Verdensøkonomiens retning skaber forsigtig optimisme

NORDEA PRIVATE BANKING private bankingnyt JANUAR 2013 Verdensøkonomiens retning skaber forsigtig optimisme Vækstindikatorerne peger opad, politikere i øst og vest har vist handlekraft, og centralbankerne kloden rundt har sat alle sejl til for at få verdensøkonomien på rette spor. dermed er det svært ikke at være optimistisk her i starten af 2013. desværre kan optimismen hurtigt forsvinde, hvis ikke politikerne holder næsen i sporet. Når det er trist og mørkt udenfor, er det godt at vide, at vi går mod lysere tider, og sådan er det også med den globale vækst. For vel er den nuværende vækst ikke noget at råbe hurra for, men når man ser lidt frem i året, ser det faktisk ganske fornuftigt ud især i USA og Emerging Markets. Japan og Europa er faldet tilbage i recession, og selvom der også er bedre tider på vej her, skal man ikke forvente en vækst meget over nulpunktet for disse to regioner det kommende år. Netop væksten bliver sammen med politik den mest afgørende faktor for finansmarkederne, og selvom man måske har en tendens til at blive en smule skeptisk, når en af de to vigtigste faktorer for finansmarkederne er politik, skal man huske på, at politikere godt kan overraske positivt og den politiske risiko er dermed tosidet. AMerikAnsk ØkonoMi er stadig skrøbelig trods finanspolitisk redning i 11. time De amerikanske politikere har efterhånden gjort det til deres varemærke at trække vigtige beslutninger ud til 11. time. Løsningen af fiscal cliff, eller den finanspolitiske afgrund, blev ingen undtagelse, og selvom der gik et lettelsens suk gennem finansmarkederne, da aftalen blev indgået, kan lettelsen vise sig at være ganske kortvarig. Godt nok blev skattestigninger primært pålagt husholdninger med en indkomst over $ 450.000, og to millioner arbejdsløse kan fortsat hæve offentlige ydelser, der ellers ville udløbe. Men de amerikanske politikere undgik behændigt at træffe afgørelse om vigtige besparelser på det offentlige budget. For det første blev de planlagte nedskæringer på tværs af den offentlige sektor, den såkaldte Sequester, blot udskudt i to måneder. For det andet blev der ikke truffet nogen beslutning om forhøjelse af gældsloftet. Og sidst, men ikke mindst, så blev de langsigtede udfordringer med en galoperende gæld ikke berørt. Dermed kan vi se frem til at skulle igennem møllen igen inden for de næste to måneder, og der er intet, der tyder på, at det kommer til at gå mere smertefrit denne gang. fortsættes side 2 Bjarne Lyngbak Thomsen Seniorstrateg LÆS i denne udgave af private banking nyt: Nyt indeks giver bedre billede af danske aktier Ændrede skatteregler får stor effekt på obligationer Udskilningsløb i gang blandt Emerging Markets Hvad skal man som investor forvente af 2013 Fem vinderaktier i 2013

strategi Vores forventninger til 2013 er overordnet positive, men det bliver i høj grad politikerne, der kommer til at sætte rammerne for den globale vækst. Tjekliste for den europæiske gældskrise Graf 1: Rente på forskellige obligationer fratrukket inflationen 1 1 10% 0% - -2 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Virksomhedsobl. Højrentelande lokal valuta 10-årig statsobl. Virksomhedsobl. Højrente DE 10-ÅRIGE RENTER I EUROLANDENE STABILISERER SIG 10 årige statsobligationsrenter 1 1 1 10% 2010 2011 2012 2013 Når så store og centrale punkter endnu ikke er forhandlet på plads, må det forventes, at både forbrugere og virksomheder fortsat vil være tilbageholdende med at træffe store beslutninger som fx at købe et nyt hus eller starte en ny fabrik. Denne adfærd er hæmmende for væksten, og selv med den seneste aftale ventes stramningerne af det offentlige budget at trække ca. 1,5 pct. vækst ud af økonomien i 2013. Det er dog ikke kun skidt på den anden side af Atlanten. For alt imens politikerne har brugt tiden på at strides, er flere kommet i job, og boligmarkedet viser stadig mere positive takter. Dermed forventer vi også en samlet positiv vækst USA i år, men hvis politikerne træder ved siden af, er der risiko for, at korthuset vælter. Status Spanien Irland Italien Portugal 1) Renterne skal nedbringes Næsten løst: Centralbanken har med en bred vifte af initiativer fået renterne til at falde og står klar med yderligere hjælp, hvis landene får brug for det 2) De offentlige budgetter skal balancere Delvist løst: Massive offentlige besparelser og reformer betyder de primære budgetter (ex. renter og afdrag) for flere af landene begynder at balancere 3) Væksten skal genskabes Ikke løst: Europa er stadig i recession, og med stigende arbejdsløshed, faldende boligpriser og offentlige opstramninger, er der udsigt til en yderst begrænset vækst 14 12 10 8 6 4 2 0 fremskridt i Den europæiske GÆLDskrise Ved et kig på de europæiske statsobligationer er det tydeligt, at der er sket markante fremskridt i den europæiske statsgældskrise. Med 10-årige renter under 5 pct. for langt de fleste af eurolandene, kunne man måske fristes til at tro, at gældskrisen er overstået, men det er langt fra tilfældet. Godt nok er renterne faldet, hvilket er den første af de tre betingelser, der skal være opfyldt, før vi kan erklære sejr over gældskrisen. Men den anden betingelse, den om balancerede offentlige budgetter, halter stadig. Til trods for at der også her er sket fremskridt, vil de fleste lande stadig have underskud på budgetterne i 2013, selvom de finanspolitiske opstramninger har toppet og derfor vil være mindre væksthæmmende fremover. Og den tredje betingelse, den om positiv vækst, er stadig langt fra opfyldt. Med udsigt til stigende arbejdsløshed, faldende boligpriser, mangel på investeringer og en dyb tillidskrise hos forbrugere og virksomheder samt en finansiel sektor, der stadig kæmper med soliditeten, er det svært at få gang i væksten. emerging MArkets vil AcceLerere igen De mest opløftende nyheder kommer fra Emerging Markets og især Fjernøsten, der efter at have oplevet faldende vækst gennem det meste af 2012 nu ser ud til at være klar til at accelerere igen. Den lempelige finans- og pengepolitik sammen med stigende bankudlån har betydet, at forbrugerne igen har fået pungen op ad lommen og øget deres forbrug. Sammen med stigende infrastruktur- og boliginvesteringer betyder det, at væksten forventes at stige igen i 2013. Fjernøsten er vores foretrukne region på aktiesiden, hvor regionen ud over de bedste vækstudsigter også har fået en mere attraktiv prisfastsættelse. Samtidig ventes valutaerne at blive styrket over en bred kam, hvilket også vil bidrage positivt til afkastet. 2013 BLiver De risikovillige investorers År Lav vækst og politisk usikkerhed kan med investorører lyde mindre tiltalende, og det kan derfor være svært at påtage sig risiko under sådanne betingelser. Men med udsigt til en økonomi, der langsomt bevæger sig i den rigtige retning, er det ikke desto mindre nødvendigt, hvis man vil opnå et attraktivt afkast efter inflation. Virksomhederne vil trods den svage vækst være i stand til at øge deres indtjening en smule det kommende år, og i takt med at udsigterne bliver lysere, vil risikovilligheden hos investorerne også tage til. Derfor anbefaler vi, at man overvægter aktier og undervægter obligationer. På obligationssiden anbefaler vi, at man undervægter de mest sikre stats- og realkreditobligationer, hvor renterne er ekstremt lave og risikoen for et negativt afkast de kommende 12 måneder er ganske betragtelig. I stedet anbefaler vi, at man placerer sine penge i obligationer udstedt af landene i Emerging Markets eller virksomhedsobligationer med en lav kreditvurdering. Her er renten stadig attraktiv men ventes at falde i takt med, at udsigterne for den globale økonomi forbedres. 2 nordea private banking nyt 2013

investering nyt Cap-indekS GiVer et mere retvisende billede af danske aktier når fondsbørsen i københavn 4. februar erstatter omxc20 med omxc20cap som toneangivende indeks, vil investorerne få et mere retvisende billede af det danske aktiemarked. de seneste tre år har C20-sværvægteren novo nordisks optur betydet, at C20-indekset er steget markant mere end de globale aktier, men uden medicinalgiganten er billedet omvendt Hvorfor rejse ud i verden, hvis guldet ligger i min egen baghave? Det spørgsmål har flere investorer sikkert stillet sig selv de seneste år, når C20-indekset igen og igen har leveret rekordafkast. Men mange glemmer, at de flotte afkast ikke er et udtryk for, at danske aktier generelt har givet bedre afkast end globale aktier. I takt med at medicinalgiganten Novo Nordisk har leveret imponerende resultater, er selskabets påvirkning af C20 også vokset, og det betyder, at medicinalgiganten ved udgangen af 2012 vægtede 45 procent i C20-indekset. Så når vi snakker om, at 2012 var et super år for danske aktier, er det i virkeligheden mere retvisende at sige, at 2012 var et super år for Novo Nordisk. Vi er derfor glade for, at fondsbørsen, Nasdaq OMX København, har besluttet sig for at skifte toneangivende indeks. I OMXC20Cap, som overtager efter OMXC20 den 4. februar i år, er der sat et loft over vægten af de enkelte aktier. De fleste professionelle investorer bruger allerede cappede indeks, og det nye indeks for danske aktier vil bidrage til at give investorerne et mere retvisende billede af, hvordan danske aktier klarer sig i forhold til globale aktier. UDen novo nordisk får De DAnske Aktier BAGHJUL C20 er de seneste tre år (fra 31.12.2009 til 31.12.2012) steget 46,7 procent, og danske aktier ser dermed umiddelbart ud til at være steget dobbelt så meget som globale aktier, der ifølge MSCI World i samme periode har givet et afkast på 23 procent. Men fjerner man Novo Nordisk fra det danske indeks, bliver billedet vendt på hovedet. Uden medicinalgiganten er de danske C-20-aktier i samme periode kun steget 6 procent hvilket svarer til cirka en fjerdedel af stigningen i de globale aktier. Det kan derfor være farligt, hvis man som investor skæver for meget til udviklingen i C20, når man placerer sine penge. spred Din risiko ved At GLoBALisere Din PortefØLJe Men uanset om man som investor tager udgangspunkt i et capped indeks eller ej, bør de danske aktier ikke fylde for meget i porteføljen, hvis man ønsker en fornuftig risikospredning. For selvom vi har mange interessante og veldrevne virksomheder herhjemme, er der en række sektorer, hvor det danske aktiemarked kommer til kort. Derfor bliver sektor- og risikospredningen i porteføljen skæv, hvis de danske selskaber fylder for meget. Der er for eksempel masser af danske lækkerbiskner inden for sektorer som medicinal og industri, mens udvalget er begrænset eller måske snarere ikke-eksisterende inden for sektorer som energi, it og fødevareproduktion. Her får man som investor både flere og bedre muligheder, hvis man kigger uden for Danmarks grænser. Faktisk fylder det danske aktiemarked kun 0,4 procent af verdensmarkedet. Det betyder med andre ord, at danske aktier kun skal udgøre 40 øre for hver 100 kroner, man investerer, hvis man ønsker en tilsvarende fordeling i porteføljen. Hos de fleste danske investorer udgør danske aktier i dag betydelig mere. NOVO NORDISK FÅR MINDRE VÆGT 5% 39% 25% 11% 7/ 7% C20 C20 Cap. 15% 15% 4 13% 11% Novo Nordisk A/S Danske Bank A/S Carlsberg A/S AP Moeller - Maersk A/S A+B Novozymes A/S Resterende C20 Novo Nordisk A/S Danske Bank A/S Carlsberg A/S AP Moeller - Maersk A/S A+B Novozymes A/S Resten af C20 Michael Borre Chefrådgiver nordea private banking nyt 2013 3

investering SkattereFormen kan FÅ Stor effekt på obligationsmarkederne i År Skattereformen kan sende op mod 175 milliarder kroner fra danskernes pensionsopsparinger over i statskassen i 2013. det vil reducere statens finansieringsbehov betydeligt og kan dermed sende kursen på de danske statsobligationer yderligere i vejret, mens realkreditobligationerne kan komme under pres Ida Andreasen Seniorrådgiver Obligationsmarkederne vil blive påvirket fra en ny kant i 2013. Ændrede skatteregler på pensionsområdet, hvor milliarder af kroner flyttes fra danskernes pensionsopsparinger til statskassen, kan resultere i et udsalg af danske realkreditobligationer og statsobligationer. Det vil få afgørende betydning for obligationsmarkederne i år. Som en del af skattereformen har regeringen indført en overgangsordning, der tilbyder pensionsopsparerne en skatterabat på 2,7%, hvis de omlægger deres kapitalpension til en såkaldt aldersopsparing i år. Vælger pensionsopsparerne denne løsning, står de over for en skattebetaling på 37,3% af deres samlede kapitalpensionsformue i 2013. op MoD 175 MiLLiArDer kroner flyttes fra PensionsoPsPArinGer til statskassen Danskerne har investeret 350-475 mia. kr. i kapitalpensionsordninger. Det betyder, at 130-175 mia. kr. i år vil blive flyttet fra pensionsopsparingerne til statskassen, hvis alle med en kapitalpension vælger at omlægge til en aldersopsparing. Det er dog langt fra sikkert, at alle pensionsopsparere vil benytte sig af tilbuddet, så beløbet kan vise sig at blive lavere. Regeringen regner med et pro- venu på 5 mia. kr., men vi forventer, at beløbet vil lande på 75-100 mia. kr. På grund af det lave renteniveau forventer vi, at pensionsopsparerne fortrinsvis vil reducere deres beholdning af obligationer, herunder danske realkreditobligationer og statsobligationer, for at finansiere skattebetalingen i 2013. Positiv effekt PÅ DAnske statsobligationer Til trods for at skattereformen kan resultere i et salgspres på danske statsobligationer, vurderer vi ikke, at det vil påvirke kursen negativt. Det ekstraordinært store engangsprovenu fra realiseringen af skatteprovenuet på kapitalpensioner betyder, at statens finansieringsbehov for 2013 og evt. 2014 (afhængig af hvor stort provenuet bliver) reduceres markant, og vi forventer derfor, at udstedelsen af danske statsobligationer reduceres. Det vil bidrage til at opretholde prisniveauet på trods af frasalg fra kapitalpensionerne samt en generel forventning om stigende renter i 2013. I tilfælde af fornyet usikkerhed på finansmarkederne kan vi endda opleve stigende kurser på danske statsobligationer, såfremt Danmark igen vil blive betragtet som en sikker havn af de internationale investorer. STATENS FINANSIERINGSBEHOV ER MINDRE I ÅR Mia. kr 2011 2012 2013 Statens finansieringsbehov* 122 188 139 Finansiering : Udstedelse af statsobligationer 124 100 75 Udstedelse af skatkammerbeviser 40 44 30 Oversalg fra året før 40 90 94 Ekstra træk på statens konto i Nationalbanken 8 48 34 Overskud 90 94 94 *Uden medregning af forventet engangsskatteprovenue på 130-175 mia. kr kilde : Finansministeriet, danmarks nationalbank AFKAST PÅ DANSKE STATSOBLIGATIONER OG KONVERTERBARE REALKREDITOBLIGATIONER 10% 0% - - jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 Nordea Statsobligationsindeks (Konst. var. 7) Nordea Realkreditindeks (Konst. var. 7) Lange konverterbare realkreditobligationer har givet bedre afkast end tilsvarende danske statsobligationer i 2012 4 nordea private banking nyt 2013

investering realkreditobligationerne kan komme UnDer Pres Værre ser det ud for især de lange konverterbare realkreditobligationer, som i forvejen er ramt af faldende efterspørgsel på grund af nye europæiske solvensregler samt ændringen af diskonteringskurven for liv- og pensionssektoren, der trådte i kraft i juni 2012. Vi ser derfor en risiko for, at lange danske realkreditobligationer kan komme under pres i 2013. Udbuddet af lange danske realkreditobligationer har imidlertid været støt faldende gennem flere år, i takt med at flere og flere låntagere vælger rentetilpasningslån i stedet for fastforrentede konverterbare lån, og dette kan være med til at modvirke et kursfald på de konverterbare realkreditobligationer. En pæn merrente i forhold til statsobligationer er ligeledes med til at sikre investorinteressen. SKATTEREFORMENS EFFEKT PÅ DANSKE OBLIGATIONER Hvordan påvirker skattereformen obligationerne? Staten får et ekstra skatteprovenu og får dermed mindre behov for at udstede obligationer det mindsker udbuddet af danske statsobligationer og kan dermed sende kurserne i vejret Danskere med kapitalpensionsordninger skal sælge værdipapirer for at skaffe penge til at betale skatten det kan betyde et øget salgspres på både statsobligationer og realkreditobligationer, hvilket kan presse kursen. udskilningsløb blandt emerging markets i takt med at emerging markets-økonomiernes betydning for den globale økonomi er vokset, er forskellene mellem dem også blevet tydeligere. emerging markets er ikke længere bare en massebetegnelse, og det er som investor vigtigt at være opmærksom på forskellene for at få det optimale ud af sin investering Emerging Markets-økonomierne har de seneste år oplevet markant højere vækst end de vestlige lande, og mange investorer ser dem derfor som lidt af en lækkerbisken. Men hvis man som investor ikke er opmærksom på, at disse økonomier har udviklet sig og ikke mindst vil udvikle sig vidt forskelligt, risikerer man at skrue sin investering forkert sammen. Fælles for landene er, at de kom fra et meget lavt udgangspunkt. Dette har muliggjort de imponerende vækstrater, som landene har lagt for dagen. De fleste af landene har dog stadig et stykke vej tilbage, før de når op på samme velstandsniveau som i Vesten, og vi ser derfor gode muligheder for også fremover at opnå attraktive afkast ved at investere i aktier og obligationer fra de pågældende lande. Men i takt med at Emerging Markets-økonomierne er vokset, er forskellene mellem dem også blevet tydeligere både på regionalt og individuelt niveau. Nogle lande fremstår som mere attraktive investeringsmuligheder end andre, og det er langt fra givet, at de lande, der hidtil har været frontløbere, også vil være det fremadrettet. Der skal tænkes i nye BAner Hos De tidligere emerging MArkets-frontLØBere Udviklingen af infrastrukturen i Kina har igennem de seneste 15 år skabt en høj efterspørgsel på metaller og andre råvarer til brug i industrien, men efterhånden er Kina blevet en mere udviklet økonomi, og landets efterspørgsel efter råvarer stiger ikke så markant som tidligere. De lande, der har redet højt på stigende råvarepriser de seneste år og ensidigt satset på eksport af råvarer (eksempelvis Brasilien, Sydafrika og Rusland), skal derfor til at tænke i nye baner og finde andre forretningsområder at fokusere på, hvis de vil opretholde en høj økonomisk vækst. Det samme gælder for de Emerging Markets-lande (eksempelvis Kina), der har bygget deres økonomiske vækst op omkring eksport af billigt fremstillede varer til Vesten. I takt med, at den økonomiske velstand er vokset i disse lande, er lønpresset ligeledes steget, og landenes fremstillingsindustri er ikke længere så konkurrencedygtig som tidligere. Landene står derfor over for en udfordring i forhold til at øge det indenlandske forbrug og dermed mindske afhængigheden af eksporten. BreD sektorspredning og indenlandsk efterspørgsel skal i fokus Fremtidens Emerging Markets-vindere vil rent vækstmæssigt blive de lande, der formår at gøre økonomien mindre afhængig af enkelte sektorer samt at udvikle den indenlandske efterspørgsel. En god forudsætning for at nå dette mål er en stor arbejdsduelig befolkning, som kan understøtte den økonomiske vækst og sikre et voksende privatforbrug. Lande med en ung og voksende befolkning (eksempelvis Indien) har derfor som udgangspunkt højere vækstpotentiale end lande med en aldrende befolkning. På de næste sider gives et overblik over forskellige Emerging Markets lande, styrken af deres respektive økonomier samt deres vækstpotentiale. Investering i Emerging Markets lande kan eksempelvis ske igennem investeringsforeninger, Nordeas syntetiske obligationer samt gennem statsobligationer og såkaldte eurobonds. nordea private banking nyt 2013 5

i nvestering Guide til VerdenS VÆkStmarkeder Vi har her håndplukket en vifte af investeringsmuligheder i emerging markets-økonomierne. Verdenskortet giver dig et overblik over de forskellige økonomier hvad trækker op, hvad trækker ned, og hvad betyder det for dig som investor I øjeblikket ser vi attraktive muligheder ved at investere i aktier fra Fjernøsten. Det sker nemmest via en investeringsforening som for eksempel Nordea Invest Fjernøsten. Blandt obligationer fra Emerging Markets-lande foretrækker vi i øjeblikket obligationer i russiske rubler, mexicanske pesos og indiske rupees. Alle tre lande er præget af gode vækstudsigter og solide offentlige finanser. De tilbyder samtidig en attraktiv rente og vi forventer en styrkelse af valutaen. 6 nordea private banking nyt 2013

i nvestering nordea private banking nyt 2013 7

investering strategi det kan man Som investor ForVente SiG af 2013 både aktier og obligationer leverede flotte afkast i 2012, og det oplagte spørgsmål er derfor, om 2013 kan blive et lige så godt år? Svaret er dog ikke helt simpelt. på aktiesiden tror vi fortsat på, at investorerne kan hente pæne afkast, mens obligationerne får svært ved at holde kadencen Bjarne Lyngbak Thomsen Seniorstrateg 2012 var et år, hvor rigtigt mange brikker skulle falde på plads, inden man som investor kunne ånde lette op og konstatere, at året rent afkastmæssigt blev et af de bedre. Faktisk opnåede en gennemsnitsinvestor et afkast på omkring det dobbelte af, hvad man kan forvente på et år, men vejen mod de pæne afkast var ikke uden bump. Verdens tre største økonomier, USA, Kina og Japan, gennemførte valg, der i både Kina og Japan betød, at ledelsen blev skiftet ud, og 2012 blev også året, hvor flere europæiske ledere mere eller mindre nødtvunget blev skiftet ud. Centralbankerne trådte i karakter og især Den Europæiske Centralbank (ECB) gravede dybt i værktøjskassen for at få afhjulpet statsgældkrisen, og selvom krisen langt fra er overstået, er der taget markante skridt i den rigtige retning. De politiske faktorer var med andre ord dominerende for afkastet i 2012, og det må man også forvente, at de bliver i år. PoLitik vil spille en nøglerolle for Den GLoBALe ØkonoMi i 2013 Efterdønningerne fra finanskrisen tynger stadig den globale økonomi og dermed de finansielle markeder. Væksten er i en sådan forfatning, at centralbankerne er nødt til at give økonomien kunstigt åndedræt i form af lave renter og kvantitative lempelser i form af opkøb af især stats- og realkreditobligationer, hvis ikke vi skal falde tilbage i recession. Centralbankernes pengepolitik sikrer således staterne en lav finansieringsrente og giver dem dermed mulighed for en hurtigere afbetaling af gælden, og ydermere har politikernes regulering af de finansielle institutioners incitamentsstruktur betydet, at de mere eller mindre frivilligt vælger at opkøbe flere statsobligationer og dermed øge efterspørgslen efter offentlig gæld. Denne form for finansiel repression har været dominerende siden finanskrisen, og der er intet tegn på, at den ophører i den nærmeste fremtid. 2013 vil derfor med stor sandsynlighed ligesom 2012 byde på historisk lave renter, hvilket vil presse investorerne over i mere risikable aktiver, hvis de vil opnå et positivt afkast efter inflationen. Når flere investorer søger mod f.eks. aktier, ejendomme eller råvarer stiger aktivpriserne, og det giver en positiv formueeffekt, der typisk betyder øget forbrugstilbøjelighed hos den enkelte og derigennem øget vækst. Politikernes og centralbankernes håb er, at denne proces kan medvirke til at skabe et selvbærende opsving. Men det tager tid, og på nuværende tidspunkt er opsvinget stadig så svagt, at der ikke er plads til fejltagelser fra politikernes side. HvorDAn kan MAn som investor sikre sig MoD finansiel repression? Den finansielle repression har hidtil især påvirket obligationsmarkedet, hvor særligt de sikre stats- og Graf realkreditobligationer 2: Prisfastsættelse på aktier relativt har til obligationer oplevet markante rentefald, der har resulteret i negative Aktier realrenter billige over det mest af rentekurven. De seneste års markante rentefald har også betydet, at de højst kreditvurderede virksomheder i dag kan udstede obligationer 0% - med en rente, der er negativ, når man fratrækker - inflationen. Obligationer billige - 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 Aktieudbytte fratrukket 10 årig realrente RENTE PÅ FORSKELLIGE OBLIGATIONER FRATRUKKET INFLATIONEN Graf 1: Rente på forskellige obligationer fratrukket inflationen 1 14 1 12 10% 10 8 6 4 2 0% 0 - -2 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Virksomhedsobl. Højrentelande lokal valuta 10-årig statsobl. Virksomhedsobl. Højrente Investorer med kort investeringshorisont og lav risikotolerance vil typisk have den største del af deres investering i netop disse typer obligationer, og de må derfor indstille sig på et yderst begrænset afkast i 2013. Selv i det mest positive scenarie for denne 10 årige statsobligationsrenter 1 1 1 10% 2010 2011 2012 2013 8 nordea private banking nyt 2013 Spanien Irland Italien Portugal

investering type obligationer vil det være matematisk umuligt for flere af obligationerne at levere afkast på det niveau, de leverede i det forgangne år. Har man derimod lang investeringshorisont og/eller høj risikotolerance, kan man godt tillade sig at have relativt høje forventninger til afkastet i 2013. For hvor den finansielle repression har haft enorm betydning for det afkast, man kan forvente på de sikre obligationer, så er billedet et helt andet for de mere risikable obligationer og især for aktierne. Ser man historisk på det, har aktieafkastet i perioder med finansiel repression typisk været positivt, så længe inflationen har været under kontrol. Derimod har aktieafkastet i perioder med kraftigt stigende inflation været negativt. Vores hovedscenarie er, at økonomien bevæger sig fremad i slæbegear, og at arbejdsløsheden forbliver høj. Derfor ser vi ingen umiddelbar risiko for kraftigt stigende inflation på den korte bane. Geopolitisk uro, der resulterer i kraftigt stigende oliepriser, kan selvfølgelig hurtigt ændre den opfattelse, men det er ikke en del af vores hovedscenarie. Investorerne har historisk været villige til at betale mest for aktier, når inflationen har været mellem 1% og 3% og den 10-årige realrente har været mellem og. Prisfastsættelsen af aktier er på det nuværende niveau fair absolut set, og relativt til obligationer er aktier meget attraktivt prisfastsat. PRISFASTSÆTTELSE PÅ AKTIER RELATIVT TIL OBLIGATIONER Graf 2: Prisfastsættelse på aktier relativt til obligationer Aktier billige Vi forventer, at investorerne vil være villige til at betale en spids mere for aktierne det kommende år, hvilket kan blive forstærket, hvis renterne begynder at stige. Samtidig forventer vi, at virksomhederne vil være i stand til at øge deres indtjening, hvilket også vil være understøttende for aktieafkastet. Som det fremgår af artiklen på forsiden er vores anbefaling derfor også lige nu, at man minimerer andelen danske obligationer og i stedet ser mod mere risikable obligationer og aktier, hvor afkastpotentialet er bedre. 2013 vil BÅDe BYDe PÅ MULiGHeDer og UDforDrinGer Selvom 2013 ikke bliver en gentagelse af 2012 med høje afkast på både gynger og karruseller, kan man sagtens tillade sige at have positive forventninger. Den største udfordring hviler klart på skuldrene af investorer med en kort investeringshorisont og lav risiko, da de for alvor vil komme til at mærke de negative effekter af den pengepolitik, der har vært ført de seneste år, og som ventes videreført i 2013. Afkastet for disse investorer kommer ikke til at leve op til de flotte afkast i 2012, mens investorer med længere horisont og højere risikotolerance godt kan forvente et 2013, hvor formuen stiger ganske pænt. På aktiesiden tror vi også i 2013 på, at investorerne kan hente pæne afkast, mens obligationerne får svært ved at holde kadencen, men politik og vækst bliver afgørende for, hvordan de finansielle markeder vil opføre sig i løbet af året. 0% - - Obligationer billige - 1982 1985 1988 1991 1994 1997 2000 2003 2006 2009 2012 Aktieudbytte fratrukket 10 årig realrente Graf 1: Rente på forskellige obligationer fratrukket inflationen 1 1 10% 0% 14 12 10 8 6 4 2 0 nordea private banking nyt 2013 9

Aktier Fem Vinderaktier i 2013 Vi har set ud i verden og fundet en række meget forskellige virksomheder. det er producenter af alt fra dæk til strålekanoner, men fælles for dem er, at vi tror på en solid aktiegevinst i år Michael Borre Chefrådgiver UnDervUrDeret kemigigant er klar til fremgang Amerikanske Eastman Chemical producerer en bred vifte af kemikalier, fibre og plastik. Selskabets produkter anvendes bl.a. til bildæk og -ruder, lak, maling, kosmetik, madvarer, legetøj og emballage. Derfor skal AktiekUrsen op: Transformationen til højere vækst er godt undervejs Aktien er lavt prissat Markedet undervurderer potentialet De seneste fem år har Eastman Chemical undergået en forandring, hvor andelen af produkter med høje marginaler og vækstrater er øget. Geografisk fylder Fjernøsten desuden mere og mere. Vi vurderer, at markedet undervurderer vækstpotentialet efter denne transformation. risici: Risiciene er stigende gaspriser i USA, integrationsproblemer i forbindelse med opkøb og lavere økonomisk vækst. DÆkProDUcent overrasker skeptikere Franske Michelin er verdens næststørste dækproducent med en global markedsandel på 15 pct. Derfor skal AktiekUrsen op: Er godt på vej til at indfri strategiplan før tid Har øget produktivitet og fokus på Fjernøsten Løftede indtjeningsestimater peger på stemningsskifte Michelin er i gang med en større strategiplan frem mod 2015, hvor produktionen blandt andet flyttes til Fjernøsten for at komme tættere på vækstmarkederne. Samtidig skal omkostningerne reduceres. Markedet har været skeptisk over for planen, men den begynder allerede at bære frugt. I 2013 forventer vi derfor både stigende overskud, og at investorerne vil betale mere pr. tjente krone. risici: Risiciene er tab af markedsandele, en nedgang i den globale vækst, samt at strategiplanen ikke bliver opfyldt som planlagt. strålekanon-komet MeD fodfæste PÅ vækstmarkeder Svenske Elekta er verdens næststørste producent af maskiner til strålebehandling af kræft. Omsætningen er bredt fordelt over hele verden, og Elekta har de seneste 10 år i gennemsnit øget omsætningen med ca. 25 pct. årligt. Derfor skal AktiekUrsen op: Stor eksponering mod Emerging Markets Elekta er godt på vej til at overgå egne forventninger til 2012/2013 En potentiel storordre fra Brasilien kan løfte kursen Når Elekta afslutter selskabets regnskabsår i april, så kan det meget nemt have overgået forventningen om en indtjeningsfremgang på over 15 pct. Udover en mulig opjustering kan også en mulig stor ordre fra den brasilianske regering give brændstof til aktiekursen i første halvdel af 2013. Dertil kommer selvfølgelig, at markedet for kræftbehandling også på lang sigt er i vækst i både vesten og i Emerging Markets. risici: Nedskæringer på sundhedsområdet i USA, Europa og Emerging Markets samt faldende ordreindgang. 10 nordea private banking nyt 2013

Aktier teleselskab PÅ vej MoD nye kursrekorder Norske Telenor har over 200 mio. abonnenter og er blandt verdens største mobiloperatører. Selskabet tilbyder kommunikationstjenester i Norden, Central- og Østeuropa samt Asien. Derfor skal AktiekUrsen op: Høj indtjeningsvækst de næste år Stor eksponering mod Emerging Markets Udsigt til høje udbytter og aktietilbagekøb Telenor er et af telesektorens få vækstselskaber, og over halvdelen af omsætningen kommer fra Emerging Markets, hvor der er et stort indtjeningspotentiale. Alligevel er aktien ikke anstrengt prissat. Med stabile pengestrømme forventes Telenor desuden at være i stand til at betale godt en tredjedel af markedsværdien tilbage i udbytter og aktietilbagekøb inden for tre år. risici: Eksponeringen mod Emerging Markets betyder også stor økonomisk og politisk risiko, ikke mindst på det indiske marked. vinder PÅ AMerikAnsk BYGGecoMeBAck Amerikanske United Rentals er verdens største udlejer af udstyr til byggesektoren. Produkterne tæller lifte, gaffeltrucks, bulldozers og alt muligt andet udstyr, som bruges i den amerikanske og canadiske bygge- og entreprenørsektor. Derfor skal AktiekUrsen op: Den amerikanske byggesektor er på vej tilbage United Rentals lejer udstyr til byggesektoren Stort potentiale i nyligt opkøb Den store recession medførte en kraftig opbremsning i byggeriet i USA, som nu viser klare tegn på en ny optur. Som den største spiller på markedet står United Rentals i første række til at drage fordel af denne. Derudover købte United Rentals sidste år en stor konkurrent, og er allerede godt i gang med at hente betydelige omkostningsbesparelser. Siden 1997 har selskabet opkøbt over 200 konkurrenter. risici: Nedgang i amerikansk økonomi og en høj gæld. Den høje gæld betyder, at selv små ændringer i efterspørgslen påvirker overskuddet kraftigt. nordea private banking nyt 2013 11

Aktier Årets bobler: FLSmidth en potentiel kursraket Danske FLSmidth laver cementfabrikker og udstyr til mineindustrien. På årets liste over vinderaktier er selskabet kommet med som en bobler, da aktien har et stort men noget usikkert potentiale. Derfor kan aktien overraske: Masser af ordrer trods svært marked Aktien halter efter konkurrenterne Ny ledelse for problemfyldt område FLSmidth er billigt prissat, og på trods af at mineselskaberne har droslet ned for investeringerne, har FLSmidth en stærk ordreindgang. Vi ser derfor aktien som en potentiel kursraket, hvis den globale vækst kommer tilbage som ventet. Kurspotentialet i koncernen afhænger dog i høj grad af, at man får løst udfordringerne inden for Material Handling. Området er ramt af flere tabsgivende projekter, og FLSmidth har taget konsekvensen og skiftet ud i direktionen. Hvis udviklingen vendes, vil det genoprette tilliden til aktien, så den kan indhente efterslæbet i forhold til konkurrenterne. Risici: Fortsatte tab på projekter i Material Handling og en svagere global vækst end ventet. Ansvarsfraskrivelse og vigtige oplysninger Dette materiale er udarbejdet af Nordea Bank Danmark A/S (Nordea) som en generel information til investorer, som Nordea har gjort materialet tilgængeligt for. Materialet skal ikke anses som egentlige investeringsanalyser eller personlig rådgivning om bestemte værdipapirer, finansielle instrumenter eller strategier. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Kilderne anses for at være pålidelige, men Nordea garanterer ikke, at oplysningerne er nøjagtige eller komplette. Materialet er gennemgået omhyggeligt, og vurderingerne er foretaget efter vores bedste skøn. Alle vurderinger og estimater gælder pr. den anførte dato og kan ændres uden videre. Nordea påtager sig intet ansvar for eventuelle dispositioner foretaget på baggrund af materialet. Det anbefales, at den enkelte kunde rådfører sig med en rådgiver i Nordea før dispositioner foretages. Nordea Bank Danmark A/S Ansvarshavende: Jens Gammelmark Redaktør: Thomas Engelsmann e-mail: thomas.engelsmann@nordea.com I denne udgave medvirker: Ida Andreasen, Michael Borre og Bjarne Lyngbak Thomsen. Redaktionen afsluttet: 11. januar 2013. Trykt af Herrmann & Fischer, Rødovre. Kommentarer til Private Banking Nyt kan sendes til: pbnyt@nordea.com