Fremtidens formbare træhus. en innovationshistorie om konfiguration af præfabrikerede boliger

Fremtidens formbare træhus en innovationshistorie om konfiguration af præfabrikerede boliger

Indhold 04 Forord 06 kan byggeriet industrialiseres? Grænser for præfabrikation? Ønskes: bedre produktionsflow 14 sådan fungerer branchekonfiguration 16 klart svar på kundens ønsker om fordele i kunderelationen Bolden holdes på kundens banehalvdel Kan vi bygge det? Kunderne vil kun ændre det, de kan se 20 komplet produktionsgrundlag på ét sekund om fordele i produktionsfasen Fra kundemøde til færdigt hus Ensartede tegninger er gode tegninger Færre udgifter til statikberegning Energiberegning og Det Digitale Byggeri 28 ny drivkraft til hele branchen om fordele for branchens udvikling Videndeling frem for konkurrence Stærkere leverandørforhold og øget specialisering Hurtigere udvikling af branchestandarder Øgede eksportmuligheder Arkitekterne vil gerne være med 36 afslutning og status Tekst: Jesper Andersen Design & layout: Lene Sørensen Rose Foto: Jesper Andersen

Forord Byggeriets Innovation har i de sidste tre år gennemført en række udviklingsprojekter med fokus på systemleverancer, modularisering og konfigurering. Formålet har været at optimere byggevirksomheders interne produktionsprocesser og samtidig øge deres kunders medindflydelse på de færdige produkter. Dette projekt har overordnet set det samme sigte. Som flere af vores andre projekter, viser det, at investeringer i langsigtet udvikling skaber kontinuitet i byggevirksomheders produktion og styrker deres identitet over for kunderne. Dette projekt viser, at der selv i en af de mest industrialiserede dele af byggebranchen præfabrikation af flade og rumstore træelementer fortsat er store gevinster at hente. Dette understøttes yderligere af de vigtige erfaringer, som implementeringen af branchekonfiguratoren hos de medvirkende virksomheder vil føre med sig i 2009. Projektet er som nævnt et af flere beslægtede forløb, som byggeriets Innovation har været involveret i gennem perioden 2005 til 2008. Der findes information om vores arbejdsgrundlag og aktiviteter på buildinglab.dk. Mikkel A. Thomassen Divisionschef, Byggeriets Innovation Også her genfinder vi en række af de traditionelle udfordringer i byggeriet: Den manglende sammenhæng mellem forskellige projektfaser og deraf følgende fejlmuligheder, ekstraarbejde og problemer med effektivt at håndtere individuelle kundeønsker. Derfor har også præfab-branchen et betydeligt forbedringspotentiale. Dette projekt er også et markant opgør med tanken om, at innovation kun bør foregå i al hemmelighed inden for den enkelte virksomheds egne rammer. Her er det ikke bare en enkelt virksomhed, der internt har udviklet en unik konfigurationsløsning. Det er en gruppe af interessenter i og omkring præfab-branchen, der har skabt en ny og åben konfigurationsplatform for alle interesserede præfab-producenter. En platform der viser vejen til øget samarbejde, større effektivitet, nye forretningsmuligheder og som flytter branchens fokus fra lukket innovation til åben innovation. I denne caserapport præsenterer vi i kort form nogle af de mest bemærkelsesværdige resultater, der er opnået indtil nu. Selv om Byggeriets Innovation hermed afslutter projektet, fortsætter udviklingsarbejdet med uformindsket styrke. 4 5

Kan byggeriet industrialiseres? Gennem de sidste 50 år er der sket en omfattende industrialisering af stort set alle brancher i dansk erhvervsliv. Men udviklingen i byggeriet halter bagefter. Mange af byggeriets arbejdsprocesser har i princippet samme struktur som for 100 år siden. Derfor har forholdet mellem kvalitet og pris i danske bygge rier heller ikke fulgt samme udviklingskurve som stærkt industrialiserede brancher. Traditioner og konservatisme er én del af forklaringen. Manglende produktmodularisering og udbredt ad hoc-organisering er en anden. Desuden er byggepladser meget forskellige fra indendørs produktionsmiljøer, der kan kontrolleres ned til mindste detalje. Alt andet lige er det nemmere at optimere arbejdsprocesser, der ikke går i stå, hvis det begynder at regne, eller fordi de fremsendte bygge-materialer er talt forkert op. Et af de hjørner af dansk byggeri, der er mest inspireret af industriel masseproduktion, er branchen for præfabrikation af træhuse. Formålet med at præfabrikere byggeelementer er netop at flytte så meget af produktionsprocessen fra byggepladsen til produktionshallen. Det har mange store fordele fx reducerede produktionsomkostninger, bedre kvalitet, mere effektiv produktionsstyring og et langt mindre tidsforbrug på byggepladsen. Derfor er præfabrikation heller ikke nogen ny idé. Men i langt de fleste tilfælde er der kun tale om præfabrikation af husenes bærende konstruktioner, mens resten af byggeriet såsom indvendig/udvendig beklædning og el-installationer færdiggøres på traditionel facon ude på byggepladserne. Det gør man blandt andet for at kunne imødekomme kundernes ønsker til materialevalg, fordi de er komplicerede at håndtere under præfabrikation. Problemet er derfor, at øget præfabrikation ofte begrænser producentens muligheder for at vise sig fleksibel over for potentielle købere og det i en tid, hvor mange forventer stor indflydelse på, hvordan deres bolig udformes. Det får mange producenter til at holde igen med at øge graden af præfabrikation. Det grundlæggende spørgsmål er altså, hvordan man øger omfanget af industrialiseret masseproduktion uden at begrænse huskøbernes voksende behov for medbestemmelse såkaldt mass customization. 6 7

Grænser for præfabrikation? Det var med denne problemstilling i fokus, at Byggeriets Innovation i 2006 afviklede Den præfabrikerede bolig som et såkaldt prejekt (et forprojekt). Formålet var at undersøge, om træbaseret præfabrikation kan industrialiseres yderligere og samtidig understøtte individuelle løsninger for den enkelte boligejer. Præfabrikation er ikke nogen let disciplin. Var den det, havde alle jo strømlinet deres produktion for længe siden. Selv små ændringer kan hurtigt blive svære at håndtere på forhånd. Og hvis elementerne ikke passer sammen ude på bygge-pladsen, så forsvinder fordelene hurtigt op i den blå luft. Geert Smed, Factotech Prejektets hovedkonklusion var, at et vidensbaseret konfigurationssystem kunne understøtte øget industrialisering uden at begrænse købernes oplevelse af medbestemmelse. Især fordi man via konfiguration kan systematisere og ensarte de dele af et byggeri, som kunderne alligevel ikke interesserer sig for, mens man øger fleksibiliteten på områder, hvor kunderne typisk ønsker stor medindflydelse. Prejektet pegede desuden på, at en sådan konfigurator med fordel kunne udvikles til at fungere på brancheniveau. Det vil sige som et netværksbaseret system, der er åbent for alle interesserede præfab-producenter frem for kun at blive brugt af en enkelt virksomhed. En branchekonfigurator blev vurderet som den hurtigste vej til massive forbedringer af kvalitet og øget konkurrencedygtighed i branchen som helhed. 8 9

Projektets deltagere Konfiguratorprojektet blev gennemført i perioden august 2007 til december 2008. Konsortiet bag det blev sammensat af repræsentanter fra: Factotech Systemudvikler med speciale i konfiguration. Ansvarlig for udvikling af konfiguratorsystemet og overordnet projektejer. HP3 Leverandør af præfabrikerede træhuse. Har indsamlet og struktureret sin viden om egne produkter og processer, som har dannet grundlag for programmering af elementer og regler i konfiguratorens nuværende løsningskatalog. Frifeldt Leverandør af præfabrikerede træhuse. Har ligeledes bidraget med produkt- og procesviden. Attic Group Leverandør af præfabrikerede kviste. Har bidraget med rådgivning og erfa-ringer fra udvikling af eget konfiguratorsystem. Ingeniørhøjskolen i Århus Har bidraget med viden om lovmæssige forhold, statik og energiberegning. Arkitekthøjskolen i Århus Har vurderet udviklingen af konfiguratoren ud fra arkitekters behov og tænkemåder. Arkitektfirmaet AART Har ligeledes deltaget i sparring om, hvordan konfiguratoren kan udvikles med arkitekters behov for øje. Dertil kom en række andre bidragydere inden for områderne kommunikation, analyse og brugerfladedesign. 10 11

Ønskes: bedre produktionsflow I foråret 2008 udførte Kragelund Kommunikation på vegne af Byggeriets Innovation en målgruppeanalyse blandt 15 præfab-producenter. Næsten alle anså optimering af deres produktionsflow for at være et vigtigt eller meget vigtigt fokusområde. Producenternes to største problemer var manglende styring af produktionsgrundlag samt dårlig kommunikation mellem tegnestue og produktion. Desuden beskrev de manglende tid og ressourcer som en væsentlig barriere for deres interne udviklingsprojekter. 14 af de 15 virksomheder anså det for (meget) vigtigt at reducere antallet af fejl i produktionen. 10 mente, det var (meget) vigtigt at reducere deres afhængighed af nøglemedarbejdere. 5 virksomheder ønskede bedre muligheder for at fordele medarbejderressourcerne anderledes. Fælles for disse problemstillinger er, at de alle kan løses med en branchekonfigurator. Det skyldes især, at en sådan konfigurator: automatisk genererer et ensartet tilbuds- og produktionsmateriale udløser store tids- og ressourcebesparelser i alle faser fra salg til produktion skaber sikkerhed for, at der kun sælges tilladte og rentable løsninger leverer ensartede tegninger og gør kommunikation mellem tegnestue og produktion mere effektiv gør det langt nemmerere at håndtere og udvikle nye produktvarianter. Hvad er en konfigurator? En konfigurator et it-system, der indeholder viden om en eller flere virksomheders produktsortiment. I dette tilfælde viden om, hvordan forskellige elementer i et præfabrikeret hus er konstrueret, og hvordan de kan kombineres med hinanden. På baggrund af målgruppeanalysens resultater valgte Byggeriets Innovation i første omgang at koncentrere projektindsatsen om en produktionsorienteret konfiguratorløsning. På lidt længere sigt er arkiteternes behov også tiltænkt en vigtig rolle i udviklingsprocessen. Derfor blev repræsentanter fra Arkitektskolen Århus og fra arkitektfirmaet AART fra starten inviteret til at deltage i projektets følgegruppe. Når et hus modelleres i konfiguratorens 3D-modul, knyttes der automatisk store mængder af information til de valgte elementer. Udfra disse informationer kan konfiguratoren derefter generere et detaljeret og ensartet produktionsgrundlag, der understøtter alle faser af den efterfølgende produktionsproces. 12 13

Sådan fungerer branchekonfiguration Branchekonfiguratoren repræsenterer en radikalt ny måde at designe, planlægge og producere præfabrikerede træhuse på. Den er baseret på et slags byggeklodsprincip og skal i højere grad forstås som procesoptimering end som CAD. 1) Et nyt hus skal modelleres op. Den første væg oprettes. Under modellering præsenteres den kun som et forenklet objekt. Men allerede her gemmer der sig et væld af informationer bag den simple kasseform. 2) Et nyt hus påbegyndes typisk ved, at man først definere alle ydervægge. Producenter, der ønsker at anvende konfiguration, skal som det første opløse deres vigtigste konstruktioner i en række forhåndsdefinerede elementer, der kan konfigureres ud fra et tilhørende regelsæt. Det kan fx være vægelementer, tagkassetter og gulvkassetter. - Når vi programmerer nye elementer, fokuserer vi meget på, hvordan elementerne bygges sammen og påvirker hinanden, hvis deres dimensioner ændres. Det er en central del af systemets intelligens. Hvis et hus forlænges med en meter, er det jo ikke kun væggene, der ændrer sig. Det er også gulvet, taget, 3) Husets ydervægge lukkes ved at forbinde væggenes samlingspunkter (markeret som cylindre). Man kan også flytte, kopiere, rotere og spejle væggene. 4) Dernæst optegnes indervæggene. 5) Når vægkonstruktionerne er på plads, kan man med ét museklik tænde for rammekonstruktioner i vægge, gulv og tag. Alt placeres og dimensioneres ud fra standardregler og hensyn til husets geometri. tagudhænget og samlingerne mellem de forskellige dele, siger Geert Smed fra Factotech. I dette udviklingsprojektet har producenterne Frifeldt Huse A/S og HP3 bidraget med dokumentation af, hvordan deres konstruktioner, tegninger og arbejdsrutiner er bygget op. Deres viden er derefter blevet programmeret ind i konfiguratoren og omdannet til klart definerede elementer og regler. I projektets første fase var det især de bærende konstruktioner og deres samlinger, der blevet fokuseret på. Når tilstrækkeligt mange elementer og regler er færdigprogrammeret, viser byggeklodsprincippet for alvor sin styrke. For selvom udfaldsrummet for de enkelte konstruktionselementer, der kan modelleres i konfiguratoren, nu er klart defineret og således begrænset af regler, opstår der alligevel et meget stort antal variations-muligheder. Branchekonfiguratoren er samtidig tænkt som en åben it-platform, hvor alle interesserede producenter kan dele deres elementer. Det vil skabe nye forretningsmuligheder og øge vidensdelingen. Det fælles byggeklodsprincip sikrer, at elementerne er kompatible og kan kombineres, uden at konfigurationens mange fordele går tabt. 6) Døre og vinduer hentes fra et standardkatalog. De kan også oprettes som nye typer til det givne byggeri. Væggenes kontruktioner ændres automatisk alt efter placering. 7) Tagets parametre kan ændres manuelt. For eksempel i forhold til udhængstype, taghældning, dimensioner på kipbjælker med videre. 8) Ved hjælp af en række forskellige måder at vise konstruktionen på, kan man ændre detaljer, samlinger og flytte vægge. Branchekonfiguratoren genberegner og opdaterer automatisk alle berørte forhold. 9) Ændring af taghældning er normalt en meget ressourcekrævende ændring. Men med branchekonfiguratoren kan det gøres automatisk og selv på et meget sent tidspunkt før produktionsstart. 10) Når huset er modelleret op, kan det vises til kunde på forskellige måder, der gør det lettere at vurdere, om der skal foretages flere ændringer. 11) Når kunden og producenten er enige om, at modellen af huset er færdig, genererer branchekonfiguratoren automatisk et samlet produktionsgrundlag. Herunder konstruktionstegninger, detaljetegninger, styklister skærelister med videre. 14 15

Klart svar på kundens ønsker Om fordele i kunderelationen Hold bolden på kundens banehalvdel I et traditionelt salgs- og tilbudsforløb bruger præfab-producenter mange ressourcer på at forberede tilbuds- og tegningsmateriale. Efter det indledende salgsmøde skal sælgeren både kommunikere med tegnestuen, en ekstern ingeniør og måske også produktionen. Der skal beregnes priser, laves 3D-skitser, grundplanstegninger med videre. Og hvis kunden kommer med ændringer, skal dele af processen gentages. Dette arbejde foregår ofte på et tidspunkt, hvor kunden endnu ikke har bundet sig til købet. Det skaber en reel risiko for, at tidsforbruget er spildt, hvis kunden vælger et andet tilbud. Med en fuldt integreret branchekonfigurator ser situationen anderledes ud. For processen starter med, at sælger og kunde sammen bygger den ønskede bolig i konfiguratorens 3D-modul. Det kan både gøres helt fra bunden eller med udgangspunkt i et standardbyggeri. Antallet af elementer i konstruktionen er således kendt helt fra begyndelsen. Det samme gælder alle de informationer, der knytter sig til dem. Det betyder, at tegninger, prisoverslag og andet tilbudsmateriale kan genereres med få museklik. Producenten sparer altså store ressourcer i tilbudsfasen og kan samtidig levere tilbudsmaterialet til kunden fra dag til dag. Selv i tilfælde af mange ændringer ligger bolden næsten hele tiden på kundens banehalvdel. Det gør det nemmere for producenten at fastholde kundens opmærksomhed og skaber øget tillid, fordi hurtig respons fra producentens side signalerer høj faglig kompetence. Vores kunder indhenter ofte tilbud fra tre forskellige producenter. Så hvis der er for lang ventetid på tegninger og tilbud fra en af dem, øger det helt klart risikoen for at blive valgt fra. Erik Pedersen, Frifeldt Huse A/S Kan vi bygge det? En anden velkendt problemstilling er, at kunderne beder om tilbud på særlige tilpasninger, der senere viser sig at skabe vanskeligheder i produktionen. Producentens egne sælgere kan relativt let gå ud i produktionen og forhøre sig. Men hvis sælgeren arbejder som fri konsulent eller er ansat i en anden virksomhed, er det sværere for vedkommende at få adgang til den nødvendige viden, før kunden skal have et svar. Konsekvensen kan enten være, at kundens ønsker afvises på grund af usikkerhed, og at salget derfor tabes på gulvet, eller at de særlige tilpasninger reducerer producentens overskud. Producenten er nødt til at holde en svær balance mellem at løbe en økonomisk risiko og være fleksibel over for kunderne. Med branchekonfiguratoren bliver denne usikkerhedfaktor langt mindre. For her er den nødvendige viden om produktionsforholdene indlejret i systemet. Det skaber sikkerhed for, at der helt fra begyndelsen kun sælges realiserbare og produktionsvenlige løsninger, der kan afleveres til tiden, og som holder budgettet. 16 17

Kunderne vil kun ændre det, de kan se Købere af præfabrikerede træhuse forventer generelt stor indflydelse på, hvordan deres bolig skal indrettes. Men det er ikke alle forhold, de er interesseret i at ændre på. Deres interesser samler sig især om rumlige forhold som fx husets størrelse, ruminddeling, valg af materialer, antal vinduer/døre og deres placering. Altså de mest iøjnefaldende ting. Den del af husets konstruktion, der er skjult, har sjældent kundernes store interesse. Branchekonfiguratoren systematiserer derfor de skjulte konstruktioner, så de lettere kan masseproduceres. De rumlige forhold gøres derimod mere fleksible, så fx både inder- og ydervægge kan flyttes frit. Samtidig kan forskellige sortimenter af vinduer og døre programmeres ind i konfiguratorens katalog. På den måde får kunden en masse valgmuligheder, uden at de påvirker produktionsvenligheden, begrænser mulighederne for masseproduktion eller gør byggeriets samlede økonomi mere usikker. En anden væsentlig fordel er, at kunden med det samme kan få de ønskede ændringer at se i branchekonfiguratorens 3D-modul og få oplyst, hvad de koster. Hvordan vil huset se ud med et ekstra stuevindue? To kviste? En dobbelt havedør? Det kan både føre til mersalg og øget eftersalg. Især fordi konfiguratorens hurtige visualisering og prissætning er et effektivt salgsværktøj. Men også fordi både sælger og kunde får bedre tid til at diskutere ekstraudstyr i stedet for trivielle detaljer i de grundlæggende konstruktioner. I første omgang er udviklingen af konfiguratoren primært fokuseret på at optimere og industrialisere selve produktionsprocessen. Men på sigt vil den også få stor indflydelse på kommunikation mellem producenterne og deres kunder. Hvis vi skal flytte et vindue i et af vores standardhuse, koster det måske 50.000 kroner, fordi ændringen udløser en masse manuelt arbejde. Når branchekonfiguratoren er fuldt implementeret, vil vi praktisk talt kunne gøre det gratis. Erik Pedersen, Frifeldt Huse A/S 18 19

Komplet produktionsgrundlag på ét sekund Om fordele i produktionsleddet Fra kundemøde til færdigt hus Hurtigere og bedre salg er langt fra det eneste område, hvor branchekonfiguratoren vil kunne tilbyde præfab-producenter markante fordele. For selvom der i dag er udviklet mange andre it-løsninger på området, understøtter ingen af dem hele processen fra første kundemøde til nøglefærdigt hus. Det er netop, hvad branchekonfiguratoren gør. Automatiske materialelister vil gøre det lettere at lave præcise indkøb. Tilbehørslister vil skabe overblik over ekstra tilbehør til hvert byggeri og forhindre mangler og fejlleverancer. Leverancelister vil give kunder, der bygger dele af huset selv, præcis information om, hvilke elementer der kommer hvornår. Effektiviseringen af de mange delprocesser vil ikke alene give en bedre produktkvalitet, men også skabe et bedre materialeflow og en kortere gennemløbstid. Det er en grundtanke i udviklingsarbejdet, at branchekonfiguratoren skal understøtte øget automatisering gennem hele virksomheden. Da alle relevante informationer fra starten er knyttet til konfiguratorens digitale konstruktioner, kan den automatisk generere et komplet produktionsgrundlag på et øjeblik. Det fjerner mange af de fejl, der kan opstå, når produktionsdataene håndteres manuelt. Ved at lade branchegeneratoren udarbejde hele produktionsgrundlaget, kan præfab-producenterne spare store ressourcer på deres produktionsforberedelse. Dermed får de tre af deres største ønsker opfyldt: langt bedre styring af produktionsgrundlaget, præcis kommunikation mellem tegnestue og produktion samt større muligheder for at fordele medarbejderressourcerne anderledes. For eksempel kan branchekonfiguratoren både levere konstruktionstegninger, styklister og skærelister til produktionsmedarbejderne. Den er også forberedt til generere datafiler, der kan sendes videre til computerstyrede skæremaskiner. Det sparer arbejdskraft og giver mindre materialespild, fordi skæremaskinen selv kan beregne den optimale placering af de dele, der skal skæres ud. Brancekonfiguratoren vil ikke forbedre lidt her og en smule der. Den vil løfte hele vores arbejdsproces fra første kundekontakt til færdigt byggeri. Henrik Jørgensen, Frifeldt Huse A/S Bedømt ud fra vores erfaringer hos blandt andre Attic Group tror jeg, konfiguration vil halvere omkostningerne til præfab-producenternes forretningsprocesser. Måske kan de reduceres med 60 til 70 procent, hvis potentialet udnyttes fuldt ud. Geert Smed, Factotech Vi regner med at investere i et nyt opskæreanlæg, når konfiguratoren er klar til at levere datafiler. Anlægget kan selv justere sit skæreværktøj til hver opgave. Så slipper vi for at gøre det manuelt, og det vil måske frigøre en hel medarbejders tid og give os lavere stykomkostninger, siger Erik Pedersen, Frifeldt Huse A/S. 20 21

Her spiller branchekonfiguratoren en vigtig rolle Ensartede tegninger er gode tegninger Salgsfase 3D-modellering efter kundeønsker / Skitseforslag Der findes masser af eksempler på, at dårlig kommunikationen mellem salg, tegnestue og produktion giver anledning til alvorlige fejl. Det gælder også hos præfab-producenter, der er kommet relativt langt med at systematisere deres produkter. Tilbudsfase Kontraktfase Myndighedsfase Projektforberedelse Hovedprojekt Produktionsfasen Prisberegninger / 3D-tegninger / Grundplanstegninger / Materialelister / Lister over tilbehør Baseres på genereret materiale Udvendige tegninger af byggeriet / Tegning af placering på grund / Statikberegninger Indkøbslister af kritiske materialerv Alle former for produktions-, montage- og detaljetegninger / Indkøbslister / Skærelister / Materialelister / Datafiler til produktionsmaskiner Brug af det ensartede tegningsmateriale En typisk fejl opstår, når en kunde ønsker at tilføje en ændring, og produktionstegningerne derfor skal laves om. Tegningerne er komplicerede, og den tekniske tegner overser et sted, hvor ændringen skulle tegnes ind. Tegningene sendes videre til produktionen, der går i gang, men først senere opdager problemet. Allerværst er det, hvis fejlen ikke opdages, før elementerne skal samles ude på byggepladsen, der måske ligger flere hundrede kilometer væk. En anden fejlkilde kan være, at tegningerne aflæses forkert. Tekniske tegnere har ofte forskellige måder at udføre konstruktionstegninger på. Det skaber en større risiko for, at produktionsmedarbejderne misforstår tegningerne. Branchekonfiguratorens tegninger er derimod altid ens, fordi de bygger på de samme regler fra gang til gang. Transportfase Montagefase Efterkalkulation Beregning af maksimale dimensioner for mere effektiv transport / Tegninger over placering af løftebeslag / Leverancelister Plan over elementernes placering / Tegning over optimal placering af kran(er) Beregning af tidsforbrug og spildprocent Selvom tegnearbejdet nu er digitaliseret, foregår meget af det stadig som for 100 år siden. Hvorfor bruge tid på at tegne de samme elementer igen og igen, hvis en konfigurator kan gøre det bedre, hurtigere og billigere? Thomas Jørgensen, HP3 Fremtidige tilbygninger Effektiv projektering af nye tilbygninger 22 23

Færre udgifter til statikberegning På sigt vil branchekonfiguratoren blive i stand til at udføre statikberegninger på de modellerede konstruktioner. Men hvordan får man et computerprogram til at lave automatiske statikberegninger på huse, der aldrig er blevet konstrueret før? Det problem, er lektor Lars Christensen fra Århus Ingeniørhøjskole med til at løse. Vi startede med at definere en række worst case scenarios, der tilsammen skabte et udfaldsrum, som dækker langt de fleste enfamiliehuse. Derefter beregnede vi, hvor meget ekstra afstivning der skulle til i de ydre elementer, for at de kunne bære huset alene. Det er i virkeligheden ikke særlig meget, hvis man gør det overalt. Det betyder, at husenes indre vægge kan placeres mere frit, forklarer Lars Christensen. Den ekstra afstivning gør ikke konstruktionen ret meget dyrere eller besværligere at lave. Alligevel giver det to væsentlige fordele: Udgiften til manuelle statikberegninger reduceres, og kunderne får større frihed til at vælge, hvor de indre vægge skal stå. Konfigurator har erstattet tegnestuen Udviklingen af branchekonfiguratoren er inspireret af en lignende løsning hos Attic Group A/S, der også er udviklet af Factotech. Konfiguration er en del af forklaringen på, at Attic Group på fire år er vokset til at være Danmarks største leverandør af præfabrikerede kviste. Direktør Martin Tholstrup siger: I dag har vi stort set nedlagt vores tegnestue. En enkelt mand leverer tegninger og produktionsgrundlag til 30 produktionsmedarbejdere. Samtidig er produktionsflowet så fleksibelt og effektivt, at vi ikke behøver at masseproducere for at lave overskud. Vi kan modellere en helt ny kvist, nøjes med at producere én, køre den fra Langeland til Skagen, montere den og stadig tjene penge. 24 25

Energiberegning og Det Digitale Byggeri I dag er det et lovkrav, at der udføres energiberegninger for alle nye byggerier. Beregningerne skal laves i programmet BE06 og omfatter blandt andet forhold som opvarmning, tæthed, isolering og størrelse af glaspartier. Målet er at sikre, at alle konstruktioner, der kan modelleres i branchekonfiguratoren, overholder de gældende regler for energiforbrug i nybyggeri. Desuden skal alle relevante data kunne eksporteres direkte til BE06. Også her har Lars Christensen ydet et vigtigt bidrag til udviklings-arbejdet. Han siger: - I forhold til energiberegningerne står vi over for den samme udfordring som med statikken. Derfor har vi sørget for, at selv de mindst energirigtige konstruktioner holder sig inden for de gældende lovkrav. Det betyder i praksis, at langt de fleste huse, der projekteres i branchekonfiguratoren, vil være bedre isoleret, end myndighederne kræver. Også i forhold til Det Digitale Byggeri er branchekonfiguratoren foran udviklingen, idet den overholder alle de fremsatte krav i regeringens udspil. Det har dog ikke helt så stor betydning som snitfladen til energiberegning, fordi Det Digitale Byggeri definerer regler for digital kommunikation i byggerier, hvor mange parter samarbejder. Ved præfabrikation af træhuse er producenterne ofte alene om den samlede leverance. BE06 er mest et politisk værktøj og giver ikke noget klart billede af energistrømmene i det enkelte hus. Men det kan branchekonfiguratoren udvikles til at simulere fx ved at tage højde for huset orientering mod solen, vinduesstørrelser, materialevalg og isoleringsteknik. Lars Christensen, Århus Ingeniørhøjskole 26 27

Ny drivkraft til hele branchen Om fordele for branchens udvikling Videndeling frem for konkurrence Skal branchekonfiguratoren udvikle sig til en åben it-platform på tværs af præfab-branchen, må flere producenter selvsagt ønske at deltage. Men da det forudsætter, at de deltagende virksomheder i fremtiden deler deres konstruktionstegninger, giver branchekonfiguration uundgåeligt anledning til konkurrenceovervejelser. Stærkere leverandørforhold og øget specialisering De præfab-producenter, der vælger at basere deres leverancer på branchekonfiguration, vil få flere og friere muligheder for at interagere med hinanden. For kontaktfladen mellem dem er allerede stærkt systematiseret, og det sænker fejlfrekvensen i mulige leverandørforhold. I den målgruppeanalyse, vi gennemførte før projektet, bad vi om producenternes holdning til at dele produktionsmateriale med potentielle konkurrenter. Resultatet overraskede os en del, for 13 ud af 15 anså det ikke for noget problem. På det punkt havde vi faktisk regnet med at møde større modstand, siger Christian Niepoort fra Byggeriets Innovation. Tværtimod pegede flere af de adspurgte virksomheder på, at en fælles konfigurator kunne bruges til større vidensdeling og dermed bedre produktudvikling. En tankegang som også HP3 og Frifeldt Huse A/S nikker genkendende til. Jeg kan godt huske, at jeg i starten spurgte mig selv, om det nu var en god idé at lade de andre se vores tegninger. Men en del af de andre præfab-producenter er vi i virkeligheden ikke i direkte konkurrence med, fordi deres og vores kunder interesserer sig for vidt forskellige produkter. Så vi ser det ikke som et problem at dele tegninger. Tværtimod er konfiguration den eneste rigtige måde at komme videre på både for os selv og for branchen som helhed, siger Erik Pedersen, Frifeldt Huse A/S. Under udviklingen af branchekonfiguratoren har Frifeldt Huse A/S og HP3 i flere omgange kommenteret på hinandens konstruktioner og kommet med forslag til forbedringer. Erfaringerne tyder på, at øget vidensdeling mellem præfab-producenter har et stort uudnyttet potentiale, som indtil nu har været begrænset af konkurrencehensyn og mangel på et fælles forum for erfaringsudveksling. Alene den omstændighed, at netværkets medlemmer vil kunne bladre igennem hinandens konstruktioner, forventes at skabe grobund for inspiration og nye idéer. Hvis én producent fx anvender en delkonstruktion, der er besværlig at håndtere i egen produktion, kan der være økonomiske fordele ved at lade en underleverandør, der har et bedre egnet produktionsapparat, levere den. Producenter, der også anvender branchekonfiguration, vil få langt nemmere ved at træde ind i rollen som leverandører af fejlfrie og konkurrencedygtige delkonstruktioner. Det kan samtidig få den konsekvens, at flere præfab-producenter har mulighed for at specialisere sig på områder, hvor de råder over særlig knowhow. På samme måde som Attic Group, der satsede på kun at producere konfigurerede kviste og dermed markant øgede sin konkurrencedygtighed i denne niche. Hvem siger, at 95-100 procent af en præfabrikeret bolig skal komme fra én og samme producent? Hvorfor ikke lade dem, der er bedst til badeværelser, levere badeværelserne til andre producenters huse også? Specialiserede delkonstruktioner kan give en bedre samlet kvalitet samt højere volumen i produktionen. Christian Niepoort, Byggeriets Innovation 28 29

Hurtigere udvikling af branchestandarder Der findes i dag et væld af standarder inden for byggeriet. Standardiserede byggematerialer er både lettere at administrere, producere og montere. Men inden for præfabrikation af træhuse har der i mange år hersket en tilstand af hver virksomhed for sig selv. Det skyldes ikke mindst de særlige udfordringer ved at inddrage flere underleverancer, og at det er vanskeligt at øge omfanget af præfabrikation. En anden grund er, at præfab-producenterne som regel kan levere det meste af byggeriet selv. Derfor har der ikke været særlig anledning eller incitement til at udvikle fælles byggestandarder i samme omfang som på andre områder af dansk byggeri. Programmeringen af fælles elementer i branche-konfigu-ratoren vil bringe udvikling af fælles standarder op i et langt højere tempo. I takt med at antallet af medlemmer i branchekonfiguratorens netværk vokser, bliver det også nemmere at udnytte fordelene ved eksisterende materialestandarder. Christian Niepoort forklarer: - Hvis et større antal præfab-producenter organiserer sig omkring branchekonfiguratoren, bliver de en interessant målgruppe for leverandører af byggematerialer. Det kan således blive en vigtig konkurrenceparameter at få sine produkter gjort tilgængelige som elementer i branchekonfiguratoren, da de her vil opnå en reel fordel ved at være nemmere at føje til produktionsgrundlaget, end produkter der står udenfor. En anden mulighed er, at branchekonfiguratorens netværk kan få karakter af en indkøbsforening, som vil gøre det muligt at fællesindkøbe materialer i større mængder og til lavere priser. 30 31

Øgede eksportmuligheder På et senere tidspunkt i branchekonfiguratorens udviklingsplan er det meningen, at systemet skal markedsføres over for præfab-producenter i andre lande. Fx har Sverige mange traditioner for præfabrikation af træhuse, men anvender ingen systemer af branchekonfiguratorens kaliber. Derfor kan systemet i sig selv blive en eksportvare. Udbredelsen til andre lande vil samtidig åbne nye døre for de danske producenter, der allerede har skiftet til branchekonfiguration. Det vil især kunne give øgede afsætningsmuligheder, fordi branchekonfiguratoren vil fungere som et interaktivt salgskatalog på tværs af landegrænser. I den situation, hvor en dansk præfab-producent ønsker at satse på egen tilstedeværelse på et udenlandsk marked, er det også en fordel, hvis der i det pågældende land findes virksomheder, der anvender branchekonfiguratoren. For så kan lokal produktion startes op med hjælp fra sikre lokale underleverandører uden høje startomkostninger til egen fabrik. Arkitekterne vil gerne være med De præfabrikerede boligers æstetiske udtryk har allerede nu meget stor betydning for, hvor godt de sælger. Men da branchekonfiguration vil gøre præfabproducenternes forretningsgange og produktionsstyring mere ens, bliver husenes arkitektur i de kommende år en endnu vigtigere konkurrenceparameter. I stedet for at konkurrere på materialepriser og lønninger, vil kampen om kundernes gunst i højere grad dreje sig om, hvordan husene ser ud, og i hvilket omfang de kan konfigureres efter kundernes ønsker. Derfor er kontaktfladen til arkitekterne vigtig for, at branchekonfiguration bliver en succes. Lektor Per Kortegaard fra Århus Arkitektskole og Torben Skovbjerg Larsen fra arkitektfirmaet AART deltager begge i udviklingen af branchekonfiguratoren. De ser store muligheder i at tænke arkitekternes rolle ind i udviklingsarbejdet. Især for at sikre, at systemet ikke kun bliver et rent teknisk værktøj, men også en løsning, der understøtter arkitekternes behov i arbejdet med konfigurerbart byggeri. I betragtning af de muligheder branchekonfigu-ration har at byde på, handler det ikke om at stille sig selv spørgsmålet: Tør vi hoppe med på vognen?. Det er mere relevant at spørge: Tør vi lade være? Martin Tholstrup, Attic Group 32 33

Det kan fx ske ved at gøre det muligt at modellere et byggeri i en digital højdemodel af den grund, huset senere skal bygges på. Det vil gøre det nemmere for arkitekten at tænke udsigt, rumfordeling og placering af vinduespartier sammen i en harmonisk helhed. Per Kortegaard har i en årrække forsket i konfigurerbar arkitektur. Han er ikke i tvivl om, at konfiguration er på hastig fremmarch, og at arkitekter bør spille en aktiv rolle i processen. Der er i princippet ikke noget nyt i, at arkitekter udstikker de overordnede spilleregler for et byggeri og derefter lader brugerne træffe deres egne valg inden for de givne rammer. I 60 erne opstod der mange politisk motiverede eksempler på den konstellation, fordi tidsånden var, at byggeriet skulle demokratiseres. Den gang flyttede man rundt på træklodser i modeller, men tankeprocessen bag var nøjagtig den samme som i dag. Værktøjerne er blot blevet langt mere raffinerede. De nuværende huskøberes stigende behov for selv at bestemme, hvordan deres bolig skal se ud, kan ifølge Per Kortegaard forklares som en del af samfundsudviklingen. I starten af dette århundrede fejrede industrialiseringen store triumfer, men efterhånden var det ikke nok blot at producere billige varer. De skulle også have en symbolsk værdi, der primært blev skabt gennem reklame og branding. For mange produkter i dag er høj symbolværdi heller ikke tilstrækkeligt. Forbrugerne vil i stigende grad være med til at præge, påvirke og udforme produktet ud fra deres individuelle præferencer. Kort sagt: at gøre det til deres eget. Det gør vi fx ved at vælge farve og ekstraudstyr, når vi køber en ny bil. Eller når vi via internettet selv designer, hvordan de nye løbesko skal se ud. De præfab-producenter, der forstår at komme den tendens i møde, bliver ifølge Per Kortegaard fremtidens vindere. Men også af andre grunde mener han, at konfiguration er et vigtigt udviklingsområde for arkitekter: - Man skal huske, at der er andet end operahuse og skyskrabere i verden, selvom de giver tegnestuerne stor prestige. Hvis konfiguration kan bidrage til at gøre almindelige familieboliger bedre, billigere og mere fleksible, så er det arkitekternes ansvar at styrke den udvikling efter bedste evne. Industrialisering behøver ikke betyde, at man vender ryggen til vigtige arkitektoniske grundprincipper. Men det kræver, at der satses på tværfagligt samarbejde, og derfor er vi med i udviklingen af branchekonfiguratoren, siger Per Kortegaard. Det ville være håbløst, hvis vi som arkitekter fravælger konfiguration, fordi den ikke giver os total kreativ frihed. Her er chancen for at løfte kvaliteten og konkurrencedygtigheden af privat boligbyggeri til et væsentligt højere niveau. Den bør vi gribe med begge hænder. Torben Skovbjerg Larsen, AART 34 35

Afslutning og status Ved afslutningen af udviklingsprojektets fase 1 i december 2008 har Frifeldt Huse A/S og HP3 modtaget den første fulde version af branchekonfiguratoren. Den er således klar til at blive implementeret i de to producenters daglige drift. Det forventes at ske i starten af 2009. I fase 2 skal der især fokuseres på at inddrage flere producenter i branchekonfiguratorens netværk og udvikle videre på de fælles byggestandarder. Dialogen med nye potentielle netværksmedlemmer er i gang, og flere virksomheder har allerede givet udtryk for interesse. Partnere Factotech ApS Byggeriets Innovation Frifeldt huse Attic Group A/S HP3 I kraft af sit store udviklingsarbejde er det ved starten på fase 2 Factotech, der ejer systemet. Det er dog hensigten, at netværkets medlemmer gennem investering i den fortsatte udvikling kan blive medejere af systemet. Det er afgørende for netværkets succes, at medlemmerne alle får stor indflydelse på, hvordan branchekonfiguratoren og de fælles standarder skal videreudvikles, og dette behov er Factotech forberedt på at imødekomme. Blandt de mange udvidelsesmuligheder er elementer til terrasser, sokler, møbler/inventar, spær, skalmure, tegl og byggeri i flere etager. Det kan også være anvendelse af fotorealistiske billeder eller mulighed for at placere hus på grund. Der kan også blive tale om nye moduler for integration med AutoCAD, projektstyring, indkøb samt produktions- og transportplanlægning. Interessenter AART Ingeniørhøjskolen i Århus DI International Business Development Kragelund Kommunikation Autodesk Center for Industrial Production, Aalborg University Kragelund Kommunikation Arkitektskolen i Århus I fase 3, der forventes at gå i gang ultimo 2009, skal branchekonfiguratoren markedsføres på udenlandske markeder. Rækkefølgen er endnu ikke vedtaget, men især det svenske og amerikanske marked er i fokus. For mere information om konfigurationsløsningen, kontakt venligst: Geert Smed, direktør Factotech, Ellemosen 3C, 8680 Ry Tlf: 87 88 04 40 Mobil: 22 47 68 46 Email: gbs@factotech.dk www.factotech.dk 36 37

Om Byggeriets Innovation Byggeriets Innovation er et led i Fonden Realdanias strategi for fokusområdet Bygge riets fremtid. Byggeriets Innovation støtter virksomhedsdrevne udviklingsprojekter. Byggeriets Innovation samarbejder med danske og udenlandske virksomheder, der ønsker at medvirke til byggeriets strategiske udvikling. Vi støtter især grupper af virksomheder, der sammen danner innovationskonsortier og udvikler sammenhængende løsninger på tværs af eksisterende fagog virksomhedsgrænser. Vi støtter konsortierne på de første etaper af ruten fra tidlig idé til kommerciel bæredygtighed.