Forord Amtet blev i maj 1999 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende svineproduktion til 499 dyreenheder (DE) på ejendommen, Civagaard, Civagaardsvej 1 i Dronninglund kommune, tilhørende Anders Bundgaard, Klitgaard, Rørholtvej 76, 9370 Hals. På ejendommen ønsker Anders Bundgaard at udvide den nuværende produktion af smågrise fra 1130 årssøer til 2270 årssøer, i alt svarende til 499 DE. Når en svineproduktion overstiger 250 DE, betragtes den i både planloven og miljøbeskyttelsesloven som en så stor virksomhed, at den kræver både amtets og kommunens godkendelse. Som grundlag for amtsrådets beslutning skal foreligge et særligt tillæg til regionplanen. Tillægget skal omfatte en VVM-redegørelse - dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Amtet har i perioden 5. juli 2000 til 2. august 2000 gennemført en offentlig høring. I denne anledning kom der ingen synspunkter frem. Amtsrådet vedtog den 9. oktober 2001at offentliggøre forslag til regionplantillæg nr.80 med VVM-redegørelse sammen med Dronninglund kommunes forslag til miljøgodkendelse. Forslagene blev fremlagt til offentlig debat i 8 uger fra 17. oktober 2001. Det kom i den periode indsigelser til forslagene således: Til regionplantillægget fra Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet. Til Miljøgodkendelsen fra friluftsrådet. Indsigelserne er behandlet i et nyt bilag 8 i denne redegørelse. Regionplantillægget er vedtaget endeligt af amtsrådet den 12. marts 2002. 1
Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 80 med VVM-redegørelse Svinebruget»Civagaard«, Dronninglund Kommune Nordjyllands Amt Natur- og Miljøkontoret Erhverv, Virksomhedsgruppen Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Journal nr. 8-50-12-21-807-0001-99 Dato : 22. marts 2002 2
Indhold Side Regionplanlægning... VVM-redegørelse... 1 Resumé... 2. Beskrivelse af bedriften... 2.1 Placering og udformning... 2.2 Husdyrhold og -produktion... 2.3 Forbrug og afkast... 3. Arealkrav, husdyrhold... 4. Vurdering af bedriften, miljøforhold... 4.1 Grundvand... 4.2 Overfladevand... 4.3 Natur... 4.4 Landskab... 4.5 Vejtransport... 4.6 Naboforhold... 5. Alternative løsninger og 0-alternativet... 6. Beregningsmetoder... 7. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget... 4 5 5 7 7 7 7 11 13 13 15 16 16 17 17 19 21 23 Bilagsfortegnelse: Bilag 1: Oversigtsplan 1:25.000 - arealfordeling, regionale interesser Bilag 2: Situationsplan 1:1.000 Bilag 3: Oversigtsplan 1:25.000 - udbringningsarealer, regionale grundvandsinteresser, vandløb og transportveje for gylle Bilag 4: Oversigtsplan 1:25.000 - udbringningsarealer og nationale naturbeskyttelsesinteresser Bilag 5: Luftfoto med afstande til naboer mv. Bilag 6: Generelle bemærkninger - pesticider og sprøjtemidler Bilag 7: Notat - vurdering af projektets påvirkning af områdets natur Bilag 8: Indsigelser og bemærkninger 3
Regionplanlægning Retningslinier På landbrugsejendommen»civagaard«, Civagaardsvej 1, Dronninglund Kommune, tilhørende Anders Bundgaard, Rørholtvej 76, Ulsted, 9370 kan der etableres en svineproduktion på op til 499 dyreenheder. Miljøgodkendelse Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Dronninglund Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette re gionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Redegørelse I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt er givet retningslinier og målsætninger - om beskyttede naturtyper er i kapitel 5, - om grundvandsressourcen i kapitel 6.1, og - om overfladevand - vandløb og søer samt kystvande i kapitel 6.2 og 6.3. VVM-tilladelse VVM-pligtige anlæg må ikke påbegyndes inden amtet har meddelt VVM-tilladelse (i medfør planloven) i henhold til Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 (gælder for ansøgninger om nyanlæg/ændringer i eksisterende anlæg indkommet efter 13. marts 1999). Retningslinierne som angivet oven for er ikke til hinder for, at der kan foretages ikke-væsentlige udvidelser af dyreholdet og/eller bygninger og anlæg uden forudgående nyt regionplantillæg. Men sådanne udvidelser kan dog kræve andre tilladelser og / eller godkendelser. Væsentlige udvidelser, der må sidestilles med nyanlæg, vil dog altid fordre nye regionplanretningslinier med VVM-redegørelse, jævnfør samlebekendtgørelsen, 3, stk. 1. Landzonetilladelse Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE kræver tilladelse efter planlovens 35, stk.1. Med vedtagelsen af regionplantillæg nr. 80 meddeler Amtsrådet samtidig tilladelse efter planlovens 35 stk. 1 til at opføre 2 nye 2000 m² stor svinestalde og 2 nye gyllebeholdere, hver på 3100 m³. Tilladelsen meddelse på det grundlag, der er angivet i ansøgningen og beskrevet i Dronninglund Kommunes miljøgodkendelse. 4
VVM-redegørelse 1. Resumé Regionplantillægget giver mulighed for at etablere en svineproduktion svarende til 499 dyreenheder på»civagaard«, der ligger i Dronninglund Kommune. VVM-redegørelsen gennemgår, hvilke ændringer der vil være resultatet af bedriftsudvidelsen. Det udvidede anlægs virkning på omgivelserne beskrives og vurderes. Det fremgår bl.a. at det udvidede bygningsanlæg består af 2 staldbygninger på hver 2.000 kvadratmeter samt 2 nye gyllebeholdere, hver på 3.100 kubikmeter. De nye stalde og gyllebeholdere lægger sig op ad eksisterende, lignende bygværker. Bygninger mv. bør omkranses af passende beplantning for at dæmpe anlæggets synlighed i landskabet. at gylleudbringning udelukkende vil ske i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Et mindre delareal, ca. 3,0 ha af mark nr. 55-1(NØ f. Ulsted),der ligger i indvindingsoplandet til I/S Ulsted-Aalebæk vandværk var oprindeligt planlagt til at indgå i udbringningsarealet. Ansøger har tilkendegivet, at arealet udlægges i vedvarende brak. Det pågældende areal udgår således af udbringningsarealerne. at gylleudbringningsarealerne ligger i oplandene til Ger Å og Gammelsbæk. Gylleudbringningen antages ikke at være i strid med regionplanens mål og retningslinier for vandløb og søer når de begrænsninger, der er en følge af bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven og de beskrevne afværgeforanstaltninger i VVM-redegørelsen overholdes. at tilførslen af kvælstof til Kattegat fra gylleudbringningsarealerne forøges med 0,1 ton ved udvidelsen i forhold til situationen i dag. Dette udgør dog kun 0,05 % af den landbrugsbetingede udledning af kvælstof fra Gerå til Kattegat. at projektet ikke vil være i strid med regionplanens retningslinier for jordbrugsområder eller at det vil forringe tilstanden i beskyttede naturtyper i området. at vejtransport af husdyrgødning ikke vil give anledning til væsentlige trafikale gener. at beboelser på naboejendomme næppe vil blive påvirket i uacceptabelt omfang af lugt, støj eller f.eks. ved flueplage. 5
6
2. Beskrivelse af bedriften 2.1 Placering og udformning Civagaard ligger ca. 1 km. øst for landsbyen Rørholt. Gården ligger i et åbent, sletteagtigt landbrugsområde med spredt bebyggelse, der især består af mindre landbrugsejendomme og husmandsbrug. Denne landskabstype afgrænses mod nord af det meget skovklædte istidslandskab ved Dronninglund. Mod syd strækker det sig ud i det udbredte dalstrøg omkring Gerå. Civagaard ligger på de lidt højere liggende havaflejringer fra før og under seneste istid, mens landskabet syd for et den yngre hævede stenalderhavbund. Civagaards jorder ligger syd for Dronninglund, i en afstand af ca. 2,5-3,5 km. De arealer, der ønskes anvendt til udbringning af gylle ligger herudover temmelig spredt, dels umiddelbart op mod Dronninglund by (i sydøstlig retning) dels i nærheden af Civagaard. Desuden er der en del arealer ca. 1-2 km vest for Melholt og endelig arealer ved Gettrup Skov (ca. 3 km. syd for Civagaard) i Hals kommune. I regionplanen er de nævnte arealer udpeget som jordbrugsområde. Visse mindre delarealer er sammenfaldende med indvindingsområdet for Melholt vandværk (og derfor er udbringningsarealet justeret og udvidet). Mindre delarealer er omfattet af den vejledende registrering af beskyttet natur (1995). Nærmeste naboejendom ligger godt 400 vest for produktionsbygningerne på Civagaard. Nærmeste boligormåde (Dronninglund) ligger umiddelbart op ad de derværende udbringningsarealer. Eksisterende og nye bygningsanlæg er vist på bilag 2. Produktionsanlægget I projektet forudsættes produktionsanlægget udvidet mod øst med 2 staldbygninger på hver 2000 m2 og 2 gyllebeholdere, hver på 3100 m³. De nye staldbygninger udføres som kopier af de eksisterende 2 staldbygninger, og de placeres i tilknytning til disse. De nye gyllebeholdere skal ligge lige nord for staldene og lige øst for en tilsvarende, eksisterende gyllebeholder. Der vil forekomme udvaskning/over fladeafstrømning af næringsstoffer til omgivelserne (se afsnit 4.1 og 4.2) samt ske fordampning af ammoniak fra udbragt gylle, fra gylletankene og fra ventilation af staldene. 2.2 Husdyrhold og -produktion Til produktionen af 7 kg smågrise på ejendommen benyttes 2270 årssøer (mod 1130 årssøer nu). I alt svarer dette til 499 DE (mod 248 DE nu). 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I skemaet ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab: 7
Forbrug Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Skema 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Afkast Husdyrgødning Handelsgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj og lugt Forbrug Vand Ejendommens vandforbrug oplyses at stige fra 6.000 m³ pr. år til ca. 12.000 m³ pr. år. Heri er inkluderet et forbrug i ejendommens husholdning på ca. 170 m³ pr. år. Vandet leveres fra Dronninglund vandværk (I/S Østvendsyssel vandforsyning). Energi Ejendommens energiforbrug fordeler sig på pumpe- og foderanlæg, ventilation, belysning, opvarmning, kørende materiel, husholdning. Energiforbruget vil være fordelt på olie, nemlig 110.000 liter - mod 60.000 liter i dag, samt et elforbrug på 380.000 kwh -mod 200.000 kwh i dag). Det er oplyst, at der er valgt naturlig ventilation i velisolerede stalde med bl.a. smågrisehuler samt 2 klimastier til fravænnede grise. Foderstoffer Ejendommen forventes at få et forbrug af færdigfoder på 3200 tons (mod 1600 tons i dag). Det er ikke oplyst, om der herudover indgår egne foderafgrøder. Det oplyses, at der bruges foderstoffer, der er afbalanceret med kunstige aminosyrer og letoptagelige proteiner. Handelsgødning Forbruget af handelsgødning ventes at falde fra ca. 56,4 til ca. 53 tons kvælstof. Der bruges ikke fosfor i handelsgødningen. Kemikalier Ejendommens nuværende forbrug af kemikalier består hovedsageligt af midler til brug i planteavlen. Desuden benyttes medikamenter til sygdomsforebyggelse og vækstfremme i svineavlen. Det årlige forbrug af kemikalier på det udvidede svinebrug forventes ikke øget. Forbruget er p.t. i alt ca 2.535 kg på årsbasis, fordelt på: - herbicider: 1430 kg - insekticider: 140 kg - fungicider: 855 kg samt - samt vækstfremmere mv.: 110 kg. Afkast Gylleopbevaring og -udbringning Den årlige gylleproduktion inkl. vaskevand mv. udgør 12.280 m³. Kapaciteten er 9.300 m³ og 9 måneders produktion er 9.210 m³. 8
Kravet om kapacitet til mindst 9 måneders gylleopbevaring er således opfyldt. Ejendommens gylle udbringes på de arealer, der fremgår af bilag 3. Gyllen skal udbringes i overensstemmelse med husdyrbekendtgørelsen. Der vil kunne forekomme udvaskning/over fladeafstrømning af næringsstoffer til omgivelserne samt ske fordampning af ammoniak fra udbragt gylle, fra gylletankene og fra ventilation af staldene. Ammoniakfordampning For at minimere ammoniakfordampningen er i staldene valgt delvis spaltegulv og naturlig ventilation med meget lav lufthastighed. Gyllebeholdere holdes med flydelag. For at bedst mulig udnyttelse og mindske lugtgener benyttes slæbeslanger på maskine, der pumper direkte fra tank. Udbringning vil ske i foråret når afgrøden dækker jorden og er i god vækst. Al transport vil ske i lukket tank på transportvogn. Handelsgødning Handelsgødningen skal anvendes i overensstemmelse med gældende lov. Kemikalier Det er oplyst, at der benyttes luftassisteret sprøjte med flowmåler, der styrer udbragt mængde pr. arealenhed. Der tages altid hensyn til vind og vejr. Ejendommen er tilknyttet PC Planteværn for at minimere kemikalieforbruget. Affald Håndteringen skal overholde reglerne herfor i affaldsbekendtgørelsen. Spildevand Spildevand fra svineproduktionen ledes til gyllebeholder i overensstemmelse med spildevandsbekendtgørelsen. Vejtransport Transporter ad offentlig vej til og fra ejendommen sker først og fremmest som leverancer til virksomheden af smågrise, leverancer fra virksomheden af slagtesvin og udkørsel af gylle. Samtlige transporter fordeler sig omtrent som vist på skema 2.2 Transportvejene for udbringning af gylle fremgår af bilag 3. 9
Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Søer (30 pr. læs) 20 40 Små grise (300 pr. læs) 80 160 Døde dyr ca. 8 t ca. 16 t Foder Markafgrøder Fast gødning 18-30 t/læs 12 t/læs 10 t/læs 1.600 t 50-100 læs ca. 1.000 t 80-90 læs 150 t 15 læs Gylle 30 t/læs 5.300 t ca. 175 læs 3.200 t 120-170 læs ca. 1.000 t 80-90 læs 300 t 30 læs 10.600 t ca. 300 læs Skema 2.2: Transporter uden for ejendommen. Antal kørte ture er 2x det angivne. Støj Det er oplyst, at støjniveauet for de benyttede ventilatorer efter fabrikantens oplysninger er 60 db. Der vil komme støj fra ejendommens maskinanlæg til blanding af foder, fodring og ventilation af stalde. Desuden vil intern transport afgive støj. Den primære støjkilde vil være fra ventilationsanlægget. Støj i omgivelserne skal overholde grænseværdierne 55/45/40 db dag/aften /nat. 1 Lugt Den primære kilde til lugtgener fra dyreholdet vil være ventilationsluften fra staldene, når husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om opbevaring af gylle overholdes. Vejledende afstandskrav er for en besætning på 499 DE er knap 450 m til bebyggede områder. 2 1. Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984 om ekstern støj fra virksomheder. 2. Vejledning fra Miljøstyrelsen, nr. 4, 1997, Godkendelse af husdyrbrug - 2. udgave 10
3. Arealkrav, husdyrhold Besætningen svarer til 499 DE. Ejendommens samlede areal udgør 144 ha. Hertil kommer aftaler for i alt 238 ha. Tilsammen 382 ha, af hvilke ca. 20 ha ikke er egnet til udbringning af gylle og derfor skal udgå ved check af harmoni- og arealkrav. Beregnet harmoni areal (499 : 1,7) ha Arealkrav (landbrugsloven) - reduceret med 33 % 294 ha (efter 1.8.2002: 356 ha) 141 ha (efter 1.8.2002: 171 ha) Civagaard kan således overholde bestemmelserne efter miljøbeskyttelsesloven og landbrugsloven. 11
12
4. Vurdering af bedriften, miljøforhold 4.1 Grundvand Regionplanen Det fremgår af forslag til regionplan 2001 at Amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsresourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Se regionplanen, kapitel 6. I regionplanen er udpeget 3 områdetyper - områder med begrænsede drikkevandsinteresser, - områder med drikkevandsinteresser og - områder med særlige drikkevandsinteresser. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, der skal indgå i den fremtidige vandforsyning. Udpegningen - af områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande til vandværker - dækker ca. 23 % af amtets areal. Det er inden for disse områder, den særlige indsats til sikring af grundvand til drikkevandsformål skal lægges i de kommende år. Ved en ændring af vandforsyningsloven (1998) blev amterne pålagt at udpege de dele af ovennævnte grundvandsområder, der er særligt nitratfølsomme. Dette er også sket i regionplan 2001. Nitratfølsomme områder er områder med kendte nitratproblemer eller områder, hvor den geologiske beskyttelse er mindre god. Derfor er en betydelig del af de nævnte 23 % af amtets areal også særligt nitratfølsomt område. I områder med særlige grundvandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande gælder det, at hensynet til grundvand / drikkevand har højeste prioritet når arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet, skal vurderes. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Amtsrådet har på sit møde den 13. februar 2001 vedtaget, at der i udlagt indvindingsopland til alment vandværk ikke må udbringes husdyrgødning før områdets konkrete beskyttelsesbehov er fastlagt gennem konkret kortlægning og planlægning, at der i områder med særlige drikkevandsinteresser gennemsnitligt højst må udvaskes 60 milligram kvælstof - målt som nitrat - pr. liter i det vand, der forlader rodzonen. (Hvor der er særlige geologiske forhold kan højeste udvaskning reduceres til 50 mg nitrat pr. liter), at der i områder med drikkevandsinteresser og områder med begrænsede drikkevandsinteresser ikke fastsættes særlige begrænsninger for udvaskningen ud over den, der i forvejen måtte gælde efter lovgivningen. Særlige geologiske forhold vil dog kunne begrunde yderligere overvejelser. De ansøgte arealer -Hvorledes er arealerne placeret i forhold til grundvandsinteresser? -Skal der være begrænsninger for udvaskning af kvælstof? 13
Beliggenhed De nordligste udbringningsarealer ligger alle med undtagelse af det østlige areal i område med drikkevandsinteresse. Se bilag 1. Det østlige areal ligger i område med begrænset drikkevandsinteresse. Det sydligste areal ligger i område med begrænset drikkevandsinteresse, dog ligger de to sydligste marker i vandindvindingsopland - Ulsted-Ålebæk Vandværk, Krabbesbro Vandværk og Gettrup Vandværk. Disse marker udlægges i vaedvarende brak og indgår således ikke længere i udbringningsarealerne. Naturlig beskyttelse For alle tre vandværker gælder, at vandindvindingen er dårligt beskyttet, geologisk set. Jordartskort og jordtypekort viser sandede marine aflejringer i den øverste meter. Der er ikke lavet TEM kortlægning i området (geofysisk, supplerende kortlægning). Men det ventes, at yderligere kortlægning vil bekræfte den dårlige beskyttelse. Det sydlige areal ligger på grundvandsskellet. Det betyder, at i den nordlige del af området er strømningen af grundvand hovedsageligt rettet mod nord, mens den i den sydlige del, hvor der er arealer i indvindingsoplandene, er syd- / sydvestlig. Grundvandstrømningen i den sydlige del er altså rettet mod vandværksboringerne. Den geologiske kortlægning forventes afsluttet indenfor det næste år. Kortlægningen omfatter også en opstilling af en geologisk grundvandsmodel. Derefter skal der udarbejdes indsatsplan. Det må forventes, at de tre vandværksoplande udpeges som indsatsområde i forhold til nitrat. Vandindvinding Ulsted-Ålebæk Vandværk har p.t. ikke nitratproblemer. Nitratindholdet er ca. 4 mg nitrat pr. liter i drikkevandet. I 1999 blev der konstateret 0,059µg hexazinon pr liter i et af vandværkets 8 boringer. Grænseværdien for hvert enkelt pesticid i drikkevand er 0,1 µg pr. liter. Stoffet er et ukrudtsmiddel, der tidligere blev anvendt på udyrkede arealer, i juletræskulturer og på planteskoler. Ulsted-Ålebæk Vandværk har tilladelse til at indvinde 500.000 m3 vand om året. Nitratindholdet i Krabbesbro vandværk er over den vejledende grænseværdi på 25 mg nitrat pr. liter med en stigende tendens. Krabbesbro Vandværk har tilladelse til at indvinde 6.000m3 vand om året Nitratindholdet i Gettrup vandværk er ca. 20 mg pr. liter. Vandværket indvinder ca. 10.000m3 vand om året. Udvaskningsberegninger Beregning af udvaskningen af kvælstof fra rodzonen sker i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, Danmarks JordbrugsForsknings rapport nr. 32) Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødningen sat til 55% + 10 % i eftervirkning. Arealer Samlet Samlet areal areal304,5 304,5 ha ha + 45,7 45,7 ha ha udyrket udyrket Civagaard194,7 haulsted Bonitet JB 2 Dronninglund-JB3-4 Civagaard 194,7 ha Ulsted Dronninglund Aftaler Jesper Hansen Kurt Thomsen 66,5 ha 43,9 ha Dronninglund Ulsted Bonitet - Bonitet - JB 2 JB 2-4 JB 4 JB 4 14
Drift, sædskifte Civagaard Jesper Hansen Kurt Thomsen Korn... Raps... Markært... Kartofler... Fastligg. brak... Markært... Korn... Fastligg. brak... Korn... 124,1 ha 28,2 ha 17,2 ha 12,4 ha 12,2 ha 18,4 ha 40,5 ha 7,6 ha 43,9 ha Efter udvidelsen vil sædskiftet (og udvaskningen) være uændret - bortset fra den ændring, der sker på 3 ha i vandværksopland. Drift, udvaskning Fra rodzonen kg N / ha før mg nitrat / l før kg N / ha efter mg nitrat / l efter Civagaard 64 69 70 76 Jesper Hansen 53 57 53 57 Kurt Thomsen 71 78 71 78 Tabel over udvaskningen pr. ha samt nitratkoncentrationen i vandet, der forlader rodzonen. 4.2 Overfladevand Vandløb Dele af udbringningsarealerne SØ for Dronninglund og arealerne ved Østerled ligger i oplandet til Gammelsbæk med udløb i Kattegat. De øvrige arealer ligger i oplandet til Gerå i forbindelse med Asbækholt Bæk og Vadsholt Grøft. Gerå har ligeledes sit udløb i Kattegat. Nordjyllands Amt har ved udløbet af Gammelsbæk netop gennemført et MVJ demonstrationsprojekt med ændret afvanding med henblik på at forbedre forholdene for fugle på strandengene og reducere udledningen af kvælstof til havet. (MVJ = Miljøvenlig LandbrugsDrift). Store dele af oplandet til Gammelsbæk er i Regionplanen udpeget med henblik på forbedret spildevandsrensning i det åbne land. Kyststrækningen ved udløbet af begge vandløb er udpeget til EU fuglebeskyttelsesområde og EU habitatsområde. Gammelsbæk er målsat B3 med forureningsgrad II i forslag til Regionplanen. Ved seneste tilsyn i 1996 var forureningsgraden II-III og målsætningen således ikke opfyldt. Det er vurderet at spildevand fra den spredte bebyggelse er medvirkende til den dårlige tilstand, men det er ikke dokumenteret om arealanvendelsen i området også bidrager. Det allerøverste løb af Asbækholt Bæk er C målsat til vandafledning, mens strækningen ned til Civagård er målsat B1 med forureningsgrad II, den resterende strækning til udløbet i Gerå er målsat B2 med forureningsgrad II. Ved seneste tilsyn i 1996 var forureningsgraden på den C målsatte strækning III, 15
og II-III ved starten af den B1 målsatte strækning. Op- og nedstrøms arealerne ved Civagård var forureningsgraden II og målsætningen opfyldt. Vadsholt Grøft er målsat B3 med forureningsgrad II-III. Ved seneste tilsyn i 1996 var forureningsgraden II-III og målsætningen opfyldt. Den nuværende landbrugsdrift af arealerne vurderes således ikke at forhindre målopfyldelsen, og der er ikke grundlag for at vurdere at udvidelsen vil ændre dette. For at reducere risikoen for overfladeafstrømning af næringsrigt vand må arealet indenfor de 2 meters dyrkningsfrie bræmmer om vandløbene ikke gødes. Der må heller ikke graves eller opretholdes render gennem de 2 meters dyrkningsfrie bræmmer om vandløbene når disse risikerer at medføre udledning af gødningsstoffer. På grundlag af den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen er kvælstofbelastningen af Kattegat fra virksomheden beregnet til 2,4 ton N/år før og 2,5 ton N/år efter udvidelsen. Belastningen forøges således med ca. 0,1 ton. Den samlede kvælstoftilførsel til Kattegat via Gerå er på 291 ton N/år, heraf kan de 208 ton henføres til landbrugsdriften i oplandet. Kvælstoftransporten i Gammelsbæk forøges ikke ved udvidelsen. Der er indtil nu godkendt en række VVM-pligtige udvidelser af intensive husdyrbrug i oplandet til Gerå. Disse udvidelser har medført en samlet forøgelse af kvælstoftilførslen til Kattegat på en vis mængde N/år, men det kan ikke vurderes om forøgelsen er modsvaret at reduktioner i husdyrtrykket i oplandet i øvrigt. Marine områder Overfladevand, Kattegat Den forventede forøgelse af N-afstrømningen er meget lille og ligger langt under usikkerheden på opgørelsen. Uanset, at vandskiftet i Kattegat langs kysten ved Gerå til tider er dårligt, vil der ikke kunne forventes biologiske ændringer som følge af udledningen. Sprøjtegifte Med hensyn til punktkilder gælder samme betragtninger som angivet un der grundvand. Det er dog her vigtigt, at påfyldning/vask ikke sker umiddelbart ovenpå drænledninger eller tilsvarende steder, hvor der er risiko for hurtig tilførsel til overfladevanssystemet. Umiddelbart vurderes der ikke at være yderligere muligheder for at optimere udnyttelsen, medmindre ansøgeren selv vælger, at ind føre en frivillig sprøjtefrizone ved vandløb eller vælger at dyrke af grøder, der er mindre sårbare overfor ukrudt eller skadevoldere. Se i øvrigt bilag 6. 4.3 Natur Under forudsætning af passende gylleudbringningsfrie bræmmer omkring de spredte, beskyttede naturarealer samt langs vandløbene, vurderes udvidelse af svineproduktionen ikke at være i strid med regionplanretningslinjen for jordbrugsområder eller at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper i området. Se i øvrigt bilag 7. 4.4 Landskab Produktionsanlægget vil efter projektet blive udvidet mod øst med 2 staldbygnin- 16
ger på hver 2000 m2 samt 2 gyllebeholdere på hver 3100 m³. De nye stalde vil være kopier af eksisterende stalde, som udvidelsen lægger sig op ad. Tilsvarende gælder gyllebeholderne. Det udvidede anlæg vil fremstå som et fritliggende, sammenhængende og tæt bebygget anlæg, der med sin store udbredelse (ca. 160 x 160 meter) bliver visuelt markant i det åbne landskab. Samlet vil anlægget dog næppe påvirke det åbne landbrugsområde uacceptabelt. For at dæmpe anlæggets synlighed idet åbne landskab bør bygninger mv. så vidt muligt omkranses af tæt beplantning. 4.5 Vejtransport Ejendommens egne jorder ligger umiddelbart op ad produktionsanlægget og vil ikke give anledning til transport af betydning på offentlige veje. De øvrige gylleudbringningsarealer ligger varierende afstand fra Civagaard. Det vurderes dog, at virksomhedens transport af gylle på offentlige veje vil kunne ske uden afgørende trafikale gener. 4.6 Naboforhold Støjpåvirkning Det vurderes, at der ikke vil opstå uacceptable støjforhold for beboelser på naboejendomme. Lugt- og fluegener Med hensyn til lugt overholder ejendommen de vejledende afstandskrav i forhold til beboelse i det åbne land samt til boligområder. Der har ikke tidligere været klager over lugt. Beplantning om ejendommen vil medvirke til at reducere lugtgener fra ejendommen i forhold til nærmeste beboelsesejendomme. De vejledende afstandsgrænser for en bedrift på 499 dyreenheder samt de aktuelle afstande er: Boligområdetype Boligområdetype Boligområdetype Byzone Boligområde i landzone Bolig i landzone 450 m 300 m <200 m > 2 km xx km xx km Skema 4.1.: Vejledende samt aktuelle afstande til nabobebyggelser i re lation til lugt. Vejledende afstandsgrænser er baseret på Miljøstyrelsens vejledning om godkendelse af husdyrbrug, Vejledning nr. 4/1997. Det vurderes således, at bedriften ikke vil give anledning til væsentlige lugtgener. I forbindelse med udrensning og udbringning af gødning vil der kunne forekomme almindelige og kortvarige lugtgener uden for ejendommens område. 17
18
5. Alternative løsninger og 0-alternativet Alternative løsninger VVM-redegørelsen følger op på det af gårdejeren fremsatte ønske om at udvide svinebruget Civagaard. Der er ikke arbejdet med alternative placeringer eller med andre størrelser på det udvidede produktionsanlæg. Den foreslåede udvidelse vurderes at have en bæredygtig karakter i forhold til det eksisterende anlæg og til miljøhensyn i de berørte omgivelser. 0-alternativet Hvis den ønskede udvidelse ikke gennemføres, kan svinebrugets nuværende produktion af slagtesvin fortsætte. En udvidelse uden at VVM-proceduren kommer på tale kan dog ikke ske. 19
20
6. Beregningsmetoder Kvælstofudvaskning - beregningsprincip Beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen kan udføres efter en metode, der er beskrevet i Projekt om jord og grundvand fra Miljøstyrelsen nr. 17, 1995 - Grundvandsbeskyttelse i vandindvindingsområder. Rapporten beskriver en metodik til beregning af kvælstofudvaskning fra dyrkede arealer. Den anvendte beregningsmetode kan give et bud på den årlige ud vaskning af kvælstof på ejendoms- og markniveau. Ved forskellige valg af husdyrtryk og sammensætning af afgrøder kan effekterne, af kvælstofudvaskningen vurderes. Metoden tager hensyn til jordtype, sædskifte, gødningstryk, udnyttelse af kvælstof og nettonedbøren. I beregningsmetoden er der indlagt niveauer for udvaskning af kvælstof svarende til forskellige landbrugsmæssige dyrkningsformer. Beregning af kvælstofudvaskningen sker ud fra en række standardudvaskningstal for fire forskellige jordtyper. Standardudvaskningstallene gælder for en normgødet jord uden tilførsel af husdyrgødning. Det beregnede standardtal for udvaskning korrigeres efterfølgende med faktorer for tilførsel af husdyrgødning, niveau for udnyttelse af kvælstof i husdyrgødningen og nettonedbøren. Metoden og datagrundlaget til beregningsmodellen er udviklet med bidrag fra Landbrugets Rådgivningscenter i Skejby og beror i øvrigt på forskellige anerkendte undersøgelser af kvælstofudvaskninger. 21
22
7. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Vurdering af sårbarhed af naturarealer i periferien af 1 km-radius fra punktkilder og udbringningsarealer, bygger overvejende på are alsignatur i amtets vejledende registrering af beskyttet natur. Den aktuelle afstand af disse arealer er således ikke kontrolleret ved besigtigelse i felten. Der er ikke foretaget beregning og vurdering af udvaskning af fos for fra markerne, da der ikke findes modelværktøj til at foretage dette med. Der er ikke foretaget vurderinger af påvirkninger fra sprøjtning med pesticider. Se i øvrigt bilag 6. Der er ikke foretaget beregning af det samlede husdyrtryk i området. 23
24
COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029 Anders Bundgaard, Civagaard, Dronninglund kommune Udbringningsarealer 8-50-12-21-807-0001-99 SFL-områder Grundvand Natur Højbund Natur Kystområder Natur - Lavbund Natur - Oplande Natur Vådområder Randzone om Vandøb Randzone søer Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 40 1 LC/TSK 21.08.01 Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: 8-50-12-21-807-0001-99 E: N: 1: 578806 6332630 45.000 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029
Anders Bundgaard, Civagaard, Dronninglund Kommune. Situationsplan 8-50-12-21-807-0001-99 Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 40 2 LC/TSK 21.08.01 Jour. nr. 8-50-12-21-807-0001-99 DGU nr. UTM: UTM: Mål: E: 578806 N: 6332330 1: 1.000 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029
COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029 Anders Bundgaard, Civagaard, Dronninglund kommune Udbringningsarealer 8-50-12-21-807-0001-99 Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Nitratfølsomme områder Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 40 3 LC/TSK 21.08.01 Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: 8-50-12-21-807-0001-99 E: N: 1: 578806 6332630 45.000 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029
COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1029 Anders Bundgaard, Civagaard, Dronninglund kommune Udbringningsarealer 8-50-12-21-807-0001-99 Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Eng Transportvej for gylle Hede & Overdrev Vandløb Mose Sø Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering 1995. Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 40 4 LC/TSK 21.08.01 Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: 8-50-12-21-807-0001-99 E: N: 1: 578806 6332630 45.000 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029
950m 1175m 520m 1000m 490m 600m 800m 940m 1000m Anders Bundgaard, Civagaard, Dronninglund kommune Afstande til nærmeste nabo Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 40 5 LC/TSK 21.08.01 Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: 8-50-12-21-807-0001-99 578806 6332630 E: N: 1: 10.000 Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029
Bilag 6 Generelle bemærkninger vedrørende pesticider og sprøjtemidler Pesticider Sprøjtegifte og nedbrydningsprodukter fra sprøjtegifte fra landbrugets nuværende brug af sprøjtegifte spredes direkte eller indirekte i miljøet. Således kan det i relation til grundvand konstateres et indhold af en lang række af de sprøjtegifte, der har været anvendt inden for de seneste 50 år. Det samme billede viser sig i Nordjyllands Amt, hvor man i takt med udvidelsen af analyseprogrammer genfinder flere og flere sprøjtemiddelstoffer. Som et delelement i den nationale godkendelsesordning for pesticider kræves der, at de benyttede midler hurtigt nedbrydes til upro blematiske bestanddele således, at der ikke sker forurening af grundvand eller øvrige dele af vandsystemet. At en lang række sprøjtegifte nu er fundet i såvel grundvand som overfladevandssystemet, har givet anledning til fra de centrale myndigheders side at udarbejde en pesticidhandlingsplan, hvori der er taget en række i nitiativer til at begrænse brugen og skadevirkningerne af brugen af pesticiderne. Der er ikke på regionalt plan truffet beslutninger om at indføre spe cielle begrænsninger i anvendelsen, men ved at udtage indvindingsoplande til vandværker, som område, der kan benyttes af VVM-godkendte landbrugsbedrifter, er evt. fremtidige tiltag i form af speciel beskyttelse, ikke forhindret eller vanskeliggjort. Selve håndteringen af sprøjtemidlerne kan udgøre en stor risiko, idet spild af koncentreret sprøjtemiddel, overløb af sprøjtebeholder, udvendig eller indvendig vask af sprøjteudstyr, sløset omgang med emballage og affald, samt udtømning af restsprøjtevæske på muldjord eller grusbefæstede arealer kan give anledning til en høj koncentreret regnvandsfront, der kan forurene meget store mængder grundvand. Sprøjtemidler Som for grundvand er der også fundet pesticider i såvel vandløb, vandhuller og søer. En række pesticider er fundet i koncentrationer, der er højere end de effektniveauer, der måles i laboratorieundersøgelser med vandlevende dyr. Pesticiderne tilfø res primært via grundvandstilstrømning, drænvandstilledning, overfladisk afstrømning, direkte tilførsel i forbindelse med den en kelte sprøjtehændelse, afvaskning af materiel eller via luften som følge af afdrift/fordampning. De største koncentrationer i vandløb er målt i forbindelse med sprøjteperioder og kraftig nedbør, hvor der sker en stigning i afstrømningen til vandløbene. Undersøgelserne indikerer, at udsivningen er større for lerjord end for sandjord. I Nordjyllands Amt er der ikke gennemført undersøgelser af forekomsten af sprøjtegifte i de nordjydske vandløb. Der er dog intet der indikerer, at man ved en evt. undersøgelse vil få væsentlige anderledes resultater end hvad der er konstateret andre steder. Danmarks Jordbrugsforskning har i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter i 1999 redegjort for mulighederne for at reducere afdrift i forbindelse med udspredning samt forebygge punktkildeudledninger. For at reducere afdriften er det vigtigt, at have tilstrækkelig sprøjtekapacitet til rådighed på bedriften til at sprøjtningen som hovedregel kan gennemføres indenfor gunstige sprøjtetimer, hvorved menes, hvor luftfugtigheden er højest og vindhas tigheden lavest. I relation til selve sprøjteudstyret er nævnt, at valg af dyse er vig tigt. Valg af Low- Bilag
drift dyser, mindsker afdriften uden effekttab. Herudover har bomhøjde i relation til dysevalg vist sig vigtig for afdriften. Herudover arbejdes der lovgivningsmæssigt på at indføre begrænsninger i anvendelsen, der bl.a. skal reducere tilførslen af sprøjtemidler til overfladevandene, f.eks. i form af sprøjtefrie zoner, sær lige ordninger for at udtage arealer ved overfladevandsrecipienter. Desuden arbejdes der på at forbedre principperne bag skadetærskler, varslingsog beslutningsstøttesystemer samt behovsprøjtes differenteret efter de forskellige ukrudtsplanters forekomst på den enkelte mark, og med forskellige midler i en arbejdsgang. I EU ar bejdes der med regler for marksprøjter og tågesprøjter, der bl.a. forventes at indeholde krav om, at sprøjter skal være forsynet med en renvandstank, hvis indhold kan benyttes til rengøring af tanken i marken. Bilag
Bilag 7 Vurdering af projektets påvirkning af områdets natur Naturbeskyttelseslovens 3 Gylleudbringningen på ejede, forpagtede og lejede arealer omfatter ca. 5 ha enge langs Asbækholt Bæk på ejendommen Civagård. Engene er beskyttede (p.t. braklagte) kulturenge. Derudover omgiver eller grænser udbringningsarealerne op til ialt 13 beskyttede vandhuller. Udbringningsarealerne på Civagård og Lille Rævdal grænser op til Asbækholt Bæk. Udbringningsarealet beliggende syd for Hylholtvej og op mod Melholt Plantage gennemskæres af et mindre tilløb til Gerå. Endelig gennemskæres eller grænser udbringningsarealerne på ejendommen Skoven op til et tilløb til Vadsholt grøft. Alle nævnte vandløb er omfattet af 3. Udbringningsarealerne grænser i øvrigt op til mange mindre grøfter, der ikke er omfattet af 3. Alle gylleudbringningsarealerne er flade uden større risiko for overfladeafstrømning af udbragt gylle til tilgrænsende beskyttede naturarealer og vandløb. Området mellem Dronnninglund og Melholt er i øvrigt karakteriseret ved kun at rumme små og spredte arealer med beskyttede naturtyper. Væsentligst er de mange vandhuller i gamle lergrave. Nærmeste næringsfattige og sårbare naturtyper er kær, hedemoser og heder i Bolle Enge, Ulsted Mose og ved Melholt, alle i flere kilometers afstand fra Civagårds bygninger, gylletanke og udbringningsarealer og ingen umiddelbart grænsende op til udbringningsarealerne. Udvidelsens forhold til naturbeskyttelse og regionplan Civagårds bygninger, gylletanke og samtlige udbringningsarealer er beliggende i område der i Regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Ingen af arealerne er beliggende i internationalt naturbeskyttelsesområde. Vurdering af konsekvensen af udvidelsen for beskyttede naturtyper i området, er baseret på amtets kendskab til udbredelse og tilstand af disse samt modelberegning af ammoniak-belastning før og efter en udvidelse. Gødskningspraksis for de angivne udbringningsarealer antages ikke at blive ændret ved udvidelsen. Konsekvensvurderingen er derfor koncentreret om betydningen af ammoniakfordampningen fra stalde og gylletanke på Civagård. Ved hjælp af modellen NDEP udviklet til formålet af Danmarks Miljøundersøgelser, er beregnet ammoniakdepositionen i omgivelserne omkring Civagård. Beregningerne viser at nærmeste arealer med beskyttede naturtyper, tre vandhuller beliggende i afstande 150-400 m fra stalde og gylletanke, med den nuværende produktion modtager hhv. 24, 27 og 20 kg N/ha/år fra luften. Ved udvidelsen stiger tilførslen til hhv. 30, 35 og 22 kg N/ha/år, hvoraf hhv. 13, 18 og 5 kg N/ha/år stammer fra ejendommen selv. Vandhuller og enge beliggende i afstande 400-1200 m tilføres ved udvidelsen ekstra kvælstof svarende til mellem 0,3 og 2 kg N/ha/år. Ved besigtigelse af vandhullerne omkring Civagård er konstateret, at de alle i forvejen er belastede af næringsholdigt drænvand. Tilstanden i flere af dem er tillige Bilag
stærkt forringet af ældre opfyldninger og opvækst af Kæmpe-Bjørneklo. Vandhullerne rummer iøvrigt plantevækst af de almindeligste vand- og sumpplanter. På grund af næringsbelastning, opvækst af Bjørneklo samt lerholdigt vand, vurderes vandhullernes dyreliv at være meget beskedent. Vandhullerne har dog funktion som oaser for områdets fugle og vildt. Modelberegningen viser at udvidelsen vil give anledning til en beskeden stigning i kvælstofbelastningen af næringsfattige naturtyper i Bolle Enge, Ulsted Mose og ved Melholt på 0,1%. Under forudsætning af passende gylleudbringningsfrie bræmmer omkring de spredte, beskyttede naturarealer samt langs vandløbene, vurderes udvidelse af svineproduktionen ikke at være i strid med regionplanretningslinjen for jordbrugsområder eller at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper i området. Kulturengene kan kun anvendes til gylleudbringning i det omfang det har været praksis ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden (1992). Bilag
Bilag 8 Indsigelser og bemærkninger fra Skov- og Naturstyrelsen og Friluftsrådet Forslag til Regionplantillæg nr. 80 har været fremlagt til debat i perioden 17. oktober 2001 til 12. december 2001. Dronninglund Kommunes forslag til miljøgodkendelse har været fremlagt til debat i samme poeriode. Der er kommet indsigelser og bemærkninger til forslaget således: 15. til Dronninglund Kommune fra Friluftsrådet (20. november 2001) 16. til Nordjyllands Amt fra Friluftsrådet (20. november 2001) 17. til Nordjyllands Amt fra Skov- og Naturstyrelsen (5. december 2001) ad 1. Friluftsrådet finder, at Dronninglund Kommune bør stille krav om tætsluttende låg på gylletanken for at reducere ammoniakfordampningen og undgå at gyllemængden øges med regnvand. Det forudsættes, at forholdet afklares i forbindelse med den endelige miljøgodkendelse. ad 2. Friluftsrådet finder, at det er yderst angribeligt at vedtage regionplantillægget, og anfører som begrundelse 1. at dyrebestanden i Dronninglund Kommune allerede i dag udgør ca. 8 svin pr. ha eller 11,1 svin pr. indbygger. Forøgelse af dyrebestanden vil bl.a. medføre øget ammoniakfordampning til omgivelserne. 2. at den ammoniakberegning, der er foretaget i sagen har en usikkerhed på mindst 30 %. Hertil kommer at der alene er set på effekten fra den aktuelle bedrift, og den belastning, de øvrige bedrifter i området påvirker naturen med er ikke beregnet. Natur- og Miljøkontoret kan ikke verificere Friluftsrådets opgørelse af dyrebelastningen, der som det vil være velkendt opererer med dyreenheder. Men det er godtgjort, at såvel Miljøbeksyttelseslovens harmonikrav og Landbrugslovens arealkrav er opfyldt i den konkrete sag. Med henvisning til, at de af Friluftsrådet anførte indsigelser mv. har indgået i amtets behandling af sagen (se også efterfølgende bemærkninger vedr. Skov- og Naturstyrelsens indsigelser) indstiller forvaltningen, at Friluftsrådets synspunkter tages til efterretning, men at forslaget til regionplantillæg fastholdes. Amtsrådet vedtog at fastholde regionplantillægget som forelagt. ad 3. Skov- og Naturstyrelsen finder, at de to vandhuller, der ligger tættest på ejendommen, påvirkes i en sådan grad, at det vil kræve en dispensation efter Naturbeskyttelseslovens 3. Udvidelsens konsekvenser for vandhullerne er beskrevet i forslaget. Det er fortsat Natur- og Miljøkontorets opfattelse, at der i de to vandhuller er ophobet massive kvælstof- og fosforpuljer fra hidtidig drift. En forøget ammoniakdeposition fra bedriftens stalde og gylletanke ændrer ikke vandhullernes biologiske tilstand. Denne er allerede meget ringe og påvirkes efter Natur- og Miljøkontorets opfattelse ikke af yderligere kvælstoftilførsel. Den ophobede kvælstof og fosfor betyder efter Natur- og miljø- Bilag
kontorets opfattelse, at alene opretholdelse af en æstetisk tilfredsstillende tilstand er realistisk. Natur- og Miljøkontoret er enig i Skov- og Naturstyrelsens synspunkter. På den ovenfor beskrevne baggrund vurderer Natur- og Miljøkontoret dog, at udvidelsen af svineproduktionen på bedriften ikke forudsætter dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3. Forvaltningen indstiller, at indsigelsen fra Skov- og Naturstyrelsen tages til efterretning, men at forslaget til regionplantillæg fastholdes. Amtsrådet vedtog at fastholde regionplantillægget som forelagt. Bilag