Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan
Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne løse en opgave. Ikke fordi vi ikke har evnerne til det, men fordi vi ikke tror nok på os selv og vores evner. Denne ressources beskrives især ved Albert Banduras begreb self-efficacy. En forudsætning for overhovedet at arbejde med denne ressource, er troen på, at et menneske kan ændre sig selv og sin situation. Forskere peger på at mennesker kan kontrollere egne tankeprocesser, motivation og handling, hvilket medfører at det også i stand til at ændre sig selv og sin situation. Som nævnt kan man risikere ikke at kunne løse en opgave, fordi man ikke tror nok på sig selv og sine evner på trods af, at man har den nødvendige viden. Jeg kan ressourcen afhænger af den konkrete situation eller opgave og er ikke en generel egenskab som f.eks. selvtillid. En person kan eksempelvis godt have en jeg kan følelse i svømning uden at have det i løb. Troen på sig selv i den specifikke situation har indflydelse på handlingen, fordi den er bestemmende for, hvor store anstrengelser man gør sig, hvor lang tid man holder ud, hvor megen modgang man kan kapere, om ens tankemønstre er nedbrydende eller opbyggende, hvor meget stress og depression man oplever i forsøget på at leve op til omgivelsernes forventninger, og hvordan man oplever resultatet af ens handling. Forskning viser at der især af følgende tilgange kan styrke jeg kan ressourcen. Disse er: Erfaring Ved at undersøge ens tidligere erfaring og gøre sig bevidst om de temaer, der lykkedes og de situationer der styrker kan man styrke følelsen af at kunne Modellering Ved at være nysgerrig på andre, på deres styrker og det vi kalder best principle, kan man indsamle værdifuld og nyttig viden der styrker ens jeg kan kapacitet Omgivelsernes pres Omgivelserne kan betyde alt i udviklingens af følelsen af at kunne. Er gruppens kultur kendetegnet ved en stærk kollektiv fornemmelse af at kunne vil dette smitte den enkelte. Samtidig kan gruppens forventninger og positiv opbakning også styrke følelsen af at kunne Fysiologi og tilstand Kroppen og vores generelle følelsesmæssige tilstand påvirker vores følelser af at kunne. Et generelt godt humør kendetegnet ved flere positive følelser styrker vores følelse af at kunne. Vores krop spiller ind i denne del og temaer som søvn, fysisk og kropsholdninger er også relevante indgangsvinkler.
Jeg kan At kunne betyder for mig Hvis jeg bliver 5% mere bevidst om det jeg kan, så Hvis jeg kigger lidt mere på mine tidligere succeser så Mine rollemodeller minder mig om at Mine omgivelser hjælper mig til at
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg tror
Jeg tror Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på fremtidens muligheder og måden vi tolker på gode og dårlige hændelser i nutiden. Med udgangspunkt i Martin Seligmans forskning i fleksibel optimisme arbejder man med en tilgang, der ikke betyder at mere optimisme altid er godt men afhænger af situationen. Samtidig gør Martin Seligman også op med optimisme som en enstrenget idé hvor man enten er mere eller mindre optimistisk. I stedet bygger han på ideen om forklaringsstile, der siger at vores tro på fremtiden afgøres af hvordan vi tolker nuværende problemer og muligheder. I denne tilgang tolker vi hændelser ud fra tre dimensioner, der i dette eksempel tager udgangspunkt i en situation hvor en medarbejder oplever sig uretfærdigt behandlet. 1. MIG eller ANDRE/ANDET En Mig-tolkning gør at medarbejderen bebrejder sig selv og øger graden af pessimisme ved at beskylde sig selv for behandlingen. En Andre-tolkning gør at medarbejderen bebrejder noget eksternt for problemet og distancerer dermed sig selv fra problemet. Denne tolkning fremmer optimismen 2. ALTID eller MIDLERTIDIGT En altid-tolkning gør at medarbejderen gør behandling til noget permanent. Sådan har det altid været og sådan vil det altid forblive. Denne tolkning øger pessimismen. En Midlertidigt-tolkning gør at medarbejderen afgrænser hændelsen til noget her og nu. Det går over og fremtiden bringer noget andet med sig. Denne tolkning fremmer optimismen 3. GENERELT eller SPECIFIKT En generel-tolkning gør at medarbejderen generalisere problemet således at problemet vokser i omfang. Denne tolkning øger pessimismen. En specifik-tolkning gør at medarbejderen ser hændelsen som en enkeltstående situation, der ikke hænger sammen med andre områder. Forskning viser at især følgende tilgange kan styrke jeg tror ressourcen At tale om tolkninger ud fra ovenstående dimensioner Bevidsthed er nøgleordet og ofte er vi ikke bevidste om hvordan vi tolker på hændelser i vores tilværelse. Alternativ tænkning Betyder at kigge på, tale om og undersøge alternativer til problemet. Det handler om at stille sig spørgsmålet om denne hændelse kan tolkes på en anden måde.
Jeg tror At tro på fremtiden betyder for mig at Hvis jeg bliver 5% mere optimistisk, så Hvis jeg bliver lidt mere bevidst om mine pessimistiske tanker så Når jeg møder modgang tænker jeg at Fremtiden betyder
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg vi
Jeg vil Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores handlekraft, som med udgangspunkt i forskning og drivkraftsmodellen (hope-theory på engelsk) formuleret af Charles Snyder. Handlekraft udgøres af såvel tanker som følelser og består af tre primære elementer. 1. Målorienterede tanker Mål er ting, resultater, erfaringer og udbytter vi forestiller og ønsker os i vores tanker. Mål defineres ofte i et spektrum gående fra sikre til næste umulige mål. 1. Strategier og tilgange til at nå målene Strategier og tilgange afspejler det mentale rutenet der guider en på vej til målet. Forskning viser at et grad af mening og motivation forbundet med målet afgør hvorvidt man udvikler gode strategier og tankegange. 1. Motivation til at bruge den nødvendige energi til at nå målene. Motivationen er drivkraften, der gør at man flytter sig. Den afhænger i høj grad af målet og påvirkes i høj grad af motivationskilden. Kommer motivationen ude fra i form af trusler eller belønning eller kommer motivationen inde fra som et resultat af værdier og styrker? Forskning viser at især følgende tilgange kan styrke jeg vil ressourcen Målsætning og fremtidsvurdering At kigge ind i fremtiden og vurdere hvor man ønsker at bevæge sig hen. At tale om disse målsætninger i fællesskab med andre hæver motivationen for at nå dem Indre motivation At kæde mål og middel sammen med de udførende parters værdier og styrker fremmer graden af indre motivation igennem en øget selvbestemmelse. Denne motivation skaber større fastholdelse og kreativitet i udviklingen af strategier og tilgange til at nå målet. Delmål Aktuelle og meningsfyldte delmål i dagligdagen hænger sammen med flow, der igen hænger sammen med kreativitet og motivation. At tale om hvordan mål kan nedbrydes til indsatser der er mere overskuelige øger handlekraften Fælles mål At løse mål i fællesskab med andre fremmer ens handlekraft ved at skabe en slags kollektiv drivkraft mod et mål. Gruppen bevæger sig i samme retning og mere motiveret påvirker mindre motiverede i en konstant vekselvirkning.
Jeg vil At ville betyder for mig Hvis jeg bliver 5% mere motiveret så Hvis jeg tænker lidt mere over hvad der betyder mest for mig Mine 3 vigtigste mål pt. er... Det vigtigste jeg kan gøre for at nå mine mål er
Artwork by Ruth Crone Foster Jeg styrkes
Jeg styrkes Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores evne til at håndtere tilbageskridt. Denne ressource bygger i høj grad på tanker om modstandskraft og beskriver hvorvidt vi styrkes af de forhindringer vi møder på vejen. Ens modstandskraft og kapacitet til at blive styrket af forhindringer skal ses som en proces mere end som personlighedstræk. Forskning viser i langt overvejende tilfælde at modstandskraft især er et udtryk for menneskers evne til at interagere med deres omgivelser og tilskynde de processer der fremmer trivsel og robusthed. I forståelsen af modstandskraft er især to dimensioner relevante. Den ene defineres af modstandens styrke altså hvor stort et pres man møder og hvilke risici man tilskriver dette pres. Den anden dimension vedrører positive tilpasning og handler om de tanker og tilstande der sikrer at situationen mestres. Evnen til at komme igen og blive styrket afhænger derfor af personens og gruppens evne til at forstå risici så nøgtern og præcist som muligt samt at styrke evnen til positive tilpasning. Forskning viser at især følgende tilgange kan forbedre jeg styrkes ressourcen Samvær og relationer Andre mennesker har stor betydning vores muligheder for forbedre vores modstandskraft og komme styrket ud af kriser. Selvom det ofte er svært at knytte sig til andre, når man er I underskud er det lige netop andre og deres anerkendelse der giver troen på at man kan komme videre. Mindfulness og bevidst nærvær Når vi måder kriser eksploderer disse ofte I et virvar af negative følelser og frustrationer. Evnen til at anerkende disse følelser, men uden at lade sig overrumple af dem kan styrkes igennem mindfulness træning. Værdier og fokus på styrker Kendskabet og dyrkelsen af ens værdier og styrker kan medføre større robusthed. Når ens omverden lader til at gå imod en og eksterne ressourcer er svære at identificere kan det hjælpe at sætte fokus på vores egne værdier og styrker, der er eviggyldige mindre påvirkelige.
Jeg tror At tro på fremtiden betyder for mig at Hvis jeg bliver 5% mere optimistisk, så Hvis jeg bliver lidt mere bevidst om mine pessimistiske tanker så Når jeg møder modgang tænker jeg at Fremtiden betyder