Egedal Kommune Økonomiudvalget

Relaterede dokumenter
Egedal Kommune Kommunalbestyrelsen

Det nye rådhus/sundhedscenter

Budgetforslag SOLT

Kommuneplantillæg nr. 7 for Kommuneplanramme 2.2.E.31 Erhvervsområde med enkeltstående dagligvarebutik ved Odensevej/Langesøvej, Skallebølle

Dagsorden til møde i Teknik- og Miljøudvalget

Forslag til Lokalplan nr. 385 for erhvervsområde ved Lerbakken, Følle og Forslag til Kommuneplantillæg nr. 4 til Syddjurs Kommuneplan 2013

Indstilling. Lp 902, byggemodning og salg til erhverv i Skæring. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Arealudvikling Aarhus

Offentlig fremlæggelse af forslag til Lokalplan nr Dagligvarebutik ved Runevej, Tilst/Hasle samt Tillæg nr. 9 til Kommuneplan 2013.

Tillæg 1 til lokalplan nr. 315

Lokalplan 977, Boliger og Butik, Ceresbyen - Endelig

Kommuneplantillæg nr Tønder Kommuneplan Gårdbiogasanlæg ved Storde 1, Bredebro

Behandling af høringssvar og emner fra borgermøde

Ophævelse af lokalplan. Ophævelse af del af lokalplan 104A for et erhvervsområde i Hvam FORSLAG

FORSLAG. Tillæg 43. Silkeborg Kommuneplan

Kommuneplantillæg nr Boligområde i Overmarken, Tommerup

Forslag til lokalplan nr ejendommen Søby Nørremarksvej 2

Brønderslev-Dronninglund Kommune. Sammenlægningsudvalget. Referat

Kortet viser med sort stiplet linje afgrænsningen af lokalplanområdet. Med rød streg vises den reviderede kommuneplanramme for Søsum.

Boligselskabet Friheden, afdeling Lille Friheden, opførelse af alment byggeri m.m. på Teatergrunden - skema C

Forslag til lokalplan Korrektur eksemplar

Kommuneplantillæg for boliger ved Griegsvej i Frejlev og Lokalplan , Boliger, Griegsvej, Frejlev (2. forelæggelse).

Fornyet høring. Debatoplæg. Glostrup Kommune Maj Forhøring Ændring af boligområdet ved Østbrovej 14 og Kirkebjerg Allé 3

Lokalplan 1068, Boligområde ved Åbyvej 77 og Lokesvej 5 i Åbyhøj - Endelig

Resumé. Behandling af bemærkning og indsigelser til lokalplan 580 for erhvervsareal Trekroner Syd

1. at skema A for de ældreegnede almene familieboliger og fælleshuset godkendes,

Tillæg nr. 18 til Kommuneplan for et boligområde ved Kallundmose i Gødvad

Sammenfattende redegørelse. Miljøvurdering af forslag til Lokalplan 1104 for Lille Dalby Bakker med tilhørende kommuneplantillæg 20

Kommuneplan for Odense Kommune. Tillæg nr. 11

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 2. maj Århus Kommune

Lokalplan 967, Boliger og butikker, Risskov - Endelig

Udbud og ændring i levering af hjælp til tøjvask - beslutning

Boligselskabet Sct. Jørgen - ansøgning om tilsagn til opførelse af 3. etape af kollegiet Camp Logos på Viborg Kaserne (skema A) - Viborg Kommune

Indstilling. Om- og tilbygning af Statsbos plejehjem Kløvervangen til 69 moderne plejeboliger. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. 36 plejeboliger m.m. i Hasle anlægsbevilling til gennemførelse af byggeri. Til Århus Byråd via Magistraten.

By- og Landskabsudvalget indstiller, at byrådet godkender ovennævnte planer endeligt.

Tillæg nr. 38 til Herning Kommuneplan

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET FOR NORDFYNS KOMMUNE

Indstilling. Byggemodning af område til boliger i Brabrand. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Sundhed og Omsorg

Transkript:

Egedal Kommune Økonomiudvalget Den 22.02.2012, kl. 17:00 i Kommunalbestyrelsessalen Referat Willy Eliasen (formand) Jens Jørgen Nygaard Karsten Søndergaard Ib Sørensen Peter Hansen Egil Møller Svend Kjærgaard Jensen Medlemmer Esben Vognsen Jensen Rikke Mortensen Jens Jørgen Nygaard Afbud/fraværende

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 1 Indholdsfortegnelse 1. Godkendelse af dagsorden... 2 2. Nyt rådhus og sundhedscenter... 3 3. Oversigt over likviditet pr. 31/1 2012... 9 4. Resultat af kapitalforvaltning - SOLT pr. 31/12 2011... 11 5. Bevillingssag - oprensning af olieforurening... 13 6. Ansøgning om fritagelse for ejendomsskat og dækningsafgift for Egedal Vandforsyning A/S... 15 7. Ansøgning om godkendelse af låneoptagelse til udskiftning af tag - Stenløse-Ølstykke Boligforening, afd. Stengården II, afd. 16... 17 8. Ansøgning om godkendelse af Skema B - byggeskaderenovering - Stenløse-Ølstykke boligforening afd. Halkærgård... 19 9. Anlægsregnskab - Kvalitetsfondsprojekt - opretning og bevaring af bygningerne på Græstedgård - projekt 533-001... 21 10. Temadrøftelse på sygedagpengeområdet... 23 11. Ramme- og lokalplan 20 og Kommuneplantillæg 7 - endelig vedtagelse... 27 12. Lokalplan 19 Veksø Lokalcenter - endelig vedtagelse... 32 13. Godkendelse af udbygningsaftale - lokalplan 19... 34 14. Belysningsplan - godkendelse... 36 15. Udendørsbelysning - fremtidig drift... 39 16. Trafiksikkerhedsplan - endelig godkendelse... 43 17. Kommunen som partner af GATE 21 - godkendelse... 45 18. Udbud af Specialkørsel... 47 19. Fastsættelse af driftsorienterede tilsyn tilsynstakst... 50 20. Seniorrådets årsberetning for 2011... 52 21. Kommunalbestyrelsens kursusmidler - Regulativ for kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kurser og studieture... 54 22. Lukket sag - Salg af ejendommen Smørumnedrevej 11, Smørum... 56 23. Lukket sag - Meddelelser... 57 Underskriftsside... 58

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 2 1. Godkendelse af dagsorden Acadresag nr. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Godkendt. Egil Møller (O) deltog kun i behandlingen af pkt. 1. og 2.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 3 2. Nyt rådhus og sundhedscenter Acadresag nr. 12/3272 Beslutningstema Der skal tages stilling til udbud af nyt rådhus og sundhedscenter. Indstilling Administrationen indstiller, 1. at byggeprogrammet for rådhus (model A) samt sundhedscenter (model 1) godkendes 2. at byggeriet af rådhus og sundhedscenter udbydes med en samlet udbudssum på 264 mio. kr. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales med 5 stemmer. Imod stemte 3: Esben Vognsen Jensen (C), Rikke Mortensen (B) og Svend Kjærgaard (I). Svend Kjærgaard anbefaler rådhusmodel D og sundhedscentermodel 1. Esben Vognsen Jensen anbefaler et sundhedscenter, der er 400 m2 mindre end model 1. 1 var fraværende: Jens Jørgen Nygaard (C). Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen traf den 16. juni 2010 principbeslutning om opførelse af et nyt rådhus samt om at igangsætte undersøgelse af mulighederne for finansiering. Derudover blev det besluttet: At finansieringen af et nyt rådhus i udgangspunktet ikke må påvirke kommunens driftsbudget At der skal være en neutral påvirkning af kommunens likviditet set over finansieringsperioden På Kommunalbestyrelsesmødet den 26. januar 2011 besluttedes endvidere, at et sundhedscenter og et plejecenter bør etableres tæt ved et nyt rådhus. Den 15. juni 2011 vedtog Økonomiudvalget at udbyde nyt rådhus i totalentreprisekonkurrence med option på samtidig opførelse af et sundhedscenter. Entreprisen udbydes i indbudt licitation til fem prækvalificerede byggekonsortier. Formålet med at bygge det nye rådhus og sundhedscenter er at skabe et hjemsted for en fremtidsrettet organisation, der:

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 4 Effektivt kan yde sammenhængende serviceforløb til borgerne Præges af tværfaglig virksomhed og innovation Byggeprogrammet skal skabe grundlag for, at de bydende konsortier kan afgive bud på et bygningsværk, der fremmer denne effektive organisation ved at samle de nuværende administrationssteder og sundhedsydelser i ét hus tæt på kollektiv trafik. Rådhus Administrationen omfatter i dag ca. 490 arbejdspladser fordelt på 8 adresser, og det samlede nuværende arealforbrug er ca. 15.600 m2. En gennemgribende nødvendig renovering af Ølstykke og Smørum rådhuse er beregnet til 80 mio. kr. I byggeprogrammet er der plads til ca. 470 arbejdspladser på det nye rådhus. Det nuværende antal arbejdspladser på 490 er reduceret med 20, da finansieringen bl.a. indeholder en effektivisering på minimum 20 stillinger over 5 år. (Bilag 1-4) Det samlede arealforbrug i det nye rådhus vil være ca. 14.100 m2 inkl. fælles reception, mødelokaler og kantine med sundhedscenteret. Byggeomkostningerne anslås at udgøre 218 mio. kr. Hertil skal lægges bygherreomkostninger på anslået 48 mio. kr. til inventar, flytning mv. I alt et totalbudget på 266 mio. kr. (Bilag 5) Der er i budgettet afsat 210 mio. kr. til byggeomkostninger. Dette beløb baseres på Ernst & Youngs regneeksempel, jf. notat af 02.06.2010, baseret på 400 arbejdspladser og nu forældede energieffektiviseringskrav. (Bilag 7) Korrigeres for disse to forhold, indexreguleres for prisstigninger samt tillægges en forsigtigt estimeret bygherreleverance nås et totalbudget på ca. 297 mio. kr. (Bilag 6) Kommunalbestyrelsen har forudsat, at den samlede anskaffelsessum skal tilbagebetales indenfor budgettet for drift af administrationsbygninger og administrationen. Den samlede anskaffelsessum kan finansieres via SOLT-depotet eller låneoptagelse. I kommunens budget er tilbagebetalingen af 210 mio. kr. indarbejdet på følgende måde: Transportbesparelse på 0,5 mio. kr. pr. år i 25 år Energieffektiviseringer på 1,2 mio. kr. pr. år i 25 år Personaleeffektiviseringer på 1% pr. år (årlige reduktioner de første 5 år og fastholdelse heraf de resterende 20 år) svarende til 20 stillinger Der er ikke budgetteret med indtægter ved salg af ledige rådhuse/administrationsbygninger.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 5 Den anbefalede model A indeholder 470 arbejdspladser, en fleksibel mødesal og mulighed for at samle 500 personer, og modellen opfylder energikravene i Bygningsreglement 2020. Totalbudgettet er 266 mio. kr., inkl. inventar og flytteomkostninger. En samlet anskaffelsessum på 266 mio. kr. kan tilbagebetales ved at øge personaleeffektiviseringen til 1,4% pr. år (årlige reduktioner de første 5 år og fastholdelse heraf de resterende 20 år) svarende til 28 stillinger (ved en gennemsnitlig personaleomkostning på 350.000 kr.). Model A vurderes at være en fremtidssikret og fleksibel ramme for en effektiv organisation, og byggeriet lever op til de fremtidige energikrav i Bygningsreglement 2020. De følgende 3 modeller er alternativer, der er længere væk fra disse mål. (Bilag 8) Model B 430 arbejdspladser, inkl. fleksibel mødesal, mulighed for at samle 500 personer. Totalbudget: 251 mio. kr. Model C 430 arbejdspladser, excl. fleksibel mødesal, mulighed for at samle 400 personer, reduktion i mødefaciliteter i kontorområder. Totalbudget: 245 mio. kr. Model D 400 arbejdspladser, excl. fleksibel mødesal, mulighed for at samle 400 personer, reduktion i mødefaciliteter i kontorområder. Totalbudget: 234 mio. kr. Beløbene er inkl. inventar og flytteomkostninger. Sundhedscenter Kommunalbestyrelsen besluttede i mødet den 26. januar 2011, at et sundhedscenter og et plejecenter med 40 boliger med mulighed for udvidelse placeres samlet og med fælles midlertidige boliger til aflastning og rehabilitering i "Egedal Byudviklingsområde", samt at disse byggerier anbefales etableret tæt ved et nyt rådhus. Kommunalbestyrelsen besluttede i mødet den 30. marts 2011, at bede Social- og Sundhedsudvalget om at arbejde videre med planlægning af et nyt sundhedscenter, 20 midlertidige boliger og et plejecenter med 40 boliger. Social- og Sundhedsudvalget besluttede i mødet den 25. januar 2012 at anbefale, at der skal bygges et sundhedscenter med: Træningsfaciliteter af ca. samme størrelse som i dag 20 midlertidige boliger, der samler de 15, som kommunen har i dag, og udvider med 5 ekstra Base for sygepleje og vagthold

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 6 Sygepleje- og misbrugsklinik Vagt- og depotfaciliteter for et plejecenter (finansieret af anlægsbudget til plejecenter). Dette begrundes med, at der kan opnås anseelige driftsbesparelser ved at samle plejecenter og midlertidige boliger. Ovenstående er model 1, med et totalbudget på 90 mio. kr. Sundhedscenteret er en nødvendig investering for at kunne dække behovene hos den stærkt stigende andel af ældre i kommunen. I Egedal Kommune vokser antallet af over 65 årige fra at udgøre 15% af befolkningen i dag til 20% om 10 år, hvilket er Danmarks største stigning. I model 1 optimeres driften af træning, rehabilitering, midlertidige boliger, hjemmesygepleje og vagtberedskab. Centeret vil give de bedste muligheder for at dække behovene hos den stærkt stigende ældrebefolkning samt give de bedste rammer for sundhedsfremme og forebyggelse til kommunens borgere ved: Synligt sundhedsfokus fra kommunen Nemt tilgængelig vejledning og hjælp Kvalificerede tilbud om træning og rehabilitering Dette vil forebygge en stærk stigning i udgifterne til sygepleje, hjemmepleje og plejeboliger til de borgere, der ikke længere kan klare sig selv, og derved vil serviceniveauet på disse områder kunne fastholdes. Det samlede arealforbrug i sundhedscenteret vil være ca. 4.500 m2. excl. fælles reception, mødelokaler og kantine med rådhuset. Byggeomkostninger anslås til 75,5 mio. kr. Der er i budgettet afsat 55 mio. kr. til byggeomkostninger. Hertil kommer bygherreudgifter på anslået 14,5 mio. kr. til inventar, flytning mv., der ikke er afsat i budgettet. I alt et totalbudget på 90 mio. kr. De to følgende modeller er alternativer, der ikke opfylder Social- og Sundhedsudvalgets anbefaling fra 25. januar 2012. Model 2 Træningsfaciliteter som i dag, 10 midlertidige boliger, base for sygepleje og vagthold, sygepleje-/misbrugsklinik, vagt og depot for plejecenter. Totalbudget: 80 mio. kr. Model 3 Træningsfaciliteter er 150 m2 mindre end i dag, 10 midlertidige boliger, vagt og depot for plejecenter. Totalbudget: 70 mio. kr. Hvis de tidligere nævnte funktioner i sundhedscenteret fordeles på flere adresser, vil det give væsentlig øgede driftsudgifter på minimum 2 mio. kr. pr. år. Hertil kommer huslejeudgifter på ca. 1,2 mio. kr. til de funktioner, der ikke flyttes med. Reduceres disse funktioner, vil det endvidere påvirke mulighederne for at forebygge, at borgene får behov for hjælp, pleje og i sidste ende en plejebolig.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 7 Forskellen mellem de i budgettet afsatte 55 mio. kr. og de 90 mio. kr., som model 1 koster, skyldes en række ændrede behov og krav i forhold til det oprindelige udgangspunkt. Øget behov for træningsfaciliteter Øget behov for midlertidige boliger Øgede krav til energieffektiviseringer Integration af plejecenterets servicearealer i sundhedscenteret Der er i budget 2012-2015 afsat 27,4 mio. kr. i hhv. 2012 og 2013, dvs. i alt 54,8 mio. kr. (2012-priser) til sundhedscenter. Hertil kommer, at der i budgettet er afsat 13,7 mio. kr. til kommunens andel af plejeboliger (servicearealer), som planlægges opført af et alment boligselskab i tilknytning til sundhedscenteret. Heraf kan 8 mio. kr. lægges i sundhedscenteret (fælles faciliteter til vagt, ledelse og depot) - (Bilag 9). I forhold til det forventede totalbudget på 90 mio. kr. mangler der således budgetmæssig finansiering på 27 mio. kr. Et lån på 27 mio. kr. med en fast rente på 3,15 procent kan tilbagebetales med en ydelse på ca. 1,6 mio. kr. pr. år i 25 år. Udgiften hertil kan finansieres af driftsbesparelser på 2 mio. kr. som følge af optimering ved fælles drift, vagtordninger, samling af træningsfaciliteter mm. (Bilag 9). Hertil kommer besparelsen på husleje i andre faciliteter. Finansiering Med vedtagelsen af budget 2012, er der afsat 210 mio. kr. til byggeomkostninger til rådhuset. Der er indarbejdet fuldt kompenserende besparelser over 25 år. Budgetteringen er baseret på en business case dateret 02.06.2010, som er udarbejdet af Ernst & Young. Der skal gives tillægsbevilling til anlæg på 56 mio. kr. Der skal gives årlig negativ tillægsbevilling til drift i de første 5 år på 0,6 mio. kr. svarende til 1. år: 0,6 mio. kr., 2. år: 1,2 mio. kr., 3. år: 1,8 mio. kr., 4. år: 2,4 mio. kr., 5. og følgende år: 3 mio. kr. Til sundhedscenteret er der afsat 55 mio. kr. Dette beløb er oprindeligt afsat i budgettet i 2008, hvor der ikke forelå et byggeprogram. Der overføres 8 mio. kr. fra plejecenterets bevilling til sundhedscenteret. Sundhedscenteret finansieres af de i budgettet afsatte rådighedsbeløb, i alt 63 mio. kr. Den resterende del af anlægsudgiften lånefinansieres, i alt 27 mio. kr. med et 25-årigt lån, der tilbagebetales over 25 år med effektiviseringsgevinsterne ved samdrift af vagt, ledelse og depot med plejecenteret.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 8 Der skal gives en tillægsbevilling til anlæg på 27 mio. kr. Der skal gives en tillægsbevilling til låneoptagelse på 27 mio. kr. over 25 år. Der skal gives en årlig negativ tillægsbevilling til drift på 1,6 mio. kr. Administrationen anbefaler, at der tages stilling til de bevillingsmæssige forhold, når licitationen har været afholdt. Kompetence til afgørelse Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen Der henvises i øvrigt til Egedal Kommunes hjemmeside, hvor der kan læses mere om nyt rådhus og sundhedscenter. Klik på følgende link: http://www.egedalkommune.dk/om-kommunen/nyt-raadhus-ogsundhedscenter Bilag 1 Åben Bilag 1- Byggeprogram Del 1 17.02.2012 21815/12 2 Åben Bilag 2 - Byggeprogram Del 2 17.02.2012 21816/12 3 Åben Bilag 3 - Rumoversigt Rådhus 17.02.2012 21817/12 Bilag 4 - Rumoversigt Sundhedscenter 4 Åben 17.02.2012 21818/12 Bilag 5 - Egedal Kommune. Nyt rådhus og sundhedscenter. Økonomisk oversigt. 17.02.2012 5 Åben 21807/12 Bilag 6 - Notat vedr. økonomi for rådhus 6 Åben 24.01.2012 rev. 15.02.2012 21808/12 Bilag 7 - Notat fra Ernst & Young vedr. business 7 Åben case for nyt rådhus 02.06.2010 21809/12 8 Åben Bilag 8 - Niveauoversigt for rådhus 16.02.2012 21810/12 Bilag 9 - Notat om nyt Sundhedscenter 9 Åben 16.02.2012 21811/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 9 3. Oversigt over likviditet pr. 31/1 2012 Acadresag nr. 10/2508 Beslutningstema Orientering om udviklingen i den likvide beholdning Indstilling Administrationen indstiller, at orienteringen tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Taget til efterretning. Sagsfremstilling Likviditet Vedlagte oversigt over likviditeten, viser udviklingen over 12 måneder i 2008-2012 (kassekreditreglen). Gennemsnittet for de seneste 12 måneder (januar 2011 januar 2012) er opgjort til 136,5 mio. kr., hvilket er en stigning på næsten 40 mio. kr. i forhold til den gennemsnitlige likviditet i januar 2011. Stigningen kan bl.a. tilskrives gennemførelse af genopretningsplaner for både 2010 og 2011. Den gennemsnitlige beholdning for januar 2012 er opgjort til 189,5 mio. kr., mens den faktiske kassebeholdning den 31. januar 2012 er opgjort til 136,1 mio. kr. Den bogførte primo kassebeholdning for 2012 var 41,3 mio. kr. Beholdningen pr. 31. januar 2012 er udtryk for, hvor mange midler der er i banken på et givet tidspunkt, og dermed ikke for en regnskabsmæssig opgørelse af kassebeholdningen. Driftsforbrug Der medsendes ikke en opgørelse over driftsforbruget pr. 31/1, idet ombrydningen af budget 2012 til den nye organisation endnu ikke på nuværende tidspunkt er helt færdig. Kompetence til afgørelse Økonomiudvalget

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 10 Bilag 1 Åben Likviditet 31/1 2012 15760/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 11 4. Resultat af kapitalforvaltning - SOLT pr. 31/12 2011 Acadresag nr. 07/23089 Beslutningstema Orientering af Økonomiudvalget om resultatet af SOLT efter udgangen af 4. kvartal 2011. Indstilling Administrationen indstiller, at resultatet for 4. kvartal 2011 og årsresultatet for SOLT tages til efterretning. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Taget til efterretning. Sagsfremstilling Egedal Kommune har et Sale and lease back arrangement, hvor skolerne i Ølstykke og Stenløse samt Stenløse Rådhus blev solgt til et leasingselskab for 582 mio. kr. I forbindelse med arrangementet blev der foretaget renovering af bygningerne og bygget en ny skole således, at den samlede leasinggæld udgjorde 1.038 mio. kr. Salgsindtægten er placeret hos en række kapitalforvaltere, som skal sikre optimale afkast. Leasingydelsen er fastsat ud fra den officielle 3 mdr. Cibor rente. De fire kapitalforvaltere, Danske Capital, Gudme Raaschou, Nordea Markets og Sirius forvalter Egedal Kommunes samlede deponerede midler vedrørende SOLT-projektet i alt 750,5 mio. kr. primo 2011. Kommunalbestyrelsen har tidligere besluttet at SOLT kører som et lukket system, hvor afkastet af de deponerede midler og et årligt kontant indskud skal finansiere de løbende leasingydelser samt skabe det finansielle grundlag for at indfri leasingkontrakterne ved udløb. Mer/mindreafkast når året er gået, vil ikke få indflydelse på kommunens kassebeholdning, men udelukkende påvirke SOLTdepotet i positiv eller negativ retning. Resultatet for 4. kvartal er et afkast på 19,4 mio. kr. jf. bilag. Det samlede afkast for 2011 bliver herefter 31,4 mio. kr. svarende til en forrentning på ca. 4,2 %.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 12 Der har i 2011 været samlede udgifter til leasing, SWAP og omkostninger for 28,4 mio. kr. Dette resulterer i et nettoresultat for 2011 på 3,0 mio. kr. (31,4 28,4) Hertil kommer direkte indbetaling på 18,2 mio. kr. (jf. bilag) Der har således i 2011 været en samlet tilvækst til depotet på 21,2 mio. kr. og beholdningen udgør ved udgangen af 2011 udgør 771,7 mio. kr. På baggrund at den uro der har været på de finansielle markeder i 2011, må resultatet betragtes som tilfredsstillende. Kompetence til afgørelse Økonomiudvalget Bilag 1 Åben Resultat af kapitalforvaltning 2011 II 19311/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 13 5. Bevillingssag - oprensning af olieforurening Acadresag nr. 07/23540 Beslutningstema Der skal tages stilling til afsættelse af rådighedsbeløb (tillægsbevilling) til oprensning af olieforurening på Ganløseparken nr. 18 og nr. 20, samt til anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb). Indstilling Administrationen indstiller, at: 1. der gives en tillægsbevilling til rådighedsbeløb til oprensning af olieforureningen på Ganløseparken nr. 18 og nr. 20 på 2,23 mio. kr. 2. der gives en anlægsbevilling (frigivelse af rådighedsbeløb) på 2,23 mio. kr. og at anlægsbevillingen finansiers af kassebeholdningen. Beslutning i Teknik og miljøudvalget den 08-02-2012 Indstillingen anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling På den private ejendom Ganløseparken nr. 18 blev der i 2002 konstateret en større olieforurening fra ejendommens olietankanlæg. Tidligere Stenløse Kommune gav påbud efter jordforureningslovens 48, stk. 1 om undersøgelse og oprensning. Olieforureningen blev delvist oprenset af ingeniørfirmaet Cowi. Der blev efterladt en restforurening på omkring 1500 kg olie i jorden. Restforureningens risiko for miljø og sundhed undersøges og Egedal Kommune indskærper, at forureningen skal endelig afgrænses og at der skal udarbejdes forslag til videre oprensning. Efter indskærpelse fra Egedal Kommune har kommunen i december 2010 modtaget rapport om afgrænsning af forurening. Restforureningen ligger kun 6 meter over et sårbart grundvandsmagasin og restforureningen breder sig ind over både ejendommen Ganløseparken nr. 18 og nr. 20, Ganløse.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 14 Da restforureningen udgør en risiko for grundvandet, er kommunen forpligtet efter 48 til at give påbud om oprensning. Denne oprensning forventes at beløbe sig til i alt 3,83 mio. kr. Da forureningssagen er omfattet af den lovbestemte forsikringsordning, fastsat i 49 i jordforureningsloven, skal kommunen dække de udgifter til opfyldelse af påbuddet, der overstiger 1,6 mio. kr. Dette betyder, at kommunen får en udgift på 2,23 mio. kr. Finansiering Beslutningen medfører en udgift på 2,23 mio. kr. ekskl. moms, som finansieres af kassebeholdningen, idet der ikke er afsat budgetmidler til olieforureningssager. Kompetence til afgørelse Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 15 6. Ansøgning om fritagelse for ejendomsskat og dækningsafgift for Egedal Vandforsyning A/S Acadresag nr. 12/1324 Beslutningstema Der skal tages stilling til ansøgning om fritagelse for ejendomsskat og dækningsafgift for Egedal Vandforsyning A/S. Indstilling Administrationen indstiller, at Egedal Vandforsyning A/S fritages betaling af ejendomsskat og dækningsbidrag, således selskabet er ligestillet med de private vandværker. Beslutning i Planudvalget den 09-02-2012 Anbefalet Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales, idet mindre indtægten på kr. 94.592 finansieres af kassebeholdningen i 2012 og overslagsårene. Sagsfremstilling Efter selskabsdannelsen i 2009 af den kommunale vandforsyningsvirksomhed er fritagelsen for betaling af ejendomsskat og dækningsafgift blevet ophævet. Egedal Vandforsyning A/S er efterfølgende pålagt ejendomsskat og dækningsafgift for 2011 og 2012. Jf. lov om kommunal ejendomsskat 8 stk. 1 d kan Kommunalbestyrelsen give hel - eller delvis fritagelse for grundskyld til gas-, vandog fjernevarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter bortset fra normal forretning af en eventuel indskudskapital ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål. Jf. 23 stk. 2 kan Kommunalbestyrelsen helt eller delvist fritage en ejendom for dækningsafgift. Alle de private vandværker er fritaget for ejendomsskat og dækningsafgift. Ejendommene anvendes udelukkende i driften af vandværket enten i form af selve vandværket med tilhørende mandskabs- og admini-

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 16 strationsfaciliteter eller i form af kildepladser, hvorfra selskabets råvand indvindes. Selskabet er underlagt reglerne i vandsektorloven, der i praksis er ensbetydende med, at selskabet kun kan oppebære indtægter, der dækker selskabets omkostninger til drift og investeringer. Fritagelsen betyder en mindre indtægt i kommunen på kr. 94.591,58. Det kan oplyses, at Frederikssund Kommune har fritaget alle forsyningsanlæg for ejendomsskat og dækningsafgift for at ligestille forsyningen og de private værker. Kompetence til afgørelse Planudvalg, Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelsen Bilag 1 Åben Fritagelse for for ejendomsskat og dækningsafgift 7621/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 17 7. Ansøgning om godkendelse af låneoptagelse til udskiftning af tag - Stenløse-Ølstykke Boligforening, afd. Stengården II, afd. 16 Acadresag nr. 12/890 Beslutningstema Der skal tages stilling til godkendelse af optagelse af kreditforeningslån i Stenløse-Ølstykke Boligforening, afd. Stengården II, afd. 16. Indstilling Administrationen indstiller, at optagelse af kreditforeningslån til udskiftning af tage godkendes. Beslutning i Planudvalget den 09-02-2012 Anbefalet Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling Beboerne har på afdelingmøde den 3. oktober 2011 vedtaget at udskifte tagene. Stengården II, afd. 16, er opført i 1987-1989 og består af 104 rækkehuse i et plan. Afdelingens tagbelægning er udført i bølgeeternit fra den tidligere generation af asbestfrie eternitplader. Ud fra tilstandsvurderingen, foretaget af en ekstern rådgiver i april 2010, kan der konstateres væsentlige problemer med tagpladerne. Pladerne smuldrer i kanterne, der er løse rygninger samt revner og krakeleringer. Skaderne er typiske for eternitplader, som er produceret i perioden 1984-88, da produktionsomstilling af forbudte asbestcementplader til nye asbestfrie plader medførte materialeproblemer. Følgende budget er anvendt som grundlag for udskiftning af tagene: Håndværkerudgifter inkl. evt. honorar til tekniker Omkostninger: Kr. 10.779.658 Byggesagshonorar Kr. 341.000 Gebyr/Byggetilladelse Kr. 797.200 Diverse, forsikring, ef- Kr. 353.500 Kr. 1.491.700

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 18 tersyn m.v. Anskaffelsessum i alt Kr. 12.271.358 Finansiering 30 årigt annuitetslån på kr. 12.271.358 Afdelingen besluttede på et afdelingsmøde den 20. september 2010, at øge henlæggelserne til en fremtidig tagudskiftning fra kr. 500.000 til kr. 800.000 fra 2012 og frem. Det var planlagt at udskifte tagene løbende, men det har vist sig, at en samlet udskiftning kan finansieres med et 30-årigt annuitetslån med en årlig ydelse på kr. 797.638. Huslejeforhøjelsen til finansiering af projektet er derfor vedtaget i budgettet for 2012. Der er budgetteret med en huslejestigning på 11, 55 kr. pr. måned for 1 rums lejligheder og op til 37,95 kr. pr. måned for 4 rums lejligheder. Finansiering Det forventes ikke, at der skal stilles kommunal garanti for lånet. Borgerinddragelse Beboerne har på et afdelingsmøde den 3. oktober 2011 vedtaget at udskifte ejendommens tage. Kompetence til afgørelse Planudvalget - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen Bilag 1 Åben Stengården - tagudstykning 4927/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 19 8. Ansøgning om godkendelse af Skema B - byggeskaderenovering - Stenløse-Ølstykke boligforening afd. Halkærgård Acadresag nr. 10/14888 Beslutningstema Der skal tages stilling til godkendelse af skema B til byggeskaderenovering af Stenløse-Ølstykke boligforenings afdeling Halkærgård samt at låneoptagelsen til finansiering godkendes. Indstilling Administrationen foreslår at: 1. skema B godkendes og 2. der stilles garanti for låneoptagelse Beslutning i Planudvalget den 09-02-2012 Anbefalet Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling KAB har på vegne af Stenløse Ølstykke Boligforening fremsendt skema B ansøgning vedrørende byggeskader stabilitetssvigt og manglende vådrumssikring i baderum - til godkendelse. Det drejer sig om boligforeningens afdeling Halkærgård. Der er afholdt licitation den 28. oktober 2011 med deltagelse af 5 entreprenører. Lavestbydende var SB-entreprise A/S med et tilbud på kr. 2.519.989. Af tilbuddet fremgår, at der skal udføres renovering af 16 baderum. Det er efterfølgende konstateret, at et af de tidligere renoverede baderum kun er beskedent renoveret, og at der ikke er etableret nødvendig vådrumssikring. Derfor er tilbuddet fra SB-entreprise korrigeret, så der i alt foretages renovering i 17 af de 18 boliger. Der er dog fortsat en mindreudgift på kr. 186.071.- i forhold til skema A, der blev godkendt af kommunalbestyrelsen den 29. september 2010.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 20 Licitationsresultatet er indarbejdet i skema B-ansøgningen. Den samlede anlægsudgift andrager i alt kr. 3.900.107,-. Renoveringen er opdelt i en støttet og en ustøttet del. Byggeskadedelen finansieres med LBF-støttet lån på 3.262.863,- kr. Den ustøttede del finansieres ved optagelse af lån på kr. 637.244,- Den samlede årlige ydelse på lånet svarer til 131 kr./m² pr. år, og denne stigning blev godkendt ved skema A. Kompetence til afgørelse Planudvalget - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 21 9. Anlægsregnskab - Kvalitetsfondsprojekt - opretning og bevaring af bygningerne på Græstedgård - projekt 533-001 Acadresag nr. 11/22510 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen skal godkende anlægsregnskab for Kvalitetsfondsprojektet opretning og bevaring af bygningerne på Græstedgård projekt 533-001 Indstilling Administrationen indstiller, at anlægsregnskabet for Kvalitetsfondsprojekt - opretning og bevaring af bygningerne på Græstedgård projekt 533-001 godkendes. Beslutning i Planudvalget den 01-12-2011 Anbefalet, idet regnskabet opfattes som regnskab for en del af projektet opretning og bevaring af bygningerne på Græstedgård. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen bevilligede 16. juni 2010 anlægsbevilling på 4,944 mio. kr. til renovering af hovedhuset på Græstedgård. Arbejdet er nu afsluttet, og regnskabet viser et mindreforbrug på 2.000 kr. Beløb i 1.000 Bemærkninger kr. Anlægsbevilling den 16-06- 2010 4.944 Rådighedsbeløb 4.944 Forbrug udgifter 4.942 Mindreforbrug 2 Forbrugspct. 99,96 Der er til projektet optaget lån på 3,1 mio. kr. i 2010.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 22 Kompetence til afgørelse Planudvalget Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 23 10. Temadrøftelse på sygedagpengeområdet Acadresag nr. 12/1679 Beslutningstema Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget skal drøfte redegørelsen på Sygedagpengeteamets ansvarsområde og tage stilling til finansiering af fastholdelseskonsulent på sygedagpengeområdet. Indstilling At udvalget tager redegørelsen til efterretning og tager stilling til finansiering af en opnormering som fastholdelseskonsulent. Beslutning i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg den 06-02- 2012 Redegørelsen taget til efterretning. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler opnormeringen i Jobcenteret. Sagen videresendes til Økonomiudvalget, hvor konsekvenserne af opnormeringen forsøges beskrevet. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales, at de 337.500 kr. i 2012 finansieres af kassebeholdningen og at udgiften på 450.000 kr. i overslagsårene 2013 og frem indarbejdes i budget 2013-16. Sagsfremstilling Der er gennemsnitlig ca. 400 borgere ved månedens begyndelse, der er sygemeldte. Ca. 2/3 er sygemeldte lønmodtagere og ca. 1/3 er sygemeldte ledige. Der er kun en lille gruppe, der er selvstændige. I perioden den 1.10.2011 31.12.2011 kom der i alt 208 nye sygemeldte borgere. I samme periode er der afsluttet 217 sager. Der er et meget stort flow af sygemeldte borgere, hvorfor det er vanskeligt præcist at lave status på området. Den 1.1.2011 var der 70 borgere, der havde været sygemeldt over 52 uger. Den 1.1.2012 er der 50 borgere, der er sygemeldte over 52 uger. I forbindelse med regeringens refusionsomlægning ved årsskiftet 2010/2011, var det naturligt at se på hvilken indsats, der kunne give mening for de sygemeldte borgere i Egedal Kommune Jobcentret.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 24 Da hovedparten af de sygemeldte borgere er lønmodtagere har der således i 2011 været fokus på fastholdelse af sygemeldte borgere på arbejdspladsen samt tilbagevenden til eksisterende arbejde, helt eller delvist. Den 1.1.2011 var 20 % af de sygemeldte borgere delvist i arbejde. Den 1.1.2012 var 30 % af de sygemeldte lønmodtagere delvist i arbejde. Der er også på sygedagpengeområdet fokus på de unge mellem 18 30 år. Den 1.1.2012 var der 29 unge under 30 år på sygedagpenge. 25 af dem er lønmodtagere og alle har en uddannelse og hovedparten af dem er delvist i arbejde. De 4 sidste er ledige. I samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd blev der ansat en fastholdelseskonsulent i Sygedagpengeteamet den 1.4.2011, for en 1 årig periode. Til en begyndelse blev der udarbejdet materiale til virksomheder, de sygemeldte borgere og de praktiserende læger, der gør opmærksom på fastholdelseskonsulentens rolle og arbejde i Jobcentret. Der har endvidere været pressedækning i Lokalavisen og Frederiksborg Amts Avis. Fastholdelseskonsulentens arbejde er endvidere ved at blive implementeret i teamet. Det blev også året, hvor der blev etableret samarbejde med de praktiserende læger. Jobcentret tog i efteråret 2011 initiativ til at indkalde de praktiserende læger til et samarbejdsmøde. Der var en oplægsholder udefra, der fortalte om erfaringerne med at få borgere med depression og stress tilbage på arbejdsmarkedet. Efterfølgende var der flere workshops, hvor de praktiserende læger og Jobcentret kunne drøfte gensidige forventninger til det fremadrettede samarbejde. Der blev udarbejdet en hensigtserklæring, der er grundlag for det videre samarbejde. Der mødte 17 læger op til mødet, og der er efterfølgende modtaget positive tilkendegivelser om et godt initiativ. Samarbejdsmødet blev afholdt i samarbejde med Det lokale Beskæftigelsesråd. Der har i samarbejde med de øvrige teams været fokus på den virksomhedsrettede indsats. Strategien for den virksomhedsrettede indsats tager afsæt i, at det er Jobcentrets hovedopgave at få ledige tilbage i job. Jobcentret har i 2011 styrket den virksomhedsrettede indsats for alle målgrupper. Dette har medført et bredere og mere professionelt samarbejde med virksomhederne. Jobcentret har haft fokus på, at jobbene skal være synlige indenfor områder med mangel på arbejdskraft med fokus på følgende kerneopgaver: Placering, Fastholdelse og Rekruttering. Jobcentret har endvidere arbejdet målrettet på at skabe og forstærke samarbejdsrelationerne mellem virksomhederne og Jobcentret. Der er bl.a. etableret Virksomhedscentre, Samarbejdsaftaler i form af individuelle jobpakker og Professionaliserede Partnerskabsaftaler. De virksomhedsrettede initiativer fortsætter i 2012.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 25 I 2012 vil der fortsat være fokus på forebyggelse og fastholdelse af sygemeldte borgere. Som tidligere nævnt er antallet af delvise raskmeldinger/sygemeldinger steget med 10 % fra 1.1.2011 1.1.2012. Som det også er nævnt er 2/3 af de sygemeldte borgere lønmodtagere. 10% af dem er ansat i Egedal Kommune. Det kunne være interessant ved styrkelsen af fastholdelsesindsatsen at have fokus på denne målgruppe i 2012. Der er ingen tvivl om, som tallene viser, at der med fokus på forebyggelse af sygefravær og fastholdelse af sygemeldte på arbejdspladsen er muligheder for at styrke området yderligere. Der ses her en mulighed for at omlægge den midlertidige stilling som fastholdelseskonsulent til en fast forankret stilling i Sygedagpengeteamet, og at der med en opnormering i en tilsvarende stilling kan sættes yderligere fokus på området. Der vil her være mulighed for at indgå i en tættere og hyppigere kontakt med arbejdsgivere på forebyggelsesog fastholdelsesområdet. I 2012 er der også planer om at styrke samarbejdet med Arbejdsmarkedsteamet i forhold til de forsikrede ledige, der bliver sygemeldte. Der vil være fokus på de sygemeldte ledige, der ofte sygemelder sig og har kortere eller længerevarende sygeperioder. Der vil også være fokus på de forsikrede ledige, der er ved at nå varighedsbegrænsningen for ledighedsperiode. Der er også i 2012 planer om at have fokus på et tættere samarbejde med A-kasserne, herunder eventuelt at lave samarbejdsaftale med 2 A-kasser, der har mange sygemeldte ledige. Aktuelt er de fleste sygemeldte ledige fra KRIFA. Det har således været et succesfuldt år på sygedagpengeområdet. Indsatsen for de sygemeldte borgere er omlagt. Der er etableret samarbejde med de praktiserende læger. Fastholdelsesområdet er godt i gang og ved at blive implementeret. Derudover er omorganiseringen i teamet den 1.2.2010 slået igennem og givet effekt, ligesom der har været stabilitet i teamet, personalemæssigt. Supplerende sagsfremstilling Erhvervs- og beskæftigelsesudvalget besluttede den 6. februar 2012, at anbefale en opnormering med en fastholdelseskonsulent i Jobcenteret. Videre besluttede at konsekvenserne af en opnormering skulle beskrives for Økonomicenteret. Konsekvenserne af en opnormering fremgår af vedhæftede dokument. En opnormering betyder en merudgift i 2012 på 337.500 kr. og vil i overslagsårene 2013 og frem andrage 450.000 kr.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 26 Administrationen oplyser, at der ikke kan anvises finansiering inden for budgettet, hvorfor de 337.500 i 2012 kr. i givet fald skal finansieres af kassebeholdningen og at udgiften på 450.000 kr. i overslagsårene 2013 og frem indgår i forhandlingerne om budget 2013-16. Finansiering Beslutningen medfører en ekstraudgift på 450.000 kr., som finansieres af kassebeholdningen. Kompetence til afgørelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Økonomiudvalget Kommunalbestyrelsen. Bilag 1 Åben Temadrøftelse på sygedagpengeområdet - Notat til Økonomiudvalgets møde den 22.02.2012 19196/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 27 11. Ramme- og lokalplan 20 og Kommuneplantillæg 7 - endelig vedtagelse Acadresag nr. 11/19328 Beslutningstema Der skal tages stilling til, om Ramme- og lokalplan 20 og Kommuneplantillæg 7 med ændringer kan vedtages endeligt. Indstilling Administrationen indstiller at: 1. Ramme- og lokalplan 20 for byudviklingsområdet ved Egedal Station og Kommuneplantillæg 7 med de indarbejdede ændringer vedtages endeligt og bekendtgøres efter planlovens bestemmelser og 2. administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser. Beslutning i Planudvalget den 12-01-2012 Pkt. 1 og 2 anbefalet og Pkt. 3 udvalget indstiller desuden, at bestemmelserne i 5.2 tilføjes at der i kvartersgader er afmærkede cykelarealer og at der i bygader er cykelstier, samt Pkt. 4. at der på kortbilag 7 markeres areal, hvor der må opsættes en skiltepylon. Beslutning i Økonomiudvalget den 18-01-2012 Udsættes. Beslutning i Planudvalget den 09-02-2012 Formanden foreslår vedr. pkt. 3, at administrationens supplerende forslag indarbejdes i lokalplanforslaget. Udvalget besluttede den 9.2.2012: For stemte 2, Ib Sørensen (A) og Ole B. Hovøre (V) og imod stemte 2 Finn Højgaard Mortensen og Niels Lindhardt Johansen (C) idet Planudvalgets beslutning af 12.1.2012 ønskes opretholdt.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 28 Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Planudvalgets indstilling, pkt. 1-2 og 4 anbefales. Indstillingens punkt 3 anbefales som indstillet i bilag 4, Ramme- og lokalplan 20. Vejprofiler i Byudviklingsområdet ved Egedal Station. Sagsfremstilling Ramme- og lokalplan 20 for byudviklingsområdet ved Egedal Station og Kommuneplantillæg 7 har været i 8 ugers høring i perioden 7. september 2011 til 3. november 2011. Høringssvar I høringsperioden er der indkommet 12 høringssvar, der primært omhandler temaer: Bygningshøjden En stor del af indsigelserne omhandler muligheden for at bygge i op til 6 etager og for et enkelt område en bygning på op til 40 meter. Det bliver fremført, at det er uforholdsmæssigt højt i forhold til den omkringliggende bebyggelse. Indsigelserne påpeger, at der vil blive indblik til boligbebyggelsens haver og vinduer, samt at udsigten til det åbne landskab vil blive begrænset. Byggefelter Indsigelse mod, at der udlægges bebyggelse på den vestlige side af banen, fordi det kommer tæt på boligområdet, samt forslag om, at flytte al bebyggelse i delområde F over på den østlige side af hovedgaden. Byggelinjer Der bliver stillet forslag om, at der fastsættes en byggelinje mod Hyrdeleddet, så det sikres, at der ikke bygges for tæt op ad de eksisterende ejendomme, samt at de tinglyste byggelinjer på Frederikssundsvej indarbejdes i lokalplanen. Trafikbelastning og støj En del af indsigelserne omhandler trafikbelastningen og den heraf afledte støj. Der stilles forslag om, at der etableres støjdæmpende foranstaltninger i de eksisterende boligområder, samt at der etableres chikaner for at dæmpe hastigheden på det eksisterende vejnet. Parkering langs vejene i Maglevad erhvervsområde Der er stillet forslag om, at en del af byudviklingsområdet udlægges til langtidsparkering for at undgå, at der er henstillet lastvogne, trailere og containere langs vejene i Maglevad Erhvervsområde. Afgrænsning af lokalplanområdet Der er stillet forslag om, at matr. 4fg Ølstykke by, Ølstykke (Føtex grunden) udgår af lokalplan 20, så ejendommen kun er omfattet af lokalplan 16.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 29 Stations- og jernbanearealerne Lokalplanen indeholder bestemmelser, der vil være uhensigtsmæssige i forhold til eventuelle fremtidige forandringer på bane- og stationsarealet. Herunder lokalplanens bestemmelser om bebyggelsesstrukturen, anvendelsen, parkering mv. Rækkefølgebestemmelser i Kommuneplantillæg 7 Der stilles forslag om, at rækkefølgebestemmelserne ændres eller helt udgår, så det allerede på nuværende tidspunkt vil være muligt at udbygge rammeområde BE-016 (Lokalplanens delområde F). Derudover indeholder høringssvarene en række forslag til mindre ændringer, der i det relevante omfang er indarbejdet i lokalplanen. Se resumé af høringssvarene samt administrationens bemærkninger hertil i bilag 3. Høringssvarene har givet anledning til følgende ændringer i lokalplanforslaget: Lokalplanens delområde A2 (matr. 4fg og del at matr. 4h Ølstykke by, Ølstykke) samt den nordlige del af matr. 72 Ølstykke by udgår af lokalplanområdet. Der oprettes et nyt delområde A2 til stations- og jernbaneformål. Indenfor området kan der placeres mindre enkeltstående bygninger. I 5.6 tilføjes, at mindre enkeltstående bygninger, fx. skure, pavilloner og bygninger til drift af stationen, er undtaget fra parkeringskravet. Der udlægges et areal til langtidsparkering indenfor delområde C. På side 14, afsnit om vibrationer fra jernbanen, og i 12.13 tilføjes støj fra jernbanen. Byggefelterne i delområde B ændres, så det sikres, at der ikke kan bebygges på arealerne i en afstand af 10 meter fra skel mod Hyrdeleddet, og der indtegnes byggelinjer på kortbilag 3. Byggelinjer fra Frederikssundsvej indtegnes på kortbilag 3. Høringssvarene har givet anledning til følgende ændring af Kommuneplantillæg 7: Rækkefølgebestemmelserne ændres således, at rammeområde E-027 flyttes fra etape 1 til etape 3 Administrationens ændringsforslag I høringsperioden er administrationen blevet opmærksom på en del forhold, der har givet anledning til forslag til ændringer af lokalplanen. Byggefelterne i område C reduceres, så de lavtliggende arealer mod Stenløse Å ikke kan bebygges. Området udlægges i stedet til parkering, rekreativt område og regnvandsbassin. Afsnittet om håndtering af regnvand uddybes, og det tydeliggøres at regnvand fra tage skal genanvendes til toiletskyl og at

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 30 regnvand i dele af lokalplanområdet kan nedsives på egen grund. Derudover suppleres redegørelsen med inspiration og referencer af forskellige former for håndtering af regnvand. Der gives mulighed for at ændre på placering af de 5 torve/pladser, der er udlagt indenfor delområde A1. Samtidig fastsættes en minimumstørrelse. Der ændres på byggefelter, byggelinjer og vejstruktur i den syd/vestlige del af delområde A1. Parkeringsnormen i 5.6, ændres fra mindst 1 p-plads pr. 50m² erhverv til mindst 1 p-plads pr. 75m² erhverv. Der gives mulighed for at ændre på placering af de arealer, der er udlagt til parkering på terræn indenfor delområde A. Samtidig fastsættes en max størrelse. Vejprofilet på bygaderne ændres, så der etableres parallelparkering i begge sider af vejen. Vejprofilet reduceres fra 19,5 meter til 16 meter. Samtidig er vejprofilet på kvartersgaderne reduceret fra 9 meter til 8 meter. Den procentdel af facaden, der skal etableres i byggelinjerne ændres fra 1/5 til 1/4 i 7.3 6.5 Ny bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning i form af fjernvarme udgår, da Planlovens 19 stk. 4 fastlægger, at kommunen ved lavenergibyggeri har pligt til at dispensere fra tilslutningspligten til kollektiv varmeforsyning. Der er desuden fortaget redaktionelle ændringer i tekst og kortbilag. Administrationen vurderer, at justeringerne er af så begrænset betydning, at der ikke er behov for supplerende høring. Miljøvurdering Der er udarbejdet miljøvurdering af planforslagene, der omhandler landskab og visuelle aspekter, natur samt trafik og støj. Miljøvurderingen har været offentliggjort som en del af lokalplanforslagets redegørelsesdel. Miljøvurderingen skal ikke indgå i den endeligt vedtagne lokalplan, men den er erstattet af en sammenfattende redegørelse, som beskriver, hvorledes miljøvurderingen og de indkomne bemærkninger hertil har påvirket lokalplanen. Miljøvurderingen er ikke blevet påklaget indenfor klagefristen. Supplerende sagsfremstilling Planudvalget besluttede på sit møde 12. januar 2012, at bestemmelserne i 5.2 skulle tilføjes; at der i kvartersgader er afmærkede cykelarealer og at der i bygader er cykelstier. Administrationen har efterfølgende undersøgt, hvorledes dette kan indarbejdes i planen på en trafiksikkerhedsmæssig forsvarlig måde uden at vejprofilerne gøres bredere. Det er vigtigt for den bymæssige karakter i området, at gaderne ikke bliver for brede. Dette er nærmere gennemgået i notat om vejprofiler. (bilag 4)

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 31 For bygadernes vedkommende foreslås vejprofilerne ændret, således at parallelparkering i den ene side af gaden fjernes. Til gengæld etableres cykelstier, der er 2 meter brede i begge sider af vejen. Administrationen er derimod betænkelig ved forslaget om at etablere afmærkede cykelarealer på de forholdsvis smalle kvartersgader. Afmærkede cykelbaner på vejarealet nedsætter cyklisternes opmærksomhed på den øvrige trafik, fordi de har deres eget område. Det kan skabe farlige situationer, hvis bilerne skal ind over cykelareal, når der er krydsende biler. Derimod vil alle trafikanernes opmærksomhed være skærpet, hvis cykler og biler deler kørebanen. Det foreslås derfor, at der ikke etableres afmærkede cykelarealer på kvartersgaderne, men at der etableres fortov i begge sider af vejen. Administrationen foreslår desuden, at redegørelsen uddybes, således at hovedtankerne omkring trafikken, herunder at området skal planlægges med fokus på de bløde trafikanter og med optimale og trafiksikre forhold for cyklister. Forslag til ny tekst indgår i bilag 4. Borgerinddragelse Der har været afholdt et borgermøde i perioden. Bemærkningerne fra borgermødet omhandlede de samme temaer som de indkomne høringssvar til lokalplanen. Kompetence til afgørelse Planudvalget - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen Bilag Bilag 2 Kommuneplantillæg 7 til endelig vedtagelse 1 Åben 174900/11 Bilag 1 Ramme- og lokalplan 20 til endelig vedtagelse 2 Åben 176566/11 3 Åben Bilag 3 Skema over høringssvar 171743/11 Notat vedr. vejprofiler i Byudviklingsområdet 4 Åben ved Egedal Station 9968/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 32 12. Lokalplan 19 Veksø Lokalcenter - endelig vedtagelse Acadresag nr. 11/21693 Beslutningstema Der skal tages stilling til, om lokalplan 19 med ændringer kan vedtages endeligt. Indstilling Administrationen indstiller, at: 1. lokalplan 19 for Veksø Lokalcenter med de indarbejdede ændringer vedtages endeligt og bekendtgøres efter planlovens bestemmelser og 2. administrationen bemyndiges til at foretage redaktionelle rettelser. Beslutning i Planudvalget den 09-02-2012 Pkt. 1 og 2 anbefalet Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling Lokalplan 19 for Veksø Lokalcenter har været i 8 ugers høring i perioden 9. november 2011 til 4. januar 2012. I høringsperioden er der indkommet 7 høringssvar, som omhandler trafik og varelevering. I bilag 2 findes resume af høringssvarene og administrationens bemærkninger hertil. Investor har ønsket at få mulighed for at overdække varegårde i det nye delområde A2. Der er derfor tilføjet en ny bestemmelse om, at varegårde i delområde A2 kan overdækkes i maksimalt 4 meters højde. I forlængelse heraf er der tilføjet, at overdækninger og vindfang kan udføres med fladt eller skråt tag. Vejdirektoratet henstiller af trafikmæssige årsager til, at skiltning ikke er henvendt direkte til Frederikssundsvejens trafikanter. Der tilføjes en bestemmelse i lokalplanen om, at der ikke må foretages skiltning direkte ud mod Frederikssundsvej. Der er yderligere foretaget mindre redaktionelle rettelser af lokalplanforslaget.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 33 Borgerinddragelse Der har været afholdt borgermøde den 8. december 2011. Bemærkninger på borgermødet omhandlede bekymring for øget trafik på Kirkebakken, varelevering til butikkerne og generende billygter fra parkeringsarealet. Kompetence til afgørelse Planudvalget - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen Bilag 1 Åben Bilag 2 Skema over høringssvar til lokalplan 19 14332/12 2 Åben Bilag 1 lokalplan 19 endelig vedtagelse 14333/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 34 13. Godkendelse af udbygningsaftale - lokalplan 19 Acadresag nr. 11/19799 Beslutningstema Der skal tages stilling til en udbygningsaftale, om opførelsen af to trafikregulerende foranstaltninger (hævede flader) i forbindelse med gennemførelsen af den dagligvarebutik som lokalplan 19 i Veksø giver mulighed for. Indstilling Administrationen indstiller, at udbygningsaftalen godkendes. Beslutning i Planudvalget den 09-02-2012 Anbefalet Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling Sagen forelægges til politisk behandling, da planloven kræver, at indgåelse af udbygningsaftaler godkendes af Kommunalbestyrelsen i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen. Sagen har relation til sagen om godkendelse af lokalplan 19, og til Kommunalbestyrelsens godkendelse af 26. oktober 2011 af salget af del af kommunens ejendom til brug for projektet. Investor som køber kommunens ejendom, ønsker at indgå en udbygningsaftale med kommunen om etablering af to hævede flader på Kirkebakken. Aftalen betyder, at investor skal etablere og afholde alle udgifter til anlæggelse af de to hævede flader på Kirkebakken. Udvidelsen af detailhandelen forventes at medføre mere trafik til området, idet det forventes, at mange handlende kommer i bil til området, særligt bilister på Frederikssundsvej. Da alle vejadgange til området sker fra Kirkebakken, er det en forudsætning for vedtagelse af lokalplan 19, at der etableres hastighedsdæmpende foranstaltninger i form af to hævede flader på Kirkebakken. Placering af de to hævede flader fremgår af lokalplanens kortbilag 3. Udviklingsaftalen er derfor en nødvendig konsekvens af udvidelsen af detailhandelen i lokalplanområdet.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 35 Finansiering Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Kompetence til afgørelse Planudvalget Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 36 14. Belysningsplan - godkendelse Acadresag nr. 12/787 Beslutningstema Der skal tages stilling til Belysningsplan for Egedal Kommune samt til, om planen skal miljøvurderes. Indstilling Administration indstiller, at: 1. Belysningsplan for Egedal Kommune godkendes. 2. planen på baggrund af den gennemførte screening ikke skal miljøvurderes. Beslutning i Planudvalget den 09-02-2012 Anbefalet Beslutning i Teknik og miljøudvalget den 08-02-2012 Indstillingen anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling Planen har sammenhæng til administrationens samtidige afdækning af de juridiske og tekniske forhold omkring kommunens samlede vejbelysningsanlæg. Dette arbejde udgør, sammen med belysningsplanen, grundlaget for administrationens indstilling i Teknik- og miljøudvalgets mødesag på mødet den 8. februar 2012 om DONG s kabellægning af forsyningsnettet samt eventuel samtidig udskiftning af 2500 træmaster med udtjente armaturer. Formålet med belysningsplanen er: At få et grundlag for etablering og drift af kommunens belysningsanlæg samt for den løbende renovering af disse. At sikre at Egedal Kommune med tiden opnår en belysningsmæssig identitet. At udgøre en strategi samt retningslinjer for udformningen af den fremtidige belysning på vejstrækninger og i lokalområder i

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 37 Egedal Kommune, som i højere grad end i dag specificerer en belysning, der er sammenhængende og afstemt efter områdets karakter. At sikre, at Egedal Kommune opnår de mest optimale belysningsanlæg for de investerede midler og samtidig begrænser de årlige driftsudgifter i kraft af energi- og driftseffektive anlæg. Planen opstiller en vision for udebelysningen i Egedal Kommune gennem formulering af målsætninger på områderne trafiksikkerhed, tryghed, æstetik og identitet samt energieffektivitet. I strategidelen gennemgås kommunens forskellige områder så som boligområder, erhvervsområder, centerområder, kulturmiljøer og typer af færdselsarealer så som trafikveje, boligveje, pladser, stier sammen med de forskelligartede behov, der her skal iagttages, når det besluttes, hvilket materiel, der skal vælges. Planen har herunder fokus på de mange landsbyer i Egedal Kommune med særlige kulturmiljøer og de evt. hensyn, der skal tages ved udskiftning af vejbelysning på disse lokaliteter. Lokalplaner for landsbyerne har ofte formuleringer med krav til konkrete typer af belysning, som det vil være vigtigt at iagttage og imødegå ved kommende udskiftninger af belysningsmateriel. Som del af arbejdet med belysningsplanen har administrationen gennemført en kortlægning af, hvilke lokalplaner for landsbyerne, som har formuleringer med særlige krav til karakter og type af belysningen samt eventuelt til borgernes inddragelse ved valg af denne. Et afsnit gennemgår retningslinjerne for færdselsbelysningen med udgangspunkt i lovgivningens krav om overholdelse af bestemte belysningsklasser for forskellige vejtyper og sammenholder disse med de forskellige typer af master og armaturer, som kan anvendes, når lovkravene skal opfyldes. På samme måde opstilles der retningslinjer for den øvrige belysning i kommunen. I planens appendiks foreslås anvendelse af flere typer af armaturer og master, som kan overholde lovkravene og som er i overensstemmelse med planens øvrige anbefalinger. Der er indarbejdet to cases for henholdsvis en trafikvej og en boligvej i Egedal Kommune. De to cases viser den nuværende situation samt konsekvenser for belysningsniveau, energiforbrug samt økonomi ved udskiftning til nutidige standarder og moderne materiel. Det bemærkes, at planen tager udgangspunkt i en overholdelse af lovgivningens krav for de enkelte belysningsklasser. Strækninger

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 38 med ældre master og armaturer i Egedal Kommune overholder i dag ikke alle steder kravet til det lysniveau, som er fastsat i belysningsklasserne. Belysningsplanens fastlæggelse af retningslinjer for valg af belysningsniveau, master og armaturer kan derfor på sigt få indflydelse på omfanget af kommende investeringer i belysningsanlæggene. Miljøvurdering Da Belysningsplanen kan danne baggrund for beslutninger om etablering af anlæg, som kan medføre miljømæssig påvirkning, er der udført en screening af planen i henhold til Lov om Miljøvurdering af planer og programmer. Screeningsskema er vedlagt sagen som bilag 2. På baggrund af screeningen vurderer administrationen, at den miljømæssige påvirkning, som planen medfører, er så begrænset, at der ikke skal udføres en egentlig miljøvurdering af planen. Finansiering Sagen medfører ingen bevillingsmæssige konsekvenser i sig selv. Kompetence til afgørelse Teknik- og Miljøudvalget Planudvalget - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen. Bilag 1 Åben Belysningsplan endeligt udkast 8918/12 2 Åben Miljøvurdering - screening 7510/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 39 15. Udendørsbelysning - fremtidig drift Acadresag nr. 09/11897 Beslutningstema Der skal tages stilling til, om udendørsbelysningen fortsat skal ejes og drives af DONG Energy A/S, eller om kommunen skal overtage anlæggene og udbyde driften i fri konkurrence. Indstilling Administrationen indstiller, at administrationen bemyndiges til at optage forhandlinger med DONG Energy A/S med henblik på ét af følgende to mulige udfald: 1. En aftale med Dong Energy A/S om kommunal overtagelse af bestående anlæg. 2. Fortsat levering af udendørsbelysning fra DONG Energy A/S på et muligt ændret aftalegrundlag. Beslutning i Teknik og miljøudvalget den 08-02-2012 Indstillingen anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling Kommunen har i dag aftale med DONG Energy A/S om levering af udendørsbelysning på veje og stier. Aftalen omfatter drift og vedligeholdelse af anlæg samt levering af strøm. Aftalen kostede ca. 8,8 mio. kr. i 2011 ekskl. moms og omfatter ca. 10.600 armaturer. Kommunalbestyrelsen har tidligere behandlet sagen i juni 2009 og i august 2010 med et tilbud på 31 mio. kr. fra DONG Energy A/S for udskiftning af ca. 2.500 master/armaturer i forbindelse med DONGs planlagte kabellægning af eksisterende luftledninger. Behandlingen blev udskudt, da der bestod en række uklarheder, bl.a. om ejerforholdene forbundet med anlæggene. Administrationen har taget stikprøver blandt sagerne om etablering af vejbelysning i de tidligere kommuner/sogn. Sagerne giver ikke anledning til at anfægte DONGs ejerskab til anlæggene.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 40 Endvidere var der tvivl om det økonomisk hensigtsmæssige i en fortsættelse af samarbejdet med DONG Energy A/S. Realiseres ovennævnte tilbud, vil det årlige vederlag stige med ca. 2,2 mio. kr. ekskl. moms. Kommunal overtagelse Administrationen har ført en række drøftelser med DONG Energy A/S og har samtidig haft kontakt til andre potentielle leverandører af udendørsbelysning. Administrationen vurderer, at det under en række forudsætninger, ville være økonomisk mere fordelagtigt for kommunen at overtage anlæggene og udbyde driften i fri konkurrence. Derudover ville et kommunalt ejerskab stille kommunen friere, hvis belysningsplanen eller andre beslutninger måtte give anledning til ændringer af udendørsbelysningen på private fællesveje. En kommunal overtagelse kan ikke finansieres ved lånoptagelse, jf. lånebekendtgørelsen. Overtagelsen ville således skulle ske ved en anlægsbevilling, f.eks. med forudsætning om efterfølgende besparelser på servicerammen. DONG Energy A/S har fremsat et tilbud om overtagelse på ca. 19 mio. kr. Dette omfatter samtlige anlæg, herunder også de relativt nye anlæg i Smørum området. Administrationen mener at prissætningen er for høj. Således er anlæggene i Stenløse og Ølstykke områderne så gamle, at disse reelt bør være afskrevet. Efter administrationens opfattelse udgør den reelle værdi under 10 mio. kr. Fortsat samarbejde med DONG Energy A/S Kommunen kan videreføre den nuværende aftale med DONG med eller uden udskiftning af de bestående anlæg på strækninger, hvor DONG kabellægger forsyningsnettet. Sammenkædningen af kabellægningen med udskiftning af ældre armaturer ses i et vist omfang at være i DONGs egen interesse, idet DONG derved får finansieret en ikke uvæsentlig del af anlægsomkostningerne forbundet med kabellægningen af forsyningsledninger. Et fortsat samarbejde med DONG, hvor de gamle træmaster og armaturer bevares, vil ikke belaste servicerammen udover de almindelige prisstigninger, der følger af aftalen. DONG har varslet en prisstigning på 0,6 mio. kr., hvis kommunen fortsætter aftalen uændret, dvs. uden udskiftning af træmaster og armaturer i forbindelse med kabellægningen. Kommunens juridiske rådgivning har vurderet prisstigningen og finder den uhjemlet, da den skyldes koncerninterne forhold hos DONG. Ved en fortsættelse af aftalen med DONG, vil prisstigningen derfor blive bestridt. Administrationen vurderer, at DONGs interesse i udskiftningen af de 2.500 armaturer delvist er båret af lovgivningsmæssige hensyn. Således vil et større antal ældre armaturer senere skulle udskiftes som

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 41 følge af lovkrav. Hvis aftalen fortsættes uændret, vil DONG i al væsentlighed skulle afholde udgiften til denne udskiftning indenfor det nuværende vederlag. Disse forhold kunne anvendes til at opnå en økonomisk mere fordelagtig og gennemskuelig aftale med DONG. Generelt Hidtil har kommunerne lovligt kunne overlade ejerskabet af udendørsbelysningen til private firmaer, uanset at kommunens betaling reelt finansierede en formueopbygning hos 3. mand. Den saglige økonomiske begrundelse herfor var bl.a. knyttet til det forhold, at private selskaber kunne afløfte en række afgifter, som kommunen ikke selv kunne få refunderet, hvormed den årlige driftsudgift, alt andet lige, blev mindre ved privat drift. Denne strukturelle forskel eksisterer ikke længere. Fremadrettet betyder dette, at kommunen ikke lovligt kan betale for oprettelse af ny vejbelysning uden at betinge sig helt eller delvist ejerskab. Forhandlingsmandat Administrationen ønsker et overordnet mandat til egentlige forhandlinger med DONG Energy A/S, jf. ovenstående beslutningstemaer. Resultatet af forhandlingerne vil efterfølgende blive forelagt Kommunalbestyrelsen til endelig godkendelse, herunder godkendelse af de deraf afledte økonomiske konsekvenser. Supplerende sagsfremstilling DONG har den 14. februar 2012 henvendt sig og forespurgt, om Egedal Kommune ønsker at tage imod tilbuddet om en udskiftning af ca. 2.500 master/armaturer i forbindelse med den forestående kabellægning af elforsyningen. DONG forventer at påbegynde kabellægningen i april 2012. Der henvises her til det tilbud, der oprindeligt blev behandlet af Kommunalbestyrelsen den 17. juni 2009. Såfremt tilbuddet realiseres i sin nuværende form, vil det medføre en øget abonnementsbetaling på ca. 2-2,5 mio. kr. årligt. Administrationen har svaret, at kommunalbestyrelsen først kan tage stilling hertil i mødet den 25. april, når resultatet af forhandlingerne med DONG foreligger, jf. nærværende sagsfremstilling. Finansiering Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i sig selv.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 42 Borgerinddragelse Der er ikke foretaget borgerinddragelse. Det bemærkes, at denne sag skal ses i sammenhæng med forelæggelsen af kommunens belysningsplan samt kommende sag om udendørsbelysning på private fællesveje. Kompetence til afgørelse Teknik- og Miljøudvalget - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 43 16. Trafiksikkerhedsplan - endelig godkendelse Acadresag nr. 11/20644 Beslutningstema Der skal tages stilling til, om Trafiksikkerhedsplanen som har været i offentlig høring kan godkendes samt om en række prioriterede tiltag kan iværksættes. Indstilling Administrationen indstiller, at: 1. de foreslåede tilføjelser punkt a og b indskrives i planen, 2. Trafiksikkerhedsplanen godkendes, 3. de foreslåede tiltag i dagsorden punkt 1-5 gennemføres. Beslutning i Teknik og miljøudvalget den 08-02-2012 Indstillingen anbefales. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling I efteråret 2011 var trafiksikkerhedsplanen i høring. Det har resulteret i 23 høringssvar. Omkring 40 % af henvendelserne er fra skoler eller fra forældre til skolebørn. Nogle af de løsningsforslag som disse høringssvar omhandler, vil kunne løses ved de tiltag, som trafiksikkerhedsplanen peger på, såsom udarbejdelse af trafikpolitikker på skolerne, kampagner mm. En del af høringssvarene peger på, at der er behov for en adfærdsændring hos trafikanterne, hvilket er i tråd med trafiksikkerhedsplanens forslag om at deltage i kampagner. Høringssvarene har ikke givet anledning til at ændre på projektlistens rækkefølge, dog har dødsulykken i efteråret 2011 på Svestrupvej gjort, at det findes nødvendigt at tilføje Svestrupvej på listen som nr. 2. Rundkørslen på Krogholmvej og Damgårdsvej forbliver som nr. 1, da der her er sket 8 uheld med lette trafikanter (cyklister).

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 44 I projektlisten er der 4 punkter, som omhandler mindre forbedringer, såsom at flytte et skilt eller lignende, og der har været 5 lignende henvendelser i høringssvarene. Disse tiltag ser administrationen ingen grund til at vente med at få udført. På baggrund af planen samt høringssvarene foreslår administrationen, at der i 2012 iværksættes følgende tiltag: 1. Rundkørslen på Krogholmvej/Damgårdsvej, hvor der udføres et overkørbart cirkulationsareal. 2. Svestrupvej (særskilt indstilling på et senere møde). 3. De mindre tiltag på projektlisten (nr.: 28, 30, 31 og 39). 4. De mindre tiltag fra høringssvarene. 5. Opstart af samarbejde med skolerne for at fremme, at alle skoler får en trafikpolitik. Derudover vil administrationen vurdere deltagelse i landsdækkende kampagner. Administrationen foreslår følgende tillæg til planen: a. at det skal fremgå af planen, at projektlisten skal opfattes som et dynamisk arbejdsredskab, hvilket betyder, at der kan ske ændringer i rækkefølgen i særlige tilfælde og når Egedal Kommune vurderer nødvendigheden heraf. b. at Egedal Kommune skal vurdere, om der kan udarbejdes principper for, hvis og i givet fald, hvordan en grundejerforening kan medfinansiere et trafiksikkerhedstiltag. Finansiering Sagen har ingen budgetmæssige konsekvenser, da de omtalte tiltag holdes indenfor centrets ramme for 2012. Kompetence til afgørelse Teknik- og Miljøudvalget Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 45 17. Kommunen som partner af GATE 21 - godkendelse Acadresag nr. 12/429 Beslutningstema Der skal tages stilling til, om Egedal Kommune skal være medlem og partner af GATE 21. Indstilling Administrationen indstiller, at Egedal Kommune bliver partner i GATE 21. Beslutning i Teknik og miljøudvalget den 11-01-2012 Udvalget anbefaler at punktet udsættes. Beslutning i Teknik og miljøudvalget den 08-02-2012 Indstillingen anbefales, dog skal partnerskabet tages op i udvalget før budgetforhandling til 2014. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales, at der gives en tillægsbevilling til kontingentet for 2012 på 235.000 kr. finansieret af kassebeholdningen og at kontingentet for 2013 indarbejdes i budget 2013, idet partnerskabet skal tages op i Teknik- og Miljøudvalget før forhandlingerne af budget 2014-17. Sagsfremstilling På kommunalbestyrelsesmødet den 30. november 2011 var direktør Jacob Lundgaard fra GATE 21 inviteret til at præsentere organisationen, dens opbygning, medlemmer, partnere og projekter. Gate 21 er et partnerskab mellem en række kommuner, private virksomheder og forskningsinstitutioner, der arbejder indenfor klima og energi. GATE 21 er tiltænkt at skulle løfte en række opgaver i de projekter, der tænkes iværksat som følge af Hovedstadens Klimastrategi. Gate 21 er tiltænkt at deltage i strategien inden for 3 af de 5 indsatsområder: - bæredygtigt byggeri, - grøn mobilitet samt - strategisk energiplanlægning. Det er muligt, at blive både medlem og partner i GATE 21.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 46 Medlemskontingentet er 25.000 kr., og kommunen kan deltage i en række arrangementer, kommunen bliver eksponeret på GATE 21 s hjemmeside og har stemmeret på generalforsamlingen. Medlemskab giver ikke adgang til at deltage i projekter. Som partner skal kommunen være medlem og kontingentet for partnerskab er 5. kr. pr. borger, dog max. 275.000 kr. Et foreløbigt tal siger, at der pr. 1. januar 2012 er 41.818 borgere i kommunen, hvilket vil betyde, at kommunen skulle betale 209.090 kr. Med medlemskontingent giver det 234.090 kr. At være partner indebærer mulighed for at formulere, initiere og deltage i projekter samt at deltage i borgmesterforum, som blandt andet udpeger 4 repræsentanter til Gate 21 s bestyrelse. De projekter som Gate 21 driver, falder indenfor de områder kommunen som arbejder med i forvejen. Når kommunen deltager i projekterne, finansierer kommunen sin betaling ved at lægge timer i projektet og får herved både løst opgave og samtidig mulighed for at trække på flere ressourcer end normalt. For enkelte projekter har de medvirkende kommuner haft mulighed for finansiel støtte til investeringer. Administrationen vurderer, at GATE 21 driver og kommer til at drive en række projekter, som er meget aktuelle for Egedal Kommune i de kommende år, og hvor der er brug for innovative løsninger, vidensbaserede netværk og handlingsrettede resultater. Finansiering Kontingentet for partnerskabet findes indenfor det nuværende budget for 2012 og indgår i budgetforhandlingerne for 2013-16. Kompetence til afgørelse Teknik- og miljøudvalget Økonomiudvalget- Kommunalbestyrelsen Bilag 1 Åben Bilag til dagsorden - Egedal-Gate 21 notat 12929/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 47 18. Udbud af Specialkørsel Acadresag nr. 12/1780 Beslutningstema Der skal tages stilling til, om udbuddet af specialkørsel fortsat skal udføres af MOVIA eller om kommunen skal udbyde opgaven. Indstilling Det indstilles, at 1. udbuddet af specialkørsel foretages af MOVIA subsidiært 2. kommunen opsiger samarbejdsaftalen med MOVIA og udbyder specialkørslen Beslutning i Social - og Sundhedsudvalg den 08-02-2012 Sagen taget af dagsorden og sendt direkte i økonomiudvalget. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales, at udbuddet foretages af MOVIA, som vurderes at være mest fordelagtigt for Egedal kommune. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen besluttede i sit møde den 26. marts 2008 at indgå en samarbejdsaftale med MOVIA om udbud og administration af specialkørsel. Aftalen blev udarbejdet af KKR og efterfølgende tiltrådt af samtlige kommuner i Hovedstadsregionen. Kørslen omfatter transport af handicappede børn og voksne til specialinstitutioner i regionen. I 2011 brugte kommunen cirka 8,1 mio. kr. på denne type kørsel. Forbruget er fordelt med ca. 3,6 mio. kr. til voksne (ca. 60 brugere) og ca. 4,5 mio. kr. til børn (ca. 65 bruger). MOVIAs udbud er opbygget således, at der beregnes en samlet omkostning for kørslen til den enkelte specialinstitution. Denne omkostning fordeles herefter forholdsmæssigt pr. plads. Denne fremgangsmåde kaldes populært solidaritetsprincippet og er godkendt i KKR Hovedstaden. I praksis betyder solidaritetsprincippet, at kørsel til en given institution koster det samme uanset det antal kilometer borgeren skal køre

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 48 og uanset hvor mange dage om ugen borgeren rent faktisk er visiteret til specialinstitutionen. Flere kommuner har ønsket en ændring af afregningsprincipperne. Det gælder særligt de kommuner, der har mange specialinstitutioner indenfor kommunegrænsen og som derfor belastes uforholdsmæssigt af solidaritetsprincippet. MOVIA har udarbejdet forskellige simuleringer, der skal vise de formodede konsekvenser af ændrede afregningsprincipper. Enslydende er, at Egedal Kommune med det nuværende kørselsmønster vil få en merudgift. Samtidig forventer MOVIA dog at selve udbuddet, der sker i et presset marked, vil kunne medføre mindreudgifter på mellem 5 15 %. Administrationen har deltaget i en arbejdsgruppe sammen med MO- VIA og de øvrige kommuner omfattet af udbuddet. Der er her opnået enighed om en differentiering af afregningen, således at der alene betales for de dage, hvor borgeren rent faktisk køres til specialinstitutionen. Endvidere er der opnået enighed om en intensiveret styring af vognmændene fra MOVIAs side, således at kørslen løbende optimeres. Administrationen kan ikke efterprøve MOVIAs simuleringer, da dagsprisen for kørslen i sidste ende afhænger af, hvor de visiterede borgere bor, dvs. hvor langt den enkelte vognmand skal køre. Samlet set vurderer administrationen dog, at det ændrede afregningsprincip vil være til Egedal Kommunes fordel. Statistisk burde antallet af kørte kilometer over en fireårig kontraktperiode være konstant. Sammenholdt med, at antallet af pladser på institutionerne næppe ændres, vil kommunen få fordel af kun at skulle betale for det faktiske antal køredage. Administrationen har vurderet, om kommunen med fordel kunne udbyde opgaven selv. Ved et eget udbud sikres, at der kun betales for det faktiske antal kørte kilometre. Som det fremgår ovenfor, er solidaritetsprincippet netop på denne parameter formentlig til Egedal Kommunes fordel, da kommunens borgere gennemsnitligt vil være nogle af dem, der køres længst i regionen. På den baggrund skal det anbefales, at Egedal Kommune fortsætter samarbejdet med MOVIA. Såfremt Kommunalbestyrelsen tiltræder indstillingen skal det bemærkes, at kommunen vil være bundet af udbuddet. MOVIA vil således ikke kunne annullere udbuddet for en enkel kommune, uden at skulle annullere udbuddet for samtlige kommuner. Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke tiltræder anbefalingen, skal kommunen senest den 1. marts opsige ovennævnte samarbejdsaftale med MOVIA. Som det fremgår, er der en risiko for, at udbuddet vil medføre en merudgift for kommunen. Dette gælder uanset, om udbuddet gen-

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 49 nemføres af MOVIA eller kommunen selv. Der kan ikke umiddelbart anvises finansiering for en eventuel merudgift indenfor rammen. Resultatet af udbuddet, forstået som prisen for kørsel til de enkelte institutioner, vil være kendt umiddelbart før sommerferien. Herefter vil administrationen gennemgå de konkrete visitationer og herefter fremlægge indstilling med udbuddets økonomiske konsekvenser og forslag til finansiering heraf. I tilknytning til MOVIAs udbud er der udarbejdet et forslag til serviceniveau for kørslen, f.eks. hvor lang tid borgeren må sidde i bilen. Dette forslag afviger ikke fra kommunens nuværende serviceniveau. Finansiering Nærværende indstilling medfører ikke økonomiske konsekvenser. Efter afslutning af udbuddet, vil administrationen forelægge særskilt indstilling om de økonomiske konsekvenser med forslag til finansiering heraf. Borgerinddragelse Udbuddet medfører ikke ændringer af serviceniveauet. Der har derfor ikke fundet borgerinddragelse sted. Seniorrådet bliver orienteret om udbuddet. Kompetence til afgørelse Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 50 19. Fastsættelse af driftsorienterede tilsyn tilsynstakst Acadresag nr. 12/2004 Beslutningstema Kommunalbestyrelsen, skal træffe beslutning om at fastsætte den årlige tilsynstakst til kr. 17.422,- + 7% overhead gældende fra 2008. Indstilling Administrationen indstiller, at Familieudvalget over for Kommunalbestyrelsen anbefaler, at "tilsynstaksten" for det driftsorienterede tilsyn fastsættes til kr. 17.422,- + 7% overhead årligt. Tilsynstaksten er gældende fra 2008. Beslutning i Familieudvalget den 07-02-2012 Familieudvalget indstiller, at den driftsorienterede tilsynstakst sættes til 17.422 kr. + 7% overhead af den specifikke opholdspris gældende fra 2008. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales med bemærkning om, at den forventede mindre indtægt reguleres inden for budgettet. Sagsfremstilling Kommunen skal føre tilsyn med de opholdssteder m.m., der er beliggende i kommunen, jfr. Lov om ændring af Lov om Social Service (Takst for driftsorienteret tilsyn), 149. Lovforslag LF 72 2007/2008 Kommunalbestyrelsen fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn (Tilsynstakst), som betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Den 1. juli 2008 trådte der en lovændring i kraft, som angiver at der skal fastsættes en takst for dette tilsyn (Tilsynstakst). Taksten skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet, og betales af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Takstudgiften indgår i den samlede betaling for brug af tilbuddet, og udgiften afholdes dermed endeligt af den visiterende kommune. Kommunalbestyrelsen har den 17. december 2008 truffet beslutning om at fastsætte tilsynstaksten til kr. 31.000,-. Denne tilsynstakst har

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 51 i praksis vist sig at være for høj, idet der administrativt er valgt at bruge 1 medarbejder i stedet for 2 medarbejdere. Supplerende sagsfremstilling Nyt notat omdelt på mødet. Materialet videresendes til hhv. Økonomiudvalg og Kommunalbestyrelse. Taksten for det driftsorienterede tilsyn efterreguleres tilbage til 2008. Finansiering Der er udarbejdet et forslag til beregning af taksten i vedlagte bilag. Det vurderes, at det samlede årlige forbrug af medarbejderressourcer vil udgøre 43 timer årligt. Det foreslås, at timeprisen for dette fastsættes til 350 kr. årligt, således at den samlede årlige tilsynstakst udgør kr. 17.422,- + 7% overhead. Kompetence til afgørelse Familieudvalg Økonomiudvalg - Kommunalbestyrelse Beslutning i Familieudvalget den 04-11-2008: Familieudvalget indstiller over for Kommunalbestyrelsen, at tilsynstaksten fastsættes til kr. 31.000 inkl. overhead. Beslutning i Økonomiudvalget den 10-12-2008: Økonomiudvalget anbefaler, idet udgifterne til tilsyn og transport, jf. bilag, er opgjort til kr. 29.126 og overhead til kr. 2.038. I alt kr. 31.164 afrundet til kr. 31.000. Beslutning i Kommunalbestyrelsen den 17-12-2008: Godkendt. Bilag 1 Åben Notat - tilsynstakst notat 2 om fastsættelse af tilsynstakst 17629/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 52 20. Seniorrådets årsberetning for 2011 Acadresag nr. 12/2162 Beslutningstema Social- og Sundhedsudvalget skal godkende Seniorrådets Årsberetning og Regnskab for 2011 og forholde sig til, om udvalget kan anbefale den overførsel af uforbrugte midler som Seniorrådet anmoder om. Indstilling Administrationen indstiller: 1. At Social- og Sundhedsudvalget tager Seniorrådets årsberetning til efterretning 2. At Social- og Sundhedsudvalget godkender Seniorrådets Regnskab for 2011 3. At Social- og Sundhedsudvalget tager stilling til, om man kan anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at Seniorrådets mindre forbrug på kr. 8.000,00, bliver overført til budget 2012. Beslutning i Social - og Sundhedsudvalg den 08-02-2012 1. Social- og Sundhedsudvalget tager Seniorrådets årsberetning til efterretning 2. Social- og Sundhedsudvalget godkender Seniorrådets Regnskab for 2011 3. Social- og Sundhedsudvalget kan ikke anbefale Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen, at Seniorrådets mindre forbrug på kr. 8.000,00, bliver overført til budget 2012. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales som indstillet af Social- og Sundhedsudvalget Sagsfremstilling Seniorrådet har fremsendt Årsberetning og Regnskab for 2011 til Social- og Sundhedsudvalgets godkendelse.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 53 Seniorrådet anmoder i sin årsberetning om at det mindre forbrug, som Seniorrådet har haft i 2011 i forhold til budgettet på 8.000,00 kr., overføres til budget 2012 til afholdelse af temadag. Det fremgår af beretningen, at Seniorrådet i 2011 ikke har holdt temadag ud over FN ældredag, hvilket er en del af forklaringen på overskuddet. Borgerinddragelse ingen Kompetence til afgørelse Social- og Sundhedsudvalget - Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen Bilag 1 Åben Seniorrådets årsberetning for 2011 12509/12 2 Åben Seniorrådets Regnskab for 2011 13419/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 54 21. Kommunalbestyrelsens kursusmidler - Regulativ for kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kurser og studieture Acadresag nr. 11/9903 Beslutningstema Kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kurser og studieture skal drøftes og der skal tages stilling til forslag til regulativ desangående. Indstilling Administrationen indstiller, at regulativ for kommunalbestyrelsens deltagelse i kurser og studieture godkendes. Beslutning i Økonomiudvalget den 22-02-2012 Anbefales. Sagsfremstilling Økonomiudvalget og kommunalbestyrelsen behandlede på deres møder i januar forslag til regulativ for kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kurser og studieture. Kommunalbestyrelsen besluttede, at sagen skulle sendes til fornyet behandling i Økonomiudvalget. På baggrund af drøftelserne i Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen fremlægges nyt forslag til regulativ for kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kurser og studieture. Følgende er rettet til i regulativet: Afsnittet om ægtefæller er slettet. Følgende afsnit er tilføjet under det nye punkt 4. Der er mulighed for, at overføre ubrugte kursusmidler mellem kommunalbestyrelsensmedlemmerne inden for det enkelte budgetår, dette sker ved gensidig aftale mellem de enkelte medlemmer og Borgmestersekretariatet skal orienteres herom Kompetence til afgørelse Økonomiudvalget - Kommunalbestyrelsen

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 55 Bilag 1 Åben Regulativ for kommunalbestyrelsesmedlemmers deltagelse i kurser og studieture 4511/12

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 56 22. Lukket sag - Salg af ejendommen Smørumnedrevej 11, Smørum Acadresag nr. 10/19212

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 57 23. Lukket sag - Meddelelser Acadresag nr.

Økonomiudvalget 22. februar 2012 Side: 58 Underskriftsside Willy Eliasen (V) Jens Jørgen Nygaard (C) Karsten Søndergaard (V) Ib Sørensen (A) Peter Hansen (F) Egil Møller (O) Svend Kjærgaard Jensen (I) Esben Vognsen Jensen (C) Rikke Mortensen (B) Lars Wilms (Sekr.)