Danske Antropologer og deres beskæftigelsessituation

DET SAMFUNDSVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET Danske Antropologer og deres beskæftigelsessituation Sophie-Mette Skade-Rasmussen Nr. 96/2004 Projekt- & Karrierevejledningen

Projekt- & Karrierevejledningens Rapportserie Nr. 96/2004 Danske Antropologer og deres beskæftigelsessituation Sophie-Mette Skade Rasmussen ISSN: 1339-5367 ISBN: 9788792677976 Se øvrige udgivelser i rapportserien og foretag bestillinger direkte på Projekt- & Karrierevejledningens hjemmeside. Projekt- & Karrierevejledningen Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Center for Sundhed og Samfund Øster Farimagsgade 5 1014 København K 35 32 30 99 www.samf.ku.dk/pkv pkv@samf.ku.dk

DANSKE ANTROPOLOGER OG DERES BESKÆFTIGELSESSITUATION: 1992-2003 udarbejdet af Stud.scient.anth Sophie-Mette Skade-Rasmussen under vejledning og videreredaktion af Lektor Karsten Pærregaard INSTITUT FOR ANTROPOLOGI KØBENHAVNS UNIVERSITET FREDERIKSHOLMS KANAL 4 1220 KØBENHAVN K tlf: 35323464 2

Formål Formålet med undersøgelsen har været at undersøge, hvordan arbejdsmarkedet for antropologer ser ud i dag og i den forbindelse underkaste relationen mellem antropologiuddannelsen og færdige kandidaters jobmuligheder en kritisk vurdering. Af særlig interesse har været at se, hvordan antropologer over de sidste ti år har flyttet sig i forhold til valg af beskæftigelse, specialiseringsområder, opfattelsen af antropologiens indhold og anvendelighed samt forholdet til studieforløbet efter dimission. Undersøgelsen var oprindelig tænkt som en stikprøve blandt dimittender fra 1998 og frem til i dag, men en udvidelse af prøven helt tilbage til 1992 og frem til i dag muliggjorde en undersøgelse, hvor langt flere dimittender deltog og derved gav et mere repræsentativt billede. Vi ønsker at sige tak til dem, som har haft tid og lyst til at besvare spørgeskemaerne og for den positive interesse, der kom til udtryk i både direkte og indirekte (fyldige svar) kommentarer i spørgeskemaet. Et kopi af spørgeskemaet er vedlagt (bilag 1). Inspiration er bl.a. hentet med tilladelse fra en tidligere etnografisk undersøgelse fra 1999 ved Moesgård ved Aarhus Universitet. Denne undersøgelse behandler emnet om etnografer og deres beskæftigelsessituation. Således går nogle af spørgsmålene igen i antropologiundersøgelsen fra Arhus, hvilket gør sammenligning mulig. Tak til Marianne S. Balleby, Peter Bjerregaard og Malene B. Borre for tilladelse, inspiration og interesse i denne undersøgelse. Samtidig en tak til de mange, som hjalp til på Institut for Antropologi for brug af kontor, computer, og hjælp med mange småting under bearbejdelsen (især en tak til IT holdet, folk i receptionen og betjentene). Det var undersøgelsens hensigt, at det statistiske materiale skal stå for sig selv til videre fortolkning for den enkelte læser. Rapporten har dog undervejs afsløret nogle substantielle oplysninger om dimitterede antropologers beskæftigelsessituation under perioden 1992-2003. Undersøgelsen vidner bla. om, antropologien er under stadig udvikling, og at der er områder, som efter de adspurgtes mening bør forbedres og tilpasses forventningerne i det 21. århundrede. Den viser dog også, at antropologer er stolte af deres fag og værner om deres faglige tradition samtidig med, at de lader sig inspirere til at vælge nye og kreative veje på arbejdsmarkedet. Lektor Karsten Pærregaard tog oprindelig initiativ til undersøgelsen. Han har tillige været behjælpelig med nye idéer, konstruktiv vejledning, samt ulastelig interesse i og positiv opbakning omkring projektet. Projektets videre bearbejdning og udvidelse overgår fra d. 4. september 2003 til ham, som også står til rådighed for eventuelle uddybninger og spørgsmål: Lektor Karsten Pærregaard Tlf. 35323486 E-mail: karsten.paerregaard@anthro.ku.dk Tak for interessen. Jeg håber, at læsningen vil være interessant. Med venlig hilsen Projektansvarlig Stud.scient.anth Sophie-Mette Skade-Rasmussen E-mail: smkjsr@hotmail.com 3

BAGGRUNDSDATA Besvarelser Fra 1. januar 1992 og frem til juni 2003 blev der registreret 287 dimitterede antropologer fra Institut for Antropologi. Af dem er der opsporet en gyldig adresse på de 268, som så (forhåbentlig) har modtaget et spørgeskema, og af disse er der modtaget 172 svar. Dette svarer til en svarprocent på 64,2 %, når det ses i forhold til antallet af personer, som har modtaget skemaet. Antal besvarelser i forhold til det totale antal dimitterede er præcis 60%. På trods af den forholdsvis lave svarprocent kan de modtagne spørgeskemaer siges at være ganske repræsentative, når spredningen på køn, alder, bopæl og dimissionsår af dimitterede antropologer fra 1992-2003 tages i betragtning, hvilket tæller for tallenes validitet. Årsagerne til, at folk ikke har indsendt et besvaret spørgeskema kan være mange: skemaet blev udsendt i sommerferieperioden, reklamen for undersøgelsen i følgebrevet gjorde ikke godt nok indtryk, skemaet tog for lang tid at udfylde (og undskyld for dette iøvrigt), og mange af de adspurgte mente måske ikke selv, at de havde noget at tilføje - selv om dette er højst utraditionelt for en antropolog! Disse muligheder er dog kun antagelser, og på et senere tidspunkt er det et ønske fra instituttets side påny at henvende sig til gruppen af dimittender, som undlod at besvare skemaet, i håbet om at få hævet svarprocentet. Til gengæld har dem, der har svaret, været meget omhyggelige med at udfylde spørgeskemaet så godt endda, at bearbejdning af al data har været en langsommelig proces. Det er især åbne spørgsmål eller steder i spørgeskemaet, hvor det er tilladt selv at tilføje en kommentar eller et emne, der er blevet godt udnyttet af dem, der har svaret. Køn og alder Som det kan ses af tabel 1.1, er adspurgtes kønsfordeling repræsentativ for kønsfordelingen blandt hele dimittendgruppen fra 1992 og frem. 39 af de adspurgte er mænd og 133 er kvinder, hvilket svarer til hhv. 22,7% og 77,3 %. Af kandidater fra 1992 og frem er der i alt registreret 70 mænd og 217 kvinder, som svarer til 24,3% mænd og 75,6 % kvinder. Tabel 1.1 Kønsfordelingen blandt adspurgte og registrerede dimittender Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Total Det totale antal registrerede dimittender 1992-2003 Kvinde Mand Total antal 17 5 22 % 77,3 22,7 100,0 antal 80 23 103 % 77,7 22,3 100,0 antal 23 32,4 34 % 67,6 32,4 100,0 antal 13 0 13 % 100,0 0,0 100,0 antal 133 39 172 % 77,3 22,7 100,0 antal 287 % 100,0 Tabel 1.2 viser, at antropologer fra 30-39 år er den aldersgruppe, som har været flittigst til at svare. Med i alt 103 besvarelser repræsenterer de 59,9% af alle udfyldte spørgeskemaer, medens de 40-49 årige udgør 19,8% og dem under 30 år 12,8%. 4

Tabel 1.2 Alders- og kønsfordelingen blandt adspurgte og registrerede dimittender Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Over 60 år Total antal % antal % antal % antal % antal % antal % Kvinde Mand Total 17 12,8 80 60,2 23 17,3 13 9,8 133 100,0 5 12,8 23 59,0 11 28,2 39 100,0 22 12,8 103 59,9 34 19,8 13 7,6 172 100,0 Total antal registrerede dimittender 1992-2003 32 11,1 170 59,2 57 20,0 24 8,4 4 1,4 287 100,0 Bopæl Et kig på alle 287 registrerede dimittender afslører, at 264 (92,0%) bor i Danmark, og 23 (8,0%) residerer i udlandet (tabel 1.3). I alt er 228 registreret som boende i Københavns Amt, hvilket svarer til 79,4% af alle registrerede dimittender. Af dem, der har svaret, bor 128 (74,4%) i Københavns Amt. Her skal der gøres opmærksom på, at 12 antropologer blot har angivet, at de er bosiddende i Danmark, hvorfor tallet for Københavns Amt kan være en anelse højere. Det næsthøjeste antal af antropologer på amtsbasis er Frederiksborg Amt med 11 antropologer (6,4%). I alt bor 160 af de adspurgte antropologer i Danmark (93,0%) og 12 i udlandet (7,0%). Af de 287 registrerede dimittender bor 10 i Europa (men uden for Danmark) og 13 antropologer i det øvrige udland. Heraf har 5 ud af de 10 i Europa svaret og 7 ud af de 13 i det øvrige udland svaret, hvilket må siges at være meget pænt. 5

Tabel 1.3 Besvarende og registrerede antropologers bopæl Antal besvarelser Antal registrerede Valid procent Valid procent Københavns Amt 128 74,4 228 79,4 Frederiksborg Amt 11 6,4 17 5,9 Roskilde Amt 2 7,0 4 1,4 Vestsjællands Amt 2 1,2 2 0,7 Storstrøms Amt 1 0,6 2 0,7 Fyns Amt 2 1,2 2 0,7 Sønderjyllands Amt 1 0,3 Vejle Amt 1 0,3 Århus Amt 1 0,6 1 0,3 Ribe Amt 1 0,3 Nordjyllands Amt 1 0,6 2 0,7 Danmark 12 7,0 Europa 5 2,9 13 4,5 Øvrig Udland 7 4,1 10 3,5 Ukendt 3 1,0 Total 172 100,0 287 100,0 Ægtefælle/samlever og børn under uddannelse 127 (74,3%) har en ægtefælle eller en samlever (tabel 1.4), og af de 127 har 75,4% en samlever/ægtefælle med en længerevarende uddannelse (tabel 1.5). 44,4% af dem er enten antropolog/etnograf eller fra en anden humanistisk eller samfundsfaglig uddannelse. Tabel 1.4 Antal der har en ægtefælle/samlever Valid procent Har en ægtefælle/samlever 127 74,3 Har ikke en ægtefælle/samlever 44 25,7 Total 171 100,0 Ikke svaret 1 - Total 172 - Spørgsmål: har du en ægtefælle/samlever? Tabel 1.5 Ægtefælle/samlevers uddannelse Valid procent Antropolog/etnograf 16 12,7 Anden humanistisk eller samfundsfaglig uddannelse 40 31,7 Anden længerevarende uddannelse 39 31,0 Kort eller mellemlang uddannelse 18 14,3 Teknisk/håndværksmæssig uddannelse 4 3,2 Andet 9 7,1 Total 126 100,0 Ikke svaret 46 - Total 172 - Spørgsmål: hvis ja, hvad er din ægtefælles/samlevers uddannelse? Blandt dem, som har svaret, har 55 fået børn under uddannelsen, hvilket svarer til næsten en tredjedel (32%) (tabel 1.6). Undersøgelsen viser endvidere, at mandlige (30,8%) og kvindelige (32,3%) studerende er omtrent lige flittige til at få børn, medens de læser med en lille overvægt på den kvindelige side. 6

Tabel 1.6 Børn under studietiden Har fået børn under studietiden antal % Har ikke fået børn under studietiden antal % Total antal % Spørgsmål: har du fået et barn eller flere under din studietid? Kvinde Mand Total 43 12 55 32,3 30,8 32,0 90 27 117 67,7 69,2 68,0 133 39 172 100,0 100,0 100,0 Fagforening og A-kasse 133 (77,3%) af de adspurgte er medlemmer af en fagforening (tabel 1.7), og heraf er 126 (94%) medlemmer af Dansk Magisterforening (tabel 1.8). 163 (94,2%) er medlemmer af en a-kasse (tabel 1.9), og af dem er 152 (93,3%) tilmeldt Magistrenes A-kasse (tabel 1.10). Tabel 1.7 Antal antropologer i fagforening Valid procent Medlem af en fagforening 133 77,3 Ikke medlem af en fagforening 39 22,7 Total 172 100,0 Spørgsmål: er du medlem af en fagforening? Tabel 1.8 Kønsfordeling i forhold til fagforening Kvinde Mand Total Dansk Magisterforening 101 25 126 HK Kommunal 3 3 Civiløkonomerne 1 1 Danmarks Lærerforening 1 1 Magistarafelagid (Færøerne) 1 1 Praktiserende Lægers Organisation 1 1 Total 107 26 133 Spørgsmål: hvis ja, angiv hvilken Tabel 1.9 Antal antropologer i A-kasse Valid procent Tilmeldt en A-kasse 163 94,2 Ikke tilmeldt en A-kasse 9 5,8 Total 172 100,0 Spørgsmål: er du tilmeldt A-kasse? 7

Tabel 1.10 Kønsfordeling i forhold til A-kasse Kvinde Mand Total Magisternes A-kasse 118 34 152 HK Kommunal 3 3 Civiløkonomernes A-kasse 1 1 Danmarks Lærerforenings A-kasse 1 1 AAK 2 1 3 FTFA 1 1 ASE 1 1 Total 126 36 163 Spørgsmål: hvis ja, angiv hvilken 8

STUDIEFORLØB Antropologers dimissionsår og antal år i uddannelse Antallet af dimittender har været stødt stigende fra 1992 og frem til midten af 2003, især i de sidste 5 år, hvilket afspejles i den foreliggende undersøgelse (tabel 2.1). Tabel 2.1 År for dimission Antallet besvarede Antal registrerede Valid procent Valid procent 1992 8 4,7 19 6,6 1993 3 1,8 6 2,0 1994 10 5,8 18 6,3 1995 15 8,8 23 8,0 1996 13 7,6 20 7,0 1997 10 5,8 15 5,2 1998 18 10,5 30 10,5 1999 12 7,0 24 8,4 2000 18 10,5 32 11,1 2001 25 14,6 34 11,8 2002 31 18,1 54 18,8 2003 (januar juni) 8 4,7 11 3,8 Total 171 100,0 287 100,0 Ikke svaret 1 - - - Total 172 - - - Spørgsmål: hvornår blev du kandidat? Gennemsnitstiden for at tage en antropologiuddannelse er efter udregning ca. 8,25 år. Et lille antal antropologer, som begyndte på studiet i 70 erne og starten af 80 erne, og som først har opnået deres magister/kandidatgrad i 90 erne, er naturligvis med til at trække gennemsnittet op. Langt de fleste færdiggør ren faktisk deres studie på 6-8 år (78,8%) (tabel 2.2). Det forventes, at antallet af dimitterede antropologer stiger de næste par år, når de store årgange af nye indskrevne studerende i midten og slutningen af 90 erne begynder at blive færdige (tabel 2.3). Tabel 2.2 Antal år i uddannelse Valid procent 4-5 år 8 4,7 6-7 år 83 48,5 8-9 år 45 26,3 10-11 år 17 9,9 12-13 år 10 5,8 Over 13 år 8 4,7 Total 171 100,0 Ikke svaret 1 - Total 172 - Gennemsnitlig længde af uddannelse 8,25 år 9

Tabel 2.3 Adspurgte antropologers startår på uddannelsen Valid procent 1973 1 0,6 1976 2 1,2 1979 3 1,7 1981 1 0,6 1982 3 1,7 1983 2 1,2 1984 10 5,8 1985 7 4,1 1986 1 0,6 1987 7 4,1 1988 13 7,6 1989 9 5,2 1990 16 9,3 1991 13 7,6 1992 18 10,5 1993 18 10,5 1994 15 8,7 1995 18 10,5 1996 10 8,7 1997 4 2,3 1999 1 0,6 Total 172 100,0 Spørgsmål: hvornår blev du kandidat/magister? Et blik på kønsfordelingen fortæller os, at kvinder generelt er længere om at gøre sig færdige end mænd. 22,5% af kvinderne bruger 10 år eller mere på at blive færdige, medens blot 10,3% af mændene lader studierne trække i tilsvarende langdrag (tabel 2.4). Tabel 2.4 forholdet mellem køn og antal år i antropologi uddannelsen i procent tal Kvinde Mand Total 4-5 år 4,5 5,1 4,7 6-7 år 44,7 61,5 48,5 8-9 år 27,3 23,1 26,3 10-11 år 9,8 7,7 9,4 12-13 år 7,6 2,6 6,4 Over 13 år 6,1 4,7 Total 100,0 100,0 100,0 At studiet varer længere for studerende, som får børn under uddannelsen, sammenlignet med studerende, som ikke får børn, kan næppe overraske nogen. Undersøgelsen viser imidlertid, at der ikke kan dokumenteres nogen signifikant forskel i studietid mellem de to grupper inden for de første ti studieår (tabel 2.5). Til gængæld fylder gruppen af antropologistuderende, som bliver forældre under uddannelsen, uforholdsmæssigt meget i statistikken over kandidater, for hvem studierne trækker i langdrag. 38,9% af de studerende, som får børn under uddannelsen, bruger således ti år eller mere på at færdiggøre sig. Omvendt bruger blot 12% af de studerende, som ikke har sat børn i verden under studiet, mere end ti år på at blive antropologer. 10

Tabel 2.5 forholdet mellem børn under uddannelsen og antal år i uddannelsen i procent tal Har fået børn Har ikke fået børn Total 4-5 år 3,7 5,1 4,7 6-7 år 29,6 57,3 48,5 8-9 år 27,8 25,6 26,3 10-11 år 11,1 8,5 9,4 12-13 år 14,8 2,6 6,4 Over 13 år 13,0 0,9 4,7 Total 100,0 100,0 100,0 Statistisk set forlænger hverken det at tage en eksamen i udlandet eller job under uddannelsen denne nævneværdigt (hvorfor disse tabeller ikke er medtaget). Gennemsnitsalderen ved studiestart for de adspurgte var 23,7 (tabel 2.6). 35,7% startede som enten 20-/21-årig (heraf 20% som 21 årig). Tabel 2.6 Startalder for antropologistuderende og udregning af gennemsnit Valid procent ganget med alder 18 år 4 2,3 72 19 år 15 8,7 285 20 år 27 15,7 540 21 år 34 20,0 714 22 år 18 10,5 396 23 år 20 11,6 460 24 år 9 5,2 216 25 år 10 5,8 250 26 år 3 1,7 78 27 år 1 0,6 27 28 år 4 2,3 112 29 år 4 2,3 116 30 år 1 0,6 30 31 år 32 år 2 1,2 64 33 år 7 4,0 231 34 år 1 0,6 34 35 år 3 1,7 105 36 år 2 1,2 72 37 år 1 0,6 37 38 år 1 0,6 38 39 år 1 0,6 39 40 år 1 0,6 40 41 år 1 0,6 41 42 år 1 0,6 42 43 år 1 0,6 43 Total 172 100,0 4085 Antal aldre: 26 ganget med alder: 4085 divideret med antal aldre: 26 Gennemsnit: 23,73 Gennemsnitsalderen ved slutåret var 31,8 år (tabel 2.7). En tredjedel færdiggjorde sig som 28-/29- årig, medens 17% var 28 år ved endt uddannelse og 14% 29 år. 11

Tabel 2.7 Slutalder for antropologistuderende og udregning af gennemsnit Valid procent ganget med alder 24 år 1 0,6 24 25 år 3 1,7 75 26 år 14 8,1 364 27 år 17 9,9 459 28 år 29 16,9 812 29 år 24 14,0 696 30 år 10 5,8 300 31 år 7 4,0 217 32 år 13 7,6 416 33 år 4 2,3 132 34 år 6 3,5 204 35 år 8 4,7 280 36 år 4 2,3 144 37 år 6 3,5 222 38 år 2 1,2 76 39 år 2 1,2 78 40 år 2 1,2 80 41 år 4 2,3 164 42 år 1 0,6 42 43 år 44 år 4 2,3 176 45 år 1 0,6 45 46 år 2 1,2 92 47 år 1 0,6 47 48 år 5 2,9 240 49 år 50 år 51 år 1 0,6 51 Total 172 100,0 5436 Antal aldre: 28 ganget med alder: 5436 Divideret med antal aldre: 28 Gennemsnit: 31,8 Tematisk specialisering I spørgeskemaet var der som en test indsat de specialiseringsemner og feltarbejdsområder, der angives på den synopsisblanket (se bilag 2), som antropologistuderende bedes om at udfylde i forbindelse med indlevering af synopsis til instituttet. I besvarelserne var kulturel identitet det hyppigst markerede svar som specialiseringsemne (45,3%) (tabel 2.8). Lidt under hver tredje angav, at de helt eller til dels har specialiseret sig inden for kulturel kompleksitet eller medicinsk antropologi efterfulgt af politisk antropologi og udvikling. 12

Tabel 2.8 Antropologer og specialiseringsområder/specialemne(r) Procent Kulturel identitet 78 45,3 Kulturel kompleksitet 53 30,8 Medicinsk antropologi 52 30,2 Politisk antropologi 48 27,9 Udvikling 45 26,2 Flygtninge og migration 38 22,1 Kulturel kognition og læring 34 19,8 Krop, sygdom og følelser 32 18,6 Køn og kønsforhold 27 15,7 Miljø og samfund 14 8,1 Religion 13 7,6 Psykologisk antropologi 12 7,0 Økonomisk antropologi 9 5,2 Turisme 6 3,5 Museal antropologi 6 3,5 Andet 67 39,0 Spørgsmål: Hvad har du specialiseret dig inden for ved antropologien? (sæt gerne flere kryds) I spørgsmålet om specialisering valgte 39,0% at krydse ved andet med mulighed for at uddybe dette. I tabel 2.9 ses de specialiseringsemner, som antropologer selv har valgt at tilføje under andet. Her er det ikke så meget antallet af antropologer i forhold til specialiseringsemne, der er interessant, men snarere de mange forskellige emneområder, som de adspurgte har tilføjet, og som blanketten ikke dækker. Den store spredning på emneområder kan tolkes som, at studerende nok forsøger at udtrykke deres interesser inden for antropologiens gængse emneområder, men samtidig vælger specialiseringsområde ud fra selvdefinerede interesser. 13

Tabel 2.9 Antropologer og tilføjede specialiseringsområder/specialeemne(r) Procent Organisation 9 5,2 Børn og unge 8 4,7 Musik/dans/performance 5 2,9 Medier 5 2,9 Arbejdspladsen/arbejdsantropologi 4 2,3 Konsumption 4 2,3 Videnskabsteori/vidensantropologi 3 1,7 Teknologi 3 1,7 Visuel antropologi 3 1,7 Slægtskab/ægteskab 3 1,7 Urban antropologi 3 1,7 Tid, rum og sted 2 1,2 Metode 2 1,2 Kommunikation 2 1,2 Kriminologi 2 1,2 Konflikt 2 1,2 Modernitet 2 1,2 Eksistentiel antropologi 1 0,6 Lokalsamfundsstudier 1 0,6 Disability/handicap 1 0,6 Uddannelse 1 0,6 Materiel kultur 1 0,6 Design 1 0,6 Minoriteter 1 0,6 Cyber antropologi 1 0,6 Landbrug 1 0,6 Menneskerettigheder 1 0,6 Netværk 1 0,6 Sport/bevægelse 1 0,6 Pædagogisk antropologi 1 0,6 Kosmologi 1 0,6 Seksualitet 1 0,6 Ritual 1 0,6 Magt 1 0,6 Spørgsmål: hvad har du specialiseret dig inden for ved antropologien (kategori andet )? Særlig iøjefaldende er temaerne teknologi, medier og urban antropologi" tilføjet under andet af antropologer, som startede på uddannelsen i 90 erne og dimitterede efter 2000. Dette gælder også temaet organisation, som dog også er angivet af 2 antropologer dimitterede i hhv. 1995 og 1998 (tabellerne og udregningen er for omfattende til at føre ind i rapporten). Kategorierne turisme og museal antropologi er derimod stort set ikke angivet af antropologer, der startede på studiet i 90 erne (dog med undtagelse af én, der startede i 1995. Børn og unge var især populært blandt dem, som startede mellem 1988-1997, medens årgangene, der følger efter, helt har mistet interesse for emnet. Regional specialisering og feltarbejde Ved spørgsmålet, om hvilke regionale områder specialet tog udgangspunkt i, er Danmark det hyppigst markerede svar (35%) (tabel 2.10). Samlet set har 60% af alle specialer helt eller delvis haft udgangspunkt i Europa. Næsthyppigste område er Afrika (ca. 1/5). 14

Tabel 2.11 Område(r) adspurgte antropologers speciale har taget udgangspunkt i Procent Danmark 59 34,3 Norden 15 8,7 Vesteuropa 17 9,9 Østeuropa 9 5,2 Øvrige Europa 3 1,7 Europa total 103 59,9 Arktis 1 0,6 Nordamerika 8 4,7 Caraibien 3 1,7 Latinamerika 12 7,0 Afrika 35 20,3 Mellemøsten 13 7,6 Sydasien 12 7,0 Sydøstasien 7 4,1 Øvrige Asien 3 1,7 Oceanien 2 1,2 Australien 2 1,2 Andre regioner 5 2,9 Spørgsmål: hvilke(t) område(r) tog dit speciale udgangspunkt i? (sæt gerne flere kryds) Ifølge spørgeundersøgelsen er Danmark også det område, som hyppigst vælges til feltarbejde (tabel 2.12). Knap halvdelen af dem, der har svaret på undersøgelsen, satte deres kryds her. Samlet set har næsten 60% af dem, der svarede, udført feltarbejde i Europa. Ikke overraskende er Afrika højt på listen igen. Lidt over en fjerdedel af de adspurgte antropologer fra 1992 og frem har gjort feltarbejde i denne region. Tabel 2.12 Område(r) adspurgte antropologer har været i feltarbejde i Procent Danmark 85 49,4 Norden 9 5,2 Vesteuropa 16 9,3 Østeuropa 9 5,2 Øvrige Europa 5 2,9 Europa total 124 72,1 Arktis 4 2,3 Nordamerika 8 4,7 Caraibien 3 1,7 Latinamerika 18 10,5 Afrika 45 26,2 Mellemøsten 11 6,4 Sydasien 13 7,6 Sydøstasien 9 5,2 Øvrige Asien 4 2,3 Oceanien 2 1,2 Australien 1 0,6 Andre regioner 3 1,7 Spørgsmål: hvilke(t) område(r) har du været på feltarbejde i? (sæt gerne flere kryds) Blandt andre regioner har hhv. en kvindelig og mandlig antropolog, begge i 30 erne, nævnt internettet eller cyberspace som regional specialisering. 15

Eksamen i udlandet 57 eller en tredjedel (33,1%) af de antropologer, der deltog i undersøgelsen, har taget en eksamen i udlandet i forbindelse med studiet. De fleste har været 7-12 måneder i udlandet og er taget til et sted i Europa. Blandt disse foretrak et flertal (64,85) at læse antropologi (med eller uden andre fag) (tabel 2.13, 2.14 og 2.15), medens en lille tredjedel valgte andre fag (31,6%). Tabel 2.13 Om adspurgte antropologer har taget en eksamen i udlandet Procent Har taget en eksamen 57 33,1 Har ikke taget en eksamen 115 66,9 Total 172 100,0 Spørgsmål: har du taget en eksamen i udlandet i forbindelse med dit antropologistudie? Tabel 2.14 Hvilke fag der er blevet læst i udlandet Procent Antropologi 37 64,9 Sociologi 12 21,0 Etnologi 6 10,5 Sprog 6 10,5 (Social-/kultur-) psykologi 5 8,8 Filosofi 3 5,3 Historie 3 5,3 Mellemøststudier 2 3,5 Flygtningestudier 2 3,5 Migrationsstudier 1 1,8 Kønsstudier 1 1,8 Amerikanske studier 1 1,8 Idéhistorie 1 1,8 Kunst 1 1,8 Filologi 1 1,8 Film 1 1,8 Fotografi 1 1,8 Politik 1 1,8 Litteraturvidenskab 1 1,8 Diskursanalyse 1 1,8 Spørgsmål: hvad læste du? Tabel 2.15 Om der blev læst antropologi og/eller andre fag Procent Antropologi 19 33,3 Antropologi og andet/andre fag end antropologi 20 35,0 Andet/andre fag end antropologi 18 31,6 Total 57 100,0 Spørgsmål: hvad læste du? Arbejde før og under uddannelsen Af de 172, der har svaret, havde 165 (97,1%) arbejde eller var i praktik før og/eller under uddannelsen (tabel 2.16). De fleste havde studenterjobs, lidt under halvdelen prøvede små-jobs, og ca. hver tredje, der har svaret positivt, havde enten fuld- eller deltidsjob (tabel 2.17). 16

Tabel 2.16 Job/praktik før og/eller under antropologiuddannelsen Procent Valid Procent Ja 165 95,9 97,1 Nej 5 2,9 2,9 Total 170 99,4 100,0 Manglende svar 2 1,2 - Total 172 100,0 - Spørgsmål: Har du haft job/praktik før/under din uddannelse? Tabel 2.17 Type ansættelse før og/eller under antropologiuddannelsen Procent Studenterjob 108 62,8 Deltidsjob 63 36,6 Fuldtidsjob 55 32,0 Praktikant 16 9,3 Flere små jobs 76 44,2 Andet 12 7,0 Spørgsmål: hvis ja, hvilke(t) (sæt gerne flere kryds) Forventning til beskæftigelse efter uddannelsen 82,6% gjorde sig overvejelser under uddannelsen om, hvilket arbejde antropologistudiet skulle føre til (tabel 2.18). Heraf påvirkede det 63,6% mht. deres valg af kurser samt øvrig tilrettelæggelse af studiet (tabel 2.19). Tabel 2.18 Overvejelser om arbejde efter studium Procent Ja 142 82,6 Nej 30 17,4 Total 172 100,0 Spørgsmål: Har du under dit studie gjort dig overvejelser om, hvilket arbejde dit studium skulle føre til? Tabel 2.19 Overvejelser om arbejde efter uddannelse påvirker valg og tilrettelæggelse af studiet Procent Valid procent Ja 98 57,0 63,6 Nej 47 27,3 30,5 Ved ikke 9 5,2 5,8 Total 154 89,5 100,0 Ikke svaret 18 10,5 - Total 172 100,0 - Spørgsmål: Hvis ja, påvirkede dette dit valg af kurser og øvrig tilrettelæggelse af studiet? Ud af de 82,6%, som under uddannelsen gjorde sig overvejelser om et senere karriereforløb, drømte lidt under halvdelen (42,9%) om noget inden for udvikling/bistand (tabel 2.20), en femtedel om enten at forske eller undervise eller forsøge sig med konsulentarbejde, og hver tiende om at arbejde med flygtninge og integration, at få ansættelse inden for DANIDA, FN og andre organisationer eller inden for medie- og kommunikationsbranchen eller journalistikken. 17

Tabel 2.20 Ønsket arbejde efter studium Procent Udvikling/bistand 51 42,9 Forskning/undervisning 27 22,7 Flygtninge/integration 13 10,9 Sundhed/medicinsk antropologi 6 5,0 Konsulentarbejde i virksomhed/organisation 25 21,0 Arbejde for NGO er 6 5,0 Arbejder for FN, DANIDA, etc. 12 10,1 Medie/kommunikation/journalistik 11 9,2 Miljø/byplanlægning 3 2,5 Museumsarbejde 3 2,5 Andet 6 5,0 Spørgsmål: hvis ja, hvilke(n) slags erhverv havde du haft i tankerne? Det er bemærkelsesværdigt, at blandt dem, som gjorde sig overvejelser om en senere karriere, har et klart flertal (59,3%) en eller flere gange ændret planer for den ønskede beskæftigelse efter endt uddannelse (tabel 2.21). Tabel 2.21 Ændring af planer for beskæftigelse under studiet Procent Valid procent Kumulativ procent Ja, en enkelt gang 30 17,4 20,0 20,0 Ja, flere gange 59 34,3 39,3 59,3 Nej 61 35,5 40,7 100,0 Total 150 87,2 100,0 - Ikke svaret 22 12,8 - - Total 172 100,0 - - Spørgsmål: ændrede du dine planer for beskæftigelse som antropolog undervejs i studiet? 18

ANTROPOLOGERS NUVÆRENDE ARBEJDSSITUATION 143 af de 172, som har besvaret spørgeskemaet, er i en eller anden form for beskæftigelse (herunder et ph.d.-stipendiat) (tabel 3.1). Dette svarer til 83,1% af de 172 besvarelser. Af de resterende 16,9%, er de 14,0% jobsøgende antropologer (hvilket svarer til 24 personer), medens de sidste 2,9% (3 personer) er sygemeldt eller på anden måde ikke-jobsøgende. Tabel 3.1 Antropologers beskæftigelsessituation Valid procent I beskæftigelse (herunder phd) 143 83,1 Jobsøgende 24 14,0 Sygemeldt eller andet 5 2,9 Total 172 100,0 Spørgsmål: hvad er din arbejdsmæssige situation i øjeblikket? KARRIEREFORLØB Af dem, der har haft ansættelse efter uddannelsen, fik 58,0% job med det samme eller inden for de første tre måneder efter dimission (tabel 4.1). Tabel 4.1 Antal måneder/år fra dimission til første job Valid procent Ingen tid 55 34,0 1 til 3 måneder 39 24,0 4 til 6 måneder 22 13,6 7 måneder til 1 år 26 16,0 1 år til 1_ 15 9,3 2 år efter 2 1,2 3 efter 3 1,9 Total 162 100,0 Ikke svaret 10 - Total 172 - Spørgsmål: hvor lang tid gik der fra din dimission til du fik dit første job? Af dem, der har været svaret positivt på spørgsmålet om, de har været i arbejde efter endt uddannelsen, angiver lidt over en fjerdedel (27,4%), at de kun har haft én ansættelse, medens op mod halvdelen (43,6%) oplyser, at de har haft mellem to og tre ansættelser, og en femtedel (20,4%), at de har haft mellem fire og seks (tabel 4.2). Tabel 4.2 Antal jobs siden antropologiuddannelsen Valid procent 0-1 job 43 27,4 2-3 jobs 72 45,9 4-6 jobs 32 20,4 Flere end 6 jobs 10 6,2 Total 157 100,0 Ikke svaret 15 - Total 172 - Spørgsmål: hvor mange jobs har du haft, siden du blev kandidat? (her tænkes på halv/heltidsbeskæftigelse over mindst en måneds varighed) 19

Det fremgår yderligere, at 13 antropologer, som opnåede med ph.d.-graden mellem 1992 og 2003, har besvaret skemaet (tabel 4.3). Tabel 4.3 Antal der har meldt de har afsluttet en phd Valid procent Har afsluttet en phd 13 7,6 Har ikke afsluttet en phd 159 92,4 Total 172 100,0 Spørgsmål: har du afsluttet en phd? I spørgeskemaet blev de adspurgte antropologer bedt om at udfylde en side med alle deres beskæftigelses- og ledighedsperioder. Formålet var at se, om der fandtes et typisk antropologisk karriere- eller beskæftigelsesforløb (se spørgsmål 23 i spørgeskemaet, bilag 1). Et typisk forløb er for de flestes vedkommende en ledighedsperiode, der varer mellem 1-12 måneder, hvilket fremgår af tabel 4.1. Inden for denne periode synes det at være afgørende at komme i arbejde så hurtigt som muligt med henblik på at bide sig fast på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen viser nemlig, at der er et klart sammenfald mellem de antropologer, der allerede har skaffet sig et job, inden de dimmiterer, eller får arbejde umiddlerbart efter endt uddannelse, og dem, for hvem det lykkes at holde fast på den samme ansættelse efter de første 12 måneder efter dimission. Dette gælder også for den gruppe af antropologer, som får deres første ansættelse efter en kortere ledighed (tabel 4.4). Tabel 4.4 Antal måneder/år i første job Valid procent 0-2 måneder 17 11,3 3-6 måneder 52 34,7 7 måneder til 1 år 22 14,7 1 til 2 år 24 16,0 2 til 4 år 24 16,0 Over 4 år 11 7,3 Total 150 100,0 Ikke svaret 22 - Total 172 - Spørgsmål: hvor længe var du i dit første job? Det har været umuligt at give et fuldstændigt billede af de mange besvarelser fra spørgsmålet om antropologers typiske beskæftigelsesforløb. Dette viser bla., at 36,3% enten lader sig ansætte som undervisningsassistent, forskningsassistent, i et kortvarende projekt eller job, som måske ikke umiddlerbart vurderes at være faglig relevant, men som holder én beskæftiget, mens der søges efter andet arbejde, og at 20% rejser til udlandet, er i efteruddannelse, går på barsel, deltager i projektledelseskurser, jobtræning eller lignende. Besvarelserne indikerer, at både ledigheds- og ansættelsesperioderne for de fleste vedkommende er forholdsvise korte. En typisk ledighedsperiode er således på 1-6 måneder, medens en sammenhængende jobperiode som regel strækker sig mellem 1 og 12 måneder. Kun ca. 15% er i job i mere end et år og heraf kun halvdelen i over 2 år. Besvarelserne viser også, at der er en tendens til, at antropologer efter barsel ryger ud i en ledighedsperiode, før de får job igen. De mange korte ansættelser er oftest projektarbejde med en eller anden form for analyseopgaver for en offentlig, privat eller selvejende institution. Længerevarende jobs er omvendt ofte et administrativt job af mindre antropologisk relevans. Dette kan tolkes som, at antropologer vælger job efter interesse og faglighed, og at de generelt foretrækker at arbejde inden for kortvarende projekter, der har tager udgangpunkt i en analyseopgave, frem for at søge en mere sikker fuldtidsansættelse, der til gængæld vurderes at ligge længere fra faget. Dette afspejles i de adspurgte antropologers bud på eller forventninger til deres 20

beskæftigelsessituation fem år ud i fremtiden (tabel 4.5). Her nævner 55,9%, at de håber på (flere) honorarbetalte projektopgaver (5,1%), mere forskning og antropologi i nuværende eller næste arbejde (9,6%), ansættelse eller videre faglig udvikling inden for nuværende job (19,9%), eller ansættelse i ønsket branche/institution (21,3%). Tabel 4.5 Forventninger til beskæftigelse fem år frem Valid procent Phd, post doc., adjunktur eller lektorat 25 18,4 Freelance småjobs/honorarbetalte projektopgaver 7 5,1 Samme job (evt. kontraktforlængelse)/udvikling inden for samme 27 19,9 arbejdsområde Opstarte eget/blive selvstændig 7 5,1 Forhåbentlig fast arbejde 12 8,8 Ansættelse i ønsket branche/område 29 21,3 Flere forskningsprojekter, mere antropologi i arbejdet 13 9,6 Gode udsigter 5 3,7 Dårlige udsigter 7 5,1 Ingen ide 4 2,9 Total 136 100,0 Ikke svaret 36 - Total 172 - Spørgsmål: hvad er dine forventninger til din jobsituation inden for de næste 5 år? (beskriv) 21

ANTROPOLOGERS NUVÆRENDE BESKÆFTIGELSE Traditionelt har antropologers ansættelsesområder været at finde inden for forsknings- og universitetsverdenen, museumsarbejde, bistands/udviklingsarbejde, flygtninge/indvandrerområdet, og konsulent-/analysevirksomheder. Spørgeskemaerne bekræftiger til dels disse beskæftigelsesområder, men tilføjer også nye: formidling (inkl. undervisning), erhvervsrettede og/eller tværfaglige forskningsenheder (herunder bestilte antropologiske undersøgelser), sundheds-, social, og beskæftigelsessektoren i DK, HR og personaleanliggender, ledelse og administration, IT-/tele-/markedsanalyseområdet, film, medier, journalistik og kriminologi/retssociologisk arbejde (tabel 5.1). Tabel 5.1 Områder hvor antropologer er i beskæftigelse Valid procent Universitet 31 21,2 Konsulent-/analysevirksomhed 10 6,8 Bistands-/udviklingsarbejde 12 8,2 Flygtninge/integration 6 4,8 Formidling (inkl. undervisning) 7 4,1 Forskningssektoren 16 11,0 Museer 1 0,7 Sundhedssektoren i DK 8 5,5 HR og personaleanliggender 6 4,1 Socialsektoren i DK 14 9,6 Beskæftigelsessektoren 6 4,1 IT/tele/markedsanalyse 7 4,8 Ledelse og administration 12 8,2 Film/medie/journalistik 6 4,1 Kriminologi/retssociologi 3 2,1 Andet ukategoriseret 1 0,7 Total 146 100,0 Ikke svaret 26 - Total 172 - Spørgsmål: Hvad beskæftiger du dig med? (beskriv) 21,2% af de adspurgte findes inden for universitetet som ph.d.-stipendiater eller i adjunkt- og lektorstillinger. De øvrige fordeler sig forholdsvis jævnt på de ovennævnte beskæftigelsesområder med en lille overvægt mod forskningssektoren (11%) og den sociale sektor i Danmark (9,6%). 50,6% af de adspurgte, der er i beskæftigelse, oplyser, at de er ansat inden for stat/amt/kommune, 17,5%, at de arbejder i det private erhvervsliv, mens 16,8% agiver, at de har fundet job inden for en interesseorganisation eller halvoffentlig/selvejende institution (tabel 5.2). 22

Tabel 5.2 Fordeling af beskæftigede antropologer i forhold til sektor Valid procent Stat 52 30,2 Amt 12 7,0 Kommune 23 13,4 Privat virksomhed 14 8,1 Konsulentvirksomhed 8 4,7 Egen virksomhed 8 4,7 Interesseorganisation 13 7,6 Halvoffentlige/selvejende institutioner 16 9,2 Total 172 100,0 Spørgsmål: inden for hvilken sektor ligger dit job? De fleste, der beskæftiger sig i sundheds-, social- og beskæftigelsessektoren, er ansat i amter/kommuner (tabel 5.3). Når vi omvendt retter blikket mod de privatansatte, tilkendegiver 7 ud af 8 antropologer, som har egen virksomhed, at de er beskæftiget inden for enten konsulent- /analysevirksomheder eller i IT/tele/markedsanalyse. Tabel 5.3 Sektorfordeling i forhold til beskæftigelsesområde Stat Komm une Amt Privat virkso mhed Konsulent virksomhed Interesse organisati on Egen virksomhed Halvoffentlige, selvejende institutioner Ikke svaret Universitet 28 1 1 1 30 Konsulent- /analysevirksomhed 1 2 1 4 2 8 Bistands- /udviklingsområdet 2 2 5 1 2 12 Formidling (inkl. undervisning) 3 2 1 1 7 Flygtninge- og integrationsområdet 1 3 1 1 6 Forskningssektoren 7 2 1 2 2 2 16 Museer 1 1 Sundhedssektoren i DK 3 4 1 8 HR og personaleanliggender 2 1 1 1 1 6 Socialsektoren i DK 1 7 3 1 2 14 Beskæftigelsessektoren i DK 1 3 1 1 6 IT/tele/markedsanalyse 3 1 3 7 Ledelse og administration 1 4 1 2 2 2 1 12 Film/medie/journalistik 1 2 1 1 1 6 Kriminalitet 1 1 1 3 Andet/ Ukategoriseret 1 1 Total 51 23 12 13 8 12 8 15 4 146 Total Beskæftigelseskategorien HR og personaleanliggender involverer kun dimitterede fra 1998 og frem. For resten af arbejdskategorierne er der ingen signifikante udslag (tabel 5.4). 23

Tabel 5.4 Dimissionsår i forhold til beskæftigelsesområde 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Total Universitet 2 6 1 4 3 6 3 3 2 1 31 Konsulent-/analysevirksomhed 3 1 1 1 1 1 2 10 Bistands-/udviklingsområdet 1 1 1 1 1 1 1 2 1 2 12 Formidling (inkl. undervisning) 1 2 3 1 7 Flygtninge- og integrationsområdet 1 1 1 3 6 Forskningssektoren 1 1 1 2 1 3 1 5 1 16 Museer 1 1 Sundhedssektoren i DK 1 1 1 2 2 1 8 HR og personaleanliggender 1 1 1 2 1 6 Socialsektoren i DK 1 5 1 3 2 2 14 Beskæftigelsessektoren i DK 1 1 1 2 1 6 IT/tele/markedsanalyse 1 1 1 2 2 7 Ledelse og administration 1 2 2 2 4 11 Film/medie/journalistik 1 1 1 2 1 6 Kriminalitet 1 1 1 3 Andet/ Ukategoriseret 1 1 Total 8 2 10 15 10 10 16 12 17 18 23 4 145 Næsten en tredjedel af alle mandlige antropologer, der er i beskæftigelse, er ansat inden for universitetet (30,3%) i modsætning til 18,6% af de kvindelige (tabel 5.5). Den næsthøjeste procentandel af mandlige antropologer findes inden for bistands- og udviklingsarbejde, mens de kvindelige særlig finder ansættelse i forskningssektoren eller den sociale sektor. Tabel 5.5 Kønsfordeling i forhold til beskæftigelsesområde i procent tal Kvinde Mand Total Universitet 18,6 30,3 21,2 Konsulent-/analysevirksomhed 8,0 3,0 6,8 Bistands-/udviklingsarbejde 7,1 12,1 8,2 Flygtninge/integration 5,3 4,1 Formidling (inkl. undervisning) 5,3 3,0 4,8 Forskningssektoren 11,5 9,1 11,0 Museer 0,9 0,7 Sundhedssektoren i DK 4,4 9,1 5,5 HR og personaleanliggender 3,5 6,1 4,1 Socialsektoren i DK 10,6 6,1 9,6 Beskæftigelsessektoren 5,3 4,1 IT/tele/markedsanalyse 3,5 9,1 4,8 Ledelse og administration 9,7 3,0 8,2 Film/medie/journalistik 3,5 6,1 4,1 Kriminologi/retssociologi 1,8 3,0 2,1 Andet ukategoriseret 0,9 0,7 Total 100,0 100,0 100,0 Ifølge besvarelserne er 28,1% af de 30-39-årige, som har arbejde, tilknyttet universitetet (tabel 5.6). Dernæst er det forskningssektoren uden for universiteterne, der trækker - over en femtedel (21,4%) af de adspurgte under 30 år er beskæftiget her. Blandt de 40-49-årige udgør socialsektoren det mest populære beskæftigelsesområde(16,1% er ansat her), medens præcist halvdelen de 50-59-årige har fundet beskæftigelse inden for enten bistands- og udviklingsarbejde eller ledelse og administration. De arbejdsområder, hvor man finder den største spredning på aldersgrupper, er bistands- og udviklingsarbejde, universitetet, socialsektoren samt ledelse og administration. Omvendt optræder 24

der udelukkende antropologer fra alderskategorierne under 30 og 30-39-årige inden for film-, og mediebranchen og journalistikken. Tabel 5.6 Aldersfordeling i forhold til beskæftigelsesområde Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Total Universitet 7,1 28,1 12,9 8,3 21,2 Konsulent-/analysevirksomhed 5,6 12,9 8,3 6,8 Bistands-/udviklingsarbejde 14,3 4,5 9,7 25,0 8,2 Flygtninge/integration 5,6 8,3 4,1 Formidling (inkl. undervisning) 4,5 9,7 4,8 Forskningsenheder 21,4 11,2 9,7 11,0 Museer 1,1 0,7 Sundhedssektoren i DK 3,4 12,9 8,3 5,5 HR og personaleanliggender 14,3 3,4 3,2 4,1 Socialsektoren i DK 7,1 7,9 16,1 8,3 9,6 Beskæftigelsessektoren 7,1 4,5 3,2 4,1 IT/tele/markedsanalyse 6,7 3,2 4,8 Ledelse og administration 14,3 6,7 3,2 25,0 8,2 Film/medie/journalistik 7,1 5,6 4,1 Kriminologi/retssociologi 7,1 1,1 3,2 2,1 Andet ukategoriseret 8,3 0,7 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 18 (12,5%) af de adspurgte har meddelt, at de pt. er ph.d-studerende (tabel 5.7), medens 14 (9,7%) angiver, at de er adjunkter/eksterne lektorer. 37 (25,7%) tilkendegiver, at de har en stilling som konsulent/rådgiver. Tabel 5.7 Arbejdstitel/-stilling Valid procent Phd studerende 18 12,5 Forsknings-/videnskabeligassistent, amanuensis 7 4,9 Adjunkt/lektor 14 9,7 Undervisningsassistent 1 0,7 Anden underviser/lærer 6 4,2 Projektleder 10 6,9 Projektmedarbejder 4 2,8 (Projekt-, informations-, etc.) koordinator 9 6,3 Sagsbehandler/fuldmægtig 8 5,6 Konsulent/rådgiver 37 25,7 Akademisk medarbejder 4 2,8 Anden form for medarbejder 9 6,3 Chef 4 2,8 Vejleder/træner 4 2,8 officer i organisation 4 2,8 Praktikant 1 0,7 (Projekt-, læge-, etc.) sekretær 3 2,1 Forsker 6 4,2 Andet 12 8,3 Spørgsmål: hvad er din(e) arbejdstitel/-titler? 25

Ansættelsestype Langt de fleste af adspurgte, som har arbejde, er fastansatte med over 30 timer om ugen (78,5%) (tabel 5.8). Lidt under halvdelen af de adspurgte, som er i beskæftigelse, er fastansat i en tidsbegrænset periode (47,2%) langt de fleste over 30 timer om ugen. Tabel 5.8 Om antropologers ansættelsestype Valid procent Fastansat tidsbegrænset over 30 timer om ugen 68 47,2 Fastansat tidsbegrænset under 30 timer om ugen 4 2,8 Fastansat ikke-tidsbegrænset over 30 timer om ugen 45 31,3 Fastansat ikke-tidsbegrænset under 30 timer om ugen 5 3,5 Honorarbetalt arbejde 14 9,7 Anden type ansættelse 8 5,6 Total 144 100,0 Spørgsmål: sæt kryds ud for den type ansættelse du har. Forventninger til nuværende beskæftigelse 50,4% svarede, at de "slet ikke" havde forventinger om at havne i den nuværende stilling (tabel 5.9). Kun 9,9% svarede, at de helt klart var endt i den stilling, de havde forventet. Lige omkring 40% kan nogenlunde forbinde ansættelsen med, hvad de havde forventet. Tabel 5.9 Forventninger til nuværende stilling Valid procent Helt klart 14 9,9 Nogenlunde 56 39,7 Slet ikke 71 50,4 Total 141 100,0 Spørgsmål: er din nuværende stilling den du forventede at ende i før/under studieforløbet? Ingen af de registrerede 40-49-årige mener, de er endt i en stilling som forventet (tabel 5.10). Undtagelsesvis er der blandt de 50-59-årige et lille overtal, der mener, de nogenlunde er endt i den stilling, som de regnede med (50,0%). Kandidater under 30 år synes at være den aldersgruppe, for hvem forventningerne til beskæftigelse hyppigst bliver indfriet - 15,4% oplyser, at de "helt klart" arbejder med det, de havde håbet på. Tabel 5.10 Aldersfordelingen i forhold til om nuværende stilling er den forventede i procent tal Under 30 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år Total Helt klart 15,4 12,6 8,3 9,9 Nogenlunde 38,5 39,1 37,9 50,0 39,7 Slet ikke 46,2 48,3 62,1 41,7 50,4 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Dette understreges af tabel 5.11, som afspejler forholdet mellem de beskæftigede antropologers dimissionsår og forventningerne til den nuværende stilling. Tabellen indikerer, at de yngste årgange finder deres forventninger indfriet langt hyppigere end de ældre årgange. 26

Tabel 5.11 Dimissionsår i forhold til om den nuværende stilling er som forventet i procent tal Helt klart Nogenlunde Slet ikke 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 Total 18,2 5,6 8,3 11,8 29,4 5,0 50,0 9,9 100,0 50,0 50,0 23,1 18,2 88,9 44,4 41,7 23,5 29,4 30,0 50,0 39,7 50,0 50,0 76,9 63,6 11,1 50,0 50,0 64,7 41,2 65,0 50,4 Total 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 100,0 Dette kan på den ene side skyldes, at de yngre årgange generelt er mere optimistiske om fremtiden og udviser større tålmodighed i anstrengelserne for få "ønskestillingen". På den anden side kan det også tænkes, at de nyligt dimitterede generelt er mere indstillet på at søge stillinger uden for det traditionelle beskæftigelsesområde end de ældre årgange, som måske har haft et mere snævert antropologisk karrieremål for øje. Det er dog vigtigt at bemærke, at manglende indfrielse af jobforventningerne ikke nødvendigvis er udtryk for utilfredshed med den nuværende stilling. En sammenligning mellem de adspurgtes forventede arbejdsområder under studieforløbet og deres nuværende beskæftigelsesområder viser, hvem der har fået opfyldt deres jobforventninger og antropologer, som ikke har fået (tabel 5.12). Kasserne i tabellen viser, hvor sammenfald mellem forventet arbejde og nuværende arbejde optræder. Kategorierne er skabt ud fra de adspurgtes besvarelser. Tabel 5.12 Forholdet mellem forventet arbejde under studiet (vandret) og nuværende beskæftigelsesområde (lodret) Under visning, forsknin g Flygt ninge, inte gration Sundhed, medicin, antro pologi Konsulent Arbejde, virksomhed, organisation Arbejde for NGO Arbejde DANIDA FN, etc. Medie, kommunik ation, journalistik Miljø, byplan lægning Museum sarbejde Udvikling projekter, bistandsarbejde Universitet 8 8 1 4 1 3 1 Konsulent- /analysevirksomhed 3 2 1 1 Bistands- /udviklingsområdet 8 1 1 1 2 1 Formidling (inkl. undervisning) 2 2 1 1 2 Flygtninge- og integrationsområdet 2 1 3 1 Forskningsenheder 5 2 1 2 3 2 2 1 Sundhedssektoren i DK 4 1 1 HR og personaleanliggender 3 1 1 1 Socialsektoren i DK 4 2 1 1 1 1 Beskæftigelsessektoren i DK 1 1 1 1 1 IT/tele/markedsanalyse 1 1 1 1 1 1 1 Ledelse og administration 1 1 1 1 2 1 1 1 Film/medier/journalisti k 1 1 1 3 Kriminalitet 1 1 Andet/ Ukategoriseret 1 1 Total 5 Spørgsmål: hvilke(n) slags erhverv havde du haft i tankerne? Hvad beskæftiger du dig med? Tabellen viser, at en del ender med at blive hængende på universitetet (fx. i forbindelse med et ph.d.-studium) frem for at få arbejde som forventet under studietiden, hvilket måske skyldes, at de som studerende ikke var bekendt med mulighederne for en forskerkarriere. Dette gælder bla. antropologer, der har ønsket at arbejde med udviklingsprojekter, flygtninge/integration, konsulentarbejde i virksomhed eller organisation, arbejde i DANIDA/FN, etc. og medier/kommunikation og journalistik. Andet 27

Det skal bemærkes, at 3 ud af 5, som angav, at de i deres studietid ønskede beskæftigelse inden for sundhed og medicinsk antropologi, rent faktisk er tilknyttet et forskningsprojekt omhandlende medicinsk antropologi eller er ansat som projektleder i et sundhedsprojekt for en organisation. Der er altså ikke fuld overenstemmelse mellem de adspurgtes angivne forventninger og kategorierne for beskæftigelsesområder anvendt i tabellen. Alle tabellens tal er gennemgået med listen over de adspurgtes beskrivelser af deres beskæftigelsesområde. Med undtagelse af de antropologer, der beskæftiger sig med sundhed, er resten af tabellens tal korrekte i forhold til beskæftigelsesomraadet, og tabellen giver derfor et godt billede af den store spredning i antropologers nuværende beskæftigelse på trods af tidligere planer under studietiden. Antropologer og løn 58,5% af de antropologer, der har svaret, angiver, at de tjener imellem 20.000-35.000 kr. om måneden (tabel 5.13). Kønsfordelingsmæssigt tjener 25,0% af de kvindelige, arbejdende antropologer mellem 20.000-25.000 kr. om måneden, mens 10,3% af de mandlige antropologer findes inden for denne lønkategori. Procentandelen af mandlige og kvindelige, der tjener mellem 25.000-30.000 kr. om måneden er nogenlunde lige, mens der procentmæssigt er flere mænd end kvinder, der tjener over 30.000 om måneden. Her findes 19,7% af de kvindelige antropologer og 38,4% af mændene. Tabel 5.13 Kønsfordeling i forhold til månedlig bruttoløn i primære beskæftigelse i procent tal Kvinde Mand Total Under 10.000 kr./md. 5,3 4,1 10.000-15.000 kr./md. 6,1 5,1 5,8 15.000-20.000 kr./md. 6,1 10,3 7,0 20.000-25.000 kr./md. 25,0 10,3 21,6 25.000-30.000 kr./md. 21,2 23,1 21,6 30.000-35.000 kr./md. 13,6 20,5 15,2 Over 35.000 kr./md. 6,1 17,9 8,8 Total 110 34 144 Ikke svaret 22 5 27 Total 132 39 171 Spørgsmål: angiv omtrentlige månedlige bruttoløn (løn inklusiv pension fra det, du betragter som din primære arbejdsgiver) Ansættelse og årsag 29,5% af dem i beskæftigelse har bla. fundet deres nuværende job gennem personlige kontakter og/eller fagligt netværk (tabel 5.14). Resten af svarene fordeler sig jævnt over de foreslåede muligheder for jobsøgning. Lidt over hver femte i beskæftigelse har helt eller til dels skaffet deres job gennem en stillingsannonce i en avis, der ikke direkte annoncerede efter en antropolog eller etnograf (22,6%). 28

Tabel 5.14 Hvordan beskæftigede antropologer har skaffet deres job Procent Stillingsannonce i avis, der annoncerede efter en 6 4,1 antropolog/etnograf Stillingsannonce i avis, der ikke direkte annoncerede efter en 33 22,6 antropolog/etnograf Stillingsannonce i fagblad/på institut 15 10,3 Internettet 12 8,2 Via uopfordret henvendelse til arbejdsgiver 14 9,6 Via uopfordret henvendelse fra arbejdsgiver 15 10,3 Studiejob 3 2,1 Praktik 1 0,7 Kontakter på Institut for Antropologi 10 6,8 Personlige kontakter og/eller fagligt netværk 43 29,5 Skabte det selv 22 15,0 Andet 13 8,9 Spørgsmål: hvordan har du skaffet dit nuværende job? (40 personer (27,4%) har markeret flere end én af de ovenstående årsager.) Af tabel 5.15 fremgår, at hhv. 51,2% og 48,8% af de adspurgte til dels er blevet ansat pga. de rette personlige kvalifikationer og/eller pga. generelle akademiske kvalifikationer. Herefter er det erfaringer fra tidligere jobs, som menes at have hjulpet antropologerne til at få jobbet (36,6%). Af antropologiske færdigheder nævner mange (31,4%) tematisk specialisering som en årsag til ansættelsen. Tabel 5.15 Årsager til ansættelse i nuværende beskæftigelse Procent De rette personlige kvalifikationer 88 51,2 Generelle akademiske kvalifikationer 84 48,8 Erfaringer fra tidligere jobs 63 36,6 En god ansøgning 59 34,3 Gjorde et godt indtryk ved samtalen 54 31,4 Tematisk specialisering 54 31,4 Gode faglige kontakter 44 25,6 Etnografisk metode 36 20,9 Projekt inden for feltet 32 18,6 Erfaringer fra studiejob 27 15,7 Specialet 26 15,1 Regional specialisering 21 12,2 Anden uddannelsesmæssig baggrund end antropologi 19 11,0 Familie/venne-netværk 14 8,1 Andet 12 7,0 Villig til at flytte efter jobbet 7 4,1 Alder 7 4,1 Erfaringer fra praktik 6 3,5 Køn 3 1,7 Spørgsmål: hvad var afgørende for, at du fik nuværende job? (vælg gerne flere svar) Brugen af antropologiske kompetencer i nuværende beskæftigelse Når det kommer til anvendelsen af antropologiske kompetencer i den nuværende beskæftigelse, fremhæver hele 92,4% af de beskæftigede deres analytiske evne, som noget der bruges, efterfulgt af kvalitative metoder (70,1%) (tabel 5.16). Af andre kompetencer, som anvendes i forbindelse med 29

jobbet, nævnes teoretisk viden (61,1%), dataindsamling/forskningsmetode (61,1%), generel faglighed (58,3%) og rapportskrivning (57,6%). Tabel 5.16 Antropologiske kompetencer anvendt i nuværende job Procent Analytisk evne 133 92,4 Interviewteknik/kvalitative metoder 101 70,1 Teoretisk viden 88 61,1 Dataindsamling/forskningsmetode 88 61,1 Faglighed generelt 84 58,3 Rapportskrivning 83 57,6 Specialiseringsområde (specialeemne) 56 38,9 Regional kendskab 43 29,9 Spørgeskemaundersøgelser/kvantitative metoder 35 24,3 Det faglige netværk 29 20,1 Andet 8 5,6 Intet væsentligt at notere 7 4,9 Spørgsmål: hvilke antropologiske kompetencer bruger du i dit nuværende job? (sæt gerne flere kryds) Tabel 5.17 viser, hvorledes anvendelse af antropologiske kompetencer fordeler sig i forhold til beskæftigelsesområdet. Tabel 5.17 Antropologiske kompetencer i forhold til beskæftigelsesområde Analy tisk evne Teore tisk viden Rapp ort skrivn ing Dataindsa mling, forskning smetode Faglig t net værk Intervie w teknik, kvali tative metoder Spørge skema under søgelser, kvanti tative metoder Specia lisering s område, special e emne Reg iona l ken d skab Gen erel fagli g hed Intet væsen t ligt at notere Universitet 30 30 13 26 15 27 7 17 19 23 Konsulent-/analysevirksomhed 7 4 6 7 1 6 2 4 2 5 Bistands-/udviklingsarbejde 12 3 7 2 1 5 4 8 8 1 Formidling (inkl. 4 4 3 1 3 2 1 1 undervisning) Flygtninge/integration 5 5 3 4 5 2 3 1 4 Forskningsenheder 15 8 13 14 3 15 4 7 3 9 2 Museer 1 1 1 1 1 1 1 1 1 1 Sundhedssektoren i DK 8 5 7 4 2 5 4 1 1 6 1 HR og personaleanliggender 5 4 5 3 4 2 2 Socialsektoren i DK 11 7 10 9 1 11 3 6 7 2 Beskæftigelsessektoren 6 4 3 3 1 5 2 2 1 1 2 1 IT/tele/markedsanalyse 6 1 6 6 1 4 3 1 1 2 1 1 Ledelse og administration 10 5 2 2 1 3 1 1 3 3 1 1 Film/medie/journalistik 6 2 3 4 4 1 2 1 6 Kriminologi/retssociologi 3 2 2 2 1 2 1 2 1 Andet ukategoriseret 1 1 1 1 1 Total 130 86 81 87 28 100 34 55 42 81 7 8 Her skal der særligt lægges mærke til, hvilke komptencer, antropologer inden for de givne beskæftigelsesområder selv mener, de tager i anvendelse. Kasserne i tabellen retter opmærksomheden mod de kompetencer, som de adspurgte i de forskellige beskæftigelseskområder, mener, at de ikke tager i anvendelse i deres nuværende job. Således fremgår det, at beskæftigede i formidling/undervisning ikke selv mener, at de gør brug af kompetencer såsom rapportskrivning, dataindsamling, fagligt netværk eller regionalt kendskab". Ligeledes afslører et blik i lodret linje, at adspurgte, som er beskæftiget inden for flygtninge- og integrationsområdet, HR og personaleanliggender, film/medie/journalistik, andet/ ukategoriseret arbejde samt formidling/undervisning ikke finder, at det faglige netværk er en påkrævet kompetence i deres nuværende stilling. Ande t 30