VEDLIGEHOLDELSE AF VEJBELÆGNINGER I HEDENSTED KOMMUNE 214-218 NUVÆRENDE TILSTAND OG BUDGETBEHOV
2 af 28
3 af 28 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ... 4 Datagrundlaget... 4 Asfaltslidlagene: Tilstand og udvikling... 4 BAGGRUND... 5 1. VEJNETTET... 6 1.1. Længder og arealer af befæstede veje... 6 1.2. Tilstanden i dag... 7 2. UDVIKLING AF SLIDLAGENES TILSTAND... 9 2.1. Trafikveje på land... 12 2.2. Trafikveje i by... 14 2.3. Lokalveje på land... 16 2.4. Lokalveje i by... 18 2.5. Konklusion... 2 BILAG... 21 A. Optimeringsværktøjet: vejman.dk/belægningsoptimering... 21 1. Hvad bruges vejman.dk/belægningsoptimering til?... 21 2. Opsætning... 21 B. Generelt om veje og deres vedligeholdelse... 25 1. Vejens opbygning/funktioner... 25 2. Nedbrydning... 25 3. Vejbelægningens tilstand... 27 Udarbejdet af: Vejdirektoratet, Befæstelsesafdeling 21. februar 214 (Version 3)
4 af 28 RESUMÉ Hedensted Kommune har gennemført en række hovedeftersyn på sit vejnet i 211, 212 og 213. De nye hovedeftersynsdata er indført i Hedensted Kommunes vejforvaltningssystem vejman.dk/belægningsoptimering. Denne rapport dækker kørebanebelægningerne i kommunen. Datagrundlaget Hovedeftersynet er foretaget på kørebanernes slidlag. Asfaltbelægningerne på stier og fortove er således ikke medtaget, og udgifter til vedligehold af disse er ikke medtaget i beregninger af budgetbehov. Det befæstede vejnet, som analyseres i denne rapport, består af ca. 96 km vej, som rummer ca. 5 mio. m 2 belægning. De hovedeftersynsdata, som optimeringsarbejdet tager udgangspunkt i, danner et meget godt grundlag: Over 99 % af vejnettet kan betragtes som dækket af hovedeftersyn eller belægninger, som er under 3 år gamle. Asfaltslidlagene: Tilstand og udvikling Overordnet set er asfaltslidlagene på nuværende tidspunkt i en god tilstand. Det gennemsnitlige skadespoint, som er udtryk for slidlagenes tilstand jo lavere des bedre tilstand ligger for Hedensted Kommune på 1,67 (værdi pr. ultimo 213). Det er dog vigtigt at understrege, at dette tal blot er et gennemsnit for hele vejnettet, og at der kan være mange variationer mellem de enkelte strækninger. Derudover er hovedeftersynet et visuelt eftersyn, hvor kun de visuelle skader i det øverste asfaltlag slidlaget registreres. Eventuelle bæreevneproblemer kan således godt være til stede på trods af et slidlag i god stand. For at give et mere detaljeret billede af vejnettets tilstand og udvikling har vi valgt at dele vejnettet op i 4 overordnede klasser: Trafikveje/Lokalveje i hhv. by og land. Hvis man vil bruge en generel strategi for udbedring af skader på vejnettet, skal der bruges et beløb, som overskrider det, der er til rådighed på reparationsbudgettet. Derfor er der blevet lavet en reparationsstrategi, som afspejler virkeligheden i kommunen og i højere grad lader skader ligge til senere reparation. Det er ved en række simuleringer vist, at der skal bruges i gennemsnit ca. 32 mio. kr./året, hvis der ønskes en generel forbedring til og fastholdelse af vejnettets tilstand på et højt kvalitetsniveau. Ønskes tilstanden af vejnettet at fastholdes på nuværende niveau, vil det kræve et gennemsnitsligt årligt budget på ca. 25 mio. kr.
5 af 28 BAGGRUND Hedensted kommunen har anmodet Vejdirektoratet om at bistå med udarbejdelse af en strategi for vedligeholdelsesarbejderne i de kommende år. Rapporten dækker perioden 214-218. På baggrund af de foreliggende oplysninger i databaserne, samt oplysninger fremkommet ved hovedeftersyn, har Vejdirektoratet udført optimeringer i vejman.dk / belægningsoptimering, med henblik på fremstilling af forskellige budgetscenarier, og konsekvenserne på slidlagenes tilstandsudvikling. Vejdirektoratet anbefaler, at der samlet laves hovedeftersyn på vejenes slidlag hvert 3 år med 1 / 3 af vejnettet hvert år med henblik på at sikre, at data omkring vejnettets tilstand er pålidelige. I Hedensted Kommune er 99 % af vejnettet dækket af data, som er mindre end 3 år gamle, hvilket sikrer et meget godt grundlag for optimeringerne. Figuren nedenfor viser årstallene for de hovedeftersyn, som er medtaget i vurderingerne i denne rapport. Slidlag 211-213 som ikke behøver hovedeftersyn i 213 66 km 7% Hovedeftersynsdata Hovedeftersyn <21 7 km 1% Hovedeftersyn 211 261 km 27% Hovedeftersyn 213 374 km 39% Hovedeftersyn 212 254 km 26% Figur 1 - Årstal for de hovedeftersyn, som indgår i disse beregninger Til brug for arbejdet har Hedensted Kommune leveret relevante oplysninger omkring belægningskatalog, reparationskatalog, samt reparationsstrategier. Formålet med denne rapport er at vurdere et budgetbehov baseret på gennemsnitslige skadespointsniveauer. Resultaterne er baseret på optimeringer, hvor der er for udvalgte strækninger er indsat krav om udlægning af slidlag et bestemt år ( tvangsløsninger ). Dette er på de strækninger der har en Kombi-belægning, og hvor man allerede nu ved, at der skal budgetteres med udlægning af slidlag.
6 af 28 1. VEJNETTET 1.1. LÆNGDER OG AREALER AF BEFÆSTEDE VEJE Det analyserede vejnet i Hedensted Kommune består af 962 km vej, svarende til ca. 5 mio. m 2 belægning. Vejene er delt op i følgende vejklasser: Forkortelse Registrerede vejklasser i Længde Areal (m 2 ) Hedensted Kommune (km) TGL Trafikvej, gennemfart land 116,4 823.183 TFL Trafikvej, fordeling land 121,3 651.124 TPB Trafikvej, primær by 3,4 2.16 TSB Trafikvej, sekundær by 5,5 362.138 LPL Lokalvej, primær land 516, 2.168.977 LSL Lokalvej, sekundær land 8,2 39.252 LPB Lokalvej, primær by 92,2 59.755 LSB Lokalvej, sekundær by 53,8 321.826 I alt, Hedensted Kommune 961,8 km 4.977.415 m 2 Tabel 1 - Oversigt over Hedensted Kommunes vejnet. Kilde: vejman.dk/belægningsoptimering. En opdeling i trafikveje/lokalveje i hhv. by og land giver følgende billede: Lokalveje i by 145,9 km 15% Trafikveje på land + motortrafikvej (,4 km) 238 km 25% Trafikveje i by 54 km 6% Lokalveje på land 524,2 km 54% Figur 2 Længdefordeling i overordnede vejklasser
7 af 28 1.2. TILSTANDEN I DAG Hovedeftersynet er foretaget på asfaltbelægningerne på kørebanerne. Stierne og fortovene er således ikke omfattet af hovedeftersynet eller resultaterne i denne rapport. Hovedeftersynet er et visuelt eftersyn, hvor de visuelle skader i det øverste asfaltlag slidlaget registreres. Dybereliggende skader i vejens bærelag kan således ikke registreres direkte, men registreringen muliggør en indirekte vurdering af eventuelle skader i bærelagene. På baggrund af de registrerede belægningsskader og deres alvorlighed og omfang beregner vejman.dk/belægningsoptimering et skadespoint på hver strækning. Jo mere skadet en vejstrækning er, des højere bliver skadespointet. Et nyt slidlag vil derfor have et skadespoint på, mens et slidlag med et skadespoint over 4 er i en kritisk tilstand og bør betyde at man overvejer enten en istandsættelse eller en reparation af vejen. Et skadespoint over 9 er udtryk for en nedslidt vejbelægning. Der er en direkte relation mellem skadespointstallet og reparationsudgifterne til en given strækning. Når det er blevet valgt at udtrykke vejenes nuværende tilstand i skadespoint, hænger det sammen med, at skadepoint er en sammenlignelig størrelse. Der er ikke et specifikt niveau for, hvor på skalaen en kommune som Hedensted Kommune bør ligge. Det er en beslutning, der skal tages i det politiske system og den tekniske administration. Det er dog Vejdirektoratets generelle erfaring, at de fleste kommuner ligger på et gennemsnitligt skadespoint mellem 1 og 2 for deres samlede vejnet. Figur 3: Overblik over skadespointsniveauerne i Hedensted Kommune. Farverne afspejler de beregnede skadespoint uden fremskrivning
8 af 28 Nedenstående tabel viser det gennemsnitlige skadespoint opgjort for de forskellige vejklasser: Forkortelse Registrerede vejklasser Gennemsnitsligt skadespoint (fremskrevet til ultimo 213) TGL Trafikvej, gennemfart land,8 TFL Trafikvej, fordeling land 1,32 TPB Trafikvej, primær by,41 TSB Trafikvej, sekundær by 1,39 LPL Lokalvej, primær land 1,85 LSL Lokalvej, sekundær land 4,35 LPB Lokalvej, primær by 2,2 LSB Lokalvej, sekundær by 2,44 P P-pladser og sideanlæg 2,96 MT Motortrafikvej,2 Tabel 3 - Gennemsnitsligt skadespoint på de forskellige vejklasser. Værdierne er fremskrevet, således at de giver tilstandsniveauet pr. ultimo 213. For det samlede vejnet giver dette et gennemsnitligt skadespoint på 1,67. En opdeling i overordnede vejklasser (Trafikveje/Lokalveje Land/By) giver følgende middelskadespoint: Trafikveje på land Trafikveje i by 1,3 1,34 Lokalveje på land Lokalveje i by 1,9 2,29 Tabel 4 Gennemsnitsligt skadespoint på de overordnede klasser (trafikveje/lokalveje i hhv. by/land) Værdierne er fremskrevet, således at de giver tilstandsniveauet pr. ultimo 213.
9 af 28 2. UDVIKLING AF SLIDLAGENES TILSTAND Formålet med optimeringen er at prioritere belægningsarbejderne og vurdere udviklingen i vejenes tilstand over de næste fem år. Vejnettet er blevet delt op i 4 overordnede klasser: Trafikveje/lokalveje i hhv. by og land. Dette er for at få et differentieret kvalitetsniveau for de forskellige vejklasser. Det er ikke nødvendigt at de små lokalveje vedligeholdes til samme kvalitetsniveau som de større trafikveje med væsentlig mere trafik. Der beregnes på to scenarier: Et der fastholder den nuværende gennemsnitslige tilstand og en hvor tilstanden hæves til et højere kvalitetsniveau. Fastholdelsen af tilstanden på det nuværende niveau kræver et samlet gennemsnitligt budget på ca. 25 mio. kr./året. Ønskes tilstandsniveauet forbedret til et højere kvalitetsniveau vil det kræve et gennemsnitsligt budget på ca. 32 mio. kr./året. Tabellen nedenfor viser det nuværende tilstandsniveau (skadespoint) og et indsatsforslag for de overordnede vejklasser. For at opnå et højt kvalitetsniveau foreslås der, at tilstanden forbedres på trafikveje i by og land samt på lokalveje i by. Tilstanden på lokalveje på land er på et godt niveau i forhold til denne vejklasse, og skal derfor fastholdes. Trafikveje Land Trafikveje By Højt kvalitetsniveau Nuværende niveau Budget/år Budget/år,85 1,5 mio. kr. 1 3,55 mio. kr. 1,3 7,5 mio. kr. 1,34 2,9 mio. kr. Lokalveje Land Lokalveje By Højt kvalitetsniveau Nuværende niveau Budget/år 1,9 1 mio. kr. Middelskadespoint Middelskadespoint Middelskadespoint Middelskadespoint Budget/år 1,5 8 mio. kr. 2,29 4,5 mio. kr. Tabel 5 Budgetoverblik på de overordnede vejklasser (trafikveje/lokalveje i hhv. by/land) Disse beløb er gennemsnitslige årlige beløb, som er baseret på en 5 årig optimering, hvor belægningsoptimeringssystemet beregner den optimale løsning (den optimale løsning bruger forskellige budgetniveauer i løbet af perioden 214-218, og på baggrund af disse budgetter laves en simulering med et fast gennemsnitsligt årligt budget).
1 af 28 Graferne i afsnit 2.1. til 2.4 viser både den optimale løsning og simuleringen med et fast årligt beløb. Når resultaterne for de overordnede vejklasser bliver lagt sammen, får man følgende resultat: Forbedring til højt kvalitetsniveau 6, mio. kr. 5, mio. kr. Lokalveje i by (Skadespoint 1,5) 4, mio. kr. 3, mio. kr. 2, mio. kr. 1, mio. kr., mio. kr. 26,2 mio. kr. 1,6 mio. kr. 5,2 mio. kr. 1,2 mio. kr. 52,2 mio. kr. 5, mio. kr. 9,9 mio. kr. 3,5 mio. kr. 7,1 mio. kr. 5,1 mio. kr. 4,7 mio. kr. 9,7 mio. kr. 11,5 mio. kr. 3, mio. kr. 6,7 mio. kr. 9, mio. kr. 3, mio. kr. 2,7 mio. kr. 11,7 mio. kr. 9,7 mio. kr. 9,9 mio. kr. 214 215 216 217 218 25,5 mio. kr. 29,5 mio. kr. 28,9 mio. kr. 28,3 mio. kr. Lokalveje på land (Skadespoint 1,9) Trafikveje i by (Skadespoint 1,) Trafikveje på land (Skadespoint,85) Gennemsnit: 32,9 mio. kr./år Figur 4a Budgetoverblik 214-218: Forbedring til et højt kvalitetsniveau Fastholdelse på nuværende niveau 3, mio. kr. 25, mio. kr. 2, mio. kr. 15, mio. kr. 1, mio. kr. 5, mio. kr., mio. kr. 4,6 mio. kr. 3, mio. kr. 1,6 mio. kr. 9,9 mio. kr. 2,2 mio. kr. 2,5 mio. kr. 5,1 mio. kr. 9,7 mio. kr. 3,9 mio. kr. 6,5 mio. kr. 6,2 mio. kr. 6,9 mio. kr. 4,4 mio. kr. 11,5 mio. kr. 7, mio. kr. 9, mio. kr. 2,6 mio. kr. 2,9 mio. kr. 9,3 mio. kr. 8,7 mio. kr. 214 215 216 217 218 23,9 mio. kr. 21,6 mio. kr. 25,6 mio. kr. 27,8 mio. kr. 27,6 mio. kr. Lokalveje i by (Skadespoint 2,29) Lokalveje på land (Skadespoint 1,9) Trafikveje i by (Skadespoint 1,34) Trafikveje på land (Skadespoint 1,3) Gennemsnit: 25,3 mio. kr./år Figur 4b Budgetoverblik 214-218: Fastholdelse på nuværende kvalitetsniveau
11 af 28 Det er vigtigt at understrege, at ovenstående årlige gennemsnitlige budgettal er baseret på optimeringer, der giver varierende beløb igennem årene i perioden 214-218. Formålet er at give et udgangspunkt for det videre arbejde med udarbejdelse af konkrete slidlagsplaner. F.eks. kan man se på figur 4b (side 1), at forbedringen til et højt tilstandsniveau vil kræve et budget på ca. 52 mio.kr. i 214, og lavere budgetter de følgende år.
12 af 28 2.1. TRAFIKVEJE PÅ LAND Nuværende kvalitetsniveau: Middelskadespoint = 1,3 Forbedring til højt kvalitetsniveau: Middelskadespoint =,85 Figur 5: Overblik over skadespointsniveauerne på trafikveje på land. Farverne afspejler de beregnede skadespoint uden fremskrivning Den generelle tilstand på trafikveje på land kan betragtes som god, med et gennemsnitsligt skadespoint på 1,3 for 238 km veje. Da disse veje har en høj trafikbelastning er det vigtigt, at kvalitetsniveauet ligger højt, både i gennemsnit men også for de enkelte strækninger. Følgende figurer viser optimeringsresultaterne for hhv. en forbedring til et højt kvalitetsniveau, og fastholdelse på det nuværende niveau, som kan betragtes som godt.
13 af 28 Forbedring til højt kvalitetsniveau: Middelskadespoint =,85 Den idéelle løsning Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 12.. 1.. 1,4 1,2 8.. 1 6.. 4.. Skadespoint,8,6 2..,4 Forstærkning Reparation Slidlag,2 Løsning med konstant årligt budget på 1,5 mio. kr./året Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 12.. 1,4 1.. 1,2 8.. 1 6.. 4.. 2.. Skadespoint,8,6,4,2 Forstærkning Reparation Slidlag Fastholdelse af tilstanden på det nuværende niveau: Middelskadespoint = 1,3 Den idéelle løsning Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 1.. 1,4 8.. 6.. 4.. Skadespoint 1,2 1,8,6 2..,4,2 Forstærkning Reparation Slidlag Løsning med konstant årligt budget på 7,5 mio. kr./året Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 8.. 1,4 7.. 6.. 5.. 4.. 3.. Skadespoint 1,2 1,8,6 2..,4 1..,2 Forstærkning Reparation Slidlag
14 af 28 2.2. TRAFIKVEJE I BY Nuværende kvalitetsniveau: Middelskadespoint = 1,34 Forbedring til højt kvalitetsniveau: Middelskadespoint = 1, Figur 6: Overblik over skadespointsniveauerne på trafikveje i by. Farverne afspejler de beregnede skadespoint uden fremskrivning Trafikveje i by er også i en god tilstand: Middelskadespoint på 1,34 for ca. 54 km veje. Ligesom trafikveje på land anbefales der, at skadespointet holdes så lavt som muligt i gennemsnittet, men også for de enkelte strækninger. Følgende figurer viser optimeringsresultaterne for hhv. en forbedring til et højt kvalitetsniveau (middelskadespoint på 1,), og fastholdelse på det nuværende niveau.
15 af 28 Forbedring til højt kvalitetsniveau: Middelskadespoint = 1, Den idéelle løsning Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 6.. 1,6 5.. 4.. 3.. 2.. 1.. Skadespoint 1,4 1,2 1,8,6,4,2 Reparation Slidlag Løsning med konstant årligt budget på 3,55 mio. kr./året Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 4.. 1,6 3.5. 1,4 3.. 1,2 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. Skadespoint 1,8,6,4,2 Reparation Slidlag Fastholdelse af tilstanden på det nuværende niveau: Middelskadespoint = 1,34 Den idéelle løsning Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 4.. 1,6 3.5. 1,4 3.. 1,2 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. Skadespoint 1,8,6,4,2 Reparation Slidlag Løsning med konstant årligt budget på 2,9 mio. kr./året Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 3.2. 1,6 2.8. 1,4 2.4. 1,2 2.. 1.6. 1.2. Skadespoint 1,8,6 8. 4.,4,2 Reparation Slidlag
16 af 28 2.3. LOKALVEJE PÅ LAND Nuværende kvalitetsniveau fastholdes: Middelskadespoint = 1,9 Figur 7: Overblik over skadespointsniveauerne på lokalveje på land. Farverne afspejler de beregnede skadespoint uden fremskrivning Den generelle tilstand på lokalveje på land kan ses som meget god for denne type veje, med et middelskadespoint på under 2 (1,9) for ca. 525 km veje. Der foreslås derfor, at tilstanden fastholdes på det nuværende niveau. Belægningsoptimeringsprogrammet beregner ikke forstærkningsløsninger på lokalveje. Der skal derfor tillægges et beløb til forstærkning udover det beløb programmet kommer frem til. Der afsættes årligt 1,5 mio. kr. til forstærkning på lokal veje på land. Fastholdelse af det nuværende kvalitetsniveau vil kræve et gennemsnitsligt beløb på ca. 1 mio. kr./året. For ca. 2/3 del af arealerne (62 %) ligger skadespointet på et godt niveau under 2, mens ca. 15 % af arealerne ligger på et kritisk (skadespoint over 4 eller uacceptabelt niveau (skadespoint over 9) og kræver behandling.
17 af 28 Fastholdelse på nuværende kvalitetsniveau (godt niveau): Middelskadespoint = 1,9 Den idéelle løsning UDEN FORSTÆRKNINGSLØSNINGER Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 1.. 8.. 6.. 4.. 2.. Skadespoint 2,4 2 1,6 1,2,8,4 Reparation Slidlag Løsning med konstant årligt budget på 8,5 mio. kr./året UDEN FORSTÆRKNINGSLØSNINGER Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 1.. 8.. 6.. 4.. 2.. Skadespoint 2,4 2 1,6 1,2,8,4 Reparation Slidlag
18 af 28 2.4. LOKALVEJE I BY Nuværende kvalitetsniveau: Middelskadespoint = 2,29 Forbedring til højt kvalitetsniveau: Middelskadespoint = 1,5 Figur 8: Overblik over skadespointsniveauerne på lokalveje på land. Farverne afspejler de beregnede skadespoint uden fremskrivning Middelskadespointet for lokalveje i by vurderes som lidt højt i forhold til denne type veje (Middelskadespoint = 2,29 for ca. 146 km vej). Her er vores forslag at forbedre tilstandsniveauet til et middelskadespoint på 1,5. Mens det vil kræve 4,5 mio. kr./året til at fastholde det nuværende tilstand, vil det kræve næsten det dobbelte (8 mio./året) for at forbedre tilstanden til et højt kvalitetsniveau.
19 af 28 Forbedring til højt kvalitetsniveau: Middelskadespoint = 1,5 Den idéelle løsning Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 28.. 24.. 2.. 2,8 2,4 2 16.. 12.. 8.. 4.. Reparation Slidlag Skadespoint 1,6 1,2,8,4 Løsning med konstant årligt budget på 8 mio. kr./året Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 8.. 2,8 7.. 6.. 5.. 4.. 3.. Skadespoint 2,4 2 1,6 1,2 2..,8 1..,4 Reparation Slidlag Fastholdelse af tilstanden på det nuværende niveau: Middelskadespoint = 2,29 Den idéelle løsning Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 8.. 2,8 7.. 6.. 5.. 4.. 3.. Skadespoint 2,4 2 1,6 1,2 2..,8 1..,4 Reparation Slidlag Løsning med konstant årligt budget på 4,5 mio. kr./året Kr. Løsningsforslag Gennemsnitlig skadespoint 4.5. 4.. 3.5. 3.. 2.5. 2.. 1.5. 1.. 5. Skadespoint 2,8 2,4 2 1,6 1,2,8,4 Reparation Slidlag
2 af 28 2.5. KONKLUSION Optimeringerne udført i afsnit 2.1. til 2.4. viser, at Hedensted Kommunes vejnet samlet set er i god stand. De hovedeftersynsdata, som danner grundlaget for beregningerne er derudover i god kvalitet (over 99 % af vejnettet dækket af hovedeftersyn eller slidlag, som er under 3 år gamle). En opdeling i overordnede klasser viser, at trafikveje på land og by, samt lokalveje på land ligger på et godt tilstandsniveau, mens lokalveje i by er på et acceptabelt niveau og kan forbedres. På baggrund af de udførte beregninger kan følgende scenarier foreslås: Scenarie Detaljer Gennemsnitsligt budget i perioden 214-218 1 - Fastholdelse af det samlede vejnet på nuværende tilstandsniveau Trafikveje på land og by, samt lokalveje på land fastholdes på nuværende tilstandsniveau. Lokalveje i by fastholdes på et acceptabelt niveau. Ca. 25 mio. kr./år 2 - Forbedring af lokalveje i by. De øvrige klasser fastholdes på nuværende niveau. 3 - Forbedring af det samlede vejnet til et højt tilstandsniveau Trafikveje på land og by, samt lokalveje på land fastholdes på nuværende tilstandsniveau. Lokalveje i by forbedres til et højt tilstandsniveau (middelskadespoint på 1,5). Tilstandsniveauet på trafikveje forbedres således at middelskadespointet ligger på 1 eller under. Lokalveje i by forbedres (middelskadespoint 1,5). Lokalveje på land fastholdes på nuværende niveau, som allerede er godt (skadespoint under 2). Ca. 28,5 mio. kr./år Ca. 32 mio. kr./år Alle 3 scenarier sikre som minimum en fastholdelse af den nuværende gennemsnitlige tilstand på vejene. Vores anbefaling vil være at fastholde tilstanden på trafikvejene både i by og på land, samt fastholde tilstanden på lokalveje på land, men forbedre tilstanden for lokalveje i by (scenarie 2).
21 af 28 BILAG A. OPTIMERINGSVÆRKTØJET: VEJMAN.DK/BELÆGNINGSOPTIMERING 1. Hvad bruges vejman.dk/belægningsoptimering til? Vedligeholdelsessystemet vejman.dk/belægningsoptimering er et internet baseret edb-program udviklet af Vejdirektoratet til brug for de tekniske forvaltninger i kommunerne. Registrering af vejnettet og tilstandsvurderingerne i et vedligeholdelsessystem har 4 overordnede funktioner; 1. Kommunen får et overblik over sit vejnet, dets belægninger, arealerne af de enkelte vejelementer, vejklasserne osv. 2. Kommunen kender løbende til tilstanden på vejnettet og kan sammenligne udviklingen over år, ligesom det er muligt, at sammenligne vejnettet med andre kommuners, 3. Kommunen kan tilrettelægge en vedligeholdelsesstrategi, hvor den mest optimale brug af reparationer, forstærkninger og nye slidlag på hver enkelt strækning besluttes, planlægges og udbydes, 4. Kommunen kan tilrettelægge en vedligeholdelsesstrategi for en årrække, hvor omfanget af forskellige arbejder, budgetbehov og tilstandsudvikling tages med som en parameter i vurderingerne. vejman.dk/belægningsoptimering kan beregne udviklingen af vejnettets tilstand ved forskellige budgetstørrelser. Dette gøres blandt andet på baggrund af nedbrydningsmodeller for de forskellige slidlagstyper. Modellerne er fremkommet gennem studier af danske asfaltbelægninger i kommunerne. Udover overstående anvendelsesmuligheder er systemet også et vigtigt instrument i forbindelse med dokumentation af indsatsen på vedligeholdelsesområdet. Der vil i fremtiden blive stillet øgede krav til dokumentation af, hvilket udbytte kommunerne får af de penge der bruges til vejvedligeholdelse. 2. Opsætning I vejman.dk/belægningsoptimering regnes der på alle løsninger for alle strækninger med hensyn til reparation, forstærkning eller nyt slidlag. Til beregningerne bruges nogle forudbestemte parametre. Vejdirektoratet på baggrund af forskning og erfaringer udvalgt og indsat en række standard parametre. Nogle af de mest centrale parametre i optimeringsprogrammet er oplysninger omkring slidlagsog reparationsomkostninger. Hedensted Kommune har oplyst priser, mens Vejdirektoratet har indført specifikationer på de anvendte slidlagstyper. Priserne er aktuelle overslagspriser, som afspejler markedet, og der kan derfor være afvigelser i disse ved indhentning af tilbud. Nedenstående tabel viser en oversigt over de priser for nye slidlag, som er anvendt i forbindelse med optimering af vejnettet i Hedensted Kommune. Priserne er ekskl. følgearbejder. Der lægges
22 af 28 15 % oveni for både lokal- og trafikveje på land. For lokalveje i by lægges der 75 % oveni og for trafikveje by 5 %. Navn Specifikation Pris (kr./m 2 ) Anvendelse M TGL TFL TPB TSB LPL LPB LSL LSB P AB-P 5 5 X X X X X X X AB-P 6 57 X X X X X X X X X X Combi 11 68 X X X X X X Combi 9 58 X X X X X X EOB 8/11 29 X X X GAB 11 65 X X X X X X GAB 9 55 X X X X X X PA-P 5 5 X X X X X X X Remix 58 X X X X X X X Remix + 7 X X X X X X SMA-P 45 52 X X X X X SMA-P 6 61 X X X X X X TB k 35 kg 37 X X X X Forkortelser: M: Motortrafikvej, TGL: Trafikvej Gennemfart Land, TFL: Trafikvej Fordeling Land, TPB: Trafikvej Primær By, TSB: Trafikvej Sekundær By, LPL: Lokalvej Primær Land, LPB: Lokalvej Primær By, LSL: Lokalvej Sekundær Land, LSB: Lokalvej Sekundær By, P: P-plads, sideanlæg Reparationspriserne er oplyst i tabellen nedenfor: Metode Pris (kr./enh.) Enhed Bassinfræsning med ilægning af varmblandet asfalt 2 m 2 Reparation af cyklesti, m2 5 m 2 Forsegling 1 m 2 Reparation af fortov, m2 25 m 2 Håndlapning 2 ton Kantforstærkning 12 lbm Hævning af kantsten, lbm 35 lbm Maskinafretning 125 ton Planfræsning 25 m 2 Partiel OB 25 m 2 Partiel remixing 65 lbm Revneforsegling 19 lbm Regulering af riste og dæksler 15 stk Sporopretning med maskin PA/GAB 2 lbm
Reparationsstrategi for trafikveje: SIDE 23 af 28
Reparationsstrategi for lokalveje: SIDE 24 af 28
25 af 28 B. GENERELT OM VEJE OG DERES VEDLIGEHOLDELSE 1. Vejens opbygning/funktioner En normal vejbefæstelse består af 3 lag: slidlag, bærelag og bundsikringslag. Figur 1: Vejens opbygning Slidlaget er et tyndt asfaltlag, som skal sikre en komfortabel kørsel samt beskytte de underliggende lag mod vandnedtrængning. Desuden kan slidlaget indgå i opfyldelse af de lystekniske krav. Slidlaget kan bestå af asfaltbeton (AB), pulverasfalt (PA), overfladebehandling (OB) eller tyndlagsbelægning (TB). Bærelaget skal overføre trafikbelastningerne til underbunden. Bærelaget består normalt af grusasfaltbeton (GAB) og stabilgrus (SG). Bundsikringslaget skal hindre frosthævninger og dræne vejbelægningen. Det sidste kræver også, at afvandingsforholdene er i orden. Mange ældre veje er dog bygget op som en Macadam befæstelse bestående af sten og skærver og derpå et tyndt lag asfalt. 2. Nedbrydning Vejens nedbrydning begynder så snart vejen er bygget. Selv om vejen ikke udsættes for trafikbelastninger, nedbrydes den ved ydre påvirkninger fra klimaet og af tiden. Trafik Når vejen udsættes for trafikbelastning, sker der en bevægelse i materialerne, hvorved sand- og gruskorn gnides mere runde. Er belastningen større end det vejen er dimensioneret til, vil der opstå en blivende deformation i materialerne. Dette kan medføre sporkøring, revnedannelser eller begge dele. Revner åbner for fri adgang for nedsivning af vand, belægningen blødes op og bæreevnen reduceres.
SIDE 26 af 28 Bliver der kørt med overlæs eller super singledæk øges risikoen for sporkøring. Sporkørte veje giver stor risiko for akvaplaning og nedsætter trafiksikkerheden. Efter regn er der risiko for vand i sporene på en sporkørt vej. Vandet har en svækkende virkning på asfaltbelægninger og accelererer nedbrydningen. Er vejen ujævn, er der stor risiko for stødpåvirkninger fra trafikken når tunge køretøjer "bumper" over ujævnhederne. Dette øger nedbrydningen kraftigt. Vand Afvandingen i by og på land kræver opmærksomhed i forbindelse med vejvedligeholdelse. I byerne sker afvandingen vha. et kloaksystem, og manglende vedligeholdelse her er mere synlig. Etablering af gode afvandingsforhold bør være højt prioriteret i vejvedligeholdelsen. Vand på kørebanen Vand, der trykkes ned i asfaltbelægningen af hjul, ødelægger klæbningen mellem sten og bitumen, hvorved asfaltstrukturen ændres og bæreevnen svækkes. Høje rabatter eller manglende afvanding ved riste fører til, at vand siver ned langs kanten og/eller ned via revner i belægningen. Belægningen opblødes, og bæreevnen nedsættes. Trafikbelastningen og opfrysning forværrer tilstanden.
27 af 28 Langsgående revner og rendestensriste. Opgravninger I byerne bliver vejene ofte yderligere svækket på grund af opgravninger til de forskellige forsyningsledninger, der typisk er placeret i kørebanerne. Vejkonstruktionens pladevirkning er brudt, bundsikringen og bærelaget er blevet uensartet og samlingerne kan give anledning til vandnedsivning og dermed opblødning og frosthævninger. 3. Vejbelægningens tilstand På en vejstrækning kan der forekomme mange forskellige typer skader samtidig, og ikke alle skadestyper bidrager lige meget til kørebanens nedbrydning. Vejstrækningen vil, afhængig af dens trafikmængde og belægningstilstand, på et eller andet tidspunkt trænge til enten reparation eller nyt slidlag og eventuelt et forstærkningslag. Formålet med reparation er at reducere vejens nedbrydning (bevare investeringen) og forbedre trafikkens sikkerhed, komfort og økonomi. Slidlagenes levetid afgøres af slidlagstypen og trafikbelastningen. Vejdirektoratet har i samarbejde med flere kommuner lavet en nedbrydningsmodel for asfaltslidlag i Danmark. Nedbrydningsmodellen er baseret på danske erfaringer, og den indgår som en del af beregningerne i optimeringssystemet. For de bedste slidlag med lav trafikbelastning regnes der med en levetid på 2 år, mens der for de samme slidlagstyper regnes med en levetid på ned til 8 år på de mest trafikerede veje. Som vist i denne rapport, er der en overordnet opdeling af Hedensted Kommunes vejnet i trafikveje og lokalveje. Generelt vil trafikvejene være konstrueret til at bære megen og tung trafik, mens lokalvejene har en mere begrænset opbygning. På trafikvejene stilles der større krav til bæreevnen, og denne er ofte sikret ved flere bundne lag under slidlaget. Problemerne med bæreevnen kan ikke altid erkendes direkte på vejens overflade. Det er vigtigt at påpege, at en belægning kan virke intakt på overfladen. Skaderne som kræver, at der gøre noget ved belægningen kan være opstået under asfalten og de kan derfor være svære at få øje på. Eksempelvis kan øverste lag asfalt miste sin vedhæftning til underlaget. At lægge ny belægning vil derfor i dette tilfælde være en dårlig forretning, medmindre der inden foretages en omfattende reparation (forstærkning) af vejen.
28 af 28 Nedenstående figur A viser et eksempel på en borekerne fra en vej, hvor overfladen så intakt ud. Asfalten mellem det øverste lag og bærelaget er dog næsten forsvundet på grund af indtrængende vand, fordi der ikke er blevet lagt nyt slidlag på vejen i tide. Figur B viser et eksempel på en borekerne fra en vej, hvor bindingen mellem asfaltens lag endnu er intakt. Til gengæld viser borekernen på figur B, at der er en revne i det nederste asfaltlag. Denne revne vil på et tidspunkt være nået gennem alle asfalt lagene, hvilket vil kunne ses på overfladen. Revner af denne type opstår typisk på grund af for dårlig underbund. Figur A Figur B Ovenstående eksempler viser, hvorfor omfanget af bæreevne problemerne kan kræve uddybende undersøgelser for en præcis vurdering af de økonomiske konsekvenser.