Handleplan for læsning Gug skole

qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø Handleplan for læsning Gug skole zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuio påasdfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø zxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcv bnmqwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnm qwertyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmqwer tyuiopåasdfghjklæøzxcvbnmrtyuiopas dfghjklæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghj klæøzxcvbnmqwertyuiopåasdfghjklæø

Indholdsfortegnelse Læsepolitik på Gug skole... 3 Indledning:... 3 Skolens læsesyn... 3 Tidlig skrivning og børnestavning... 5 Faglig læsning:... 5 Læsebånd... 6 Forældrenes rolle i forbindelse med læsning... 6 0. klasse... 7 1. klasse... 9 2. klasse... 11 3. klasse... 13 4. klasse... 15 5. klasse... 17 6. klasse... 19 7. klasse... 21 8. klasse... 23 9. klasse... 25 Kompetencecenterets rolle i forhold til læseindsatsen på Gug Skole... 27 Læseprøve-oversigt... 28 Gug skole Side 2

Læsepolitik på Gug skole Indledning I foråret 2011 udkom de læsepolitiske retningslinjer for Aalborg Kommunale Skolevæsen. Formålet med disse læsepolitiske retningslinjer er at skabe et fælles grundlag for skolernes læsepraksis, således at læsepraksis på den enkelte skole er i overensstemmelse med Fælles Mål 2009 og Fælles Skolebeskrivelse 2010. Hensigten er, at de enkelte skoler omsætter disse retningslinjer til en konkret læsepolitik på den pågældende skole. På Gug skole ønsker vi med vores læsepolitik at redegøre for vores forståelse af disse retningslinjer og uddybe, hvordan vi i den daglige undervisning på de enkelte klassetrin varetager læseundervisningen. Læsepolitikken er således et redskab for skolens lærere og pædagoger i deres hverdag sammen med eleverne. Ligeledes tjener den også det formål at oplyse forældre og andre interesserede om, hvilket læsesyn vi har på skolen, og hvordan vi helt konkret underviser i læsning. Skolens læsesyn En overordnet og simpel måde at definere læsning på er, at en god læsefærdighed består af to komponenter afkodning og forståelse. Den afkodningsmæssige del handler om at kunne omsætte bogstaver til lyde og sammensætte lydene til ord, men før vi kan tale om læsning, skal det vi afkoder sættes ind i en forståelsesmæssig ramme, hvor teksten tillægges betydning. Udover disse to komponenter kan man pege på motivation som en afgørende faktor for læseudviklingen, idet det kræver en stor indsats af eleven at blive en god læser. Faktisk mener læseforskerne, at det tager 5000 timer at udvikle en god læsekompetence. I den forbindelse kommer samarbejdet med forældrene til at spille en væsentlig rolle, idet en del af læsetræningen nødvendigvis må foregå hjemme. Det er vigtigt, at forældre bakker op om vigtigheden i at blive en god læser, og være en rollemodel for børnene ved selv at læse og skrive. En aktiv læserindstilling er desuden en forudsætning for, at eleven overhovedet aktiverer sin forforståelse og egne erfaringer i mødet med teksten, så teksten får betydning og der skabes mening. På Gug skole ønsker vi at nuancere ovenstående yderligere med Ehris interaktive læsemodel, som netop bygger på et afbalanceret syn på læsning. Modellen tydeliggør de processer, der arbejder parallelt, når en tekst skal læses og forstås. Nedenfor er en kort forklaring på, hvad de enkelte kundskabsområder betyder i forhold til læseprocessen. Gug skole Side 3

Viden om sprog: Evnen til at tolke tekstens budskab ud fra syntaks (sætningens opbygning), semantik (ordenes betydning) og pragmatik (enkeltord betydning i den sammenhæng, de optræder i). Viden om verden: Evnen til at kunne danne indre forestillingsbilleder i mødet med teksten, så vi kan danne en ramme for forståelsen. Viden om verden kunne også oversættes med almen viden, som er en hjælp til at skabe forståelse i mødet med teksten. Metabevidsthed: Evnen til at overvåge sin egen forståelse se og sikre, at man forholder sig kritisk til sin egen læsning. Evnen til at yde en aktiv medskabende indsats i læseprocessen. Teksthukommelsen: Evnen til at kunne huske det allerede læste og senere at kunne koble det sammen med resten af teksten med henblik på forståelse og fortolkning af det læste. At kunne følge tekstens røde tråd. Ordkendskab: Evnen til at aktivere og udvide sit ordforråd eller den ordbog, som eleven har opbygget i sin hukommelse. Bogstav-lydkendskab: Evnen til at afkode bogstaverne, omsætte grafem til fonem og sætte lydene sammen til ord. En god afkodning er et væsentligt fundament i enhver læseproces. Viden om tekster: Evnen til at aktivere ens genrekendskab i mødet med teksten er med til at afstemme ens forventninger til en given tekst og dermed øge forståelsen. Vigtigt er det, at de enkelte områder afbalanceres efter det enkelte barns læseudvikling, hvilket betoner koblingen til differentieringen i forbindelse med den daglige læseundervisning. Gug skole Side 4

Tidlig skrivning og børnestavning Der er evidens for, at læsning og skrivning gensidigt understøtter hinanden. Dermed er det vigtigt, at eleverne kommer tidligt i gang med at skrive. Her er børneskrivning en væsentlig metode. Børneskrivning betyder, at eleverne blot skal skrive de lyde, de kan høre. Der er derfor ikke noget der hedder stavefejl. Børneskrivning er et middel til målet om at kunne voksenstave. I skriveprocessen arbejder eleverne funktionelt med sammenhængen mellem bogstav og lyd og eleven skriver sig dermed ind i læsningen På Gug skole starter vi 0. klasse med at lade eleverne børneskrive om nære ting fra deres hverdag. Forudsætningen for dette er, at vi forinden arbejder intensivt med bogstavernes lyde via materialet Hop om bord i ord og lyd ligesom der i det daglige arbejde generelt er fokus på sproglydene. Vi er opmærksomme på vigtigheden af at have forældrenes opbakning til arbejdet med børneskrivning. Derfor opfordres forældre til at lade børnene i 0.kl-1.kl børneskrive derhjemme, ligesom de skal undlade at påtale stavefejl, når børnene skriver. Faglig læsning På Gug skole lægger vi vægt på, at arbejdet med læsning og sprog er et vigtigt element i alle fag. Vi ønsker, at vores elever forlader skolen som funktionelle læsere, der behersker forskellige læsestrategier. Det er dansklærerens ansvar, at eleven lærer at afkode og forstå en skønlitterær tekst samt at præsentere eleverne for forskellige læsestrategier, men arbejdet med at lære eleven at tilegne sig faglig viden gennem fagtekster er også faglærerens ansvar. Vi ved, at der til hvert fag hører sig et bestemt ordforråd og en bestemt måde at udtrykke sig på. For at eleven tilegner sig dette ordforråd og måde at udtrykke sig på, må faglæreren med sin viden klæde eleven på til dette. Helt konkret opdeler vi den faglige læsning i tre kategorier: før læsning, under læsningen og efter læsningen. Størstedelen af undervisningen (nemlig70 %) ligger i før-læsesaktiviteter. Her handler det primært om at aktivere elevens forforståelse og medvirke til at eleven har forudsætninger for at tilegne sig tekstens indhold. Aktiviteter undervejs i læsningen bør fylde ca 20 %. Det er vigtigt, at eleven forholder sig kritisk og bevidst til det læste. Eleven bør konstant stille spørgsmål til indholdet og til sin egen forståelse heraf. Efter-læseaktiviteter bør fylde ca 10 %. Her samles trådene og det læste bearbejdes og fortolkes og sættes evt. i relation til det næste stof, der skal indlæres. Modeller til faglig læsning tryk her Gug skole Side 5

Læsebånd Læsebånd er et tidsrum på dagen, hvor læsning, skrivning og sprog sættes i fokus. Målet med læsebåndet er at skabe et rum i en travl skoledag, hvor der bliver tid til læsetræning og fokus på sprog, læsestrategier og læseundervisning i fagene. Læsebåndet kan muliggøre tid til fordybelse i læsning, hvilket kan være med til at styrke børnenes læselyst og læsekompetencer, ligesom læreren kan tilrettelægge aktiviteter, der styrker elevernes læseudvikling. På Gug skole har vi valgt at have læsebånd i perioden fra november-februar. I skoleåret 2011-2012 er der specielt fokus på faglig læsning. Læsebåndet er de første 20 minutter af klassens første lektion uanset fag, dog er idræt en undtagelse. Forældrenes rolle i forbindelse med læsning Læseindlæring er en lang proces. Det er vigtigt, at forældrene forstår, at læsning ikke læres fra den ene dag til den anden. Det kræver tålmodighed og megen træning at blive en god læser. Forældrene har en vigtig rolle i processen ved at være gode samarbejdspartnere, der hjælper, støtter og motiverer deres børn, så de får lyst til at lære. Forældrene skal også vide, at der især i indskolingen lægges stor vægt på mundtlighed, da et veludviklet talesprog er en nødvendig forudsætning for at blive en god læser. Forældrene skal vide, at elevernes begrebsverden og deres ordforråd hele tiden skal stimuleres, udvikles og udvides. Læseindlæring er en proces. Det kan sammenlignes med at lære at køre på cykel. I begyndelsen skal eleven støttes med en hjælpende hånd, og der skal trænes en del, men når det først er lært og automatiseret, er det en færdighed man kan have glæde af livet igennem. Det kræver dog, at færdigheden holdes ved lige, og nyere forskning peger på, at det kræver 5000 timers læsning at blive en rigtig god læser. Barnet gør vigtige erfaringer med skriftsproget ved at skrive. På den måde understøtter skrivningen barnets begyndende læseudvikling. For mange børn er det lettere at skrive ord ud fra, hvordan de lyder, end at læse, hvad andre har skrevet. Barnet skal gøres til en aktiv sprogbruger også med hensyn til at skrive. Der indføres jvf. ovenstående tidlig skrivning fra børnehaveklassen, så barnet kan producere forskellige typer tekster. Dette arbejde fortsættes og udbygges i 1. Klasse og gennem hele barnets skoletid. På Gug skole vægter vi det højt, at forældrene er sparringspartnere og kan støtte deres barns fortsatte sproglige og skriftsproglige udvikling. Der gives gennem børnenes skoleliv gode ideer til forældrene, hvorledes læsning og oplæsning kan foregå, og på hvilken måde skriftlige aktiviteter kan stimuleres I hjemmet. Forældrepjece om læsning i børnehaveklassen Læsefolder til forældre med børn i 1. 3. klasse Læsefolder til mellemtrinnet Forældrefolder ABC pjecen Gug skole Side 6

Formål 0. klasse Formålet er at give eleven mulighed for at tilegne sig viden og færdigheder, der sætter dem i stand til at Lytte, fortælle, fabulere og genfortælle med forståelse for at sproglige udtryk kan være forskellige Kunne indgå i samtale og dialog med bevidsthed om egen rolle. Vise opmærksomhed for det skrevne og talte sprog og for selv at meddele sig i tale, skrift og tegning og kunne skelne mellem tal og bogstaver. Delmål Have kendskab til bogstavernes navn, lyd og form At fortælle et fiktivt eller faktisk hændelsesforløb med støtte At lytte aktivt til oplæsning og fortælling At finde forlyd i lydrette ord At forstå sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd At rime med ord At genkende og skrive eget navn At kunne klappe stavelser Kendskab til tastaturet på computeren og stifte bekendtskab med computerspil, hvor der leges med bogstaver og ord At kunne børneskrive små ord og sætninger Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven har lyst til at læse, kan i et vist omfang lege med ord og rime Eleven kan lytte aktivt til oplæsning og fortælling Eleven kan genfortælle og selv fortælle historier Eleven kan indgå aktivt i samtale med andre Eleven får en forståelse for sammenhængen mellem skriftens tegn og talens lyd Eleven kan skrive enkelte ord fra det nære miljø og lidt senere børneskrive Evaluering Skole/hjem samtaler Portfolio Elevplaner Obligatorisk sprogvurdering (Dansk Psykologisk forlag) Tegneiagttagelse Skrive sig til læsning Langt de fleste læseforskere taler i dag for, at vi skal lade børnene eksperimentere med skrivning allerede i børnehaveklassen. Man kan sige, at skrivevejen lukker op for læsevejen, eller at barnet skriver sig til at kunne læse. I skriveprocessen arbejder eleverne funktionelt med sammenhængen mellem bogstav og lyd og skriver sig dermed ind i læsningen Tidlig skrivning kan sammenlignes med, at barnet får lov at kravle, før det kan gå. Gug skole Side 7

Forslag og ideer Forslag og ideer: Lær at forstå fra A-Å Hop om bord i lyd og ord Som supplement: På vej til den første læsning Klassedyr Rundkreds: Fortæl om egne oplevelser, læse/fortælle en bog Træne samtale/dialog i forbindelse med fremlæggelse af forskellige produkter Forfattere og oplæsningsbøger Lotte Salling: Aktive fortællinger H:C Andersen Ole Lund Kirkegaard. Thorbjørn Egner: Folk og røvere Kim Fupz: Vitello og Min uartige mund Jakob Martin Strid: Mustafas kiosk Sebastian Klein: Mig, en haj og onkel Kaj Sommer: Nisseungerne Tiske og Taske Christine Skou: Lige børn leger bedst Fagbøger: Om aktuelle emner som pindsvin, vinterens fugle, andre lande, kroppen Aktiviteter: Årets gang: Sommerferie- efterårsferie: Rim og remser. Aktiv læsning/fortællinger Efter efterårsferien: Hop om bord i lyd og ord med dertil hørende værkstedsaktiviteter og supplerende materialer. Et-to bogstaver gennemgås ugentligt. Værkstedsaktiviteter: Forme bogstaver i forskellige materialer, finde ting med pågældende bogstav til udstilling i klassen. Hjemmearbejde er at finde ord, lave små vers og tegning til. Spille spil. Børneskrivning om aktuelle og nære emner Hele året: Fortælle om oplevelser, årstider, højtider, emner, samt bøger i. forbindelse med biblioteksbesøg. Oplæsning med efterfølgende genfortælling Gug skole Side 8

Formål 1. klasse Formålet er at stimulere elevens lyst og interesse for at læse og at give eleven mulighed for at erfare, at læsning kan give oplevelser og viden Delmål At vise et sikkert kendskab til bogstavernes form, lyd og kombinationer At kunne anvende forskellige elementære læsestrategier At kunne læse tekster på egen hånd af passende sværhedsgrad med alderssvarende indhold At læse med begyndende bevidsthed om udbytte af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket At få et begyndende kendskab til digitale tekster Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven er ved at tilegne sig læsefærdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder, som teksten bygger på Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten og korrigerer ofte selv Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgning efter indholdet Evaluering Skole/hjem samtaler Portfolio Elevplaner OS64 Læseevaluering Eleven læser kendte ord ved hjælp af ordbilleder Gug skole Side 9

Forslag og ideer Materialer Bogstavbogen til Den første læsning Den første læsning 1 Arbejdsbog til Den førstelæsning 1 Den førstelæsning 1 Frilæsningsbøger Selvproducerede materialer Læsefidusen klassedyr Ugens ord Forfattere (til oplæsning) H. C. Andersen Astrid Lindgren Benny Andersen Ole Lund Kirkegaard Kim Fupz Aakeson Katrine Marie Guldager Halfdan Rasmussen Roman Egon Mathiesen: Mis med de blå øjne Lydret Dingo Ekstra materialer til differentiering Søren og Mette Læs og forstå Læsefidusens fagbøger Andet Emnearbejde fx: Kæledyr, cirkus, Årstiderne Læseteater Værkstedsundervisning Læsekort Biblioteksbesøg Makkerlæsning Gug skole Side 10

Formål 2. klasse Er at give eleven lyst til og interesse for at læse At eleven i løbet af 2.klasse bliver i stand til at anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier, der giver mulighed for at læse alderssvarende tekster uden hjælp. Delmål At læse med begyndende bevidsthed om udbyttet af det læste At begynde at læse sig til viden i faglige tekster At udvikle begyndende læserutiner At genfortælle indholdet og udtrykke forståelse af det læste At finde/vælge bøger på biblioteket, der passer til eget læseniveau At kunne hente informationer i digitale tekster At stifte bekendtskab med norske og svenske tekster Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven anvender og skifter mellem formålsbestemte strategier i en efterhånden funktionel læsning af enkelte tekster Eleven stopper op og bliver hængende i afkodningen, der kræver meget opmærksomhed- læsningen går forholdsvis langsomt For de lidt bedre læsere på dette klassetrin gælder, at de selvstændigt kan læse en ukendt tekst af et vist omfang inden for egen erfaringsverden Afkodningen kræver stadig opmærksomhed, og eleven går i stå under afkodningen af ukendte ord i den løbende læsning, da læsningen endnu ikke er flydende Evaluering Skole/hjem samtaler Elevplaner 0S 64 i september 0S 120 i foråret National test(forår) (evt. læseevaluering) Gug skole Side 11

Materialer Den første læsning 2 Den første læsning 2- frilæsning Skrivebog Selvvalgte frilæsningsbøger Forfattere (bl.a til oplæsning) H.C Andersen Astrid Lindgren Ole Lund Kirkegaard Roald Dahl Thorstein Thomsen Kim Fupz Aakeson Bøger i klassesæt: Frøken Ignora Nordlys for 2.klasse Zakarias De små fagbøger Mørkebarnet Ekstra materiale til differentiering Martin og Maria Søren og Mette Storken Rasmus Faglig læsning: VØL- model, tankekort De små fagbøger Danske dyr.dk/frilæsning.dk Forslag og ideer Andet: Emnearbejde om f.eks. dinosaurer, eventyr, dyr, Verdensborger Læseteater(ideer findes på skolekom) Værkstedsundervisning Makkerlæsning Stav 2 Læsekontrakt(elevintra) Boganmeldelser Biblioteksbesøg Læse 20 min hver dag Gug skole Side 12

Formål Formålet 3. klasse er at styrke elevens lyst til og interesse for at læse. Der er øget fokus på indholdsforståelse og forforståelse i forhold til tekstarbejde At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udforskende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven læser nu flydende med god forståelse- afkodningen er således automatiseret, så de enkelte ord læses hurtigt og præcist Læseren har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentlig større omfang end tidligere Læseren foretrækker typisk stillelæsning Læsemængden er af afgørende betydning for barnets fortsatte læseudvikling Delmål At anvende forskellige afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster At læse sprogligt udviklende tekster og bruge læseforståelsesstrategier At stifte bekendtskab med forskellige læseteknikker At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad At udtrykke forståelse af det læste mundtligt At læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med forståelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med bevidsthed om udbyttet af det læste At udvikle hensigtsmæssige læserutiner At vælge skøn- faglitteratur på biblioteket og i digitale medier At læse lette norske og svenske tekster Evaluering Skole/hjem samtaler Elevplaner Logbog/portefølje DVO-nonordstavetest for alle. Hele testbatteriet på risiko/fokuselever September: OS 120 Marts: SL 60 Gug skole Side 13

Forslag og ideer Materialer: Fandango+ Fandango sprog med opgaver fra CL Tid til læseforståelse A Stav 3. Grammatik, tegnsætning Og hvad så, og hvad skete der så. Materiale om genren eventyr, CFU Forfattere Kim Fupz Aakeson Ole Lund Kirkegaard: Gummi Tarzan. Katrine Marie Guldager Stian Hole Romaner Ispigen Garmans gade Nordlys for 3.klasse Emmely M Hr Lykke Kevins hus Pigen der skulle vælge De grå og de sorte Faglig læsning De små fagbøger: H. C Andersen, Jernalderen, Nordiske guder, Vikinger, hajer, jul Faglig læsekasse med 42 bøger fra PMC VØL-model Rollelæsning af fagtekster Læsekontrakt/intra Læsning i andre fag Matematik: Arbejde med forståelse/læsning af tekststykker Natur og Teknik: Betydningskort til svære ord/begreber Andet med fokus på læsning Biblioteksbesøg på skolens bibliotek og Hovedbiblioteket med fokus på lystlæsning Elever og lærere anmelder bøger til elever Læse 20 min hver dag Arbejde med forskellige læseforståelsesstrategier Læseteater Frilæsning.dk og Danske dyr.dk Gug skole Side 14

Formål 4. klasse At styrke elevens lyst og interesse for at læse. Der arbejdes fortrinsvis videre med forståelseslæsning. At eleven anvender læsningen gennem opsøgende og udfor-skende virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Elevens læsning er automatiseret, og indholdslæsningen er i fuld gang. Eleven har bevidsthed om læsning på og mellem linjerne. Delmål At anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier. At søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk. At kende forskellige læseteknikker. At tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad. At udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt. At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse. At læse sig til danskfaglig viden. At læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste. At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner. At søge og vælge skøn og faglitteratur på biblioteket og i digitale medier. At læse lette norske og svenske tekster. Fokus på Ordkendskab Indholdsforståelse Skøn- og faglitteratur Simple notatteknikker Lix 18-25 Forældres rolle Læse højt med/for barnet, tale med barnet om det læste og sørge for at der læses dagligt hjemme. Evaluering Skole/hjem samtaler Portfolio Elevplaner SL60 (september) National Test: Dansk/læsning (forår) Gug skole Side 15

Forslag og ideer Materialer på Gug Skole Fandango 4, Stav 4, Dansk direkte 4 Faglig læsning Læsepaletten 1, Læsedetektiven 2, De små fagbøger, Læs til, ordbogsøvelser Forfattere og romaner Bent Haller: Kaskelotternes sang, Astrid Lindgren: Verdens bedste Astrid, Pippi Lang-strømpe, Brdr. Løvehjerte Billedromaner Hanne Kvist: Jeg er Frede, Kim Fupz Aakeson: Vitello går med kniv, Prinsessen der altid havde ret, Pigen der fik rigtig mange søskende Andet Noveller - kan findes i Tid til dansk; her arbejdes der med: 1. eller 3. persons fortæller, person- karakteristik (ydre), tid og sted, handlingsreferat Eventyr primært folke-eventyr eventyr med fokus på: Det overnaturlige, besjæling, modsætninger Læseteater (Skolekom) Læsekort til lektien i læsebogen Dramatisering Læsning 15-20 minutter hver dag Boganmeldelser Læsekontrakt på elevintra Gug skole Side 16

At elev Formål 5. klasse At styrke elevernes lyst til og interesse for at læse. At eleven anvender læsning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene. At eleven anvender læsning både i og uden for skolen At eleven udvikler evner til at analysere og kritisk forholde sig til tekster af forskellig art. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven kan efterhånden læse undertekster på tv. Eleven kan læse mindst lix 25-30 med en hastighed på ca. 140 ord i minuttet. Delmål At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende teksttyper. At læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At gøre brug af forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn og faglitteratur og digitale tekster sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde en begyndende læsekultur At søge litteratur på bibliotek og internet til egen læsning og opgaveløsning. At læse lette norske og svenske tekster. Evaluering Skole/hjem samtaler Logbog - portfolio September: SL40 Gug skole Side 17

Forslag og ideer Materialer på skolen Fandango 5 Grundbog + lærervejledning, Fandango 5 Arbejdsbog A og B, Stav 5, Ny Skriftlig for Femte Faglig læsning Læsepaletten 2, Elisabeth Arnbak: Læsedetektiven 3, Camilla Gellert : Læs til! Ordbogsopslag: retskrivningsordbogen De små fagbøger - arbejde med nøgleord - arbejde med makkerlæsning og fremlæggelser Forfattere og romaner H C Andersen: Svaneungen, Louis Jensen: Forfatterserien, Trine May: Eventyrlige fortællinger, Dennis Jürgensen, Bodil Bredsorff: Børnene i Kragevig, Leif Esper Andersen: Heksefeber, Hanne Kvist: Drengen med sølvhjelmen, Bjarne Reuter: En som Hodder, Kim Fupz Aakeson Billedromaner Katrine Marie Guldager: Kevins hus, Lars Bukdahl:Mars er for tabere (gratis undervisningsmateriale til billedromanerne på Dansklærerforeningen) Andet Noveller - kan bl.a. findes i Tid til dansk Skagensmalerne - Anna og Michael Ancher, P. S. Krøyer Anne Franks dagbog Læsning 15-20 minutter hver dag Læseteater Læsekontrakt på elevintra Gug skole Side 18

Formål 6. klasse At eleven gennem fordybelse i litteraturen bevarer læselysten Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen Eleven skal kunne nærlæse en tekst med henblik på senere analyse, fx læse sig ind i en person, en begivenhed eller lignende med henblik på at danne inferenser ( drage følgeslutninger) Delmål At beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper At læse sprogligt udviklende tekster og bruge varierede læseforståelsesstrategier At søge ordforklaringer på ord og fagudtryk i trykte og elektroniske ordbøger At anvende forskellige læseteknikker At udvikle læsehastighed og tilpasse læsemåde til genre og sværhedsgrad At fastholde hovedindholdet af det læste i mundtlig og skriftlig form At læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse At læse sig til danskfaglig viden At læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste At udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur At søge litteratur på biblioteket og internet til egen læsning og opgaveløsning Evaluering Arbejdet med læsning skal fremgå af årsplanerne Skole/hjem samtaler Elevplaner TL 1 Nationale test i læsning(forår) Gug skole Side 19

Forslag og ideer Materialer Stav 6 Genreserien med realistiske, klassiske fortællinger Romaner/noveller Kærlighed ved første hik Heksefeber Reklametid Hvad gør i ved skolevold Noveller fra det kriminalpræventive råd Nordlys for sjette noveller Glaspusterens børn Med ilden i ryggen Op som en løve ned som et lam Den sidste henrettelse Drengene fra Sankt Petri Med ilden i ryggen Flammen og citronen Der var en gang en dreng som fik sølvvinger Drengen med sølvhjelmen Der fremvises videofilm i forbindelse nogle af ovennævnte materialer Faglig læsning Andet Ordbogsopslag i den elektroniske ordbog Egne materialer udarbejdet efter materialet Tid til læseforståelse. Der arbejdes bl.a. med fortæller ( synsvinkel), personkarakteristik, handlingslinjen og start på fortolkning Aviser: artikler- finde oplysninger om aktuelle emner Der opfordres til at eleverne læser min. 20 min. hver dag. Gug skole Side 20

Formål At eleven gennem fordybelse i litteraturen klasse bevarer læselysten. 7. Det er vigtigt, at eleven fastholder og uddyber gode læsevaner og anvender læsning både i og uden for skolen. På 7. klassetrin vil fokus primært være rettet mod læseforståelse, læsestrategier, genrelæsning og faglig læsning. Typiske kendetegn for en læser på dette niveau Eleven læser med udbytte såvel skønlitterære bogserier som faglige tekster og kan anvende læsefærdigheden til forskellige formål. Delmål At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad. At benytte afkodningsstrategier og læseteknikker til læsning af flere teksttyper. At bruge analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn og faglitteratur. At læse tekster flydende op med tydelig artikulation. At have et rimeligt overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet. At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste. At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur. At læse lette norske og svenske tekster. Eleven læser mindst lix 35-40 med forståelse og en hastighed på ca. 200 ord/minut. HUSK At arbejdet med læsning skal fremgå af årsplanerne i alle fag. At være opmærksom på elever, der har behov for at anvende lyttelæsning til klassens tekster. De kan tilknyttes Materialebasen, hvor mange undervisningsmaterialer er tilgængelige som scannede tekster. Evaluering Skole/hjem samtaler Portfolio - Logbog Elevplaner TL2 (september) Læsekontrakt på elevintra Gug skole Side 21

Forslag og ideer Materialer på Gug Skole Dansk i 7. og Tidens Tekster 1 Faglig læsning De små fagbøger, De store fagbøger (benyt evt. strategier fra Cooperative Learning af Jette Stenlev eller Læsepaletten 2) Kanonlitteratur Folkeviser, Kunst- og folkeeventyr, Ludvig Holberg findes i Kanon i Folkeskolen (Alinea) Genrearbejde Lyrik, Krimi, Avisen (sagprosa), Musik i undervisningen (Larsen, TV2, Gnags) Forfattere og romaner Bjarne Reuter, Jesper Wung Sung: Den sidste henrettelse, Kim Fupz Aakeson: Alting og Ulla Vilstrup, Martin Petersen: Med ilden i ryggen Andet Analyseprocessen kan støttes via skriveskabeloner; www.fmb.dk/kompit At konsolidere og videreudvikle elevernes brug af skimning, punktlæsning, nærlæsning m.v. fx ud fra Læs på af Hanne Fabrin m.fl. Biodigt, Ordspind/tankekort, d/tankekort, Boganmeldelser, Fortællingskort, Tekstproblemløsningskort Husk stadig at læse 15-20 minutter hver dag, fortsat at give tid til at "gå på biblioteket" og at arbejde med læseforståelsesstrategier før, under og efter læsningen. Gug skole Side 22

Formål Formålet er at eleven bevarer 8. klasse læselysten samt fastholder og udbygger gode læsevaner gennem aktivitet og fordybelse. Det er væsentligt, at eleven såvel i som uden for skolen anvender læsning til faglige, tværfaglige, praksisrelaterede og personlige forhold. I 8.klasse rettes fokus mod elevens medansvar for sin læseudvikling Delmål At kunne læse tekster med et alderssvarende indhold og med passende sværhedsgrad og hastighed At benytte sikre og automatiserede afkodningsstratelæseteknikker til læsning af flere teksttyper gier og At benytte analyserende og kritiske arbejdsmåder i forhold til skøn- og faglitteratur Læse tekster flydende op med tydelig artikulation og betoning At have et overblik over, hvordan man søger viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på internettet At have opmærksomhed på eget udbytte af det læste At fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur At læse lette norske og svenske tekster Fremgangsmåde ved læsning af faglige tekster Læsehuskeliste: 1. Orienteringslæsning: Kig på overskrifter, mellemoverskrifter, illustrationer osv. 2. Skim teksten: Forsøg at bestemme teksttype og læseformål. Giv et bud på, hvad teksten handler om Evaluering Skole/hjem samtaler Elevplaner Læseprøver løbende (Graff) National test i læsning 3. Nærlæs nu teksten: Indebærer altid skrivelæsning, dvs. der tages hensigtsmæssige notater, ukendte ord slås op, der læses evt. igen. 4. Skriv hvad teksten handlede om Det anbefales at man anvender Læsehuskelisten i alle fagene. Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper, således at elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttype, læseformål og notatteknik udvides. Gug skole Side 23