Offentlige effektiviseringer: Eksempler fra virkeligheden AF ØKONOM ANDREAS KILDEGAARD PEDERSEN, CAND. POLIT, MARKEDSCHEF JACOB SCHARFF, CAND.SCIENT.ADM, OG ANALYSECHEF GEERT LAIER CHRISTENSEN, CAND. SCIENT. POL. RESUMÉ Muligheder og behov for effektivisering af den offentlige sektor står centralt på den politiske dagsorden. Bl.a. har regeringen sat som mål, at den offentlige sektor skal moderniseres for at finde 12 mia. kr. frem mod 2020. Politisk ønske om modernisering af den offentlige sektor På trods af at arbejdet allerede er i gang mange steder, fokuserer de politiske diskussioner ofte på abstrakte uenigheder om den offentlige sektors rolle og størrelse, fremfor at handle om konkrete muligheder for forbedringer. For at illustrere bredden i potentielle tiltag og gøre diskussionerne mere konkrete, har Dansk Erhverv, med afsæt i revisions- og konsulentvirksomheden Deloittes research og arbejde i den offentlige sektor, beregnet, at der alene ud fra otte konkrete eksempler kan opregnes et potentiale i størrelsesordenen 3,75-8,55 mia. kr. Konkretisering af diskussion gennem eksempler Potentialerne findes inden for en række områder, lige fra bedre forebyggelse af hospitalsindlæggelser, over bedre brug af velfærdsteknologi, til bedre organisering af kommunale kørselsordninger. Udover de anseelige økonomiske gevinster, der opnås ved at implementere de otte eksempler i hele den offentlige sektor, vil der også for borgerne være direkte kvalitetsgevinster, fx når bedre forebyggelse medfører færre hospitalsindlæggelser. Økonomisk potentiale i milliardklassen, sammen med forbedret kvalitetsoplevelse Tabel 1 Beregning af økonomiske gevinster ved otte eksempler på effektiviseringer i den offentlige sektor # Case Årligt økonomisk potentiale 1 Administrationsgrad 1 2,4 mia. kr. 2 Kommunal befordring 125-625 mio. kr. 3 Vandsektoren 0,7-3,6 mia. kr. 4 Udsatte familier 370 mio. kr. 5 Antal færdigdage 100 mio. kr. 6 Hjælpemidler til forflytning af borgere i ældreplejen 635 mio. kr. 7 Forebyggelige indlæggelser 400 mio. kr. 8 Handicap og voksenområdet 420 mio. kr. DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV 2014 # 14
De 8 eksempler fra virkeligheden Revisions- og konsulentvirksomheden Deloitte gennemfører hvert år en lang række effektiviseringsprojekter i både staten, kommunerne og regionerne. I det følgende præsenteres otte udvalgte eksempler på effektiviseringsprojekter, der rummer mulighed for landsdækkende effektivisering. Effektiviseringsmulighederne forekommer både inden for generelle arbejdsprocesser, inden for sundhed og inden for digitalisering. Men der er mange andre sten, man også kunne have vendt, og de følgende eksempler udgør på ingen måde en udtømmende liste. Eksempler kommer fra et bredt udsnit af områder Generel effektivisering De første fire cases handler om, hvordan man ved effektivisering af arbejdsgange, og bedre koordinering på tværs af forvaltninger og kontorer, kan nedsætte det kommunale forbrug både til gavn for borgeren og økonomien. 1) Nedbringelse af administrative medarbejdere per 1.000 borger til landsgennemsnittet. Økonomisk potentiale på landsplan: 1,0-2,4 mia. kr. per år I gennemsnit er 17 pct. af alle medarbejdere i kommunerne administrative medarbejdere, men dette dækker over store udsving. I nogle kommuner er der så få som otte administrative medarbejdere per 1.000 borgere, mens andre har helt op til 17 administrative medarbejdere per 1.000 borgere. Det svarer til mellem 15 og 28 pct. af den samlede lønsum i kommunerne. Landsgennemsnittet er 12 administrative medarbejdere per 1.000 borgere. Hvis niveauet for alle de kommuner, der ligger over gennemsnittet, reduceres til gennemsnittet (+/- 0,5 årsværk), vil der være et besparelsespotentiale på mellem 1 og 2,4 mia. kroner årligt. Note: Administrative medarbejdere defineres som akademikere, chefer, socialrådgivere/formidlere, tekniske designere, bygningskonstruktører samt kontor- og it-personale. DANSK ERHVERV 2
2) Effektivisering af kommunal befordring Økonomisk potentiale på landsplan: 125-625 mio. kr. per år De danske kommuner er forpligtede til at sikre befordring af visiterede borgere til en række formål, fx almen skolegang, specialundervisning, genoptræning, beskyttet beskæftigelse mv. Deloitte kortlagde i 2010, at kommunerne bruger ca. 2,5 mia. kr. om året på opgaven. Effektiviseringer kan realiseres på flere fronter, særligt gennem justering af visitering, ensretning af serviceniveauer, bedre planlægning og koordinering samt bedre udbud. Deloitte har de seneste 2 år bistået mere end 10 kommuner med at analysere ordningerne og effektivisere dem. Alle projekter er resulteret i besparelser på mindst 2 mio. kr. om året og i enkelte tilfælde op til 7 mio. kr. om året, svarende til mellem 5 og 25 pct. af de samlede befordringsomkostninger. I den seneste økonomiaftale mellem staten og kommunerne er aftalt en årlig effektivisering, som i 2017 vil være på 430 mio. kr. om året. 3) Sammenlægning af vand- og spildevandsselskaber til færre enheder Økonomisk potentiale på landsplan: 0,7-3,6 mia. kr. per år Deloitte har i en evaluering af vandsektorloven for Miljøministeriet estimeret potentialer ved en øget konsolidering af den danske vandsektor på mellem 0,7 mia. kr. og 3,6 mia. kr. per år. Potentialet består af en nedbringelse af de gennemsnitlige omkostninger per kubikmeter vand ved at udnytte skalafordele, optimere anlægssiden, forbedre kapacitetsudnyttelsen og effektivisere driften. De udregnede konsolideringspotentialer er overordnede og relativt brede estimater, der blandt andet ikke tager højde for vandselskabernes geografiske placering eller selskabsform. Det er værd at bemærke, at tidsperioden for realisering af det fulde potentiale vil være lang, hvis man ønsker at undgå et ekstraordinært investeringsbehov, men erfaringer fra Holland viser dog, at det er realistisk at opnå en betydelig konsolidering på mindre end 10 år. Besparelserne vil ikke direkte påvirke de offentlige budgetter, men vil komme forbrugere og virksomheder til gode, da vandforsyninger og spildevandshåndtering er takstfinansierede. Potentialet afhænger af, hvad konsolideringen medfører for den gennemsnitlige størrelse af vand- og spildevandsselskaberne Selskaberne bliver dobbelt så store Selskaberne bliver fire gange så store Konsolideringspotentiale 0,7-1,8 mia. kr. 1,4-3,6 mia.kr. DANSK ERHVERV 3
OFFENTLIGE EFFEKTIVISERINGER: EKSEMPLER FRA VIRKELIGHEDEN 4) Bedre koordination for udsatte familier Økonomisk potentiale på landsplan: 370 mio. kr. per år Udsatte familier modtager ofte ydelser på tværs af mange forvaltninger og ressortområder. Som en del af en landsdækkende analyse, beregnede Deloitte de gennemsnitlige offentlige udgifter til en udsat familie til ca. 100.000 kr., mens de tilsvarende udgifter for ikke-udsatte familier beløb sig til ca. 30.000 kr. Dette omfatter udgifter til offentlig forsørgelse, afsoning af straf og den sygeforsikring, som ikke er hospitalsrelateret. En række kommuner ligger dog væsentligt over dette niveau, jf. nedenstående figur. Dette kan skyldes socioøkonomiske faktorer. Konkrete erfaringer fra Deloittes arbejde viser, at bedre koordination af indsatserne over for udsatte familier resulterer i en mere sammenhængende og helhedsorienteret indsats, som i sidste ende reducerer antallet af ressourcesvage familier, og samtidig medfører en besparelse for kommunen. Kunne man reducere antallet af udsatte familier på landsplan, til laveste eller blot det forventede niveau baseret på det socioøkonomiske indeks, så vil der være mellem 40 mio. og 370 mio. kr. at spare årligt. Udover den økonomiske fordel, skal man også tænke på den effekt, det vil have på de pågældende familiers livskvalitet, når de løftes væk fra deres udsatte position. Omkostning per udsatte familie [50.000-80.000 kr.[ [100.000-110.000 kr.[ DANSK ERHVERV [80.000-90.000 kr.[ [90.000-100.000 kr.[ 110.000+kr. 4
Sundhed Inden for sundhedssystemet er der også brede effektiviseringsmuligheder. De næste 3 cases viser, at der gennem bedre arbejdsgange, efteruddannelse af medarbejdere og introduktion af velfærdsteknologi kan opnås serviceforbedringer og besparelser. Potentialet findes både internt på sygehusene, og i kommunikationen mellem sygehuse og kommuner og, og i de dele af sundhedssystemet, der ligger uden for sygehusenes område. Sundhedssystemet indeholder også et anseeligt potentiale 5) Reduktion af færdigdage på sygehusene Økonomisk potentiale: 100 mio. kr. per år (for Region Hovedstaden) Patienter, der er færdigbehandlede på sygehusene, kræver ofte hjælp til at klare sig i hjemmet. Kommunerne skal levere denne hjælp i form af fx hjemmepleje, men det er ikke altid muligt at gøre i umiddelbar forlængelse af indlæggelsen. Derfor forbliver en række patienter indlagt på sygehusene, hvilket resulterer i de såkaldte færdigdage, som kommunerne skal betale regionerne for. En analyse af alle kommuner i Region Hovedstaden har vist, at antallet af færdigdage kan reduceres mærkbart med en mere effektiv og fleksibel planlægning af hjemmeplejen. Region Hovedstaden kompenseres årligt for ca. 31.000 færdigdage. Hvis antallet af færdigdage i regionen fjernes for de indlæggelser, der varer mere end en uge og halveres for dem, som er under en uge, vil kommunerne i regionen kunne spare 50-100 mio. kr. om året under antagelse af, at en færdigbehandlet patient i gennemsnit har behov for 2-4 timers hjemmepleje pr. færdigdag til 455 kr. pr. time. Det høje antal færdigdage er primært et fænomen i hovedstadsområdet, så beløbet kan ikke direkte omregnes til landsplan. DANSK ERHVERV 5
6) Forflytning af borgere med velværdsteknologi Økonomisk potentiale på landsplan: 635 mio. kr. per år Deloitte har gennemført en udredning af potentialerne ved en række konkrete velfærdsteknologier på det sociale område. Af de samlede udgifter til pleje og omsorg til ældre og handicappede på 41,8 mia. (2010) udgør personlig og praktisk hjælp ca. 70 pct. En af de mulige indsatser benytter loftslifte til at skåne medarbejdere og reducere antallet af medarbejdere, der er nødvendige til at løfte svage borgere i forbindelse med pleje fra 2 til 1. Et projekt, udarbejdet i samarbejde med Fonden for Velfærdsteknologi med deltagelse af Aarhus, Odense og Slagelse kommuner, har vist et muligt potentiale for forflytning af borgere i ældreplejen på ca. 635 mio. kr. årligt, hvilket svarer til ca. 5 pct. af det samlede budget til pleje og omsorg til ældre og handicappede i eget hjem og i plejebolig. Det vil kræve ca. 1,2 mia. kr. i investeringer at indføre løsningen nationalt, men uanset denne investering, så vil investeringen være betalt tilbage på mindre end 2 år. Projektet demonstrerer at anvendelse af ny teknologi i kombineret med en intensiv uddannelsesindsats af personalet og hensigtsmæssig organisering af arbejdet, kan realisere det førnævnte potentiale. 7) Forebyggelige indlæggelser Økonomisk potentiale på landsplan: 400 mio. kr. per år Forebyggelige indlæggelser er kendetegnet ved, at kommunerne ved en fokuseret indsats, som eksempelvis optimering af plejeindsatsen på de kommunale plejecentre og i hjemmeplejen, har mulighed for at forebygge dem (fx gennem ekstra væske til plejepatienter, effektiv behandling af liggesår). De forebyggelige indlæggelser omfatter ernæringsbetinget blodmangel, knoglebrud, blære- og lungebetændelse, væskemangel, tryksår eller sukkersyge. Det største potentiale er i den tidlige opsporing og behandling i ældreplejen ved tæt dialog og samarbejde og kompetenceudvikling af hjemmeplejen og hjemmesygeplejen. Der er årligt 128.000 forebyggelige indlæggelser, og hver unødig indlæggelse koster kommunerne op til 14.000 kr. i betaling til regionerne i kommunal medfinansiering, svarende til ca. 1,8 mia. kr. Af disse 128.000 forebyggelige indlæggelser berørte ca. 28.000 ældre, der bor på plejecentre eller modtager pleje i eget hjem. Dermed er der et besparelsespotentiale på op til 396 mio. kr., hvis disse 28.000 ældre, der er i regelmæssig berøring med kommunale pleje- og omsorgsydelser, modtager en optimeret plejeindsats. Udover det økonomiske aspekt, oplever den enkelte borger herigennem også en bedre livskvalitet og trivsel. DANSK ERHVERV 6
Digitalisering Det sidste eksempel sætter fokus på mulighederne med øget digitalisering som en kilde til effektivisering. Bedre udnyttelse af velstrukturerede it-løsninger kan lette hverdagen for mange, både brugere og borgere. 8) Digitalisering af sagsbehandlingen på socialområdet Digitalisering kan hjælpe kommunikationen på tværs af organisationen, og til eksterne medspillere Økonomisk potentiale på landsplan: 422 mi0. kr. per år Socialområdet er kendetegnet ved stor kompleksitet og borgere med handicap, svære sociale problemer eller psykiske lidelser modtager ofte mange forskellige sociale ydelser. Der er udviklet en udrednings- og sagsbehandlingsmetode (Voksenudredningsmetoden), som udgør en fælles national ramme for sagsbehandlingen og grundlaget for en digitalisering af området. På denne basis er der udviklet en businesscase for den landsdækkende digitalisering af handicap- og udsatte voksne-området. Området tæller omkring 1.400 sagsbehandlere og knap 700.000 sager årligt på tværs af landets kommuner, og har oplevet en række udfordringer, herunder manglende itunderstøttelse af kerneprocesser i sagsbehandlingen, metodeunderstøttelse og systematik i arbejdsgange, stringent opfølgning på mål og indsatser samt overblik over såvel borgersager på tværs af forvaltningsområder som inden for det enkelte område. 85 kommuner har eller er i gang med at implementere Voksenudredningsmetoden. Ved fuld implementering forventes digitalisering af Voksenudredningsmetoden at levere gevinster for 272 mio. årligt, på baggrund af en investering på 266 mio. kr. De fulde gevinster vil dog ikke kunne realiseres fra dag 1, og tilbagebetalingstiden vil derfor være ca. 3 år. Udsatte børn og unge er på mange måder et sammenligneligt område, som pt. er ved at blive digitaliseret. Der findes ikke en samlet beregning på potentialet, men den fælleskommunale it-organisation KOMBIT forventer en besparelse på digitalisering på 0,6-1,0 pct. af udgifterne på området ved fuld indfasning. Ved opregning af de tilgængelige businesscases for tre enkeltkommuner, så svarer dette til en besparelse på op til 150 mio.kr. pr. år, hvorfra der skal trækkes en investering i implementering og en løbende abonnementsudgift til it-leverandøren. DANSK ERHVERV 7
Konklusion Det offentlige forbrug udgør i dag over 28 pct. af BNP og er dermed historisk højt. Dette sker i en situation, hvor vi står over for en række demografiske udfordringer, der vil lægge yderligere pres på dansk økonomi og skabe et stadigt stigende pres for at frigøre ressourcer i den offentlige sektor. Nødvendigt med effektivisering af en historisk stor offentlig sektor Den gode nyhed er, at moderniseringsarbejdet allerede er i gang mange steder, og det er derfor muligt at komme langt, ved at kommuner og offentlige institutioner får kendskab til de konkrete succesrige tiltag, der allerede er gennemført andre steder. De otte eksempler, der kort er gennemgået i dette Perspektiv, viser, at der er store gevinster at hente, endda i milliardklassen, hvis det lykkedes at få udbredt de moderniseringstiltag, der allerede er gennemført med succes i dele af den offentlige sektor. Eksemplerne illustrerer også, at der ikke findes én snuptagsløsning. Det er tværtimod nødvendigt at sætte ind på en lang række forskellige områder med forskellige metoder for at få høstet de mulige gevinster. Arbejdet er godt i gang, men potentialerne findes overalt, så alle sten skal vendes Fælles for de otte eksempler er dog, at en realisering af gevinsterne forudsætter et klart politisk fokus. DANSK ERHVERV 8
DANSK ERHVERV 9
DANSK ERHVERV 10
DANSK ERHVERV 11
OM DENNE UDGAVE Offentlige effektiviseringer: Eksempler fra virkeligheden er 14 ne nummer af Dansk Erhvervs Perspektiv i 2014. Redaktionen er afsluttet den 4. juni 2014. OM DANSK ERHVERVS PERSPEKTIV Dansk Erhvervs Perspektiv er Dansk Erhvervs analysepublikation, der sætter fokus på aktuelle problemstillinger og giver baggrund og perspektiv på samfundsmæssige problemstillinger. Dansk Erhvervs Perspektiv udkommer ca. 25 gange årligt og henvender sig til beslutningstagere og meningsdannere på alle niveauer. Ambitionen er at udgøre et kvalificeret og anvendeligt beslutningsgrundlag i forhold til væsentlige, aktuelle udfordringer på alle områder, som har betydning for dansk erhvervsliv og den samfundsøkonomiske udvikling. Det er tilladt at citere fra Dansk Erhvervs Perspektiv med tydelig kildeangivelse og med henvisning til Dansk Erhverv. ISSN-NR.: 1904-7894 Dansk Erhvervs Perspektiv indgår i det nationale center for registrering af danske periodika, ISSN Danmark, med titlen Dansk Erhvervs perspektiv: Analyse, økonomi og baggrund (online) KVALITETSSIKRING Troværdigheden af tal og analyser fra Dansk Erhverv er afgørende. Dansk Erhverv gennemfører egne spørgeskemaundersøgelser i overensstemmelse med de internationalt anerkendte guidelines i ICC/ESOMAR, og alle analyser og beregninger gennemgår en kvalitetssikring. Denne analyse er offentlig tilgængelig via Dansk Erhvervs hjemmeside. Skulle der beklageligvis og trods grundig kvalitetssikring forefindes fejl i analysen, vil disse blive rettet hurtigst muligt og den rettede version lagt på nettet. KONTAKT Henvendelser angående analysens konklusioner kan ske til markedschef Jakob Scharff på jsc@danskerhverv.dk eller tlf. 3374 6404. REDAKTION Analysechef Geert Laier Christensen (ansv.), cand. scient. pol.; skattepolitisk chef Jacob Ravn, cand. jur.; cheføkonom Michael H.J. Stæhr, Ph.D., cand. scient. oecon.; chefkonsulent Mira Lie Nielsen, cand. oecon.; politisk konsulent Morten Jarlbæk Pedersen, cand. scient. pol.; analysekonsulent Malthe Mikkel Munkøe, cand. scient. pol., MA, MA og økonom Andreas Kildegaard Pedersen, cand. polit. DANSK ERHVERV 12