Børn på kur men de ved det ikke

Nyviden Syddansk Universitet Februar 2013 nr. 1 Børn på kur men de ved det ikke Side 4 Læs også : Trivsel i børnehaven Hvornår kollapser et skib Overvågning af patienter skal forbedres Nyheder får nyt liv på Facebook Mary til tvillingetræf

REKTORS NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 HJØRNE Forskning har lang historie For få dage siden kunne Syddansk Universitet indvie et nyt center. Ikke et hvilket som helst center, men et Max-Planck Center. Bag centret står en af verdens førende forskningsinstitutioner, det tyske Max-Planck Gesellschaft. Det er første gang, at Max-Planck Gesellschaft etablerer et center i Norden, og det bliver det internationalt anerkendt, tværfagligt forskningsfelt i biodemografi. Denne forskning vil give os unik viden om, hvordan aldring påvirker vores helbred og levetid. At forskning i verdensklasse ikke opstår pludseligt, men har et langt liv og en lang historie, er vigtigt at mærke sig. Faktisk fjerde i Europa uden for Tyskland. Det nyetablerede Max-Planck blev kimen til dette center lagt helt tilbage Jeg er naturligvis meget glad for og stolt i universitetets allertidligste historie for Center i Odense er et rigtig godt over, at Max-Planck Gesellschaft har valgt mere end 40 år siden, da fremsynede forskere at etablere et center netop på Syddansk bevis på, at det betaler sig at dyrke grundlagde det enestående tvilling- et forskningsområde i mange, Universitet i Odense. Det nye center er register, der stadig opdateres, som er et af et rigtig godt bevis på, at det betaler sig verdens ældste, og som er forudsætningen at dyrke et forskningsområde i mange, mange år og dermed blive blandt de allerbedste på området. Max-Planck Centret, som får det helt korrekte mange år. for meget af aldringsforskningen ved universitetet. Internationale relationer er også helt afgørende for videnskabelige fremskridt. Også navn Max-Planck Odense Center on the Biodemography of Aging, kommer således til at bestå af to forskningsområder, som Syddansk Universitet har haft fokus på gennem adskillige årtier: nemlig aldringsforskning og forskning i jordens udvikling. Aldringsforskernes store viden om arv, miljø og aldringsprocesser kombineret med dygtige biologers fokus på udvikling og biologiske aspekter af aldring, skaber på den måde et center med et dette er det nye center i Odense et eksempel på, idet det er koblet på Max-Planck-Institut for demografisk forskning i Rostock, som ledes af professor James W. Vaupel. Han har i mange år arbejdet sammen med SDU s aldringsforskere, og det har været med til at få kimen til det spændende nye forskningsområde til at spire. James W. Vaupel vil fremover være leder af Odense Centret. Af Jens Oddershede, jod@sdu.dk 2 2REKTORS HJØRNE

nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN Indhold Forældre skjuler slankekuren for deres tykke børn side 4 Nyheder får nyt liv på Facebook side 8 Mary til tvillingetræf side 10 Hvornår kollapser et skib side 12 Overvågning af patienter skal forbedres side 16 Trivsel i børnehaven side 18 Mary til tvillingeseminar Kronprinsesse Mary fik blomster af 11-årige tvillinger, da hun gæstede SDU i januar. Anledningen var, at Kroprinsessen er blevet protektor for Dansk Tvillingregister, der hører under universitetet, og Australsk Tvillingregister. side 10 Vi bliver redaktører Børn og trivsel Farlige kollaps Varsler om forværring Stadig flere spreder nyheder Voksne er statister Metaltræthed i skibe Nyt projekt om overvågning på Facebook side 18 side 12 af patienter side 8 side 16 Nyviden udgives af Syddansk Universitet. Bladet udkommer med 10 numre årligt. Abonnement (gratis): Bestilles/afbestilles på www.nyviden.dk. Bladet kan med kildeangivelse frit citeres. Redaktion: Kommunikation, Syddansk Universitet, Campusvej 55, DK-5230 Odense M, tlf. 6550 1000, fax 6550 1090, www.nyviden.dk, nyviden@nyviden.dk Kent Kristensen (journalist, ansvh.), tlf. 6550 9007, kk@sdu.dk, Bente Dalgaard (journalist), tlf. 6550 9012, bda@sdu.dk, Trine Bergman (journalist), tlf. 6550 9008, trb@sdu.dk, Birgitte Hornhaver (journalist), tlf. 6550 9009, biho@sdu.dk, Martin Vikkelsø (layout og web), tlf. 6550 9006, mav@sdu.dk Forsidefoto: Scanpix. Tryk: Rosendahls. Oplag: 16.000. Annoncer: DG Media as, tlf. 7027 1155, fax 7027 1156, www.dgmedia.dk, epost@dgmedia.dk. Ny deadline: Nr. 2, 2013: 5. feb. kl. 12. Udkommer: 22. feb. 2013. ISSN 1399-0772.

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Hvert tiende danske barn er overvægtigt. Og selvom det er et problem, er det ikke noget, forældrene snakker med barnet om. Det kan godt være, at de sætter barnet på slankekur men det sker i al hemmelighed og uden barnets vidende. Foto: Scanpix. Forældre skjuler slankekuren for deres tykke børn Forældre sætter deres buttede børn på diæt men forsøger samtidig at holde det hemmeligt. De frygter at skade børnenes selvværd Colaen i køleskabet er skiftet ud med light, og mor er begyndt at portionsanrette aftensmaden for hele familien. Forældre til overvægtige børn forsøger i al ubemærkethed at få deres barn til at tabe sig ved at snige sundere kostvaner og mere motion ind i hjemmet. Forældrene er meget opmærksomme på at være gode forældre. De er bange for at skade børnenes selvværd, hvis der kommer for meget fokus på deres overvægt. Eller også er de nervøse for, at barnet får et forkert forhold til mad og krop og ender med at udvikle en spiseforstyrrelse. Derfor forsøger de at skjule, at de har sat børnene på slankekur, siger Pernille Andreassen fra Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Hun har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling om forældres oplevelser med at have et overvægtigt barn. I to år har Pernille Andreassen fulgt 14 forældre og deres overvægtige børn og har oplevet, at især forældre til små børn undgår at fortælle dem, at de er for tykke og har brug for at tabe sig. Forældrene forsøger i stedet at snige sundere vaner ind i familien ved at fortælle barnet, at ingen har godt af slik og chokolade og opfordre til sammen at gå en hyggetur med hunden. 4

nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN 5 Scanpix

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Scanpix På den måde får barnet ikke indtryk af, at der er noget specielt Forældre fanges i stort dilemma galt med det. Samtidig håber forældrene at fremme et vægttab. Mens børnene har regnet ud, hvorfor familien pludselig har fået Så man kan sige, at forældrene forsøger at skjule over for børnene, at de gerne vil forandre dem, siger Pernille Andreassen. med barnet. Ifølge Pernille Andreassen bevarer forældrene og bar- sundere vaner, så taler forældrene stadig ikke om vægt og kur net en stiltiende accept om, at det taler vi ikke om. Hjemmet er barnets helle En af de mødre, som Pernille Andreassen fulgte, forklarede, at Forældrene ønsker at tanke barnet op med anerkendelse og møde hendes datter nogle gange blev drillet med sin vægt, når hun det med forståelse, når det træder ind over dørtærsklen. I skolen legede med sine kammerater. Derfor var det for moren særlig vigtigt, at hjemmet var et sted, hvor overvæg- skal barnet præstere og bliver målt og vejet. Hjemmet skal derimod være et sted, ten ikke blev nævnt. hvor barnet ikke bliver identificeret med Børn ved den slags. Du behøver ikke at sin tykke mave, men bliver accepteret som det er, vurderer Pernille Andreassen. Forældrenes reaktion giver god mening, fordi der er så stor stigmatisering af fedme i Vesten. Det bliver forbundet med sygdom, grådighed og dovenskab. Blandt voksne og børn er der meget mobning og negativ fokus på overvægt. Så jeg kan godt forstå forældrene, siger Pernille Andreassen. Forældrene forsøger at skjule over for børnene, at de gerne vil forandre dem. Pernille Andreassen, cand.mag., ph.d. sige det, sagde moren. Og det viser, hvor stort et dilemma forældrene står i. Sat på spidsen handler det fra forældrenes synspunkt om deres børns fysiske helbred i forhold til deres psykiske, siger Pernille Andreassen. På grund af det moralske skisma føler forældrene ikke, at de kan sætte deres barn på en streng diæt, hvor barnet skal motionere tre gange om ugen, og hvor Men selvom mor og far forsøger at holde humøret oppe på deres fredagsslikken er skiftet ud med gulerodsstænger. Hvis forældrene overvægtige børn ved at tie om vægten inden for hjemmets fire italesætter over for barnet, at det har brug for at tabe sig, så er vægge, så ved selv små børn, at de er for tykke. Fireårige børnehavebørn har allerede mærket, at deres tykke maver bliver genstand kert. Ifølge Pernille Andreassen betyder det, at det er højst proble- forældrene bange for, at barnet mister selvværd og føler sig for- for kammeraternes drilleri. Derudover har børnene også gennemskuet deres forældre. Det moralske dilemma påvirker i høj grad de strategier, som matisk for forældrene at hjælpe deres børn til et vægttab. Det er tydeligt, at børnene selv er klar over, at de er for tykke, forældrene bruger for at hjælpe deres børn til et vægttab. Det og at deres forældre har sat dem på kur. Mens jeg interviewede forklarer, hvorfor forældre set udefra ikke altid vælger det mest en mor, kom hendes femårige datter hen og sagde, at de havde hensigtsmæssige for deres børns vægttab, pointerer Pernille skiftet fra almindelig cola til light, fordi hun var for tyk, husker Andreassen. Pernille Andreassen. Af Birgitte Dalgaard 6

BLIV VÆRT FOR EN INTERNATIONAL KONGRES At være vært for en stor international konference rummer både fagligt, socialt og prestigemæssigt mange gevinster. Med os i ryggen kan det sagtens harmonere med det daglige arbejde og liv i øvrigt. Kontakt os og hør nærmere. VORES SERVICES ER GRATIS. VI KAN BL.A. HJÆLPE MED: - Rådgivning om faciliteter, hoteller, logistik m.m. - Indhentning af tilbud - Afholdelse af besøg for internationale beslutningstagere - Udarbejdelse af tilbuds- og præsentationsmateriale HAR DU VISIONER - SÅ TRÆD OP PÅ PODIET, OG VÆR MED TIL AT SÆTTE SYDDANMARK PÅ DAGSORDENEN + Jan Stener Jørgensen har fået hjælp fra Inspiring Denmark til to kongresser, som han er vært for den kommende 1st Nordic Congres on Spontaneous Preterm Birth with a PREBIC Symposium, Svendborg i maj 2014 og 1st Nordic Congres on Obesity in Gynaecology and Obstetrics (NOCOGO), som med stor succes netop er afholdt på Hotel LEGOLAND i Billund. + Jeg er glad for, at vi i regionen har en organisation, som arbejder gratis. Præsentationen til PREBIC Symposium var innovativ og spændende. Jeg synes, at mange flere skal benytte sig af hjælpen fra Inspiring Denmark. De er professionelle og har som vi en stor passion for det, de laver, lyder skudsmålet fra specialeansvarlig overlæge, ph.d. Jan Stener Jørgensen fra Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling D på OUH. + den digitale kongres NYT SpÆNDENDE materiale FRA INSpIRING DENmARK Den Digitale Kongress er Danmarks første håndbog til nybegyndere. Håndbogen giver en række helt konkrete råd til, hvordan det digitale kan tænkes ind i planlægningen og udførelsen af en kongres. Download gratis Den Digitale Kongres under Bliv kongresvært & værktøjer på www.inspiringdenmark.dk KONTAKT Jan Stener Jørgensen er sammen med udvalgte kollegaer på OUH og SDU en del af Inspiring Denmarks nye Ambassadørkorps, der tæller 62 forskere, politikere og erhvervsledere. Korpsets fornemste opgave er, qua deres netværk, at være med til at brande Region Syddanmark og tiltrække flere internationale konferencer og kongresser til vores område. Convention Manager Diana Andersen da@inspiringdenmark.dk M 21 15 09 54 Senior Project Manager Lene Lysholt ll@inspiringdenmark.dk M 21 15 99 79 Inspiring Denmark Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart T. 75 82 92 10 info@inspiringdenmark.dk www.inspiringdenmark.dk DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Nyheder får nyt liv på Facebook Center for Journalistik dokumenterer, hvilke aktuelle nyheder danskerne deler på de sociale medier. Mange handler om politik og så er historier om dyr altid populær om politik, der sendes videre til venner, Øl gør mænd klogere lød overskriften på en nyhed, som Ekstra Bladets netavis bragte i april sidste år. Det udsagn gik rent ind hos mange læsere, ikke færre end 14.638 valgte at dele nyheden med deres netværk på Facebook, 7.450 anbefalede fakta Viral Ordet viral stammer fra virus og bruges om kommunikation, hvor modtageren af et budskab fortæller/sender det videre, så det spredes som ringe i vandet. den og 12.522 skrev en kommentar til den på Facebook. Og dermed blev historien om, at et par pilsnere skærper evnen til at løse opgaver, til den mest virale nyhed på Facebook i 2012. Det viser en opgørelse fra Center for Journalistik på Syddansk Universitet. Centret har med journalistisk lektor Filip Wallberg som ophavsmand udviklet en tjeneste, der dokumenterer, hvilke aktuelle historier danskerne deler, anbefaler og kommenterer på Facebook, Twitter og Google+. Sensationelle videoer og historier om dyr som f.eks. Fuld elg sidder fast i træ er altid populære. Men det er oftest nyheder familier, kolleger m.fl. De skal dog være meget skarpt vinklede, lette at forstå og helst handle om en kendt politiker for at vække interesse. Læsere bliver redaktører Facebook handler om mere end det døde egern i din baghave, søde børn og billeder af kage. Der er også plads til journalistik, og derfor skal vi her på centret både i undervisningen og i forskningen interessere os for de nyheder, der finder vej til Facebook, siger Filip Wallberg. Han peger på, at Facebook og andre sociale medier kan få nyhedsstrømme til at ændre kurs, fordi de traditionelle medier 8

nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN ikke længere har monopol på at udvælge, hvad vi skal se, læse eller høre. Tidligere var det alene medierne, som udvalgte, producerede og prioriterede nyhederne. Men i takt med, at brugerne tager sociale platforme til sig, svækkes den rolle. Med Facebook overtager den enkelte bruger og brugerens netværk den magt, som medierne og redaktørerne indtil for få år siden havde eneret på. En historie kan med få klik deles med et netværk, og den enkelte brugers netværk bliver på den måde en ny redaktør, der samler og præsenterer indhold, siger Filip Wallberg. Det er dog langt fra alle nyheder, der får et liv på Facebook. En undersøgelse, der bygger på 260.000 Hvis vi knækker koden, vil journalistik vinde terræn på de sociale medier, og vi kan på den måde være med at til fremtidssikre journalistikkens plads, siger Filip Wallberg. Det oprindelige omdrejningspunkt for centrets projekt, som kaldes I like, er en robot, der er programmeret til at spørge Facebook, Twitter og Google+, hvor mange gange en historie er blevet delt, anbefalet og kommenteret. I første omgang spurgte den efter fem dage. Men for nylig har Filip Wallberg lanceret en ny tjeneste, viralnews, som giver et aktuelt overblik. For nu spørger robotten første gang allerede 1 time efter udgivelsen. Og der spørges igen efter 2, 4, 8, 12 og 16 timer. Det betyder, at vores tjeneste også får en nytteværdi historier fra syv landsdækkende medier, viser, at 41 procent af historierne hverken er blevet delt, anbefalet eller kommenteret på Facebook. Samme undersøgelse viser også, at kun 297 nyheder blev delt, anbefalet og kommenteret mere end 2000 gange. Flere indgange til læserne Det er stadig de traditionelle mediers forsider på internettet, der er den primære trafikkilde til historier. Men i takt med at internettet i stigende grad bliver en social platform, bliver vi nødt til Med Facebook overtager den enkelte bruger og brugerens netværk den magt, som medierne og redaktørerne indtil for få år siden havde eneret på, siger journalistisk lektor Filip Wallberg, for nyhedsjournalister. De kan bruge den i deres daglige arbejde til at finde ud af, hvad der her og nu optager en masse læsere, seere og lyttere, siger Filip Wallberg. viralnews overvåger nu 121 landsdækkende, regionale og lokale medier. Af Bente Dalgaard, bda@sdu.dk at fokusere på, hvad brugerne deler, anbefaler og kommenterer. 9

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Mary til tvillingetræf Kronprinsesse Mary var omgivet af tvillinger, da hun gæstede Syddansk Universitet som ny protektor for dansk og australsk tvillingregister Intet mindre end 300 fynske tvillinger gjorde Kronprinsessen selskab, da hun for nylig besøgte Syddansk Universitet. Kronprinsessen var inviteret som protektor for Dansk Tvillingregister, der hører under SDU, og Australsk Tvillingregister. Og tvillingerne var inviteret som tak for deres indsats. De har nemlig alle det tilfælles, at de i tidens løb har deltaget i et eller flere af Dansk Tvillingregisters mange forskningsprojekter. Kronprinsessen er som bekendt født i Tasmanien og har selv tvillinger. Og det var hendes første officielle deltagelse som protektor for de to registre, der forsker i tvillinger på hver sin side af kloden. Anledningen var et tvilling-seminar, der blev holdt i universitetets største auditorium. Her kunne Kronprinsessen og de 300 tvillinger, der sad parvis, høre om, hvorfor tvillinger er så vigtige for forskningen. 10

nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN Professor Kaare Christensen, leder af Dansk Tvillingregister, fortalte blandt andet, at man ved at følge og sammenligne tvillinger kan få viden om, hvilken rolle arv spiller i forhold til miljø. Og han fik flere gange latteren frem i salen ved at sammenligne tvillinger og single-fødte. For eksempel gifter tvillinger sig lidt senere end andre, hvilket Kaare Christensen nok skyldes, at de allerede er i et parforhold. Også lederen af det australske register, John Hopper, holdt et oplæg. Han redegjorde blandt andet for, hvordan man forsker i tvillinger down under. Australsk Tvillingregister er 30 år gammelt og bygger på forskning fra 80.000 frivillige tvilling-medlemmer. Efter seminaret var der en reception, hvor Kronprinsessen hilste på flere af tvillingerne. Af Birgitte Hornhaver, biho@sdu.dk Fotos: Lars Skaaning 11

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Hvornår kollapser et skib? Forsker på SDU er ekspert i metaltræthed. Hidtil har han haft fokus på fly og biler. Men nu er han i gang med skibe Hvad har Storstrømsbroen og olieboreplatformen Alexander Kielland tilfælles? Metaltræthed, er det svar man får, hvis man spørger lektor Anders Brandt, som arbejder på Institut for Teknologi og Innovation på Syddansk Universitet. Den norske platform kæntrede i 1980, da et af de fem ben brækkede, og 123 personer omkom. Og i efteråret 2011 blev der fundet så mange betydelige revner i Storstrømsbroen, at det med kort varsel var nødvendigt at lukke broen. Den er åbnet igen, men adskillige eksperter er enige om, at metaltrætheden er så alvorligt et problem, at den mest ansvarlige løsning er at bygge en ny. Der findes også eksempler på skibe, som er forlist på grund af metaltræthed og fly, der er faldet ned. 90 procent af alle havarier i maskiner skyldes metaltræthed, så det har meget store samfundsmæssige omkostninger både økonomisk og menneskeligt. Derfor er det vigtigt at få en større forståelse af fænomenet, siger Anders Brandt. Han er forfatter til bogen Noise and Vibration Analysis, der publiceredes af John Wiley and Sons 2011, og har gennem 20 år arbejdet med temaet i både bil- og flyindustrien. Metaltræthed betyder, at der som en følge af vibrationer opstår revner, som gradvis vokser sig store. Nogle gange sidder de ind- 12

nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN Scanpix vendigt i metallet, så man ikke med det blotte øje kan registrere dem. Derfor er det vigtigt, at man på forhånd har en formodning om, hvornår problemerne opstår. Ikke tid til afprøvning Fra sin tid i bilindustrien kan Anders Brandt berette, at fabrikanterne har så travlt med at udvikle nye modeller, at der ikke er tid til at udsætte de enkelte dele for de rystelser, som de vil komme ud for Der findes også eksempler på skibe, som er forlist på grund af metaltræthed og fly, der er faldet ned. Anders Brandt, lektor på vejene. Derfor bliver virtuel prototyping stadig vigtigere. Det vil sige, at man laver teoretiske modeller på computeren, som man så håber holder i virkeligheden. Sammenhængen mellem virkeligheden og de teoretiske modeller spiller også en central rolle i det store forskningsprojekt om skibe, som han for tiden gennemfører i samarbejde med ingeniørakademiet i Kiel. På den tyske fachhochschule opbygger man et laboratorium, hvor man udsætter 13

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 På en computer kan man simulere konsekvenserne, hvis rystelser fra propellerne medfører så store vibrationer i skibet, at det skaber metaltræthed med fare for, at der dannes skadelige revner. Illustrationen er udlånt af Flensburger Schiffbau- Gesellschaft, der bygger det skib, som forskerne skal bruge til deres målinger. materialerne for vibrationer og belastninger, mens man i Odense forsøger at simulere og beregne metaltræthed på computere. Samtidig har SDU anskaffet et målesystem med meget fintfølende sensorer, som kan registrere op til 100 punkter samtidig. Dermed bliver det muligt at sammenligne målingerne med de teoretiske modeller i bestræbelsen på at finjustere modellerne, forklarer Anders Brandt. Skibe udsættes ikke for nær de samme vibrationer og belastninger som biler og fly, men der kan opstå problemer på grund af rystelser fra propellen, som forplanter sig via akslen til andre dele af skibet. Hvor længe metallet kan holde til belastningen er vanskeligt at forudsige, da man ikke kender betydningen af, at skibet er i vand. Derfor er det vitalt, at de faktiske målinger bliver udført, mens skibet sejler. Sparer penge og skåner miljøet Før computerens tid lavede man også beregninger over holdbarheden af eksempelvis broer. Men beregningerne var behæftet med så stor usikkerhed, at man var nødt til at lave broerne meget rustikke for at være på den sikre side. I dag er marginalerne langt mindre, og det betyder, at man kan nøjes med mindre materialer, hvorved man både skåner miljøet og opnår en økonomisk gevinst, siger Anders Brandt. Samtidig understreger han dog, at usikkerheden stadig er alt for stor, fordi det faktisk er begrænset, hvad vi ved om fatigue, som er forskernes term for metaltræthed. Målet med det nuværende projekt er, at forskerne om tre år har udviklet bedre software, bedre metoder og bedre måleudstyr, når det gælder beregning af metal- træthed i alt fra små komponenter til skibe og broer. fakta Af Vagn Erik Andersen, vea@journalist.dk Forskningsprojektet Forskningsprojektet om metaltræthed i skibe gennemføres i et samarbejde mellem Syddansk Universitet og Fachhochschule Kiel. Projektet er treårigt og løber samlet op i 6,3 millioner kroner. Det er døbt FastLabNet og får støtte fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Målet er at samle viden om metaltræthed til gavn for erhvervslivet i de to regioner Syddanmark og Nordtyskland. 14

Efteruddannelse 2013 Bliver din markedsværdi vedligeholdt? På Syddansk Universitet har vi et mangfoldigt udbud af efteruddannelser, som giver dig flere kompetencer. Og som øger dine muligheder for at gøre et karrierespring. Kontakt os på tlf. 65 50 10 54 eller skriv til efteruddannelse@sdu.dk INFORMATIONSMØDE Odense Tirsdag d. 19. marts kl. 15.30-18.30 på Syddansk Universitet Læs mere i avisen om efteruddannelse Bestil den på sdu.dk/efteruddannelse FORSKNINGSBASERET EFTERUDDANNELSE

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Overvågning af patienter skal forbedres Forskere vil udvikle nye metoder til at identificere de patienter, som pludseligt og uventet får det meget værre De vurderes stabile ved indlæggelsen. Hverken deres fremtræden eller undersøgelser viser tegn på et behov for akut indsats. Men inden for det første døgn forværres deres tilstand pludselig, og risikoen for, at de dør inden for de næste 30 dage, tredobles. Der er tale om en lille gruppe blandt de omkring 450 patienter, som i løbet af et døgn henvender sig på Fælles Akutmodtagelse på Odense Universitetshospital (OUH). Men nu vil OUH og forskere på Syddansk Universitet i fællesskab udvikle metoder, der skal gøre det muligt allerede ved indlæggelsen at identificere patienter, som i starten er stabile, men senere pludseligt og mod forventning får det meget værre. I dag oplever hospitalet cirka et uventet dødsfald om ugen blandt denne gruppe patienter. Alle patienter kommer i princippet ind ad den samme dør, og vi skal lave en akut vurdering af, hvad der haster, og hvad der ikke haster, så de mest kritiske patienter tilses først. Vi inddrager både historien, altså hvad der er sket dem, og deres aktuelle tilstand, f.eks. blodtryk og puls, når vi inddeler patienterne i risikogrupper. Men hos cirka 20 procent af de patienter, der ved indlæggelsen har helt stabile Scanpix vitalværdier og fredelige symptomer, sker der en forværring mellem seks og ti timer efter ankomsten, fortæller professor 16

nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN På længere sigt regner man med, at en mere intelligent elektronisk registrering også vil kunne benyttes i ambulancer, så man kan starte behandlingen tidligere. Foto: Scanpix. Annmarie Lassen, der også er overlæge på OUH s Fælles Akutmodtagelse, som blandt andet omfatter skadestue, modtagelse og traumecenter. Alarm skal forudse komplikationer Udgangspunktet for det nye projekt er derfor at udvikle bedre redskaber til at fortolke data fra denne patientgruppe og dermed forudse og advare om potentielt livstruende komplikationer, inden de opstår. Professor Uffe Kock Wiil fra Mærsk Instituttet forsker i videnshåndtering, og han har sammen med Annmarie Lassen udformet projektet, der foregår i regi af den danske velfærdsteknologiske satsning Patient@home, som Syddansk Universitet står i spidsen for. Vi vil analysere data om blodtryk, hjerterytme m.m. fra de monitorer, som patienterne tilkobles, når de indlægges, for at finde mønstre, som kan skabe et bedre grundlag for at vurdere patienternes tilstand. Vores mål er at skabe intelligent elektronisk udstyr, der giver alarm, hvis der opstår mønstre i patientens vitalværdier, som peger på, at patientens tilstand vil forværres, siger Uffe Kock Wiil. Mere intelligente alarmer, der reagerer, når der er en sikker trend i patientens tilstand, vil kunne aflaste plejepersonalet, som i dag bruger en del tid på at holde øje med og tolke de data, som monitorer hele tiden producerer. Hvis personalet får et bedre værktøj til at skabe overblik over de mange informationer, som monitorerne afgiver, kan vi bruge flere ressourcer på at pleje patienterne og færre på at observere og tolke de elektroniske data. Vi kan samtidig blive bedre til at skelne, hvem der skal blive på hospitalet, og hvem det er sikkert at sende hjem, siger Annmarie Lassen. På længere sigt regner de to forskere med, at en mere intelligent elektronisk registrering også vil kunne benyttes i ambulancer, hvor man måske kan påbegynde behandlingen umiddelbart efter ankomsten, hvis aktuelle målinger fra patienten kobles med oplysninger om, hvad patienten fejler i forvejen. Man skal huske på, at vi som udgangspunkt ikke ved, hvad patienterne fejler, når de ankommer til Fælles Akutmodtagelse. Når vi først har en diagnose, ved vi, hvad der skal gøres, så jo flere oplysninger vi har fra starten, jo hurtigere kan vi komme i gang med en behandling, siger Annmarie Lassen. fakta Af Bente Dalgaard bda@sdu.dk Patient@home Patient@home er Danmarks største velfærdsteknologiske forsknings- og innovationsprojekt. Der er tale om et offentligt-privat samarbejde mellem sundhedspersonale, patienter, private virksomheder og forskningsinstitutioner. Gennem tværfaglige projekter udvikler de nye velfærdsteknologiske produkter og services, som kan bidrage aktivt til at reducere antallet og varigheden af indlæggelser på de danske hospitaler. Patient@home, der blev etableret for et år siden, løber over cirka seks år og har et samlet budget på 190 millioner kroner. Målet ved projektets afslutning er at stå med 40 færdige velfærdsteknologiske produkter til markedet. Teknologierne skal både minimere presset på hospitalernes ressourcer og øge patienters aktive medvirken og motivation til at tage ansvar for deres egen sundhed. 17

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Trivsel i børnehaven Hvornår trives børn? Og hvad forstår vi ved trivsel? Forsker spurgte en række børn, og det kom der overraskende svar ud af Her har I hver et kamera. Når I ser noget, som gør jer glade, så tag et billede af det. Sådan lød beskeden fra lektor Anette Boye Koch til en række børnehavebørn. I den efterfølgende tid fotograferede børnene på livet løs, når de oplevede noget, de rigtig godt kunne lide. I alt blev det til omkring 200 fotos. Da Anette Boye Koch senere gennemgik motiverne sammen med pædagoger og børn, var der især én ting, som slog hende. Der var stort set ikke voksne med på billederne. Børnene havde især taget mange billeder af deres venner og af de steder, de leger med deres venner. Så det, der betyder noget i forhold til deres trivsel, er i høj grad de andre børn, siger Anette Boye Koch. Det er selvfølgelig ikke det samme som, at de voksne er ligegyldige. De kan trøste, løse konflikter og hjælpe de børn, som måske ikke er en del af fællesskabet. Og desuden er det dem, som sikrer de overordnede rammer i børnehaven, tilføjer hun. Anette Boye Koch har netop forsvaret sin ph.d.-afhandling Når børn trives i børnehaven ved Syddansk Universitet. Hun er oprindelig cand.scient. i humanbiologi men har siden taget en suppleringsuddannelse i sundhedsantropologi. Tilbragte to måneder i en børnehave Hendes afhandling er en del af et stort forskningsprojekt på universitetet om børn i børnehaver, og undervejs i sin forskning har Anette Boye Koch tilbragt to måneder på feltarbejde i en børnehave i Odense. Her har hun blandt andet interviewet en række pædagoger, forældre og børnehavebørn i femårsalderen. Og netop de manglende voksne på børnenes fotos var en af de ting, som hun fandt mest interessant. Det overrasker mig, at børnene ikke tilskriver voksne større værdi i hverdagen. De blev i stedet tildelt en rolle som statister i 18

nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN Colourbox 19

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Colourbox et miljø, hvor børnene skabte deres egen identitet og værdier. Der var tale om en slags undergrundsliv, hvor de opfandt deres egne lege og regler, og hvor de udfordrede det, som de voksne sagde. For eksempel var der en rutsjebane, de ikke måtte benytte, og det gjorde nogle af dem så alligevel. De opfandt deres eget Af blomster. Af træsko på en måtte. Eller af malerier, de selv havde lavet. Det æstetiske spiller også en stor rolle i børnenes hverdag. De har selvfølgelig deres egne måder at opleve det på, men der er ingen tvivl om, at æstetik sætter gang i en masse hos dem, siger forskeren. varslingssystem, så de kunne advare hinanden, hvis der kom en Flere holdninger til trivsel voksen, og det var forbundet med særlig prestige at turde rutsje En anden væsentlig del af Anette Boye Kochs afhandling handler på den forbudte bane, fortæller Anette Boye Koch. om, hvad vi egentlig forstår ved trivsel. Ud over venner var der en anden type motiv, som gik igen på børnenes billeder, og det var stemningsfotos. Af solen i et bestemt lys. det også en politisk målsætning, at pædagogerne skal skabe triv- Alle taler om, at børn skal trives, og ifølge dagtilbudsloven er sel i daginstitutionerne. Men vi har sjældent en entydig definition på, hvad vi forstår ved trivsel, påpeger Anette Boye Koch og uddyber: Ofte forholder vi os først til trivsel, når vi kan se, at den ikke fakta Det overrasker mig, at børnene ikke tilskriver voksne større værdi i hverdagen. Anette Boye Koch, lektor længere er tilstede. Når et barn er ensomt eller udsat for mobning, er vi enige om, at der er tale om mistrivsel. Børnehaveprojektet Syddansk Universitet står bag et forskningsprojekt, som Hendes samtaler med pædagogerne viser imidlertid, at personalet ofte sidestiller positiv trivsel med glæde, og at det for dem er undersøger, hvad der skal til, for at børn har en god sundhed og trivsel i daginstitutioner. I den forbindelse noget visuelt noget, de kan observere på legepladsen eller inde har forskerne talt med omkring 661 børnehavebørn i på gul og grøn stue. Odense Kommune. Ifølge pædagogerne er et barn i trivsel et glad barn. Men også I alt har de gennemført studier i 43 børnehaver i kommunen, og projektet, som har kørt siden 2008, forven- udviser det initiativ og er god til fysiske lege. Og indenfor tager et, som er god til at tilpasse sig de voksnes regler. På legepladsen tes afsluttet i år. det hensyn og er stille, siger Anette Boye Koch og understreger, Anette Boye Kochs ph.d.-afhandling Når børn trives i at de fysiske rammer i børnehaven altså er med til at bestemme, børnehaven er en del af projektet. hvordan pædagogerne opfatter børnene. Forskningen omfatter også en stor spørgeskemaundersøgelse blandt 661 børnehaveforældre, motoriske test på pædagoguddannelsen på VIA University College men håber at Anette Boye Koch er nu tilbage i sin oprindelige stilling som lektor og målinger af fysisk aktivitet hos børnene, samt kvalitetsscreeninger af de 43 deltagende institutioner. mere viden om, hvordan børnene selv opfatter trivsel, og hvad der komme til at forske yderligere i trivsel. Hun er især interesseret i Forskningen er forankret ved Center for Forskning i kendetegner den ideelle pædagog set med børneøjne. Børns Sundhed, RICH (Research in Childhood Health), Børn kan nemlig have en helt anden holdning til trivsel end Syddansk Universitet. voksne. Af Kent Kristensen, kk@sdu.dk 20

sagt & skrevet nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN Ny DR-kanal for de 15-39 årige DR får virkelig problemer med at ramme så bred en målgruppe. Der er rigtig stor forskel på at gå i 10. klasse eller sidde med prioriteter, baghave og 1-2 børn. Kirsten Drotner, professor på Institut for Kulturvidenskaber, til Politiken Dansk turisme taber terræn Turisme handler om value for money, og Danmark er et hundedyrt land at være turist i. Derfor er der ekstra store krav til, at branchen fornyr sig og øger kvaliteten. Anne-Mette Hjalager, professor på Center for landdistriktsforskning, til Kristeligt Dagblad Boliger til salg i Den Blå Avis Jeg tvivler på, at det bliver meget udbredt. Men jeg kan sagtens forstå, at nogle tænker, at man lige så godt kan gøre forsøget. Det kunne jo være, at nogle bed på, og man derved sparede nogle penge. Morten Skak, lektor på Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, til Jyllands-Posten Pirat-forhandlere glemmer gidsler Man føler sig lidt retsløs. Man føler meget, at vi har glemt, at der er ofre i det her. Det er ikke økonomisk kriminalitet, det er frihedsberøvelse og vold. Og det har forhandlerne ligesom glemt. Kristina Siig, lektor på Juridisk Institut, til Fyens.dk Fredericia efter Banke Der er kun én ting, de kan og skal gøre: Frem til kommunalvalget i november skal de opføre sig ordentligt og voksent. De har ikke brug for mere opmærksomhed, så de skal sørge for at komme i arbejdstøjet og få fokus på den daglige drift. Ulrik Kjær, professor på Institut for Statskundskab, til JydskeVestkysten Forgyldede kæledyr Vi får ikke særlig mange børn, så kæledyr har fået en mere og mere fremtrædende position i familierne. Og så er det stigende forbrug en konsekvens af, at færre i dag har en partner. Jill Byrnit, adjunkt på Institut for Psykologi, til Politiken. Dræbt jægersoldat i Afghanistan Hele grundkonceptet i NATOs exit-strategi er jo, at afghanerne skal tage mere ansvar, og med mere ansvar følger større risici. Derfor er det rimeligt at forestille sig, at det er årsagen til, at en dansk jægersoldat mister livet nu. Jens Ringsmose, lektor ved Center for War Studies, til Dagbladet Roskilde Tegneseriens styrke Tegneserier er specielle, fordi de kan skabe et særligt spil mellem teksten, det enkelte billede og hele siden. Det betyder, at de kan skildre komplekse problematikker, som romaner og film ikke kan skildre på samme måde. Anne Magnussen, lektor på Institut for Historie, til jp.dk Religion er svær at slippe Der ligger ting i religion, der kan være meget svære at slippe selv for rationelle mennesker, da mennesker ikke altid tænker rationelt. Det kan være, når de er syge eller er ved at styrte ned med et fly. Jeg gør mit bedste hver dag for at blive en god ateist, men det er svært, da vi er sovset ind i religion hele tiden. Tim Jensen, lektor på Institut for Historie, til BornholmsTidende God kvalitet trods krisen Tidens fokus på det nye nordiske køkken og årstidernes råvarer har smittet af på forbrugerne, og trods krisen sparer de fleste mennesker ikke på maden, men holder fast i god kvalitet. Hvis man først har købt den gode, ferske kylling, går Danskerne forkæler deres husdyr, som får en mere og mere fremtrædende position i familierne. Foto: Colourbox. man ikke tilbage til den billige i frysedisken. Søren Askegaard, professor på Institut for Marketing og Management, til JydskeVestkysten Velfærdsstat og frivillighed Velfærdsstaten har altid gået hånd i hånd med frivillige, men vi ser i stigende grad, at de kommunale opgaver eksempelvis organiseres, så hjemmehjælpen får tid til rengøring, indkøb og vask, mens en frivillig besøgsven står for det mere sociale og snakken med den ældre. Bjarne Ibsen, professor på Institut for Idræt og Biomekanik, til Politiken Modvilje mod Thorning Det begyndende oprør, som Mogens Lykketoft satte ord på, rummer helt klart en stor del af forklaringen på, at utilfredsheden med Thorning stiger. Og at en betydelig større del af Socialdemokraterne også erklærer sig utilfredse, afspejler, at det pludselig er blevet legitimt at være socialdemokrat og samtidig sige, at hun gør det dårligt. Robert Klemmensen, lektor på Institut for Statskundskab, til Børsen 21

STORT & SMÅT s Nye SDU-medlemmer af Det Frie Forskningsråd Professor Ole Hammerslev og professor Jan O. Jeppesen begge fra SDU er blevet nye medlemmer af Det Frie Forskningsråd. Ole Hammerslev fra Juridisk Institut er blevet medlem af den del af forskningsrådet, som hedder Samfund og Erhverv. Her skal han sætte sig ind i de mange danske og internationale forskningsbeskrivelser, der vedrører hans område. Det vil gøre mig klogere på, hvad forskerne brænder for, give mig mulighed for at bidrage med viden til andre forskere og til at spæde til beslutningerne om, i hvilken retning dansk forskning bevæger sig, siger Ole Hammerslev. Fra Institut for Fysik, Kemi og Farmaci er Jan O. Jeppesen blevet udpeget som nyt medlem på området Teknologi og Produktion. Det Frie Forskningsråd hører hjemme under Styrelsen for Forskning og Innovation. Det støtter konkrete forskningsaktiviteter, og giver forskningsfaglig rådgivning til videnskabsministeren, Folketinget og regeringen. Jagt på Higgs-partiklen Lektor Claudio Pica kan nu gå i gang med at sammensætte sit eget forskningshold, som i de næste fem år skal koncentrere sig om et af de senere års mest omtalte fænomener inden for kernefysik: Higgspartiklen. Lundbeckfonden har udnævnt den 35 årige fysiker fra grundforskningscentret CP3-Origins til Lundbeckfond Fellow, og med udnævnelsen følger 10 millioner kroner til at udforske den partikel, som forskerne har ledt efter siden 1964, hvor fysikeren Peter Higgs nævnte den første gang. Higgs-partiklen er nemlig sidste manglende del af den såkaldte Standardmodel-teori, der beskriver universets grundlæggende byggesten, og indtil for nylig har den kun været forudsagt teoretisk. Men for et halvt år siden offentliggjorde forskere ved CERN det europæiske laboratorium for kerneog partikelfysik at de havde fundet en partikel, som sandsynligvis er den stærkt efterspurgte Higgspartikel. Studerende får 14-etagers kollegium A.P. Møller Fonden har besluttet at give Syddansk Universitets studerende et nyt kollegium, der ved sin spektakulære arkitektur bliver et markant vartegn for Odense by og universitetet. Det forventes at stå klar i september 2015. Kollegiet vil bestå af tre forbundne tårne med 250 moderne kollegieboliger. Det placeres i skovbrynet ved indkørslen til universitetet, og beliggenheden, byggeriets høje kvalitet og moderne forhold forventes at tilføre en stor herlighedsværdi for de kommende beboere. Der er et stigende behov for kollegieboliger i Odense, ikke mindst til universitetets internationale studerende. A.P. Møller Fonden har derfor stillet som forudsætning, at en væsentlig andel af beboerne til enhver tid skal være internationale studerende. SDU-forsker er med til at vurdere amerikanernes sundhedstilstand Kaare Christensen, professor på SDU, er med på det hold, som i regi af USA s nationale Forskningsråd har lavet en undersøgelse, der konkluderer, at amerikanerne dør tidligere og er mere syge end befolkningen i andre rige lande. Et panel på 11 forskere offentliggjorde i den forgangne måned en undersøgelse, hvis resultat både har overrasket forskerne og skabt en betydelig mediebevågenhed og debat i USA. Undersøgelsen viser, at amerikanerne dør tidligere og er mere syge end indbyggerne i andre rige lande, eksempelvis Australien, Canada, Japan, Tyskland og Storbritannien. Forkert kost og for lidt motion er blandt andet skyld i hjerte-kar-sygdomme, ligesom uforholdsmæssigt mange børn i USA er ramt af sundhedsproblemer. For eksempel er dødeligheden blandt spædbørn markant højere end i A.P. Møller Fonden har besluttet at give Syddansk Universitets studerende et nyt kollegium. Det forventes at stå klar i september 2015. andre rige lande. Undersøgelsen er blevet lavet i et samarbejde mellem USA s Nationale Forskningsråd og det amerikanske medicinske Institut. Med på holdet har været to europæiske forskere, heriblandt professor og aldringsforsker Kaare Christensen fra Syddansk Universitet. Støtte til unge forskere Tre talentfulde unge SDU-forskere, Gijs Schumacher, Lasse Jakobsen og Johan Christensen, har fået en økonomisk anerkendelse fra Det Frie Forskningsråd. Anerkendelsen kommer fra programmet Sapere Aude Vov at vide der skal styrke taltentfulde forskeres muligheder for at skabe banebrydende resultater inden for deres forskningsfelt. Bag programmet står Det Frie Forskningråd, som netop har uddelt en række Sapere Aude-bevillinger. De er givet som en ekstra anerkendelse til de mest talentfulde af de yngre forskere, der i løbet af året har modtaget et postdoc-stipendium fra rådet. Blandt modtagerne er tre unge forskere fra SDU, som nu får en ekstra håndsrækning til deres forskningsprojekter. Gijs Schumacher har modtaget en million til at undersøge, hvorfor og hvornår partier skifter holdning ved for eksempel at ændre mening om en sag eller ved at fokusere på nye sager og forkaste andre. Lasse Jakobsen har fået 800.000 kroner til at forske i, hvordan ekkolokalisering sætter flagermus i stand til at flyve med meget høj fart, så de kan jage og fange et byttedyr på helt ned til et halvt sekund. Endelig har Lasse Jakobsen fået 500.000 kroner til at udvikle nye typer af metamateriale, som kan give fuld kontrol over lydbølger og elastiske vibrationer. Studerende får medansvar for undervisningen Syddansk Universitet indfører Aktiv Læring som et nyt, overordnet undervisningsprincip. Det skal give samtlige studerende bedre udbytte af undervisningen og styrke deres kompetencer til det kommende arbejdsliv. Studenterfremlæggelser, projektarbejde, sparring og logbøger er blandt de elementer, som fremover kommer til at udgøre en stor del af undervisningen for SDU s studerende. Her er Aktiv læring nemlig hovedoverskrift på det undervisningsprincip, som universitetets direktion har vedtaget skal gælde for alle uddannelser. Tiden er løbet fra undervisning, hvor de studerende udelukkende sidder passivt og lytter på underviseren ved tavlen. Desuden viser al viden og forskning, at man lærer og modtager langt bedre, hvis man bliver inddraget og tager aktivt del i noget, siger SDU s rektor Jens Oddershede om beslutningen. Aktiv læring, som har det fulde navn Bærende principper for aktiverende undervisning og aktiv læring ved SDU, er en del af projektet De studerende i centrum. Her bruger SDU frem til 2015 35 millioner kroner på at styrke kvaliteten i undervisningen, forbedre servicen for de studerende og skabe et mere attraktivt studiemiljø. 22

nr. 1 Februar 2013 NYVIDEN Intelligente møbler til skoleelever Nye stole, som man blandt andet gerne må vippe på, bliver de kommende måneder testet af 500 skoleelever i Vejle og Kolding kommuner. Møblerne rummer nemlig en interaktiv teknologi, der gør det muligt at betjene en computer uden brug af mus og tastatur. Eleverne navigerer computeren ved at bevæge møblerne på forskellige måder. Lektor Lars Elbæk fra SDU s Institut for Idræt og Biomekanik har været med til at udvikle det nye skolemøbel, som har fået navnet imo Learn, og han ser store muligheder i det intelligente skolemøbel. Eleverne kan bruge møblerne som træningsredskaber, når der er brug for et afbræk med fysisk aktivitet i den traditionelle, stillesiddende undervisning. Undersøgelser viser nemlig, at perioder med kortvarig fysisk aktivitet fremmer elevernes læring. Desuden kan imo Learn anvendes til det, man i fagsproget kalder kropslig forankret læring. Man lærer bedre, når læring og fysisk aktivitet kobles direkte sammen, siger han. Projektet, som støttes af Syddansk Vækstforum og EU, arbejder på at opbygge viden og kompetencer, der kan styrke syddanske virksomheders bestræbelser på at skabe innovative og oplevelsesbaserede tilbud til børn og unge. 500 skoleelever tester møbler, hvor de betjener computere ved at bevæge sig på møblet. Undersøgelser viser, at man lærer bedre, når læring og fysisk aktivitet kobles direkte sammen. Foto: Projekt Leg og Læring Kids n Tweens Lifestyle. 23

NYVIDEN Februar 2013 nr. 1 Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Grundfosprisen 2013 - inden for det tekniske og naturvidenskabelige område Grundfosprisen er indstiftet af Poul Due Jensen s Fond i 2001 med det formål at stimulere, anerkende og støtte national og international forskning i banebrydende, samfundsgavnlige og fremsynede løsninger inden for det tekniske og naturvidenskablige område. I år lægges særlig vægt på forskning inden for sensor-teknologier. Magasinpost UMM ID-Nr. 42198 Indstilling til prisen: Enhver kan bringe kandidater til Grundfosprisen i forslag. Indstillingen består af en motivering (max. 3 A4-sider) samt kort CV. Frist for indstilling: 1. maj 2013. Grundfosprisen og dens uddeling: Prisen består af skulpturen Be Think Innovate samt et kontant beløb på 1 mio. DKK 250.000 DKK går direkte til prismodtageren og 750.000 DKK til videre forskning inden for området. Motiveringen sendes til: Offentliggørelse af vinder: Yderligere information: Bedømmelseskomitéen består af formand Niels Due Jensen, Poul Due Jensen s Fond, CEO hos Terma A/S, Jens Maaløe, tidligere rektor Sven Caspersen, Aalborg Universitet, professor Nina Smith, Aarhus Universitet og professor Preben Terndrup Pedersen, Danmarks Tekniske Universitet. Hvis komitéen ikke finder en egnet kandidat uddeles prisen ikke. Grundfos Holding A/S Grundfosprisens sekretariat Poul Due Jensens Vej 7 8850 Bjerringbro Mrk: Grundfosprisen 2013 Prisuddelingen finder sted d. 26. september 2013. Besøg www.grundfos.dk/grundfosprisen. Afs.: Portoservice ApS, Postboks 9490, Afs.: 9490 Portoservice Pandrup ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup