Regionplantillæg nr. 81 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 81 med VVM-redegørelse Langholt Hovedgaard Aalborg kommune T E K N I K O G M I L J Ø November 2002

2

3 Regionplantillæg nr. 81 med VVM-Redegørelse for udvidet svineproduktion på "Langholt Hovedgård" Aalborg Kommune

4 Forord Amtet blev i februar 1999 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende svineproduktion til 274 dyreenheder (DE) på ejendommen, Langholt Hovedgård, Graverhusvej 74, 9310 Vodskov, Aalborg Kommune. Ejendommen tilhører Niels Ahlmann, som også har bopæl på ejendommen. Når en svineproduktion overstiger 250 DE, betragtes den i både planloven og miljøbeskyttelsesloven som en virksomhed, der kræver både amtets og kommunens godkendelse. Som grundlag for amtsrådets beslutning skal foreligge et særligt tillæg til regionplanen. Tillægget skal omfatte en VVM-redegørelse - dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Amtet har den 11. april 2001 og 4 uger frem gennemført en offentlig høring. I denne anledning kom der ingen synspunkter frem. Amtsrådet vedtog den 14. maj 2002 at offentliggøre forslag til regionplantillæg nr. 81 med VVM-redegørelse sammen med Aalborg Kommunes forslag til miljøgodkendelse. Forslagene blev fremlagt til offentlig debat i 8 uger fra 5. juni Sagen er herefter endeligt behandlet.

5 Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 81 med VVM-redegørelse for Langholt Hovedgård, Aalborg Kommune Nordjyllands Amt Teknik og Miljø Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: November 2002

6 Indhold Side Tillæg nr. 81 til regionplan 2001 VVM-redegørelse 1 Resumé Beskrivelse af bedriften og produktionen Placering og udformning Husdyrhold og -produktion Forbrug og afkast Arealkrav og harmoniregler Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler Landbrugslovens arealkrav Vurdering af bedriften, miljøforhold Grundvand Overfladevand Natur Landskab og vejtransport Naboforhold Alternative løsninger og 0-alternativet Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Bilagsfortegnelse Bilag 1: Oversigtsplan 1: arealfordeling, regionale interesser Bilag 2: Situationsplan 1: Bilag 3: Oversigtsplan 1: udbringningsarealer, regionale grundvandsinteresser. Bilag 4: Oversigtsplan 1: udbringningsarealer og nationale naturbeskyttelsesinteresser samt vandløb. Teknik og Miljø 1

7 Regionplan 2 Teknik og Miljø 2002

8 Regionplan Tillæg nr. 81 til regionplan 2001 Retningslinie På landbrugsejendommen Langholt Hovedgård Graverhusvej 74, 9310 Vodskov i Aalborg Kommune, matr. nr. Langholt Hovedgård 1A m.fl., tilhørende Niels Ahlmann med bopæl på ejendommen, kan produktionen af slagtesvin udvides til 274 dyreenheder (DE). Redegørelse Retningslinjen for Langholt Hovedgård er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på 250 DE eller flere er omfattet af planloven som ved fastsættelse i Miljø- og energiministeriets bekendtgørelse nr. 828 af 2. juni 1999 (samlebekendtgørelsen), der fastslår, at der skal udarbejdes et forslag til regionplansretningslinje, som skal ledsages af en redegørelse. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Aalborg Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Da udvidelsen af produktionen udvides til mere end 250 DE kræves en tilladelse efter planlovens 35 stk. 1. Da ejendommen ændrer status fra Teknik og Miljø

9 Regionplan "landbrug" til "landbrug med industriel karakter". 4 Teknik og Miljø 2002

10 Beskrivelse VVM-redegørelse 1. Resumé Ejendommen Langholt Hovedgård producerer i dag slagtesvin, der indkøbes som smågrise og fedes op til en vægt på ca. 95 kg, hvor de slagtes. En lille del af besætningen sælges allerede ved en afgangsvægt på 25 kg. Produktionen svarer til 175 dyreenheder (DE) som ønskes udvidet til 274 DE. Når et anlægs kapacitet overstiger 250 DE, skal der af amtet udarbejdes et tillæg til regionplanen for anlægget. Tillægget uddybes af en redegørelse, hvori anlæggets virkning på miljøet vurderes. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse samt en vurdering af Langholt Hovedgård. Tillægget til regionplanen er at finde i et særskilt kapitel. Langholt Hovedgård ligger nordøst for Langholt by i Aalborg Kommune. Hovedparten af bedriftens 420 ha ligger i et naturområde og en mindre del i et jordbrugsområde. De vestlige udbringningsarealer ligger i et område med drikkevandsinteresse, og de østlige arealer ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. Bedriften har en række arealer med beskyttet naturtyper bl.a. en 38 ha stor skov. Udbringningsarealerne ligger i forbindelse med ca. 6,8 km af Gerå og to tilløb til Gerå nemlig Pindskærgrøft og Kyvsgårdgrøft. En del af disse lavbundsarealer er udpeget som økologiske forbindelser. I vurderingen af udvidelsen fandt man ikke en væsentlig ændring eller påvirkning af miljøet på Langholt Hovedgård. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat. Beregningen viser, at der ikke ville være en øget udvaskning af næringsstoffer til grundvandet efter udvidelsen. Ligeledes vurderes det, at udvidelsen ikke vil få en målbar betydning for Gerå eller grøfterne. Der er udarbejdet en beregning af ammoniakfordampningen fra bedriften. Det vurderes, at fordampning ikke giver anledning til nogen målbar forringelse af naturarealer i området. Teknik og Miljø

11 Beskrivelse Den nærmeste ejendom til Langholt Hovedgård er beliggende 500 m væk og ellers ligger naboejendommene i en afstand af ca. 1 km. På baggrund af denne afstand vurderes det, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af støj, lugt og fluegener i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Ej heller vil en øget transport fra ejendommen i forbindelse med udvidelsen blive betragtet som værende til gene. Alternativer til udvidelsen på Langholt Hovedgård vil være opstart af produktion på anden ejendom eller opkøb af anden ejendom med en produktion. 6 Teknik og Miljø 2002

12 Beskrivelse 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen 2.1 Placering og udformning Langholt Hovedgård ligger ca. 3 kilometer nordøst for Langholt by i Aalborg Kommune. Ejendommen ligger midt i et sletteagtigt åbent landskab med spredt bebyggelse, der især består af større landbrugsejendomme. 250 meter nord for ejendommens bygningsanlæg ligger det øvre løb af Gerå, som afvander store dele af Sydøstvendsyssel til Kattegat. Størstedelen af ejendommen ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som naturområde, og en mindre del ligger i jordbrugsområde. Til ejendommen hører 420 hektar (ha) hvoraf ca. 100 ha er fordelt på forskellige beskyttede naturtyper. Hovedgården omgives af have- og skovbeplantning, og næromgivelser præges i øvrigt af et velbevaret herregårdslandskab med store markfelter adskilt af levende hegn. Nærmeste beboelse ligger 1100 meter borte sydvest for hovedgården og tætteste bebyggelse ligger 1500 meter mod sydvest. Der er etableret et tæt samarbejde med kartoffelmelsfabrikken AKV Langholt, som ligger vest for ejendommen. Kartoffelmelsfabrikken udbringer vaskevand og kartoffelsaft på hovedgårdens arealer gennem et rørsystem, der er etableret med udtag forskellige steder på hovedgårdens jorde. Ejendommens byggemasse består i hovedtræk af en hovedbygning med beboelse ud i to længer. Et korntørreri, maskinhus samt halmlade og kartoffellager. Af staldbygninger til dyrene er der to slagtesvinestalde og en stald til smågrise. Eksisterende bygningsanlæg er vist på bilag 2. Teknik og Miljø

13 Beskrivelse 2.2 Husdyrhold og -produktion Besætningen på ejendommen er svin, der indkøbes smågrise årligt med en indgangsvægt på 8,5 kg. Ca af smågrisene færdigfedes med en afgangsvægt på 98 kg. De resterende 800 smågrise sælges ved en vægt på 30 kg. På ejendommen er der opstaldet 6 heste, som benyttes som rideheste. 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I skemaet ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab: Forbrug Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Afkast Skema 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Forbrug Vand Husdyrgødning Handelsgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj og lugt Der er egen vandboring på ejendommen, som forsyner både beboelse og besætning. Det er anslået, at det årlige vandforbrug i besætningen ca. er m 3. Det forventes at besætningsudvidelsen vil medføre et udvidet vandforbrug på ca m 3 til i alt m 3. Energi Der forventes ikke en stigning af energiforbruget, da udvidelsen af besætningen foregår i eksisterende staldsystem. Til opvarmningen af slagtesvinestaldene benyttes halmfyr med et årligt forbrug på 200 tons halm. Forbruget er også inkluderet beboelsen. Til opvarmning af smågrisestalden bruges olie og sammen med korntørreriet bruges årligt liter fyringsolie. Strømforbruget årligt er Kwh og forventes uændret. Energiforbruget til maskiner er liter årligt, og forventes ligeledes at være uændret. 8 Teknik og Miljø 2002

14 Miljøforhold Foderstoffer I forbindelsen med den påtænkte udvidelse er der ændret på fodringsstrategien. Hidtil er der benyttet indkøbt færdigfoder med ca kg. Ved indkøb af et blandeanlæg blandes fodret nu selv på ejendommen. Efter udvidelsen vil forbruget af færdigfoder blive reduceret til I fodringen indgår 950 ton hjemmedyrket korn i forholdet 40 % byg og 60 % hvede. Handelsgødning Der er hidtil ikke arbejdet med tiltag for begrænsningen af fosfor til omgivelserne. Men når det bliver rentablet vil fodringsanlægget i slagtesvinestaldene blive ændret. Derved kan der fodres, således at fosfor tildeles efter vægt, og derved skulle et overforbrug minimeres. Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Eksempelvis har gyllebeholderen i mange år haft flydelag af halm og gylleudkørsel sker i dag med slæbeslanger. I 1999 blev der eksperimenteret med brug af GPS-udstyr. GPS skulle hjælpe med til at fordele gødningen på markerne ud fra information om fraførelse af næringsstoffer, bonitet osv. Derved skulle man kunne opnå, at gødningsmængden blev præcist afmålt efter behovet på det enkelte område og derved minimeret udvaskningen. Dataene, som i dette tilfælde blev brugt, var unøjagtige ligesom den store mængde organiske gødning i pløjelaget gjorde resultaterne dårlige. I 2001 er der blevet testet et system, hvor en føler placeret på traktoren kan registrere gødningsbehovet. Derved kan opnås en præcision i udspredning, som gerne skulle medføre en reduktion i forbruget af gødning så overgødning forhindres. Dette system forventes at kunne tages i brug på ejendommen, da det vil tage højde for de store mængder organisk gødning, som er i jorden på ejendommen. Kartoffelsaft Der modtages kartoffelsaft og vaskerivand fra AKV Langholt kartoffelmelsfabrik. Kartoffelsaften er en flydende naturgødning, der fremkommer som biprodukt ved raffinering af kartoffelstivelse. Vaskerivand er et biprodukt fra fremstillingen af kartoffelstivelsen. Det opstår ved sammenblanding af kartoffelvaskevand, rengøringsvand samt efterårets nedbør. Udbringningen af kartoffelsaften og vaskerivandet sker gennem et rørsystem fra AKV Langholt ud til de enkelte marker på bedriften. Derfra vandes det ud på de enkelte marker. Medicin Der benyttes kun medicin, der er ordineret af dyrlægen. Der er lavet en aftale med dyrlægen om et månedligt besøg, hvor besætningen bliver gennemgået og medicinbehovet konstateres. Der benyttes derfor kun medicin i det omfang, det er nødvendigt. Teknik og Miljø

15 Beskrivelse Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke bliver ændret væsentligt på sædskiftet. Men der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget. I vækstsæsonen besøges ejendommen af planteavlskonsulent, således at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb, søer, moser m.m. Og slutteligt er der investeret i en ny sprøjtebom for optimal udnyttelse af hver sprøjtning. Afkast Gylleopbevaring og -udbringning På bedriften er der en opbevaringskapacitet på 5490 m 3 fordelt på 3 gyllebeholdere samt fortank og gyllekanaler i staldene. Gylletankene er ikke overdækket, men der er etableret flydelag ved hjælp af halm. Den årlige produktion af gylle fra den nuværende produktion er på kg N. Forudsat at produktionen er kontinuerligt over året vil produktionen på 6 måneder være m 3. Dette er som minimum, hvad der skal være opbevaringskapacitet til på ejendommen. Efter udvidelsen til 274 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på kg N. Forudsat den kontinuerlige produktion kræver denne produktionen som minimum en opbevaringskapacitet på m 3. Kapacitetskravet til den udvidede produktion kan ikke med den eksisterende opbevaringskapacitet overholde Husdyrgødningsbekendtgørelsens regler om minimum 6 måneders opbevaringskapacitet. ( 8 stk. 1 og 2 husdyrgødningsbekendtgørelsen nr. 877 af 10. december 1998 med senere rettelser.) Det meste af gyllen udbringes af maskinstationen, der benytter store maskiner, der udlægger gyllen med slæbeslanger. Der er små randområder på bedriften, hvor det store og tunge maskineri ikke kan køre og der udbringes gyllen med bredspreder, indtil dette ikke længere er tilladt. Det forsøges praktiseret, at gyllen udbringes på lavt liggende jord, således at vaskevandet kan udbringes på højt liggende jord. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes en fordampning fra gylletankene, men denne vil være begrænset, da der er etableret flydelag på beholderen. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af gyllen. Dette foregår primært med slæbeslanger, og den generelle lovgivning foreskriver, at gyllen skal nedpløjes indenfor 12 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er staldsystemet. Staldene er ventileret med et overtryksanlæg med udkast i taget lige under tagrykningen. Indtaget af luft fra ventiler placeret i væggene. Systemet er styret efter temperatur, og der forefindes ikke umiddelbart information om max. og min. kapacitet. Der er ingen rensning af afkastningsluften. 10 Teknik og Miljø 2002

16 Miljøforhold I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. Kemikalier Der er kun små mængder olie- og kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstoffen eller kommunalt afleveringsordning. Affald Der er ugerenovation på ejendommen, hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr afhentes af DAKA en gang om ugen. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunalt affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning. ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998 med senere ændringer) Spildevand fra beboelsen føres til septiktank med afløb til Gerå. Vejtransport I skemaet nedenfor er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. Art Nuværende Udvidet Transporter/år Transporter/år Smågrise (370 pr. læs) 0 21 Slagtesvin (100 pr. læs) Døde dyr Foder (12-20 t/læs) Halm egen avl Markafgrøder (12-30 t/læs) Olie m.v. 6 6 Gylle (12 t/læs) Skema 2.2: Transporter uden for ejendommen. Antal kørte ture er 2 x det angivne. En del af vejene på ejendommen er offentlige veje, og derfor er trafikken væk fra ejendommen en del mindre en angivet i tabellen. Det gør sig gældende for markafgrøder, hvor der kun transporteres 3 træk uden for ejendommen. Alt gylle og halmtransport et internt på ejendommen. Teknik og Miljø

17 Beskrivelse Støj Støjkilder på ejendommen er foderblandingsanlæg, korntørreri og den daglige brug af traktorerne samt transporten på ejendommen, der må også forventes støj fra ventilationsanlægget. Støjen fra korntørreanlæget er sæsonpræget, da tørreriet er i drift i forbindelse med høst. Foderblandeanlægget er i brug dagligt i en mindre periode og vil foregå i dagtimerne. Ventilationsanlægget er i brug døgnet rundt og året rundt, og derfor vil støjkilden være kontinuerlig. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når der pumpes gylle til og fra gylletankene, og når der spredes gylle på markerne. De periodiske lugtkilder betragtes som minimale, men lugten fra staldsystemet skal overholde visse krav som stilles i Miljøgodkendelsen. 12 Teknik og Miljø 2002

18 Miljøforhold 3. Arealkrav og Harmoniregler 3.1 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 877 af 10. december 1998) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften indtil 1. august 2002 højest udgøre 1,7 dyreenhed pr. hektar pr. år. Dette svarer til 161 ha ved 274 DE. Efter 1. august 2002 vil kravet være 1,4 DE pr. ha. pr. år svarende til et harmoniareal på 196 ha. Der medregnes ikke arealer, som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Til ejendommen er der 384 ha tilknyttet, hvoraf 300 ha kan benyttes til udbringning af husdyrgødning. Harmonikravet er derfor opfyldt. 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25 % af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60 % af det beregnede harmoniareal, og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100 % af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for ejendommen før 1. august 2002 er 78 ha og efter 1. august 2002 er kravet 94 ha. Til ejendommen hører 420 ha, og derfor er arealkravet opfyldt. Teknik og Miljø

19 Miljøforhold 14 Teknik og Miljø 2002

20 Miljøforhold 4. Vurdering af bedriften, miljøforhold 4.1 Grundvand Beliggenhed Alle arealer er samlet omkring ejendommen. Udbringningsarealerne, som udgør 300 ha ud af de i alt 420 ha, er indtegnet på bilag 3. Jordboniteten for alle arealer er JB 4. Vandindvinding De vestlige udbringningsarealer ligger i et område med drikkevandsinteresser, hvor der skal ske en generel beskyttelse af grundvandet, og de østlige arealer ligger i et område med begrænsede drikkevandsinteresser, hvor grundvandsbeskyttelsen sker omkring eksisterende indvindingsboringer og vådområder der grundvandfødes. Udbringningsarealerne ligger nordøst for indvindingsoplandet til Horsens- Langholt Vandværk, omtrent 2 km fra indvindingsboringerne. Syd for arealerne ligger indvindingsoplandet til Vester Hassing Vandværk i Hals Kommune, hvor indvindingen sker i et område med særlige drikkevandsinteresser. Indvindingen sker fra sandmagasiner, og kvaliteten af drikkevandet varierer i området. Horsens-Langholt Vandværk har et nitratindhold i drikkevandet på mg/l. Nitratindholdet i drikkevandet fra Vester Hassing Vandværk ligger mellem 0 og 5 mg/l. Der er ikke problemer med pesticider. Grundvandet strømmer fra udspredningsarealerne mod nordøst i retning af Gerå og Lyngdrup Bæk. Teknik og Miljø

21 Miljøforhold Geologisk vurdering Området er præget af istidens aflejringer, men der findes også aflejringer af yngre alder. Istidens aflejringer består af moræneler samt smeltevandsaflejringer af sand og ler. Hverken moræneler eller smeltevandsler er sammenhængende i større områder, men veksler med de øvrige aflejringstyper. De yngre aflejringer findes i meget begrænsede områder, og består ligeledes af sand og ler. Da der ikke er nogle sammenhængende lerlag i området ydes der ikke nogen beskyttelse af grundvandsmagasinet og det må derfor betegnes som sårbart og nitratfølsomt. Grundvandsmagasinet er et sandmagasin, hvorfra der indvindes. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen I følge Amtsrådet, besluttet på mødet den 13. februar 2001, fastsættes der i områder med drikkevandsinteresser og i områder med begrænset drikkevandsinteresser, ingen begrænsninger ud over dem, der i forvejen må følge af lovgivningen. I områder med drikkevandsinteresser kan der være særlige geologiske forhold, der indikerer yderligere overvejelser, hvilket dog ikke er tilfældet i denne sag. Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr.32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning sat til 60 % inkl. eftervirkning. Sædskiftet på ejendommen vil være uændret efter udvidelsen af husdyrproduktionen. Sammensætningen af sædskiftet kan ses af tabellen nedenfor. Kartofler Brak (fastliggende) Græsareal Vårafgrøder Vinterhvede Tabel 4.1 Oversigt over sædskifte 27 ha 40 ha 28 ha 102 ha 101 ha Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen, ligger på 49 mg nitrat / L i det vand, der forlader rodzonen, hvilket svarer til 45 kg N/ha. Efter udvidelsen ændres der som nævnt tidligere ikke på sædskiftet, men der vil blive en større produktion af husdyrgødning, som skal fordeles på markerne. Derfor vil gødningsforholdet i den fremtidige drift ændre sig til mere husdyrgødning og mindre handelsgødning. Den totale gødningsmængde vil være uændret og følge de gældende regler. Udvaskningen for den fremtidige drift vil blive 50 mg nitrat / L i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 45 kg N/ha. Det må derfor vurderes, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne er uændret efter udvidelsen. Udvaskning før udvidelsen 45 kg N/ha 49 mg nitrat/l Udvaskning efter udvidelsen 45 kg N/ha 50 mg nitrat/l Tabel 4.2 Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. 16 Teknik og Miljø 2002

22 Miljøforhold 4.2 Overfladevand Vandløb Udbringningsarealerne ligger i forbindelse med Gerå og to tilløb til Gerå; Pindskærgrøft og Kyvsgårdgrøft. Tilgrænsningen udgør 6,8 km. Gerå har udløb i Kattegat. Bilag 4. De tre berørte vandløb er alle målsat B3 med forureningsgrad II. Ved tilsyn i 1996 var målsætningen ikke opfyldt ved og opstrøms udbringningsarealerne. Nedstrøms arealerne var målsætningen i Gerå opfyldt i Den nuværende landbrugsdrift af arealerne vurderes ikke at forhindre målopfyldelsen, og der er ikke grundlag for at vurdere, at udvidelsen vil ændre dette. Det vurderes at terrænforholdene i området ikke stiller specielle krav til gylleudbringning. For at reducere risikoen for overfladeafstrømning af næringsrigt vand må arealet inden for de 2 meters dyrkningsfrie bræmmer om vandløbene ikke gødes. Der må heller ikke graves eller opretholdes render gennem de 2 meters dyrkningsfrie bræmmer om vandløbene. Bilag 1. Den beregnede kvælstofudvaskning fra rodzonen viser en stort set uændret udvaskning før og efter udvidelsen. Kvælstofbelastningen af Kattegat fra virksomheden er beregnet til 1,4 ton N/år både før og efter udvidelsen. Den samlede kvælstoftilførsel til Kattegat via Gerå er på 290 ton N/år, heraf kan de 207 ton henføres til landbrugsdriften i oplandet. Der er indtil nu godkendt 1 VVM-pligtig udvidelse af intensiv husdyrbrug i oplandet til Gerå. Denne udvidelse har medført en samlet forøgelse af kvælstoftilførslen til Kattegat på 1,5 ton N/år, men det kan ikke vurderes om forøgelsen er modsvaret af reduktioner i husdyrtrykket i oplandet i øvrigt. Marine områder Vandet fra arealerne ved Langholt Hovedgaard, hvor der udbringes gylle, transporteres med Gerå ud i Kattegat i Ålborg Bugt. Kattegat er i amtets regionplan målsat til bl.a. at kunne fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv og skal derfor sikres den bedst mulige kvalitet. Desuden er Kattegat-kysten nord for Limfjorden mange steder målsat som badevand og Ålborg Bugt er et internationalt naturbeskyttelsesområde: EFfuglebeskyttelsesområde nr. 2, der også udgør en del af Habitatområde nr. 14. Tilstanden langs kysten og i Ålborg Bugt vurderes på nuværende tidspunkt at være i overensstemmelse med regionplanens målsætninger. Der vil derfor ikke være behov for indgreb i den uændrede udledning af kvælstof som følge af udvidelsen på Langholt Hovedgaard. Teknik og Miljø

23 Miljøforhold 4.3 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Bedriften omfatter sammenhængende lavbundsarealer med beskyttede moser, natur- og kulturenge og småsøer, i alt ca. 87 ha, heraf 49 ha kultureng. Engene anvendes til græsning og høslæt. Kulturengene indgår i harmoniarealet og gødskes til dels med gylle. Enkelte kulturenge henligger i brak. Moserne og søerne udnyttes ikke driftsmæssigt. Arealerne med beskyttede naturtyper eller vandløb grænser primært op til bedriftens egne jorder i almindelig omdrift. Arealer med eng, mose og skov udgør i vid udstrækning afskærmende bræmmer omkring Gerå og til dels grøfterne på bedriften. I regionplan 2001 er udpeget en økologisk forbindelse langs Gerå. Dele af bedriftens lavbundsarealer ligger inden for denne. Bedriften omfatter også ca. 46 ha skov beliggende omkring og øst for driftsbygningerne. På bilag 4 kan de beskyttede naturtyper ses. Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Nord og nordøst for bedriften findes i område udpeget til regionalt naturområde større sammenhængende mose- og engarealer i Stagsted Enge, Try Enge og ved Lyngdrup Bæk. I afstande af m fra udbringningsarealer og m fra stalde og gylletanke på bedriften forekommer mindre og spredte mosearealer med næringsfattige kærtyper. Syd for bedriften findes i område udpeget til naturområde sammenhængende mose- og engarealer i Rasmusmose og Godtlandsmosen. Dele af Godtlandsmosen rummer nærings-fattige kær. Tilstand og sårbarhed af beskyttede naturtyper Bedriftens moser og småsøer er besigtiget og vurderes alle at være næringsrige og påvirket af hidtidig drift af omgivende agerjord. Naturengene er relativt artsfattige. Moserne er generelt under stærk tilgroning. Ingen af bedriftens beskyttede naturtyper vurderes at rumme plantesamfund, der er særligt sårbare for kvælstofbelastning. Lavbundsarealer i Stagsted Enge, Try Enge og ved Lyngdrup Bæk rummer større mosaik af enge, moser, dyrkede og braklagte arealer. Mindre dele af moserne rummer naturligt næringsfattige plantesamfund, fattigkær, der er sårbare for kvælstofbelastning. Områderne er beskrevet i Moserapport 1, Nordjyllands Amt, Rasmusmose er stærkt tilgroet og vurderes ikke at rumme særligt næringsfattige og sårbare plantesamfund. Godtlandsmosen rummer i den nordlige et kær der vurderes sårbart for kvælstofbelastning. Påvirkninger ved udvidelsen Ved udvidelse af bedriften vil øget ammoniakfordampning fra specielt stalde og gylletanke kunne belaste naturligt næringsfattige mosearealer ved Lyngdrup Bæk, i Stagsted og Try Enge. 18 Teknik og Miljø 2002

24 Miljøforhold Størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften og belastningen af områdets nærings-fattige moser er beregnet ved hjælp af NDEP2-modellen udviklet af Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Modellen fodres med en række konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen, væsentligst produktionstype og beliggenhed af stalde, gylletanke og udbringningsarealer. Modellen har indbygget en lang række standardoplysninger om bl.a. klima, baggrundsværdier for atmosfærens indhold af ammoniak og kvælstofilter, staldindretninger og praksis for gødningsopbevaring og udbringning. Modelberegningen viser, at fordampningen fra stalde, gylletanke og udbringningsarealer ved udvidelsen stiger fra 4220 til 6479 kg N/år. På udvalgte mose- og engarealer på bedriften, ved Lyngdrup Bæk, Stagsted Enge, Try Enge, Rasmusmose og Godtlandsmosen stiger den samlede luftbårne kvælstofbelastning fra 0,1 % til 8,4 %. Stigningen er størst for moser og enge på bedriften og er beskeden til forsvindende for de udvalgte naturarealer uden for bedriften (< 1 %). De beregnede værdier for kvælstofbelastningen af omgivelserne er maksimumsværdier, der ikke tager højde for den generelt faldende ammoniakfordampning ved ibrugtagning af ny teknologi. Endelig henledes opmærksomheden på at usikkerheden på modelberegningen ifølge DMU er mindst 30 %. Det vurderes, at ammoniakfordampning fra den udvidede bedrift isoleret set ikke giver anledning til nogen målbar forringelse af tilstanden for naturarealer i området. De i forvejen næringsrige naturarealer nærmest bedriftens stalde og gylletanke forringes ikke yderligere af en lille, men målbar stigning i luftbåren kvælstofbelastning, mens områdets næringsfattige moser ligger i så stor afstand, at bedriftens andel af den samlede belastning er forsvindende lille. Med undtagelse af en strækning på 350 m er alle vandløb på bedriften skærmet mod dyrkede jorder ved enten beskyttede enge og moser eller obligatoriske 2 m bræmmer. Begrænsning i påvirkning af natur Ved hensigtsmæssig placering af braklægning kan etableres yderligere bufferzoner til beskyttelse mod gødningsstoffer og sprøjtemidler til vandløb og arealer med beskyttede naturtyper. Braklægning kan også sammenbinde dårligt fungerende økologiske forbindelser, hvor naturarealerne er adskilte. På bedriften vurderes det konkret, at størst natur- og miljøeffekt opnås ved at braklægge omdriftsjord inden for de udpegede økologiske forbindelser på bedriften. Med henblik på opretholdelse af naturtilstanden på bedriftens enge anbefales fortsat afgræsning eller høslæt. Tilstanden af de meget tilgroede mosearealer er vanskelig at forbedre. Det vurderes dog væsentligt at sikre høj vandstand uden direkte tilledning af drænvand. Herved kan tilgroningen opbremses. 20 m brede bræmmer af bedriftens omdriftsarealer langs Gerå, grøfterne og nogle af småsøerne er udpeget som særligt følsomme landbrugsområder, SFL-randzoner, med mulighed for tilskud til ekstensivering af driften. Teknik og Miljø

25 Miljøforhold Forhold til habitatdirektivet Ingen dele af bedriften er beliggende i eller nær internationale beskyttelsesområder. Området omkring bedriften menes at være levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted for vandflagermus, langøret flagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø, odder og bæklampret. Disse er alle beskyttelseskrævende arter optaget på habitatdirektivets bilag IV. Fredning Ingen dele af bedriften er omfattet af fredning. Naturbeskyttelseslovens 4 På bedriften er registreret en række sten- eller jorddiger. Udvidelsen vurderes ikke at have betydning for tilstanden af disse. Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er å-beskyttelseslinje omkring Gerå på vestligste del af bedriften. Å- beskyttelseslinjen har ikke betydning for udvidelsen. Bedriftens bygninger ligger inden for skov- byggelinje, hvorfor nybyggeri kræver dispensation. Der er på bedriften ikke registreret fortidsminder med beskyttelseslinjer. 4.4 Landskab og vejtransport Udvidelsen af dyreholdet vil ikke ændre på bygningsmassen på ejendommen. Ligeledes vil arealanvendelsen ikke blive ændret, og derfor vil der samlet set ikke være nogen betydende påvirkninger af landskabet omkring ejendommen. Alle udbringningsarealer ligger inden for ejendommen, og den øget transport af husdyrgødning vil derfor foregå inden for bedriften. Den eksterne transport på offentlige veje vurderes til at kunne foregå uden afgørende trafikale gener. 4.5 Naboforhold Nærmeste naboejendom er beliggende 200 meter fra driftbygningerne og ellers bor naboerne i en afstand af ca. 1 km fra ejendommen. Det vurderes derfor, at støj, lugt og fluer ikke betragtes som værende til gene for naboerne. Ligeledes har der ikke hidtil været klager fra naboer. 20 Teknik og Miljø 2002

26 Sammenfatning 5. Alternative løsninger og 0-alternativet 0-alternativet I enhver landbrugsproduktion er der et løbende behov for udvidelse af produktionen. Med nogenlunde konstante afregningspriser og samtidig stigende omkostninger inden for de fleste områder, skal der produceres stadig stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal udvides. Hvis en udvidelse ikke finder sted, vil det økonomiske grundlag for produktionen forsvinde hvilket betyder, at en afvikling af produktionen reelt er påbegyndt. Alternative løsninger Et alternativt til udvidelsen på ejendommen kan være opkøb af anden ejendom, hvorpå en husdyrproduktion kan etableres. Sidestillet hertil kan være en forpagtning. Men kravet til indtjening betyder stadigvæk, at der er et behov for vækst. Teknik og Miljø 21

27 Sammenfatning 22 Teknik og Miljø 2002

28 Sammenfatning 6. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget Der kan ikke peges på nogen manglende oplysninger i det grundlag, som danner basis for vurderingerne. Skulle der mangle oplysninger, vurderes de til ikke at have så stor betydning, at vurderingsgrundlaget ændres så væsentligt, at konklusionerne på udvidelsen af Langholt Hovedgård ændres. Teknik og Miljø

29 Sammenfatning 24 Teknik og Miljø 2002

30 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Niels Ahlmann, Graverhusvej 74, Aalborg kommune. Udbringningsarealer SFL-områder Grundvand Natur Højbund Natur Kystområder Natur - Lavbund Natur - Oplande Natur Vådområder Randzone om Vandøb Randzone søer Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 39 1 LC/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

31

32 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Niels Ahlmann, Graverhusvej 84, Aalborg kommune. Udbringningsarealer Drikkevandsområder Områder med særlige drikkevandsinteresser Indvindingsoplande Indvindingsoplande for vandværker Nitratfølsomme områder Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 39 3 LC/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

33 COPYRIGHT: Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD Niels Ahlmann, Graverhusvej 74, Aalborg kommune. Udbringningsarealer Beskyttet natur - Vejledende registrering 1995 Eng Hede & Overdrev Mose Sø Transportvej for gylle Vandløb Områder med beskyttet natur i tilknytning til udbringningsarealerne er udpeget ved besigtigelse, øvrige områder med beskyttet natur er jvf. vejledende registrering Kort: Bilag: Udf. af: Dato: Rev.: 39 4 LC/BCA Jour. nr.: DGU nr.: UTM: UTM: Mål: E: N: 1: Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd