De kommunale service- og anlægsudgifter

De kommunale service- og anlægsudgifter i 2017 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning...1 2. Opgørelsen af service i 2017...3 3. Serviceudgiftsrammen for 2017...4 3.1 Beregning af servicerammen for 2017... 5 3.2 Gennemgang af servicerammens indhold... 5 3.3. Korrektion for ændrede og nye opgaver... 8 3.4. Oversigt over fordelingsnøgler... 9 4. Anlægsudgifterne i 2017...9 4.1 Kvalitetsfonden...10 4.2 Lånepuljer for 2017...10 1. Indledning Formålet med denne skrivelse er at illustrere, hvad økonomiaftalen for 2017 indebærer for den enkelte kommune i forhold til servicerammen. Det skal understreges, at der er tale om en teknisk gennemgang af økonomiaftalens enkeltdele, og den tekniske opgørelse skal derfor heller ikke opfattes som et egentligt loft for den enkelte kommunes serviceudgifter. Tilsvarende er det heller ikke denne opgørelse, som den enkelte kommune holdes op imod i tilfælde af en eventuel sanktion i regnskabet for 2017. Skrivelsen beskriver desuden rammerne for kommunernes anlægsinvesteringer i 2017. Sanktion på budget 2017 Sanktion på regnskab 2017 Sanktion på anlæg i 2017 Kommunernes budgetterede serviceudgifter er, som i de senere år, underlagt en sanktion i forhold til det aftalte niveau. 3 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen jf. budgetloven. Budgetsanktionen er som udgangspunkt kollektiv i 2017. Budgetloven giver imidlertid social- og indenrigsministeren bemyndigelse til at gøre sanktionen delvis individuel, såfremt det vurderes at enkeltkommuner ikke har udvist en passende budgetadfærd. En eventuel regnskabssanktion i 2017 udmåles i forhold til de samlede kommunale budgetter for service. Sanktionen er delt i en individuel del (60 pct.), som betales af de kommuner, som har overskredet det oprindelige budget samt en kollektiv del (40 pct.). Herudover indebærer økonomiaftalen, at kommunernes anlægsniveau på 16,3 mia. kr. i 2017 er underlagt et egentligt loft. Det indebærer, at op til 1 mia. kr. af kommunernes bloktilskud i 2017 er betinget af, at kommunernes samlede budget for bruttoanlæg er inden for rammerne af økonomiaftalen for 2017. Kommunernes regnskab for bruttoanlæg er ikke omfattet af en sanktionsmekanisme i 2017. Økonomiaftalen indebærer dog, at Regeringen og er enige om at tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsud- 1

gifter i 2017 både i budgetterne og regnskaberne ligger inden for rammerne af aftalen. G.3-4 har vejledende karakter Det skal understreges, at opgørelsen af det tekniske servicemåltal i 2017 for den enkelte kommune har vejledende karakter. Den serviceopgørelse, der på baggrund af metoden indgår i G.1-12, er således ikke bindende for den enkelte kommune. har alene til formål at være et støtteredskab for den enkelte kommune i forhold til at beregne et fikspunkt, som kommunens endelige budget 2017 kan holdes op imod. Skrivelsen har således til formål at illustrere, hvorledes den samlede serviceramme er beregnet og give et billede af, hvordan den enkelte kommune kan omsætte den samlede serviceramme til kommuneniveau. Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet det kommende år må naturligvis tage afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation, udsigterne for de kommende år, herunder forventninger til antallet af brugere på de forskellige serviceområder samt kommunens valg af serviceniveau. G.3-4 er alene en tekniske fremskrivning af nye elementer Afsnit 2: Opgørelsen af service i 2017 Afsnit 3: Servicerammen i 2017 Afsnit 4: Anlæg Det er væsentlig at understrege, at s beregning af et vejledende servicemåltal alene fordeler økonomiaftalens elementer og lægger dem oven på det allerede kendte budgetniveau. Der tages i beregningen ikke hensyn til øvrige eksterne forhold som fx ændringer i den enkelte kommunes demografi, ændringer i den enkelte kommunes udligningsbeløb eller modtagne midler i form af finansieringstilskuddet eller andre øvrige tilskud. Afsnit 2 indeholder en oversigt over, hvorledes kommunernes serviceudgifter med afsæt i kontoplanen opgøres i 2017. Afsnit 3 indeholder en teknisk beregning af serviceudgiftsrammen på landsplan fra 2016-budgetniveau til 2017-aftaleniveau, ligesom det beskrives kort, hvorledes den enkelte kommune kan beregne en serviceramme i 2017. Der tages udgangspunkt i kommunernes budget 2016. Herefter følger et afsnit 4 om de kommunale anlægsudgifter samt lånemulighederne i 2017. I økonomiaftalen for 2017 er rammen for de kommunale serviceudgifter fastsat til 242.185 mio. kr. (ekskl. nye opgaver som følge af årets lov- og cirkulæreprogram). Udgiftsloft 2017 er udgangspunktet for 2017 Udgangspunktet for økonomiaftalen for 2017 er det kommunale udgiftsloft for 2017, således som dette er vedtaget af Folketinget. Det kommunale udgiftsloft i 2017 ligger ca. 2,2 mia. kr. under kommunernes budget 2016. Baggrunden for, at det fulde omprioriteringsbidrag i 2017 på 2,4 mia. kr. ikke slår fuldt igennem i forhold kommunernes budget 2016, er, at udgiftsloftet tager udgangspunkt i aftalen for 2016, som ligger ca. 0,2 mia. kr. over kommunernes budget 2016. Især fire forhold har afgørende betydning for servicerammen i 2017. For det første løftes kommunernes serviceramme med 2,2 mia. kr. i forhold til det vedtagne udgiftsloft for 2017. For det andet er det en forudsætning for økonomiaftalen 2017, at kommunerne skal finde effektiviseringer for 0,3 mia. 2

kr. på administrationsområdet. For det tredje medfører nedjusterede forventninger til pris- og lønudviklingen i 2016, at serviceudgifterne i 2017 skal nedjusteres med -0,2 mia. kr. Endelig løftes servicerammen i 2017 med 0,4 mia. kr. som følge af en omlægning af to puljer fra tilskudsfinansiering til bloktilskudsfinansiering. Ekstraordinær finansiering i 2017 Ingen ændringer af serviceopgørelsen Undtagelser for servicerammen Samtidig indeholder aftalen for 2017 et ekstraordinært finansieringstilskud på 3,5 mia. kr., som det var tilfældet i 2016. I lighed med 2016 fordeles 1,5 mia. kr. efter en generel nøgle, mens 2 mia. kr. fordeles efter særlige nøgler. 1 mia. kr. fordeles efter kommunerns beskatningsniveau, mens 1 mia. kr. fordeles efter kommuners strukturelle underskud. Herudover øges kommunernes finansiering med 300 mio. kr. i overensstemmelse med enigheden om en folkeskolereform, ligesom der er en lånepulje til særligt vanskeligt stillede kommuner på 500 mio. kr. Ingen af de ekstraordinære finansieringselementer har betydning for servicerammen i 2017. 2. Opgørelsen af service i 2017 Definitionen af serviceudgifterne i 2017 indeholder ingen ændringer i forhold til definitionen i 2016. Serviceudgifterne defineres som de samlede nettodriftsudgifter (dranst 1 og 2) på hovedkonto 0-6 fratrukket: Nettodriftsudgifterne på de brugerfinansierede områder Nettodriftsudgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering Nettodriftsudgifter til ældreboliger Indtægterne fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkelsager Nettodriftsudgifterne til overførsler Nettodriftsudgifterne til forsikrede ledige Udgifterne til de brugerfinansierede områder i budget 2017 omfatter nettodriftsudgifterne på hovedkonto 1 samt udgifterne på 6.52.72 Tjenestemandspension, gruppering 001 Udbetaling af tjenestemandspensioner, kommunale forsyningsvirksomheder og gruppering 002 Udbetaling af tjenestemandspensioner, tidligere kommunale forsyningsvirksomheder. Kommunernes udgifter til aktivitetsbestemt medfinansiering omfatter nettodriftsudgifterne på funktion 4.62.81 Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet. Udgifterne til ældreboliger omfatter nettodriftsudgifterne på funktion 5.32.30 Ældreboliger. Indtægter fra den centrale refusionsordning omfatter nettodriftsudgifterne på funktion 5.22.07 Indtægter fra den centrale refusionsordning. 3

Udgifterne til overførsler i budget 2017 omfatter nedenstående funktioner i det kommunale budget- og regnskabssystem. 3.30.45 Erhvervsgrunduddannelser 3.38.77 Daghøjskoler 5.46.60 Introduktionsprogram mv. 5.46.61 Introduktionsydelse 5.46.65 Repatriering 5.48.66 Førtidspension tilkendt efter 1. juli 2014 5.48.67 Personlig tillæg m.v. 5.48.68 Førtidspension tilkendt før 1. juli 2014 5.57.71 Sygedagpenge 5.57.72 Sociale formål 5.57.73 Kontanthjælp 5.57.74 Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge 5.57.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere 5.57.76 Boligydelse til pensionister 5.57.77 Boligsikring 5.57.79 Udd.ordning, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse 5.58.80 Revalidering, undtagen dr.1 grp. 004 og 005. 5.58.81 Løntilskud til personer i fleksjob m.v. 5.58.82 Ressourceforløb og jobafklaringsforløb 5.58.83 Ledighedsydelse 5.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats 5.68.97 Seniorjob til personer over 55 år 5.68.98 Beskæftigelsesordninger Udgifterne til forsikrede ledige i budget 2017 omfatter nedenstående funktioner i det kommunale budget- og regnskabssystem. 5.57.78 Dagpenge til forsikrede ledige 5.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige 3. Serviceudgiftsrammen for 2017 Beregningen af rammen for serviceudgifterne på landsplan i 2017 tager afsæt i det af Folketinget vedtagne udgiftsloft for 2017. For at gøre det muligt for den enkelte kommune beregningsteknisk at bruge budget 2016 som udgangspunkt for budget 2017, er der i skrivelsen taget udgangspunkt i budget 2016, hvor dette som det første justeres til udgiftslofts-niveau. I afsnit 3.1 er indeholdt en tabel, der viser den samlede beregning af kommunernes serviceramme for 2017. I afsnit 3.2 gennemgås de tekniske korrektioner, der indgår i økonomiaftalen for 2017, og som samlet leder frem til den fastsatte serviceramme for 2017. Her kommenteres på, hvorledes den enkelte kommune kan omsætte landstallet for korrektionen til kommuneni- 4

veau. I afsnit 3.4 forefindes en oversigt over, hvorledes i beregningen af det vejledende servicemåltal for den enkelte kommune har fordelt de enkelte korrektioner ud på kommuneniveau. Servicerammen aftales for kommunerne under ét. Der aftales således ikke en serviceramme for den enkelte kommune. Det kræver lokale overvejelser at omsætte den overordnede økonomiske ramme til den enkelte kommune. Den enkelte kommunes fastsættelse af udgiftsniveauet i 2017 må naturligvis tage afsæt i kommunens aktuelle økonomiske situation samt kommunens valg af serviceniveau. 3.1 Beregning af servicerammen for 2017 Der er valgt at tage udgangspunkt i kommunernes budget 2016 i gennemgangen af kommunernes serviceramme for 2017. Kommunernes serviceudgifter i budget 2016 fremgår af den første søjle i tabel G.1-12 i Kommunalstatistiske Meddelelser 2016. De enkelte korrektioner, der indgår i beregningen af servicerammen for 2017 fremgår af tabel 1. Tabel 1: Beregning af serviceramme for 2017 (mio. kr.) Serviceudgifter B16 237.236 1. Fra budget 2016 til udgiftsloft 2017-2.199 Udgiftsloft 2017 (16pl) 235.037 2. Ændret pris- og lønforudsætning i 2016-231 Korrigeret udgangspunkt (16pl) 234.806 3. PL fra 2016 til 2017 (2,1 pct.) 4.931 4. Reduktion af omprioriteringsbidrag 2.200 5. Effektivisering af administration -300 6. Reduktion af sagsbehandlingstid 41 7. Virksomhedsrettede tilbud jf. to-partsaftale 51 8. Forbedring og udvidelse af BBR-data 35 9. Kommunal sundhed 188 10. Omlægning af puljer (dagtilbud og ældre (klippekort)) 400 11. Nye digitaliseringsprojekter (strategier mv.) -89 12. Øvrige tekniske korrektioner (skæv DUT mv.) -78 Serviceudgifter A17 (17pl) 242.185 Eksklusiv LCP for 2015/2016 Fra budget til udgiftsloft 3.2 Gennemgang af servicerammens indhold For det første skal budget 2016 justeres med -2.199 mio. kr. (16pl) for at komme ned på det vedtagne udgiftsloft for 2017. Udgiftsloftet har afsæt i den aftalte serviceramme for 2016 trukket et omprioriteringsbidrag på 1 pct.. Herved fremkommer det vedtagne udgiftsloft for 2017 på 235.037 mio. kr. (16pl). har fordelt omprioriteringsbidraget ud på kommuneniveau via den enkelte kommunes andel af kommunernes samlede budget 2016, hvilket kan beregnes ud fra søjle 1 i G.1.12. 5

Ændrede pris- og lønforudsætninger i 2016 For det andet justeres udgangspunktet for ændrede pris- og lønforudsætninger i 2016. Lønskønnet er justeret fra 1,64 pct. til 1,63 pct. Samtidig er forventningerne til udviklingen i priserne nedjusteret med 0,45 procentpoint fra 1,67 pct. til 1,22 pct. Samlet indebærer det, at pl-skønnet er nedjusteret fra 1,6 pct. til 1,5 pct., svarende til et fald på 0,1 pct.point i forhold til skønnet ved budgetlægningen for 2016. I henhold til de ændrede pris- og lønforudsætninger i 2016 er udgangspunktet nedjusteret med -231 mio. kr. (16pl). har fordelt korrektionen for ændret pris- og lønfremskrivning ud på kommuneniveau via den enkelte kommunes andel af kommunernes samlede budget 2016, hvilket kan beregnes ud fra søjle 1 i G.1.12. Pris- og lønfremskrivning til 2017 For det tredje er det korrigerede udgangspunkt for 2017 fremskrevet med den forventede pris- og lønregulering fra 2016 til 2017 på 2,1 pct., hvilket svarer til 4.931 mio. kr. En fremskrivning af den enkelte kommunes korrigerede udgangspunkt svarer til, at den samlede pris- og lønfremskrivning er fordelt ud på kommuneniveau via den enkelte kommunes andel af kommunernes samlede budget 2016, hvilket kan beregnes ud fra søjle 1 i G.1.12. Reduktion af omprioriteringsbidrag i 2017 Effektivisering af administration i 2017 For det fjerde er regeringen og er med økonomiaftalen for 2017 enige om at tilbageføre 2,2 mia. kr. (17pl) af omprioriteringsbidraget i 2017 til kommunerne. For det femte er parterne i forlængelse heraf endvidere enige om, at der gennem mere effektiv administrativ drift kan frigøres 0,3 mia. kr. (17pl) i 2017. har fordelt reduktionen af omprioriteringsbidraget i 2017 samt den aftalte effektivisering på administration ud på kommuneniveau via den enkelte kommunes andel af kommunernes samlede budget 2016, hvilket kan beregnes ud fra søjle 1 i G.1.12. Reduktion af erhvervsrettet sagsbehandling For det sjette er kommunernes service i 2017 løftet med 41 mio. kr. (17pl) som følge af Aftale om servicemål for kommunal erhvervsrettet sagsbehandling. Aftalen er en opfølgning på økonomiaftalen for 2015, hvor regeringen og var enige om at nedbringe sagsbehandlingstiderne for erhvervsrettede myndighedsopgaver. Profilen på midlerne fremgår af aktstykket under andre reguleringer. Det skal bemærkes, at servicerammen er løftet svarende til reguleringen i 2017. har fordelt korrektionen via DUT-nøgle, som fremgår af søjle 3 i G.1.12. Virksomhedsrettet indsats For det syvende indgik regeringen og i april 2016 en topartsaftalen om Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge. Et element i aftalen var enighed om, at kommunerne skal opprioritere den virksomhedsrettede indsats, hvorfor servicerammen i 2017 løftes med 51 mio. kr. (17pl). har fordelt korrektionen via DUT-nøgle, som fremgår af søjle 3 i G.1.12. 6

Forbedring og udvidelse af BBR-data For det ottende er regeringen og med økonomiaftalen for 2017 enige om i fællesskab at arbejde for at tilvejebringe det nødvendige datagrundlag for nye ejendomsvurderinger, herunder ny-registreringer og ajourføring af data. På den baggrund hæves den kommunale serviceramme med 35 mio. kr. (17pl) i 2017. Midlerne har en stigende profil i 2018 for at nå sit permanente niveau i 2019. Profilen fremgår af aktstykket under andre reguleringer. Det skal bemærkes, at servicerammen er løftet svarende til reguleringen i 2017. har fordelt korrektionen via DUT-nøgle, som fremgår af søjle 3 i G.1.12. Løft til sundhed For det niende har regeringen som en udløber af finansloven for 2016 med partierne bag finansloven lavet en politisk aftale omkring den ældremedicinske patient. Aftalen vedrører blandt andet styrkede kommunale akutfunktioner samt løft i den kommunale hjemmesygepleje. På den baggrund løftes den kommunale serviceramme med 150 mio. kr. (16pl) i 2017. Det skal bemærkes, at 95 mio. kr. (16pl) finansieringsmæssigt fordeles via en særlig nøgle, som formentlig ligger i tråd med nøglen for fordelingen af de gamle ældrepuljer. Hertil kommer, at der udmøntes 71 mio. kr. i 2017 til arbejdet med forpligtende kronikerplaner, lungeindsats samt fokus på patientinddragelse. Ca. halvdelen af midlerne er imidlertid allerede en del af det kommunale udgiftsloft i 2016. I alt løftes servicerammen i 2017 med 188 mio. kr. (17pl) til den kommunale sundhedsindsats. har fordelt korrektionen via DUT-nøgle, som fremgår af søjle 3 i G.1.12. Omlægning af puljer vedr. dagtilbud og ældre For det tiende lægges to tilskudspuljer vedrørende dagtilbud (250 mio. kr.) og klippekortordning til ældre (150 mio. kr.) over i blokken i 2017. Begge puljer var i sin tid en udløber af finansloven for 2015. Hidtil har begge puljer fungeret som tilskudspuljer, hvor indtægter og udgifter følges ad, således at nettoudgifterne har været upåvirket. Fremadrettet fordeles midlerne via bloktilskuddet, således at indtægterne ikke længere konteres indenfor servicerammen. har fordelt korrektionen via DUT-nøgle, som fremgår af søjle 3 i G.1.12. Omlægning af puljer vedr. dagtilbud og ældre For det elelvte er regeringen, og Danske Regioner enige om en ny fællesoffentlig digitaliseringsstrategi for perioden 2016-2020 med en kommunal medfinansiering på 33,5 (16pl) mio. kr. i 2017, hvilket svarer til niveauet i finansieringen frem til og med 2015. Herudover er afsat midler til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi fra 2016 og frem. Finansieringen lå ikke inde i servicerammen for 2016, hvorfor der trækkes 30 mio. kr. i 2017. Beløbet svarer til niveauet i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi i 2012-2014. Endelig skal den kommunale serviceramme korrigeres for digitaliseringsprojekter fra tidligere års aktstykker med skæv profil. I alt korrigeres servicerammen med -89 mio. kr. (17pl) til digitaliseringsprojekter. har fordelt korrektionen via DUT-nøgle, som fremgår af søjle 3 i G.1.12. 7

For det tolvte skal kommunernes serviceramme korrigeres for allerede kendte DUT-sager, som har en skæv profil fra 2016 til 2017. Disse DUTsager samt øvrige tekniske korrektioner kan opgøres til -78 mio. kr. har fordelt korrektionen via DUT-nøgle, som fremgår af søjle 3 i G.1.12. Servicerammen i økonomiaftalen 2017 Overvej behovet for korrektioner af kommunens serviceudgifter Hermed fremkommer den aftalte serviceramme i 2017 på 242.185 mio. kr. 3.3. Korrektion for ændrede og nye opgaver Servicerammen i aftalen for 2017 er opgjort på det lovgrundlag, der var gældende ved budgetlægningen for 2016. Hertil skal tillægges nye og ændrede opgaver for lov- og cirkulæreprogrammet 2015/2016. Effekterne af ny og ændret lovgivning påvirker naturligvis kommunerne forskelligt. Nogle kommuner vil derfor have flere udgifter end gennemsnittet, mens andre vil have færre udgifter. Det er derfor vigtigt, at den enkelte kommune nøje overvejer, hvor stor korrektionen på udgiftssiden skal være for nye og ændrede opgaver. Som udgangspunkt for den enkelte kommunes korrektion af servicerammen for ny og ændret lovgivning kan tages afsæt i fordelingsnøglen i tabel G. 1.12., der viser nettovirkningen inklusiv udligning af en ændring i det samlede bloktilskud til kommunerne. Den enkelte kommune bør dog forholde sig til, om kommunen rent faktisk får mer- eller mindreudgifter svarende hertil. De enkelte opgavekorrektioner fremgår af G.3.2 Fordelingsnøgle i G.1.12 er et en gennemsnitsbetragtning Overvej i hvilket omfang opgavekorrektionerne er relevante Til brug for denne vurdering er der i Budgetvejledning 2017, skrivelse G.3-2, bilag 1 foretaget en opdeling af den samlede korrektion for nye og ændrede serviceopgaver på hver enkel lovændring. Dermed kan kommunen forholde sig til hver enkelt sag, der vedrører de kommunale serviceudgifter. Forudsættes det, at en kommune får mer- og mindreudgifter svarende til gennemsnittet på alle sager på lov- og cirkulæreprogrammet, der vedrører serviceudgifterne, kan fordelingsnøglen i søjle 3 i tabel G.1.12 anvendes til beregning af korrektionen for nye og ændrede opgaver. Når kommunerne under ét skal overholde den samlede serviceudgiftsramme i 2017, er det vigtigt, at det ved hver enkelt lovændring overvejes, om der er behov for en gennemsnitlig korrektion i kommunens budget. Såfremt kommunen forventer at få færre udgifter end svarende til kommunens andel (beregnet via den generelle fordelingsnøgle fra tabel G.1.12), bør kommunen tage højde for dette og ikke opregne udgiftsrammen ud fra en gennemsnitsbetragtning. Servicerammen for 2017 opgjort i 2017-opgaveniveau udgør herefter 242.367 mio. kr., jf. tabel 2. 8

Tabel 2: Opgavekorrektion af serviceramme for 2017 (mio. kr.) Serviceramme i 2017 (ekskl. LCP 2015/2016) 242.185 Lov- og cirkulæreprogram 2015/2016 185,4 Center for Offentlig Innovation (fremgår af aktstykket, er ikke i førsteomgang håndteret i servicerammen) -4,0 Serviceramme i 2014-opgaveniveau 242.367 3.4. Oversigt over fordelingsnøgler Tabel 3 viser en oversigt over de fordelingsnøgler, der er anvendt på de korrektioner, der indgår i beregningerne af den tekniske ramme for serviceudgifterne i 2017. Tabel 3. Oversigt over fordelingsnøgler Korrektion Fordelingsnøgle Fra budget 2016 til udgiftsloft 2017 Budget 2016, service Ændret pris- og lønforudsætning i 2016 Budget 2016, service PL fra 2016 til 2017 (2,1 pct.) Budget 2016, service Reduktion af omprioriteringsbidrag Budget 2016, service Effektivisering af administration Budget 2016, service Reduktion af sagsbehandlingstid Bloktilskudsnøglen 2017 Virksomhedsrettede tilbud jf. to-partsaftale Bloktilskudsnøglen 2017 Forbedring og udvidelse af BBR-data Bloktilskudsnøglen 2017 Kommunal sundhed Bloktilskudsnøglen 2017 Omlægning af puljer (dagtilbud og ældre (klippekort)) Bloktilskudsnøglen 2017 Nye digitaliseringsprojekter (strategier mv.) Bloktilskudsnøglen 2017 Øvrige tekniske korrektioner (skæv DUT mv.) Bloktilskudsnøglen 2017 LCP-program 2015/2016 mv. Bloktilskudsnøglen 2017 Anlægsniveau på 16,3 mia. kr. i 2017 Loft og sanktion på budget 2017 4. Anlægsudgifterne i 2017 Det er i økonomiaftalen forudsat, at de kommunale anlægsinvesteringer udgør 16,3 mia. kr. i 2017. Der er tale om et marginalt lavere anlægsniveau end i 2016. I 2017 er der loft over de kommunale anlægsnivesteringer i budgettet. Heraf følger, at der er tilknyttet en sanktion på de kommunale anlægsbudgetter, hvilket medfører, at 1 mia. kr. af bloktilskuddet er betinget af, at kommunerne overholder det aftalte niveau ved budgetvedtagelsen. Anlægsloftet og sanktionen stiller endnu højere krav til kommunerne og den gensidige koordinering i den faseopdelte budgetlægning. Der er ingen sanktion på regnskabet, men Regeringen og er med aftalen for 2017 enige om at tillægge det stor betydning, at de kommunale anlægsudgifter både i budgetterne og regnskaberne holdes indenfor det forudsatte niveau på 16,3 mia. kr. Dette medfører, at der også i forbindelse med kom- 9

munernes budgetopfølgning stilles endnu større krav til kommunere og den gensidige koordinering. Definition af anlægsudgifterne Løft til kvalitetsfondsområderne Anlægsudgifterne opgøres som bruttoanlægsudgifterne på hovedkonto 0 og 2-6, fratrukket bruttoanlægsudgifterne til ældreboliger på funktion 5.32.30. 4.1 Kvalitetsfonden Regeringen og er med økonomiaftalen for 2017 enige om, at kommunerne i lighed med tidligere år modtager 2 mia. kr. fra kvalitetsfonden i anlægsfinansiering i 2017. Der er i lighed med 2015 og 2016 intet krav om, at kommunerne anvender disse midler på bestemte funktioner i kontoplanen. Der er dermed intet måltal for de samlede kommunale investeringer på kvalitetsfondsområderne i 2017. Afgrænsningen af kvalitetsfonden er således ikke relevant i relation til 2017. Til gengæld er det en forudsætning, at kommunerne fortsat prioriterer de borgernære områder. 4.2 Lånepuljer for 2017 Der er med økonomiaftalen for 2017 afsat to lånepuljer i tillæg til den ordinære lånepulje. De to lånepuljer vedrører hhv. investeringer med et effektiviseringspotentiale og styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Ansøgningfrister Lånepulje på 650 mio. kr. til projekter med effektiviseringspotentiale Lånepulje på 500 mio. kr. til styrkelse af likviditeten Ordinær lånepulje på 200 mio. kr. Automatisk adgang til at overføre låneadgang Ansøgningfristen for lånepuljerne er den 8. august 2016, og Social- og Indenrigsministeriet forventer at kunne udsende svar på ansøgningnerne med udgangen af august måned. Alle ansøgninger om låneadgang skal foretages via Social- og Indenrigsministeriets hjemmeside: https://www.indtast.dk Der er i økonomiaftalen afsat en lånepulje på på 650 mio. kr. til investeringer med effektiviseringspotentiale, der i denne sammenhæng skal forstås som et potentiale for effektivisering af den løbende drift. Der vil i forbindelse med ansøgning til puljen blandt andet skulle oplyses om størrelsen af effektiviseringspotentialet ift. driften, samt hvordan dette forekommer. Samtidig er der med økonomiaftalen for 2017 afsat en lånepulje på 500 mio. kr. med henblik på styrkelse af likviditeten i vanskeligt stillede kommuner. Der er til denne lånepulje knyttet særlige vilkår, idet løbetiden for lånene maksimalt må være 10 år, ligesom der ikke kan optages lån med afdragsfrihed. I lighed med tidligere år er der også for 2017 en ordinær lånepulje på 200 mio. kr. til øvrige anlægsaktiviteter. Der er ikke nogen klar formålsafgrænsning af denne pulje, og der kan således søges låneadgang fra puljen til alle anlægsinvesteringer på det skattefinansierede område. I forbindelse med økonomiaftalen for 2014 fulgte nogle ændringer af lånebekendtgørelsen, som medfører, at det i udgangspunktet ikke er nødvendigt at ansøge om overførsel af lånetilsagn, fra det år hvortil tilsagnet er givet, til det efterfølgende år. Det forudsætter dog, at projektet er helt eller delvist 10

igangsat ved en bindende anlægskontrakt jf. lånebekendtgørelsens 16, stk. 3. Automatisk adgang til at formålskonvertere Som konsekvens af samme ændring af lånebekendtgørelsen, er det i udgangspunktet heller ikke længere nødvendigt at ansøge Økonomi- og Indenrigsministeriet om overflytning af låneadgang (formålskonvertering) fra et anlægsprojekt til et andet. Låneadgangen kan dog kun overføres til et projekt, der ligger indenfor formålsafgrænsningen af den lånepulje, som låneadgangen oprindeligt er tildelt fra. Dette følger af lånebekendtgørelsens 16, stk. 4. 11