Grundlæggende økonomi

Grundlæggende økonomi Facitliste til 9. reviderede udgave 2016 Bent E. Nielsen Jens Christian Huusmann

Opgave 1.1. Camillas budget I Camilla er ufaglært butiksassistent i Brugsen og bor i en 2-værelses lejlighed. Nedenfor ses, hvad hun forventer at have af indtægter og udgifter for april måned. Indtægter Løn efter skat 12.000 kr. Faste udgifter Husleje (inkl. varme, vand, m.m.) Fagforeningskontingent A-kasse Forsikringer Medieafgift (licens) Mobil 3.150 kr. 300 kr. 350 kr. 250 kr. 200 kr. 150 kr. Variable udgifter Mad- og drikkevarer Toiletartikler Frisør Tøj Biograf Transport 2.000 kr. 250 kr. 750 kr. 800 kr. 200 kr. 600 kr. A) Beregn de faste udgifter i % af indtægten. Faste udgifter: 4.400 kr. / 12.000 kr. * 100 = 37 % B) Beregn de variable udgifter i % af indtægten. Variable udgifter: 4.600 kr. / 12.000 kr. * 100 = 38 % C) Beregn de samlede udgifter i % af indtægten. Samlede udgifter: (4.400 + 4600) /12.000 * 100 = 75 % D) Hvor meget har Camilla tilovers ifølge sit budget? Til rest: (12.000 kr. - 9.000) = 3.000 kr. / 12.000 * 100 = 25 %

Opgave 1.2. Camillas budget II Camilla fra opgave 1.1 beslutter sig for at spare op til en ferie, men det betyder, at hun må sørge for at få flere penge tilovers hver måned. Diskuter om og hvordan Camilla kan: A) Øge indtægterne. 12.000 kr. er mange penge udbetalt. Men hun kan evt. tage nogle ekstra weekendvagter, som giver noget ekstra til en højere løn B) Formindske udgifterne. De faste udgifter er svære at reducere. Hun må forsøge at reducere de variable udgifter. Opgave 1.3. Abonnement og taletid ved mobiltelefoni Sammenlign, hvad I hver især betaler for mobiltelefoni. Betaler I abonnement, fast pris eller kun forbrug? Sammenlign gerne selskaberne. Opgave 1.4. Dit eget budget I denne opgave skal du lave dit eget budget. Opgaven kan med fordel laves på nedenstående link. De fleste pengeinstitutter har også budgetprogrammer, som kan bruges. Individuel besvarelse

Opgave 1.5. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Tøj og sko er eksempler på faste udgifter. Et budget er det samme som et regnskab. Husleje er en fast udgift. Mad er et eksempel på basisvarer. Medieafgift (licens) er en variabel udgift. Køleskab og stereoanlæg er eksempler på varige forbrugsgoder. Et budget viser, hvor meget der skal betales i skat. Banken ringer, hvis budgettet ikke bliver overholdt. Forsikring er et eksempel på en fast udgift. Betalingsservice betaler altid regningen på sidste betalingsdag. Vigtige begreber i kapitel 1: Basisvarer

Opgave 2.1. Renteberegninger A) Peter sætter 5.500 kr. i banken. Hvor stort et beløb får han i rente det første år, hvis renten er 2 % p.a.? Peter får i rente: 5.500 kr. * 2 % = 110 kr. B) Susanne har et år fået 525 kr. i rente. Banken giver 1,8 % p.a. i rente. Hvor stort et beløb havde Susanne ved årets begyndelse? Susanne havde ved årets begyndelse: 525 kr. /1,8 * 100 = 29.167 kr. C) Ved årets begyndelse havde Jesper 11.500 kr. i banken. Ved årets slutning var dette beløb vokset til 11.960 kr. Hvor meget har Jesper fået i rente det år både i kroner og i %? Jesper har fået: (11.960-11.500) = 460 kr. i renter I procent bliver det: 460/11.500 * 100 = 4% D) Jørgen sætter 10.000 kr. ind på en konto, der giver 3 % i rente p.a. Hvor meget får Jørgen i rente efter et år og hvor meget står der derefter på kon- toen? Jørgen får: 10.000 kr. * 3% = 300 kr. Saldoen på kontoen: 10.000 kr. + 300kr. = 10.300 kr. Rentes rente Som det fremgår, bliver der tilskrevet rente til de beløb, der sættes ind på en opsparingskonto. Undlader man at hæve renterne, vokser beløbet med de ren- ter, der er tilskrevet. Næste gang der tilskrives rente, bliver der beregnet rente af det samlede beløb på kontoen, altså også af de renter, der er tilskrevet. Man taler i denne forbindelse om rentes rente.

Opgave 2.2. Rentes rente Du indsætter 18.000 kr. i banken primo år 1 til 4 % p.a. Der hæves ikke fra kontoen i de næste 8 år. Beregn i nedenstående skema det årlige beløb inkl. renter, der er på kontoen. Beløb, kr. Kapital efter 1. år 18.720 Kapital efter 2. år 19.469 Kapital efter 3. år 20.248 Kapital efter 4. år 21.057 Kapital efter 5. år 21.900 Kapital efter 6. år 22.776 Kapital efter 7. år 23.687 Kapital efter 8. år 24..634

Opgave 2.3. Beregning af rentes rente Torben indsatte 12.000 kr. i banken den 1. januar. Han havde valget mellem to forskellige rentesatser, 2,0 % p.a. og 3,25 % p.a. Han har besluttet sig for ikke at hæve fra kontoen de næste 5 år. Beregn det årlige beløb inkl. renter ved beg- ge rentesatser 5 år frem. Beløb ved 2,0 % p.a., kr. Beløb ved 3,25 % p.a., kr. Indsat 1. januar Kapital efter 1. år Kapital efter 2. år Kapital efter 3. år Kapital efter 4. år Kapital efter 5. år 12.000 12.000 12.240 12.390 12.485 12.793 12.734 13.208 12.989 13.638 13.249 14.081 Rentes rente-formlen I stedet for at beregne rentes rente for hvert eneste år (som i opgave 2.2 og 2.3) kan man beregne, hvor meget et beløb i dag (K 0 ) vokser til efter n terminer (K n ) ved hjælp af forrentningsfaktoren: K n = K 0 (1 + Ved en omskrivning af denne formel kan man desuden beregne, hvor stort et beløb man skal indsætte i dag, hvis man ønsker, at rentes rente skal vokse til et bestemt beløb (K n ): K 0 = K n (1 + Både forrentningsfaktoren og diskonteringsfaktoren kan findes i særlige tabeller, se bilag 1. Det er dog også ret nemt at beregne dem ved hjælp af lomme- regner, men det kræver, at man har tasten yx eller ^.

Eksempel 2.4. Beregning af slutbeløb ved hjælp af rentes rente-formlen. Opgave 2.4. Beregning af slutbeløb (K n ) Du skal finde slutbeløbet (K n ) i nedenstående skema. Startbeløbet er 5.000 kr. % p.a. n Udregning K n, kr. 2 10 5 10 10 10 5.000 kr. * (1 + 0,02)^10 6.095 kr. 5.000 kr. * (1 + 0,05)^10 8.144 kr. 5.000 kr. * (1 + 0,10)^10 12.969 kr. Eksempel 2.5. Beregning af startbeløb ved hjælp af rentes rente-formlen. Opgave 2.5. Beregning af startbeløb (K 0 ) Du skal finde startbeløbet (K 0 ) i nedenstående skema. Slutbeløbet skal være 20.000 kr. % p.a. n Udregning K 0, kr. 4 5 4 10 4 15 20.000 kr. *(1+0,04)^-5 16.439 kr. 20.000 kr. * (1+0,04)^-10 13.511 kr. 20.000 kr. * (1+0,04)^-15 11.105 kr.

Opgave 2.6. Beregning rentes rente I I opgave 2.3 skulle du beregne, hvor meget 12.000 kr. voksede til efter 5 år ved en rentesats på henholdsvis 2,0 % p.a. og 3,25 % p.a. Metoden, du brugte, var at lægge renten til for hvert år. Vis nu, hvordan du kan beregne de to slutbeløb direkte ved hjælp af rentes rente-formlen. Ved 2 procent: 12.000 kr. * (1+0,02)^5 = 13.249 kr. Ved 3,25 procent: 12.000 kr. * (1+0,0325)^5 = 14.081 kr. Opgave 2.7. Beregning af rentes rente II Sebastian har besluttet sig for at spare 25.000 kr. op over en periode på 8 år. Rentesatsen på bankkontoen er 3 % p.a. A) Hvor meget skal Sebastian indsætte fra start, hvis beløbet med rentes rente skal vokse til 25.000 kr.? Han skal indsætte: 25.000 kr. * (1+0,03)^-8 = 19.735 kr. B) Det viser sig, at Sebastian i år 0 kun har mulighed for at indsætte 13.000 kr. Resten vil han indsætte, når der er gået 6 år. Hvor meget skal han indsætte efter 6 år, for at det kan blive til 25.000 kr. efter 8 år? Trin 1 de 13.000 kr. vokser til: 13.000 kr. * (1+0,03)^8 = 16.468 kr. Han mangler: 25.000 kr. - 16.468 kr. = 8.532 kr. Trin 2: 8.532 kr * (1+0,03)^-2 = 8.042 kr. Han skal indsætte 8.042 kr. efter 6 år, for at nå målet på 25.000 kr.

Opgave 2.8. Beregning af forskellig rente Hr. Jensen har en opsparingskonto, som han hvert år indsætter penge på. Ren- ten er på 0,5 % p.a. for de første 25.000 kr., der står på kontoen. Hvis der står mere end 25.000 kr., er renten 1,75 % p.a. for den del af beløbet, der ligger ud over 25.000 kr. Udfyld nedenstående skema, og find ud af, hvad der står på hr. Jensens konto efter hvert af de første 5 år. Det antages, at hr. Jensen ikke hæver på kontoen i de 5 år. År Indsat 1. januar 1 5.000 2 10. 000 3 15. 000 4 2.000 5 500 Rentebeløb 0,5 % 1,75 % Beløb på kontoen 31. december 25,00 5.025,00 75,13 15.100,13 125,00 89,25 30.314,38 125,00 128,00 32.567,38 125,00 141,18 33.333,56 Opgave 2.9. Etableringskonto og iværksætterkonto En etableringskonto/iværksætterkonto er for dem, der gerne vil være selvstændige, f.eks. kommende landmænd. På skat.dk under Egen virksomhed kan du finde yderligere oplysninger om de to typer opsparingskonti. Besvar følgende spørgsmål. Du kan f.eks. få hjælp på den nævnte internet- adresse. A) Hvem kan oprette en etableringskonto/iværksætterkonto? Det kan alle som endnu ikke er fyldt 67 år B) Hvor meget kan man sætte ind på en etableringskonto/iværksætterkonto? Maks. 60 % af nettolønnen, dog mindst 5.000 kr. pr. år og højst 250.000 kr. pr. år.

C) Hvad skal opsparingen på en etableringskonto/iværksætterkonto bruges til? Til at købe afskrivningsberettigede aktiver (f.eks. bygninger og maskiner) - til betaling af løn og husleje og til køb af andel af selskab (APS el. A/S) D) Hvornår kan pengene på etableringskontoen/iværksætterkonto frigives? Pengene står på særskilte konti i banken og kan frigives straks, når etablering af virksomhed har fundet sted. Opgave 2.10. Sammenligning af kontotyper Figur 2.1. Mybanker.dk. A) Gå ind på www.mybanker.dk, og sammenlign de renter, du får på dine egne konti (løn og eventuelle opsparingskonti) med, hvad andre pengeinstitutter giver i renter. Husk at holde øje med bankernes bindingsperiode B) Renten er én faktor. Gebyrer, antal betalingskort mv. er nogle andre. Hvilke betingelser gælder for din lønkonto (basiskonto)? Individuel besvarelse. Bemærk gebyr samt hvilke og hvor mange kort, man har til rådighed.

Opgave 2.11. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert En boligopsparing giver mere i rente end en lønkonto. Udtrykket (1+i) -n kaldes forrentningsfaktoren. Forkortelsen p.a. betyder hvert kvartal. På en etableringskonto er de årlige indskud fradragsberettigede. En skæv renteperiode er, når et beløb har stået på en konto i 2 år. På indestående får man typisk tilskrevet rente hver måned. Man kan altid hæve beløb fra en anfordringskonto. Et indestående på 850 kr. giver 20 kr. i rente, hvis renten er 2 %. p.a. På en etableringskonto skal der mindst indsættes 40.000 kr. om året. Diskonteringsfaktoren fører et beløb tilbage. Vigtige begreber i kapitel 2: Renter

Opgave 3.1. Køb af obligationer I Lars overvejer at købe 4 %-obligationer til kurs 96,05 med et samlet pålydende på 20.000 kr. A) Beregn kursværdi, kurtage, købspris, rente pr. år (i kr.) og direkte rente (i %). Beregning Beløb, kr. Kursværdi 20.000 kr. * 96,05/100 19.210 Kurtage, kr. 175 175 Købspris, kr. Rente pr. år, kr. Direkte rente, % 19.210 + 175 19.385 20.000 * 4 % 800 800/19.385 * 100 4,13 % Opgave 3.2. Køb af obligationer II Søren Petersen køber obligationer med et samlet pålydende på 200.000 kr. Kursen på obligationerne er 95,55, renten er 3,5 %. A) Hvor meget får Søren Petersen i årlig rente (i kroner)? Søren får i rente: 200.000 kr. * 3,5 % = 7.000 kr. B) Beregn Søren Petersens direkte rente pr. år i % (der skal ikke tages hensyn til kurtage). Købsprisen for obligationer: 200.000 kr. * 95,55 / 100 = 191.100 kr. Den direkte rente: 7.000/191.100 * 100 = 3,66 %

Opgave 3.3. Køb af obligationer III Anders, Bjarke og Christian har købt obligationer. Beregn kursværdi, købspris, pålydende rente og direkte rente. Anders Bjarke Christian Pålydende værdi, kr. Kurs Pålydende rente, % 20.000 30.000 40.000 90 95 100 4 5 6 Kursværdi, kr. 18.000 28.500 40.000 Kurtage, kr. 175 175 175 Købspris, kr. 18.175 28.675 40.175 Rente pr. år, kr. 800 1.500 2.400 Direkte rente, % 4,40 % 5,23 % 5,97 % Opgave 3.4. Køb af obligationer IV Anne, Benedicte og Camilla har også købt obligationer for 100.000 kr. Kursen var dog forskellig på købstidspunktet. Beregn kursværdi, købspris, pålydende rente og direkte rente. Anne Benedicte Camilla Pålydende værdi, kr. Kurs Pålydende rente, % 100.000 100.000 100.000 97 98 99 4 4 4 Kursværdi, kr. 97.000 98.000 99.000 Kurtage, kr. 175 175 175 Købspris, kr. 97.175 98.175 99.175 Rente pr. år, kr. 4.000 4.000 4.000 Direkte rente, % 4,11 % 4,07 % 4,03 %

Opgave 3.5. Køb og afkast af aktier I et aktieselskab besluttes det at betale 10 % i udbytte. 3 aktionærer har hver især aktier for 30.000 kr. De har dog købt aktier på forskellige tidspunkter, så købskursen har ikke været den samme. Beregn kursværdi, udbytte og forrentning (udbytte/kursværdi). Anton Bjarne Christoffer Pålydende, kr. Kurs 30.000 30.000 30.000 150 200 250 Kursværdi, kr. 45.000 60.000 75.000 Udbytte, kr. 3.000 3.000 3.000 Forrentning, % 6,67 % 5,00 % 4,00 % Opgave 3.6. Aktier eller obligationer? Per har 120.000 kr. stående på en almindelig bankkonto, hvor renten er 1 % p.a. Han vil gerne have et større afkast af sine penge og overvejer derfor, hvad han skal gøre. Du skal nu give Per et godt råd: A) Forestil dig først, at Per er den forsigtige type. Han er altså ikke meget for at løbe en risiko. Hvad vil du foreslå Per? Obligationer er en mulighed, giver dog ikke ret meget mere i afkast end i banken. Men det er en rimelig sikker investering B) Forestil dig dernæst, at Per er parat til at tage en chance. Han vil altså gerne løbe en risiko. Hvad vil du foreslå Per? Aktiers afkast kan være meget forskelligt. Aktier falder og stiger mere end obligationer, så der er en chance for en kursgevinst, men også risiko for et kurstab. Men hvis det er en rimelig tidshorisont, kan det godt være fornuftigt.

Opgave 3.7. Repetitionsopgave Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Banken kan udstede obligationer. Kursværdien er en slags pris på obligationer. Pålydende rente er det samme som nominel rente. Kurtage udgør normalt 0,15 % af kursværdien. Nominel rente er det samme som udbytte. Aktiehandel ligger til grund for belåning med realkredit. Kurtage er en gevinst ved handel med aktier. Med aktier er man altid sikker på gevinst. Direkte rente er den rente, som man reelt får ved obligationer. Handel med aktier foregår på Københavns Fondsbørs. Vigtige begreber i kapitel 3: Obligation Pålydende værdi Pålydende rente Kurtage Kursværdi

Opgave 4.1. Terminer og løbetid A. Hvor mange terminer er der i alt? Løbetid Terminer pr. år Terminer i alt 5 4 10 2 20 1 20 20 20 B. Et billån er på i alt 20 terminer. Hvor lang er løbetiden, hvis der betales ter- min hvert halve år? 20 terminer / 2 gange = 10 år C. Et forbrugslån har en løbetid på 5 år. Hvor mange gange om året skal der betales termin, hvis det samlede antal terminer er 60? 60 terminer / 5 år = 12 gange pr. år, altså hver måned Opgave 4.2. Terminer og rente A. Hvad er terminsrenten? Rente, % p.a. Terminer pr. år Terminsrente, % 8 1 8 2 8 4 8 % 4 % 2 % B. Hvad er den årlige rente? Terminsrente, % Terminer pr. år Rente, % p.a. 2 4 3 2 4 1 8 % 6 % 4 %

Opgave 4.3. Beregning af ydelser for et år (serielån) Ved hjælp af oplysningerne fra eksempel 4.1 skal du beregne ydelsen i de sidste tre terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 10.000 25.000 35.000 975.000 2. termin 9.750 25.000 34.750 950.000 3. termin 9.500 25.000 34.500 925.000 4. termin 9.250 25.000 34.250 900.000 Annuitetslån Et annuitetslån har lige store ydelser hver termin. Forholdet mellem rente og afdrag vil ændre sig gennem tilbagebetalingsperioden. I begyndelsen vil ren- terne udgøre en stor del af ydelserne, hvorimod afdragene vil være tilsvarende små. Efterhånden vil forholdet ændre sig, og til sidst vil afdragene være størst. Figur 4.3. Ydelsesforløbet for et annuitetslån. Ydelse Rente + afdrag Rente Afdrag Afdragsperiode

Eksempel 4.2. Den første terminsydelse for et annuitetslån. = = = = = Opgave 4.4. Beregning af ydelser for et år (annuitetslån) Ved hjælp af oplysningerne fra eksempel 4.2 skal du beregne ydelsen i de sid- ste tre terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 10.000 20.500 30.500 979.500 2. termin 9.795 20.705 30.500 958.795 3. termin 9.588 20.912 30.500 937.883 4. termin 9.379 21.121 30.500 916.762 Stående lån (afdragsfrie lån) Et stående lån afdrages først, når løbetiden er slut. Indtil da betales der alene renter hver termin. En variant af det stående lån er de lån, hvor der er indbygget en afdragsfri periode. Når den afdragsfri periode er overstået, tilbagebetales lånet som et annuitetslån.

Opgave 4.5. Beregning af ydelser for et år (stående lån) Ved hjælp af oplysningerne fra eksempel 4.3 skal du beregne det stående låns ydelse i alle fire terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 10.000 kr. 0 10.000 kr. 1.000.000 kr. 2. termin 10.000 0 10.000 1.000.000 3. termin 10.000 0 10.000 1.000.000 4. termin 10.000 0 10.000 1.000.000 Opgave 4.6. Rente, afdrag og ydelse på forbrugslån Thomas vil gerne købe en bil og ønsker derfor at optage et forbrugslån (billån) på 100.000 kr. Renten er 6 % p.a., og der er 4 terminer pr. år. Det aftales, at lå- net tilbagebetales over 5 år. Beregn renter, ydelse og restgæld, når han afdrager lige store beløb hver ter- min. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 2.000 5.000 7.000 95.000 2. termin 1.900 5.000 6.900 90.000 3. termin 1.800 5.000 6.800 85.000 4. termin 1.700 5.000 6.700 80.000

Opgave 4.7. Rente, afdrag og ydelse på et boliglån Lise og Jens har fået kig på en ejerlejlighed og vil derfor optage et boliglån på 200.000 kr. i en bank. Lånet skal betales tilbage over 10 år, og renten er 6 % p.a. Der er 6 terminer pr. år, og ydelsen er konstant. A) Beregn renter, ydelse og restgæld i det første år. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 2.000 2.440 4.440 197.560 2. termin 1.976 2.464 4.440 195.096 3. termin 1.951 2.489 4.440 192.607 4. termin 1.926 2.514 4.440 190.093 5. termin 1.901 2.539 4.440 187.554 6. termin 1.876 2.564 4.440 184.989 B) I bankens lånetilbud angives ÅOP til 6,7 %. Hvad betyder det, og hvorfor er det højere end renten? ÅOP dækker over den gennemsnitlige årlige omkostning i alt. Rente + omkostninger på lånet. Opgave 4.8. Lån til start af uddannelse Christian er ved at være færdig med 2. hovedforløb på landbrugsuddannelsen. Han overvejer at læse til dyrlæge, men da der er en del flytteomkostninger ved det, vil han låne 20.000 kr. i sin bank. Beløbet skal være tilbagebetalt efter 1 år. Renten er 8 % p.a., og der er 4 terminer. Der er lige store afdrag i hver termin. A) Hvilken lånetype er der tale om? Serielån. B) Beregn rente, afdrag, ydelse og restgæld i de 4 terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 400 5.000 5.400 15.000 2. termin 300 5.000 5.300 10.000 3. termin 200 5.000 5.200 5.000 4. termin 100 5.000 5.100 0

Opgave 4.9. Lån til rundballepresser Christian har i sin praktiktid arbejdet hos en landmand, som anskaffede sig en rundballepresser til 325.000 kr. Rundballepresseren blev finansieret i banken med et lån, hvor renten var 8 % p.a. Lånets løbetid var 10 år, og der var 4 terminer pr. år. Terminsydelsen var 11.881 kr. A) Hvilken lånetype er der tale om? Annuitetslån. B) Beregn rente, afdrag, ydelse og restgæld for de første 4 terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 6.500 5.381 11.881 319.619 2. termin 6.392 5.489 11.881 314.130 3. termin 6.283 5.598 11.881 308.532 4. termin 6.171 5.710 11.881 302.822 Opgave 4.10. Lån til køb af traktor og harve En landmand låner 250.000 kr. i banken til køb af en traktor og en harve. Lånet er et annuitetslån med 8 % rente p.a. og 4 årlige terminer. Lånet skal tilbagebetales over 10 år. Beregn rente, afdrag, ydelse og restgæld for de første 4 terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 5.000 4.150 9.150 245.850 2. termin 4.917 4.233 9.150 241.617 3. termin 4.832 4.318 9.150 237.299 4. termin 4.746 4.404 9.150 232.895

Opgave 4.11. Lån til køb af brugt fuldfoderblander En landmand låner 140.000 kr. i banken til køb af en brugt fuldfoderblander. Lånet er et annuitetslån med 6 % rente p.a. og 4 årlige terminer. Lånet skal tilbagebetales over 5 år. A) Beregn renter, afdrag og restgæld for de første 4 terminer. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 2. termin 3. termin 4. termin I alt 2.100 6.054 8.154 133.946 2.009 6.145 8.154 127.800 1.917 6.237 8.154 121.563 1.823 6.331 8.154 115.232 7.850 24.768 32.618 B) Beregn renter, afdrag, ydelse og restgæld, hvis der i stedet er tale om et serielån. Renter Afdrag Ydelse Restgæld 1. termin 2. termin 3. termin 4. termin I alt 2.100 7.000 9.100 133.000 1.995 7.000 8.995 126.000 1.890 7.000 8.890 119.000 1.785 7.000 8.785 112.000 7.770 28.000 35.770 C) Hvilket af de to lån skal landmanden vælge, hvis han vil have så lille en gæld som muligt efter de første 4 terminer? Serielånet bliver afdraget mest på i begyndelsen. D) Ved hvilken af de to former for lån betaler landmanden mest i rente for de første 4 terminer? Man betaler mest i rente på annuitetslånet.

Opgave 4.12. Låneomkostninger En landmandselev står over for at skulle anskaffe sig en ny bil, som koster 120.000 kr. Han har fået lånetilbud fra to banker, A og B. I begge banker kan han låne 100.000 kr. I bank A (hans nuværende bank) kan eleven læse, at ÅOP er 6,9 %. I bank B er ÅOP 6,7 %. A) Hvad betyder ÅOP? Årlige Omkostninger i Procent B) Er der andre forhold end prisen, der gør sig gældende, når eleven skal fore- tage et valg mellem de to tilbud? Selvfølgelig er bank B en smule billigere, men man skal ikke skifte bank for 0,2 %, hvis man ellers bliver ordentlig behandlet i den bank, man befinder sig i. Service, nærhed og andre ikke målbare ting skal man også tage hensyn til. Fotos: Mark Kessler

Opgave 4.13. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Rente + afdrag = ydelse. En låners kreditværdighed er uden betydning for banken. Realkreditlån har højere rente end banklån. En kassekredit bruges både til ind- og udbetalinger. Annuitetslån har faste afdrag. Hovedstolen er det beløb, der skal tilbagebetales. På et serielån falder restgælden med det samme beløb hver termin. ÅOP fortæller ikke om alle omkostninger, der er på lånet. Renterne på et lån bliver beregnet af afdraget. Rentetilpasningslån følger markedsrenten. Vigtige begreber i kapitel 4: Kassekredit Kreditværdighed Hovedstol Termin Forbrugslån Realkreditlån Serielån Ydelse

Opgave 5.1. Om at bo til leje Et af de steder, hvor man kan finde svar, er hos Lejernes LO. De har hjemme- siden www.llo.dk, hvor man kan få god hjælp ved at klikke på de mest stillede spørgsmål. Besvar følgende spørgsmål ved hjælp af hjemmesiden: A) Hvor meget må huslejen stige pr. år? Det er der ingen regler for. B) Kan man blive opsagt, hvis man gør vrøvl over lejlighedens tilstand? Nej. C) Kan man overdrage lejligheden til en god ven? Nej, ikke umiddelbart. D) Er det nødvendigt at sende en opsigelse, inden man fraflytter lejligheden? Ja, udlejeren skal have opsigelsen senest 3 måneder inden man fraflytter. E) Hvis man har lavet forbedringer på lejligheden, kan man så kræve betaling for dette af den nye lejer? Nej.

Opgave 5.3. Forsikringsudtryk En forsikringspolice kan være svær at læse igennem, hvis man ikke kender lidt til de mange udtryk i forsikringsverdenen. Gå ind på www.forsikringsoplysningen.dk, og slå følgende udtryk op i ordbo- gen. Hvad menes der med dem? A) Forsvarligt aflåst: Døre er lukkede og låste, vinduer er lukkede og tilhaspede. B) Grønt kort: Bevis for at en bil er ansvarsforsikret. C) Værdigenstande: F. eks. smykker, frimærke og møntsamlinger. D) Husstand: Familiemedlemmer, der bor hos den, der har forsikringen. E) Bonussystem: Præmien ændres i forhold til skadesforløbet. F) Selvrisiko: Det beløb, man i tilfælde af skade selv skal betale. G) Forsikringssum: Det maksimale beløb, forsikringsselskabet kan komme til at betale. H) Erstatningsansvar: Når en person kan drages til ansvar for en skade. I) Simpelt tyveri: Tyverier, der ikke er indbrudstyverier.

Opgave 5.4. Sammenligning af 2 biler Du skal beregne de årlige omkostninger pr. kørt km for to biler, A og B. Begge biler har kørt 13.500 km, men A kører 11 km på literen og koster 4.920 kr. i grøn ejerafgift. B kører 20 km på literen og koster 580 kr. i grøn ejerafgift. Billånet er et serielån, hvor renten er 8 % p.a. Lånets løbetid er 5 år, og der er 4 årlige terminer. Begge biler koster 100.000 kr. og finansieres med et billån på 100.000 kr. Fælles for de to biler er også, at forsikringen koster 10.000 kr. Desuden udgør reparation og vedligehold 5.000 kr., mens værditabet er 10 %, og benzinprisen er 12,00 kr./liter. Beregn først lånets ydelsesprofil: Termin: Renter: Afdrag: Ydelse: Restgæld: 1 2.000 5.000 7.000 95.000 2 1.900 5.000 6.900 90.000 3 1.800 5.000 6.800 85.000 4 1.700 5.000 6.700 80.000 A) Beregn dernæst de årlige omkostninger pr. km: Bil A Bil B Forsikring 10.000 10.000 Reparation og vedligehold 5.000 5.000 Grøn ejerafgift 4.920 580 Benzin 14.727 8.100 Renteomkostninger 7.400 7.400 Værditab 10.000 10.000 Årlige omkostninger i alt 52.047 41.080 Omkostninger pr. kørt km 3,86 3,04

Opgave 5.6. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Et billån skal typisk betales tilbage over 20-30 år. For private lejemål er det et lovkrav, at der laves lejekontrakt. Udlejer kan kræve 3 måneders husleje i depositum. Det er frivilligt at have et motorkøretøj kaskoforsikret. En ansvarsforsikring kan udbetales, hvis man har handlet uagtsomt. Flytning skal meldes til folkeregistret efter senest 5 dage. Dieselbiler er generelt billigere at anskaffe end andre biler. Grøn ejerafgift vedrører biler før 1. juli 1997. Indboforsikring dækker ved brand eller vandskade. Lejers opsigelsesvarsel er 3 måneder til den 1. i en måned. Vigtige begreber i kapitel 5: Lejekontrakt Opsigelsesvarsel Ulykkesforsikring Ansvarsforsikring Kaskoforsikring

Opgave 6.1. Befordringsfradrag Beregn befordringsfradraget for Jens. Han bor 66 km fra sin arbejdsplads og arbejder 229 dage om året. Befordringsfradrag Dage Km Sats Fradrag 0 24 km 229 24 - - 25 120 km 229 96 2,10 42.429 Over 120 km 229 12 0,93 2.666 Befordringsfradrag i alt 45.095 Opgave 6.2. Skatteberegning For Kasper gælder følgende oplysninger for 2013: Løn 195.000 kr. Brug følgende skatteprocenter: ATP 1.080 kr. Kommune 25,3 Renteindtægter 1.500 kr. Kirke 1,0 Indsat på etableringskonto Afstand til arbejde A-kasse 30.000 kr. 15 km 5.500 kr. Beregn skatten i nedenstående skema. Beregning Beløb, kr. Løn 195.000 AM-bidrag 193.920 x 8/100-15.514 Personlig indkomst, i alt 179.486 Renteindtægter 1.500 Renteudgifter - Kapitalindkomst, i alt 1.500 Fagforening -5.500 Beskæftigelsesfradrag 193.920 x 8,30/100-16.095 Befordringsfradrag 225 x 6 x 1,93-2.605 Andre fradrag -30.000 Ligningsmæssige fradrag, i alt -54.200 Skattepligtig indkomst 126.786 Kommuneskat (126.786-44.000) x 25,3 20.945 Kirkeskat (126.786-44.000) x 1,0 828 Sundhedsbidrag (126.786-44.000) x 3,0 3.804 Bundskat (179.486-44.000) x 9,08 16.297 Topskat - I alt skat 41.874 AM-bidrag 15.514 Skat + AM-bidrag, i alt 57.388

Opgave 6.3. Skatteberegning For Jacob gælder følgende oplysninger: Løn ATP Renteindtægter Renteudgifter Indsat på etableringskonto Afstand til arbejde 350.000 kr. 1.080 kr. 6.200 kr. 38.500 kr. 50.000 kr. 110 km Antal arbejdsdage 225 Jacob er ugift og bor i Odense Kommune. Han er født i 1985. Indtast oplysningerne på tastselv.skat.dk og beregn skatten. Når du er færdig, udskriver du beregningen. A) Hvor stor er den skattepligtige indkomst? 147.210 kr. B) Hvor meget skal der betales i kommuneskat? 36.066 kr. C) Hvor meget skal der betales i sundhedsbidrag? 4.416 kr. D) Hvor meget skal der betales i bundskat? 29.328 kr. E) Hvor meget skal der betales i topskat? 0 kr.

Foto: Lene Kruse Kessler Opgave 6.4. Skattemæssige udtryk Der findes mange forskellige skattemæssige udtryk. På skat.dk under Borger kan du få hjælp til at besvare spørgsmålene herunder. A) Hvad er et håndværkerfradrag? Et fradrag på op til 6.000 kr. pr. person (serviceydelser) og 12.000 kr. (håndværksydelser). B) Hvor meget er dag-til-dag-renten for restskatten? 2,2 % C) Hvad er grøn check? Et beløb, der automatisk bliver medregnet i forskudsopgørelsen. Som udgangspunkt er beløbet på 950 kr., men afhænger i øvrigt af indkomst og af om man har børn (og hvor mange). D) Hvordan beregnes personlig indkomst? Lønindkomst minus arbejdsmarkedsbidrag. E) Nævn nogle personalegoder, som er skattefrie. Arbejdsrelevant uddannelse og frugtordninger. F) Hvad er B-indkomst? Indkomst, hvor der ikke er trukket skat og AM-bidrag inden beløbet udbetales. G) Hvor stor er skatteprocenten i din hjemkommune? Individuel besvarelse. H) Hvad er et beskæftigelsesfradrag? Et fradrag i indkomsten, som gives til alle, der har løn eller overskud af virksomhed.

Opgave 6.5. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Kommuneskatten beregnes af den skattepligtige indkomst. Der skal betales skat af renteindtægter. Det er kun lavtlønnede, der skal betale bundskat. Hvis man har 12 km til sit arbejde, kan man få befordringsfradrag. Kapitalindkomst er lig med lønindtægt. Personfradraget er på 42.000 kr., hvis man er over 18 år (2014). Satsen for arbejdsmarkedsbidrag er 5 %. Topskat betales af alle, der har en indkomst på over 275.000 kr. Beskæftigelsesfradraget kan højst være på 16.500 kr. i 2014. Sundhedsbidraget opkræves af kommunerne. Vigtige begreber i kapitel 6: Personlig indkomst Ligningsmæssige fradrag Kommunale skatter

Opgave 7.1. Moms A) En landmand har i perioden 1/1 31/3 følgende momstal: Moms af salg 52.630 kr. Moms af køb 31.920 kr. 1. Beregn hans momstilsvar. Momstilsvar: (52.630-31.920) = 20.710 kr. 2. Er momstilsvaret positivt eller negativt? Positivt 3. Hvornår skal momsen indberettes og betales, når han betaler kvartalsmoms? Den skal indberettes og betales senest 1. juni B) En landmand (kvartalsmoms) har i perioden 1/10-31/12 følgende momstal: Moms af salg Moms af køb 33.540 kr. 85.210 kr. 1. Beregn hans momstilsvar. Momstilsvar: (33.540-85.210) = -51.670 kr. 2. Er momstilsvaret positivt eller negativt? Negativt 3. Skal han betale moms eller have penge fra Skat? Han skal have penge tilbage 4. Hvornår skal han betale momsen, eller hvornår kan han få pengene udbetalt fra Skat? Han skal angive senest 1. marts, men det er da med, at få det gjort hurtigt, når han skal have penge tilbage C) En landmand køber en brugt traktor for 247.500 kr. inkl. moms. 1. Beregn momsen. 247.500 kr. * 20 % = 49.500 kr. 2. Beregn købsprisen uden moms. 247.500 kr. * 80 % = 198.000 kr.

Opgave 7.6. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Kassebogen bruges kun til at holde styr på den kontante kasse. Kassekreditten overlader vi til banken at holde styr på. Man starter med bilag nr. 1 ved begyndelsen af hver måned. Et bilag skal altid kun skrives på én linje i kassebogen. Moms af køb og moms af salg føres på 2 forskellige konti. Ved en årlig omsætning på 2 mio. skal momsen indberettes 2 gange pr. år. Momsen udgør 25 %. Momsen udgør 20 % af varens købspris inkl. moms. Momstilsvar er moms af køb minus moms af salg. Hvis momstilsvaret er negativt, får man penge udbetalt fra Skat. Kontoudskriften fra banken skal altid stemme med kassebogen. Revisionslisten viser alle posteringer fra kassebogen. Vigtige begreber i kapitel 7: Moms og momstilsvar

Opgave 8.1. Resultatopgørelse Resultatopgørelse for gårdejer Hans Hansen. Beløb, kr. I alt, kr. Mælk 1.017.000 Svin 1.099.521 Korn 366.487 Kvæg 119.758 Raps 35.950 Grovfoder 155867 Bruttoudbytte i alt 2.795.285 Kraftfoder -673.185 Grovfoder -146.986 Udsæd -46.416 Planteværn -45.458 Gødning -87.394 Dyrlæge -249.036 Diverse omkostninger -33.623 Stykomkostninger i alt -1.282.098 Dækningsbidrag 1.513.187 Lønomkostninger -183.734 Energi -103.275 Vedligehold -196.107 Ejdendomsskat/forsikring -35.334 Maskinstation -79.945 Kontante kapacitetsomkostninger -598.395 Afskrivninger landbrug -310.943 Resultat af primær drift 603.849 Renteindtægter 1.734 Renteudgifter -252.384 Finansieringsomkostninger -250.650 Resultat efter finansiering 353.199 Personlig indtjening - Årets resultat før skat 353.199 Skat af årets resultat -138.998 Årets resultat 214.201

Opgave 8.2. Afskrivninger på inventar og bygninger Inventar A) Beregn afskrivningerne og værdien ved slutningen af årene 2012 og 2013 for gårdejer Hans Hansen. Værdien af inventaret var pr. 31/12 2011 på 542.000 kr. Den 15. april 2012 købes en ny traktor for 350.000 kr. Samtidig sælges en traktor for 125.000 kr. Inventaret afskrives med 15 %. Den 1. juni 2013 køber han en mejetærsker for 450.000 kr. Den 15. september 2013 sælger han den gamle mejetærsker for 225.000 kr. 2012 2013 Saldo ved begyndelsen (primo) 542.000 651.950 + Køb i regnskabsåret 350.000 450.000 - Salg i regnskabsåret -125.000-225.000 = Afskrivningsgrundlag 767.000 876.950 - Afskrivning 15 % -115.050-131.543 = Saldo ved slutning (ultimo) 651.950 745.407 B) Hvor stor er mejetærskerens værdi efter fire års afskrivning? 234.903 kr. C) Hvad svarer det til i procent? 52,2 % Bygninger A) Beregn afskrivningerne på følgende bygninger for 2012 og 2013 for gård- ejer Hans Hansen. Sostalden blev anskaffet i 2006 for 1.825.000 kr. Den afskrives over 30 år. Den blev afskrevet første gang i 2006 og afskrives i alle årene. Kostalden blev anskaffet i 2008 for 2.100.000 kr. Den afskrives over 25 år. Den blev afskrevet første gang i 2008 og afskrives i alle årene. B) Hvornår er sostalden helt afskrevet? Sostalden er færdigafskrevet efter 30 år, dvs. 2035. C) Hvornår er kostalden helt afskrevet? Kostalden er færdigafskrevet efter 25 år, dvs. i 2032.

Opgave 8.3. Besætningsforskydning Beregn besætningsforskydningen for gårdejer Hans Hansen for 2012 og 2013. Besætningsværdien var pr. 1. januar 2012 på 752.000 kr. Besætningsværdien var pr. 31. december 2012 på 795.000 kr. Besætningsværdien er pr. 31. december 2013 på 767.000 kr. A) Beregn besætningsforskydningen for 2012. 795.000-752.000 = 43.000 kr. B) Påvirker den indkomsten positivt eller negativt? Besætningsforskydningen er steget, så det påvirker indkomsten positivt. C) Beregn besætningsforskydningen for 2013. 767.000-795.000 = -28.000 kr. D) Påvirker den indkomsten positivt eller negativt? Besætningsforskydningen er faldet, så det påvirker indkomsten negativt.

Opgave 8.4. Resultatopgørelse Der skal nu laves en resultatopgørelse for gårdejer Erik Madsen, som der blev lavet kassebog for i opgave 7.3, 7.4 og 7.5. I bilag 4 bagest i bogen finder du en revisionsliste. Normalt laver man resultatopgørelsen for et helt år. Men for ikke at få for mange posteringer nøjes vi med et kvartal. Vi skal bruge de poster i revisionslisten, som påvirker årets resultat. Derudover skal vi have beregnet årets afskrivning og besætningsforskydning. Inventarværdien pr. 1/10 var på 730.000 kr. Inventaret afskrives med 15 %. Husk den købte plov. Besætningen havde en værdi pr. 1/10 på 520.000 kr. Pr. 31/12 er værdien af besætningen på 550.000 kr. Bemærk: Det er et forenklet regnskab, og derfor er der kun få poster under stykomkostninger og kontante kapacitetsomkostninger. Skema til beregning af afskrivninger på inventar. Saldo ved begyndelsen (primo), kr. 730.000 Inventar køb, kr. 175.000 Inventar salg, kr. - Afskrivningsgrundlag, kr. Afskrivning % 905.000-135.750 Saldo ved slutning (ultimo), kr. 769.250

Resultatopgørelse for gårdejer Erik Madsen. Beløb, kr. I alt, kr. Byg 68.400,00 Raps 93.440,00 Smågrise 236.508,00 Besætningsforskydning 30.000,00 Bruttoudbytte i alt 428.348,00 Smågrisefoder -81.552,80 Fuldfoder -51.849,60 Stykomkostninger i alt -133.402,40 Dækningsbidrag 294.945,60 Vedligehold staldinventar -13.630,40 Vedligehold, traktor og markinventar 12.585,60- Kontante kapacitetsomkostninger -26.216,00 Afskrivninger landbrug -135.750,00 Resultat af primær drift 132.979,60 EU-støtte 282.000 Rente, DLR -18.094 Finansieringsomkostninger -18.094,00 Resultat efter finansiering 396.885,60 Personlig indtjening Årets resultat før skat 396.885,60 Skat af årets resultat Årets resultat 396.885,60

Opgave 8.5. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Bruttoudbyttet er lig med restoverskuddet. Afskrivninger beregnes på kornbeholdningen. Forpagtningsudgift indgår i finansieringsomkostninger. Dækningsbidrag dækker alle stykomkostninger. Resultatopgørelsen viser egenkapitalen. Saldometoden benyttes ved afskrivning af maskiner. Besætningsforskydningen er altid positiv. Driftsbygninger er kun staldbygninger. Inventar omfatter kun staldinventar. Med en afskrivning over 20 år afskrives en bygning med 5 %. Skat af årets resultat fratrækkes inden resultat efter finansiering. Vigtige begreber i kapitel 8: Stykomkostninger Dækningsbidrag Kontante kapacitetsomkostninger Konsolidering Besætningsforskydning

Opgave 9.1. Balance A) Ud fra nedenstående oplysninger og tal skal du lave balancen for gårdejer Niels Jensen. Oplysningerne er placeret i tilfældig rækkefølge. Realkreditlån 5.400.000 kr. Anden gæld 240.000 kr. Inventar 750.000 kr. Kassebeholdning 20.000 kr. Tilgodehavender 80.000 kr. Fast ejendom 8.200.000 kr. Moms og afgifter 90.000 kr. Kassekredit 250.000 kr. Beholdninger 340.000 kr. Besætning 850. 000 kr. Bank-/sparekasselån 2.100.000 kr. Balance for gårdejer Niels Jensen: Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom 8.200.000 Inventar 750.000 Besætning 850.000 Beholdninger 340.000 Landbrugsaktiver i alt 10.140.000 Kassebeholdning 20.000 Tilgodehavender 80.000 Finansaktiver i alt 100.000 Aktiver i alt 10.150.000 Passiver Realkreditlån -5.400.000 Bank-/sparekasselån -2.100.000 Moms og afgifter -90.000 Anden gæld -240.000 Kassekredit -250.000 Gæld i alt 8.080.000 Egenkapital 2.070.000 Passiver i alt 10.150.000

Opgave 9.2. Ultimo balance I I opgave 9.2 skal du ud fra primo balancen og nogle oplysninger om bevægelser i årets løb lave ultimo balancen for gårdejer Hans Hansen. Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom 6.200.000 Inventar 840.000 Besætning 980.000 Beholdninger 320.000 Landbrugsaktiver i alt 8.340.000 Kassebeholdning 2.000 Finansaktiver i alt 2.000 Aktiver i alt 10.150.000 Passiver Realkreditlån 4.430.000 Bank-/sparekasselån 1.220.000 Moms og afgifter 100.000 Kassekredit 210.000 Gæld i alt 5.960.000 Egenkapital 2.382.000 Passiver i alt 8.342.000 A) Udregn aktiver i alt, og udregn dernæst egenkapital og passiver i alt for primo balancen. B) Ud fra nedenstående oplysninger skal du lave ultimo balancen på næste side. Den faste ejendom har uændret en værdi på 6.200.000 kr. Inventaret afskrives med 15 %. Der er købt en såmaskine for 70.000 kr. Besætningsværdien er 1.050.000 kr. Beholdningerne har uændret en værdi på 320.000 kr. Kassebeholdningen er nu på 1.500 kr. Realkreditlån er afdraget med 43.000 kr. Bank-/sparekasselån er afdraget med 121.000 kr. Momsgælden er nu på 120.000 kr. På kassekreditten er der nu trukket 185.000 kr.

Skema til beregning af inventarafskrivning og inventarværdien. Saldo ved begyndelsen 840.000 Inventar køb Inventar salg Afskrivningsgrundlag Afskrivning 15 % +70.000-910.000-136.500 Saldo ved slutning 773.500 Ultimo balance for gårdejer Hans Hansen. Primo balance Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom 6.200.000 Inventar 773.500 Besætning 1.050.000 Beholdninger 320.000 Landbrugsaktiver i alt 8.343.000 Kassebeholdning 1.500 Finansaktiver i alt 1.500 Aktiver i alt 8.345.000 Passiver Realkreditlån -4.387.000 DLR lån -1.099.000 Moms og afgifter -120.000 Kassekredit -185.000 Gæld i alt 2.554.000 Egenkapital Passiver i alt 8.345.000

Opgave 9.3. Ultimo balance II Vi skal nu have lavet ultimo balancen for gårdejer Erik Madsen, som vi lavede kassebog for i opgave 7.3, 7.4 og 7.5. Vi lavede også resultatopgørelsen for ham i opgave 8.4. Du kan bruge revisionslisten i bilag 4 bagest i bogen. Primo balance Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom 4.500.000 Inventar 730.000 Besætning 520.000 Landbrugsaktiver i alt 5.750.000 Kassebeholdning 2.500 Finansaktiver i alt 2.500 Aktiver i alt 5.752.500 Passiver Realkreditlån 3.500.000 DLR lån 375.028 Moms og afgifter 0 Kassekredit 51.260 Gæld i alt 3.926.288 Egenkapital 1.826.212 Passiver i alt 5.752.500 A) Udregn aktiver i alt, og udregn dernæst egenkapital og passiver i alt for primo balancen. Oplysninger til ultimo balance: Ejendomsværdi ultimo 4.500.000 kr. Besætningsværdi ultimo 550.000 kr. Inventar afskrives med 10 %. Husk, den købte plov. De øvrige tal skal findes i revisionslisten.

Skema til beregning af inventarafskrivning og inventarværdien. Saldo ved begyndelsen (primo) 730.000 Inventar køb Inventar salg Afskrivningsgrundlag Afskrivning % 175.000-905.000-135.750 Saldo ved slutning (ultimo) 769.250 Ultimo balance for gårdejer Erik Madsen: Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom 4.500.000 Inventar 769.250 Besætning 550.000 Landbrugsaktiver i alt 5.819.250 Kassebeholdning 1.700 Finansaktiver i alt 1.700 Aktiver i alt 5.820.950 Passiver Realkreditlån 3.500.000 DLR lån 375.224 Moms og afgifter 15.932,40 Kassekredit -260.554 Gæld i alt 3.612.603 Egenkapital 2.208.347 Passiver i alt 5.820.950

Opgave 9.4. Afstemning af egenkapital I opgave 9.4 skal vi have afstemt egenkapitalen. Det gøres i skemaet neden- for ved at tage egenkapitalen fra primo balancen i opgave 9.3 og årets resultat i opgave 8.4. Afstemning af egenkapital: Egenkapital primo 1.826.212,00 Årets resultat 396.885,60 Privatforbrug -14.750,00 Værdiregulering anlægsaktiver 0 Egenkapital ultimo 2.208.347,60 Hvis egenkapital primo lagt sammen med årets resultat og fratrukket privatfor- brug og tillagt værdireguleringen af anlægsaktiver giver den samme egenkapital ultimo som i ultimo status, er det næsten sikkert, at du har lavet opgaverne vedrørende gårdejer Erik Madsen rigtigt.

Opgave 9.5. Regnskab og ultimo balance Ud fra nedenstående primo balance og sammendrag af revisionsliste skal vi have lavet resultatopgørelsen og ultimo status for gårdejer Niels Jørgensen. Primo balance for gårdejer Niels Jørgensen: Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom 5.600.000 Inventar 540.000 Besætning 450.000 Landbrugsaktiver i alt 6.590.000 Kassebeholdning 3.250 Finansaktiver i alt 3.250 Aktiver i alt 6.593.250 Passiver Realkreditlån 3.920.000 Banklån 650.680 Moms og afgifter 0 Kassekredit 85.490 Gæld i alt 4.656.170 Egenkapital 1.937.080 Passiver i alt 6.593.250 Udregn aktiver i alt, og udregn dernæst egenkapital og passiver i alt for primo balancen. Oplysninger til ultimo status: Ejendomsværdi ultimo 5.600.000 kr. Besætningsværdi ultimo 480.000 kr. Inventar afskrives med 12 %. Husk det købte og solgte inventar.

Sammendrag af revisionsliste for gårdejer Niels Jørgensen. Sammendrag af revisionsliste Kassebeholdning (ultimo) 2.550 Kreditforeningslån, afdrag -11.250 Banklån, afdrag -15.430 Kassekredit, afdrag (ultimo) -19.865 Hvede 54.360 Salg af mælk 165.780 Smågrise 102.690 Slagtesvin 135.070 Diverse landbrugsindtægter 5.040 Såsæd -18.790 Gødning -15.670 Kraftfoder -134.580 Vedligeholdelse inventar -36.540 Lønudgifter -25.430 Forsikringer -23.760 Forpagtningsafgift -26.540 Rente bank og realkredit -25.870 Privat kontant -45.720 Vedligeholdelse stuehus -15.690 Betalt B-skat -24.710 Inventar køb -58.500 Inventar salg 24.600 Moms af salg 121.885 Moms af køb -66.020 Skema til beregning af inventarafskrivning og inventarværdi. Saldo (primo) 540.000 Inventar køb 58.500 Inventar salg 24..600 Afskrivningsgrundlag 573.900 Afskrivning % 68.868 Saldo (ultimo) 505.032

Ultimo balance for gårdejer Niels Jørgensen. Beløb, kr. I alt, kr. Aktiver Fast ejendom 5.600.000 Inventar 505.032 Besætning 480.000 Landbrugsaktiver i alt 6.585.032 Kassebeholdning 2.550 Finansaktiver i alt 2.550 Aktiver i alt 6.587.582 Passiver Realkreditlån 3.908.750 Banklån 635.250 Moms og afgifter 55.865 Kassekredit 19.865 Gæld i alt 4.619.730 Egenkapital 1.967.852 Passiver i alt 6.587.582

Resultatopgørelse for gårdejer Niels Jørgensen. Beløb, kr. I alt, kr. Hvede 54.360 Mælk 165.780 Smågrise 102.690 Slagtesvin 135.070 Besætningsforskydning 30.000 Diverse landbrugsindtægter 5.040 Bruttoudbytte 492.940 Såsæd -18.790 Gødning -15.670 Kraftfoder -134.580 Stykomkostninger -169.040 Dækningsbidrag 323.900 Vedligehold, inventar -36.540 Lønudgifter -25.430 Forsikringer -23.760 Kontante kapacitetsudgifter -85.730 Afskrivninger -68.868 Resultat af primær drift 169.302-26.540-25.870 Finansieringsomkostninger -52.410 Resultat efter finansiering 116.892 Finansieringsomkostninger Resultat efter finansiering Personlig indtjening Årets resultat før skat 116.892 Skat af årets resultat -24.710 Årets resultat 92.182

Afstemning af egenkapital: Egenkapital primo 1.937.080 Årets resultat 92.182 Privatforbrug -61.410 Værdiregulering anlægsaktiver Egenkapital ultimo 1.967.852 Hvis egenkapital primo lagt sammen med konsolideringen giver samme egenkapital ultimo som i ultimo status, er det næsten sikkert, at du har lavet opgaven for gårdejer Niels Jørgensen rigtigt. Opgave 9.6. Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Egenkapitalen er et aktiv. Besætningen er et aktiv. Tilgodehavender er et passiv. Egenkapitalen kan lånes i banken. Aktiver i alt = Gæld + egenkapital. Årets resultat fratrækkes egenkapitalen ved begyndelsen. Aktiverne kaldes også kapitalanvendelsen. Fremmedkapital er det, man har udlånt til andre. Aktiver - egenkapital = gæld. Besætning er et finansaktiv. Beholdninger er et landbrugsaktiv. Kassekredit er et fast lån i banken. Vigtige begreber i kapitel 9: Landbrugsaktiver Gæld Fremmedkapital Egenkapital

Opgave 10.1. Beregning af dækningsbidrag, vårbygmark Beregn dækningsbidraget for gårdejer Hans Hansens vårbygmark på 19 ha. Der foreligger følgende oplysninger: Høstudbytte 1.045 hkg. Kornet er solgt for 140 kr./hkg. Halmen er brugt til ejendommens halmfyr, 3 tons/ha, 50 øre/kg. Udsæd i alt 10.260 kr. Gødning i alt 30.400 kr. Kemikalier i alt 5.377 kr. Dækningsbidrag bygmark 19 ha a 55 hkg Udbytte I alt Kroner Pr. ha 1.045 hkg Hvede à kr. 140 146.300 57 t Halm kr. 0,50 28.500 Bruttoudbytte i alt 174.800 9.200 Stykomkostninger Udsæd 10.260 Gødning 30.400 Kemikalier 5.377 Stykomkostninger i alt 46.037 2.423 Dækningsbidrag 128.763 6.777

Opgave 10.2. Beregning af dækningsbidrag, slagtesvin Beregn dækningsbidraget for gårdejer Hans Hansens slagtesvinehold. Der foreligger følgende oplysninger: 3.458 producerede slagtesvin. Der er ingen balanceforskydning for besætningen. Bruttoudbytte: Solgt 3.406 slagtesvin til 3.252.730 kr. Købt 3.511 smågrise til 1.579.950 kr. Stykomkostninger: 5.014 hkg korn a 140 kr./hkg. 1.694 hkg tilskudsfoder a 300 kr./hkg. Dyrlæge m.m. 69.160 kr. Dækningsbidrag slagtesvin 3.458 stk. producerede grise Udbytte Antal I alt Kroner Pr. produceret gris 3.406 stk. 3.511 stk. Slagtesvin solgt Smågrise indkøbt 3.252.730-1.579.950 Bruttoudbytte i alt 1.672.780 484 Stykomkostninger 5.014 hkg 1.694 hkg Korn Tilskudsfoder slagtesvin Dyrlæge m.m. Diverse omkostninger 140 701.960 300 508.200 69.160 Stykomkostninger i alt 1.279.320 370 Dækningsbidrag 393.460 114

Opgave 10.3. Beregning af dækningsbidrag, sohold Beregn dækningsbidraget for gårdejer Hans Hansens sohold. Der foreligger følgende oplysninger: 152 årssøer. Der er ingen balanceforskydning for sobesætningen. Bruttoudbytte: Solgt 56 udsættersøer og gylte for 65.816 kr. Slagtet sopolte for 7.752 kr. Købt 76 sopolte for 150.176 kr. Solgt 4.408 smågrise for 1.579.950 kr. Stykomkostninger: 1.615 hkg korn a 140 kr./hkg. 456 hkg tilskudsfoder a 330 kr./hkg. 243 hkg startfoder a 400 kr./hkg 1.540 hkg smågrisefoder a 275 kr./hkg. Dyrlæge, avl m.m. 108.072 kr. Diverse omkostninger 42.256 kr. Dækningsbidrag søer 152 stk. årssøer med 29,0 grise pr. årsso Udbytte Kroner Antal I alt Pr. årsso 56 stk. 76 stk. Udsættersøer og gylte solgt Slagtede polte Sopolte indkøbt 65.816 7.752-150.176 Tilvækst søer -76.608-504 4.408 stk. Smågrise solgt 1.579.950 Bruttoudbytte i alt 1.503.342 9.890 Stykomkostninger 1.615 hkg 456 hkg 1.540 hkg Korn Tilskudsfoder søer Smågrisefoder Dyrlæge, avl m.m. Diverse omkostninger 226.100 150.480 423.500 108.072 42.256 243 hkg Startfoder 400 97.200 Stykomkostninger i alt 1.047.608 6.892 Dækningsbidrag 455.734 2.998

Dækningsbidrag køer inkl. opdræt 103 stk. årskøer med 9.050 kg mælk pr. årsko. Udbytte Kroner Antal I alt Pr. årsko 67 Udsætterkøer solgt 415.065 85 Spædkalve 42.500 8 Slagtekvier 46.000 Tilvækstværdi 503.565 3.147 1.448.000 kg Mælk kr. 2.70 3.909.600 Bruttoudbytte i alt 4.413.165 27.582 Stykomkostninger Mængde 605 hkg C-blanding 127.050 658 hkg A-blanding 138180 933 hkg Sojaskrå 279.900 1.661 hkg Korn 232.540 Kalveblanding m.m. 60.160 Mineralblanding 128.000 977.120,00 fe Grovfoder kr. 1,20 1.172.544 Dyrlæge, avl, kontrol m.m. 236.480 Diverse omkostninger 123.200 Stykomkostninger i alt 2.498.054 15.613 Dækningsbidrag 1.915.111 11.969

Opgave 10.5 Repetition Rigtigt eller forkert? Sæt kryds! Rigtigt Forkert Døde dyr medregnes i tilvækstværdien. Ydelsesniveauet i malkekvægbesætningen påvirker DB. Maskinomkostninger medregnes i stykomkostninger. Grovfoderprisen er ens for mark og stald. Halm til strøelse medregnes ikke som et udbytte i marken. Flere dyr i stalden påvirker bruttoudbyttet. Lønomkostninger skal ikke medregnes i stykomkostningerne. Husdyrgødning er gratis for markbruget. Specialafgrøder har oftest det højeste DB. En evt. forskydning i kornlageret skal ikke medregnes i DB. Vigtige begreber i kapitel 10: Dækningsbidrag