Praktikvejleder på fængselsbetjentuddannelsen - For praktikvejledere med elever ansat i 08 og 09
Forord Denne pjece skal give dig overblik over den nye uddannelse med særlig vægt på praktikvejlederens rolle og opgaver. Det meste af uddannelsen foregår i praktik ude i fængslerne, og praktikvejlederen har en nøglerolle for eleven som rollemodel og rådgiver. Det er praktikvejlederen, der sammen med andre i fængslets uddannelsesorganisation sikrer, at eleven når de mål, som er sat op for læringen i praktiktiden. Et højt niveau af kommunikation og gennemsigtighed er grundlæggende principper i den nye uddannelse. Det er afgørende for uddannelsens kvalitet, at der er et nært samarbejde mellem praktikstederne og Kriminalforsorgens Uddannelsescenter (KUC), og at praktikken overalt tilrettelægges efter de uddannelsesmæssige mål og metoder. Ønsker du yderligere information om uddannelsen henvises endvidere til uddannelsesordningen. Vi håber, at denne pjece imødekommer praktikvejlederens behov for information om den nye uddannelse. Uddannelsen vil i de kommende år være under stadig udvikling, og det samme gælder materialer som dette. Alle forslag om rettelser, tilføjelser og andre forbedringer modtages derfor med tak. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter Januar 2010 2
Indhold 1. Arbejdet som fængselsbetjent 2. Generelt om uddannelsen Uddannelsens opbygning Uddannelsesorganisationen 3. Praktikvejlederens rolle og ansvar Læringsmål som værktøj Vejledningssamtaler som værktøj Uddannelsesbogen som værktøj 4. Stigende krav i emner og opgaver 5. Praktikmodulernes struktur og indhold Læringsmål for praktikken Virksomhedsforlagt undervisning 6. Samarbejde om uddannelsen 3
1. Arbejdet som fængselsbetjent Arbejdet som fængselsbetjent kræver høj faglig dygtighed. Det indebærer at have respekt og forståelse for andre mennesker og at levere arbejde af høj kvalitet, både med hensyn til sikkerhed og med hensyn til støtte til de indsatte. Arbejdet som fængselsbetjent er komplekst og stiller hele tiden nye krav i forhold til at arbejde med indsatte med forskellig social og kulturel baggrund. Fængselsbetjenten skal som altid udføre de nødvendige kontrol- og sikkerhedsopgaver, som forhindrer de dømte i at undvige eller begå ny kriminalitet. Men lige så vigtigt er det at kunne støtte de dømte og give vedkommende så god chance som muligt for at leve uden kriminalitet efter strafafsoningen. Samtidig skal fængselsbetjenten kunne indgå i samarbejde med andre faggrupper samt arbejde med ny teknologi i forhold til både administration og sikkerhed. Uddannelsen til fængselsbetjent afspejler kravene til faget og skal sikre, at Kriminalforsorgens institutioner har medarbejdere, der kan håndtere de udfordringer, hverdagen giver nu og i fremtiden. At have tid fremmer læring
2. Generelt om uddannelsen Overordnede mål Uddannelsen til fængselsbetjent skal sætte den enkelte elev i stand til at opnå en høj faglighed. Uddannelsen skal give eleven teoretisk viden og praktiske færdigheder til at udføre sit arbejde professionelt og i overensstemmelse med den samfundsmæssige, videnskabelige og teknologiske udvikling samt Kriminalforsorgens principprogram. Styrende for den nye uddannelse er læringsmål. Det er specifikke og formulerede mål for hver del af uddannelsesforløbet. Både skolemoduler, praktikperioder og den virksomhedsforlagte undervisning har præcise og beskrevne mål, som eleven skal nå gennem aktiv deltagelse i undervisningsaktiviteterne og dialog med uddannelseskonsulenter på KUC samt uddannelseskoordinator og praktikvejleder på praktikstedet. Uddannelsesforløbet og målet med de enkelte dele skal være gennemskueligt, og det skal være let at forstå, hvilke krav der skal opfyldes. Det gør det enkelt for både eleven og andre involverede at holde overblik over, hvortil den enkelte er nået i forløbet. Eleven kan dermed tage medansvar for sin egen uddannelse og erkende, hvilke færdigheder eller kompetencer vedkommende mangler eller skal arbejde særligt med. Gennem klare mål, kommunikation og individuelt tilpasset undervisning skal eleven være i stand til arbejde selvstændigt med sin faglige og personlige udvikling til færdiguddannet fængselsbetjent.
Samtidig sikrer de specifikke mål, at uddannelsen til fængselsbetjent er ens, uanset i hvilket fængsel man gennemfører sin praktiktid. Uddannelsen vil stille nye krav til praktikvejledere og uddannelseskonsulenter. Elevens udvikling skal følges og diskuteres, både med eleven selv og med andre i uddannelsesorganisationen. Der skal være en løbende kontakt mellem praktikstederne og KUC om den enkelte elev, så uddannelsen og opgaverne bedst muligt tilpasses til vedkommendes udvikling og faglige ståsted. At have plads fremmer læring
Uddannelsens opbygning
Den teoretiske del af uddannelsen består af to skoleophold på 10 uger hver samt i alt seks ugers undervisning i løbet af de to praktikperioder, den såkaldte virksomhedsforlagte undervisning. At have accept af at der begås fejl når der handles, fremmer læring Uddannelsesorganisationen Uddannelsens kvalitet er afhængig af et godt samspil mellem uddannelsesorganisationens fire niveauer: Kriminalforsorgens Uddannelsescenter KUC har det overordnede ansvar for uddannelsen til fængselsbetjent både i forhold til skolemoduler og praktik. KUC står for at afvikle skolemodulerne og bistår ved den virksomhedsforlagte undervisning. Desuden skal KUC godkende uddannelsesfængsler og de undervisere, der i øvrigt bruges på den virksomhedsforlagte undervisning. Samarbejdet mellem KUC og uddannelsesfængslerne varetages af praktikkoordinatoren. Uddannelsesfængsler Der vil i fremtiden være omkring 12 uddannelsesfængsler. Et fængsel skal ansætte mindst 8-10 elever om året for at være uddannelsesfængsel, eftersom det kræver en vis erfaring og rutine at uddanne elever.
Samspillet mellem teori og praksis er rygraden i uddannelsen til fængselsbetjent, og det er derfor afgørende, at praktikken planlægges efter de uddannelsesmæssige mål, uanset hvilke særlige kendetegn det enkelte fængsel har. Praktiktiden skal give eleven mulighed for at komme hele vejen rundt om arbejdet som fængselsbetjent. Derfor arbejder uddannelsesfængslerne sammen i mindre grupper med 2-4 fængsler (såkaldte joint ventures), så eleven kommer til at prøve alle de arbejdsopgaver, en fængselsbetjent kan komme ud for. En samarbejdsgruppe kan fx bestå af åbne og lukkede fængsler, og arresthuse kan indgå i kortere perioder. Uddannelseskoordinator Uddannelseskoordinatoren står for planlægningen af elevens praktikforløb ud fra uddannelsesplanen og de lokale forhold. Koordinatoren skal derfor have pædagogiske erfaringer og forudsætninger, fx viden om problembaseret læring og vejledningspædagogik. Uddannelseskoordinatoren skal desuden holde overblik over elevernes praktikforløb, planlægge den virksomhedsforlagte undervisning og sikre, at eleven lever op til læringsmålene. Som en del af dette skal han/hun sikre, at praktikvejlederne er fagligt og pædagogisk opdaterede, at undervisningsmaterialet er up to date, og at der følges systematisk op på uddannelsesmæssige evalueringer. Herudover er det også uddannelseskoordinatoren, der i samarbejde med praktikvejlederen og pågældende elev vurderer, om alle læringsmål for praktikken kan nås i det enkelte fængsel, eller om noget af elevens praktikforløb skal foregå i et andet fængsel.
Praktikvejleder Gennem praktiktiden vil eleven være tilknyttet en praktikvejleder i uddannelsesfængslet. Praktikvejlederen er en nøgleperson i elevens forståelse af, hvordan man er fængselsbetjent og i brugen af teoretiske og praktiske kundskaber og færdigheder. På sigt skal alle uddannelsesfængsler etablere en uddannelsesorganisation. De institutioner, der ikke skal være uddannelsesfængsel, men skal have elever i 2010 og 2011, vil indgå i samarbejde med KUC om at tilrettelægge særlige praktikforløb og virksomhedsforlagt undervisning for disse elever. At tænke sig om fremmer læring 3. Praktikvejlederens rolle og ansvar Praktikvejlederen vil være en rollemodel for eleven. Derfor skal personer, der udpeges til praktikvejledere, være fagligt og personligt kompetente og have lyst til at gøre en positiv og professionel indsats i uddannelsesarbejdet. Praktikvejlederens overordnede ansvar er at tilrettelægge og gennemføre elevens praktikforløb og undervejs evaluere dette med vedkommende. Det vil sige, at man skal identificere, hvor langt eleven er i forhold til de forskellige læringsmål og aftale, hvordan han/hun skal arbejde for at nå målene. Mere detaljeret skal praktikvejlederen: - vejlede eleven i det daglige
- sikre, at eleven udfører sit arbejde forsvarligt og tilfredsstillende i forhold til, hvor eleven er i sin uddannelse - bidrage til elevens refleksion - holde vejledningssamtaler - tilrettelægge praktikforløbet sammen med samarbejdspartnere, herunder uddannelseskoordinator - være med til elevens samtaler med uddannelseskoordinatoren - være med til at planlægge og tilrettelægge undervisningsforløb i praktiktiden - være med til at skabe et godt miljø for læring - skrive notater sammen med eleven efter vejledningssamtaler, observationer og evalueringer Den samme praktikvejleder kan have ansvar for flere elever samtidig. Praktikvejlederen skal have den nødvendige tid i sit vagtskema til at vejlede eleven og skrive notater til elevens uddannelsesbog, at holde møder med uddannelseskoordinatoren og KUC og til at deltage i vejlederdage lokalt eller regionalt. Samtidig skal praktikvejlederne bidrage til hele uddannelsens udvikling med deres opsamlinger og tilbagemeldinger til fængslets uddannelseskoordinator. Blandt andet er det vigtigt, at der både i det enkelte uddannelsesfængsel og på landsplan skabes en fælles opfattelse af, hvornår et læringsmål er opnået. At eksperimentere med andre måder at gøre tingene på fremmer læring
Læringsmål som værktøj Praktiktiden skal planlægges med udgangspunkt i de læringsmål, der er defineret for praktikken. Målene fremgår af det følgende kapitel. Elevernes opgaver og refleksioner og den vejledning, der knytter sig til dem, skal have udgangspunkt i læringsmålene og i, hvor eleven er i forhold til at nå målet. Læringsmålene er styrende for, hvad eleven skal lære hvornår. Når eleven kommer tilbage til praktikken efter skolemodul A, skal elev og praktikvejleder i samarbejde vurdere, hvilke læringsmål for praktikmodul 1, som eleven har nået i løbet af sin foregående praktikperiode og GF1. Derved kan resten af praktikforløbet planlægges, og der kan tages stilling til, om eleven skal i praktik i et andet fængsel for at nå alle læringsmål for praktikmodul 1. Når eleven kommer i praktik efter skolemodul B, gentages samme øvelse dog med udgangspunkt i læringsmålene for praktikmodul 2. At begrunde sine handlinger fremmer læring Vejledningssamtaler som værktøj Vejledningssamtaler er det vigtigste redskab for praktikvejlederen. Samtalerne foregår med jævne mellemrum hele vejen gennem elevens praktiktid. Der vil oftest finde 1-2 samtaler sted pr. måned, afhængigt af læringsmålene for modulet. Samtalerne foregår med udgangspunkt i elevens uddannelsesbog (se nedenfor) og individuelle stade. Uddannelsesbogen indeholder vejledninger til, hvordan samtalen skal gennemføres. Det kan dreje sig om en opsamling på aftalerne fra forrige samtale, en diskussion af observationer og erfaringer samt en plan for, hvilke elementer eleven skal arbejde med for at nå et kommende læringsmål. Efter samtalen udar-
bejder praktikvejlederen og eleven i fællesskab et notat om samtalen og dens aftaler. Praktikvejlederen medvirker også ved de uddannelses- og evalueringssamtaler, som fængslets uddannelseskoordinator har med eleven ved hvert praktikmoduls afslutning. At deltage i et fællesskab fremmer læring Uddannelsesbogen som værktøj Hver elev har en uddannelsesbog, som følger eleven fra første til sidste dag. Bogen indeholder alle dokumenter, beviser og karakterer, som eleven får gennem uddannelsen samt notater fra evaluerings- og vejledningssamtaler. Den bliver dermed et redskab for den enkelte elevs faglige og personlige udvikling, hvor han/hun kan følge sin progression i forhold til læringsmålene og uddannelsens generelle krav. Bogen er med til at sikre samspillet mellem eleven, skoleundervisningen og læringen i praktikken. For uddannelseskonsulent, uddannelseskoordinator og praktikvejleder er bogen et værktøj til at holde rede på, hvor langt den enkelte er kommet i forhold til at opnå læringsmålene. Uddannelsesbogen er også grundlaget for den evaluering af eleven, som gennemføres hvert kvartal af KUC og fængslets uddannelseskoordinator.
Eleven opbevarer selv originale dokumenter fra samtalerne. Samtidig opbevares kopier af dokumenter selvstændigt og følger eleven mellem skole og praktikforløb. At være med til at planlægge sit eget læringsforløb fremmer læring 4. Stigende krav i emner og opgaver Hvert år har hvert sit overordnede tema, der afspejler den stigende kompleksitet i uddannelsens indhold og kravene til eleverne: - Første år: Individ Undervisningen handler især om relationsarbejdet, dvs. om forholdet mellem indsat og fængselsbetjent - Andet år: Institution/samfund Undervisningen handler især om miljøarbejdet, dvs. fængselskultur, socialisering i institutioner og om socialt arbejde dvs. forståelse af sammenhængen mellem den indsattes situation og samfundets sociale institutioner og love Temaerne skal sikre, at udfordringerne for eleven bliver større gennem uddannelsen. Eleverne skal nuancere deres forståelse af arbejdet som fængselsbetjent, efterhånden som emnerne bliver mere komplekse. Opgaverne i praktikken skal tilrettelægges, så de efterhånden kræver større erfaring og indsigt, hvilket afspejles i kravene til vejledningssamtaler og i læringsmålene. På skolemodulerne og i den virksomhedsforlagte undervisning kan der stilles opgaver, der skal løses i praktiktiden, og gennem arbejdet med de forskellige temaer stiger kravene til elevernes refleksion og til de teorier, der arbejdes med i løsningsforslagene.
At tage udgangspunkt dér, hvor man er lige nu, fremmer læring 5. Praktikmodulernes struktur og indhold Skoleundervisningen op til praktikmodulerne skal gøre eleverne i stand til at opnå målene i praktikken. Opgaverne i skolemodulerne vil have udgangspunkt i fængselsbetjentens arbejdsopgaver, og i løbet af uddannelsen inddrager underviserne løbende elevernes erfaringer fra praktikken. Læringsmålene for praktikken Praktikmodul 1 (individ/relation) Efter praktikmodul 1 skal eleven: - have udviklet kompetencer, der gør eleven i stand til at modtage indsatte og udføre grundlæggende afdelingstjeneste; herunder kunne afvikle gang-/ beboermøder samt vejlede indsatte om talsmandsordningen og indsattes rettigheder i forbindelse med religionsdyrkelse - kunne varetage de af kontaktpersonens opgaver, der er mulige under hensyn til kompleksiteten i opgaven og progressionen i uddannelsen; herunder kunne tage kontakt til og opbygge relation til indsatte - have kendskab til Kriminalforsorgens program- og behandlingstilbud samt have kompetencer, der gør eleven i stand til at vejlede indsatte om samme - have opøvet færdigheder i konkret anvendelse af grundlæggende magt- og sikringsmidler - kunne gennemføre og afvikle besøg på en for den indsatte og dennes pårørende hensigtsmæssig og respektfuld måde - kunne administrere beskæftigelsen af indsatte på afdelingen samt vejlede indsatte om deres beskæftigelses- og undervisningsmuligheder
- have kendskab til lokale procedurer i forbindelse med beredskabsplaner - have færdigheder i at udføre basale opgaver i forbindelse med statisk og dynamisk sikkerhed samt have grundlæggende viden om forskellen mellem og formålet med statisk og dynamisk sikkerhed - have kendskab til rusmidler og deres virkning, regler for udlevering af medicin samt kunne tage kontakt til og samarbejde med relevante sundhedsmæssige faggrupper Praktikmodul 2 (institution /samfund) Efter praktikmodul 2 skal eleven: - kunne varetage alle kontaktpersonens opgaver på en nuanceret og kompleks måde samt udarbejde handleplaner, der tager udgangspunkt i og hensyn til den indsattes aktuelle situation - have færdigheder i anvendelse af magt- og sikringsmidler, således at eleven formår at løse mere komplekse problemstillinger i relation til læringsmålet - kunne vejlede og rådgive pårørende og indsatte om besøg - have færdigheder i at udføre komplekse opgaver i forbindelse med statisk og dynamisk sikkerhed samt have nuanceret viden om statiske og dynamiske sikkerhedsmæssige opgaver - kunne motivere indsatte til at deltage i fritidsaktiviteter samt planlægge, gennemføre og evaluere fritidsaktiviteter - kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til indsattes eventuelle deltagelse i program- og/eller behandlingstilbud - kunne agere hensigtsmæssigt i forhold til indsattes forskellige kulturelle baggrunde samt have forståelse for, hvorledes dette har indflydelse på såvel relationer som afdelingsmiljø
- kunne forberede og ledsage ved udgang, således at der tages hensyn til den indsattes aktuelle situation og relationer. Endvidere skal eleven kunne udarbejde udgangsrapport samt evaluere udgangsforløbet - kunne behandle udgangssager, herunder foretage misbrugsvurderinger og håndtere vilkår - kunne behandle løsladelsessager, herunder lave indstillinger, håndtere vilkår samt foretage utilrådelighedsvurderinger - kunne arbejde konstruktivt med indsattes fremtidsmuligheder med udgangspunkt i deres sociale og kulturelle baggrund - kunne samarbejde om indsattes fremtidige muligheder med eksterne instanser, herunder anvende lovgivning på det sociale område specifikt i forhold til frihedsberøvede At arbejde sammen med erfarne kolleger fremmer læring Virksomhedsforlagt undervisning I praktikmodulerne indgår der undervisningsuger, hvor eleven tages ud af tjeneste og arbejder teoretisk med og reflekterer over kriminalforsorgsfaglige problemstillinger. Undervisningen giver øer af ro i praktiktiden til at arbejde med teori samt afklaring og uddybning af erfaringerne fra det praktiske arbejde. Det enkelte fængsel planlægger selv, hvornår undervisningen foregår, men det skal helst ske i en sammenhængende periode af mindst en uges varighed. Undervisningens indhold planlægges i forhold til læringsmålene i et samarbejde mellem fængslet og KUC.
Læringsmålene for den virksomhedsforlagte undervisning er: Første år: Efter modulet skal eleven: - have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på individniveau herunder have viden om regler for magtanvendelse - grundlæggende kunne anvende fængslets/kriminalforsorgens IT-systemer - have viden om kontaktbetjentordningen og kunne udføre opgaver, der knytter sig hertil Andet år: Efter modulet skal eleven: - have viden om og kunne løse ordens- og sikkerhedsopgaver på institutionsniveau - have viden om alle kontaktpersonens opgaver; herunder regler og relevant lovgivning - kunne anvende fængslets/kriminalforsorgens IT-systemer - have viden om tilbud uden for Kriminalforsorgen 6. Samarbejde om uddannelsen Som praktikvejleder indgår man i et uddannelsessystem, der fra mange sider skal støtte elevens udvikling til en kvalificeret og kompetent medarbejder i Kriminalforsorgen.
Uddannelsen skal opleves som et hele for eleven, og det opnås ved en kombination af - tæt samarbejde mellem uddannelsesfængslerne og KUC - åben kommunikation mellem alle led i uddannelsen - klare mål, som elev og skole/praktiksted arbejder direkte frem imod - gennemskuelighed for elev og skole/praktiksted om den enkeltes niveau og uddannelsesforløb På skolemodulerne skal undervisningen i så høj grad som muligt tage udgangspunkt i praksisnære problemstillinger fra fængselsbetjentens arbejde. Uddannelseskonsulenterne på KUC arbejder med undervisningsmetoden problembaseret læring. Det indebærer, at eleverne præsenteres for en problemstilling og skal tilegne sig teori i arbejdet med denne. Det skal sikre, at teorien er relevant og er let at genkalde sig, når der er brug for den i praksis. Skolemodulerne kan som tidligere nævnt munde ud i opgaver, som eleverne skal løse i praktiktiden og erfaringerne fra praktik og praktikvejledning kan opsamles via de halvårlige evalueringer og bidrage til udviklingen af skolemodulerne. I praktikforløbet skal eleven tilegne sig de fængselsfaglige kompetencer - ved både at blive dygtig til sit daglige arbejde og ved at reflektere over det. Derfor er praktikvejlederens opgave både at være rollemodel og at skabe refleksions - og diskussions - "øer".
Uddannelsen afsluttes med en prøve, hvor eleven alene og sammen med andre skal vise, at han eller hun har forstået fængselsbetjentens arbejde og kan arbejde udviklingsorienteret og konstruktivt inden for rammerne.