UCSJ Kvalitet April 2015

Relaterede dokumenter
Erfaringer med blended learning. - University College Sjælland. FORSVARSAKADEMIET 10. November 2015

Læreruddannelsen som e-læring noget for dig?

Revideret november 2018 Kvalitetspolitik for bachelor- og afgangsprojekter

Center for Skole og læring, Efter- og videreuddannelsen. Evalueringskatalog. Evaluering af kompetenceudviklingsforløb

Enkeltfag som e-læring - Noget for dig?

Læreruddannelsen som e-læring - Noget for dig?

Politik for optagelse og merit på UCSJ s grunduddannelser - De studerende foran systemet

Læreruddannelsen som e-læring - Noget for dig?

UCSJ Kvalitet. Januar 2015

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

Absalons koncept for uddannelsesaudits

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Bioanalytikeruddannelsen Odense. Værdigrundlag for Bioanalytikeruddannelsen

Feedback hyppig og konstruktiv feedback identificerer styrker og svagheder og motiverer til fortsat læring

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Processen. 1. Vurdering af uddannelsesporteføljen. Skrevet marts 2017

Referat af uddannelsesudvalgsmøde

Uddannelsesberetning Diplomuddannelse i Offentlig Forvaltning og Administration

Modulbeskrivelse. Læringsmål Det er målet, at den studerende gennem integration af praksiserfaring og udviklingsorientering

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående uddannelser. - Fagbeskrivelse

Læreruddannelsen som e-læring noget for dig? Professionsbacheloruddannelsen som lærer i folkeskolen

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Handlingsplan Udbud som E-learning for opfølgning på Studentertilfredshedsundersøgelse og Undervisningsmiljøvurdering

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

Standard for den gode praktik på Socialrådgiveruddannelsen ved UCL

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Forudsætninger for indgåelse af kontrakt

Antal studerende på e-læring

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

Notat til Region Sjælland vedr. initiativer i Nordvestsjælland

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Politik for studie- og karrierevejledning på Aalborg Universitet

Ergoterapeutuddannelsen

Situation Mål Handlingsplaner Evaluering

Uddannelse: Pædagoguddannelsen i Ikast

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Aarhus

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Modul- og semesterbeskrivelser

Standard for den gode praktik

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Uddannelsesbeskrivelse Uddannelse i digital læring

Uddannelsesberetning Undervisningsfag

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning

Anbefalinger til indsatser til professionalisering af studiegruppearbejdet i læreruddannelsen (Bilag 1)

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

Strategi Blended Learning i KomU

Helhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

STUDIEORDNING for intern pædagogisk uddannelse: License to teach

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering

HANDLEPLAN 2017 Institut for sundhedsuddannelse

Handleplan for opfølgning på studentertilfredshedsundersøgelse og undervisningsmiljøvurdering 2014 på VIA Administrationsbachelor i Viborg

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

Make it work! En Quick-guide til integration af virtuel mobilitet i internationale praktikophold

Uddannelsesforløb. Kompetencegivende. uddannelse. for sundhedssocialrådgiverne

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Forside. Ansøger Institutionens navn. Ansøgningsrunde. Kontaktperson Tomas Bech Madsen. Dokument ID: 964. Samlet ansøgning, side 1 af 342

Kommissorium for arbejdsgruppe vedrørende support og service

HANDLINGSPLAN: EVU Jens Juulsgaard Larsen Periode: 2016

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Workshop vedrørende praktikplanen For praktikanter og praktikvejledere på områderne for beskæftigelse og voksne udsatte (Myndighed)

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

Side 1 Evaluering af teoretisk undervisning

FLEKSIBELT FORLØB. Studievejledning for Masteruddannelsen som fleksibelt forløb

KVALITETSPOLITIK OG KVALITETSSYSTEM PÅ ARKITEKTSKOLEN AARHUS

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

Generel klinisk studieplan

Talentstrategi i UCL. Udkast. Udvalg af fagkyndige

Modulbeskrivelse KVALITETSSTYRING OG INNOVATION. Sygehus Lillebælt, Vejle og Kolding Sygehus

Adjunktprogrammet i UCL

Det er et fuldtidsjob at være studerende

Lad os lære af udlandet

Studieordning for Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Center for Sygepleje og Bioanalyse. Efterår 2016

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

E-læring og blended learning på VEUområdet. Tabelrapport Institutionsrepræsentanter på hhv. erhvervsakademier, professionshøjskoler og VUC

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Vejledning til praktikophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed

Kompetencestrategi og - politik for University College Lillebælt

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Samarbejdsaftale mellem University College Sjælland og Aalborg Universitet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Opfølgning på Læringsbarometer 2018

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

Lovgrundlag. Læringsmål

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Transkript:

1

1 INDLEDNING...3 1.1 E-læringsudbud i UCSJ...3 1.2 Behovet for en selvstændig kvalitetspolitik for e-læringsudbud...3 1.3 Kommissorium og involverede...4 2 INDSATSER OG KVALITETSMÅL...4 2.1 Fælles kvalitetsmål for e-læringsudbud i UCSJ...4 2.2 Forventningsafstemning...5 2.3 Planlægning, rammesætning og struktur...6 2.4 Undervisere med de relevante e-didaktiske kompetencer...7 2.5 Læringsstøtte, processtøtte og digital support...7 2.6 Digitaliseret studieinformation og -support...8 2.7 Fælles ekspertise og ressourcer ift. udvikling og kvalitetssikring...8 3 EVALUERING OG KVALITETSSIKRING...9 2

Denne politik omhandler samtlige UCSJ s e-læringsudbud af formelt kompetencegivende uddannelser bestående af: UCSJ s professionsbacheloruddannelser tilrettelagt og udbudt som e-læring Moduler og fag udbudt som efter- og videreuddannelse med væsentlige elementer af e- læring; omfattende diplomuddannelser, akademiuddannelser og øvrige moduler/fag udbudt under lov om åben uddannelse. Begrebet e-læring er i særlig grad åbent for mange fortolkninger. Der er derfor behov for et fælles begrebsapparat, anerkendte standarder og proaktiv forventningsafstemning. Begrebet e-læring bruges som et alternativ til traditionel tilrettelæggelsesform med overvejende tilstedeværelsesundervisning, dvs. e-læring er en særlig tilrettelæggelsesform, hvor de studerendes læring er helt eller delvist digitalt medieret 1. UCSJ s e-læringsudbud er overvejende tilrettelagt som blended learning 2. For professionsbacheloruddannelserne tilrettelægges de teoretiske dele af uddannelsen som blended learning, mens praktikken/klinikken er mødepligtig. Udbudsformen er initieret på baggrund af UCSJ s mål om at tilbyde uddannelsesmuligheder, der tilgodeser målgruppen af studerende med behov for fleksibilitet i forhold til tid, sted og afstand til uddannelsesstedet. E-læringstilrettelagte udbud på både grund- og efter-/videreuddannelsesniveau understøtter hermed UCSJ s opfyldelse af den regionale forpligtelse, ligesom e-læringstilrettelagte uddannelsesforløb tilbyder nye og langt mere fleksible studietilbud med optimerede digitaliserede læringsmuligheder. Muligheder og udfordringer gældende for e-læringsudbud, der reflekteres i denne politik, er i flere sammenhænge også aktuelle for de traditionelt tilrettelagte udbud, dette er dog ikke det specifikke fokus for denne politik omend, der kan trækkes paralleller. Det er generelt ambitionen, at erfaringerne fra e-læringsuddannelserne har en positiv transferværdi til disse uddannelsers brug af e- læringsressourcer og teknologi. Politikken implementeres parallelt med UCSJ s digitale strategi fra medio 2015 til medio 2017: UCSJ Next. Politikken vil løbende blive revideret. UCSJ s e-læringsudbud skal følge de fælles retningslinjer for kvalitetsarbejdet, der er beskrevet i UCSJ s kvalitetspolitik og strategi (KPS). Derudover er det nødvendigt at tilføje særlige krav og opmærksomhedspunkter målrettet denne tilrettelæggelsesforms særlige muligheder og udfordringer. Dette med henblik på kontinuerlig kvalitetssikring og udvikling af e-læringsudbud på deres egne vilkår. Tilrettelæggelsesformens særlige muligheder og udfordringer er blandt andet, at: Tilrettelæggelsen og gennemførelsen af undervisning på e-læringsuddannelserne indeholder nye og innovative elementer, der kræver særlig opmærksomhed og kvalitetssikring. Der er særlige kompetencekrav til undervisere på e-læringsorganiseringer. Varetagelse af undervisning som e-læring forudsætter en kombineret kompetenceprofil med faglig, e-didaktisk og it-teknisk kompetence. UCSJ s professionsuddannelser tilrettelagt og gennemført som e-læring stiller de samme krav til praksisforankring som de øvrige udbudsformer. Uddannelsernes e-læringsudbud stiller særlige krav til organisationen ift. koordinering, sparring, udvikling, kompetenceudvikling og ressourceoptimering. 1 Bl.a.: Det nationale videncenter for e-læring; http://www.evidencenter.dk; Helms, N. H. (2009): e-læring: Hvad snakker vi om?, Syddansk Universitet, Institut for Litteratur, Kultur og Medier. 2 Blended learning henviser til en tilrettelæggelsesform baseret på en kombination af fremmøde/face2face og virtuelle forløb i de teoretiske dele af uddannelsen. 3

Kvalitetspolitikken for e-læring er udarbejdet af UCSJ s kvalitetsenhed (UCSJ Kvalitet) i samarbejde med enetværket 3, de respektive uddannelser, UCSJ s afdeling for forskning og innovation (FI), Center for videreuddannelse (CFV), It-afdelingen (UCSJ Digital) og direktionen. UCSJ s e-læringsudbud følger det til enhver tid gældende lovgrundlag for udbud af den pågældende uddannelse og samme overordnede retningslinjer for kvalitetsarbejdet som traditionelt udbudte uddannelser (jf. KPS). UCSJ s overordnede koncepter og kvalitetsmål for henholdsvis professionsbacheloruddannelserne og moduler/fag udbudt som e-læring under åben uddannelse fremgår nedenfor. Alle professionsbacheloruddannelser udbudt følger samme overordnede koncept, indenfor hvilket de enkelte uddannelser udvikler og tilrettelægger deres egen e-læringsuddannelse - i overensstemmelse med nedenstående: Professionsbacheloruddannelserne udbydes som selvstændigt tilrettelagte e-læringsuddannelser med selvstændigt KOT-nr. E-læringsuddannelserne følger det til enhver tid gældende lovgrundlag, studieordningen og regelgrundlag for den respektive professionsbacheloruddannelse; herunder bestemmelser om læringsmål, studieaktivitet, deltagelsespligtige og mødepligtige dele m.v. Eventuelle særlige forhold vedr. e-læringsuddannelsen skal fremgå som tillæg til studieordningen. Professionsbacheloruddannelserne tilrettelægges som blended learning baseret på virtuel undervisning og undervisning på fremmødedage. E-læringsuddannelserne er som udgangspunkt kendetegnet ved, at minimum 75 % af de teoretiske dele af studiets lektioner gennemføres virtuelt, og maksimum 25 % finder sted som fremmøde. Fremmøde tilstræbes overvejende gennemført som sammenhængende og gerne faste dage af hensyn til de studerendes planlægning. Deltagelsespligtige dele af de teoretiske dele af uddannelsen skal som udgangspunkt kunne finde sted virtuelt (synkront/asynkront), med mindre der er særlig begrundelse for, at fysisk tilstedeværelse er nødvendig. Professionsuddannelserne som e-læring henvender sig til målgrupper af studerende, der af personlige eller arbejdsmæssige grunde har behov for at kunne studere fleksibelt - for eksempel hvis de er nødt til at kombinere uddannelsen med (deltids-) arbejde, bor langt fra et uddannelsessted, opholder sig i udlandet eller fx udøver en sport på eliteniveau. E-læring som udbudsform er yderligere relevant for studerende, som ønsker udpræget erfaring med brug af digitale arbejds- og samarbejdsformer, som vil præge fremtidens arbejdsprocesser i professionerne. Professionsbacheloruddannelserne er tilrettelagt specifikt med henblik på, at studerende kan følge hovedparten af undervisningen virtuelt. Uddannelserne fastlægger selv fokus på fremmødedage, i overensstemmelse med regelgrundlag og eventuelle deltagelsespligtige dele. Professionsbacheloruddannelsernes tilrettelæggelse af e-læringsudbuddet sikrer mulighed for, at studerende med ændrede behov ift. uddannelsen har mulighed for enten at skifte helt mellem 3 Tværprofessionelt netværk bestående af koordinatorer for hver af UCSJ s e-læringsuddannelser samt repræsentanter fra UCSJ Kvalitet, forskning og innovationsafdelingen og it-afdelingen 4

studieformerne eller at kombinere både e-læring og traditionelt tilrettelagte fag/moduler i uddannelsen. Praktik/klinik kan som udgangspunkt tilbydes på UCSJ s praktiksteder i Region Sjælland. De enkelte uddannelser afgør, om de tilbyder/godkender praktikmuligheder udenfor regionen. Der kan med fordel tænkes praktik/klinik i udlandet (særligt i tilfælde, hvor studerende er bosat i udlandet), ligesom der med fordel kan tænkes i digitale praksislaboratorier og -tilknytning. Uddannelserne kan afvige fra disse regler, hvis der er særlige begrundelser herfor, og de studerende er informeret herom i god tid. Afvigelserne skal godkendes af uddannelsesdirektøren efter indstilling fra UCSJ Kvalitet. Alle e-læringsudbud under åben uddannelse følger det samme overordnede koncept. Moduler/fag udbudt som e-læring er kendetegnet ved: Udbud som e-læring under lov om åben uddannelse følger lov, regelgrundlag og studieordning for den pågældende uddannelse. Moduler og fag som e-læring er tilrettelagt som blended learning og er kendetegnet ved, at minimum 40 % gennemføres virtuelt. Der anvendes forskellige e-læringsressourcer herunder ofte MOOCs 4 almindeligvis kombineret med face2face-elemennter 5 i form af undervisning, vejledning og eksamen. Studerende og øvrige interessenter kan have forskellige forventninger til, hvad e-læringsformen tilbyder de studerende samt og hvilke krav/forventninger, der stilles til denne uddannelsesform. Samtidig kan uddannelser, undervisere og studievejledning have forskellige forventninger til, hvad e- læring skal tilbyde de studerende. Tydelig information og forventningsafstemning er derfor af særlig betydning. Forventningsafstemning omfatter central optagelsesvejledning, studiestart på uddannelsen og endelig studiestart på det enkelte modul. Kvalitetsmål for alle e-læringsudbud: UCSJ s centrale hjemmeside fremhæver de særlige aspekter ved e-læringsudbud samt tilbyder og anbefaler en forventningsafstemmende og uddannelsesspecifik test i forhold til tilrettelæggelsesformen. Uddannelsens hjemmeside fremhæver den organisatoriske ramme for den konkrete e- læringsuddannelse - inklusiv fremmødedage for uddannelsens første semester samt centrale forventninger til den studerendes indsats I forbindelse med optagelse sikrer de enkelte uddannelser forventningsafstemning tilpasset uddannelsernes form og målgrupper jf. figur 1. Uddannelsen har procedurer for studiestart, der sikrer de studerendes overblik over uddannelsens struktur og organisering, herunder arbejdsform, omfanget og placering af virtuelle og fremmødedele samt, for professionsbacheloruddannelsernes vedkommende, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af praktikken/klinikken. Professionsbacheloruddannelsen sikrer, at lovmæssigt definerede mødepligtige dele (typisk praktikken) er tydeligt kommunikeret fra studiestart. Studievejledning, studieservice og andre med kontakt til de studerende har procedurer, der sikrer, at de studerende kender de e-uddannelsesmæssige muligheder, forventninger og krav. 4 MOOC: Massive Open Online Courses. Kvalitetspolitikken omfatter de lukkede og kompetencegivende forløb (uden open acces ). 5 Synkron deltagelse, som kan finde sted ved fysisk fremmøde eller virtuelt. 5

Uddannelser og fællesfunktioner sikrer, at centrale kontaktpersoner i forbindelse med ansøgning, optagelse, studiestart og studievejledning har viden om og forståelse for den specifikke målgruppe af e-læringsstuderende. Dette omfatter bl.a. deres forudsætninger, muligheder og udfordringer i forbindelse med uddannelsen. Figur 1: Den primære forventningsafstemning skal tilpasses uddannelsesformerne For professionsbacheloruddannelserne: UCSJ s hjemmesider tilbyder og anbefaler en forventningsafstemmende test for hver enkelt uddannelse: E-læringsuddannelsen til xxx løsningen for mig? Central optagelsesvejledning målrettet professionsuddannelsernes e-læringsudbud Angivelse af kontaktoplysninger til uddannelseskoordinator/leder med ansvar for uddannelsens e-læringsudbud. Alle e-læringsstuderende, der optages via KOT, inviteres til forventningsafstemmende gruppesamtale forud for studiestart. Denne kan gennemføres virtuelt. For moduler og fag udbudt under efter- og videreuddannelse: Redegørelse for at der er tale om et anerkendt kompetencegivende forløb underlagt akkreditering. Tydelighed om optagelseskrav, forventninger til studieintensitet, modulets/fagets vægtning i ECTS/arbejdstid, eksamen m.v. Skriftlig information til brug for forventningsafstemning ved salg, forhandlinger og/eller indgåelse af kontrakter. Forventningsafstemning med studerende ved modulstart jf. niveau 1 i UCSJ s kvalitetspolitik og strategi. E-læringsuddannelser og -udbud er målrettet gruppen af studerende med behov for en kombination af fleksibilitet og samtidig struktur, der giver mulighed for langtidsplanlægning af deres studieforløb (jf. afsnit 2.1). Uddannelsen sikrer, at potentielle ansøgere, i forbindelse med ansøgning, har overblik over den overordnede rammeplan for uddannelsens første semester. Uddannelsen sikrer, at studerende har én samlet og overskuelig adgang til alle relevante studieinformationer om deres e-læringsuddannelse. Planer for moduler/fag foreligger ved modulstart og angiver som minimum; læringsmål, anbefalet litteratur, face2face-elementer 5, evt. deltagelsespligtige dele samt løbende centrale deadlines for hele forløbet. I forbindelse med hvert modul er der angivet specifikke responstider ift. feedback på afleveringer, opgaver og spørgsmål. Uddannelsen sikrer rettidig og hensigtsmæssig kommunikation samt finder i fællesskab med de studerende løsninger vedr. eventuelle muligheder og ændringer, som kan opstå undervejs i uddannelsen. Uddannelsen tydeliggør de læringsressourcer (bibliotek m.v.), ydelser, svartider og support, som de studerende kan forvente i uddannelsen. For professionsbacheloruddannelserne gælder, at uddannelsens rammeplan/årsoversigt med fremmødedage er tilgængelig for de studerende minimum 4 måneder før hver semesterstart. Dette gælder også fastsatte dage til et holds eksamen/prøve. 6

Virtuel undervisning stiller krav om pædagogiske, it-tekniske og e-didaktiske kompetencer udover, hvad der nødvendigvis kræves ved traditionel undervisningsform. UCSJ har derfor defineret yderligere krav til e-undervisernes kompetencer jf. nedenfor. Alle undervisere på e-læringsuddannelserne skal have særlig forståelse for deltagerforudsætningerne blandt målgruppen for e -læringstilrettelagte udbud samt kompetencer til på det grundlag at planlægge og hensigtsmæssigt understøtte netop disse deltageres læring og kompetenceudvikling. Alle undervisere på e-læringsuddannelserne skal kunne anvende de digitale ressourcer og den centrale programpakke, der til enhver tid stilles til rådighed for studerende og undervisere i UCSJ. Underviserne skal have særlige kompetencer i forhold til at forstå og bruge disse systemers læringsmæssige muligheder indenfor deres konkrete fagområde samt til at kunne understøtte og kvalificere deltagernes brug af systemer og værktøjer. Alle undervisere på e-læringsuddannelserne skal have e-didaktiske kompetencer, der sætter dem i stand til at planlægge og gennemføre undervisning, strukturere og støtte kollaboration og give feedback under de særlige betingelser, som undervisning og stilladsering af læring i virtuelle læringsmiljøer stiller. Uddannelseschefen sikrer sig, at undervisernes kompetencer opfylder kravene eller at kompetenceudvikling og processparring igangsættes. Chefen kan i særlige tilfælde (fx ved korterevarende eksternt varetaget undervisning) dispensere fra dette. Uddannelserne skal i nødvendigt omfang sikre sparring og coaching til undervisere, som har behov for støtte i forhold til brug af programmer, e-læringsdidaktik m.v. UCSJ Digital stiller digitale instruktionsmaterialer, sparring og coaching vedrørende alle systemer og services til rådighed for undervisere og ledere. Herunder særlige digitale introduktionsforløb. Uddannelsen kan formulere ekstra uddannelsesspecifikke krav vedr. nødvendige kompetencer for den pågældende fagområdes e-læringsuddannelse. I forbindelse med den årlige SUP Videngrundlag 6 gør uddannelseschefen status på behov for kompetenceudvikling i undervisergruppen i relation til varetagelse af undervisning på e-læring samt sikrer sig, at krav og kompetencer er afstemt med underviserne på uddannelsen, hvorefter der indgås aftaler herom i forbindelse med afholdelse af MUS-samtaler. I samarbejde mellem uddannelserne, enetværket, FI, UCSJ Digital og UCSJ Kvalitet drøftes og udvikles fælles tiltag/kurser/tilbud målrettet undervisning på e-læring; fx omfattende voksnes deltagerforudsætninger og læring, didaktik og e-didaktik, teknik, teknik - for læring, evaluering, kvalitet m.v. E-læringstilrettelagte uddannelser stiller andre krav til de studerende udover, hvad der nødvendigvis kræves ved en traditionel studieform. E-læringsstuderende har qua deres virtuelle studieform et særligt behov for tydelig faglig respons og støtte som pejlemærke for at være på rette vej. Da e-læringsuddannelsernes organisering i høj grad stiller krav om samarbejde i virtuelle studiegrupper, er der endvidere behov for, at der er tilgængelig processtøtte til denne kollaborative proces. Endvidere har målgruppen af studerende, der vælger e-læringsuddannelser, ikke nødvendigvis de nødvendige digitale kompetencer. 6 SUP= status og udviklingsplan. UCSJ s kvalitetspolitik indeholder SUP for tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen ( SUP T&G ), SUP Videngrundlag og SUP Relevans 7

Uddannelsen sikrer, at de studerende har tilbud om introduktion og løbende support til UCSJ s programpakke og eventuelle uddannelsesspecifikke digitale værktøjer/programmer. Det kan fx være i form af en tilknyttet tech tutor for e-læring. Uddannelsen sikrer, at der er tilbud om støtte til studiegruppernes virtuelle samarbejdsproces. Det kan fx være i form af en studiegruppekoordinator, der understøtter såvel studerende og grupper direkte og samtidig sparrer med underviserne ift. området. Underviseren er opmærksom på sin egen tydelige, faglige respons og tilgængelighed som kontinuerlig, faglig og retningsgivende procesleder. UCSJ Digital stiller digitale instruktionsmaterialer, sparring og coaching vedrørende alle systemer og services til rådighed for studerende. Herunder særlige digitale introduktionsforløb. E-læringsstuderende har et udtalt behov for generel digital tilgængelighed i forhold til fællesfunktionerne; studieadministration, studievejledning, IT-support og facility service. Nedenstående kvalitetsmål er særlig relevante i forhold til e-læringsudbud. Studieadministration, studievejledning, UCSJ Digital og facility service målretter og tilpasser deres support til e-læringsstuderendes behov. Enhederne sikrer svarfunktioner ved henvendelse (telefonisk/mail) fra e-læringsstuderende. Funktionerne skal sikre, at de studerende dels modtager kvittering for, at deres henvendelse er modtaget, dels oplyses om forventet responstid (en løsning lignende den, der i dag ses ved henvendelse til helpdesk). UCSJ har en digital orienteringsplatform for alle e-læringsuddannelser på læringsplatformen Fronter, hvor der kan findes svar på generelle spørgsmål, herunder it-vejledninger. Disse kan med fordel over tid udvides med en digital tilgængelig FAQ. Der sikres en digital adgang til det studieadministrative system, gennem hvilken den studerende selv via log-in kan generere oversigter vedrørende; bestående dele af uddannelsen, almene studieplaner og evt. eget studieforløb m.v. Der er et udpræget behov for fælles koordinering af indsatser, ressourcer og sparring målrettet udvikling og kvalitetssikring af e-læringsuddannelser og -udbud. Der sikres fælles koordinering og sparring mellem uddannelserne, enetværket, FI, UCSJ Digital og UCSJ Kvalitet ifm. løbende udvikling og kvalitetssikring af e-læringsuddannelserne. Der etableres et fælles og centralt ressourcerum henvendt til undervisere, ledere og chefer på samtlige uddannelser. Rummet indeholder fælles oplysninger og inspiration vedr. undervisning på e-læringsuddannelserne. Juridiske forhold som grundlag for virtuel undervisning er på plads. Indsatsen integreres med UCSJ Next. 8

UCSJ s e-læringsudbud kvalitetssikres systematisk. Al undervisning tilrettelagt og gennemført som e-læring er underlagt kvalitetssikring og udvikling, som er beskrevet i KPS. For niveau 1 i KPS gælder yderligere følgende: Kvalitetssikringen omfatter 1) samtlige moduler på professionsbacheloruddannelserne tilrettelagt som e-læring samt 2) moduler og fag udbudt som e-læring under åben uddannelse, herunder hele moduler/fag tilrettelagt som blended learning helt/delvist baseret på e-læringsressourcen MOOC. Ved tilrettelæggelse og gennemførelse af enkeltmoduler/enkeltfag skal det særligt sikres, at der sker evaluering undervejs i forløbet, at der er mulighed for tilpasning af undervisningen (herunder brug af e-læringsressourcer) på baggrund af evalueringerne og at dette sker ved behov herfor. Uddannelseschefen/chef for CFV har ansvaret for, at kvalitetssikringen af de enkelte moduler tilpasses til den e-læringsbaserede tilrettelæggelsesform, samt at de anvendte kvalitetssikringsmetoder er godkendt af UCSJ Kvalitet. For professionsbacheloruddannelserne tilrettelagt som e-læring Professionsbacheloruddannelserne som e-læring evalueres og kvalitetssikres som et særskilt udbud svarende til en lokation. Herunder: Der gennemføres årlige tilfredshedsundersøgelser blandt e-læringsstuderende på hver professionsuddannelse ift. deres tilfredshed med deres samlede uddannelse Der udarbejdes en årlig, selvstændig Status og udviklingsplan (SUP) for uddannelsens e- læringsudbud. Indsatsen er koordineret med og indgår i den enkelte uddannelses samlede SUP T&G proces. Uddannelsernes årlige SUP videngrundlag og SUP relevans reflekterer ligeledes underviserkompetencer og relevans ift. uddannelsens e-læringsudbud. Studieadministration, studievejledning, UCSJ Digital og facility service gør løbende status på tilfredshed og behov for indsatser målrettet e-læringsstuderendes behov. Dette sker som minimum i forbindelse med den pågældende fællesfunktions SUP-proces. For udbud af moduler og fag som e-læring under åben uddannelse Anvendte MOOCs som omfatter læringsindhold svarende til 5 ECTS eller mere er selvstændigt kvalitetssikret af CFV inden de tages i anvendelse. CFV, FI og UCSJ Kvalitet udarbejder retningslinjer herfor. Det samlede modul kvalitetssikres efter nærmere retningslinjer, som fastlægges i samarbejde mellem den ansvarlige chef og UCSJ Kvalitet. 9