Børns tidlige sprogtilegnelse: et dansk perspektiv

Børns tidlige sprogtilegnelse: et dansk perspektiv Dorthe Bleses Center for Børnesprog, Syddansk Universitet Åben forelæsning, CVU Storkøbenhavn, 31. august 2005

Tabeller og grafer fra præsentationen må IKKE gengives uden tilladelse Yderligere information kan på www.humaniora.sdu.dk/boernesprog eller bleses@language.sdu.dk

Lingvistisk baggrund Børnesprogsforskning relativ ny i Danmark (1998 Projekt (SHF)/ 2002-2005 Center for Sprogtilegnelse) 2005 Center for Børnesprog Forskning, udvikling, formidling Flere eksterne projekter bl.a. Carlsberg-projektet (CDI-undersøgelser) Whisper-projektet (m. Widex) Tværfaglig samarbejde med virksomheder/praksis Odense BabyLab Planlagt Udviklings/Vidensenhed

Tag-med-hjem budskab! Viden om den typiske sprogtilegnelse er vigtig for arbejdet med sproglige vanskeligheder Konkret viden om barnets sprogtilegnelse: Centrale spørgsmål og teorier om sprogtilegnelse Barnets opgave og forudsætninger for sprogtilegnelse Vigtige milepæle i den tidlige sprogtilegnelse med særligt fokus på tilegnelsen hos danske børn: (multimodale) input, gestik, det tidlige ordforråd En særlig dansk udfordring (lydstruktur) Inspiration til at arbejde videre og arbejde sammen: Tilegne viden fra forskningen som vinkel på praksis Samarbejde mellem forskning og praksis (udvalgte) FRAGMENTER af en lang og kompleks rejse hvor vores viden endnu er begrænset på mange måde

Oversigt Ordindlæringsproblemet (Quine s problem)! Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Barnets opgave og forudsætninger Grundlæggende spørgsmål og teorier om sprogtilegnelse Milepæle (interessante spørgsmål) Segmentering Input Kobling mellem lyd og indhold Sammenhængen mellem gestik og tilegnelsen af ord Tilegnelse af det tidlige ordforråd En dansk udfordring Opsamling

Opgave Hvordan kan empirisk viden og teorier om den normale sprogtilegnelse være vigtig for faggrupper der arbejder i praksis? Vend jer om og sum i 5 minutter i grupper af 5-6 stykker og skriv mindst tre grunde

Johanne et typisk dansk barn Tidligt ordforråd (27 måneder)

Quine s problem Gavagai! - Hele dyret? - Poten? - Snuden?

Ordindlæringsproblemet Traktor! 1. Hele traktoren? 2. Andre traktorer?

Interessante spørgsmål! Traktor! - Grundlæggende mekanismer? - Inputtet? - Segmentering (finde frem til ordet fra lydkæden)? - Kobling mellem lyd og indhold? - Generalisering? - Tidlige ordforråd (gestik)?

Traktor! Interessante spørgsmål! - Hvad er barnets opgave? - Hvilke forudsætninger har det for at løse den? - MEDFØDT? - SPECIFIKT FOR SPROG?

Oversigt Ordindlæringsproblemet (Quine s problem)! Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Barnets opgave og forudsætninger Grundlæggende spørgsmål og teorier om sprogtilegnelse Milepæle (interessante spørgsmål) Segmentering Input Kobling mellem lyd og indhold Sammenhængen mellem gestik og tilegnelsen af ord Tilegnelse af det tidlige ordforråd Teorier om leksikalsk tilegnelse Opsamling

Produktion - lunger - taleorganer KOMMUNIKATIONSSITUATION Neurologisk Fysiologisk Kommunikativ intention / interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen Fysiologisk Neurologisk Perception Lingvistiske Kontrolprocesser processer Mentale strategier -opmærksomhed -problemløsning Motorkommandoer Langtidshukommelse -permanent lagring -økonomisk organiseret (forskellige Muskelaktivitet netværk) Korttids-/arbejdshukommelse Sansning Kognitive -processer feedback -informationsholder Korttids-/arbejdshukommelse - auditiv Sansning -informationsholder - visuel Kontrolprocesser Kognitive Mentale processer strategier -opmærksomhed -problemløsning Lingvistiske processer Langtidshukommelse -permanent lagring -økonomisk organiseret (forskellige netværk) Taler Situation Lytter

SPROGTILEGNELSESSITUATION Anni bager pandekager LYTTER (perception) Taler Barn

SPROGTILEGNELSESSITUATION Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen LYTTER (perception) TALER (produktion) Taler Situation Barn

KOMMUNIKATIONSSITUATION Produktion Perception Kognitive processer Lingvistiske processer Motorkommandoer Neurologisk Anni bager pandekager Fysiologisk Sansning - auditiv - visuel Kognitive processer Lingvistiske processer Muskelaktivitet - lunger - taleorganer Fysiologisk Neurologisk Taler Lytter

Ordindlæringssituationen Barnets opgave /bus/ LYD LIV Tværmodale korrelationer LÆRING

Hvad indebærer ordindlæring (mindst)? Barnets opgave Ord bus { /bus/ Lyd+indhold Morfo-syntaks bus SUBST: -en, -er, -ene Ordstilling: bussen er gul Pragmatik

Barnets opgave For at lære sig sit modersmål skal barnet altså identificere enheder i lydstrengen og identificere det semantiske indhold i verden og koble de to enheder sammen (/kad/ + kat ) Understøttes af visuelle (og sociale/interaktionelle) nøgler Kræver massive analyser såvel af lydstrengen som af verden

TEORIER OM SPROGTILEGNELSE Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information Kommunikative regler (pragmatik) MULTIMODALT INPUT Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen BARNETS FORUDSÆT- NINGER Taler Situation Barn

Fire teoretiske standpunkter Medfødt Domænespecifik Domænegenerel Tillært (Barret 1999)

Sprog er medfødt Sprog er medfødt dvs. en konsekvens af biologiske evner og er dermed hard wired Alene genetisk, neuro-biologisk betinget Artsspecifik

Sprog er medfødt..og kun for mennesker! Bl.a. Tomasello & kollegaer

Sprog er medfødt Sprog er medfødt dvs. en konsekvens af biologiske evner og er dermed hard wired Alene genetisk, neuro-biologisk betinget Ikke sprogtilegnelse/udvikling (passiv) The triggering of parameters The poverty of stimulus You can t get from there to here MEN: Termen medfødt er kompleks, men forskel mellem type af kapacitet, evner og viden der er blevet argumenteret for skulle være medfødt

Med medfødt kan menes at det....er et produkt af evolution og naturlig udvælgelse ( survival of the fittest )..er artsspecifikt (kun homo sapiens)..det er arvet fra en af forældrene ( ordblindhed )..det er tilstede hos nyfødte..det er universelt (findes hos alle mennesker)..det er et resultat af interaktionen mellem genmassen og det typiske miljø som omgiver en art..det er hard-wired i det enkelte menneskes neurologiske kredsløb..+ meget mere (Baldwin 1999)

Tillært Barnet lærer sproget via erfaring på basis af inputtet (sprog, liv..) generaliserer barnet sproget og via denne implicitte indlæring tilegnes sprogets systematik sproget er rigt nok til at børn kan abstrahere sprogets struktur de strukturer børn lærer findes i inputtet (lille inventar udviklet inventar) Sprog et produkt af tilegnelse (aktiv) sprogtilegnelse er en udviklingsprocessen

Fire teoretiske standpunkter Medfødt Domænespecifik Domænegenerel Tillært

Sprog er domænespecifik Kognitive processer er specialiserede og begrænset til at håndtere en bestemt type af information Menneskets hjerne rummer specialiserede mekanismer, der kun er beregnet til sprogindlæring Sprogtilegnelse isoleret fra tilegnelsen af andre kognitive funktioner the language faculty

Med domænespecifik kan menes At børns udvikling indenfor et bestemt domæne består i tilegnelsen af en specialiseret viden, begreber og relationer som er unikke for det domæne (fx syntaks), hvilket resulterer i en domænespecifik ekspertise At domæner er baseret på kognitive moduler som kun modtager en bestemt type input; automatisk processerer den type input uafhængig af andre moduler og indeholder nogle medfødte principper og strukturer til at hjælpe processeringen inden for det domæne og meget andet

Sprog er domænegenerel Kognitive processer kan appliceres til mange forskellige vidensdomæner Lingvistisk, spatial (rumlig), matematisk mm. information kan håndteres af samme kognitive processer

Klassiske modsætninger i feltet Nativistiske teorier Medfødt Domænespecifik Domænegenerel Tillært Udviklingsteorier ( usage-cased / Emergentism ) Associative teorier ( konnektionisme ) Behaviorisme

Medfødt + Tillært Medfødt (arv) versus Tillært (miljø) er ikke en relevant og frugtbar modsætning Mere sandsynligt et komplicerede samspil mellem de to faktorer, der forklarer sprogtilegnelsens dynamiske proces Interaktionistisk synsvinkel Samspil mellem initiale domænerelevante (ikke domæne-specifikke) dispositioner og erfaringer (input)

Klassiske modsætninger i feltet Medfødt MIT UDGANGSPUNKT Domænespecifik Nativistiske teorier Udviklingsteorier ( usage-cased / Emergentism ) Associative teorier ( konnektionisme ) Domænegenerel Tillært Behaviorisme

TEORIER OM SPROGTILEGNELSE Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information Kommunikative regler (pragmatik) MULTIMODALT INPUT Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen BARNETS FORUDSÆT- NINGER Taler Situation Barn

Interessante spørgsmål! Traktor! - Grundlæggende mekanismer? - Inputtet? - Segmentering (finde frem til ordet fra lydkæden)? - Kobling mellem lyd og indhold? - Generalisering? - Tidlige ordforråd (gestik)?

Forskellige forudsætninger Sensoriske (hørelse, syn) Neuro-biologiske Kognitive ( analyseredskaber ) Sociale..

Neuro-biologiske forudsætninger Den postnatale hjerneudvikling strækker sig over ekstremt lang tid, så input kan danne strukturer (erfaring) i den udviklende hjerne

Neuro-biologiske forudsætninger Udviklingen af hjernen foregår ved, at der dannes nye (synaptiske) forbindelser mellem hjerneceller (neuroner) fire together wire together Netværk med motorveje vs. biveje

Kognitive forudsætninger GROUNDING prædefineret struktur på verden (fx objekters bevægelse fortsætter selv når de er ude af synsfeltet) THE BODY IN THE MIND kroppen som ressource for konceptualisering af rum (universelt) THEORY OF MIND individets teori om, at andre har minds og intentioner (fx forudsætning for fælles viden og fælles opmærksomhed)

Kognitive forudsætninger SEGMENTERING Dele op i enkeltdele IDENTIFIKATION Genkende samme GENERALISERING Genkende to/flere som værende ens (mønsterdannelse) KATEGORISERING Komme ens i samme kategori Bruges til forståelse af verden : situationer, handlinger, relationer og sprog

Kognitive forudsætninger Middagsbordseksempel Segmentering hvem, hvad, hvor, hvornår.. Identifikation Genkende middagsbordsituationer Generalisering Genkende flere middagsbordssituationer som værende ens Kategorisering Genkende og adskille dem fra fx morgenmaden og andre situationer omkring et bord

Sprogligt eksempel Segmentering Kognitive forudsætninger Barnet skal dele inputtet op i sprogligt relevante størrelser Dererenand Identifikation Barnet skal identificere ens størrelser i inputtet Se der er en lille dreng og en lille pige, som bor i et lille hus. Uden for huset står deres små cykler

Kognitive forudsætninger Sprogligt eksempel Generalisering Barnet skal generalisere sin tilegnede viden om ét substantiv (navneord) til andre substantiver (samme for verber, pronominer) Se der er en lille dreng og en lille pige, som bor i et lille hus. Uden for huset står deres små cykler Kategorisering Barnet skal kategorisere elementer fra de samme ordklasser i de samme paradigmer Se der er en lille dreng og en lille pige, som bor i et lille hus. Uden for huset står deres små cykler

Kognitive forudsætninger MØNSTERDANNELSE

BETINGNING Kognitive forudsætninger Processen Babyers evne til at opdage og koble relationer mellem to forskellige modaliteter Lyd og verden Lyd og indhold [ bus + ]

IMITATION Kognitive forudsætninger Processen Børn imiterer andres handlinger Uanalyseret imitation af sproglige mønstre afgørende for senere produktiv beherskelse

Kognitive forudsætninger SYNKRONISERING Babyer er opmærksomme på og kobler begivenheder der foregår på samme tid Koble synkron auditiv, visuelle (og evt. taktil) information sammen neurons that fire together wire together

Visuelle nøgler Processen Synkronisering mellem visuel + auditiv information Visuelle Auditiv Gestik Ansigtsudtryk Blikretning Pegning Talesprog Handling med objekter Indlejret i sociale situationer Fælles opmærksomhed Social kontekst Akthtar & Tomasello 2000; Carpenter et al. 1998; Butterworth et al. 1990; Tomasello 2001 og mange fl.

Sociale/interaktive forudsætninger Babyer tunet til social kontakt

Perceptuelle forudsætninger Prænatal lydperception Neonatale fortrækker stemmer modersmål CDS Neonatale kan differentiere og genkende lydmønstre (universel mod sprogspecifik)... spædbørn er tuned mod sprog

Opsummering Processen Kommunikationssituationen er interaktiv og multimodal og involverer mange forskellige og indbyrdes kognitive mekanismer, neuro-biologiske og fysiologiske processer såvel for forståelse som produktion af sprog Centrale temaer i teorier om sprogtilegnelse vedrører spørgsmålet om hvad der er medfødt og tillært og hvorvidt sprog er domænespecifikt eller domænegenerelt. Teorier forskellige af vægten af og det indbyrdes forhold mellem disse.

Opsummering Processen Sprogtilegnelse kan betragtes som en kognitiv proces, hvor barnet med afsæt i en række medfødte men generelle forudsætninger og på basis af massive analyser af inputtet (sprog, liv) gradvist opnår (og lagrer) den viden (sproglig, ekstralingvistisk mm.) samt den nødvendige fysiologiske kontrol over taleorganer der er nødvendig med henblik på hurtigt og effektivt forståelse og produktion af sprog.

Brainstorming Processen Er dette relevant for fagfolk der arbejder med børn med sproglige vanskeligheder? Hvordan? Hvorfor?

Oversigt Ordindlæringsproblemet (Quine s problem)! Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Grundlæggende spørgsmål og teorier om sprogtilegnelse Barnets opgave og forudsætninger Milepæle (interessante spørgsmål) Segmentering Input kobling mellem lyd og indhold Sammenhængen mellem gestik og tilegnelsen af ord Tilegnelse af det tidlige ordforråd En dansk udfordring Opsamling

Interessante spørgsmål! Traktor! - Grundlæggende mekanismer? - Inputtet? - Segmentering (finde frem til ordet fra lydkæden)? - Kobling mellem lyd og indhold? - Generalisering? - Tidlige ordforråd?

Ordindlæringssituationen Barnets opgave /bus/ LYD LIV Tværmodale korrelationer LÆRING

Det er jo nemt nok -- Prøv selv!

Eksperimenter Hoveddrejningsteknikken (preferential listening) børns evne til at skelne mellem kontrasterende auditive stimuli (segmentering) idealiseret (unaturlig) kommunikationssituation

Blikretningsteknikken (preferential looking) teste ordforråd idealiseret (unaturlig) kommunikationssituation Eksperimenter

Neurofysiologiske teknikker til at undersøge de hjernekredsløb der processerer sprog ERP (event-relatedpotentials) blodgennemstrømning Eksperimenter

Naturalistiske spontane talesprogsdata Børns og forældres spontane tale optaget med regelmæssige mellemrum (båndoptager/video) Bruges til at undersøge forskellige aspekter af tilegnelsen, herunder betydningen af inputtet Odense Tvillingekorpus 63

Naturalistiske spontane data CHILDES (http://childes.psy.cmu.edu/index.html) Child Language Data Exchange System CHILDES indeholder værktøjer til at analysere talesprog CLAN-programmer (Editor (CHAT) - analyseprogram CLAN) Bibliografi (on-line) Over tusind forskere har brugt databaserne, over 800 publicerede artikler 64

Spørgeskemaundersøgelser Forældrerapporter Spørgeskemaer forældre udfylder vedrørende deres børns sprogforståelse og sprogproduktion Fordele begrænsede ressourcer (vs. lab.undersøgelser) bredt og repræsentativt udvalg formidle et katalog over børns sproglige udvikling i hjemmets naturlige miljø CDI-rapporter mest anvendte (danske CDI-undersøgelser) 65

SPROGTILEGNELSESSITUATION Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information Kommunikative regler (pragmatik) Anni bager pandekager Taler Barn

Anni bager pandekager ani B agerp andk ager

LYDKÆDENS indbyggede karakteristika gør det vanskeligt at finde frem til sprogets byggeklodser som ord og endelser Talesprog er akustisk transmitteret Segmenteringsproblemet Invariansproblemet

SEGMENTERINGSPROBLEMET denlilledrenggavkattenmad Uklare eller ikke-eksisterende grænser mellem ord og endelser

INVARIANS PROBLEMET Den lille dreng Den lille dreng Variabilitet i udtalen af individuelle ord (koartikulation, individuel variabilitet, registerforskelle)

Sproglige nøgler til segmentering Processen Lydlig information Prosodiske cues (tryk, F0, sonoritet ) Kontekst-sensitive allofoner Fonotaktiske restriktioner Distributionelle (statistiske) mønstre Grammatisk information Funktionsord Grammatiske endelser + visuelle nøgler Jusczyk 1997; Mattys et al. 2001; Nazzi et al. 1998; Saffran et al. 1996; Sanders et al 2003.; Vihman et al. 2004

Lydlig information Processen Prosodi thelittleboyloveshiscat

Lydlig information Processen Prosodi thelittleboyloveshiscat - Tryk (trykstærke stavelser signalerer ofte, men ikke altid et ords begyndelse), F0

Lydlig information Processen Prosodi thelittleboyloveshiscat - Sonoritetsmønstre

Grammatisk information Processen thelittleboyloveshiscat - Funktionsord hjælper med at identificere indholdsord - Bøjningsendelser ( the blick blicking )

Synkronisering (auditiv + visuel information) Hollich 2005 Babyer kigger længere på ansigter hvor ansigt + stemme er synkroniseret (Dodd 1979), (Lewkovicz 1996) Babyer (7.5 mdr.) ser længere på ansigt hvor stemme er synkroniseret, men bruger kun synkroniseringen der hvor det er nødvendigt (i støj) Noget tyder på at det mere er synkronisering end kobling mellem lyd og mundbevægelser 76

Lydlig udvikling i det første år Auditiv processering til sproglige processering op til og med etableringen af det tidlige ordforråd Diskrimination, identifikation (segmentering) Universalister til sprogspecifikke Opbygning af tidlige fonologiske repræsentationer Tidlig pludrefase 77

Oversigt Ordindlæringsproblemet (Quine s problem)! Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Grundlæggende spørgsmål og teorier om sprogtilegnelse Barnets opgave og forudsætninger Milepæle (interessante spørgsmål) Segmentering Input Kobling mellem lyd og indhold Sammenhængen mellem gestik og tilegnelsen af ord Tilegnelse af det tidlige ordforråd En dansk udfordring Opsamling

Interessante spørgsmål! Traktor! - Grundlæggende mekanismer - Inputtet? - Segmentering (finde frem til ordet fra lydkæden)? - Kobling mellem lyd og indhold? - Generalisering? - Tidlige ordforråd

SPROGTILEGNELSESSITUATION Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information - Kommunikative regler (pragmatik) Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen LYTTER (perception) TALER (produktion) Taler Situation Barn

VARIERET INPUT Barnet møder frekvente mønstre af lyde, ord, konstruktioner i sproget omkring dem (sproglige nøgler) Kommunikationssituationen indeholder visuelle (frekvente) mønstre der understøtter segmentering Barnet behøver en vis mængde materiale at arbejde med før det kan generalisere sprogets enheder som ord og endelser Dansk er lydligt utydeligt!

Processen Hvordan løser barnet denne opgave? Hvordan lærer børn at ekstrahere og gemme den nødvendige lydlige information (fx omkring ord) og koble det til indhold?? Barnet lægger mærke til mønstre i sproget (lydlige, semantiske) og i kommunikationssituationen og kobler det til indhold i verden og via denne implicitte indlæring læres sprogets systematik

INPUT (kobling lyd + indhold) Child Directed Speech Modificeret talesprog rettet til børn der letter tilegnelsen Multimodal Child Directed speech Modificeret kommunikation rettet til børn med synkroniseret auditiv og visuel (evt. også taktil) information der letter tilegnelsen Rehfeldt & Riegel, 2004 (ordfrekvens på dansk (speciale)) Cameron-Faulkner, Lieven & Tomasello, 2005 ( construction based analysis of CDS ) Gogate, Bahrick & Whatson, 2000 (multimodal CDS (synchrony))

Hvad består inputtet til børn af? Direkte kommunikation Child-directed speech (spontan samtale/højtlæsning) Voksen-barn Ældre søskende-barn (vender tilbage til visuelt input) Indirekte kommunikation Voksen-voksen Voksen-barn Fjernsyn, radio, børnebøger mm.

Child-directed speech Weijer 1998 (analyser af input): Samlet input: 2,5 time pr. dag (- pauser, manglende samtaler etc.) kun 14% udgør CDS Child-directed speech Hvad er det? Hvorfor er det der? Generelle analyser af dansk input

Child-directed speech Hvad er CDS? Modificeret talesprog rettet mod børn (i vestlige lande) Impoverished? (Pine 1994; Richards 1994 for oversigt) Effekten af CDS? (Pine 1994) Hvordan ser det ud (i generelle vendinger)? Lydligt Grammatisk (syntaks) Ordforråd Lieven 1994 (oversigt)

Generelt Child-directed speech Lavere talehastighed Færre false-starts Mindre tøven Repetitioner anvendes hyppigere det smager godt, hold dig for munden

Lydlige fænomener Child-directed speech større grundtonevariation højere grundtone hyppigere initiale trykstærke stavelser (holl., eng.) understøttede grænser (pauser, grundtone)

Ordforråd Child-directed speech Mindre ordforråd Meget kontekstbundet (her & nu) Ord med simpel fonotaktisk struktur Syntaks Kortere ytringer (MLU), dog ikke før 18 måneder Færre bisætninger Udfyldninger/udvidelser

Ordfrekvens på dansk Katja Rehfeldt og Naja Riegel 2004: Sprogligt input og tidlig leksikalsk tilegnelse: en undersøgelse af sammenhæng mellem frekvens i input og udvikling af produktivt ordforråd. (Speciale udarbejdet på Center for Sprogtilegnelse) Analyser af spontant talesprog (Odense Tvillingekorpus)

Ordfrekvens på dansk Odense Tvillingekorpus Longitudinalt talesprogskorpus med fynske tvillinger start ca. 9 mdr. (2 par 5 mdr.) p-p (1-æg), p-p (2-æg), d-d (do), p-d (2 par) Optagelser hos familierne med digitalt video- og båndudstyr Mindst én times optagelse per besøg Middagsbord + fri leg

Ordfrekvens på dansk Odense Tvillingekorpus Omkring 210 optagelser 63 sessioner er blevet digitaliseret 42 er transskriberet - CHAT + semiautomatisk kodet CHILDES Child Language Data Exchange System CHILDES indeholder værktøjer til at analysere talesprog CLAN-programmer (Editor (CHAT) - analyseprogram CLAN) 92

Ordfrekvens på dansk 42 transskriberede filer (mor + far) Frekvenslister ( freq -funktionen i CLAN) Ranking af individuelle ord Ordklasser (indholdsord vs. funktionsord) Semantik Betydningen af forældres køn Forældrene producerer 132.806 ord i alt 3.461 forskellige ord Frekvens for ord måles Per antal optagelser + i alt

Opgave! Hvilke ord er mest hyppige i inputtet?

Ordfrekvens fordelt på de første 100 0rd

Procentvise fordeling af frekvente ord på ordklasser

Fars vs. mors procentvise andel af sagte ord

Konstruktionsbaseret analyse af CDS Cameron-Faulkner, Lieven & Tomasello 2005 (Usage-based cognitive linguistic approach) Relative fordeling af typer af ytringer til treårige børn Inden for hver af de konstruktionstyper de finder, at identificere de mest hyppige initiale ord og fraser Korrelere item-based frekvenser mellem forældre og børn 100

Konstruktionsbaseret analyse af CDS Data Spontane data (mor-barn interaktion) fra CHILDES database Analyse af 12 engelsktalende mødre og børn på ytringsniveau To optagelser hver 3. uger i 12 måneder Børns alder mellem 1;9.28 og 2;6.23 101

Konstruktionsbaseret analyse af CDS Analyseniveau Fragmenter (uden subjekt og prædikat) Spørgsmål (HV? og ja/nej?) Imperativer Kopula (ytringer med verbet at være ) Subjekt-prædikat Kompleks (med to leksikalske verber) Initiale ord der indrammer ytringen er du..?, jeg vil, Lad os, Hvad er..? 102

Konstruktionsbaseret analyse af CDS TYPE FREKVENS Spørgsmål 32% 5455 Fragmenter 20% 3351 Subjekt-prædikat 18% 2970 Kopula 15% 2502 Imperativer 9% 1597 Kompleks 6% 1028 103

Konstruktionsbaseret analyse af CDS Hyppigste itembaserede rammer (+4) (fragments) 14 navnefraser (66% af alle navnefraser) A [N] 20% The [N] 10% [Num] N 7% [poss] N 6% Adj [N] 4% That [N] 3% 104

Konstruktionsbaseret analyse af CDS Hyppigste itembaserede rammer (+4) 16 imperativiske konstruktioner (66%) Come 11% Look 11% Let s 10% Put 9% Don t 6% Go 6% 105

Konstruktionsbaseret analyse af CDS Relation mellem input og børn BARN A [N] The [N] Num [N] Poss [N] MOR A [N].45.73* -.18.12 The [N].07.66* -.07.09 Num [N] -.05 -.15.59* -.15 Poss [N] -.36 -.06 -.41.65* 106

Konstruktionsbaseret analyse af CDS Hovedresultater Kun 15% af ytringerne havde SVO-form (dvs. var helsætninger ) 51% af ytringer begyndte med en af 52 item-baseret fraser, der mest bestod af to ord 47% begyndte med ét ud af 17 ord Mange mange mange mange gentagelser.. Mange børn brugte mange af de samme item-baserede fraser (i nogle tilfælde med meget høj korrelation) 107

SPROGTILEGNELSESSITUATIONEN Kommunikativ interaktion Akustisk transmitteret lydkæde - Lingvistisk relevant information Kommunikative regler (pragmatik) MULTIMODALT INPUT Anni bager pandekager Ekstralingvistisk -Gestik - Ansigtsudtryk - Kroppen BARNETS FORUDSÆT- NINGER Taler Situation Barn

Multimodal CDS Gogate, Bahrick & Watson 2000 Beskrive multimodal CDS Beskrive forandringer over tid i relation til barnets leksikalske tilegnelse Hvis multimodal CDS er koordineret med og har som formål at kaste særligt lys på ord-referent relationen så er ord (labels) og gestik tidsligt synkroniseret Mødres multimodale kommunikation vil skifte med børnenes alder efterhånden som deres evne til at opdage ord-referent relationer stiger 109

Multimodal CDS 24 5-30 måneders babyer + mødre Førleksikalsk (5-8 måneder) Leksikalsk nybegynder (9-17 måneder) Leksikalsk avanceret (21-30 måneder) 12 engelsktalende mødre, 11 spansktalende, 1 fransktalende Eksperimentelt studie Mødre lærer babyer 4 nye ord (to subst. + 2 verber) i interaktiv situation med samme midler som de normalt ville gøre det 110

Multimodal CDS Analyser 1. navngiver objekt/handling synkront med objekt bevægelse 2. navngiver objekt/handling asynkront med objekt bevægelse 3. navngiver objekt/handling uden objekt bevægelse 4. navngiver objekt/handling når baby holder eller manipulerer med objekt 111

Multimodal CDS 112

i m o d a l C D S 113

Multimodal CDS 114

Hovedresultater Multimodal CDS 99% af mødres ytringer er multimodale 60% var synkroniseret med objekt bevægelse Mødres navngivning af objekter/handlinger er oftere tidsligt synkroniseret med bevægelse af objekter når de er ved at lære børn nye ord Bimodal/trimodal CDS er afstemt med børns leksikalske udvikling når de lærer dem nye ord Multimodal CDS en naturlig adaptiv adfærd som har til formål at overføre konventionelle ord-referent relationer til babyer 115

Multimodal CDS Hovedresultater Synkroni letter tilegnelsen af ord-referent relationen Det at præsentere information over flere modaliteter samtidigt har til formål at sætte spot på relationen mellem to typer at stimulation (talesprog vs. ting i verden) Øger babyers opmærksom på den arbitrære relation Mødre er ikke bevidste om denne multimodale kommunikation (biprodukt af deres forsøg på at få babys opmærksomhed) 116

Gestik og ordforråd Özcaliskan & Goldin-Meadow 2005 Børn som kun producerer ét ord af gangen bruger ofte gestik til at supplere deres talesprog og gør på den måde et enkelt ord mere sætningsagtigt (men ikke fra starten af) spise + pege på en kage Alderen hvor børn starter med at producere komplementære gestik-talesprogs-kombinationer prædicerer den alder hvormed de begynder at producerer deres første toordsytringer (signal til flerordsytringer) spise + pege på en kage før spise kage (type af relation afgørende) Videobåndoptagelser af 40 børn (14, 18, 22 børn) 118

Gestik og ordforråd Typer af gestik-ord kombinationer Re-inforcement ( bil + pege på bil) Disambiguate ( Look + pege på bil) Supplement ( drive + pege på bil) 119

Gestik og ordforråd 120

Gestik og ordforråd Typer af gestik-ord kombinationer Argument+argument (2 el.3) mor stol mor +pege på stol Prædikat+argument (1 el. 2 argumenter) I paint Paint +pege på tegning Prædikat+prædikat Done cleaning done +samle ting op 121

Gestik og ordforråd Børn kombinerer gestik og ord før de selv er i stand til at producere ytringer Forløber for sproglig udvikling 125

Oversigt Ordindlæringsproblemet (Quine s problem)! Kommunikationssituationen Sprogtilegnelsessituationen Grundlæggende spørgsmål og teorier om sprogtilegnelse Barnets opgave og forudsætninger Milepæle (interessante spørgsmål) Segmentering Input Kobling mellem lyd og indhold Sammenhængen mellem gestik og tilegnelsen af ord Tilegnelse af det tidlige ordforråd (gestik) En dansk udfordring Opsamling

Interessante spørgsmål! Traktor! - Grundlæggende mekanismer - Inputtet? - Segmentering (finde frem til ordet fra lydkæden)? - Kobling mellem lyd og indhold? - Generalisering? - Tidlige ordforråd (gestik)

Ordforrådsundersøgelser Forældrerapporter Tværsnitslig 8-21 mdr: 2.555 (børn) 6-36 mdr: 3.9461 (børn) Længde (ca. 160 børn) 8-15 mdr: 1.461 (rapporter) 16-30 mdr: 2.576 (rapporter) Hørehæmmede børn

Ordforrådsundersøgelser Werner Vach, Sonja Wehberg, Thomas O. Madsen, Hans Basbøll, Pia Thomsen, Christina Andersen, Malene Slott, Katja Rehfeldt, Naja Riegel, Rune N. Jørgensen.. Eva Myers Laris, Mette Møller

Hvad er CDI-forældrerapporter? The MacArthur-Bates Communicative Development Inventory Udviklet i 1992 af Larry Fenson et al., The Developmental Psychology Lab, San Diego Dansk version adapteret af Odense-Projektet i Sprogtilegnelse, 2000 Bleses et al 2003. Midtvejsrapporten, Bleses og Basbøll 2004; Basbøll & Bleses 2004

Fordele ved at bruge CDI-rapporter muliggør profiler af sproglig og kognitiv udvikling fra et stort antal børn normering diagnosticering mange forskellige sprog bl.a. amerikansk, engelsk, finsk, hebraisk, italiensk, svensk, islandsk, amerikansk tegnsprog kontrollerede tværsproglige sammenligninger

Forældrerapportmetoden MEN er forældre pålidelige rapportører? Mange undersøgelser har testet instrumentets validitet ved at sammenligne med andre metoder og andre typer data Fenson 2000, Bates, Bretherton & Snyder 1988, Jackson- Maldonado 1993, Berglund og Eriksen 1999

To CDI-forældrerapporter: 1) CDI Ord og Gestikulation 8 til 15 måneder ( infant ) ca. 500 items (410 ord) 2) CDI - Ord og Sætninger 16 til 30 måneder ( toddler ) ca. 850 items (725 ord)

Forældrerapportmetoden Hvordan er CDI-forældrerapporter udformet? Som check-lister af ord, sociale rutiner, samt tidlig morfologi og syntaks Understøtter hukommelsen

Forældrerapportmetoden Adaptation af CDI Forudsætning: så tæt på amerikansk som muligt Kulturelt betingede forskelle prototype, tabu familierelationer mere elaborerede på dk lege 'social expressions' (mommy is home) betegnelser for tøj og mad (kondisko) 135

Forældrerapportmetoden Morfologiske forskelle grammatisk køn mere omfattende bøjningsmorfologi (fx verbalklasser) flere fejltyper Ordklasser adverbier (ud-ude, ind-inde) præpositioner/adv. (bag, bagved) Pronominer Antal items varierer 136

Ord og Gestikulation A: Første tegn på forståelse B: Vendinger C: Den første tale D: Ordforråd A: Første kommunikative gestikulation B: Leg og rutiner C: Handlinger med ting D: Imitation af forældrerollen E: Imitation af voksenhandlinger F: Lade som om

D: Ordforråd Ord og Gestikulation Inddelt i 20 semantiske kategorier Lydeffekter og dyrelyde, dyrenavne, transportmidler, legetøj, mad og drikke, tøj, legemsdele, små husholdningsting, møbler og rum, udendørsting, steder, mennesker, leg og rutiner, ord om handlinger, ord der beskriver, ord om tid, ord der henviser, spørgeord, forholdsord og lokaliteter, kvantitetsord

A: Ordforråd Ord og Sætninger B: Hvordan børn bruger ord Sætninger og grammatik A: Ords endelser B: Ordformer D: Eksempler på længste sætninger E: Kompleksitet

D: Ordforråd Ord og Sætninger Inddelt i 22 semantiske kategorier Lydeffekter og dyrelyde, dyrenavne, transportmidler, legetøj, mad og drikke, tøj, legemsdele, små husholdningsting, møbler og rum, udendørsting, steder, mennesker, leg og rutiner, ord om handlinger, ord der beskriver, ord om tid, ord der henviser, spørgeord, forholdsord og lokaliteter, kvantitetsord, hjælpeudsagnsord, forbinderord

CDI-rapporter x x x x x

Oplysningsskema Forældres uddannelse og arbejde samt andre familieforhold (forældreorlov, barnets placering i søskendeflokken, antal søskende, evt. sygdomme etc.) Spørgsmål relateret til pasningsforhold (hvilken type, hvor stor, hvor længe, institutionens placering, støjpolitik etc.) Sprogligt relaterede rutiner i familien (højtlæsning)

Tilegnelsen af tidligt ordforråd Rekruttering Datahåndtering Indtastning indtastningsmanualer Metodiske problemstillinger Validitet plausability-test

Metodiske problemstillinger Validitering Adaptionen Er det de rigtige ord Sammenligning af CDI-ord og input i Odense Tvillingekorpus 85% af hvad der siges er CDI-ord Indsamlingen Forældrenes afkrydsning plausability-tests

Tilegnelsen af tidligt ordforråd Longitudinal CDI-undersøgelse Identificere forskellige indfaldsveje til ordforrådet (fx. substantiver før verber) Opbygningen af semantiske netværk Ordtilegnelsen i relation til lydstruktur Cross-sectional CDI-undersøgelse Sociokulturelle variable Typologiske sammenligninger Ordtilegnelsen i relation til lydstruktur

Tilegnelsen af tidligt ordforråd (grammatik) Korrelationsundersøgelse Direkte årsagssammenhænge kan ikke etableres Kan vise sammenhænge mellem forskellige variabler der så kan undersøges systematisk i eksperimenter Populationens størrelse afgørende for de sammenhænge der kan etableres

Forældrerapporter Bruges til at etablere normer MEN formentlig en underestimering af det samlede ordforråd da familier pga. deres særlige livsvilkår præsenterer børn for andre og mere specielle ord end dem repræsenteret i skemaerne Hvis far er sygeplejerske vil barnet måske tidligt kunne forstå ordet sygeplejerske.

IIA: Første kommunikative gestikulation Items 12 10 8 6 4 2 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr) Gestik i alt Gestik drenge Gestik piger

IIA: Første kommunikative gestikulation Frekvens ved 8 måneder: % rank item nr ofte nogle gange 1 Rækker sine arme op for at signalere, at han/hun gerne vil tages op 5 24 46 2 Beder om at få noget ved at række armen ud, mens han/hun åbner og lukker hånden 9 14 19 3 Strækker armen ud for at vise dig noget, som han/hun har i hånden 1 11 31 4 Slikker sig om munden eller laver smaskelyde som tegn på, at noget smager godt 11 8 26 5 Rækker ud og giver dig et stykke legetøj eller anden genstand som han/hun holder i hånden 2 8 27 6 Ryster på hovedet for 'nej' 6 7 6 7 Peger (med arm eller pegefinger) på en interessant ting eller begivenhed 3 6 9 8 Vinker af sig selv farvel, når nogen tager afsted 4 4 8 9 Nikker med hovedet for 'ja' 7 2 1 10 Slår ud med armene for at vise, at 'alt er væk' eller 'hvor blev det af' 12 1 5

IIA: Første kommunikative gestikulation Frekvens ved 14 måneder: % rank item nr ofte nogle gange 1 Rækker sine arme op for at signalere, at han/hun gerne vil tages op 5 90 10 2 Rækker ud og giver dig et stykke legetøj eller anden genstand som han/hun holder i hånden 2 89 11 3 Peger (med arm eller pegefinger) på en interessant ting eller begivenhed 3 84 12 4 Strækker armen ud for at vise dig noget, som han/hun har i hånden 1 81 17 5 Vinker af sig selv farvel, når nogen tager afsted 4 66 31 6 Beder om at få noget ved at række armen ud, mens han/hun åbner og lukker hånden 9 52 32 7 Ryster på hovedet for 'nej' 6 51 24 8 slikker sig om munden eller laver smaskelyde som tegn på, at noget smager godt 11 37 28 9 Nikker med hovedet for 'ja' 7 17 25 10 Slår ud med armene for at vise, at 'alt er væk' eller 'hvor blev det af' 12 15 21

IIA: Første kommunikative gestikulation Frekvens ved 20 måneder: % rank item nr ofte nogle gange 1 Rækker sine arme op for at signalere, at han/hun gerne vil tages op 5 89 11 2 Vinker af sig selv farvel, når nogen tager afsted 4 88 10 3 Rækker ud og giver dig et stykke legetøj eller anden genstand som han/hun holder i hånden 2 87 13 4 Peger (med arm eller pegefinger) på en interessant ting eller begivenhed 3 86 13 5 Strækker armen ud for at vise dig noget, som han/hun har i hånden 1 78 21 6 Ryster på hovedet for 'nej' 6 72 20 7 Slår ud med armene for at vise, at 'alt er væk' eller 'hvor blev det af' 12 55 27 8 Beder om at få noget ved at række armen ud, mens han/hun åbner og lukker hånden 9 53 32 9 Nikker med hovedet for 'ja' 7 44 30 10 Slikker sig om munden eller laver smaskelyde som tegn på, at noget smager godt 11 36 35

IIB: Leg og rutiner Items 6 5 4 3 2 1 0 Gestik i alt Gestik drenge Gestik piger 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr)

IIB: Leg og rutiner 8 måneder: % Rank Item ja nej 1 Leger 'borte-tit-tit' 1 55 36 2 Leger ' klappe kage' 2 33 56 3 Synger 5 14 72 4 Leger 'hvor stor er du?' 3 13 74 5 Danser 6 12 74 6 Leger 'nu skal jeg komme efter dig' 4 11 75

IIB: Leg og rutiner 14 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Leger 'borte-tit-tit' 1 92 6 2 Leger ' klappe kage' 2 92 8 3 Danser 6 83 15 4 Leger 'nu skal jeg komme efter dig' 4 81 17 5 Leger 'hvor stor er du?' 3 57 39 6 Synger 5 55 41

IIB: Leg og rutiner 20 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Danser 6 98 2 2 Leger 'borte-tit-tit' 1 97 3 3 Leger ' klappe kage' 2 92 7 4 Leger 'nu skal jeg komme efter dig' 4 90 10 5 Synger 5 86 14 6 Leger 'hvor stor er du?' 3 53 43

IIC: Handlinger med ting Items 16 14 12 10 8 6 4 2 0 Gestik i alt Gest ik drenge Gestik piger 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr)

IIC: Handlinger med ting 8 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Drikker af en kop med væske i 2 67 26 2 Spiser med en ske eller gaffel 1 37 53 3 Børster tænder 4 28 62 4 Skubber til legetøjsbil 14 17 72 5 Kaster en bold 15 17 71 6 Tørrer ansigtet eller hænderne med et håndklæde eller en klud 5 6 82 7 Holder telefonrøret op til øret 12 5 82 8 Reder eller børster sit hår 3 4 82 9 Lugter til blomster 13 3 84 10 Tager hue på 6 3 85

IIC: Handlinger med ting 14 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Skubber til legetøjsbil 14 96 4 1 Drikker af en kop med væske i 2 96 3 3 Holder telefonrøret op til øret 12 91 8 3 Kaster en bold 15 91 6 5 Spiser med en ske eller gaffel 1 90 9 6 Børster tænder 4 89 10 7 Reder eller børster sit hår 3 69 28 8 Lader som om der er væske i kopper eller gryder og rører rundt i det med 17 51 46 9 Tørrer ansigtet eller hænderne med et håndklæde eller en klud 5 49 48 10 Tager hue på 6 45 49

IIC: Handlinger med ting 20 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Spiser med en ske eller gaffel 1 100 0 1 Drikker af en kop med væske i 2 100 0 1 Holder telefonrøret op til øret 12 100 0 4 Kaster en bold 15 99 1 5 Skubber til legetøjsbil 14 98 2 6 Børster tænder 4 93 7 6 Tørrer ansigtet eller hænderne med et håndklæde eller en klud 5 93 7 8 Reder eller børster sit hår 3 92 7 9 Puster for at vise, at noget er varmt 10 91 8 10 Lader som om der er væske i kopper eller gryder og rører rundt i det med 17 87 13

IID: Lader som om han/hun er en forælder Items 12 10 8 6 4 2 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr) Aktiviteter i alt Akt ivit et er drenge Akt ivit et er piger

IID: Lader som om han/hun er en forælder 8 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Kysser eller krammer den 9 8 80 2 Snakker til den 12 8 80 3 Putter bamsen/dukken i seng 1 2 85 3 Dækker den med et tæppe 2 2 85 3 Mader den med en ske 4 2 85 6 Skubber den i en klapvogn eller dukkevogn 7 1 87 7 Aer eller bøvser den 6 1 86 8 Giver den sutteflaske 3 0 87 8 Reder eller børster dens hår 5 0 87 8 Vugger den 8 0 87 8 Forsøger at give den sko, strømper eller hue på 10 0 87 8 Tørrer dens ansigt eller hænder 11 0 87 13 Forsøger at give den ble på 13 0 87

IID: Lader som om han/hun er en forælder 14 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Kysser eller krammer den 9 60 36 2 Skubber den i en klapvogn eller dukkevogn 7 41 54 3 Snakker til den 12 37 58 4 Dækker den med et tæppe 2 22 73 5 Putter bamsen/dukken i seng 1 22 72 6 Aer eller bøvser den 6 22 70 7 Mader den med en ske 4 15 78 8 Forsøger at give den sko, strømper eller hue på 10 13 80 9 Giver den sutteflaske 3 11 82 10 Vugger den 8 9 83 11 Reder eller børster dens hår 5 8 85 12 Tørrer dens ansigt eller hænder 11 4 88 13 Forsøger at give den ble på 13 1 91

IID: Lader som om han/hun er en forælder 20 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Kysser eller krammer den 9 85 15 2 Skubber den i en klapvogn eller dukkevogn 7 81 18 3 Dækker den med et tæppe 2 70 30 4 Putter bamsen/dukken i seng 1 66 33 5 Snakker til den 12 58 40 6 Aer eller bøvser den 6 54 43 7 Mader den med en ske 4 52 47 8 Forsøger at give den sko, strømper eller hue på 10 42 55 9 Giver den sutteflaske 3 38 59 10 Tørrer dens ansigt eller hænder 11 29 69 11 Vugger den 8 28 69 12 Reder eller børster dens hår 5 26 70 13 Forsøger at give den ble på 13 24 73

IIE: Imiterer andre voksenhandlinger Items 14 12 10 8 6 4 2 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr) Aktiviteter i alt Aktiviteter drenge Aktiviteter piger

IIE: Imiterer andre voksenhandlinger 8 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Læser' (åbner bøger og vender sider) 6 19 68 2 Slår med en hammer eller lignende 3 7 80 3 Skriver' på en skrivemaskine eller et computer-keyboard 5 5 82 4 Spiller på musikinstrumenter (fx klaver, trompet) 9 4 83 5 Kører' bil ved at dreje på et rat 10 2 85 5 Skriver med en blyant, kuglepen, farve eller tusch 13 2 85 5 Tager briller på 15 2 85 8 Fejer med kost 1 2 85 8 Putter nøgle ind i en lås 2 2 85 8 Støvsuger 7 2 85 8 Graver med en skovl 14 2 85 12 Gør rent med en klud eller en støvkost 12 1 86 13 Vander blomster 8 1 7 14 Forsøger at bruge en sav 4 0 87 14 Vasker op 11 0 87

IIE: Imiterer andre voksenhandlinger 14 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Læser' (åbner bøger og vender sider) 6 93 5 2 Slår med en hammer eller lignende 3 72 25 3 Graver med en skovl 14 69 28 4 Spiller på musikinstrumenter (fx klaver, trompet) 9 60 36 5 Skriver' på en skrivemaskine eller et computer-keyboard 5 49 46 6 Tager briller på 15 45 52 7 Skriver med en blyant, kuglepen, farve eller tusch 13 45 51 8 Putter nøgle ind i en lås 2 39 56 9 Kører' bil ved at dreje på et rat 10 36 59 10 Fejer med kost 1 36 59 11 Støvsuger 7 36 58 12 Gør rent med en klud eller en støvkost 12 22 73 13 Vander blomster 8 16 77 14 Forsøger at bruge en sav 4 8 84 15 Vasker op 11 3 90

IIE: Imiterer andre voksenhandlinger 20 måneder: % Rank Item nr ja nej 1 Læser' (åbner bøger og vender sider) 6 99 1 2 Skriver med en blyant, kuglepen, farve eller tusch 13 93 6 3 Graver med en skovl 14 89 10 4 Slår med en hammer eller lignende 3 89 11 5 Fejer med kost 1 83 15 6 Putter nøgle ind i en lås 2 81 19 7 Spiller på musikinstrumenter (fx klaver, trompet) 9 78 21 8 Skriver' på en skrivemaskine eller et computer-keyboard 5 74 25 9 Kører' bil ved at dreje på et rat 10 69 30 10 Tager briller på 15 69 31 11 Gør rent med en klud eller en støvkost 12 67 31 12 Støvsuger 7 67 31 13 Vander blomster 8 43 55 14 Vasker op 11 26 71 15 Forsøger at bruge en sav 4 25 70

IA: Første tegn på forståelse Procent (ja-svar) 100 80 60 40 20 0 Eget navn 'Nej' 'der er mor/f ar' 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr)

IB: Vendinger Items 25 20 15 10 5 0 Vendinger i alt Vendinger drenge Vendinger piger 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr)

IB: Vendinger De 10 mest hyppigt forståede vendinger 8, 14 og 20 måneder: 8 måneder 14 måneder 20 måneder Rank Item % Item % Item % 1 Se her 34 Kom (herhen/nu) 88 Det må du ikke 97 2 Er du sulten? 32 Klap (i hænderne) 85 Giv den/det til mor 97 3 Vil du have mere? 28 Det må du ikke 85 Vil du have mere? 97 4 Kom (herhen/nu) 26 Giv den/det til mor 80 Kom (herhen/nu) 96 5 Det må du ikke 24 Se her 73 Sid ned 96 6 Spyt den/det ud 23 Vil du have mere? 70 Skifte (ble) 96 7 Klap (i hænderne) 23 Er du sulten? 67 Se her 95 8 Åbn munden 23 Sid ned 64 Er du sulten? 95 9 Nu skal du putte 19 Giv mig et kys 59 Hent 95 10 Skifte (ble) 18 Kast bolden 58 Klap (i hænderne) 95

IC: Første tegn på tale - imitation Procent 100 80 60 40 20 0 aldrig nogle gange ofte 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr)

IC: Første tegn på forståelse - opremsning Procent 100 80 60 40 20 0 aldrig nogle gange ofte 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Alder (mdr)

400 350 Ordforståelse percentiler Items 300 250 200 150 100 50 0 8 9 10 11 12 13 14 15 Alder (mdr) 16 17 18 19 20

400 350 300 Ordproduktion percentiler Items 250 200 150 10 0 50 0 8 9 10 11 12 13 14 15 Alder (mdr) 16 17 18 19 20

400 350 300 Ordforståelse fordelt på køn (gnsnt) Items 250 200 150 10 0 Drenge Piger 50 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Alder (mdr) 17 18 19 20

400 350 300 Ordproduktion fordelt på køn (gnsnt) Items 250 200 150 10 0 Drenge Piger 50 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Alder (mdr) 17 18 19 20

700 650 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 100 50 0 Ordproduktion percentiler 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Alder (mdr)

Items 700 650 600 550 500 450 400 350 300 250 200 150 10 0 50 0 Ordproduktion fordelt på køn (gnsnt) 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Alder (mdr) Dr enge Piger

Ordforståelse Infant (n=410) De 10 mest hyppigt forståede ord 8, 14 og 20 måneder: 8 måneder 14 måneder 20 måneder Rank Item % Item % Item % 1 Borte tit / titte bøh 59 far 95 sko 99 2 mor 54 mor 95 bil 99 3 far 54 nej 87 hej 99 4 barnets eget navn 48 klappe kage 87 bold 98 5 mm mm (lækkert) 42 hej 86 ble 98 6 klappe kage 36 borte tit / titte bøh 85 mor 98 7 nej 34 barnets eget navn 84 vov 98 8 hej 33 mm mm (lækkert) 82 stol 97 9 bade 27 hej hej (farvel) 81 hej hej (farvel) 97 10 hej hej (farvel) 25 tak 78 nej 97

Ordproduktion Infant (n=410) De 10 mest hyppigt producerede ord 8, 14 og 20 måneder: 8 måneder 14 måneder 20 måneder Rank Item % Item % Item % 1 mm mm (lækkert) 11 mm mm (lækkert) 65 hej 93 2 far 3 hej 57 vov 92 3 mor 3 vov 48 av 91 4 borte tit / titte bøh 3 tak 47 hej hej (farvel) 91 5 grrr 3 aarnnn (bil-lyd) 46 nej 89 6 hej 3 hej hej (farvel) 38 tak 87 7 aarnnn (bil-lyd) 3 ja 38 muh 85 8 hej hej (farvel) 2 nej 35 mor 83 9 ja 2 far 32 far 81 10 av 2 muh 32 mjav 80

Ordproduktion Toddler (n=725) De 10 mest hyppigt producerede ord 16, 26 og 36 måneder: 16 måneder 26 måneder 36 måneder Rank Item % Item % Item % 1 mm mm (lækkert) 82 far 99 alle 100 2 hej 75 mor 99 3 vov 71 av 99 4 far 68 hej 99 5 av 66 nej 98 6 tak 66 vov 98 7 nej 60 is 98 8 mor 59 tak 97 9 aarnnn (bil-lyd) 58 ja 97 10 hej hej (farvel) 57 bog 95

Ordperception - Infant (n=410) per kategori Lydeffekter Dyrenavne Transportmidler 100 90 80 Legetøj Mad og drikke Tøj Legemsdele Procent 70 60 50 40 30 Små husholdningsting Møbler og rum Udendørsting Steder Mennesker Leg og rutiner Ord om handlinger 20 10 0 Ord der beskriver Ord om tid Ord der henviser Spørgeord 8 9 10 11 12 13 14 15 Alder (mdr) 16 17 18 19 20 Forholdsord Kvantitetsord

Ordproduktion - Infant (n=410) per kategori Lydef f ekt er Dyr en avn e T r an spor t midler 100 Leget ø j 90 M ad og dr ikke Tøj 80 Legemsdele Procent 70 60 50 40 Små husholdn in gst in g M ø bler og r um Uden dø r st in g St eder M en n esker Leg og r ut in er 30 Or d om han dlin ger 20 10 Or d der beskr iver Or d om t id Or d der hen viser 0 8 9 10 11 12 13 14 15 16 Alder (mdr) 17 18 19 20 Spø r geor d For holdsor d Kvantitetsord

100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 Ordproduktion - Toddler (n=725) per kategori 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 Alder (mdr) Lydef f ekt er Dyr en avn e T r an spor t midler Leget ø j M ad og dr ikke Tøj Legemsdele Små husholdn in gst in g M ø bler og r um Uden dø r st in g St eder M en n esker Leg og r ut in er Or d om han dlin ger Or d der beskr iver Or d om t id Or d der hen viser Spø r geor d For holdsor d Kvantitetsord Hjæ lpeudsagn sor d For bin der or d

FAKTA Dansk er svært at forstå Jeg taler dansk? Dansk er utydeligt

Dansk lydstruktur Den distinkte udtale af et enkelt ord og ordet i spontan tale er ikke identisk (slet ikke i dansk) Vores viden om ords stavning giver os en forkert opfattelse af hvordan den naturlige udtale er

DANSKE børns opgave Udfordringer i den danske lydstruktur Mange urundede palatale vokaler Intonationsstruktur hvor afslutningen ikke signaleres Reduktion (schwa og konsonantsvækkelse) Vokaliseringen (grænsesignaler, sonoritet, F0), variation, samme lydstreng, forskellige ord Stød

Implikationer for ordindlæringen? Barnets opgave Svær opgave at identificere ord i inputtet Jo flere træk, jo nemmere Den ikke-betydningsbærende variation må ignoreres Jo mindre variation, jo nemmere

Det er et kendt faktum at udlændinge har svært Dansk ved lyd at afkode og forstå dansk Syntagmatisk: Cues til grænser er ikke distinkte Paradigmatisk: Mange fonetiske realisationer af samme ord og vice versa

Ordbogsudtale (den mest distinkte) og udtale i talesproget er IKKE ens (især ikke på dansk) Vores viden om ortografisk repræsentation giver os falske forestillinger omkring hvordan vi virkeligt producerer ord i løbende tale You /juw/ /jarh/

Dansk lydstruktur er utydelig Kompliceret segmental fonologi Svagt signaleret prosodi Basbøll (2005), Brink & Lund 1975, Grønnum 2003, Rischel 2003

Kompliceret segmental fonologi Vokalisering af obstruenter Vokalreduktioner (schwa-reduktioner) Dansk - Svensk sammenligning Genetisk og typologisk i familie MEN forskellige hvad angår lydstruktur

Vokalisering af obstruenter (klusiler, /v/ og /r/ halvvokaler) Dansk lyd - Antal stavelser? - Stavelsesgrænser? Gata Koka [gα:ta, ku:ka] Gade Koge [gæ:d: khåw:]

Vokal reduktion (ikke obligatorisk) (vokal svækkelse til schwa eller nul) Dansk lyd Gata Koka [gα:ta, ku:ka] - Antal / tab af stavelser? - Stavelsesgrænser? Gade Koge [gæ:d: khåw:]

Et eksempel : Anni bager pandekager ani B agerp andk ager

Et faktum Vokalisering af konsonanter og de frekvente, men ikke obligatoriske, schwa-reduktioner gør dansk lydstruktur udistinkt ( utydelig ) Går i retning af mere utydelig udtale

Et andet faktum Vokaliseringen af konsonanter og schwareduktioner på dansk Svækker cues ene eller Udsletter dem helt og holdent

Et postulat Vokaliseringen af obstruenter og schwareduktionerne er en umulig kombination for barnet som arbejder hårdt på at fange sprogets lydstruktur

Pilotundersøgelse viser, at schwa-reduktion også er udbredt i Child-directed speech (Odense Tvillinge Korpus) Distribution af reduktioner i talesprog: voksen-voksen og voksen-barn 100 90 80 70 60 50 reduceret ikke reduceret 40 30 20 10 0 voksen-voksen voksen-barn

Lange monotone vokaliske enheder Ordinternt og ordeksternt Spillede Spillede Koge over Kogeover Luge udenfor Lugeudenfor Det er hårdere at årelade Deterhårdereatårelade Det er en and Deterenand

Lange monotone vokaliske enheder Cues til grænser? Spillede? Koge over Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and

Et eksempel: Og de larmede fælt

Lange monotone vokaliske enheder Cues til grænser? Spillede Koge over Luge udenfor? Det er hårdere at årelade Det er en and

Lange monotone vokaliske enheder Cues til grænser? Spillede Koge over Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and?

Lange monotone vokaliske enheder TRYK? (stærk-svag mønster) Spillede Koge over Luge udenfor Det er hårdere at årelade DET ER EN and

Lange monotone vokaliske enheder TRYK? (stærk-svag mønster) Spillede Koge over [vs Koka (Swedish)] Luge udenfor Det er hårdere at årelade DET ER EN and

Lange monotone vokaliske enheder SONORITET Spillede Koge over Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and

Lange monotone vokaliske enheder SONORITET Spillede Koge over [vs Koka över (Swedish)] Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and

Lange monotone vokaliske enheder F0? (peak på svage stavelser tryk og F0 er ikke associeret på dansk) Spillede Koge over Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and

Lange monotone vokaliske enheder Variation? Spillede spillede, spilled:, spilled, spillete, spillet, spil:t, spilt, spille, Koge over spill(e) Luge udenfor Det er hårdere at årelade Det er en and

Lange monotone vokaliske enheder Samme lydstreng / mange forskellige ord? Spillede Koge over Muge udenfor mure, murer, murre, murrer, muger, muher Det er hårdere at årelade Det er en and

Vokalsystemet er meget stort 16 monotongale vokaler Kvalitative distinktioner (kort/lang vokal) 40!! Meget tæt distribueret

Det danske vokal system

Grammatisk information artikler? A house The house EN mand manden Manden ser en bil /man: sern bil/

Grammatisk information endelse? /ed/ - præteritum, perfektum, def. sing. substantiver elskede, elsket, lyset /t/ - præteritum (2), perfektum kaldte, spillede, kaldt /er/ - præsens, def. sing. substantiver spiser, biler

Svagt signaleret prosodi Tryk signaleres af forholdsvis svage segmentale cues Ingen sætningstryk Ingen lokal signaler til ytringsfunktion mm.

Den komplicerede segmentale fonologi og de svage prosodiske cues betyder Indistinkt stavelsesstruktur som mudrer stavelses- og ordgrænser Mange fonetiske realisationer af samme ord og vice versa

Mange fænomener eksisterer på andre sprog, men ikke alle sammen i det samme sprog, som med dansk Kan det forklare danske børns langsommere ordtilegnelse? WHISPER-projektet

Tag-med-hjem budskab! Viden om den typiske sprogtilegnelse er vigtig for arbejdet med sproglige vanskeligheder Konkret viden om barnets sprogtilegnelse: Centrale spørgsmål og teorier om sprogtilegnelse Barnets opgave og forudsætninger for sprogtilegnelse Vigtige milepæle i den tidlige sprogtilegnelse med særligt fokus på tilegnelsen hos danske børn: (multimodale) input, gestik, det tidlige ordforråd En særlig dansk udfordring (lydstruktur) Inspiration til at arbejde videre og arbejde sammen: Tilegne viden fra forskningen som vinkel på praksis Samarbejde mellem forskning og praksis FRAGMENTER af en lang og kompleks rejse hvor vores viden endnu er begrænset på mange måde

Opgave I begyndelsen skulle I nedskrive tre grunde til hvordan kan empirisk viden og teorier om den normale sprogtilegnelse være vigtig for faggrupper der arbejder i praksis? Vend jer om og sum i 5 minutter i grupper af 5-6 stykker og diskuter om de tre grunde stadig gælder eller om der er dukket andre op