Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering. Børneafdelingen på Århus Universitetshospital er beliggende på Universitetshospitalet i Skejby. Afdelingen består af 8 børneafdelinger, en børnemodtagelse, et børneambulatorium og et Center for børn der er udsat for overgreb (CBO). Afsnit A1 er et 5-døgns afsnit med 7 sengepladser. Derudover har afsnittet en stor del ambulant virksomhed i form af en-dags-indlæggelser knyttet til de forskellige specialer. Afsnit A1 er sengeafdeling for de børn i Center for sjældne sygdomme, der har brug for indlæggelse (ca. 5%), og endelig er CBO en del af A1, med et tilhørende socialpædiatrisk ambulatorium, hvor også den pædiatriske gynækologi hører til. Til børneafdelingen er knyttet 17 fagområder og i forbindelse med Det Nye Universitetshospital flyttes børneafdelinger fra Århus Sygehus til Skejby. Ønsket i den sammenhæng er at etablere et børnehospital, hvor alle medarbejdere er uddannede til arbejdet med børn. Her tænkes bl.a. på funktioner i serviceafdelinger som billeddiagnostisk afdeling, klinisk bakteriologisk, operationsgang og anæstesi. Børneafdelingen har basisfunktioner, specialefunktion og landsdelfunktion. Dette beskrives i forhold til det afsnit du skal være på. Ledelsen i Børneafdelingen består af oversygeplejerske Inge Pia Christensen, ledende overlæge Rune Næraa og en stab på 6 medarbejdere. Den uddannelsesansvarlige sygeplejerske, Sine Herholdt er en af stabsmedarbejderne. Børneafdelingen har 88 døgnsenge og 10 dagssenge. Der er ansat 288 plejepersonaler og 52 læger. Afsnittene og ambulatoriet er opdelt i teams, hvor sygeplejerskerne er knyttet til et eller flere teams og lægerne er tilknyttet ét team. Teamet er defineret at det lægefaglige speciale. Den daglige planlægning af plejen i afsnittene varetages af en koordinator. På hvert afsnit er der nøglepersoner for at støtte afsnittets ledelsesteam. Koordinatoren er en af dem. Samarbejdsrelationer Afsnit A1 samarbejder primært med afsnit A2, børnemodtagelsen og børneambulatoriet. Vi arbejder i afsnit A1 meget tværfagligt med speciallæger, diætister, socialrådgiver, fysioterapeuter, ergoterapeuter og psykolog. Eksternt samarbejder vi med sundhedsplejen, børne- og ungdomspsykiatrisk Psykiatrisk Hospital i Risskov, Børne- og ungecentret, spædbarnspsykiatrien, Vuggestedet, socialforvaltningen, praktiserende læger, patientforeninger og tolketjenesten. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 1 af 10
Patient/borger kategorier Afsnit A1 modtager børn fra 0-15 år. Børnene kan komme akut via vagtlæge, andre afdelinger eller børnemodtagelsen. Nogle børn henvises fra speciallæger eller visiteres via afsnittets egne speciallæger, og kan være på venteliste til en indlæggelse. Endelig har vi en del kendte børn i afsnittet, som kommer gennem en årrække til observation og behandling. A1 modtager børn indenfor de to hovedområder neurologi og socialpædiatri. Inden for neurologien kan eksempelvis nævnes epilepsi, forskellige neurologiske lidelser og neurologiske udfalds-symptomer og børn der ikke udvikler sig som forventet. Inden for socialpædiatrien kan nævnes børn der ikke trives, dette helt fra små børn der ikke tager på i vægt til større børn med forskellige funktionelle lidelser (hovedpine, mavepine, skolefravær). De børn der tager medikamenter, ex paracetamol i suicidaløjemed indlægges på A1 til afgiftning. Endelig har vi mange kroniske syge børn knyttet til afsnittet, eksempelvis multihandicappede børn med forskellige grundlidelser. Det er her vigtigt at have opmærksomhed på, at de to specialer overlapper hinanden i meget høj grad. Centrale kliniske problemstillinger A1 er et afsnit, hvor der i særdeleshed er fokus på børn og familier, og hvor familiestrukturen kan være af afgørende betydning for barnets pleje og behandling. Ved mange af børnene er den psykiske udredning lige så vigtig som den fysiske, og vi er derfor et afsnit, der udreder og behandler psykosomatiske lidelser. Der er stor fokus på observation, kommunikation og samtaler. På A1 er der en stor kategori af børn med kroniske lidelser indenfor det neurologiske speciale. I forhold til disse børn vil der være fokus på observation men også på vejledning og information i forhold til noget meget konkret (eksempelvis viden om epilepsimedicin og behandlingsmuligheder). Sygepleje til det syge barn indebærer også pleje og omsorg til forældre og søskende. Der er altid en eller to medindlagte forældre til barnet. At varetage familiecentreret sygepleje er en central klinisk problemstilling i A1. Familiens behov for vejledning og information er i denne forbindelse centralt. Når ens barn forbigående eller kronisk bliver sygt, kommer forældrene/familien i krise. Forældrenes evne til at forholde sig til barnet vil påvirke barnets evne til at mestre indlæggelsen. Det er en hyppig klinisk problemstilling, at barnet og forældrene har mistet oplevelsen af sammenhæng i forbindelse med sygdom og indlæggelse, og at de har vanskeligt ved at mestre situationen. Dette kommer f.eks. til udtryk i forbindelse med ubehag og smerter. I forbindelse med barnets og forældrenes mestring er det en klinisk problemstilling, at være opmærksom på og fastholde fokus på det raske og det sunde herunder barnets netværk, livshistorie, m.m. Sygeplejen til det syge barn kræver hensyn til at patienten, er et barn på et givet udviklingsniveau med forældrene som de ansvarlige beslutningstagere. Det er en central problemstilling, at barnet har sin egen måde at forstå på, som har sammenhæng med dets kognitive og sproglige udvikling. Centralt for A1 og børneafdelingen generelt er hensynstagen til barnets udviklingsniveau, alder, trivsel Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 2 af 10
under sygdommen og indlæggelsen central. På A1 må der være en ekstra opmærksomhed på, at barnets biologiske alder ikke nødvendigvis hænger sammen med dets udviklingsmæssige alder. Mange af de børn og unge, vi får indlagt, kommer fra forskellige kulturer og med forskellige trosretninger. Det er en stor sygeplejefaglig udfordring at imødekomme disse familiers forskellige former for forståelse, sprog, adfærd, normer m.m. Her kan det være vigtigt at anvende tolke og andre ressourcepersoner. Dokumentation er en væsentlig klinisk problemstilling. Dokumentation har stor betydning i forhold til at sikre kontinuitet og høj faglighed i sygeplejen til det enkelte barn og familie. I A1 oplever vi dagligt etiske problemstillinger som vi skal forholde os til. Dette kan være lige fra et barn, der skal have anlagt en sonde til barnet, der får en livstruende diagnose. Tværfaglige og tværsektorielle forhold I A1 er der ansat 14 sygeplejersker, 1social og sundhedsassistent, 2 pædagoger, læger, og sekretærer. I afsnittet arbejdes altid tværfagligt omkring barnet. Således har sygeplejersker i A1 et tæt samarbejde med læger, diætist, socialrådgiver, pædagoger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, psykolog og skolelærer. På afsnittet modtages studerende på og 12. i klinisk undervisning. Se desuden afsnittet om samarbejdspartnere. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Patientforløb/ patientsituationer/patientfænomener På A1 ses såvel planlagte som akutte indlæggelser. Nogle børn er indlagt et eller to døgn, og andre kan være indlagt i mange uger. Eksempler på patientforløb: Et 5 uger gammelt barn indlægges med skrigeture, og det har kun taget 300 g. på siden fødslen. Mor og far er frustrerede, trætte, opgivende og ved ikke, hvad de skal stille op. De har prøvet med zoneterapi og kiropraktor, hvilket måske har hjulpet lidt på gråden. Barnet undersøges grundigt på A1 af en børneneurolog, for at udelukke en bagvedliggende årsag til den manglende trivsel. Barnet findes rask, og vi finder ud af, at barnet får for lidt at spise hos mor gennem amningen. Barnet suppleres på sutteflaske og kommer hurtig i trivsel, hvorefter gråden også aftager. Indlæggelsen varer 3 dage, hvor også mor og far får mulighed for at få noget søvn, da vi kan tilbyde at passe barnet om natten. En pige på 13 år med osteogenisis imperfekta (knogleskørhed) indlægges til medicinsk behandling for sin sygdom. Hun får 3 dages behandling hver 3. måned med henblik på at styrke sine knogler. Hun møder ind i afdelingen og får lagt en port a kad nål, hvorefter der kan tages blodprøver, og behandlingen kan startes. Forløbet er ganske ukompliceret, da barnet har prøvet dette mange gange før og er helt tryg ved at være i A1. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 3 af 10
En social skrøbelig familie overflyttes til A1 fra A6. Forældrene er meget unge, og de har ingen uddannelse eller arbejde. Der er sparsomt med netværk. Vi ser en faster til far komme et par gange. De er blevet forældre for første gang til en lille dreng født 7 uger for tidligt. Det er nu 10 uger siden barnet er blevet født, og han er færdigbehandlet på neonatalafsnittet og indlægges derfor på A1 til videre udredning. Dels skal der have taget hånd om en familie med meget små ressourcer og dels skal barnet udredes med henblik på en diagnose. Man kan hurtigt se, at barnet har nogle påfaldende træk og ikke udvikler sig som det skal. F.eks. ser man et meget passivt barn. Der er i tvivl om, hvorvidt barnet kan bruge sit syn, og barnet får sondemad, da det stadig ikke formår at spise sin mad selv. Barn og familie er indlagt hos os i 11 uger. Barnet bliver set at mange speciallæger og der bliver udført et omfattende udredningsprogram, uden at man finder en egentlig diagnose. De sociale myndigheder vurderer sammen med os, at det er for stor en opgave for familien at passe barnet hjemme, hvorfor han udskrives til anbringelse på specialinstitution, hvor forældrene må besøge ham, så meget som de vil. Barnet dør 5 måneder gammelt, hvilket var forventet. Vi ser familien igen, da de indkaldes til mors-samtale, som er en samtale der tilbydes til alle der har været indlagt på A1, og som har mistet et barn. En pige på 14 år har spist 25 tabletter panodil. Hun fortæller at hun ikke ønsker at dø, men at hun ikke kunne overskue sit liv lige nu. Hun fortæller, at hun længe har følt sig ensom, og hun oplever at blive moppet i klassen. I børnemodtagelsen får hun aktivt kul, der bevirker at hun kaster meget op. Derefter kommer hun til A1, hvor vi opstarter medicinsk behandling til afgiftning af leveren. Hun får i.v. - medicin i 36 timer, og da leverblodprøverne er fine, kan behandlingen stoppes. Pigen udskrives til hjemmet på 3. dagen efter indlæggelsen. Inden da har vi fra A1 indsendt en underretning til kommunen, hvor det beskrives, hvad der er sket. Der sendes henvisning til center for selvmordsforebyggelse. Sygeplejefaglige opgaver I børneafdelingen arbejder vi ud fra generelle problemstillinger, der er relateret til det faktum, at vores patient er et barn og at der er én eller to medindlagte forældre. Vi arbejder ud fra de 11 sygeplejefaglige problemområder som sundhedsstyrelsen har udstukket og som er inspireret af Virginia Henderson. Samarbejde med forældre Alle børn har mindst én af deres forældre hos sig under indlæggelsen. De sygeplejefaglige opgaver i relation til forældrene drejer sig om: - at medinddrage forældrene. Forældrene er myndighedspersoner, og det er dem der kender barnet bedst - at skabe et trygt miljø for barnet og for familien herunder opmærksomhed på søskende - at støtte forældrene i at mestre deres bekymring for barnet - at støtte forældrene i udvikling af forældrekompetencer, hvor dette må være nødvendigt - at støtte forældrene i at kunne tage hensyn til forskellige kulturer og holdninger - at støtte forældrene i at tage hensyn til forskellige religiøse behov - at arbejde dynamisk og med ønske om at forstå forældrenes perspektiv Mestring, leg og læring - at gøre barnets indlæggelse håndterbar, begribelig og meningsfuld for derved at understøtte oplevelsen Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 4 af 10
af sammenhæng og bedre muligheden for at mestre - at arbejde med legens betydning for barnets evne til at mestre - at tilrettelægge leg for barnet, så det gennem legen kan lære om sin sygdom Information, kommunikation og pædagogik - at være tydelig i sin kommunikation - at afklare forældrenes og sygeplejerskens roller herunder forventninger til samarbejdet. - at arbejde anerkendende i forhold til forældrene - at arbejde bevidst med analog og digital kommunikation - at målrette kommunikationen til barnets udviklingsniveau og familiens ressourcer - at bruge forståelseskontrol - at undervise og vejlede barn og forældre Viden om udvikling - at observere barnets udvikling - at arbejde målrettet med at støtte barnet i at bevare sit udviklingsniveau og støtte en normal udvikling - at støtte forældre og barn tilknytningen - at skabe mulighed for, at barnet kan fortsætte sin skolegang under indlæggelsen Sorg og krise - at støtte barn og forældre i normale sorg- og krisereaktioner Etik - at være opmærksom på mulige etiske dilemmaer, der opstår i patientforløbene - at identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer i udøvelse af sygepleje - at handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til det enkelte barn/familien - at værne om fortrolige oplysninger og overholde tavshedspligten Sygdomslære - at planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer - at anvende den viden man har om sygdomme og sygdomslære og supplere viden ved behov i forhold til konkrete patientforløb Dokumentation: - at dokumentere sygeplejeinterventioner - at formulere sygeplejediagnoser - at udarbejde plejeplaner - at anvende afsnittets dokumentationssystemer - at formidle både mundtlig og skriftlig med anvendelse af et tydeligt fagsprog Aktivitet: - at udvikle et miljø der støtter barnets aktivitet Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 5 af 10
- at gøre brug af de muligheder der findes i afsnittet eksempelvis spillemaskiner, legeredskaber og udendørsaktiviteter Grundlæggende sygepleje - at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med A1 s patientgrupper. De grundlæggende områder som har størst betydning i A1 er knyttet til ernæring, hud og slimhinder, respiration og cirkulation, seksualitet, smerter og sanseindtryk, søvn og hvile, udskillelse af affaldsstoffer samt hygiejne - at argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden Udviklings- og forskningsområder og -tiltag. Der er i Børneafdelingen ansat en forskningssygeplejerske, der arbejder med livskvalitet hos kronisk syge børn. Hun arbejder med udgangspunkt i familier, der har et barn med cystisk fibrose. Der er ansat en post.doc sygeplejerske ph.d., der arbejder med implementering af NIDCAP i afsnit A5 og A6 til de for tidligt fødte børn. I A2 har den specialeansvarlige sygeplejerske undersøgt og skrevet om børns reaktioner på akut indlæggelse. I børneafdelingerne er vi i gang med at udarbejde kliniske retningslinier for måling af højde/vægt samt stikprocedure med brug af EMLA. Der er udarbejdet mange procedurebeskrivelser i afd. A1. Som et led i implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel arbejdes der i børneafdelingen med at beskrive standarder for blandt andet dokumentation, hygiejne, patient- og pårørendeinddragelse. I A1 er vi i gang med at beskrive hensigtsmæssige patientforløb for grupper af neurologiske og socialpædiatriske patienter, ligesom vi fortløbende er med til at afdække nye områder indenfor pædiatrien. I A1 findes nøglepersoner indenfor forskellige områder såsom dokumentation, ernæring og klinisk vejledning. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 6 af 10
Sygeplejens metoder, herunder kliniske metoder, refleksionsmetoder samt udviklings- og forskningsmetoder Sygeplejeprocessen er den primære metode til afdækning og vurdering af barnets og familiens behov for sygepleje, og den vil være den gennemgående metode til vurdering, planlægning og evaluering af sygepleje. Der anvendes tjeklister, ernæringsscreening, observationsskemaer, vækstkurver, døgnrytmeskemaer, smerteskemaer og væskeskemaer, Der afvikles ugentligt en sygeplejekonference med henblik på erfaringsudveksling og udvikling af plejen til børnene og familien. Der er monofaglige og tværfaglige teammøder med henblik på at udvikle dokumentationsredskaber, skaffe viden og udvikle plejen til barn og familie. Der arbejdes med patientforløbsbeskrivelser og udvikling af dokumentation. Der holdes ugentligt en tværfaglig konference med deltagelse af relevante fagpersoner, hvor ét eller to indlagt børn diskuteres, og hvor der bliver lagt en behandlingsplan for barnet. Der planlægges meget ofte undervisning i afdelingen med både interne og eksterne undervisere. Der er tilbud om supervision til personalet. Supervisionen bruges både til at få talt om belastende forløb og som et led i den sygeplejefaglige udvikling. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering og tilrettelæggelse I børneafdeling A er der ansat en uddannelsesansvarlig sygeplejerske Sine Herholdt, som har det overordnede ansvar for de uddannelsesmæssige forhold for sygeplejestuderende. Som sygeplejestuderende vil man møde den uddannelsesansvarlige sygeplejerske enkelte gange i perioden f.eks. i forbindelse med seminar. Der er i hvert afsnit ansat en klinisk vejleder, som den studerende er fast tilknyttet. Den kliniske vejleder har det gennemgående ansvar for den studerendes uddannelse i afsnittet. Den kliniske vejleder udarbejder i dialog med den studerende en arbejdsplan, samarbejder med den studerende om udarbejdelse og løbende justering af den individuelle kliniske studieplan. De kliniske vejleder finder relevante uddannelsestilbud i afsnittet og vejleder i udarbejdelsen af patientforløb, sygdomsforløb og patientfortælling. Den kliniske vejleder evaluerer med passende mellemrum og i samarbejde med den studerende uddannelsesforløbet, og de planlægger i fællesskab det videre forløb. Undervejs i forløbet afvikles seminarer sammen med afdeling A s øvrige studerende på samt de dertil knyttede kliniske vejledere. I seminaret deltager desuden underviser fra skolen og i nogle tilfælde Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 7 af 10
den uddannelsesansvarlige sygeplejerske. Den kliniske vejleder uddelegerer efter behov vejledningsopgaver til andre vejledere i afsnittet. Den studerende vil således være fast tilknyttet daglige vejledere, som har ansvar for afgrænsede vejledningsforløb og -opgaver. Den kliniske undervisning er bygget op om eksemplariske patientforløb. Der ydes dagligt vejledning til den studerende i form af før-, under og eftervejledning, ligesom "Model for kliniske færdigheder" er ved at blive implementeret som en vejledningsmetode i afd. A. Læringsmiljø /Studiemiljø I afsnit A1 er alle sygeplejersker indstillede på og oprigtigt interesserede i at vejlede studerende. Vi har som grundlæggende værdi at møde andre mennesker med interesse og anerkendelse. Det gælder også i mødet med den studerende. Vejledningen tager afsæt i den studerendes tidligere erfaringer samt særlige ønsker og behov. Som uddannelsessted er vi opmærksomme på at lave interessante og lærerige studieforløb, som også kan involvere besøg i samarbejdende afsnit eller behandlingsafdelinger. For at kunne tilrettelægge individuelt meningsfulde undervisningsforløb forventer vi, at den studerende deltager aktivt i planlægningen af forløbene. Der vil igennem modulet ske en progression i kravene til den studerendes selvstændighedsniveau og kompetencer. Dette indebærer at vejledningen bevæger sig fra tæt støtte og elementer af mesterlære til at den studerende løser sygeplejefaglige opgaver selvstændigt med vejlederen som sparringspartner og refleksiv udfordrer. Også de sygeplejefaglige opgavers kompleksitet øges igennem modulet. Den studerendes stadigt stigende selvstændighed forventes vist både i forhold til refleksionen over de sygeplejefaglige problemstillinger der er i afsnittet, i udførelsen af relevante sygeplejefaglige opgaver og i en fortløbende planlægning af eget studieforløb. Det forventes, at den studerende deltager aktivt i faglige drøftelser i afsnittet. Det kan eksempelvis være ved sygeplejekonferencer, ved tværfaglige konferencer eller i de drøftelser der naturligt dukker op i dagligdagen. I forbindelse med udarbejdelsen af de fastlagte og planlagte studieaktiviteter forventes det, at den studerende bidrager med sine sygeplejefaglige betragtninger og refleksioner ved sygeplejekonferencer i afsnittet. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 8 af 10
Vejlednings- og evalueringstilbud Forud for den kliniske undervisning modtager den studerende et velkomstbrev med informationer om mødetidspunkter, afsnittets specialer, litteraturliste samt navne på fast tilknyttede vejledere. Den studerende deltager ved begyndelsen af den kliniske undervisning i central introduktion til Skejby Sygehus, ligesom den studerende vises rundt i børneafdelingerne og eget afsnit ved begyndelsen af perioden. Den individuelle kliniske studieplan udarbejdes i løbet af de første to uger i fællesskab med den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder og den uddannelsesansvarlige introducerer til den interne kliniske prøve. Studerende vil dagligt modtage før-, under- og eftervejledning samt ved behov mesterlære enten af den kliniske vejleder eller af kompetente sygeplejersker i afsnittet. I perioder arbejdes der med studieunit som en organisering af de studerendes læring i A1. Der arbejdes i øjeblikket med implementeringen af Model for kliniske færdigheder som et vejledningstilbud. Den studerende tilbydes ugentligt vejlednings- og evalueringssamtaler, der har som sigte at gøre status over den studerendes aktuelle faglige ståsted. På denne baggrund planlægges det videre studieforløb. Den studerende modtager mundtlig tilbagemelding på patientforløb, patientfortælling og sygdomsfortælling samt vejledning til forberedelsen af seminar. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Mette Ø Mathiasen. Har selv 3 børn på 5, 8 og 14 år. Er uddannet i 1994 fra Sygeplejeskolen i Århus. Har i 12 år arbejdet på neonatalafdeling på Skejby Sygehus. På neonatalafdelingen har hun været klinisk vejleder i 6 år. Hun har siden 2006, da det var en nyetableret afdeling, arbejdet på A1. I 2008 begyndte A1 at have studerende, og Mette har siden da været klinisk vejleder. Mette er i efteråret 2009 startet på en sundhedsfaglig diplomuddannelse. Litteratur - bestemmelser og anbefalet litteratur Litteraturlisten sendes sammen med velkomstbrev til den studerende før studiestart. Der indgår selvvalgt pensum på 75 150 sider, som den studerende dokumenterer i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 9 af 10
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser For at blive indstillet til den interne kliniske prøve ved afslutningen af modulet, skal den studerende dokumentere studieaktivitet under hele undervisningsperioden. Studieaktivitet vises ved at den studerende tager selvstændigt og fortløbende initiativ til planlægge sit studieforløb og dokumenterer denne planlægning i sin individuelle kliniske studieplan. Det forventes ligeledes at den studerende i sin studieplan bagudrettet dokumenterer sygeplejefaglige refleksioner knyttet til udvalgte patientforløb. Det forventes, at den studerende møder forberedt til vejledningssamtaler samt planlægnings - og evalueringssamtaler. Det vil sige, at den studerende selv har gjort status over sit faglige niveau, har gjort sig tanker om det videre forløb og formidler dette mundtligt eller skriftligt til den kliniske vejleder. Studieaktivitet indebærer, at den studerende er aktivt opsøgende i forhold til at studere relevante kliniske problemstillinger i praksis. Dette viser sig blandt andet ved, at den studerende forholder sig refleksivt og kritisk til egen og andres sygepleje. Det er et krav, at den studerende deltager i medstuderendes seminar samt forbereder et oplæg til eget seminar. Det er ligeledes et krav, at den studerende udarbejder minimum et patientforløb, en patientfortælling, et sygdomsforløb samt præsenterer mindst én af disse på en sygeplejekonference i afsnittet. Det er et krav, at den studerende løbende dokumenterer selvvalgt pensum i Studiebogen. Sundhedsfaglig Højskole, Sygeplejerskeuddannelsen i Århus Side 10 af 10