SJÆLLAND I UDVIKLING. Udfordringen er vækst

SJÆLLAND I UDVIKLING Udfordringen er vækst

2 veje til vækst 6 vækst i region sjælland og i danmark 10 Danmark som udviklingsland 14 Velstand og udvikling 16 Region sjælland i udvikling

SIDE 1 sjælland i udvikling DI ANALYSE INDLEDNING 1.300 kr. ekstra til forbrug hver måned til den gennemsnitlige husholdning i Region Sjælland. Og 3 mia. kr. mere årligt i indtjening til det offentlige i Region Sjælland. Sådan kan virkeligheden se ud om ti år, hvis vi i Danmark formår at løfte væksten med bare en halv pct. point mere om året, end prognoserne lige nu forudser. Desværre har disse vækstløft lange udsigter. I årene frem til krisen havde Danmark nemlig en lavere økonomisk vækst end andre sammenlignelige lande. Og skuer man frem i tiden, vil Danmark være et af de lande, hvor levestandarden øges mindst. Væksten kommer altså ikke af sig selv. Det billede vil DI gerne ændre. Og det tror vi, at man også vil i Region Sjælland. For selvom vækstdiskussionen for mange måske virker højtflyvende og akademisk, er den i virkeligheden ganske konkret. Den har nemlig direkte konsekvenser for almindelige danskere, som DIs beregninger for Region Sjælland viser. Med kampagnen Danmark som udviklingsland inviterer DI danskerne til dialog om vækst. Mere konkret ønsker vi at diskutere, hvordan vi kan få råd til større privat forbrug og mere velfærd fremover. Hvad skal Danmark med andre ord gøre for at blive rigere? DI s undersøgelser viser, at næsten 40 pct. af borgerne i Region Sjælland bekymrer sig om, der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Det viser, at regionen er klar til at diskutere, hvordan der kan skabes vækst og udvikling i den private sektor. Vores bud er, at vejen til fremgang går gennem de bedst mulige rammevilkår for erhvervslivet. De skal understøtte udvikling i alle egne af landet, for hver egn af Danmark har sine styrker og sine udfordringer. Men hvad mener du? Marts 2011 DI Organisation for Erhvervslivet

DI ANALYSE sjælland i udvikling SIDE 2 veje til vækst Danmark er i dag verdens 14. rigeste land, men vi er godt på vej til at blive overhalet af lande som Korea og Taiwan. Og det er ikke bare krisen, der har sendt Danmark til tælling. Allerede inden den økonomiske krise satte ind i 2008 voksede dansk økonomi langsommere end økonomien i de lande vi gerne vil sammenlignes med. I de ti år op til krisen fra 1999 til 2008 var realvæksten i dansk økonomi på ca. 1,7 pct. årligt, svarende til den femte laveste vækst i OECD. I Region Sjælland var væksten endda endnu lavere. Den gennemsnitlige årlige realvækst i Region Sjælland var på bare 1 pct. fra 1999 til 2008. Særligt Syd- og Vestsjælland havde lav vækst. Fra 1999 til 2008 har både produktivitet og antal af præsterede timer udviklet sig langsommere i Region Sjælland end på landsplan. Historien kan vi ikke ændre på, men vi kan sikre, at lavvæksten ikke fortsætter. Uanset hvordan vi vender og drejer det, så er udsigterne ikke gode for Danmark. Vækst kan skabes af to veje enten kan vi arbejde mere eller også kan vi arbejde bedre. Historisk er den økonomiske vækst skabt ved, at vi er blevet dygtigere og har løst opgaverne bedre. Vi har med andre ord løftet vores produktivitet. Siden midten af 1990 erne er produktiviteten dog kun steget meget svagt i Danmark. Også sammenlignet med udlandet er den danske produktivitetsudvikling meget skuffende. Fra 1998 til 2008 var den danske produktivitetsvækst blandt de laveste i OECD. Særligt er det værd at bemærke, at både Sverige, Storbritannien og Tyskland har øget produktiviteten væsentlig mere end Danmark. Skal vi have genskabt væksten i dansk økonomi, er vi således nødt til at få løftet vores produktivitet. Alternativt, kan øget vækst skabes ved at vi arbejder mere. Her må vi blot konstatere, at den demografiske udvikling arbejder imod os. Lav vækst i Danmark og på Sjælland Gennemnitlig årlig realvækst i BNP, 1999-2008 Bidrag fra arbejdstid og produktivitet Gennemnitlig årlig realvækst i BNP, 1999-2008 Pct. 3,0 Pct. 1,0 Region Sjælland Hele landet 2,5 2,0 1,5 1,0 EU gennemsnit 0,8 0,6 0,4 0,5 0,2 0,0 Hele landet Region Sjælland 0 Præsterede timer Produktivitet Kilde : Danmarks Statistik og OECD Kilde : Danmarks Statistik

SIDE 3 sjælland i udvikling DI ANALYSE Lav vækst i Danmark før krisen Gennemsnitlig årlig realvækst i BNP, 1999-2008 Estland Irland Sydkorea Slovakiet Luxembourg Slovenien Polen Island Tjekkiet Israel Grækenland Tyrkiet Chile Spanien Ungarn Finland Australien Mexico Sverige New Zealand Canada USA Storbritannien Østrig Nederlandene Norge Belgien Schweiz Frankrig Danmark Portugal Tyskland Japan Italien 0 1 2 3 4 5 6 7 Pct. Kilde : OECD og Danmarks Statistik Allerede nu, og i de kommende år, vil flere mennesker trække sig ud af arbejdsmarkedet, end der træder ind. Den samlede arbejdsstyrke i Danmark bliver således mindre. Vi kan modgå denne udvikling ved at flere kommer ind på arbejdsmarkedet, ved at indtræden på arbejdsmarkedet sker tidligere, ved at de der er på arbejdsmarkedet arbejder flere timer, og ved at tilbagetrækningen fra arbejdsmarkedet udskydes. I denne sammenhæng kommer vi ikke udenom efterlønnen. Efterlønnen blev indført i 1979, i en tid, hvor man ønskede at trække ældre medarbejdere ud af arbejdsmarkedet for at give plads til de unge. I dag er situationen en helt anden. Vi har brug for de ældre medarbejdere, for arbejdsstyrken skrumper. Og om få år vil der igen være stor mangel på arbejdskraft. Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Pct. 6 5 4 3 2 1 0-1 -2 1974-1979 1988-1993 2001-2003 1967-2009 1967-1973 1980-1987 1994-2000 2004-2009 Gennemsnitlige årlige vækstbidrag i pct. Præsterede timer Produktivitet Kilde : Danmarks Statistik

DI ANALYSE sjælland i udvikling SIDE 4 Produktiviteten stiger mere i udlandet end i Danmark Vækst i BNP per arbejdstime, faste priser, 1998-2008 Slovakiet Sydkorea Polen Tjekkiet Ungarn Irland Grækenland Island Finland USA Storbritannien Sverige Japan Østrig Luxembourg Frankrig Tyskland Norge Portugal Holland New Zealand Australien Canada Euro-zone Mexico Belgien Schweiz Danmark Spanien Italien 0 10 20 30 40 50 60 70 Pct. Kilde : OECD Samtidig er restlevetiden for en 60-årig steget markant siden 1979. I dag lever danskerne længere, efter de har forladt arbejdsmarkedet, end da efterlønnen blev indført. Arbejdsmarkedskommissionen peger på, at helbredstilstanden kun har en begrænset betydning for om en person vælger at gå på efterløn eller ej. Helbredstilstand er kun en smule ringere for efterlønnere, end den er for jævnaldrende medborgere i beskæftigelse. Dette bekræftes også af, at 79 pct. af efterlønnerne i 2010 kom fra fuldtidsbeskæftigelse, kun tre pct. var på sygedagpenge i ugen op til, de kom på efterløn. Flere år efter arbejdslivet Forventet restlevetid for en person, der trækker sig tilbage ved første mulige alder År 25 20 15 10 Demografisk modvind og ringe produktivitetsudvikling er således baggrunden for, at de danske vækstudsigter er meget afdæmpede. 5 0 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Det Økonomiske Råd har i sin rapport fra efteråret 2010 beregnet, at væksten i Danmark frem mod 2020 kun kan forventes at blive på 0,7 pct. årligt, hvis produktiviteten udvikles i samme lave tempo, som det er sket siden midten af 1990 erne 1. Note: For 1975 er der regnet med en folkepensionsalder på 67 år. I denne periode var pensionsalderen for enlige kvinder på 62 år, så for disse personer var pensionsperioden reelt længere. Kilde : DREAM og DI-beregninger Set i et internationalt perspektiv bør de danske vækstudsigter give anledning til dybe panderyn- 1) I en mellemfristet fremskrivning frem til 2020 forventer Det Økonomiske Råd, at der sker en indhentning af produktivitetsefterslæbet, hvorved den gennemsnit-lige årlige realvækst frem mod 2020 forventes at blive 1,4 pct. Dette forudsætter dog, at den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i de private byerhverv løftes med 1,4 procentpoint frem mod 2020 sammenlignet med udviklingen fra 1995 til 2009.

side 5 sjælland i udvikling di analyse ker, idet vækstudsigterne for andre lande er langt mere positive. Økonomisk vækst og velstandsudviklingen i et land er dybest set to sider af samme sag. Når væksten i Danmark er lavere end i udlandet, betyder det, at velstanden i Danmark udvikles i et lavere tempo end i andre lande. Andre får råd til mere end os. Det har således stor betydning for den enkelte husholdning og de offentlige finanser i Danmark om den økonomiske vækst bliver 1 pct., 2 pct. eller mere frem mod 2020. En årlig realvækst på bare 1,5 pct. (lidt lavere end den gennemsnitlige årlige vækst i Danmark fra 1999-2008) vil betyde, at en gennemsnitlig sjællandsk husholdning i 2020 har ca. 1.300 kr. mere til forbrug om måneden efter skat, end hvis den gennemsnitlige årlige realvækst blot bliver på 1 pct. de kommende ti år. Samtidig vil den højere vækst kunne forbedre de offentlige kasser med godt 3 mia. kr. årligt. En årlig realvækst på 2,5 pct. svarende nogenlunde til gennemsnittet for OECD-landene fra 1999-2008 vil give hele 4.000 kr. mere til forbrug per måned for en gennemsnitlig husholdning i Region Sjælland. Samtidig tilføres de offentlige kasser ca. 10 mia.kr. ekstra årligt via højere indtægter fra skatter og afgifter og lavere udgifter til dagpenge og lignende. Vil vi have råd til et højt privat forbrug og offentlige serviceydelser i verdensklasse, er vi derfor Betydningen af vækst for borgerne i Region sjælland Effekt på privat og offentligt økonomi i 2020 af en årlig realvækst på over en pct. Privat forbrug (per måned) Offentlig indtægter +, point + point +, point 1.300 kr. 2.600 kr. 4.000 kr. 3 mia. kr. 6½ mia. kr. 10 mia. kr. Note : Beregningerne tager udgangspunkt i de regionale nationalregnskaber for 2008 fremskrevet til 2009 med vækstraten for hele landet. Effekten på privat og offentlig økonomi er beregnet ved konstant andel af BNP svarende til andelen på landsplan i 2009. Det anførte privatforbrug er per måned for en gennemsnitlig husstand. Kilde : Danmarks Statistik og DI-beregninger nødt til at sørge for, at forudsigelserne fra Det Økonomiske Råd ikke bliver til virkelighed med andre ord; vi skal have skabt en vækst og udvikling i Danmark. Den gode cirkel er rammen for udvikling. Det private erhvervsliv skaber attraktive arbejdspladser og dermed privat velstand. Den private velstand er grundlaget for, at den offentlige sektor kan uddanne kvalificerede medarbejdere, udbygge infrastrukturen, øge erhvervsfrekvensen gennem børnepasning, jobcentre, ældrepleje mv. Kort sagt; den offentlige og private sektor er gensidigt afhængige af hinanden. Erhvervslivet skal være større, hvis ikke velfærden må blive mindre. den gode cirkel Velstand indtægtsgrundlag Arbejde mere og bedre i global verden Privat erhvervsliv Offentlig sektor Sund økonomi med OPS og holdbare finanser Kvalificeret arbejdskraft Uddannelse, forskning, infrastruktur mv. Børnepasning, sygepleje mv.

DI ANALYSE sjælland i udvikling SIDE 6 Vækst i Region Sjælland og i Danmark Knap 15 pct. af den danske befolkning er bosat i Region Sjælland. Regionen skabte dog kun godt 10 pct. af landets samlede bruttonationalprodukt i 2009. Forklaringen på den relativt lave produktion i Region Sjælland kan blandt andet findes i pend- lingsmønstrene på Sjælland. I 2009 pendlede mere end 91.000 personer fra Region Sjælland til Region Hovedstaden. Kun godt 27.000 personer pendlende den anden vej. Der er således langt flere borgere, end der er arbejdspladser i Region Sjælland. Økonomien i Region Sjælland og Danmark Økonomiske nøgletal Indbyggertal : 819.763 per 1. januar 2011 svarende til knap 15 pct. af Danmarks befolkning. BNP i 2009 : 179,7 mia. kr. svarende til godt 10 pct. af samlet dansk BNP. Region Sjælland Hele landet BNP/indbygger, 2009, kr. 219.000 300.000 Produktivitet (Bruttoværditilvækst/ præsteret time), 2009, kr. Gennemsnitlig årlig produktivitetsvækst, 2000-2009, pct. 301 323 0,4 0,4 27.104 91.344 Kilde : Danmarks Statistik

SIDE 7 sjælland i udvikling DI ANALYSE DI s Vækstmodel Målet Økonomisk vækst Anvendelsen af ressourcer Globale udfordringer og muligheder Innovativ og produktiv anvendelse af ressourcerne De tre ressourcer Stor og kompetent arbejdsstyrke Investeringer Viden og innovation Fundamentet Sunde og stabile økonomiske rammer Der er behov for vækst og udvikling i hele Danmark. Hver egn af landet har sine styrker og sine udfordringer. Det gælder om at tænke nyt og udnytte alle muligheder. Fundamentet for økonomisk vækst er sunde og stabile rammer. Ud fra et godt fundament skabes vækst som et samspil mellem de tre ressourcer; stor og kompetent arbejdsstyrke, investeringer i maskiner og udstyr samt viden og teknologi. En stor og kompetent arbejdsstyrke sikrer, at virksomhederne kan få de hænder og de kvalifikationer, der skal til for at udvikle og øge aktiviteten. Der er stor forskel på befolkningens uddannelsessammensætning på Sjælland. På Østsjælland har en relativt stor andel af befolkningen en videregående uddannelse. I Vest- og Sydsjælland er der omvendt relativt mange ufaglærte, mens der på Arbejdsmarkedet, 2009 Region Sjælland Hele landet Samlet beskæftigelse 411.205 2.831.120 Erhvervsfrekvens 74,2 75,0 Beskæftigelsesfrekvens 73,0 73,8 Andel 15-69 - årige med en videregående uddannelse (pct.) 21,5 25,8 Andel 29 - årige med en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse (pct.) 24,2 36,0 Kilde : Danmarks Statistik

DI ANALYSE sjælland i udvikling SIDE 8 Erhvervsstruktur, 2009 Region Sjælland Hele landet Andel af samlet beskæftigelse (pct.) Landbrug, skovbrug og fiskeri 3,3 2,6 Industri, råstofudvinding og forsyningsvirksomhed 12,4 14,0 Bygge og anlæg 8,3 6,4 Handel og transport 21,0 21,0 Hoteller og restauranter 2,7 3,0 Information og kommunikation 1,5 3,6 Finansiering og forsikring 1,9 3,1 Ejendomshandel og udlejning 1,3 1,4 Erhvervs- og vidensservice 8,6 9,8 Offentlig administration, undervisning og sundhed 35,2 30,8 Kultur, fritid og anden service 3,8 4,2 Note : Ekskl. uoplyst aktivitet Kilde : Danmarks Statistik hele Sjælland er en højere andel faglærte end på landsplan. Hvilke kvalifikationer, virksomhederne har behov for hos medarbejderne, er meget forskelligt fra en branche til en anden. I medicinalindustrien og hos rådgivningsvirksomhederne er der oftest en relativt høj andel af medarbejdere med lange videregående uddannelser, mens der i eksempelvis byggeriet og i metalindustrien er en høj andel faglærte medarbejdere. Virksomhederne oprettes og udvikles i områder, hvor de vurderer, at der er tilstrækkelig adgang til kvalificeret arbejdskraft det gælder både nationalt og internationalt. Erhvervsstrukturen i Region Sjælland adskiller sig en smule fra landsgennemsnittet. Industrien beskæftiger lidt færre, mens bygge og anlæg og den offentlige sektor beskæftiger relativt flere end på landsplan. For den offentlige sektor er det særligt i sociale institutioner, der står for en relativ stor andel af beskæftigelsen i Region Sjælland. Næsten uanset hvilken branche en virksomhed tilhører og hvor i landet den er placeret, så er den i konkurrence med udenlandske virksomheder. Hvis danske virksomheder skal klare sig godt i konkurrencen med udenlandske virksomheder,

SIDE 9 sjælland i udvikling DI ANALYSE Plads til forbedringer i det sjællandske erhvervsklima Hvor tilfreds er du alt i alt med din kommunes erhvervsvenlighed? Pct. 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Meget tilfreds Tilfreds Hverken/eller Utilfreds Meget utilfreds Region Sjælland Hele landet Note: Ved ikke er ikke medregnet Kilde : DI spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2010. 2.186 besvarelser i hele landet. 364 besvarelser i Region Sjælland. skal vi have fokus på erhvervsvilkårene i Danmark. Virksomhedernes globale konkurrenceevne grundlægges lokalt. DI har for nylig gennemført en større undersøgelse af det lokale erhvervsklima i Danmark se www.di.dk/le. Generelt er virksomhederne tilfredse med erhvervsklimaet i Region Sjælland, men der er plads til forbedringer. Færre virksomheder er meget tilfredse end der er meget utilfredse med det lokale erhvervsklima i Region Sjælland. Hele 12 ud af 17 kommuner i Region Sjælland placerer sig i den nederste halvdel af DI s rangering af kommuner efter deres overordnede erhvervsvilkår. Kommunerne har selv et stort ansvar for at skabe gode rammer, så virksomhederne kan skabe vækst og arbejdspladser i lokalsamfundet. Virksomhederne peger særligt på infrastruktur, skattetrykket og arbejdskraft, herunder arbejdsstyrkens kvalifikationsniveau og kvaliteten af de lokale jobcentre, som områder, hvor der er plads til forbedringer i Region Sjælland. Områder med plads til forbedring i Region Sjælland TOP 5 1 Infrastruktur og transport (kommunale veje, kollektiv trafik) 2 Skatter og afgifter (dækningsafgift, gebyrer) 3 Arbejdskraft (kvalificerede medarbejdere, lokale jobcentre) 4 Brug af private leverandører (åbenhed, betalingsfrister) 5 Kommunens image (tiltrækning af nye virksomheder og borgere) Kilde : DI Spørgeskemaundersøgelse, Lokalt Erhvervsklima 2010. 364 besvarelser.

DI ANALYSE sjælland i udvikling SIDE 10 Danmark som udviklingsland Sunde og stabile økonomiske rammer er fundamentet for vækst og udvikling. Som det ser ud nu, er fundamentet ikke i orden. Der er underskud på de offentlige finanser så langt øjet rækker. Årsagerne hertil er mange. En væsentlig årsag er det faktum, at arbejdsstyrken skrumper. Det betyder, at der bliver færre til at forsørge flere. Og at det bliver sværere for virksomhederne og den offentlige sektor at få den arbejdskraft, som der er behov for. Udfordringen opstår, fordi de årgange, der trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, er væsentlig større end de årgange, der træder ind på arbejdsmarkedet. Offentlige underskud så langt øjet rækker Offentlig saldo som andel af BNP Pct. 6 4 2 Kilde : Finansministeriet 0-2 -4-6 0 5 10 15 20 25 30 35 40 45 50 55 60 År

SIDE 11 sjælland i udvikling DI ANALYSE Flere personer udenfor arbejdsmarkedet end på arbejdsmarkedet de kommende år 1.000 personer 3.100 3.000 2.900 2.800 2.700 2.600 2.500 2.400 2.300 2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 Arbejdsstyrke Udenfor arbejdsstyrken Kilde : DREAM 2009 Velfærdsaftalen fra 2006 var på det tidspunkt et vigtigt skridt på vejen til at løse de udfordringer, som den demografiske udvikling giver. Men der er behov for yderligere reformer, hvis vi også i fremtiden skal have hænder nok på det danske arbejdsmarked. Derfor er det nødvendigt med en fuld afvikling af efterlønnen. Netop fordi denne ordning trækker mange raske medarbejdere med viden og erfaring ud af arbejdsmarkedet Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet Erhvervsfrekvens, 15-64 år, 2009 Men vi arbejder få timer Gennemsnitlig årlig arbejdstid, 2009 Island Danmark Norge Sverige Holland Canada New Zealand UK Tyskland Australien Østrig Finland USA Spanien Japan Portugal Irland OECD Frankrig Tjekkiet Luxembourg Slovakiet Grækenland Belgien Polen Mexico Italien Ungarn Kilde : OECD 0 20 40 60 80 100 Pct. Grækenland Ungarn Polen Tjekkiet Mexico Italien USA Gns. OECD New Zealand Portugal Island Japan Canada Slavakiet Australien Spanien Finland Storbritannien Østrig Sverige Luxembourg Danmark Frankrig Belgien Irland Norge Tyskland Holland Kilde : OECD 0 500 1.000 1.500 2.000 2.500 Timer

DI ANALYSE sjælland i udvikling SIDE 12 En afvikling af efterlønnen har den klare fordel, sammenlignet med de fleste andre vækstskabende initiativer, at væksten ikke øges på bekostning af de offentlige finanser. Det forslag, som regeringen har spillet ud med forventes således at kunne løfte BNP med 2 ¾ pct. i 2020 og samtidig forbedre den offentlige saldo med 18 mia.kr. i 2020. Mange danskere deltager på arbejdsmarkedet erhvervsfrekvensen er høj sammenlignet med andre lande. Det skyldes særligt, at kvindernes erhvervsfrekvens er meget høj sammenlignet med andre lande, hvor det er mere normalt, at kvinder med børn går hjemme. Til gengæld arbejder vi ikke ret mange timer, og vi er heller ikke så mange år på arbejdsmarkedet som i andre lande. Vi kommer nemlig senere ud på arbejdsmarkedet og trækker os tidligt tilbage. Samlet set er det danske arbejdsudbud nogenlunde på niveau med gennemsnittet i OECD. Mere arbejde gør det ikke alene vi skal også tilrettelægge arbejdet bedre og mere effektivt. Her er investeringer, uddannelse og innovation nøglen. Historisk set er dansk vækst primært sket via produktivitetsstigninger. Men produktiviteten stiger slet ikke i samme tempo som tidligere. Danmark er tilmed et af de lande i OECD med den laveste vækst i produktiviteten de seneste år. Tidligere gav investeringer i maskiner, transportmidler, bygninger mv. et betydeligt bidrag til produktivitetsvæksten. Dette bidrag er helt forsvundet de seneste 10-15 år. Samtidig er bidraget fra ledelse, arbejdstilrettelæggelse og innovation (totalfaktorproduktiviteten), og fra at vi uddanner os, blevet væsentlig mindre. Vækst i arbejdsproduktiviteten fordelt på årsager Markedsmæssig økonomi i alt Gennemsnitlig årlig vækst i pct. 5 4 3 2 1 Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftkvalitet Anden kapitalintensitet It-kapitalintensitet Kilde : Danmarks Statistik 0 1966-1979 1980-1993 1994-2007 1966-2007

SIDE 13 sjælland i udvikling DI ANALYSE Videregående uddannelse for to generationer, 2008 Forskellen mellem andelen af 25-34-årige og 45-54-årige, der har afsluttet en videregående uddannelse i procentpoint Sydkorea Frankrig Polen Irland Spanien Norge Belgien Portugal Sverige Japan Canada Danmark New Zealand Holland Storbritannien Australien Italien Ungarn Schweiz Grækenland Tyrkiet Mexico Slovakiet Tjekkiet Island USA Finland Østrig Tyskland Note : Disse tal kan fravige rent danske tal, da de er korrigeret af OECD af hensyn til international sammenlignelighed. Kilde : OECD, Education at a Glance, 2010 Rusland OECD Eurozone -5 0 5 10 15 20 25 30 35 40 Procentpoint Det danske uddannelsesniveau har i mange år ligget i den internationale top, men i takt med, at uddannelsesniveauet i udlandet øges med raketfart, sakker Danmark bagud. Danske unge er i dag ikke bedre uddannede end eksempelvis unge fra Irland, Frankrig eller Korea. Der er heldigvis bred enighed om, at disse er nogle af de helt centrale udfordringer, Danmark står overfor. Regeringens vækstforum bestående af arbejdsmarkedets parter, ministre, økonomer og andre fagfolk har for nylig listet ti centrale udfordringer for Danmark. Udfordringerne er ikke nye, og de bliver kun mere og mere aktuelle. Jo længere tid vi venter, jo større reformer skal der til. Ti centrale udfordringer for vækst i Danmark : Produktiviteten er i stampe Konkurrenceevnen er under pres Uddannelsesniveauet sakker efter de bedste lande Demografisk modvind Samlet arbejdsudbud kun gennemsnitlig i OECD Fornyelse og innovation ikke i top For få nye vækstvirksomheder Behov for en mere effektiv offentlig sektor For lidt konkurrence Et samfund uafhængigt af fossile brændsler Kilde : Vækstforum, september 2010

DI ANALYSE sjælland i udvikling SIDE 14 Velstand og udvikling Vi har en meget høj levestandard i Danmark, og det skal vi blive ved med at have. Høj realløn og høj levestandard må være målet, men vi skal også være åbne overfor, at det kræver, at vi yder noget ekstra og kan noget særligt. Danmark er et af verdens dyreste produktionslande. Derfor er det afgørende, at det vi producerer i Danmark er af høj kvalitet, har en særlig service tilknyttet eller andet, der gør, at kunderne er villige til at betale en høj pris for produkterne. Konkurrencen på verdensmarkedet er hård. De produkter, der i går blev betragtet som høj kvalitet og noget særligt, er i morgen helt standard og lavet i en billigere version i et land, hvor omkostningerne er lavere. Innovation og fornyelse er derfor absolut nødvendigt, hvis det skal være muligt for et land som Danmark at opretholde en høj pris for vores produkter. Alternativet er, at produkterne produceres udenfor Danmark. Arbejdsomkostninger ved produktionsarbejde, 2008 Norge Danmark Belgien Østrig Sverige Finland Holland Schweiz Tyskland Irland Frankrig Italien Storbritannien USA Spanien Japan Korea Tjekkiet Portugal Polen Ungarn 0 5 10 15 20 25 30 35 Euro pr. time Kilde : US Bureau of Labor Statistics

SIDE 15 sjælland i udvikling DI ANALYSE Årsager til oprettelse af arbejdspladser i udlandet Motiver for at oprette arbejdspladser i udlandet fremfor Danmark i perioden fra 2005 til krisens udbrud i 2008 Bedre adgang til nye markeder/tæt på kunden Reduktion af arbejdsomkostninger Reduktion af andre omkostninger For at følge med konkurrenterne Ikke tilstrækkelig adgang til kompetent arbejdskraft i Danmark Fokusering på kerneaktiviteter i Danmark For at få adgang til specialiseret viden og teknologi Skatteforhold Andet Forbedring af kvaliteten og introduktion af nye produkter Handels- og toldbarrierer gør det svært at eksportere fra Danmark 0 10 20 30 40 50 60 70 Pct. Kilde : DI s virksomhedspanel. Survey blandt 508 medlemmer. Afsluttet ultimo april 2010 Virksomhederne i dag er globale. De har kontorer og produktion i mange forskellige lande. I 2009 beskæftigede datterselskaber af danske virksomheder 1,4 mio. mennesker uden for Danmarks grænser. Og der er intet, der tyder på, at udviklingen er ved at vende eller blot bremse op. Når virksomhederne udvider i udlandet, er det vigtigt at skelne mellem om udvidelsen sker som et tilvalg af udlandet eller et fravalg af Danmark. At en virksomhed opretter en produktionslinje eller et salgskontor i Kina, fordi en stor del af omsætningen efterhånden kommer fra det kinesiske marked, er ikke nødvendigvis noget, vi bør bekymre os om i Danmark. Det er en helt anden, og mere alvorlig sag, hvis danske virksomheder udvider i udlandet, fordi de vurderer, at de ikke kan få de medarbejdere i Danmark, som de har behov for, eller at det ikke kan betale sig at producere et givent produkt i Danmark. Skal Danmark opnå det fulde udbytte af globaliseringen og den internationale produktionsdeling er det vigtigt, at virksomhederne har nogle sunde rammer at udvikle sig i og adgang til kvalificeret arbejdskraft i Danmark.

DI ANALYSE sjælland i udvikling SIDE 16 Region Sjælland i udvikling Borgerne i Region Sjælland efterlyser vækst I hvilken grad er du bekymret for, at der ikke er tilstrækkelig vækst i den danske økonomi? I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke Note: To personer har svaret ved ikke. Disse er sorteret fra Kilde : Megafon. 150 besvarelser i Region Sjælland Borgerne i Region Sjælland er klar til vækst og udvikling. Fire ud af ti borgere bekymrer sig enten i høj grad eller i meget høj grad om, hvorvidt der er tilstrækkelig vækst i dansk økonomi. Kun godt to pct. af borgerne i Region Sjælland ser ingen grund til bekymring. Samtidig er borgerne i Region Sjælland helt bevidste om, at det ikke nytter noget at efterlade regningen i børneværelset. Over halvdelen ønsker ikke at optage yderligere gæld for at finansiere velfærden de kommende år. Sjællænderne vil ikke finansiere velfærden med gæld Hvor stor gæld mener du, det er acceptabelt, at staten stifter per dansker over de næste 10 år for at opretholde udgifterne til velfærd? Pct. 60 50 40 30 20 Note: 81 personer har svaret ved ikke. Disse er ikke medtaget. Kilde : Megafon. 150 besvarelser i Region Sjælland 10 0 0 kr. 1-4.999 kr. 5.000-19.999 kr. 20.000-99.999 kr. 100.000-199.999 kr. 200.000 kr. eller mere

Udgivet af DI Redaktion: Kent Damsgaard og Maria Hove Pedersen Tryk: Kailow Graphic A/S ISBN - - - -..

> DI 1787 KØBENHAVN V TLF. : 3377 3377 DI@di.dk DI.DK DI Organisation for erhvervslivet DI sætter i 2010/11 en række initiativer i søen under overskriften Danmark som Udviklingsland. Det land, der tror, det er færdigudviklet, er mere færdigt end udviklet. Gennem debat og dialog med enkeltpersoner, virksomheder og organisationer ønsker vi at sætte fokus på, hvordan vi får råd til det, vi gerne vil i Danmark. På di.dk/danmarksomudviklingsland kan du læse publikationen Inspiration til udvikling, hvor DI fremlægger 100 konkrete forslag til at skabe vækst og udvikling i Danmark. Vi ser frem til at drøfte disse og andre gode forslag på vores vækstarrangementer i Region Sjælland. Kom og vær med! Klik ind på: di.dk/danmarksomudviklingsland facebook.com/udviklingsland