Aftale for aktivitets- og besk ftigelsestilbuddene for handicappede 1. Form l med aftalen: Randers Byr d har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indg s aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede m l med aftalestyringen er effektiv service med hłj kvalitet til borgerne, mere udvikling, r derum til de kommunale ledere og medarbejdere og bedre muligheder for det kommende byr d til at styre kommunen. Aftalen har desuden til form l at skabe sammenh ng mellem byr dets politik og de udfłrende enheders faktiske handlinger, koble den łkonomiske styring sammen med diskussionen af politiske m l og dermed mulighederne for strategisk planl gning, og skabe klarhed for ledere og medarbejdere over, hvilke m l de skal forfłlge, og inden for hvilken ramme dette skal foreg. Aftalens indg s indenfor rammerne af lovgivningen, byr dets visioner og politikker samt aftaleenhedens budget. Denne aftale g lder for 2009-2010, og aftalen indg s mellem Aktivitets- og besk ftigelsestilbudene for handicappede og Randers Byr d. 2. Politiske visioner, m l og krav: Vision 2016: Vision 2016 formulerer den overordnede v rdi for handicapomr det: Borgere med fysisk, psykisk eller socialt handicap oplever v rdighed, respekt og mulighed for at leve under gode fysiske rammer og deltage i samfundslivet. Derudover er visionen p omr det bl.a., at gr nserne for selvbestemmelse hele tiden afprłves, at der arbejdes i retning af en fortsat afinstitutionalisering af tilbudene til de handicappede. Politiske m ls tninger: Vision 2016s v rdier er viderefłrt og konkretiseret i Randers Kommunes handicappolitik, der best r af flere elementer; For det fłrste en overordnet handicappolitik. For det andet nogle centrale handicappolitiske indsatsomr der og tidsplanen for deres realisering. For det tredje en r kke handicappolitiske handleplaner, som tager udgangspunkt i sektoransvarligheden, samt en plan for evalueringen af tiltagene.
Struktur ndringen af handicapomr det, der tr dte i kraft 1. januar 2008, indeholder en funktionsopdelt ledelsesstruktur samt en r kke udviklingsperspektiver for omr det i de kommende r. Status og strategiplan for handicapomr det der blev vedtaget i for ret 2008, indeholder en r kke indsatsomr der og udviklingsperspektiver, der vil pr ge omr det de kommende r Lovgrundlag samt m lgruppe: Aftaleenheden opererer inden for lov om social service jf. 103 104, henvendt til borgere med varig fysisk og psykisk nedsat funktionsevne fordelt p fłlgende kategorier: ca. 80 pladser som aktivitets- og samv rstilbud. ca. 120 pladser som beskyttet besk ftigelse samt aktivitets- og samv rstilbud. ca. 41 pladser som aktivitets- og samv rstilbud i relation til selvejende institutioner ekskl. klubtilbud. 3. Hvem er vi? Omr det best r af Dronningborg aktivitetscenter, Marienborgvejs dagtilbud, Nyholm, St stedet (hjerneskadetilbud), CafØ Gaia Papaia, et mindre henlagt dagtilbud p Hłvejen, samt de selvejende tilbud Gaia Museum og klub 85. Derudover anvendes der pladser p Bifrost Kunstskole og Mediev rksted, og der samarbejdes med en kreds af private leverandłrer, som indg r i en r kke partnerskabsaftaler De forskellige enheder d kker, hver for sig, over et s rdeles komplekst omr de, hvor der for de sv rest handicappede borgere ydes et tilbud, som er kendetegnet ved basale omsorgsog plejeopgaver, sammenholdt med nonverbal kommunikation, sansestimulation og fysisk tr ning. Med i denne kategori hłrer ogs en specialgruppe, hvor der ydes tilbud til borgere med forskellige diagnoser inden for det autistiske spektrum. Et andet stort omr de, er en lang r kke tilbud inden for aktivitets- og samv rstilbudene, hvor det konkrete indhold tager m lrettet afs t i brugernes udviklingspotentiale, behov, lyst og interesseomr der. Her findes der en bred vifte af musiske aktiviteter, kantine- og cafødrift, undervisning p intern skole, samt tilbudene p de selvejende enheder: museum, kunstskole, mediev rksted og klubtilbud. Endelig er der beskyttet besk ftigelse, som ud over samarbejdet med de private aktłrer, d kker over pakke- og montagegrupper, maskin- og snedkeriv rksted samt pedelvirksomhed, og til dels cafø- og kantinedrift. For bedst muligt, at kunne imłdekomme kravene, om at kunne tilbyde en stimulerende, afvekslende og oplevelsesrig hverdag, er mange brugere tilbudt delt besk ftigelse, i form at v re tilknyttet flere grupper herunder er nogle i privat regi, i et skiftende antal dage om ugen. Omr det er som helhed kendetegnet ved at tage udgangspunkt i en relationsorienteret p dagogik, som ofte indeb rer, et endog meget vidtg ende ansvar i samarbejdet med den enkelte bruger, i relation til dennes funktionsneds ttelse.
For at kunne leve op til kravene i en helhedsorienteret og fremadrettet indsats, er et n samarbejde med de p rłrende, og til bostederne generelt, helt afgłrende. rt 4. Aftaleenhedens m l 4.1 F lles aftalem l for alle aftaleenheder p handicapomr det Handicapomr det er p landsplan pr get af to modsatrettede udviklingstendenser. Den ene tendens g r p en afskaffelse af en standardiseret behandling af borgere med handicap jf. afinstitututionaliseringstanken. Den anden toneangivende tendens retter sig mod tilbudene til borgere med handicap, hvor der er behov for at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling og dokumentation og derved en evidensbaseret indsats hvad virker for hvem i hvilken sammenh ng. Handicapomr det łnsker at tage disse udfordringer alvorligt. Aftalen for 2008 var pr get af struktur ndringerne p handicapomr det. Vi har valgt ikke at fłlge samme spor i denne aftale ved at frems tte udviklingsm l om fortsat effektivisering og udvikling af drift. Vi łnsker i stedet at s tte en ny og fremadrettet dagsorden for omr dets fremtidige udvikling. Aftaleenhederne er derfor indg et i en helhedsplan med fire f lles kerneomr der, der skal imłdeg de skitserede udfordringer over den kommende rr kke. F llestr kket for udviklingsm lene er: Udviklingsm lene r kker udover aftaleperioden 2009-2010. Projekterne involverer alle mere end Øt omr de indenfor handicap. Projekterne f r indflydelse p alle niveauer i driftsomr det, b de fagpersonale, administration og ledelse. Handicapomr det vil derfor anvende betydelige ressourcer i den kommende aftaleperiode p arbejdet med de fire projekter. Arbejdsbyrden vil ikke ligge samtidig p de forskellige grupper over projektperioden. Der vil blive udarbejdet en projektplan for de enkelte projekter. Handicapomr det vil samlet set arbejde med fłlgende fire udviklingsomr der 1. Evaluering og udvikling af praksis Deltagelse i kvalitetsmodel p det sociale omr de Deltagelse i kvalitetsmodellen vil give omr det en ramme, hvori der kan arbejdes systematisk med kvalitet. Derudover giver det mulighed for en sammenligning/benchmarking med andre tilbud, idet alle regionale tilbud samt udvalgte kommunale tilbud i Region Midt deltager i modellen. Kvalitetsmodellen er i sin grundstruktur opbygget ud fra internationale forskrifter for akkreditering. Modellen indeholder en r kke standarder, indikatorer og metoder til behandling heraf, der bidrager til en systematisk dokumentation af det p dagogiske arbejde. 2. Afinstitutionalisering - Stłrre selvbestemmelse for brugerne p voksenomr det Tilbudene deltager i projekt Indflydelse p eget liv, et udviklingsprojekt om brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap. Projektet gennemfłres af Center for Kvalitetsudvikling p vegne af Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde (JYFE). Projektperioden lłber fra august 2008 til maj 2010 med efterfłlgende
evalueringsperiode. Projektet vil dermed arbejde med udfordringen om łget selvbestemmelse for den enkelte. 3. Redskaber til fris ttelse af den enkelte handicappede - IKT-brugere Arbejdet med IKT kan blive en landevinding i forhold til en forbedring af borgere med handicaps muligheder for at kommunikere med deres omgivelser. De teknologiske hj lpemidler som talemaskiner, mobiltelefoner og internettet giver som intet andet mennesker med handicap mulighed for en enest ende fris ttelse og łger dennes indflydelse p eget liv. 4. Overblik over indsatsen overfor den enkelte og sammenh ngen i indsatsen - Implementering af IT-system der skal understłtte det faglige arbejde. Implementering af bosted systemet giver it-understłttelse af de faglige og administrative arbejdsgange. Systemet vil v re en forbedring af dokumentationen samt lette de p dagogiske arbejdsgange og dermed łge mulighederne for en systematisk tilgang til den p dagogiske praksis. Udviklingsm lene har ikke samme relevans for alle fire omr der. Nedenfor er beskrevet, i hvilken grad og hvordan enkeltomr det bidrager til udviklingsm lene. Oversigt over aftalenhedernes deltagelse i de fire overordnede udviklingsm l Błrnecenter Randers CSV Randers Dag- og aktivitetstilbud Voksenbo tilbud Kvalitetsmodel p det F U U F sociale omr de Gennembrudsmetode I F F F n IKT D F F D Bostedsystem F D F F F: Fuld deltagelse, D: delvis deltagelse, U: uafklaret deltagelse I: Ingen deltagelse Oversigt over aktivitetsomr dets deltagelse i de fire overordnede udviklingsm l Aktivitetsomr det 2009 2010 >2010 Kvalitetsmodel p det Afklaring og evt. Implementering Implementering og sociale omr de udvikling drift Gennembrudsmetoden Implementering Implementering Afsluttet IKT Udvikling og implementering Udvikling og implementering Udvikling og implementering Bostedsystem Implementering Implementering og drift Drift 4.1.1 Kvalitetsmodellen p det sociale omr de
M l Aktiviteter Succeskriterier Undersłge i hvilken grad dag- og aktivitetsomr det kan tilknyttes kvalitetsmodellen, der i fłrste omgang er m lrettet boomr det. Det er forventningen at dag- og aktivitetsomr det deler f llestr k med voksenboomr det, der głr at dag- og aktivitetsomr det kan deltage i kvalitetsmodellen. Indg i samarbejde med łvrige kommuner i Region Midt under Center for kvalitetsudvikling mhp. at udvikle standarder og indikatorer under kvalitetsmodellen. Indg i de allerede udarbejdede modeller i den udstr kning aktivitetsomr det har f llestr k med voksenboomr det At dag- og aktivitetsomr det arbejder m lrettet, systematisk med faglig kvalitet og udvikling. 4.1.2 Gennembrudsmetoden M l At forbedre beboernes oplevelse af reel medindflydelse og selvbestemmelse. At udvikle det faglige og organisatoriske arbejde med brugerinddragelse og selvbestemmelse. Projekter Succeskriterier Nyholm: łnskes en afd kning af graden af brugerindflydelse i brugerr det, samt p gruppemłderne, for at identificere hvilke forhold brugerne reelt har indflydelse p, samt afd kke hvor langt indflydelsen kan r kke. GAIA Museum: Etablering af et brugerr d. At projekterne er sat i gang den 1.1. 2009. At projekterne vil give beboerne en reel/stłrre oplevelse af medindflydelse og selvbestemmelse. At der forefindes evaluerings rapporter af projekterne med udgangen af 2010. 4.1.3 IKT (information kommunikation teknologi) samt digital formidling Baggrund Set i forhold til de senere rs udvikling inden for is r IT, med en lang r kke nye muligheder, for at kunne kompensere for forskellige typer handicap, lader det aktuelle niveau inden for omr det, mange muligheder st uudtłmte tilbage.
M l Vores overordnede m l er, at frigłre alle brugere mest mulig set i forhold til deres handicap. Dette głres bl.a. ved at skabe overskuelighed og sammenh ng i indsatsen ud fra et kompenserende miljł. Niveauet for, i hvor hłj grad, den udviklingsh mmede kan agere selvst ndigt, er n rt forbundet med dennes mulighed for at kunne indhente information, p en let tilg ngelig m de, samt v re i stand til at kunne give udtryk for egne meninger, łnsker og behov. Via IKT er det m let, at de involverede brugere m rker en hłjere grad af selvst ndighed, og at deres samlede funktionsevne forłges. Middel Vi vil udpege 3 IKT- ansvarlige personer, som vil f ansvar for at s tte sig grundigt ind i de teknologiske muligheder, for efterfłlgende at kunne tilvejebringe og igangs tte IKT, som et virkemiddel og en fast bestanddel i hverdagen. Succeskriterium Fłrste halv r 2009 bruges til at kvalificere opgaven og ansvarspersonerne. I andet halv r 2009 igangs ttes IKT med 3 projekter fordelt p omr det, s det aktiveres i forhold til s vel de sv rt handicappede, som i forhold til de bedre fungerende. Ved udgangen af 2009 foreligger der en samlet IKT-plan for omr det. Implementeringen af planen p begyndes i 2010 I lłbet af andet halv r 2010 udbredes IKT yderligere, med m l om at kunne indg som et virkemiddel inden for alle tilbudene i omr det. (Der vil kunne afs ttes penge fra den ordin re drift til fase Øt, med start af de 3 projekter. Intensiteten og den efterfłlgende udbredelse af IKT vil v re bevillingsafh ngig). 4.1.4 Indfłrelse af bostedsystemet - IT Handleplaner: 2 r. M l Det vurderes, at handleplanerne fremover bliver et centralt omdrejningspunkt for dokumentation og evaluering. Derfor er det vigtigt, at handleplanerne er overskuelige og gennemsigtige. Til det form l er IThandleplaner v sentlige for det videre arbejde. Omr det vil arbejde videre med brugen af socialp dagogiske itv rktłjer i det p dagogiske arbejde. M let er en digitalisering af handleplanerne for brugerne.
Middel Indfłrelse af bostedsystemet p alle bo- og aktivitetstilbud tilbud, herunder handleplansmodulet. Implementeringen indeholder fłlgende: Forberedelse; afklaring af nuv rende arbejdsgangen, opstart; udarbejdelse af implementerings- og aktivitetsplan, undervisning; fasts ttelse af dato for drift; opfłlgning mm. Succeskriterium At der udarbejdes individuelle IT-baserede handleplaner for alle brugere De IT-baserede handleplaner skal v re mere brugervenlige og lettere h ndterbare end de traditionelle handleplaner. 4.2 Aftaleenhedens lokale m l 4.1 Fastholdelse af lavt sygefrav r Baggrund Aktivitets- og besk ftigelsesomr det har en sygepolitik med en klar procedure for hvordan parterne skal agere i forbindelse med sygefrav r. Enhver form for sygemelding skal indg direkte til n rmeste leder, og der er fastlagte procedurer for den lłbende kontakt, under sygemeldingen, opfłlgning, samt handleplan for tilbagevenden til arbejdet. Der er fokus p sygefrav r i organisationen, bl.a. ved at sygestatistikken monitoreres p gruppe- og ugedagsniveau. Aktivitets- og besk ftigelsestilbudene ligger ca. p sygefrav rsgennemsnittet i Randers Kommune, men en r kke konkrete initiativer, p personniveau, vil have en umiddelbar gunstig effekt. M l At opn et lavere sygefrav r, som ligger markant under gennemsnittet for Randers kommune. Middel Forsat fokus p overholdelse af sygepolitikken og de dertilhłrende procedurer, samt konsekvent rejse det nłdvendige antal personalesager. Succeskriterium At Aktivitets- og besk ftigelsestilbudene kan konstatere et markant faldende sygefrav r i fłrste halv r 2009, og at udviklingen fors tter stabilt. 4.2 Opgradering af beskyttet besk ftigelse via kvalificering og uddannelse
Baggrund Vores holdning til den traditionelle beskyttede besk ftigelse er, at den błr indg som en del at en given brugers hele liv, hvor besk ftigelsen p den ene side giver brugeren struktur, sammenh ng og kontinuitet, og p den anden side bidrager med nye udfordringer og inspiration, for dermed at give tilskyndelse til at słge nye veje, og opn nyt indhold i hverdagen. Beskyttet besk ftigelse błr tilrettel gges, s brugeren ud fra et socialt f llesskab indg r i et styret dynamisk og sammensat forlłb, hvor ogs oplevelsesm ssige, intellektuelle og musiske f rdigheder stimuleres og udvikles. Ud over vigtigheden af at kunne tilbyde m lrettede og kompetencegivende forlłb, er det af stłrste betydning, at den enkelte elev kan se effekten af sin indsats over tid, for dermed at kunne styrke sin selvforst else. Endvidere vil uddannelsen, med den tilhłrende dokumentation, kunne skabe et endnu st rkere grundlag i bestr belserne p at oprette besk ftigelse uden for den kommunale enhed, i det den enkelte elev, vil kunne p vise sine kvalifikationer, inden for et givent omr de. M l Vi vil udvikle et nyt koncept, hvor kvalificering og uddannelse indg r som et af de b rende elementer inden for den beskyttede besk ftigelse, og hvor den enkeltes pr stationer, evner og opn ede resultater, dokumenteres og fremstilles rligt og autentisk.
Middel Projektet b res af 4 projektansvarlige. Der tages udgangspunkt i specifikke uddannelsesmoduler, af op til 2 rs varighed, i form af et klippekort. Dette vil betyde, at en given bruger, der eksempelvis indg r i beskyttet besk ftigelse i vores maskinv rksted, vil f tilbud om elevstatus og et systematisk opbygget uddannelsesforlłb inden for denne branche. Derudover vil det sociale element og de grundl ggende f rdigheder i at kunne udfylde en almøn arbejdsnorm, indg i uddannelsen. Ved uddannelses afslutning udstedes et uddannelsesbevis med oplistning af de forskellige omr der, hvor der ud for hver enkelt af disse tildeles fłlgende: Det vil v re tale om et s rdeles fleksibelt system, hvor eleven efter afslutningen af et uddannelsesforlłb, p baggrund af en samtale, vil f mulighed for at p begynde en ny og m lrettet periode, for at kunne tr ne og udvikle et specifikt omr de, for dermed et kunne forbedre sit resultat. Succeskriterium I lłbet af fłrste halv r 2009 startes et n rt besl gtet pilotprojekt i CafØ Gaia Papaia i et samarbejde med BST stjylland. I samme periode udv lges uddannelsesomr der til klippekortsmodellen for Maskinv rksted, Maskinsnedkeri, Kantine og Pedelgruppe. Andet halv r 2009 startes med indmeldelse af elever, og uddannelsen igangs ttes i umiddelbar forl ngelse heraf. Forlłbene vil v re modulopbyggede, og de fłrste uddannelsesbeviser vil kunne udstedes i lłbet af r 2010, og derefter fortlłbende. Det er m let, at mindst 25 elever er aktive ved udgangen af r 2010. 5. Opfłlgning p m l: 6. konomi:
Oversigtstabel over indt gter og udgifter. 1.000 kr/ 2009-priser Udgifter Indt gter Netto Lłnsum samt lłnrefusioner 22.436 22.436 Driftsudgifter i łvrigt 7.653 7.653 vrige indt gter 3.582-3.582 I alt 30.089 3.582 26.507 Tabellen viser aftaleenhedens samlede budget. Lłn til lederen er inkluderet i lłnsummen, selv om det er er n rmeste overordnede, der disponerer over lederlłnnen - og ikke selve aftaleenheden. Der er i rammen indarbejdet ekstra lłn i 2008 p 0,7% af lłnsummen og ekstra indbetaling til barselsfond p 0,1% af lłnsummen. Der vil p tilsvarende vis lłbende ske er af rammen jf. byr dets beslutninger eksempelvis i forhold til udmłntningen af overenskomsterne (f.eks. af sk vvridningsmidlerne i 2009) m.m. Alle driftsudgifter er overfłrselsberettigede. Der er et łnske om incitamenter til hłj aktivitet og stor fleksibilitet p omr det s der er p den baggrund aftalt fłlgende i forhold til aktiviteten her forst et som antallet af personer i forhold til et normeret antal pladser. Skemaerne indeholder saftalerne for hele omr det i praksis er der som det fremg nedenst ende et sskema for hver enkelt takstgruppe. Ydelsestype og m lgruppe: Dag og aktivitetstilbudene p handicapomr det: Takstgruppe 1 Produktion Bel gningspct. som udgangspunkt Generel aftale om (%) Konkret konsekvens af aftale om (pladser penge) 98% 67,5 (69 normerede pladser) Ingen af rammen 98% 67,5 pladser Regulering 50%-98% og 98%-146% 34,5-67,5 og 67,5100,5 pladser (max. +/- 1.317.521 kr.) Dialog Ved udsving p mere end 50%/146% Under 34,5 pladser Over 100,5 pladser Reguleringsgrundlag Driftsbudgettet (netto) 2.635.038 kr. Reguleringsfaktor 100% af prisen pr. produktionsplads +/- 1 plads p.a. = +/- 38.189 kr.
Ydelsestype og m lgruppe: Dag og aktivitetstilbudene p handicapomr det: Takstgruppe 2 Aktivitet Bel gningspct. som udgangspunkt Generel aftale om (%) Konkret konsekvens af aftale om (pladser penge) 98% 102 (104 normerede pladser) Ingen af rammen 98% 102 pladser Regulering 50%-98% og 98%-146% 52-102 og 102152 pladser (max. +/- 4.218.656 kr.) Dialog Ved udsving p mere end 50%/146% Under 52 pladser Over 152 pladser Reguleringsgrundlag Driftsbudgettet (netto) 8.437.323 kr. Reguleringsfaktor 100% af prisen pr. aktivitetsplads +/- 1 plads p.a. = +/- 81.128 kr. Ydelsestype og m lgruppe: Dag og aktivitetstilbudene p handicapomr det: Takstgruppe 3 Dagcenter Bel gningspct. som udgangspunkt Generel aftale om (%) Konkret konsekvens af aftale om (pladser penge) 98% 44 (45 normerede pladser) Ingen af rammen 98% 44 pladser Regulering 50%-98% og 98%-146% 22-44 og 4466 pladser (max. +/- 3.317.957 kr.) Dialog Ved udsving p mere end 50%/146% Under 22 pladser Over 66 pladser Reguleringsgrundlag Driftsbudgettet (netto) 6.491.644 kr. Reguleringsfaktor 100% af prisen pr. dagcenterplads +/- 1 plads p.a. = +/- 144.259 kr.
Ydelsestype og m lgruppe: Dag og aktivitetstilbudene p handicapomr det: Takstgruppe 4 Daghjem Bel gningspct. som udgangspunkt Generel aftale om (%) Konkret konsekvens af aftale om (pladser penge) 98% 33 (34 normerede pladser) Ingen af rammen 98% 33 pladser Regulering 50%-98% og 98%-146% 17-33 og 3348 pladser (max. +/- 3.246.065 kr.) Dialog Ved udsving p mere end 50%/146% Under 17 pladser Over 48 pladser Reguleringsgrundlag Driftsbudgettet (netto) 6.492.121 kr. Reguleringsfaktor 100% af prisen pr. daghjemsplads +/- 1 plads p.a. = +/- 190.945 kr. Ydelsestype og m lgruppe: Dag og aktivitetstilbudene p handicapomr det: Takstgruppe 5 Fritidstilbud Bel gningspct. som udgangspunkt Generel aftale om (%) Konkret konsekvens af aftale om (pladser penge) 98% 109 (111 normerede pladser) Ingen af rammen 98% 109 pladser Regulering 50%-98% og 98%-146% 55-109 og 109159 pladser (max. +/- 1.236.032 kr.) Dialog Ved udsving p mere end 50%/146% Under 55 pladser Over 159 pladser Reguleringsgrundlag Driftsbudgettet (netto) 2.450.000 kr. Reguleringsfaktor 100% af prisen pr. fritidstilbudsplads +/- 1 plads p.a. = +/- 22.072 kr. Der vil m nedsvis blive udarbejdet bel gningsmateriale fra Social- og arbejdsmarkedssekretariatet, s aktiviteten lłbende kan fłlges. Den faktiske vil blive foretaget en gang rligt fłr regnskabsafslutning. 7. Gensidige aftaleforhold: Byr det har fortsat det juridiske og bevillingsm ssige ansvar. Byr det kan derfor til enhver tid tilbagekalde eller ndre i aftalen i kraft af det almindelige over/underordnelsesforhold.