Hvordan organiserer vi os i kommunerne, så vi får mere patientsikkerhed? Dansk Selskab for Patientsikkerhed, DSR og FOA 11. januar 2011 v/sundhedschef Helle Nyborg Rasmussen
Disposition Overvejelser organisering og UTH Krav til organisering Mulige organisationsmodeller Central eller decentral model Organisering i sektorovergange Organisering i Afsluttende bemærkninger
Overvejelser: organisering og UTH 1 Indhold i UTH: medicinering infektioner patientuheld sektorovergange Er der interne erfaringer Det eksisterende interne organisation i kommunen Kommunestørrelse Økonomi dut-kompensation Hvilke institutioner og afdelinger er omfattet også private institutioner, som kommunen har indgået aftale med
Overvejelser: organisering & UTH 2 UTH i sektorovergange: Indgår i sundhedsaftaler Basis for organisering er de eksisterende organisationer i relation til sektorovergange: Lokale samarbejdsfora og evt. undergrupper Praksiskonsulentordningen og evt. kommunalt lægelige udvalg
Krav til organisering - 1 Ingen lovmæssige krav. Op til den enkelte kommune, hvordan arbejdet organiseres KL forslår dog, at der som minimum er en centralt placeret risikomanager funktion, som kan sagsbehandle og videresende rapporteringer til Sundhedsstyrelsen Hensigtsmæssigt, at der er overblik: over arbejdet med UTH indrapportering til elektronisk database og efterfølgende lokalt arbejde med kvalitetsudvikling
Krav til organisering - 2 Krav lokalt de lokale ledere i udfører-enheder er ansvarlige for i samarbejde med risikomanagerne at følge op på hændelser Frontpersonalet skal have mulighed for adgang til den elektroniske database, men kan evt. anvende papirskemaer
Organisationens opgaver i forhold til UTH kommunalbestyrelsen modtager, registrerer og analysere rapporteringer om utilsigtende hændelser til brug for forbedring af patientsikkerheden og rapportering af oplysninger til Sundhedsstyrelsen DVS registreringssystem, som personalet anvender UTH analyseres og systematiseres effektmåling: patientsikkerheden forbedres
Mulige organisationsmodeller - overordnet 1. Centralt forankret i Direktionen 2. Delt ansvar mellem forskellige fagområder 3. Et fagområde har hovedansvaret 4. Tilknyttes en evt. kvalitetsafdeling i kommunen
Central eller decentral model - 1 Central model en sagsbehandler, som modtager indrapporteringer fra alle fagforvaltninger eller af flere sagsbehandlere, som repræsenterer flere fagforvaltninger I denne model sendes alle indrapporteringer til den centrale sagsbehandler Decentral model sagsbehandlingen lægges ud til den enkelte institution. Fx en leder/medarbejder får rollen/opgaven som sagsbehandler ift. UTH.
Central eller decentral model - 2 Central model fordele samlet overblik større mulighed for ensartet kvalitet i arbejdet matche organiseringen omkring SOR Sundhedsvæsnets organisationsregister, da alle indrapporteringer kan sendes centralt til kommunerne. mindst ressourcekrævende Central model udfordringer manglende indsigt i de forskellige fagområder skabe flaskehals manglende forankring decentralt
Central eller decentral model - 3 Decentral model fordele faglig indsigt omkring den pågældende UTH hurtig overblik over læringsperspektiv Decentral model udfordringer mange medarbejdere skal klædes på til opgaven manglende overblik
Kommunale delorganisationer omfattet af lovkrav om UTH Den kommunale sundhedssektor Forebyggelse og sundhedsfremme Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge Kommunal tandpleje Hjemmesygepleje Genoptræning Misbrugsbehandling (alkoholbehandling) Sektorovergange (sundhedsaftaler) Sociale institutioner sundhedsfaglig virksomhed Øvrig sundhedsfaglig virksomhed
Motivation til implementering af UTH Lovkrav: kommunen skal analysere hændelser, handle på dem og lære af dem Organisation og ledelse der bakker op Et brugervenligt elektronisk system Virke meningsfyldt Medvirke til en kulturændring til den lærende organisation - hvor det er tilladt at fejle Minimalt tidsforbrug
UTH i sektorovergange 1 Herved forstås: - mellem kommunalt opgaveansvar og regionalt opgaveansvar. - mellem primær og sekundær sundhedssektor Fremgår af Sundhedsstyrelsens Vejledning om rapportering af UTH i sundhedsvæsnet mv. Indgår i Sundhedsaftalerne. Formål: skabe læring til gavn for det sammenhængende sundhedsvæsen Hovedansvar: for rapportering og læring er ledelsessystemet i de respektive sektorer og institutioner.
UTH i sektorovergange - 2 Som udgangspunkt: rapportering sker til det sygehus, der er part i den pågældende overgang understøtter kvalitetsudviklingen UTH i sektorovergange er altid rapporteringspligtige og vil oftest været relateret til: administrative procedurer sundhedsfaglig kommunikation og dokumentation medicinering ressourcer og/eller dokumentation
UTH i sektorovergange - 3 Organisering: Lokale samordningsfora for de somatiske sygehuse Lokale psykiatriske samordningsfora Sygehuset har ansvaret for modtagelse og behandling af rapporteringerne og kan afhængig af den konkrete hændelse kontakte primær sektor om den videre proces. Formidling af læring: LSF har ansvar for dette Formidling bør tilrettelægges i tværsektorielle sammenhænge
UTH i sektorovergange - 4 Sammendrag af rapporter tilgår LSF: vurderer, analyserer og giver forslag til opfølgning ved ressourcemæssige konsekvenser for driften skal disse drøftes i LSF I Region Syddanmark og de 22 kommuner: I de årlige redegørelser til Sundhedskoordinationsudvalget og sundhedsaftalernes partner redegøres for UTH i sektorovergange (sammen med det øvrige arbejde med kvalitet og patientsikkerhed).
Organisering - 1 Styregruppens sammensætning: handicapchef, psykiatri- og misbrugschef, seniordriftchef, sundhedschef (ansvar for sundhedsaftaler) og sundhedsplanlægger. Styregruppens opgaver: ansvarlige for rapporteringen af UTH kommunikation på eget fagområde at medarbejderne får kompetencer til at varetage rapportering og analyse af UTH at afklare økonomi i forhold til den lovbundne opgave. beskrive hvilke opgaver og områder i kommunen, der er omfattet af lovgivningen medvirke til at udarbejde sagsfremstilling til Social-og Sundhedsudvalget og Seniorudvalget.
Organisering - 2 Risikomanagere (videnspersoner) der er uddannet 5 med følgende ansvar/opgaver: undervise sagsbehandlere og frontpersonale i forhold til behandling af rapporteringer og den lokale læring om UTH varetage sagsbehandling og bistå med analyse udarbejde retningslinjer og handleplaner i samarbejde med lokale sagsbehandlere og ledelser ansvarlig for at handleplaner udarbejdes, at der efterfølgende skrives en kort rapport samt at evt. lærings-elementer formidles til organisationen bistå med implementering i deres del af organisationen
Organisering - 3 Initialmodtager: accepterer eller afviser sagerne i systemet, og sender sagerne videre til sagsbehandlere Sagsbehandlere behandler de enkelte sager i databasen, der er udviklet til rapportering af UTH Rapportør/superbruger udarbejder analyser og statistikker halvårligt og efter behov, baseret på data i databasesystemet.
Organisering - 4 Oversigt over indrapportering af utilsigtede hændelser i
Organisering - 6 Undervisning: De 5 risikomanagere udfærdiger et fælles materiale til undervisning og information for medarbejderne. Undervisning for de forskellige områder aftales individuelt, men planlægges sammen. Ledelsesopgaven: Ansvar for egen organisation og på tværs af sektorer.
Afsluttende bemærkninger UTH- øger det patientsikkerheden eller er det blot endnu et bureaukratisk system uden nytteværdi? Det må undgås Behov for national opsamling ca. 1 x årligt med effektmåling af patientsikkerheden og benchmarking
..men, der er fordele ved UTH i kommunalt regi Medvirke til øget sundhedsfaglig kvalitet Systematisk redskab til at skabe en bedre læringskultur Sætte fokus på hvor der kan forebygges Sætte fokus på arbejdsgange Redskab til at bedre samarbejdet på tværs Medvirke til øget fokus på det sundhedsfaglige område Kan anvendes til at kvalificere tilsynsrapporter Øge den politiske opmærksomhed på sundhedsydelserne og Skabe mere innovation Gavne økonomien; færre fejl og færre klagesager