Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg påskens nye liv ind i alle vore dage. - så vi tror og mærker din opstandelses kraft - så håbet lever i os og overvinder angst og frygt - så kærligheden bliver levende iblandt os. Amen. Nu er det påske! Endelig. Nu har optakten også varet mange dage, og i dag kom så den store påskedag. Påskens budskab, hvormed al kristen tro og alt kristen liv og lære står og falder, hviler på to vidnesbyrd fra dem, der selv var en del påskebegivenhederne. Dengang. 1
Det ene er vidnesbyrdet vi hører om i dag, om den tomme grav, det andet er mødet med den opstandne, som vi hører om i morgen på 2. påskedag. Den tomme grav.. den viser jo i sig selv ikke, at Jesus opstod fra de døde, og der er jo så mange forklaringer på, hvorfor den grav egentlig var tom. Allerede helt fra starten er der snak om, at det sikkert bare var disciplene der havde stjålet liget mens soldaterne sov. Og der er mange der, stadig, beroliger sig med, at liget bare blev stjålet.. Og det havde da også været den letteste sag i verden at bringe disse forvirrede kvindemenneskers påskeforkyndelse til en brat ende, hvis da bare nogen havde kunnet fremvise Jesu afsjælede legeme. Men det var der ingen der kunne. Alle angrebene på de første kristne gik ud på, at disciplene stjal den døde krop. Ikke én siger, at de fandt den. Således er alle: venner og fjender, disciple og vantro, enige om, at graven var tom. Men en tom grav, det er jo, i sig selv ingen påskeglæde. Før Gud tyder tegnet gennem englens mund. En engel. Jamen. Ærlig talt. Oplyste voksne mennesker tror da ligeså lidt på engle, som på nisser, eller på storken der efter sigende kommer med de små børn. 2
Og en konfirmand spurgte mig da også for nylig, med en anelse frygt i stemmen: jamen, Stine, tror du også på påskeharen.. Altså, med andre ord, når man tror på Gud og de dødes opstandelse, ja, så er man ikke rigtig til at regne med som et fornuftigt voksens menneske.. eller hvad? Og engle ja, man forstår vel at folk ikke kan tage det alvorligt, for vi ser jo så mange nuttede basunengle der intet som helst har at gøre med de Herrens budbringere, Bibelen taler om. Men uanset al upassende overtro. Af engle er der mange slags. Og vi ved jo hver især når vi har mødt én. Det kan være en jordisk engel, som f.eks en solstråle i en helt grå og trist dag, eller et menneske, der bringer os en hilsen fra livets og glædens Gud, måske uden selv at vide det. Jeg er overbevist om, og hån mig bare som religiøs fantast! at der er mange af disse engle, og de er virkelige nok. Så er der andre engle, som nok ikke kommer så tit, men når de kommer, så er man ikke i tvivl om, at nu kom der bud! Det var sådan et himmelsk sendebud der bragte nyheden til kvinderne ved graven. 3
Denne engel kan slet ikke skildres, og derfor evangelisterne bud på hvordan han så ud, helt forskellige. Matthæus siger som bekendt: Hans udseende var som lynild og hans klæder hvide som sne. De der holdt vagt skælvede af frygt for ham og blev som døde. Opstandelsen kunne intet øje se, men Guds sendebud om det, var omgivet af samme blændende lys som blændede Paulus da han mødte den opstandne mester på vejen til Damaskus.. Når vi skal høre budskabet om opstandelsen fra en engel så lysende at den blændede dem, der var i nærheden, så er det fordi vi skal høre budskabet om opstandelsen, udefra. Fra Gud. Det kommer til os. Det er ikke noget, vi kan sige os selv. Det skal lyde ud af Guds himmel. At den korsfæstede Herre Jesus Kristus er opstået fra de døde er ikke fundet på i nogen menneskelig hjerne eller hjerte. Det er så vild en historie, fordi den kommer fra Gud. Han er ikke her! Siger englen, han er opstået! Og kvinderne blev straks sendt afsted! Skynd Jer, sig det videre! Nu har jeg sagt Jer det.. Det hastede med at få fortalt det videre. 4
Løb, afsted, sig det, fortæl det videre, og nu har jeg sagt jeg det, gjort min pligt.. ja, sådan lyder det næsten fra englen: Nu HAR jeg sagt jer det: afsted! For nu var den altoverskyggende sorg slut. Nu var meningsløshedens rungende stilhed brudt. Alverdens glæde lå begravet i den grav, ja, det gjorde den virkelig, og fordi glæden stod op igen kan vi sige Glædelig påske til hinanden, for her får vi det bedste forkyndt: At Gud kommer til os udefra, at her er mere end menneskeværk, Gud siger os mere, end vi kan sige os selv. Håb, hedder det.. Og det kan man leve sit liv på. Og det er opgaven for os i dag: at leve på det vidunderlige der skete dengang. At lade kristendommens stædige budskab om at livet er stærkere end døden, påvirke vores liv. Når vi ser os omkring i verden, sådan som den ser ud - når vi ser rundt på de mennesker som vi kender og omgås. Og når vi ser på vores eget liv, så kommer vi ikke udenom, at der er masser af ting, som vi ikke bryder os om - masser som kan modsige en påskedags glæde - en opstandelsens glæde. 5
Der er krige med alt hvad de fører med sig af elendighed og nød og død. Der er ondskab der er så udspekuleret, at man knap kan fatte det. Sult, katastrofer, mord, krig, vold, ødelæggelse, forkælet ungdom, sædernes forfald, you name it, der er NOK af det! Også tæt på os oplever vi sorger og ingen af os kommer gennem livet uden at møde modgang. Hver især ved vi hvad der kom til at forme vores liv. Sygdom hos ens nærmeste eller en selv - kærlighed der går i stykker - at vi mister et elsket menneske, et barn, en ægtefælle, en elsket ven At benægte at livet også former sig på den måde - at livet ikke er lutter solskin og glade dage - det vil selv på en påskemorgen være for meget; forløjet, alt for utroværdigt Vi møder modgang. Sådan er det. At være døbt og kristen er ingen vaccination mod det. Det afgørende er om man møder livets modgang med opgivelse - det afgørende er, om man møder smerte og ulykke med resignation. Siger, at livet er trist og uden håb - ja, 6
nærmest ser det som en ret bare at give op. Det vil være som at leve på en evig langfredag - hvor alt håb er ude, hvor ingen fremtid står åben. Kristendommen bagatelliserer ikke døden - eller dødens og det ondes realitet. Men kernen i kristendommen er, at det ikke er alt. At livet ikke ender med langfredags mørke - det er påskens store triumf - vores liv er i den levende Guds hænder - i liv og i død. Og det er det, der er helt vidunderligt!!! Det er i det, der er håb for og til et helt menneskelig. Så opstandelse og påske er alt andet end opgivelse og resignation! Påske er håb og glæde! Og udfordring og krav - om at komme videre - om ikke at resignere og give op, men holde håbet levende! Påskemorgen vil lære os at holde fast i et levende håb. Opstandelsen viser os, at kærligheden og håbet ikke kan slås ihjel. Opstandelsen lærer os at vente det umulige - at forstå, at der er andre muligheder i liv og død end dem, som vi er herre over. 7
Opstandelse og påske er, at vi aldrig bliver færdige med det, som Kristus siger og gør. Vi bliver aldrig færdige med ham. Og han har lovet os, at han aldrig bliver færdig med os. Han er hos os hele livet, og det er det, der gør at vi skal turde at tage fat på det. Og at han er med os også i døden, det er det der gør, at vi skal turde håbe på, at døden ikke er det sidste, men at der på en eller anden måde, som vi nok slet ikke kan forestille os, er et hjem hos Gud, for os alle, i glæde og lys og fred. I Guds nærhed er vi, om vi lever eller dør. Derfor skal vi ikke gemme vores liv væk i angst for døden og alt det umulige, men tage fat på det i tillid til, at livet er os givet af Gud og at Han bærer med og tager os ved hånden i dette brogede menneskeliv. Han er ikke her, han er opstanden, som han har sagt. Kristus, i ham er alverdens glæde og håb, han ligger ikke længere død i en glædesløs og håbløs verden, men han har på korset vundet over død og mørke, over vores ubodelige synd mod hinanden og mod Gud, han har vundet over fordømmelse og hån. 8
Han er stået op, han har sejret og bevarer til evighed vores glæde og håb som en uvisnelig arv.. Og hvad så, om vi skal komme ud for prøvelser.. Det rører ikke håbet og glæden.. og når det gør, så er jeg vis på, at Gud går ved siden af os, og sender os en engel til trøst, også selvom vi ikke lige kan se den. Nu HAR jeg sagt jer det! Kære menighed! Rigtig glædelig påske! Amen. 9