DET HUMANISTISKE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Skriftlighed i de gymnasiale uddannelser Erfaringer fra forsøgs- og udviklingsprojekter Bente Kristiansen December 2011
Indhold INDLEDNING... 3 RAPPORTENS INDHOLD... 4 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTERNE... 5 ENKELTFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER... 6 FLERFAGLIGE PROBLEMSTILLINGER... 7 DET PROCESORIENTEREDE... 10 PROJEKTERNES ERFARINGER SAMLET SET... 11 UDFORDRINGER... 12 FØLGE, FACILITERINGS OG FORMIDLINGSPROJEKTETS AKTIVITETER... 13 BILAGSOVERSIGT OVER PROJEKTERNES SLUTRAPPORTER... 15 2
Indledning Gymnasieeleverne skal skrive mere, bedre og i alle fag. Og eleverne skal udvikle studieforberedende skrivekompetencer. Det er, hvad gymnasiereformen fra 2005 lægger op til. Og hvad der nu er præciseret i bekendtgørelserne for de gymnasiale uddannelser. I en evaluering fra 2008 (Krogh m.fl. 2009) af hvordan der arbejdes med skriftlighed i gymnasierne, konstateres det, at der stadig er et stykke vej til at realisere gymnasiereformens intentioner vedrørende skriftlighed. For at støtte dette arbejde har Ministeriet for Børn og Undervisning bevilget forsøgs og udviklingsmidler til projekter om skriftlighed. I 2010 blev iværksat 11 projekter samt et følge, faciliterings og analyseprojekt, som dels skulle bidrage til vidensdeling og kvalificering af udviklingsprojekterne, dels sikre en opsamling af erfaringerne fra projekterne. I denne rapport sammenfattes erfaringerne fra disse forsøgs og udviklingsprojekter. Det ene af de 11 projekter er 3 årigt projekt og afslutter derfor først om et år. Evalueringen fra 2008 anbefalede, at der blev iværksat udviklingsarbejder og efteruddannelse for lærerne begge dele er iværksat. Der var været en omfattende kursusvirksomhed dels 5 dages skriftlighedskurser planlagt af SDU/KU, dels har mange faglige foreninger holdt kurser med skriftlighed som tema. Derudover har mange skoler holdt pædagogiske dage etc. Der er nu yderligere 19 udviklingsprojekter i gang og endnu en forsøgsrunde er udmeldt i december 2011. Denne rapport beskriver erfaringerne fra den første runde af udviklingsprojekter på området. De fleste projekter har været et samarbejde mellem flere skoler. De enkeltfaglige har foregået i tæt samarbejde med de respektive faglige foreninger, og nogle enkelte projekter har været båret af enkelt skoler. Formidling af erfaringer har været et væsentligt element i alle projekterne, ikke blot er der afholdt mange kurser, pædagogiske dage etc., der foreligger også en lang række progressionsplaner, opgavevejledninger etc. De fleste er tilgængelige både på skolernes egne hjemmesider, på EMU og på følgeprojektets website: http://skrivekompetencer.hum.ku.dk. Bente Kristiansen, December 2011 3
Rapportens indhold Samlet set har forsøgs og udviklingsprojekterne i 1. runde om skriftlighed først og fremmest undersøgt de nye rammer for skriftlighed og hvordan intentionerne kan realiseres. De har arbejdet med at give konkrete bud på opgavetyper, progressionsplaner, undervisningsforløb etc. I den sammenhæng har projekterne produceret håndbøger, vejledninger etc. Projekterne har i mindre grad undersøgt hvilke konkrete undervisningsformer og organiseringer af det skriftlige arbejde der virker. Samlet set repræsenterer projekterne derfor først og fremmest erfaringer med hvordan, intentionerne om skriftlighed kan realiseres. Tilsvarende søger denne rapport at give en overskuelig og handlingsorienteret opsummering af projekternes erfaringer. Derfor er der først et kort resume af erfaringer og eventuelle anbefalinger fra de enkelte projekter. På det grundlag opsummeres dels hvad projekternes anbefalinger peger på, dels hvilke problemstillinger der ser ud til at være gennemgående og dermed åbner for mere specifikke spørgsmål i det videre arbejde med skriftlighed i de gymnasiale uddannelser. Projekterne repræsenterer tre forskellige udgangspunkter. De har enten en flerfaglig, en enkeltfaglig eller en procesorienteret målsætning. De flerfaglige projekter fokuserer først og fremmest på progressionsplaner, de enkeltfaglige på forslag til opgavetyper og det ene procesorienterede på erfaringsopsamling vedr. redskaber til elektronisk procesorienteret feedback. Rapporten beskriver ganske kort baggrunden for projekterne, og er dernæst struktureret efter de tre forskellige udgangspunkter: Hvor peger de enkeltfaglige projekter hen? Hvor peger de flerfaglige hen? Hvad er erfaringerne omkring procesorienteret feedback? Og hvilke erfaringer har projekterne samlet set angående skriftlighed i de gymnasiale uddannelser? Desuden gives en samlet oversigt over aktiviteterne i det 2 årige forløb samt en oversigt over de forsøgs og udviklingsprojekter, der har deltaget. De enkelte projekters egne slutrapporter er vedhæftet som bilag. 4
Baggrunden for projekterne Et meget væsentligt afsæt for disse forsøgsprojekter er den evaluering af arbejdet med skriftlighed i de gymnasiale uddannelser efter gymnasiereformen, som professor Ellen Krogh fra Syddansk Universitet stod for (Krogh m.fl. 2009). Her peges på, at det konkrete arbejde med skriftlighed i de gymnasiale uddannelser ikke realiserer den nytænkning af det skriftlige arbejde, som er hensigten i Gymnasiereformen fra 2005. Evalueringen lægger vægt på, at der er to vinkler i det øgede fokus på skriftligt arbejde. Dels elevvinklen, dvs. elevens udvikling af skrivekompetence, dels fagvinklen, dvs. læreplanernes fokus på skriftlighed som led i tilegnelse af faglig viden og kompetence. Evalueringen peger også på en række udfordringer, som skolerne bør tage op: - Skrivning skal ses som et organisatorisk projekt og som ledelsesmæssigt ansvar - Udvikling af kollegialt samarbejde mellem alle fag - Udvikling af progressionsplaner - Udvikling af formative evalueringsformer - Opmærksomhed på skriftligt arbejde som lærings og refleksionsmedium - Opmærksomhed på procesorienteret skrivning Disse udfordringer ses tydeligt afspejlet i forsøgsprojekterne, om end nogle har fyldt mere end andre. Især de tre første pinde er rigt repræsenteret i projekterne. De sidste tre er også repræsenteret, men knapt så omfattende. Set under ét har projekterne arbejdet meget med at definere rammer for arbejdet med skriftlighed, primært progressionsplaner og opgavetyper, mens de formative evalueringsformer og den procesorienterede skrivning er knapt så vel repræsenteret. Et andet vigtigt afsæt for projekterne er ministeriets beskrivelse af hvilke studieforberedende skrivekompetencer, der forventes udviklet i de gymnasiale uddannelser, nemlig: - genrebevidsthed - sproglig korrekthed - disposition - argumentation - anvendelse af citater, figurer, illustrationer m.v. - præsentation - relevante henvisninger, noteapparat og litteraturliste. Flere projekter tager udgangspunkt i, hvordan netop disse kompetencer kan udvikles i konkrete undervisningsforløb. 5
Enkeltfaglige problemstillinger Det interessante og lærerige fra de enkeltfaglige projekter er ikke i så høj grad erfaringer med hvad der virker, for projekterne har kun i begrænset omfang afprøvet egentlige undervisningsforløb eller materialer. Det interessante ligger derimod i projekternes arbejde med at konkretisere rammer for arbejdet med skriftlighed og de problemstillinger, der rejser sig i den anledning. Fire projekter har arbejdet med udvikling af skriftlighed inden for henholdsvis matematik, samfundsfag, biologi og naturgeografi. Fælles for disse projekter er at der er udviklet en række opgavetyper, som på forskellige måder tager skriftlighedsudfordringen op. Inden for biologi er der blevet arbejdet i en bevidst skelnen mellem den fagvinkel og elevvinkel, som evalueringsrapporten peger på. Der er især blevet arbejdet med, hvordan tænkeskrivning kan inddrages i den daglige undervisning og blive en del af læreprocessen. Og i forhold til formidlingsskrivning er der arbejdet med stilladsering. Projektet konkluderer, at de på denne måde har startet på at konkretisere samspillet mellem fagdidaktik og skriftlighed. Gruppen peger på, at skriftlighed er et væsentligt element i læreprocessen, og at arbejdet med fagets genrer kan bevidstgøre om de naturvidenskabelige kompetencer. I det samfundsfaglige projekt er der fokuseret på genrebevidsthed. Der er blevet udarbejdet en lang række materialer, som på forskellige måder træner eleverne i at besvare spørgsmålene til den skriftlige eksamen. Udgangspunktet er de 9 spørgeord, som indgår i eksamensspørgsmålene. Gruppen anbefaler, at man holder sig til disse 9 spørgeord i de opgaver, man stiller eleverne. Gruppens pointe er således, at man gennem brug af disse afgrænsede og genkendelige spørgeord kan give opgavestilladser, som er med til at opbygge elevernes genrebevidsthed. Gruppen ser stilladsering som en forsimplet udgave af kvalitetskriterierne i faget og fremhæver at jo mere konkrete kvalitetskriterier et fag har, jo nemmere er det arbejde med stilladsering, og at samfundsfag netop står stærkt her. Inden for naturgeografi er der arbejdet med at udvikle nye opgavetyper på baggrund af indsamlede opgavetyper og besvarelser. Disse nye opgavetyper er tilgængelige på EMU i det omfang, der ikke er copyright problemer. Gruppen lægger vægt på, at skriftlighed omfatter alle former for formidling inden for alle genrer og medier, og et af de væsentligste kriterier for opgavetyperne har været, at de sikrede, at naturgeografi var med til at højne elevernes generelle skriftlige niveau. For matematiklærerforeningen er der tale om videreførelse af et tidligere projekt, nu med tre foki: temaopgaver, SRP samt rettestrategier og progression. Temaopgaverne ses som et centralt redskab til at udvikle matematiske kompetencer, og det bliver understreget, at temaopgavernes styrke er, at eleven her arbejder med et bestemt tema på forskellige måder gennem forskellige opgaver og på forskellige niveauer. Disse delopgaver kan så være mere eller mindre stilladserede. Delopgaverne kan fx være træningsopgaver, formidlingsopgaver eller projektopgaver. Projektet har resulteret i et omfattende eksempelmateriale på opgaver, og det er tilgængeligt på Matematiklærerforeningens hjemmeside. 6
I forhold til SRP lægges vægt på, at SRP kræver andre kompetencer end der kræves i skriftlig eksamen i matematik. Bl.a. angives hvordan man kan træne studielæsning i matematik, og det pointeres, at eleverne skal kunne: opstille en matematisk model ud fra en tekst, genskrive et bevis med manglende udregninger og forklaringer, omskrive en matematisk tekst til almindeligt dansk samt oversætte en kilde med matematik til moderne notation. I forhold til rettestrategier peges på, at disse nye former for skriftlighed er på et højt SOLOtaksonomisk niveau, og at netop fokus på en SOLO taksonomi kan være en støtte til at være mere bred i sin vurdering af, hvad der er god matematik, hvilket også vil gøre det nemmere at samarbejde med andre fag og give eleven en fair bedømmelse. Flerfaglige problemstillinger Seks projekter har flerfaglige udgangspunkter, men de har lidt forskellige målsætninger. Det karakteristiske her er, at de fleste har udviklet progressionsplaner for alle fag, inkl. de flerfaglige opgaver over alle tre år. Egaa Gymnasium, Langkær Gymnasium samt Skive Gymnasium og HF har haft et netværkssamarbejde om udvikling af progressionsplaner. Skolerne har bl.a. været fælles om at undersøge elevernes arbejdsmønstre i forhold til det skriftlige arbejde. Forskellige lokale forhold har dog betydet, at hver skole har sin egen progressionsplan. Egaa Gymnasium tager udgangspunkt i Barbara Illums artikel i Gymnasieskolen nr. 3, 2010 og definerer på det grundlag 6 overfaglige kompetencer, som eleverne skal udvikle, nemlig genrekompetence, metodisk kompetence, argumentationskompetence, strukturel kompetence, grammatisk kompetence og proceskompetence. Progressionsplanen angiver, hvordan forskellige flerfaglige opgaver på de enkelte semestre kan udvikle forskellige af disse kompetencer. En række aktiviteter skal understøtte progressionsplanen: - At alle lærere introduceres til den terminologi og de teknikker som eleverne lærere i det obligatoriske kursus i skriftlighed i 1. semester - Stilladsering ved introduktion af alle nye opgavegenrer, fx modeltekster, ledesætninger, træning af delelementer, detaljeret opgaveinstruktion - Trin for trin proces vejledning - Kollektiv skrivning - Skriveværksted - Metarefleksionsopgaver - Genaflevering - Tværfagligt skriveprojekt med mindre skriveopgaver i 1. g. På baggrund af undersøgelsen af elevernes forhold til de større skriftlige opgaver samt de intentioner, der ligger i de ministerielle udmeldinger, har Skive Gymnasium og HF formuleret en række anbefalinger, bl.a. nytænkning af skriftlighedskurset i 1. g, mere anvendelse af respons som 7
integreret del af opgaveskrivningen, bedre introduktion til og mere konsensus om synopsisformen, mere vejledning i SRO processen, tydeligere krav og fx delafleveringer i forbindelse med SRP samt større sammenhæng mellem SRO og SRP. Specifikt i forlængelse af undersøgelsen af elevernes forhold til de skriftlige opgaver, peger gymnasierne på, at eleverne ikke af sig selv anvender skriveprocesstyringsredskaber, og at de derfor også har brug for at møde tænkeskrivning i den daglige undervisning. Desuden fremhæves det, at eleverne har brug for at udvikle et bedre kendskab til genrekravene i de større skriftlige opgaver Derfor foreslår de tre gymnasier: - Dogmeskrivning, dvs. specifik træning i akademiske formalia - Træning i brug af anvendelsesorienterede redskaber til skrivning - Træning i kohærens, strukturering og genrekendskab på baggrund af brudstykker af eksisterende opgaver - Mere formativ evaluering Det pointeres, at der her er gode muligheder for at arbejde med differentierede opgavetyper i forhold til, hvor resursestærke eleverne er. Langkær Gymnasium angiver i sin progressionsplan sammenhænge mellem produkt/studiekompetence, specifikke skrivekompetencer samt hvordan de enkelte fag arbejder med skrivekompetencer i forhold til specifikke opgavetyper. Tårnby Gymnasium bygger videre på et tidligere projekt i VOFF regi (Videncenter om Fastholdelse og Frafald). Her har gymnasiet især arbejdet med faglig læsning og førfagligt sprog. De har koncentreret indsatsen på 3 områder: - Stilladsering af DHO i 2. g og HIO i 1. hf. Her er skemalagt en 10 modulers plan som fører eleverne gennem brainstorm, litteratursøgning disponering, formelle krav etc. Modulerne korresponderer med en håndbog og en logbog. - Skriveværksteder ved større flerfaglige opgaver: SRP, SSO, AT og EP - Opgaveværksteder/skrivefængsler i forbindelse med skriftlige afleveringer. Skolens erfaring med disse initiativer er at stilladsering af skriveprocessen gør processen omkring de større opgaver mere overskuelig for både svage og stærke elever. Ligeledes har både skriveværksteder og opgaveværksteder været velbesøgte og hjulpet eleverne både til at få bedre struktur på processen, få afleveret opgaverne og til bedre at overholde formalia i opgaverne. Ørestad Gymnasium og Det Fri Gymnasium har også arbejdet med stilladsering af skriveprocessen i forbindelse med større skriftlige opgaver. Formålet har været to delt. For det første at eleverne skulle udvikle et fagligt jeg i skrivningen og i den sammenhæng udvikle en række kompetencer: fagsprog, proces, formalia, argumentation og sprog. For det andet at lærerne skulle samarbejde om udvikling af elevernes skrivekompetencer. Projektets konkrete aktiviteter var: 8
- Skabe sammenhæng mellem tværfaglige opgaver, fælles opgaver og fag, primært ved at tænke i ligheder mellem opgaverne og forstå forskellene - Indføre nye skriftlighedselementer i alle fag: faseinddelt vejledning, processkrivning, rette via nettet, tænkeskrivning i alle timer, skriftlighedseftermiddage for lærerne - Indføre nye elementer i vejledning af eleverne: faseinddelt vejledning ved SRO, AT og dansk historieopgaven, skabelon agtig skrivematrix, korte afleveringsfrister, vejledning på nettet, lade en dansk opgave indgå i en større opgave Projektets erfaringer er: - Der er stort behov for større bevidsthed omkring organisering af projektstruktur og skriveproces der er nu indført skrivedage i skolens skemalægning. - Skrivematrix og faseinddelt vejledning er en stor støtte til at lære genrekonventionerne, især for svage elever. Men eleverne overfører ikke nødvendigvis proces erfaringer til andre opgaver. - Projektets anbefalinger er: - At tænke i sammenhænge, omskrivninger, fra rapport ti proces - At italesætte årsager til genrekravene, pege på ligheder og forskelle - At træne argumentation og metasprog - At systematisere skrivedage, vejledning etc. - At arbejde med deadlines og tempo - At bruge skabeloner som visualisering og konkretisering af opgaver - Roskilde Katedralskole har udviklet og etableret et egentligt skrivefag, som skal være med til at styrke elevernes skrivekompetence på tværs af fag. Der er et delmål at udbrede et fælles sprog blandt lærerne, og at lærerne skal opkvalificeres i forhold skrivning, så de føler sig i stand til at påtage sig ansvar for eleverens generelle skrivekompetence. Det er et delmål i forhold til eleverne at udvikle obligatoriske skriveforløb og at skabe progression og sammenhæng i elevernes skriftlige arbejde samt at skabe en kultur, hvor skrivning er noget man taler om og arbejder procesorienteret med. En arbejdsgruppe på fire lærere har iværksat forskellige aktiviteter: - Interview med faglærere om hvad de betragter som god skriftlig formidling - Kriterier for inddeling af skrivegruppe i en klasse - En responsmodel for feedback på skriftlige opgaver - Et obligatorisk skriveforløb for samtlige 1. g ere med fokus på kohæsion og kohærens - Opfølgning på skriveforløbet i fem 2.g klasser - Skriveværksteder Skolens evaluering af projektet peger på, at eleverne følte, at det skriftlige arbejde blev mere overskueligt efter skriveforløbet i 1. g. De havde glæde af responsmodel og responsgrupper og var glade for kombinationen af forelæsning og grupperespons. Lærerne har især forholdt sig til responsmodellen. Nogle lærere mente, at den fokuserer for meget på det sproglige, men de har været glade for at kunne bruge den til at give feedback på argumentation og tekstsammenhæng og opbygning. Der er dog også forskellige faglige traditioner, og nye vaner etableres ikke over 9
night. Skolen vurderer, at det bliver et længerevarende projekt at udvikle både en ny didaktik inden for skriftlighed og samtidig indføre nye forpligtende samarbejdsrelationer på tværs af fag. Nørre G, Vordingborg Gymnasium og Frederiksberg HTX ønskede i deres samarbejde dels at skabe mere videndeling om skriftlighed blandt lærere, dels at udvikle metoder og redskaber som fremmer elevernes læring gennem skrivning. Det konkrete mål var et efteruddannelseskursus for gymnasielærerne på de tre gymnasier. Efteruddannelseskurset fokuserer på tre redskaber til skrivning på tværs af fag: stilladsering, argumentationsmodel samt Higher Order Concerns (overordnet argumentation, struktur, problemformulering etc.) og Lower Order Concerns (sproglige fejl, formalia, sætningsniveau etc.). Gruppen konkluderer, at det er vigtigt at eksplicitere kravene til eleverne, og at netop disse tre redskaber kan være med til at eksplicitere hvilke krav, fagene stiller. Det procesorienterede Et enkelt projekt tager udgangspunkt i skriveprocesser. Det er et samarbejde mellem fem fynske gymnasier Svendborg, Nyborg, Midtfyns, Nordfyns og Mulernes Legatskole. Skolerne har arbejdet sammen om brugen af programmet Elluminate som synkront mødeværktøj i procesvejledning og som elektronisk skriveværksted. De har undersøgt muligheder, fordele, ulemper og nye problemstillinger ved at anvende programmet. Projektet ligger i forlængelse af et tidligere projekt om brug af IT i undervisningen. Projektets konklusion er: - Man kan ikke gennemføre vejledninger af hele klasser. I gennemsnit bruger 50% af eleverne den elektroniske vejledning, og det fungerer bedst, hvis den er et tilbud. - Fordelene ved systemet er at vejledningen er uafhængig af tid og sted, at der er tid til den enkelte, at vejledningen bliver mere koncentreret, at eleverne hjælper hinanden, at læreren får bedre forståelse for den enkelte elevs tankegang og at man undgår snyd. - Ulemperne er, at der stadig er elever der ikke nås, at det er et indgreb i elevernes fritid, at det giver aftenarbejde for lærerne, og at der er fare for, at lærerne laver merarbejde. 10
Projekternes erfaringer samlet set Samlet set peger de enkeltfaglige projekter på, at et fokus på skrivning ikke bare giver skrivekompetencer, men også faglige kompetencer. En undervisning der fokuserer på skriftlighed trækker på fagets didaktik og har derfor betydning for de fagspecifikke kompetencer, man stiler mod. De mange forslag til opgaver, som de enkeltfaglige projekter har udviklet, viser, hvordan projekterne mener, at fagdidaktikken og skriftligheden helt konkret kan kobles. Desuden peger matematiklærerforeningen på sammenhængen mellem rettestrategier og taksonomier. De anser SOLO taksonomien for en støtte til at være mere bred (og fair) i sin vurdering af elevens faglige kompetencer ikke mindst på tværs af fag. Samlet set peger de flerfaglige projekter på store gevinster ved det flerfaglige samarbejde. De peger også på organisatoriske og praktiske udfordringer i grænseflader mellem det fagspecifikke og det fælles, når flere fag skal finde et fælles skriftligt fodslag. De problemer, der ligger i det flerfaglige samarbejde, handler først og fremmest om: forskellige forståelser af terminologi, fx har meget anvendte begreber som redegørelse, analyse, diskussion etc. forskellige betydninger i forskellige fag. at forskellige fag udtrykker sig i forskellige genrer skriveprocesser og genrer hænger sammen med det faglige indhold og udfoldes forskelligt i fagene at de taksonomiske niveauer er forskellige, fx ligger redegørelse på et lavt taksonomisk niveau i samfundsfag, men på et højt i matematik. De faglige forskelle betyder kort sagt vanskeligheder, når man i fællesskab skal eksplicitere forventninger til og kriterier for det skriftlige arbejde over for eleverne. Der er således nogle fagligt iboende vanskeligheder, der bevirker nogle pædagogiske vanskeligheder oveni eventuelle organisatoriske vanskeligheder i samarbejdet mellem fagene. Egentlig er der kun et enkelt projekt, hvis udgangspunkt er skriveprocessen, men problemstillinger vedrørende skriveproces fylder også en del i mange andre projekter. Det, der synes at være en fælles erfaring i disse projekter, er, at mange elever har brug for meget hjælp til at styre og strukturere skriveprocessen. Der bliver foreslået flere forskellige hjælpeforanstaltninger: delafleveringer, genafleveringer, skriveværksteder, skrivematrix etc. Helt generelt peger alle projekter på, at det er vigtigt at stilladsere, og de anviser mange forskellige konkrete måder at gøre det på. De peger også på, hvor vigtigt det er at støtte og strukturere selve skriveprocessen. Der er mange konkrete forslag til, hvordan man stilladserer, både i fagspecifikke opgaver, i flerfaglige opgaver og i forhold til skriveprocesser. De fleste projekter peger på, at eleverne både efterlyser og har vældig god gavn af stilladsering. Hvis projekternes erfaringer skal sammenfattes i ét ord, må det derfor blive stilladsering. 11
Udfordringer Disse udviklingsprojekter har først og fremmest arbejdet med, hvordan de ministerielle intentioner kan konkretiseres i progressionsplaner, opgavetyper, vejledninger etc. På trods af forskellige udgangspunkter og forskellige målsætninger, har projekterne i realiteten arbejdet med mange af de samme udfordringer. De to mest markante er: At eksplicitere kravene til elevernes skriftlige arbejde og at få eleverne til at arbejde målrettet i forhold til forventningerne. At etablere fælles ansvar, fælles sprogbrug og fælles forståelse af skriftlighed mellem fagene. Det svar, projekterne giver på udfordringen om at eksplicitere kravene over for eleverne, er som nævnt stilladsering. Nogle former for stilladsering retter sig mod at mestre opgavegenrer, andre mod udvikling af fagspecifikke kompetencer og andre igen mod proceskompetencer eller mod mere generelle akademiske kompetencer. Der er tre forskellige typer af kompetencer på spil i de forskellige former for stilladsering: egentlig skriftsproglige kompetencer som fx grammatik og tekstsammenhæng, generelle akademiske kompetencer som fx argumentation, strukturering og processtyring samt fagspecifikke kompetencer. Kompetencer som alle kan siges at være studieforberedende. Som flere flerfaglige projekter peger på, er stilladsering et redskab til at specifikt at udvikle studieforberedende skrivekompetencer. Og som bl.a. Matematiklærerforeningen gør opmærksom på, hænger stilladsering som pædagogisk redskab sammen med fagdidaktikken. Så hvis man skal pege på nye spørgsmål på baggrund af disse projekter, ligger de måske netop i sammenhængen mellem de to udfordringer, mellem stilladsering og fagdidaktikker. Desuden kan man sige, at disse projekter kun i begrænset omfang har høstet erfaringer vedrørende formative evalueringsformer og det skriftlige arbejde som et lærings og refleksionsmedium. Og på dette område er der også behov for flere erfaringer. 12
Følge-, faciliterings- og formidlingsprojektets aktiviteter I forbindelse med projektet er afholdt seminarer for de deltagende forsøgsprojekter, ét pr. halvår samt den afsluttende konference. Desuden er der afholdt samtaler med de enkelte projekter, der er etableret et website, og der er præsenteret oplæg ved konferencer, kurser og seminarer samt deltaget i møder vedr. skriftlighed i ministeriet, bl.a. med ministeriets skriftlighedsudvalg samt møder med projektbestyrere for andre udviklingsprojekter på det gymnasiale område. 2010 Marts: - deltagelse i og oplæg ved Undervisningsministeriets konferencer i henholdsvis Århus og Høje Taastrup vedr. skriftlighed. - Heldagsseminarer med udviklingsprojekterne, fordelt i tre tematiske grupper. Oplæg vedr. dels studieforberedende skrivekompetencer, dels projektevaluering. Arbejde i projektgrupperne vedr. projektdesign og evaluering. Fælles sparring vedr. projekternes videre arbejde. Maj: Statusmøde med Undervisningsministeriet September: Midtvejsseminar i København for samtlige udviklingsprojekter med fokus dels på projekternes status og videre arbejde, dels på to generelle problemstillinger for projekterne, nemlig fagspecifik skrivning ct. generel akademisk skrivning samt skrivedidaktik og feedbackformer. November: - Oplæg ved efteruddannelsesdag, Espergærde Gymnasium, 3. nov. - Oplæg ved ministeriets konference for de faglige fora i Vejle, 4. nov. - Statusmøde med Undervisningsministeriet - December/januar: Opfølgende samtaler med de enkelte projekter 2011 Januar/februar: - Deltagelse i og oplæg ved efteruddannelseskursus i Dansklærerforeningens regi, 26. 27. januar - Etablering af websitet http://skrivekompetencer.hum.ku.dk/ med henblik på videndeling og dokumentation af projektet. Marts: - Oplæg ved inspirationsdag for skriftlighedsprojektet i Region Nordjylland, 3. marts - Implementeringsseminar i Odense for samtlige projekter. På baggrund af 10 minutters præsentationer af samtlige projekter blev diskuteret: o hvilke udfordringer enkeltfaglige projekter har, specielt vedr. progression og stilladsering, o hvilke udfordringer flerfaglige projekter har, specielt vedr. formativ evaluering og skriftlighed som læring og ikke mindst stilladseringens betydning i den sammenhæng. 13
Maj: Statusmøde med Undervisningsministeriet August/september: - deltagelse i planlægningsseminar vedr. efteruddannelseskurser - Oplæg ved møde for fagkonsulenter - Planlægning af afslutningskonference for 1. runde Oktober: Slutkonference for 260 deltagere på Mulernes Legatskole, Odense, med præsentationer af projekterne samt workshops og forskeroplæg. November/december: Afrapportering 14
Bilagsoversigt over projekternes slutrapporter Bilag 1 Egå Gymnasium: Progressionsplan i det skriftlige arbejde Projekt 751110 Egaa Gymnasium har haft samarbejde med Langkær Gymnasium og Skive Gymnasium om udarbejdelse af progressionsplan for det skriftlige arbejde i det 3 årige gymnasieforløb og angivelse af de enkelte fags ansvarsområder. Skolerne har tilpasset planen til skolernes lokale forhold, så der foreligger særskilte progressionsplaner for skolerne. Projektgruppen har desuden udviklet et idé katalog over alternative skriftlige arbejdsformer. Kontaktperson: Lise Hansen, Egaa Gymnasium Bilag 1 b: Langkær Gymnasium Bilag 1 c: Skive Gymnasium Bilag 2 Foreningen af Danske Biologer, Biologilærere: Ny skriftlighed og progression i biologi Projekt: 1001003 Projektets fokus har været elevernes bevidstgørelse om skrivning og skriftlighed som redskab for læring. Formålet har været at indtænke progression i det 3 årige gymnasieforløb, at indtænke variation i den enkelte elevs læreproces samt at indtænke skriftligheden i samarbejdsflader med andre fag. Der har været afholdt en landsdækkende konference. Kontaktperson: Svend Erik Nielsen, Foreningen af Danske Biologer Bilag 3 Faaborg Gymnasium: Forsøg med elektroniske mødeværktøjer i arbejdet med skriftlighed Projekt: 431013 Fem fynske gymnasier (Nyborg, Svendborg, Midtfyns og Nordfyns gymnasier samt Mulernes Legatskole) har arbejdet sammen om at afprøve det elektroniske mødeværktøj Elluminate i skriveundervisning. Hensigten har både været at afprøve muligheder for elektroniske lektieværksteder samt at arbejde med processkrivning. Skolerne har erfaret en række fordele, bl.a. at procesvejledningen er mere koncentreret, mere individuelt rettet og styrker elevernes muligheder for at hjælpe hinanden. Blandt ulemper kan nævnes fare for merarbejde for lærerne samt at nogle elever stadig ikke nås, bl.a. pga. tekniske problemer. Kontaktperson: Lars Hansen, Svendborg Gymnasium Bilag 4 Geografilærerforeningen: Udvikling af skriftlighed i naturgeografi Projekt: 1001002 Geografilærerforeningen har i samarbejde med Nærum, Næstved og Helsingør Gymnasier arbejdet med skriftlighed i naturgeografi. Projektet har fokuseret på progression i det skriftlige 15
arbejde samt udvikling af mere analyserende og diskuterende opgavetyper. Projektet har resulteret i en efteruddannelsesdag for lærere i naturgeografi samt i en række konkrete eksempler på opgavetyper i naturgeografi. Kontaktperson: Birgit Sandermann Justesen, Geografilærerforeningen for gymnasiet og HF Greve Gymnasium: Skriv i alle fag Projekt: 253010 Greve Gymnasium, Kongsholm Gymnasium, Oure Sport og Performance, Sct. Knuds Gymnasium, Dansklærerforeningen, Geografilærerforeningen og Matematiklærerforeningen har arbejdet sammen i dette projekt med det formål at udvike en model for arbejdet med skriftlighed på tværs af fag i de gymnasiale uddannelser. IFPR Syddansk Universitet har bidraget med konsulentbistand. De deltagende fag er: matematik stx, naturgeografi, fysik stx, samfundsfag stx, dansk stx og historie stx. Kontaktperson: Gunvor Severinsen, Greve Gymnasium Bilag 5 Matematiklærerforeningen: Hvordan tilrettelægges ny skriftlighed i matematik Projekt:1001016 Projektet har samlet erfaringer med undervisning i nye typer af matematisk skriftlig fremstilling samt diskuteret evalueringskriterier og metoder i forhold til skriftlige produkter. Projektet har resulteret i et seminar og et omfattende idé katalog til matematiklærere om opgavetyper. Arbejdet fokuserede på tre temaer: temaopgaver, rettestrategier og progression samt SRP. Kontaktperson: Janus Lylloff, Mulernes Legatskole Bilag 6 Nørre Gymnasium: Skriftlighed på tværs Projekt: 101120 Nørre Gymnasium har i samarbejde med Vordingborg Gymnasium og Frederiksberg Tekniske Gymnasium arbejdet med hvilke kompetencer eleverne skal udvikle i deres skriftlige arbejde. Projektet har undervejs trukket på konsulentbistand fra Akademisk Skrivecenter, KU og Akademisk Skrivecenter, DPU. Projektet har udviklet en workshop (fx til en pædagogisk dag) for lærere i alle fag. Workshoppen handler om hvad der er fælles udfordringer og problemstillinger mellem fagene og lægger således grobund for mulig udvikling af fælles terminologi. Kontaktperson: Christine Boas Dabelsteen, Nørre G. Bilag 7 Roskilde Katedralskole: Udvikling af elevernes skrivekompetence på tværs af fag Projekt: 265020 Roskilde Katedralskole har udviklet og etableret et skrivefag. Det varetages af en gruppe af skrivelærere, der til sammen dækker gymnasiets fagområder. Målet er at styrke elevernes skrivekompetence på tværs af fag og derigennem deres generelle studiekompetence. Projektet har resulteret i en responsmodel for skriftlige opgaver, som kan anvendes inden for alle fag. Desuden har projektet gennemført og evalueret et obligatorisk skriveforløb for elever i 1. g og 2. g, 16
og der har været afholdt skrivedidaktikmøder med samtlige lærere. Skrivegruppen fortsætter arbejdet med at udvikle en progressionsplan. Kontaktperson: Trine Rhein Knudsen, Roskilde Katedralskole Bilag 8 Tårnby Gymnasium: Skriftlig progression i faglige og tværfaglige opgaver Projekt: 185012 Projektet har fokus på stilladsering i forbindelse med DHO i 2. g og HIO i 1. hf, primært ved hjælp af håndbog og logbog, opdelt efter en 10 modulers plan. Projektet arbejdede også med skriveværksteder i forbindelse med SRP, SSO, AT og EP samt skrivefængsler. Kontaktperson: Linda Alkalai Jensen, Tårnby Gymnasium Bilag 9 Ørestad Gymnasium: Stilladsering af tværfaglig akademisk skrivning Projekt: 101577 Ørestad Gymnasium og Det Fri Gymnasium har arbejdet med stilladsering af tværfaglig akademisk skrivning. Målet har været at støtte eleverne i at udvikle et fagligt jeg under skrivningen ved at fokusere på en række kompetencer, som anses for væsentlige i en skriveproces. Projektet har arbejdet med faseinddeling af skriveprocesser i forbindelse med tværfaglige opgaver, med skriftlighedselementer i alle fag og alle timer samt med skrivevejledning og brug af skrivematrix for eleverne. Kontaktperson: Birgitte Darger, Det Fri Gymnasium Bilag 10 Aarhus Katedralskole: Skriftlighed i samfundsfag efter reformen Projekt: 751071 En række skoler har i samarbejde med FALS udarbejdet et omfattende idé katalog med konkrete værktøjer og opgaveforslag til den didaktiske planlægning af arbejdet med skriftlighed i samfundsfag. Projektet har først og fremmest arbejdet med hvordan man lærer eleverne at besvare spørgsmålene til den skriftlige eksamen i samfundsfag. Her er arbejdet med stilladserede øvelser for at træne genrebevidsthed. Derudover har projektet arbejdet med digital eksamen (bl.a. søgestrategier og tidsforbrug), effektiv retning og feedback samt konkrete måder at undervisningsdifferentiere på. Kontaktperson: Morten Winther Bülow, Aarhus Katedralskole 17