... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

Relaterede dokumenter
Hvorfor er kost og ernæring vigtig?

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

Innovation i mad på sygehus projektresultater fra Danmark

Forum for Underernæring

Temadag Region Syddanmark 15. november 2017

ERNÆRING TIL ÆLDRE PT. EFTER UDSKRIVELSEN HAR VI NOGEN EVIDENS OG HVAD ER ERFARINGERNE?

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Temadag Dansk Selskab for Klinisk Ernæring 13. marts 2019

Proteinrig morgenmad til hospitalsindlagte patienter hvorfor og hvordan

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

MORE; Et interventionsprojekt målrettet spiseudfordringer hos syge

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

Ernæringsfysiologi Center for Ernæring og Tarmsygdomme

Kostpolitik Liselund Friplejeboliger 2015

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Sondeernæring til patienter med akut apopleksi

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

Syg og sulten en kedelig cocktail

KOSTOGCANCER RAPPORT OM KRÆFTPATIENTERS KOST OG ERNÆRING JUNI 2016

PARENTERAL NUTRITION. Patientinformation. Parenteral ernæring

Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Hvordan håndterer kræftsygeplejersken ernæring til kræftpatienter?

Multimorbiditet og geriatrisk screening

Dagsorden. Udvikling. Energy intake above 75% of requirement 90% 100% 80% 60% 50% 60% 30% 40% 20% 0% Group

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Ernæringspleje til patienter der gennemgår benamputation. Pia Søe Jensen, Postdoc, Cand. Scient. San, Sygeplejersker

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Ernæring på tværs - et pilotprojekt. Karin Kaasby, Udviklingssygeplejerske, Klinik Anæstesi Tina Beermann, Led. Klinisk diætist, cand. scient.

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal København K PROJEKTSKEMA B

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Kostforplejning i H:S. - forslag til fremtidige indsatsområder

Oversigt over udvalgte projekter/forskning der beskæftiger sig med forhold relateret til madproduktion på hospitaler.

Fra køkken til patient

UNDERERNÆRING. Det skjulte samfundsproblem

Hvad er vigtigt at lære om geriatrisk sygepleje?

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Dysfagi Dorte Melgaard

Konsekvenser: Hvorfor genindlæggelser? Genindlæggelse på hospital er der en sammenhæng med ernæringstilstand?

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Velkommen til Lægedage

Kost- og Ernæringspolitik

14 Sammenhæng mellem dækning af minimumsbehov og screening/overensstemmelse Kostformer...75

Mad på recept Et ernæringsprojekt på Nyremedicinsk sengeafsnit Århus universitetshospital Skejby

Ernæringsstatus og -forløb hos apopleksipatienter under rehabilitering

Databaserne, indikatorer og forskning

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Patienters måltider. Anbefalinger

BEDRE MAD TIL SYGE - FÆLLESRAPPORT. Erfaringer fra 14 projekter og idøer til den fremtidige ernæringsindsats

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Ernæring ved genoptræning

Samfundsanalyse. Fire ud af fem danskere ved ikke, at underernæring er en sundhedsudfordring i Danmark. 16. december 2016

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

att fuldmægtig Hanne Bonne Jørgensen Blegdamsvej København Ø Telefon Telefax

Er man færdig når man er firs?

DIABETES-BEHANDLING DER GIVER MEST VÆRDI FOR PERSONEN MED DIABETES

Spis efter din alder - Sund mad til 65+ Pia Christensen, Klinisk diætist, MSc, Ph.D, Institut for Idræt og Ernæring

Ernæringsproblemer hos svækkede ældre. Anne Marie Beck, klinisk diætist, seniorforsker

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

SMAG Skønne måltider til alle gamle

Udskrivelse med sondeernæring fra Aalborg UH

Operation for overvægt. Bariatrisk Kirurgi

Ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Ernærings- og måltidspolitik for Sygehussektoren i Region Nordjylland

Barrierer i Diabetesbehandlingen i Danmark. Lise Tarnow Nordsjællands Hospital Aarhus Universitet

Effekt af ernæringsintervention til den underernærede geriatriske patient efter udskrivelsen En randomiseret interventionsundersøgelse

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev , overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Manual. Patienter i ernæringsmæssig risiko

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Velkommen i Session 2

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

Screening - et nyttigt redskab i sygeplejen? Mette Trads, udviklingssygeplejerske, MKS, dipl.med.res., PhDstuderende

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

National klinisk retningslinje for ernærings- og træningsindsatser til ældre med funktionsevnenedsættelse og underernæring eller risiko herfor

Forebyggelse og sundhedsfremme Diabetes. Adm. direktør Henrik Nedergaard

Høring for Folketingets Fødevareudvalg om: Offentlig forplejning. Onsdag den 12. oktober 2005 kl Landstingssalen, Christiansborg.

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Transkript:

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Centre for Nutrition and Bowel Disease CET

Vitaminindsprøjtning lige i hjertet Med Ultima 95 kan du give din motor ekstra energi og overskud. Du behøver ikke at bruge mange tankfulde, før du vil opleve effekten. Du skal bare bruge Ultima 95 hver gang du tanker. Benzin Der eksisterer ikke en entydig beskrivelse af benzins sammensætning. Sammensætningen styres af en række overordnede parametre fastsat i lovgivningen

Hvad kan vi bruge ernæring til?

Ernæring kan: forebygge, behandle og helbrede Overvægt Livsstilssygdomme (DM, BT, hjertekar) Malnutrition (jernmangel) Fødeallergi og intolerans (coeliaci, skaldyr) Undervægt Komplikationer (infektioner, muskelkraft, mobilisering, dødelighed)

Konsekvenser?

Daily Mail 2007.. We can save 7 billion pounds per year.

Økonomiske konsekvenser er af underernæring: En amerikansk undersøgelse af ca. 800 patientforløb har vist: at komplikationer forekom 3 gange hyppigere hos underernærede patienter sammenlignet med ikkeunderernærede patienter at den gennemsnitlige indlæggelse var 50% dyrere for en underernæret patient sammenlignet med en ikkeunderernæret patient (højere sengedagspris og længere indlæggelse) Reilli JJ, Hull SF, Albert N, Waller A, Bringardener S: Economic impact of malnutrition: a model system for hospitalized patients; J Par Ent Nutr 1988; 12:371-376 Et skøn fra Fødevaredirektoratet (tidligere Levnedsmiddelstyrelsen) tyder på en årlig besparelse på ca. 1/2-1 mia. kr. på danske sygehuse ved en mere aktiv ernærings-indsats (1997).

Apati, træthed Anoreksi, appetitløshed Hårtab Muskeltab Knoglesygdom Inkontinens Infektioner Immunforsvaret Lungefunktionen Hjertefunktionen Forlænget rekonvalescens Hudproblemer Mobilitet Ødemer

Restriktive diæter Depression Sygehusophold Appetit Akutte infektioner Medicin Kroniske sygdomme Demens Tygge-synkeproblemer Funktionsevnen Sociale forhold ERNÆRING R I S I K O F A K T O R E R

Overlevelse ved kronisk hjerteinsufficiens og kakeksi Uafhængig af alder, funktionsklasse, LVF og max. O2-optagelse

30-dages mortalitet og BMI ved hjertekirurgi Potapov EV 2003

Er underernæring hyppig?

Aalborg Sygehus: patienternes ernæringstilstand Omkring 20% af patienter der indlægges, er i ernæringsrisiko (UPS-studie) Omkring halvdelen af patienter er i ernæringsrisiko (prævalensundersøgelse Aalborg) Omkring halvdelen indtager < 75% af deres energibehov Omkring 2/3 indtager < 75% af deres proteinbehov Energiindtag < 50% øger dødeligheden (< 5 mdr) 4 gange Proteinindtag < 50% øger dødeligheden (< 5 mdr) 3 gange

Prevalence of Patients at Nutritional Risk in Danish Hospitals R R I I S K K Number of patients % 70 60 50 40 30 20 10 0 Gastrosurgery Ortopedic Internal medicine All Risk score < 3 Risk score >=3 Rasmussen HH et al Clin Nutr 2005

DGMA 2005 Andel i ernæringsrisiko (blandt de undersøgte): 22%

DGMA 2005 Af risikopatienter fik 30% dækket energibehovet

Audit of approx. 1500 records among 4.500 beds in Copenhagen 100 90 Screening? Copenhagen audit March 2006 Weekly re-screening? Accreditation 2002 & 2005 % of cases 80 70 60 50 40 If at-risk: nutrition plan? If at-risk: >75% req > 75% time? 30 20 10 0 September 2003 March 2004 September 2004 May 2005 September 2005 March 2006 September 2003 March 2004 September 2004 May 2005 September 2005 March 2006 September 2003 March 2004 September 2004 May 2005 September 2005 March 2006 September 2003 March 2004 September 2004 May 2005 September 2005 March 2006

Virker ernæring?

Complications Meta-analysis of 27 RCTs with 1710 patients. Neurology, GI disease, liver disease, malignancy, surgical, orthopaedics, critical illness/injury, burns. Hospital or community Oral supplements or tube feeding Complications 28% vs. 46% 1) Odds ratio (28:72)/(46:54) 0.41 (0.31-0.53) 1) P <0.001 Stratton RJ, Green CJ, Elia M. Disease-related malnutrition: an evidence-based approach. CABI Publishing 2003

Mortality Meta-analysis of 30 RCTs with 3250 patients. Neurology, GI disease, liver disease, malignancy, elderly, surgical, orthopaedics, critical illness/injury, burns. Hospital or community Oral supplements or tube feeding Mortality 17 % vs. 24% 1) Odds ratio (17:83)/(24:76) 0.59 (0.48-0.72) 1) P <0.001 Stratton RJ, Green CJ, Elia M. Disease-related malnutrition: an evidence-based approach. CABI Publishing 2003

Effekt af oral ernæringstilskud i primærsektoren Stratton RJ 2003

Hvorfor sulter patienterne?

Ernæringsterapi

Hospitaler skal være restauranter Bent Hansen (S), formand for regionernes sundhedsudvalg A la carte model Spændende valgmuligheder Mere lækkert Patienten i centrum En succes Koster ikke mere Servering indenfor en ½ time

Region 5 regioner i Danmark Regionale Ernæringsudvalg CET Lokale Ernæringsudvalg 1 Lokale Ernæringsudvalg 2 Lokale Ernæringsudvalg 3 Lokale Ernæringsudvalg 4 Lokale Ernæringsudvalg 5 K Ø K K E N Afd. 1 Afd. 2 Afd. 3 Afd. x E-team 1 E-team 2 E-team 3 E-team x

Fødevarer Patientind Screening for ernæringsrisiko Screening for kulinariske præferencer Struktur Logistik Metoder P1 P2 P3 P4 Køkken M1 M2 M3 M4 Forskning O1 O2 O3 O4 Innovative fødevarer Patientud Veletableret E-organisation

Good Nutritional practise