Fodring af polte Fodringsseminar 2014 Hotel Legoland 24. april 2014 Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion
Det skal I høre om Målet og midlet Resultater fra litteraturreview Over 50 danske og internationale forsøg Resultater af modelberegninger Normer Foderstrategier Praktiske betragtninger Konklusion
Målet - og udfordringen Målet En polt, der får en lang holdbarhed som so Og som føder og fravænner mange grise Midlet og udfordringen Polte skal løbes i 2. brunst Være 225-250 dage gamle Veje 135-150 kg Have mindst 12 mm rygspæk (P2)
Anbefalingerne ændres - da normerne er ændret Normerne for aminosyrer til slagtesvin blev opjusteret i 2013 Sloth et al. (2013) Det samme gjaldt normerne for diegivende søer Bruun et al. (2013) Dette medfører, at de hidtidige anbefalinger ikke er optimale Daglig tilvækst bliver for høj på slagtesvine- og diegivningsfoder
Poltens pubertet - det viste litteraturstudiet (1:6) Forskellige holdninger til, hvad der bestemmer indtræden af 1. brunst Alderen vurderes at være væsentligst Close og Cole (2000); Tauson (2012) En større fedtaflejring (de hurtigstvoksende) viser oftest tidligere brunst Whittemore (1998); Eliasson et al. (1991) Eksponering for ornen er selvfølgelig en vigtig managementfaktor van Wettere et al. (2006)
Påvirkning af tilvækst - det viste litteraturstudiet (2:6) Poltenes tilvækst kan reduceres ved Restriktiv fodring Klindt et al. (1999); Beltranena et al. (1991) Reduktion af foderets lysin- og proteinkoncentration Cia et al. (1998); Figueroa et al. (2003); Close og Cole (2000) Poltenes rygspæktykkelse kan forøges ved At reducere foderets lysin- og proteinkoncentration Cia et al. (1998); Sørensen (2006) At øge energitildelingen Gill (2006); Sørensen (2006)
Yverudvikling - det viste litteraturstudiet (3:6) Relativt få forsøg, hvor konsekvensen af yverudviklingen er undersøgt Færre, hvor konsekvensen af yverets vægt på mælkeydelse undersøges Restriktiv fodring i opvæksten kan reducere yverets vækst Farmer et al. (2004) ; Sørensen et al. (2006) Med ca. samme proteinforsyning giver mindre energi mindre yvervækst Farmer et al. (2004) Foderrestriktion (energi) er mere kritisk end et lavt proteinniveau Farmer et al. (2004); Lyvers-Peffer og Rozeboom (2001) Ingen sammenhæng mellem et tungt yver som polt og senere mælkeydelse Lyvers-Peffer og Rozeboom (2001)
Holdbarhed - det viste litteraturstudiet (4:6) Meget få forsøg, som undersøger effekt af opvæksten på holdbarhed Ad libitum fodring efter 14 ugers alderen kan give mere osteochondrose de Koning et al. (2013) Tidligere udsætning af søer fodret ad libitum som polte Jørgensen og Sørensen (1998) Ved løbning i et givent brunstnummer er der blandt de letteste dyr flere, der gennemfører 4 kuld Kirkwood og Thacker (1989) Bedre holdbarhed af polte fodret for at sikre højere fedtaflejring O Dowd et al. (1997); Hoge og Bates (2011), Thingnes (2013)
Kuldstørrelse - det viste litteraturstudiet (5:6) Nogle studier viser, at lavere vægt og mindre rygspæk giver et mindre 1. kuld Kummer at al. (2009); Kirkwood et al. (1988); Tummaruk et al. (2001) Tab af kuldstørrelse i første kuld vs. længere holdbarhed Jørgensen et al. (1998); Kirkwood og Thacker (1989) Ikke alle finder dog denne effekt Sørensen et al. (1998) Antal løsnede æg/kuldstørrelsen påvirkes markant ved at gå fra første til anden brunst Thorup (2009); Beltranena et al. (1991); van Wettere et al. (2006) Et argument for at erkende første brunst og udnytte flushing At se kuldstørrelsen i første kuld isoleret er måske ikke optimal Flere fødte grise over fx 4 kuld selvom første kuld er mindre Tummaruk et al. (2001)
Vitaminnormer - det viste litteraturstudiet (6:6) Der er lavet forsøg med flere vitaminer de seneste 15 år Stort review fra 2013 indenfor alle vitaminer Matte og Lauridsen (2013) Der er ikke baggrund for revision af normerne Fra 30-105 kg anvendes normer for slagtesvin Ved polte >105 kg anvendes normer for drægtige søer
Konklusion på litteraturstudiet Alder er afgørende for puberteten Tilvæksten bør reduceres Restriktiv fodring med moderat proteinindhold Ad libitum med lavt proteinindhold Yverudviklingen er næppe et problem Holdbarheden fremmes ikke af høj daglig tilvækst De letteste og fedeste dyr ved samme vægt holder bedst Mindre reduktion af kuldstørrelsen i første kuld hentes dette hjem igen Samlet set er der gode argumenter for at geare ned
Modelberegninger - et forsøg på at spare tid Næringsstofindhold og foderstyrke skal gå hånd i hånd Nye normer er baseret på at begrænse tilvæksten via lysin og råprotein Fasefodring af polte er idealsituationen og er derfor udgangspunktet Anbefalet foderkurve skal sikre, at daglige behov overholdes og at der ikke kan sprintes
De nye poltenormer Polte 30-65 kg Polte 65-105 kg Polte > 105 kg Polte 30-105 kg g/feso g/feso g/feso g/fesv Lysin 6,6 5,0 4,0 6,0 Methionin 2,1 1,6 1,6 1,9 Met+cys 4,0 3,2 3,2 3,5 Treonin 4,3 3,3 3,0 4,0 Tryptofan 1,3 1,0 1,0 1,2 Isoleucin 3,7 3,0 3,0 3,5 Leucin 7,6 5,8 4,1 6,1 Histidin 2,6 2,0 1,5 2,2 Fenylalanin 3,6 3,0 2,4 3,7 Fen+tyr 7,5 5,8 4,6 7,0 Valin 5,0 3,8 3,6 4,2 Råprotein 110 95 90 100
Modelberegninger - anbefalede foderkurver Foderstyrke (FEsv pr. dag) 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 5,0 g st. ford lysin pr. FEsv efter 105 kg 4,0 g st. ford lysin pr. FEsv efter 105 kg 3,0 FEsv pr. dag 2,7 FEsv pr. dag 30-65 kg 65-105 kg > 105 kg 0 14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 156 Dage efter 30 kg
Modelberegninger - tilvækst og foderudnyttelse Daglig tilvækst (g pr. dag) 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Daglig tilvækt (g pr. dag) Foderudnyttelse (FEsv pr. kg tilvækst) 30-65 kg 65-105 kg > 105 kg 0 14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 156 Dage efter 30 kg 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Foderudnyttelse (FEsv pr. kg)
Mindre lysin og råprotein - men hvad med calcium og fosfor? Normerne for calcium og fosfor er fastlagt, så det altid er lysin, der er først begrænsende Foderforbruget øges når lysin reduceres Automatisk mere fosfor pr. kg tilvækst Mindst 10% mere fosfor pr. kg tilvækst end til slagtesvin Polte 30-65 kg Polte 65-105 kg Polte > 105 kg Polte 30-105 kg g/feso g/feso g/feso g/fesv Ford. fosfor 2,7 2,3 2,0 2,5 Calcium 7,5 6,5 6,5 6,5
Ad libitum fodring - en nødløsning Ad libitum fodring øger risikoen for mavesår I fx karantænestalde kan det være eneste mulighed Mange aldersgrupper af dyr på samme foder Modelberegninger viser, at 5,0 g st. ford. lysin skal foretrækkes (65-105 kg norm) Estimeret produktivitet 1,00 FEsv pr. kg: 745 g/dag 1,07 FEsv pr. kg: 786 g/dag Et klart argument for lavt energiindhold
Restriktivt / ad libitum - forventet daglig tilvækst 1100 7,7 Lys., ab lib. 7,7 Lys., max 2,7 FEsv 5,0 Lys., ad lib. (1,0 FEsv/kg) 6,0 Lys., max 2,7 FEsv Daglig tilvækst (g/dag) 1000 900 800 700 600 500 400 Dage efter 30 kg
Ad libitum fodring? - forventet daglig tilvækst 1100 7,7 Lys., ab lib. 7,7 Lys., max 2,7 FEsv 5,0 Lys., ad lib. (1,0 FEsv/kg) 6,0 Lys., max 2,7 FEsv Daglig tilvækst (g/dag) 1000 900 800 700 600 500 400 Dage efter 30 kg
Restriktiv / ad libitum - forventet vægtændring over tid 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 7,7 Lys., ab lib. 7,7 Lys., max 2,7 FEsv 5,0 Lys., 1,0 FEsv/kg 6,0 Lys., max 2,7 FEsv
Restriktiv / ad libitum - forventet vægtændring over tid 130 120 110 100 90 80 70 60 50 40 30 7,7 Lys., ab lib. 7,7 Lys., max 2,7 FEsv 5,0 Lys., 1,0 FEsv/kg 6,0 Lys., max 2,7 FEsv
Mavesundhed - træd varsomt med ad libitum Undersøgelse af fodringshyppighed bekymrer Ad libitum til 75 kg Derefter 1 eller 2 daglige udfodringer eller ad libitum Dyr med mavesårsindeks 6-10 (%) Fodertype 1 daglig udfodring 2 daglige udfodringer Ad libitum fodring Pelleteret 41 42 68 Melfoder 10 6 16
Praktiske betragtninger Alle poltenormerne er tilpasset aminosyreprofilen til vækst På grund af minimumskravet til råprotein sikres fleksibilitet Polte 30-65 kg svarer til diegivningsnormen Polte 65-105 kg kan anvendes til løbe-kontrolstald Polte > 105 kg kan også anvendes til drægtige søer Polte 30-105 kg kan anvendes i løbeafdeling uden kontrol-afsnit Altså er der ikke krav om tre nye foderblandinger til polte Fodersystemet på den enkelte ejendom bliver bestemmende for blandingsvalg
Praktiske betragtninger Alle poltenormerne er tilpasset aminosyreprofilen til vækst På grund af minimumskravet til råprotein sikres fleksibilitet Polte 30-65 kg svarer til diegivningsnormen Polte 65-105 kg kan anvendes til løbe-kontrolstald Polte > 105 kg kan også anvendes til drægtige søer Polte 30-105 kg kan anvendes i løbeafdeling uden kontrol-afsnit Altså er der ikke krav om tre nye foderblandinger til polte Fodersystemet på den enkelte ejendom bliver bestemmende for blandingsvalg
Konklusion på modelberegninger Med de nye normer kan væksten begrænses Mere fedt kan aflejres Poltene kan blive mindre ved løbning Lysin er altid begrænsende Restriktiv fodring anbefales Enhedsblanding kræver speciel polteblanding Fasefodring kan bruge besætningens blandinger Bagsiden af medaljen Markant forøget foderforbrug men reduceret foderenhedspris Ad libitum fodring skal overvejes kritisk Spændende læsning er på vej på vsp.lf.dk
Spørgsmål??