At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

Transkript

1 + At passe på sig selv i forandringer.. StressRederiet Brink & Buhelt - DSR nov. 2013

2 + Kan I se lyset som TR i forandringer for bare træer?

3 + Program Forandringer i arbejdslivet Hvad berører os? Hvordan og hvorfor reagerer vi på forandringer? Forandringsproces hvad sker der for individet? Mødet med forandringer hvad er mine strategier som TR? Hvordan møder og håndterer jeg modstand? Min egen trivsel som TR hvordan vægter jeg den? Energiregnskab hvor henter jeg energi? Værktøj til dilemmaer i TR-funktionen

4 Alle elsker udvikling ingen bryder sig om forandring Kierkegaard

5 1. Hvad berører os i forandringer? Forandring På individplan 2. Hvordan reagerer vi på forandringer og hvad er på spil? 3. Hvordan kan vi mestre forandringerne og passe på os selv?

6 + Summemøde med sidemanden Hvilke forandringer oplever I på jeres arbejdsplads?

7 + I de gode gamle dage......kom forandringerne een ad gangen Ro Tilløb Forandring Tilvænning Ro Der var ro til at passe arbejdet!

8 + Men så kom fremtiden hvor det eneste vi trygt kan regne med er... forandringer! Konstant uro og turbulens den ene forandring afløser den anden.

9 + Hvem overlever.? Det er ikke den stærkeste af arterne, som overlever, ej heller den mest intelligente, men derimod den, som reagerer bedst på forandringer. Kilde: Charles Darwin

10 Forandringsprocessers forløb Forandringsprocesser bevæger sig over tid - og vi er ikke samme sted på samme tid Uoplyst optimisme Accept Oplyst pessimisme Oplyst optimisme Forhåbningsfuld realisme Check out

11 + Det er væsentligt at vide, at vi er ikke det samme sted samtidig: Beslutningstagerne er et andet sted ( dette har måske været undervejs længe) For det andet er der den personlige side. Vi har forskellige kompetencer til at håndtere forandringer, nogen ser det som en spændende udfordring, andre bliver alvorligt personligt ramt, og skal have tid og hjælp til at komme helskindet igennem Vores reaktioner afhænger selvsagt også af, om vi er i en sårbar eller en stærk og stabil fase i vores private liv og også om vores generelle personlige beredskab. Fælles udfordring er at sikre, at flest mulige kommer med igennem processen og at færrest muligt checker ud. Det er vigtigt at få italesat disse reaktioner, så dem der har brug for hjælp/ behov ikke individualiserer reaktionerne til et det er nok kun mig.

12 + Som udgangspunkt Mennesker frygter ikke forandring men at blive forandret Modstand mod forandringer er en naturlig reaktion. Der er en grænse for hvor megen forandring vi kan klare.

13 + Grænser for menneskelig formåen

14 + Grænser for menneskelig formåen en balance Krav og ressourcer Anerkendende kultur Citat : Vi oplever os selv i forhold til den respekt, som vi får via vores arbejde (Einar Baldursson)

15 + Arbejdet som identitetsdannende faktor er forstærket = Større sårbarhed overfor forandringer

16 + Hvilke faktorer er i spil i forandringsprocesser? Personlige faktorer Personlig robusthed Erfaringer og oplevelser gennem livet. Egne forventninger til resultater og ydelser Hvilke basisbehov det enkelte menneske har for opgaveløsningen. Ydre faktorer Organisationens grundvilkår Struktur Ledelse Kultur omgangstone et anerkendende miljø. Andres forventninger til resultater og ydelser Mestringsstrategier.

17 + Summemøde med sidemanden Hvad møder I som tillidsrepræsentanter, når I står overfor forandringer? Hvad oplever I som de største udfordringer? Handler det mest om : det personlige beredskab hos jer selv eller kollegaerne - andre? de ydre faktorer? Andet?

18 + Forskellige måder at møde forandringer på Oplevelser og vurderinger af forandringer vil ofte være meget individuelt Hvad er der på spil? Eksempler Tab af kontrol Frygten for at miste noget værdifuldt Misforståelser og manglende tillid, tidligere erfaringer Uenighed af forandringen og gavner den? Lav personlig tolerance overfor forandringer generelt?

19 + Modstand på forandringer: Ydre årsager til modstand kan eksempelvis være: medarbejderne frygter for at miste noget af værdi. Indre årsager til modstand: Kan handle om tillid og/eller lav personlig tolerance overfor forandringer (kan være meget mere udfordrende at håndtere)

20 + Mødet med modstanden Grundregel: Gå med modstanden I stedet for at argumentere med modstanderne, så lyt til og anerkend modstanden gå med modstanden, så de føler sig set og ikke mindst, hørt Undersøg modstanden. og du kan lettere finde årsagen til modstanden At blive mødt De fleste vil gerne være med til at indgå i og forme forandringer, hvis de oplever det legitimt, at deres bekymringer/spørgsmål tages alvorligt, at de bliver set og hørt = anerkendelse

21 + Bevidsthed om egne strategier under pres/forandringer: Hvis jeg skal kunne rumme / hjælpe andre, er det vigtigt at jeg først og fremmest rummer og kender mig selv Vi kigger på vores egne strategier

22 + Mine strategier - hvordan taler jeg til mig selv når der er noget på spil?

23 + 2 & 2 - Undersøg egne strategier Hvordan tager jeg hånd om arbejdsmæssige dilemmaer, hvor jeg ved, at jeg kan risikere at møde modstand? a. Hvad dvæler mine tanker mest ved? b. Hvor er mit fokus og hvordan påvirker det mig? 20 min. opsamling på plenum

24 + Fokus i dagligdagen Hvad får/tager mest plads?

25 + Tanken og sprogets betydning Du kan ikke forhindre bekymringsfuglene i at flyve hen over dit hoved. Men du kan forhindre dem i at bygge rede i dit hår Kinesisk ordsprog

26 + Anerkendende grundantagelser Det vi fokuserer på bliver vores virkelighed. Virkelighed bliver skabt i nuet af mennesker, og der er mange virkeligheder. Sproget vi bruger skaber vores virkelighed.

27 + Hvor bruges energien? Det du selv kan bestemme Det du kan få indflydelse på Det du ikke har indflydelse på

28 + Sproget former vores virkelighed Mangelsprog Fokus på problemer, fejl, mangler, negativitet, det som ikke kan lade sig gøre, det som ikke virker. Skaber situationer hvor mennesker: Adskilles Isoleres/udelukket af fællesskabet Føler sig utilstrækkelige, Føler sig misforstået Mister energi Ressourcesprog Fokus på muligheder,succeser, ressourcer, det der virker, det der kan lade sig gøre, kompetencer. Skaber situationer hvor mennesker: Samles Er del af fællesskabet Føler sig kompetente Føler sig forstået/lyttet til Får energi

29 + Hjernen forstår ikke ordet. ikke

30 + I må ikke forstille jer Prins Henrik i lyserøde underbukser!

31 + Bevidsthed om fokus Vi kommer nemt til at: Tale om det der ikke virker. I anerkendende kommunikation vælger vi at: Tale om det der også virker, det der lykkes for os Tale om det vi vil undgå. Tale om det vi ønsker os Se uenighed som konflikt. Anerkende forskelle i holdninger og synsvinkler

32 + Hvad betyder det, at have et bevidst fokus? Vi får typisk mere af det, vi fokuserer på. Hvis vi fokuserer på det vi vil undgå, er der desværre en tendens til, at vi får mere af det Derfor ; fokuser på det du gerne vil opnå..

33 + Det vi fokuserer på bliver vores virkelighed Det bliver sikkert også kaotisk i dag for det var det i går

34 + Sproget vi bruger skaber vores virkelighed Nu sker der ændringer igen.det kommer sikkert ikke til at virke bare se hvordan det gik sidste gang! (Hvordan bliver omtalen af arbejdspladsen Hvad gør det ved mig/os hvis vi befinder os i denne følelse i for lang tid?)

35 + Personlige strategier når jeg møder pres forandringer? Det her kan jeg sikkert ikke.. Jeg tager det som det kommer

36 + Vi har indflydelse på hvordan vi tænker om livets tilstand. At være afmægtig i eget liv At være mægtig i eget liv

37 Hoved - rengøring.

38 Bevidstheden - Vores tanker, følelser og motivationen påvirker indbyrdes hinanden. Når vi tænker på noget ubehageligt, kommer der negative følelser Tanker Følelser det er tanken der aktiverer eller forstærker følelsen. Det er vores følelser der afgør handlingen Motivation

39 + Adfærd og handlinger Det er altså vores tanker, der i sidste ende afgør hvilken adfærd og handlinger vi vælger. Det er selvfølgelig for det meste noget der sker ubevidst. Så derfor er det vigtigt, at vi er meget bevidste om vores tanker, for de kan blive vores egen forhindring.

40 + Energiregnskab Hvad nærer? Hvad tærer?

41 + 2 & 2 At kigge på sit indre energiregnskab Hvad giver mig energi i TR-rollen? Hvad tager min energi i TR-rollen? Gå sammen to og to fortæl hinanden på skift uden afbrydelser - Lyt

42 + Hvordan får I fyldt på? Hvor kan I aflevere? Blive tømt? Vigtigt med tillidsfuldt sparrings/refleksionsrum, hvis energiregnskabet skal leves i den nærende kolonne = at være mægtig i eget liv.

43 Stress/Pres Balance Restitution

44 + Energiregnskabet kan også bruges i samtaler med kollegaer At skaffe sig overblik

45 + Grænser og respekt balancegang i samtaler hvor der er noget på spil

46 Assertion at være assertiv er: At vedkende sig sine følelser, behov, grænser og turde give udtryk for dem med respekt for sig selv og andre. At kommunikere direkte uden at nedgøre At finde de rigtige ord og turde bruge dem At arbejde med sin personlige fremtræden, så budskabet ikke sløres At kunne adskille sit eget følelsesliv fra andres (ellers bliver man ædt op )

47 (at være assertiv) At sætte grænser for sig selv (hvad vil/ kan jeg være med til?) At stoppe jagten på at være populær At kunne indse, at man ikke kan ændre på andre mennesker men måske påvirke.. At kunne iagttage og lytte aktivt til andre At vurdere sig selv

48 + Øvelse: At kunne iagttage og lytte aktivt til andre At vurdere sig selv

49 Aktiv lytning giver anerkendelse Koncentrer dig om modpartens opfattelse af situationen Hvad er det der optager den anden? Hvad oplever den anden?

50 + 3 & 3 Undersøgelse af dilemma A. vælger en given situation, hvor du har oplevet en situation, der var vanskelig for dig i TR-funktionen (skal være ægte levet liv) B. interviewer A med undersøgende, udforskende, aktivt lyttende og anerkendende spørgsmål. NB: ingen gode råd!!! C. observerer på A. og B. Giver efterfølgende B feedback på måden at undersøge udforske A`s fortælling. Byt roller max. 15 min. pr. seance. Spørgeguide uddeles til inspiration

51 Spørgeguide til inspiration til interviewer: Sig så lidt som muligt lad den anden tale brug åbne spørgsmål giv tid Støt personen i at tale i jeg sprog Brug åbnere som, Det lyder som om, Fortæl lidt mere om.. Obs. på egne tolkninger check dem af, hvis du bringer dit eget i spil. Sætninger til at indkredse: a. Det, jeg hører, du vender tilbage til, er.. b. Er der en sammenhæng mellem det du snakker om nu og det, du startede med,,, c. Hvilke tanker og følelser havde du i situationen? d. Hvordan gav det sig udtryk i din adfærd? e. Hvordan oplevede du dig selv?

52 + Plenum - opsamling A: Hvordan var det at få taletid?...uden afbrydelser? B: At være interviewer : Selvvurdering? C`s feedback?

53 + Husker jeg at varme mig ved de gode historier?

54 + Øvelse ( 30 min): At give og modtage anerkendelse grupper a` 3 personer (1 fokusperson + 2 observatører) Fokuspersonen: Fortæl om en positiv oplevelse af en TR-situation, hvor du i særlig grad lykkedes. (Maks. 5 min) Observatører: Noter under fortællingen positive og anerkendende udsagn om fokus personen på Post it Efter fortællingen sætter observatørerne post it på ryggen af fokus personen med en kort forklaring på udsagnet. (Maks. 5 min) Rollen som fokusperson går på skift, så alle fortæller en kort historie

55 + Opsamling på plenum

56 Bag ethvert problem skjuler sig en frustreret drøm Peter Lang

57 + Check out.. Og tak for i dag!