Evaluering af aftaler

Transkript

1 Evaluering af aftaler Nyholm / St stedet. M ls tning Kvalitetsmodellen P det sociale omr de Undersłge i hvilken grad dag- og aktivitetsomr det kan tilknyttes kvalitetsmodellen, der i fłrste omgang er m lrettet boomr det. Det er forventningen at dag- og aktivitetsomr det deler f llestr k med voksenboomr det, der głr at dag- og aktivitetsomr det kan deltage i kvalitetsmodellen. Indg i samarbejde med łvrige kommuner i Region Midt under Center for kvalitetsudvikling mhp. at udvikle standarder og indikatorer under kvalitetsmodellen. Indg i de allerede udarbejdede modeller i den udstr kning aktivitetsomr det har f llestr k med voksenboomr det Kvalitetsressourcepersonen p Nyholm, samt afdelingsleder har deltaget p kurser og introduktion til Kvalitetsmodellen. Vi vil i efter ret introducere personale p Nyholm til selve kvalitetsmodellen og dens omfang og betydning p Nyholm lokalt. P St stedet er der allerede en decideret introduktion til fremstilling af 141 evalueringsbeskrivelser, p d. handleplaner, i gang. Vi er enige om at Kvalitetsmodellen er et rigtig godt projekt, som m ske burde v re sat i gang for l ngst. Vi ser en effekt af den forelłbige implementering. Effekten er indtil videre, at vi bliver bevidste om hvordan vi kan dokumenterer p dagogiske resultater, og synliggłre vores p dagogiske praksis. Vi vil fortsat kłre p med integreringen af modellen. Vi mener at v re langt p nuv rende tidspunkt ift. Brugerinddragelse, og Arbejdsmiljł. I lłbet af efter ret vil vi intensivere implementeringen at hele kvalitetsmodellen. M ls tning Gennembrudsmetoden At forbedre beboernes oplevelse af reel medindflydelse og selvbestemmelse. At udvikle det faglige og organisatoriske arbejde med brugerinddragelse og selvbestemmelse. Nyholm: łnskes en afd kning af graden af brugerindflydelse i brugerr det, samt p gruppemłderne, for at identificere hvilke forhold brugerne reelt har indflydelse p, samt afd kke hvor langt indflydelsen kan r kke. At projekterne er sat i gang den At projekterne vil give beboerne en reel/stłrre oplevelse af medindflydelse og selvbestemmelse. At der forefindes evaluerings rapporter af projekterne med udgangen af Vi mener at vi p Nyholm har opn et et fornemt resultat med gennembrudsmetoden. To p dagoger fra montageafdeling har deltaget i et l ngerevarende landsd kkende projektforlłb. Projektet er afsluttet med en reception i Viborg, med freml ggelse af resultater

2 og undersłgelser blandt andet i form af en DVD, og en plakat som kan ses p Nyholm. Oprettelsen af en brugerr det p Nyholm fungerer godt, og vi har lavet lłbende opfłlgning og undersłgelser p hvordan, og i hvilken udstr kning de enkelte brugere har forst et hele ideen med bruger det, samt hvilke repr sentanter fra r det der repr sentere de enkelte brugere. Resultatet har v ret yderst tilfredsstillende, da stort set alle brugere kender deres lokale repr sentant, samt ordninger med grłn gul - rłd farve som kategoriserer de beslutninger som de henholdsvis har indflydelse nogen indflydelse ingen indflydelse p. Vi mener med rette at kunne betegne projektet som en succes, og at vi p Nyholm i den grad har indfriet m ls tningen. Brugerr det skal fortsat v re et beslutningsdygtigt organ, som inddrager brugerne i nogle af de, b de store og sm beslutninger som har en direkte betydning for vores bruger/medarbejderne. 3. M ls tning Vores overordnede m l er, at frigłre alle brugere mest mulig set i IKT, samt digital forhold til deres handicap. Dette głres bl.a. ved at skabe formidling. overskuelighed og sammenh ng i indsatsen ud fra et kompenserende miljł. Niveauet for, i hvor hłj grad, den udviklingsh mmede kan agere selvst ndigt, er n rt forbundet med dennes mulighed for at kunne indhente information, p en let tilg ngelig m de, samt v re i stand til at kunne give udtryk for egne meninger, łnsker og behov. Via IKT er det m let, at de involverede brugere m rker en hłjere grad af selvst ndighed, og at deres samlede funktionsevne forłges. P Nyholm r der vi over et IT- rum med 10 computere, herunder 3 med indbygget touchscreen. Vi har et Smart Board, 2 projektorer. Der er tale om at oprette en medie/it- gruppe bl.a. p Nyholm. P St stedet benyttes Smart Bordet flittigt til brug at bl.a. Nintendo WII, andre spil og Quiz, samt internetsłgning. Nyholm/St stedets IKT- repr sentant afslutter til efter ret IKT- kurset, med freml ggelse af p g ldendes konkrete projekt. Vi oplever en stor anvendelighed af Smart Board til spil, Quiz, og f lles internetsłgning. Brugerne inddrages i udfyldning at skemaer og planer, vedrłrende dem selv. Ligeledes har vi introduceret sociale medier som bl.a. Facebook, hvorigennem flere brugere nu benytter b de personlige og gruppeprofiler som kommunikationsv rktłjer. Til en af vores brugere i aktivitetsgruppen har vi f et etableret en personlig computer med netadgang til billedsłgning, idet den p g ldende bruger er st rk - visuelt. IKT er et omr de vi agter at opprioriterer, allerede i efter ret Vi vil arbejde p en IT- enhed, og fortsat undersłge mulighederne for elektroniske hj lpemidler, rettet mod handicapbrugervenlighed.

3 4. M ls tning Det vurderes, at handleplanerne fremover bliver et centralt Indfłrelse af omdrejningspunkt for dokumentation og evaluering. Derfor er det Bostedsystemet vigtigt, at handleplanerne er overskuelige og gennemsigtige. Til det IThandleplaner: form l er IT-handleplaner v sentlige for det videre arbejde. 2 Omr det vil arbejde videre med brugen af socialp dagogiske it- r. v rktłjer i det p dagogiske arbejde. M let er en digitalisering af handleplanerne for brugerne. Vi benytter Bostedsystemet til alt udf rdigelse af p d. handleplaner og evalueringsbeskrivelser. P Nyholm og St stedet, benyttes Bostedsystemet til alt udf rdigelse af p dagogiske handleplaner, og evalueringsbeskrivelser. Vi er lłbende i gang med at tilpasse de skabeloner der benyttes, med konkretisering, og videreudvikling at de felter der skal udfyldes i evalueringsbeskrivelserne og de p dagogiske handleplaner. Vi tilfłjer hj lpetekst og tilpasser felterne, bl.a. til kvalitetsmodellen. Bostedsystemet som redskab virker til ovenst ende brug. Men der er et udtalt łnske om at kunne anvende det som kommunikationsv rktłj ogs. Personalet har sv rt ved at se den fulde effekt af bosted fłr vi, f.eks. f r InCorp (storebroderen til Bosted) lagt ud til brug p daglig basis. Herved kan vi lettere kommunikere med brugernes forskellige bosteder, og ting som dagbogsskrivning og deling af p dagogiske observationer og handleplaner virker pludselig langt mere indlysende og brugervenlige. Vi arbejder fortsat p af kvalificerer brugen af Bosted, og imłdeser snarligt en frigłrelse af InCorp. 5. M ls tning Aftaleenhedens lokale m l. Fastholdelse af Lavt sygefrav r Aktivitets- og besk ftigelsesomr det har en sygepolitik med en klar procedure for hvordan parterne skal agere i forbindelse med sygefrav r. Enhver form for sygemelding skal indg direkte til n rmeste leder, og der er fastlagte procedurer for den lłbende kontakt, under sygemeldingen, opfłlgning, samt handleplan for tilbagevenden til arbejdet. Der er fokus p sygefrav r i organisationen, bl.a. ved at sygestatistikken monitoreres p gruppe- og ugedagsniveau. Aktivitetsog besk ftigelsestilbuddene ligger ca. p sygefrav rsgennemsnittet i Randers Kommune, men en r kke konkrete initiativer, p personniveau, vil have en umiddelbar gunstig effekt. I forbindelse med omplaceringsprocessen har vi p Nyholm benyttet muligheden for at tilbyde coachforlłb, gennem kommunens egen projektafdeling Godt i gang. Det har v ret yderst brugbart for de personer der har benyttet tilbuddet. Og der er en tydelig tilkendegivelse af at, hvis vi ikke foranstaltet en s dan ordning, ville det hłjst sandsynligt bevirket et

4 lang hłjere sygefrav r. Vi har igangsat en r kke konkrete initiativer, p personniveau, som vil have en umiddelbar gunstig effekt. Vi kan konstatere et meget lavt sygefrav r p Nyholm Vi vil fortsat have fokus p det psykiske arbejdsmiljł. Det er ledelses opgave i samarbejde med SR., herunder gennemgang og tolkning af APV, og opmuntre til sundhedsfremmende tiltag, som f.eks. deltagelse i arrangerede lłb, og et udbud af sund kost i kantinen. 6. M ls tning Opgradering at beskyttet besk ftigelse via kvalificering og uddannelse Vores holdning til den traditionelle beskyttede besk ftigelse er, at den błr indg som en del at en given brugers hele liv, hvor besk ftigelsen p den ene side giver brugeren struktur, sammenh ng og kontinuitet, og p den anden side bidrager med nye udfordringer og inspiration, for dermed at give tilskyndelse til at słge nye veje, og opn nyt indhold i hverdagen. Beskyttet besk ftigelse błr tilrettel gges, s brugeren ud fra et socialt f llesskab indg r i et styret dynamisk og sammensat forlłb, hvor ogs oplevelsesm ssige, intellektuelle og musiske f rdigheder stimuleres og udvikles. Ud over vigtigheden af at kunne tilbyde m lrettede og kompetencegivende forlłb, er det af stłrste betydning, at den enkelte elev kan se effekten af sin indsats over tid, for dermed at kunne styrke sin selvforst else. Endvidere vil uddannelsen, med den tilhłrende dokumentation, kunne skabe et endnu st rkere grundlag i bestr belserne p at oprette besk ftigelse uden for den kommunale enhed, i det den enkelte elev, vil kunne p vise sine kvalifikationer, inden for et givent omr de. Vi har allerede igangsat et sp dt initiativ til selve ideen om uddannelse for bruger/medarbejdere i vores regi. Uddannelsen indeholder: Hygiejne, m lekursus, kommunikation og praksis arbejde i gruppe. Vi st r nu med udgangspunktet til en udvikling indenfor uddannelsesomr det og specielt STU en. Der har v ret udtrykt stor tilfredshed med forlłbet fra brugernes side, det giver os et praj om at vi sagtens kan opn stor tilslutning til uddannelsesmodulerne, ogs fra brugere der ikke er STU- berettiget. Vi vil oprette et tilkłbsmodul p Nyholm, modulet skal indeholde et Naturskoleprojekt, som vi allerede er i gang med at etablerer et samarbejde omkring med CSV. Det er vores klare hensigt at etablere flere uddannelsesmoduler, under STU en p Nyholm. Vi er st rkt overbevidste om at vi har potentialet til at leverer et hłjt kvalificeret uddannelsestilbud inden for handicapomr det.

5 SEVIKA/KLUB 85 M ls tning 1. - Kvalitetsmodellen p der sociale omr de. Uddannet 2 ressourcepersoner til kvalitetsmodellen. V ret p kursus i retningsgivende dokumenter standarderne er fordelt p 6 hovedomr der. Standarderne har fokus p processer og arbejdsgange, hvor der med tiden udarbejdes flere standarder p tilbuddene, ud over de 6 forudbestemte Selvevaluering. En standard er betegnelse for et kvalitetsm l. Der skal udvikles kvalitetsstandarder p de 6 hovedomr der. 2. M ls tning Indfłrelses af Bostedsystemet. Uddannet superbrugere og administrator. Har indlagt dagomr dets skabeloner i bostedsystemet. Alle har v ret p kursus, nye bliver opl rt her. Alle p dagogiske opl g og evalueringsbeskrivelser skrives direkte i bostedsystemet, Et godt system, som alle har adgang til, det giver overblik i forhold til den enkelte bruger, kommunikationen bliver hurtigere og mere effektiv n r systemet bliver tilg ngeligt for dag og dłgn. Der skal stadig arbejdes for at blive endnu bedre til h ndtere bostedsystemet. H ber p snarest at kunne kommunikere med dłgnomr det. 3. M ls tning Fastholdelse af lavt sygefrav r. Har udarbejdet en stress og trivselspolitik. Har et fast punkt p p. młderne, som hedder trivselsrunden. Personalegruppen skal v re opm rksom p hinandens trivsel. benhed om trivsel p godt og ondt. Lavt sygefrav r Opretholde det gode arbejdsmiljł trods besparelserne.

6 Gaia. 1. M ls tning Evaluering og udvikling af praksis Deltagelse i kvalitetsmodel p det sociale omr de Deltagelse i kvalitetsmodellen vil give omr det en ramme, hvori der kan arbejdes systematisk med kvalitet. Derudover giver det mulighed for en sammenligning/benchmarking med andre tilbud, idet alle regionale tilbud samt udvalgte kommunale tilbud i Region Midt deltager i modellen. Kvalitetsmodellen er i sin grundstruktur opbygget ud fra internationale forskrifter for akkreditering. Modellen indeholder en r kke standarder, indikatorer og metoder til behandling heraf, der bidrager til en systematisk dokumentation af det p dagogiske arbejde. Vi har haft indledende kurser/młder, vi har reflekteret og beskrevet standarderne og skal nu til at i gang med at implementere kvalitetsstandarder i egen virksomhed. Indtil videre refleksion over egen praksis. Ja 2. M ls tning Afinstitutionalisering - Stłrre selvbestemmelse for brugerne p voksenomr det Tilbudene deltager i projekt Indflydelse p eget liv, et udviklingsprojekt om brugerinddragelse og selvbestemmelse for mennesker med handicap. Projektet gennemfłres af Center for Kvalitetsudvikling p vegne af Jysk socialforsknings- og evalueringssamarbejde (JYFE). Projektperioden lłber fra august 2008 til maj 2010 med efterfłlgende evalueringsperiode. Projektet vil dermed arbejde med udfordringen om łget selvbestemmelse for den enkelte. Gaia Museum deltog i projektet, fordi vi tidligere havde v ret en del af Handihusets brugerr d, der aldrig rigtig kom til at fungere, fordi arbejdsopgaverne var for overordnede og for diffuse. Vi łnskede, at vores medarbejderr d skulle have noget med substans at arbejde med. Samtidig sammenlagde vi to institutioner, to kulturer til Øn. Vores medarbejderr d best r af 5 medarbejdere med s rlige behov to fra cafeen og tre fra museet. Vi har valgt en struktur, der ligger op af Randers Kommunes MEDaftale, s ledes at udvalgte emner bringes til hłring og udtalelse i medarbejderr det. Personalet v lger p personalemłderne de emner, der skal til hłring i medarbejderr det ud fra devisen, at det skal v re vedkommende. Vi har et meget engageret medarbejderr d, der oplever sig set og hłrt.

7 Det give et rigtig godt arbejdsklima. Ja vi viderefłrer og udvikler medarbejderr det lłbende. 3. M ls tning Redskaber til fris ttelse af den enkelte handicappede - IKT-brugere Arbejdet med IKT kan blive en landevinding i forhold til en forbedring af borgere med handicaps muligheder for at kommunikere med deres omgivelser. De teknologiske hj lpemidler som talemaskiner, mobiltelefoner og internettet giver som intet andet mennesker med handicap mulighed for en enest ende fris ttelse og łger dennes indflydelse p eget liv. Oplev museet p mobiltelefonen. Et projekt stłttet af A/S fonden Midtjysk Turisme sammen med 5 łvrige museer i regionen. Projektet levede desv rre ikke op til forventningerne. Det var for meget, der ikke virkede i forhold til formidlingen over mobiltelefonen. Der blev ingen effekt ud af det. Ingen viderefłrelse. 4. M ls tning Overblik over indsatsen overfor den enkelte og sammenh ngen i indsatsen - Implementering af IT-system der skal understłtte det faglige arbejde. Implementering af bosted systemet giver it-understłttelse af de faglige og administrative arbejdsgange. Systemet vil v re en forbedring af dokumentationen samt lette de p dagogiske arbejdsgange og dermed łge mulighederne for en systematisk tilgang til den p dagogiske praksis. GAIA Museum har alt personale p Bosted. Der bliver fłrt dagbog, lavet handleplaner etc. Resultatet er bedre overblik over egen gruppe. Vi kan lave statistisk over fremmłde, mindre papirflow etc. Projektet er ikke fuldt udbygget endnu vi mangler at kunne udveksle med samarbejdspartnere. Udveksling med samarbejdspartnere i Bosted.

8 Dronningborg samt Marienborgvejs aktivitetscenter. 1. M ls tning Forenkling og bedre service til de ldre udviklingsh mmede Oprettelse af ldretilbud p DAC. Har lavet ldre p tv rs af grupperne fx seniorgymnastik og senior sang og musik. Der er lavet hvilefaciliteter i alle grupper. To personaler er uddannet i demensproblematikker og har givet opl g til den łvrige personalegruppe med efterfłlgende drłftelse af hvordan vi fortsat sikrer de ldreudviklingsh mmede f r et godt dagtilbud. Et mere m lrettet og kvalificeret ldretilbud. De udviklingsh mmede ldre brugere deltager gerne i ne is r seniorgymnastik er meget eftertragtet. get fokus fra personalet p den enkelte ldre udviklingsh mmedes behov for sk rmning i hverdagen samt udholdenhed ved, łget behov for hvile og afvikling af f rdigheder. Udfylder demensskema hvert r p flere brugere. Da flere og flere af vores brugere bliver seniorer, er der et behov for vi fortsat er meget opm rksomme og regulerer vores tilbud efter deres behov 2. M ls tning Implementering af bostedssystem F et undervisning af konsulenter i bostedssystemet, uddannet superbrugere og administrator. Har indlagt alle dagomr dets skabeloner i bostedssystemet. Skriver alle handleplaner i bostedsystemet. Se ovenst ende Forbedring af vores dokumentation vedr. brugerne Fortsat udvikling af bostedssystemet og vi vil bruge det endnu mere n r vi kan kommunikere med bostederne. 3. M ls tning Arbejde med syge og trivselspolitik Udarbejdelse og implementering af syge-frav rspolitikker, stress og trivselspolitik samt graviditetspolitik. T t opfłlgning fra Mette Krause ved sygdom/frav r herunder gennemfłrsel af sygesamtaler. Klare rammer for sygemelding og raskmelding. ndring af arbejdstidsplan, s ressourcerne er bedre

9 fordelt over dagen. Alle medarbejdere f r hver 4 m ned en oversigt over rets frav r ligesom vi drłfter sygestatistik p alle LMU młder. Har afholdt formelle og uformelle trivselssamtaler efter behov. Jeg har afholdt alle sygefrav rssamtaler jvf. syge/frav rs politikken Syge statistikken er nedadg ende. Dette skal fortsat have en sk rpet opm rksomhed fra ledelsen side, med łnsket om et yderligere fald i sygefrav ret. 4. M ls tning Arbejde med IKT p aktivitetscenter Marienborgvej Kłb af smartboard samt uddannelse af et personale i IKT Anvendelse af smartbord / IKT inden for en r kke herunder understłttelse af kommunikation. Et hłjere aktivitetsniveau samt en tydeliggłrelse af hidtil skjulte kommunikative f rdigheder hos en r kke meget svage brugere. Flere brugere har deres eget kommunikationssystem herunder talesyntese. Har givet en łget selv og med bestemmelse i kraft ad flere valgmuligheder i hverdagsłjemed for brugerne. En bruger har lavet en billedbog med temaet her er mit liv ligesom flere brugere laver puzzlespil p smartboardet. Vi łnsker fortsat at arbejde videre med IKT, herunder skal flere i personalegruppe l re at bruge smartboardet ved sidemands opl ring med henblik p at flere brugere kan bruge systemet. En viderefłrelse kr ver at vi kan kłbe de nłdvendige programmer som vi indtil oktober har l nt p licens, imens Jette har taget IKT uddannelsen.