Lektionskatalog - teori Bachelor i sygepleje

Relaterede dokumenter
Ilisimatusarfik/Grønlands Universitet Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Sygeplejeuddannelsen. Lektionskatalog - teori Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog - teori Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog - teori Bachelor i sygepleje

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Modul 2 Sundhed og sygdom

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Modul 1 Sygepleje, fag og profession

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed

Bogliste. Sygeplejerskeuddannelsen. Holstebro. Efterår 2018

Lektionskatalog - teori

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Lektionskatalog Klinisk undervisning Bachelor i sygepleje

Modul 1. Gældende pr. 1. februar Radiografuddannelsen University College Lillebælt. Modul 1

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009

Peqqissaanermik Ilisimatusarfik Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab Eksamenskatalog Bachelor i sygepleje

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Læseplan - Modul 4. Hold 09 II E Læseplan for Modul 4: 4. Forår 2010

Anbefalet litteratur til første semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus. Modulbeskrivelse - Modul 2

Bogliste. Sygeplejerskeuddannelsen. Holstebro. Forår 2018

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 3

Gældende fra marts Godkendt i LUU November Undervisningsplan. Social- og sundhedsuddannelsen Trin 1. Skoleperiode 1.

Forløbsplan for Humanvidenskab

Studieordning Peqqissaasoq Bachelorinngorniarfik Bacheloruddannelsen i Sygepleje

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Forudsætningsgivende studieaktivitet 2. semester. Dialogmøde 9. november 2017 Mette Bonde Dahl

Efter modulet har den studerende opnået følgende læringsudbytte:

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Studieordning 2009

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

1. praktik. Tema: Social og sundhedsassistentens professionelle møde med borger og patient. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Lektionskatalog Klinisk undervisning Bachelor i sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 3 Somatisk sygdom og lidelse

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus. Modulbeskrivelse - Modul 2

FAGBESKRIVELSE AFSPÆNDINGSPÆDAGOGISK ERGONOMI OG SUNDHEDSFREMME

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Modulet varer 10 uger og svarer til 15 ECTS-point. Der er 11 teoretiske ECTS-point og 4 kliniske ECTS-point.

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Bachelor i sygepleje

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 2. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 4 Grundlæggende klinisk sygepleje

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Overgangsskema. Somatisk sygdom og sygepleje. Munksgaard. December Somatisk sygdomslære og farmakologi. Sygepleje.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modulbeskrivelse. 1. Semester - Modul 1. Hold ss2013va & ss2013vea. Professionsbachelor i sygepleje

4.1. Modul 1: Grundlæggende viden om ukompliceret graviditet, fødsel og barsel Viden Færdigheder Kompetencer...

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 1. semester. Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Modulbeskrivelse. Modul 2. Sygepleje, sundhed og sygdom. Professionsbachelor i sygepleje

Temadag om generelle infektionshygiejniske retningslinjer Undervisning

Lektionskatalog teori Bachelor i sygepleje

Fælles professionsfaglige problemstillinger for sygepleje, anatomi, fysiologi, mikrobiologi, sygdomslære og klinisk undervisning

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 1 Fag og profession

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

1. semester. Specialforløb for studerende med SSA-baggrund

Modul 7 Relationer og interaktioner

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Studieplan Forskningsmetodologi 2. semester Kære Studerende

Beskrivelse af modul 2 SA13 II C-N

Modul 2 Sygepleje sundhed og sygdom

Modulbeskrivelse. Modulets struktur og opbygning ECTS-point Teoretisk Klinisk Sygepleje VIA, Sygeplejerskeuddannelsen i Silkeborg

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 3 Somatisk sygdom og lidelse

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Progressionsark for Anatomi og fysiologi

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 2 Sundhed og sygdom

STUDIEMATERIALE FOR MODUL 2 for Sygeplejerskestuderende i klinisk studieperiode Ortopæd Kirurgisk ambulatorium, Grindsted.

Modul 7 Relationer og interaktioner

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

2. praktik. Tema: Social- og sundhedsassistenten og det professionelle samarbejde. Kompetenceområde: Omsorg, pleje og sygepleje

Studieplan Radiografisk patientologi og professionsetik + Filosofi, videnskabsteori og etik 1. Semester

Ambulanceassistent elev Den generelle studieplan del 2 5.praktikperiode

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse

At anvende teoretiske og kliniske metoder til at observere, identificere og beskrive udvalgte fænomener i sygepleje

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Sygepleje grundlæggende klinisk virksomhed

VIA Sundhed Sygeplejerskeuddannelsen i Aarhus Modulbeskrivelse - Modul 1

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Modulplan MODUL 1 Fag og profession

Forkursus i anatomi og fysiologi

1. semester. Sygepleje - Observation og vurdering af patient og borgers sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge

Modulbeskrivelse for Modul 1. Sygepleje fag og profession.

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Forslag fra den tværgående gruppe, der har arbejdet med faget kommunikation (AnneMarie, Margit og Susanne M).

Transkript:

Peqqissaanermik Ilinniarfik/ Center for Sundhedsuddannelser Lektionskatalog - teori Bachelor i sygepleje 1. semester 2006 1. semester 2006 1

Indhold 1. Semester 3 Oversigt over fag og undervisningsformer 3 Undervisningsformer 3 Forelæsning 3 Dialog 3 Gruppe/individuelt arbejde 4 Oversigt over fagenes fordeling over året 4 Fag 5 Studieintroduktion 5 Introduktion til sygeplejestudiet 5 Studie og læseteknik 5 Kursus i hurtiglæsning 5 Informationskompetence 1. (+2.) semester 5 Sygeplejevidenskab 6 Sygeplejekursus 1 6 Sygeplejekursus 2 7 2A Hvad er sygepleje? 7 2B Kropslige funktioner og problemer relateret til kroppens pleje 8 2C Ernæring og sygepleje 8 2D Kredsløb, respiration og legemstemperatur 9 2E Udskillelser af fæces og urin 9 2F Hvile og søvn 10 2G Immobilitet 10 2H Omsorgsfilosofi - Kari Martinsen 10 2I Behovsteori - Virginia Henderson 10 2J Problemløsning i sygeplejen sygeplejeprocessen 11 Sundhedsvidenskab 11 Videnskabsteori og forskningsmetodologi kursus 1 11 Ergonomi 12 Ernæringslære og diætetik, 1. (+2.) semester 12 Naturvidenskab 13 Anatomi, fysiologi og biokemi 13 Mikrobiologi, del 1 14 Samfundsvidenskab 15 Jura, del 1 15 Organisation og ledelse, del 1 15 1. semester 2006 2

1. Semester Oversigt over fag og undervisningsformer Undervisningsformer Fag Antal Antal ECTS lektioner F D G/I Underviser Sygeplejelærer MVO Rikke Brændgaard Studieintroduktion AC-underviser Cand. scient. Signe Gammeltoft Sygeplejelærer SD Lise Becker Rosing Sygeplejekursus 1 1,5 14 Sygeplejelærer Stud. MHS Ane Marie Møller Sygeplejekursus 2 7,5 70 Videnskabsteori og forskningsmetodologi Sygeplejelærer MVO Rikke Brændgaard Sygeplejelærer Stud. MHS Ane Marie Møller 1,5 14 14 Lektor Cand. phil. Carsten Høgh Ergonomi 1,0 10 2 8 Sygeplejefaglig underviser Fysioterapeut Berti Eriksen Ernæringslære og 1,0 10 diætetik (1,5) (14) 10 Klinisk diætist Karen Thomsen Anatomi/fysiologi/genetik/ embryologi/biokemi 10,0 100 20 48 30 AC-underviser Cand. scient. Signe Gammeltoft Mikrobiologi 2,0 19 4 12 3 AC-underviser Cand. scient. Signe Gammeltoft Jura 1 0,5 4 4 Centerleder Stud. MEM Ann Kjeldsen Organisation og ledelse 1 1,0 10 2 8 Centerleder Stud. MEM Ann Kjeldsen F: Forelæsning D: Dialog G/I: Gruppe/individuelt arbejde Undervisningsformer Forelæsning Formidling af viden ved forelæsning eller oplæg fra underviseren Underviseren forlæser omkring centrale elementer i pensum, eller specielle emner. Forelæsningen skal give en overblik over området. En forelæsning eller et oplæg kan være for den enkelte klasse, men det kan også være for større forsamlinger. Dialog Dialog og diskussion mellem studerende og underviser på mindre hold eller i grupper Undervisningen vil være mere detaljeret omkring særlige emner eller problemstillinger, og der vil være en inddragelse af de studerende. Dialog eller diskussion vil foregå med i klassen eller i mindre grupper. 1. semester 2006 3

Gruppe/individuelt arbejde Gruppe/individuelt arbejde med fremlæggelser og opponentfunktion Ved gruppe/individuelt arbejde er der i reglen tale om arbejde ved siden af undervisningen. Der kan være afsat tid på skemaet, hvor en lærer vil være til rådighed i en del af tiden, men ellers er det de studerende selv, der er ansvarlige for planlægningen. Oplæg fra studerende med faglig vejledning Ved oplæg er der, som ved gruppe/individuelt arbejde, i reglen tale om arbejde ved siden af undervisningen. Der kan være afsat tid på skemaet, hvor en lærer vil være til rådighed i en del af tiden, men ellers er det den studerende selv, der er ansvarlig for planlægningen. Oversigt over fagenes fordeling over året Fag Uge Studie introduktion Sygepleje kursus 1 Sygepleje kursus 2 Videnskabs teori Ergonomi Ernærings lære Anatomi og fysiologi Mikro biologi Jura 1 Organisation og ledelse Klinik 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 ½ 51 1 2 3 4 ½ 5 1. semester 2006 4

Fag Studieintroduktion Introduktion til sygeplejestudiet Mål: At den studerende tilegner sig overblik over struktur og indhold i sygeplejerskeuddannelsen ved Peqqissaanermik Ilinniarfik. Kursusindhold: Uddannelsesstruktur og indhold samt generelle forhold vedrørende afvikling af prøver. Undervisningsformer: Forelæsning Studie og læseteknik Mål: At den studerende tilegner sig studiekompetencer der er relevante for en videregående uddannelse. Kompetenceniveau: At den studerende er bevidst om og tager ansvar for egen læring. At den studerende kan anvende relevante læseteknikker til forskellige typer tekst. At den studerende får kendskab til understregnings og notatteknikker. Kursusindhold: Studieteknikker og studievaner. Læse- og notatteknikker. Undervisningsformer: Dialog og individuelle øvelser Kursus i hurtiglæsning Mål: At den studerende bliver en mere effektiv læser, samt øger sin læsehastighed og forståelse af det læste. Kursusindhold: Forskellige læseteknikker, skimming, hurtiglæsning og fag-/studielæsning. Undervisningsformer: Dialog og individuelle øvelser Informationskompetence 1. (+2.) semester Mål - At introducere de studerende til bibliotekskundskab og en bred vifte af informationskilder til anvendelse i informationssøgning. - At give de studerende redskaber til at beherske informationssøgning. - At forberede de studerende til undervisningen i informationskompetence i de efterfølgende semestre. - At forberede de studerende til kritisk tænkning i informationssøgeprocessen. Kompetence niveau: De studerende skal være i stand til at: - Udvikle søgestrategier og søgeprofiler, samt identificere potentielle informationskilder - Anvende forskellige former for søgeteknikker - Identificere hvilke søgeteknikker der med fordel kan anvendes i et givent informationssystem - Redegøre for valget af informationskilder - Navigere / anvende bibliotekets fysiske materialesamling (bøger) (Bibliotekskundskab) Kursusindhold: Almen bibliotekskundskab, søgestrategier, søgeprofiler og anvendelse af søgeteknikker samt valg af informationskilder. Undervisningsformer: Forelæsning, gruppearbejde. øvelser i grupper, evaluering af øvelser. 1. semester 2006 5

Prøveform: Øvelser. Evaluering af øvelser. Underviser: Bibliotekar samt sygeplejelærer. Kurset trin for trin Trin 1: Biblioteksintroduktion 1 (2 lektioner) Trin 2: Biblioteksintroduktion 2 (2 lektioner) Trin 3: Informationskompetence (4 lektioner) Trin 4: Informationskompetence (4 lektioner) Præsentation af biblioteket Fysisk materialesamling DK5 system (alfabetisk + systematisk register) Fysiske informationskilder Øvelser i at søge i de fysiske informationskilder Søgestrategi & søgeprofil Bibliotekskatalogen og søgeteknik Øvelser i at søge i bibliotekskatalogen Elektroniske informationskilder Generelle søgeteknikker Øvelser Søgeteknikker i specifikke informationskilder Databaser Søgemaskiner Øvelser Sygeplejevidenskab Sygeplejekursus 1 Sygeplejens historie og aktuelle situation, herunder fagets legitimering, konstituering og udvikling i relation til samfund og sundhedsvæsen. Mål: Målet er, at den studerende opnår viden om den moderne sygeplejes historiske udvikling under skiftende samfundsmæssige forhold. Kompetenceniveau: Faglig kompetence: Kan anvende viden om den moderne sygeplejes historiske udvikling under skiftende samfundsmæssige forhold i relation til sygeplejerskens aktuelle virksomhedsområde. Kursusindhold: Der undervises i sygeplejens historie og aktuelle situation. Sygeplejerskeuddannelsens grundlag og historie og sygeplejerskens virksomhedsområde. : 135 sider Lange, Ruth; Ezekiassen, Lisa (2004): Sundhedsuddannelser før og nu I: Petrussen, Juana og Therkildsen Lene (red): Sana 1954-2004. Nuuk.Atuagkat s. 133 144.(kopi) Olden- Jørgensen S (2001). Til Kilderne! Introduktion til Historisk Kildekritik. København, G.E.C. Gads Forlag s. 16-27, 45 80. Olesen AM (2001). Charlotte Munck. Birkelund, Regner (red): Omsorg kald og kamp. København. Munksgårds forlag, s. 189-205.(kopi) Thinggaard, Ditte Maarbjerg (2003): Sygepleje i fortids-, nutids og fremtidsperspektiv.i: Nielsen, Birthe Kamp(red). Sygeplejebogen 2.1, Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 131-148. 1. semester 2006 6

Wingender, Nete Balslev (1999): Firkløveret og Ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999. Bind 1. København. Dansk Sygeplejeråd, s. 46-67, s. 104-114, s. 150-166, s. 211-234.(kopi) Wingender, Nete Balslev (1999): Firkløveret og Ildsjælene. Dansk Sygeplejeråds historie 1899-1999. Bind 2. København. Dansk Sygeplejeråd, s. 106-126, s. 172-173.(kopi) Eksamensform: Aktiv deltagelse i faget er obligatorisk. Bedømmes sammen med faget organisation/ledelse Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. Sygeplejekursus 2 Menneskets oplevelser, opfattelser, vilkår og handlinger i forhold til sundhed og sygdom, (lidelse og forestående død), herunder menneskets muligheder, behov og ressourcer. Mål: Målet er, at den studerende erhverver sig forudsætninger for at kunne udføre den direkte sygepleje med hovedvægt på kropslige funktioner og at kunne udføre direkte sygepleje i forhold til problemer relateret hertil. Endvidere, at den studerende erhverver sig viden om og forståelse for forhold af betydning for at kunne møde og etablere en professionel relation til patienten. Kompetenceniveau: Intellektuel kompetence: Kan identificere generelle sygeplejefaglige problemstillinger i forhold til kropslige funktioner og analysere og fortolke disse med anvendelse af relevant teori. Kan mundtligt og skriftligt formidle og argumentere teoretisk og videnskabeligt for sine kundskaber, analyser, vurderinger og interventionsforslag med anvendelse af et tydeligt fagsprog. (niveau) Faglig kompetence: Kan redegøre for forhold af betydning for at kunne møde og etablere en professionel relation til patienten (niveau 2). Kan anvende sygeplejeprocessen og andre udvalgte sygeplejeteorier som analysemetode i bearbejdning af generelle sygeplejefaglige problemstillinger (niveau 2). Kursusindhold: Der undervises i teoretiske perspektiver på sundhed og sygdom, sygeplejens værdigrundlag, menneskets kropslige funktioner samt problemer relateret hertil. Professionel relation mellem patient og sygeplejerske og udvalgte sygeplejeteorier inkl. sygeplejeprocessen. : 675 sider Eksamensform: Individuel skriftlig opgave og mundtlig fremlæggelse. Heri indgår afprøvning af faget videnskabsteori. Sygepleje vægtes med 80 % videnskabsteori med 20%. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået Centrale områder og pensum 2A Hvad er sygepleje? 6 lektioner Sygeplejeprofession, virksomhedsområde og sygeplejens værdigrundlag. Introduktion til sygeplejefaget, og dets relation til øvrige fag. Perspektiver på sundhed og sygdom. Grue, Birgitte (2004): Det kræver et godt helbred at være syg.i. Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 29-38. 1. semester 2006 7

Hansen, Helle Ploug (2004): Et dobbeltblik på sygepleje. I. Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 627-644. Holst, Inger Johanne (2004): En nattevagt på intensiv afdeling. I. Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 41-46. Hovland, Ragnar (2004): Det er ikke noget at tage sig af I. Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 15-26. Larsen, Kristian (2004): Patienten som læremester. Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 119-147. Launsø, Laila (2003): Et subjektorienteret sygdoms- og sundhedsbegreb. I: Kamper- Jørgensen F, Almind G. (red). Forebyggende sundhedsarbejde. 4. udgave, København, Munksgaards Forlag, s. 68-73.(Kopi) Madsen, Lisbet Due (2004): Etikette i sygeplejen. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 73-88. Pedersen, Leif Flindt (2003): Den korrekte påklædning. I: Sygeplejersken. Nr. 36, 103. årgang, Dansk Sygeplejeråd, s. 12. www.sygeplejersken.dk Pedersen LF (2003): Sygeplejerskens skomode. I: Sygeplejersken. Nr. 36, 103. årgang, Dansk Sygeplejeråd, s. 13. www.sygeplejersken.dk 2B Kropslige funktioner og problemer relateret til kroppens pleje 6 lektioner Personlig hygiejne, urørlighedszone, identitet, sengebad, påklædning og seng. Hygiejne Borge, Astrid Merete (2004): Personlig hygiejne. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 183-207. Knudsen, Anna (1999): Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen. København, Munksgaard Danmark, s. 73-84, 104-111.(Kopi) Lillestø, Britt (2003): Krænkende omsorg.i: Nielsen, Birthe Kamp(red). Sygeplejebogen 2.1, Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 101-127. Statens Serum Institut: Håndhygiejne. Webbaseret undervisningsprogram. København, Statens Serum Institut. www.ssi.dk/haandhygiejne Sørensen, Unni A B (2004): Hygiejne. Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 153-179. 2C Ernæring og sygepleje 5 lektioner Identifikation og vurdering af ernæringsrelaterede problemer og behov. Sygeplejerskens rolle i forhold til pt s ernæring, og væskeindtagelse. Sygepleje til patienter, er småtspisende og har madlede. 1. semester 2006 8

Hougaard, Lone (2003): Kostforplejning. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 477-512. Knudsen, Anna (1999): Mikrobiologi og hygiejne i sygeplejen. København, Munksgaard Danmark, s. 77-79, 288-301.(kopi) Knutstad, Unni (2003): Sygepleje til patienter med kvalme. I: Nielsen, Birthe Kamp(red). Sygeplejebogen 2.2, Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 77-94. Pedersen, Anni Kaae (2005): Hvordan oplever patienter mad, måltid og appetit i forbindelse med sygdom og indlæggelse. Aarhus, Afdeling for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. Publikation nr. 81; s. 12-17 (Kopi) Sortland, Kjersti; Gøtske, Jette Rytoft (2002): Ernæring mere end mad og drikke. København, Gads Forlag, s.87-97, 167-198, Turner B (2003): Underernæring på sygehuse kan forebygges. I: Sygeplejersken. Nr. 10, 100. årgang, Dansk Sygeplejeråd, s 20-23. www.sygeplejersken.dk 2D Kredsløb, respiration og legemstemperatur 6 lektioner Sygepleje til patienter med problemer i relation til ovennævnte herunder observation, værdimåling, lejring. Holst, Inger Johanne (2003): Kredsløbet. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 245-270. Holst, Inger Johanne (2003): Respiration. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 225-241. Holst, Inger Johanne (2003): Temperaturregulering. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 273-294 2E Udskillelser af fæces og urin 4 lektioner Faktorer der kan påvirke tarmfunktionen. Tarmanamnese. Sygeplejehandlinger til regulering af tarmfunktion ved obstipation, diaré eller fæcesinkontinens. Patientoplevelser. Faktorer, der kan påvirke blæretømning. Observationer. Urininkontinens. Sygepleje til patienter med vanskelig blæretømning, urininkontinens og kateter. Frederiksen, Arnhild Frederiksen; Arneberg, Hilde M.(2003): Vandladning. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 369-390. Johnsen, Gerd (2003): Sygepleje i forbindelse med udskillelse af fæces. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 337-366. 1. semester 2006 9

2F Hvile og søvn 2 lektioner Faktorer, der påvirker den normale søvn. Sygepleje til patienter med søvnproblemer. Bachmann, Merete; Lindhardt,Jette (2003): Patientens behov i forbindelse med søvn og hvile. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 409-444. Bastøe, Liv-Karin H; Frantsen, Anne-Marie (2002): Almen sygepleje3. Patient og sygeplejerske. Krop, omgivelser og handlinger. I: Kristoffersen, Nina Jahren. København, Gads Forlag, s. 260-262. 2G Immobilitet 6 lektioner Komplikationer ved immobilitet og principper for sygeplejen ved den immobile patient. Larsen, Birte (2003): Patientens behov i forbindelse med immobilitet komplikationer ved sengeleje. I: Mekki Tone Elin, Pedersen Søren (red). Sygeplejebogen 1, Grundlæggende sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 445-472. Maaløe, Lis; Poulsen, Ingrid (2002): Inaktivitet, immobilitet og sygepleje. København, Munksgaard Danmark; s 20-26, 47-52.(kopi) 2H Omsorgsfilosofi - Kari Martinsen 8 lektioner Relation og afhængighed. Livsytringer og etisk fordring. Situationen. Det faglige skøn. Svag paternalisme. Kristoffersen, Nina Jahren (2006): Teoretiske perspektiver på sygepleje. I: Kristoffersen NJ, Nortvedt F, Skaug E (red). Grundlæggende sygepleje 4. København, Munksgaard Danmark, s.59 62.(kopi) Martinsen, Kari (2005): Samtalen, skønnet og evidensen. København Gads forlag, s. 121-170. 2I Behovsteori - Virginia Henderson 8 lektioner Grundlæggende behov og Virginia Hendersons grundlæggende principper Harder,Ingegerd (2000): I Virginias fodspor. Sygepleje ud fra grundlæggende behov. I: Sygeplejersken nr. 44 årgang 100: s. 21-27. www.sygeplejersken.dk Henderson, Virginia (2000): Sygeplejens grundlæggende principper. København, Dansk Sygeplejeråd, s. 12-60. Henderson, Virginia (1995): The nature of nursing: en definition og dens implikation for praksis, forskning og uddannelse. København, Munksgaard Danmark, s. 9-71. Maslow, Abarham H (1976): På vej mod en eksistenspsykologi. København, Nyt Nordisk Forlag, s. 15-31. 1. semester 2006 10

Mathisen, Jorunn (2003): Hvad er sygepleje? Virginia Hendersons svar. I: Nielsen, Birthe Kamp(red). Sygeplejebogen 2.1, Teoretisk-metodisk grundlag for klinisk sygepleje. København, G.E.C. Gads Forlag, s. 25-39. Pahuus, Mogens (2004): Behov. I: Lyngaa J (red). Sygeplejefag, refleksion og handling. 2. udgave. København, Munksgaard Danmark; s.119-140.(kopi) 2J Problemløsning i sygeplejen sygeplejeprocessen 5 lektioner Bjørnshave,Bodil (2005): Sygeplejeprocessen. I: Bydam J, Hansen JM (red). Sygeplejens fundament 1. København, Nyt Nordisk Forlag, s. 73-102. Egerod I, Poulsen I.(2000): Dokumentation. I: Egerod I (red). Dokumentation og kvalitetsudvikling. København, Nyt Nordisk Forlag, s. 70-91.(kopi) Sundhedsvidenskab Videnskabsteori og forskningsmetodologi kursus 1 Mål: At den studerende tilegner sig grundlæggende viden om forskellige videnskabsteoretiske grundpositioner. Kompetence niveau: Intellektuel kompetence: Kan redegøre for centrale videnskabsteoretiske grundpositioner. Faglig kompetence: Kan anvende videnskabsteori i analyse af sygeplejefaglige problemstillinger og redegøre for empiri, teori og videnskab. Kursusindhold: Videnskabsteoretiske grundpositioner, herunder paradigmer, vidensbegrebet, induktion, deduktion. : 135 sider Birkler, Jacob (2005) Videnskabsteori. Munksgaard Danmark. Eksamensform: Aktiv deltagelse i faget er obligatorisk. Bedømmelse: Bestået/ikke bestået. 1. semester 2006 11

Ergonomi Mål: At den studerende skal opnå selvstændig kompetence i forhold til at benytte den mest hensigtsmæssige forflytning til den enkelte patient på en fysisk og etisk forsvarlig måde samt udvikle færdigheder i at kombinere forflytningsteknikker og brug af hjælpemidler, således at der tages hensyn til patientens ressourcer/begrænsninger samtidig med at belastninger i plejesituationen undgås. Den studerende skal opøve evnen til, at vurdere arbejdssituationer i ergonomisk øjemed og vejlede og instruere andre i forflytningsteknik. Få indsigt i hvilke rettigheder og krav der er i forhold til arbejdsmiljø og ergonomi. Kompetence niveau: Faglig kompetence: Kan analysere konkrete sygeplejefaglige ergonomiske problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. Kender lovgrundlaget for arbejdsmiljø. Praksis kompetence: Kan selvstændigt udføre forflytningsteknik i forhold til centrale kliniske patientsituationer som f.eks. patienter med lammelser.( Niveau 3) Kursusindhold: Anatomi, fysiologi og patologi i forhold til ergonomi. Kropsbevidsthed og hensigtsmæssig brug af kroppen. Arbejds- og forflytningsteknikker, hvori der indgår: Fysiske love, naturlige bevægemønstre, vægtoverførsel, kendskab til og brug af hjælpemidler. Arbejde med flere hjælpere og brug af kommandoer. Lov om arbejdsmiljø. : 90 sider Lunde, Per Halvor (2004) Forflytningskundskab. Gads forlag. s.17-142. Lovbekendtgørelse nr. 268 af 18. marts 2005 af lov om arbejdsmiljø. Ernæringslære og diætetik, 1. (+2.) semester Mål: At den studerende kan arbejde såvel teoretisk som klinisk med ernæring og opnår viden om og forståelse af ernæringslære og klinisk ernæring set i et fysiologisk, samfunds- og kulturteoretisk ernæringsperspektiv, herunder identificerer ernæringsrelaterede sundhedsproblemer på individ-, gruppe- og samfundsplan. Dette så den studerende kvalificerer sig til at kunne udarbejde, gennemføre og evaluere handlingsplaner inden for sygeplejerskens ansvars- og kompetenceområde. Kompetence niveau: Faglig kompetence: Kan analysere konkrete sygeplejefaglige ernæringsmæssige problemstillinger og drøfte mulige sammenhænge, årsager og konsekvenser knyttet til disse. Er fortrolig med centrale interventionsmuligheder, og kan beskrive muligheder og begrænsninger i brugen af disse i forhold til forskellige patientgrupper og kontekstuelle vilkår. (Niveau 3) Kursusindhold: Ernæringspolitik og levnedsmiddellovgivning. Levevilkår, livsstil og livsformers betydning for kost, kostvaner og sundhedskompetence i et historisk, nutidigt og kultur perspektiv. Identifikation af den fejlernærede patient vha. objektive og subjektive observationer og udregning af energibehov i forhold til indtag, herunder ernærings- og væskebehov ved forskellige sygdoms- og ernæringstilstand. : 100 + (125) sider Glindvad, Jens og Anne W. Ravn (2004) Ernæring og sygepleje. Munksgaard Danmark, København. s. 13-56, 69-76, 89-114 (142-212) Hansen, Jens C. (2000) Grønlandsk kost - en miljømedicinsk vurdering. 2. udgave Ernæringsrådet (2005) Sunde råd. Paarisa Diverse oplysningsmaterialer Eksamensform: Skriftlig individuel 24 timers opgave i kostplanlægning i 2. semester. Bedømmelse: 13-skala 1. semester 2006 12

Naturvidenskab Anatomi, fysiologi og biokemi Mål: At den studerende opnår viden om og forståelse for den humane organismes normale anatomi og fysiologi samt basal genetik og embryologi. At den studerende introduceres til udvalgte emner inden for biokemien, der danner baggrund for forståelse af fysiologi, sygepleje, ernæring, farmakologi og sygdomslære. Kompetenceniveau: Dybdegående indsigt indenfor fagene anatomi, fysiologi og biokemi, der kan danne baggrund for analyse af konkrete sygeplejefaglige problemstillinger. Kursusindhold: Der undervises i humane celler, væv og organer, herunder embryologi, organernes placering, opbygning, funktion og indbyrdes sammenhænge samt organismens reaktions- og kompensationsmuligheder. Herudover omhandler kurset basal genetik og den fysiologiske aldring. Der undervises i den humane organismes kemiske sammensætning herunder opbygning og funktion af lipider, kulhydrater, nukleinsyrer, enzymer og proteiner samt emner inden for organismens biokemiske processer herunder proteinsyntese, syre-base-regulering, stofskifte og energiproduktion. : 1170 sider Dehlin, O. m.fl. 2001, Gerontologi, Gads forlag. 2001. Dyhrfjeld-Johnsen, J og K.H. Jensen. 2000, Forstå processerne. Gads Forlag (kopi) Bennedbæk, O. 1994, Embryologi, genetik og medfødte misdannelser. Nyt nordisk forlag 1 udg. 1. oplag Lillevang, ST. og Møller BK. 2002, Immunologi en kortfattet lærebog. Fadls forlag, København (Kopi) Mikkelsen, T. R. 2005, Menneskets genetik- en grundbog for sygeplejestuderende. Nucleus forlag Nielsen, O. og A. Springborg. 2005, Ind under huden - Anatomi og fysiologi. Munksgaard Danmark 2. udg. Sand O, Sjaastad Ø, og Haug E, 2004, Fysiologi en grundbog, Munksgaard Danmark, København. (Kopi) Skanning, PG. Og Møller, BK. 2000, Anatomi og fysiologi bind 1. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, København. (kopi) Springborg, A. og Nielsen, O. 2002, Biokemi. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk, København. (kopi) Eksamensform: Individuel skriftlig prøve. Bedømmelse: 13 skala. 1. semester 2006 13

Planlægning af Anatomi, fysiologi og biokemi, 1. (2.) semester Indhold ECTS Lektioner 1. sem. Introduktion til Anatomi og fysiologi 4 Kredsløbet, blodet, lymfesystemet, 1,5 12 infektionsforsvaret Respiration 0,5 4 Ernæring, fordøjelse, stofskifte 1,5 14 Nyrer, urinveje 1 6 Hud og sanser 0,5 6 Nervesystemet, det endokrine system 2 20 Bevægeapparatet 1,5 14 Cellen, celledeling, basal genetik 1,5 14 Den fysiologiske aldring 1 8 2. sem. Kønsorganer 0,5 4 Embryologi 1,5 14 13 120 Mikrobiologi, del 1 Mål: At den studerende opnår viden om mikroorganismers forekomst, morfologi, vækstbetingelser og særlige egenskaber, og at den studerende opnår forståelse for samspillet mellem mikroorganismer, mennesker og miljø. Kompetencer: Dybdegående indsigt indenfor faget mikrobiologi, der kan danne baggrund for analyse af konkrete sygeplejefaglige problemstillinger. Kursusindhold: Der undervises i almen mikrobiologi, herunder forekomst, morfologi og forplantning indenfor grupper af mikroorganismer, samt infektionsbegrebet og immunologi og udvalgte patogene mikroorganismer, herunder smitterisiko og behandling. : 180 sider Ericson E. og T. Ericson (2003) Klinisk mikrobiologi. Gads forlag, København. 1. udgave Jensen K. (2000) Medicinsk mikrobiologi og infektionspatologi, Nyt Nordisk forlag Arnold Busk, København (kopi) Supplerende materiale www.cellsalive.com www.microbiologyatlas.kvl.dk www.bacteriamuseum.org Centrale elementer Hygiejnens og mikrobiologiens historie Mikroorganismers inddeling Infektionsbegrebet Immunitet vaccination og kemoterapi Eksamensform: Individuel skriftlig prøve. Bedømmelse: 13 skala. 1. semester 2006 14

Samfundsvidenskab Jura, del 1 Mål: Målet er at den studerende tilegner sig viden om retningslinier vedrørende studerendes forhold samt forståelse for lovgivning omkring tavshedspligt. Kompetenceniveau: Fagkompetence: den studerende kender lovgrundlaget for tavshedspligt og er fortrolig med konsekvenser af lovgivningen. (Niveau 3) Kursusindhold: Der undervises i retningslinier for sygeplejestuderende og lovgivning om tavshedspligt. : 45 sider Hybel, Ulla (2006) Sundhedsret - for sygeplejersker. Nyt Nordisk Forlag. s. 54-101 Landstingsforordning nr. 6 af 31. maj 2001 om patienters retsstilling Straffelov om Grønland hvori sidder lovtekst om tavshedspligt. Landstingsforordning nr. 7 af 30. oktober 1995 om sygeplejerskers autorisation og virke Bedømmelse: Den studerende tilkendegiver ved sin underskrift af erklæring om tavshedspligt sin indsigt i faget. Organisation og ledelse, del 1 Mål: Målet er at den studerende får en forståelse af sundhedsvæsnets organisatoriske opbygning og at den studerende får kendskab til forskellige måder at lede og organisere sygeplejen på. Kompetenceniveau: Faglig kompetence: kender og kan redegøre for sundhedsvæsnets organisation Kursusindhold: Undervisningen giver en indføring i sundhedsvæsnets opbygning samt sygeplejerskens organisatoriske indplacering og en indføring i ledelsesmæssige opgaver, sygeplejersken har i forbindelse med organisering af sygeplejen. (Niveau 2) : 90 sider Hybel, Ulla (2006) Sundhedsret - for sygeplejersker. Nyt Nordisk Forlag. s.21 53 Thinggaard, Ditte Maarberg (2005) Sygepleje og ledelse i Sundhedsvæsnets økonomi, organisation og ledelse. Gads forlag. s. 210-235 (kopi) Dansk Sygepleje råd (1992) De sygepleje etiske retningslinier. www.dsr.dk Diverse materiale vedrørende det grønlandske sundhedsvæsen. Eksamensform: Deltagelse i faget er obligatorisk. Bedømmes sammen med sygeplejekursus 1. Bedømmelse: Bestået /ikke bestået. 1. semester 2006 15