Referat Deltagere: Henrik Larsen Elsa Munk Rasmussen Monica Rixen Bodil Bach Søren Blok Madsen Jesper Røpke Lars Kjær Hansen Bent Gade Helge Poulsen John Ole Rasmussen Ole Christiansen Michael Randropp Frank Nørgaard Torben James Jensen Cc: Gert Frost Claus Klitholm Christian Glad Filtenborg Joachim Bak Per Elgaard Peter Witthøft-Rasmussen Mette Grumstrup Pedersen Anne-Lise Bach Sørensen Anne Dorthe Smith-Hansen Kommerciel 8. marts 2013 Kundecentre Sølvgade 40, Opgang D, 1307 København K Pendlertræf 2013 Tid 1.-2. marts 2013 Direkte telefon 24 68 26 02 andlh@dsb.dk www.dsb.dk Sted DSB Kursuscenter Knudshoved Program: Fredag: 1. Kl. 17.45 18.00 Velkomst v/ underdirektør Anne-Lise Bach Sørensen 2. Kl. 18.00 19.00 Direktør for DSB Kommerciel Gert Frost orienterer om DSB 3. Kl. 19.00 19.45 Internet i tog v/ underdirektør Claus Klitholm Lørdag: 4. Kl. 8.30 10.00 K14 v/ afdelingschef Joachim Bak 5. Kl. 10.00 11.00 Nye produkttiltag v/ Christian Glad Filtenborg, leder af Produkt marketing 6. Kl. 11.00 11.45 Ny digital portal for Pendlerrepræsentanter v/ Anne Dorthe Smith-Hansen Ad. 2 - DSB overordnet Direktør Gert Frost gennemgik præsentation af DSB, under overskrifterne: Sundt DSB: Sundt DSB er DSBs overordnede strategi. Det er den rejse DSB er på og fundamentet for de aktiviteter, der er igangsat i DSB. Der er tre overordnede mål: 1. Økonomi i balance, 2. Tog du kan stole på, 3. I mål hver gang. Status på Sundt DSB: Vi er ikke i mål, men udviklingen er vendt. Der er en bedre økonomi i DSB, en bedre rettidighed og flere kunder. Der er tilmed flere tilfredse kunder samt en stigning i antallet af selvbetjente kunder. Disse resultater er bl.a.
opnået ved følgende tiltag: der er sket reduktioner i antallet af medarbejdere, der er sammenlagt afdelinger, processer er blevet forenklet og procedurer digitaliseret. Nemt og bekvemt: Det er en klar målsætning i DSB, at det skal være nemt og bekvemt at bruge den kollektive trafik og særligt DSB. Derfor skal vi forbedre sammenhængen i rejsen og forenkle og forbedre produkter, services og processer. Forbedret sammenhæng på rejsen: Trafikinformation og afvikling: kommunikation og design ensrettes (rulles først ud i Hovedstaden, derefter på landsplan). Der er etableret en fælles organisatorisk enhed med Banedanmark. Rejsekort: under et senere punkt på dagsordenen behandles rejsetidsgarantien på rejsekort og DSBs arbejde med garantien generelt. Stationer: vi har et tæt samarbejde med Banedanmark om bl.a. renovation, løbende malerarbejde, vedligehold, tunneller samt adgangsforhold. Fælles periodekort: DSB har udviklet en app i samarbejde med Movia og Metro, og den gælder i Hovedstadsområdet. På sigt kan udvides til fjerntrafikken. Forbedrede produkter, services og processer: Færre men enklere produkter: omfanget af produktpakken reduceres, der er ikke længere flere forskellige apps, men kun én. Det er muligt at få hjælp til at blive selvbetjent. Nyt servicekoncept på rejsen: En stationær salgsvogn i et af togets pantry på 8xx og 9xx togsæt, selvbetjening inden rejsen, automater i tog samt betjening med salgsvogn på IC 100 systemet, Lyntog og internationale tog. Salgsvognskonceptet revurderes dog i efteråret 2013 Bedre trivsel på rejsen: det personlige trivselsrum. Stationsforhold: DSB indførte sidste år SMS-toiletter på 3 københavnske stationer i en forsøgsordning, der skal højne kvaliteten af toiletterne og skabe bedre kundetilfredshed. Den første undersøgelse viser, at 94 % af kunderne er positive eller meget positive. DSB planlægger derfor nu at indføre SMS-toiletter på udvalgte stationer. Rygning: der overvejes to modeller: et totalt rygeforbud og afmærkning af rygeområder på stationerne. Tilbagemeldingen fra pendlerrepræsentanterne var klar: et forbud er at foretrække. Spørgsmål og svar: På forhånd var der stillet følgende spørgsmål: 1. Rygning? Svar: se ovenfor. 2. % på kompensation burde reguleres, da nu rettidigheden er blevet forbedret? Svar: der arbejdes på at ensarte rejsetidsgarantien efter EU direktiv. 3. Hvordan ser DSB på den fremtidige pendlergaranti? 4. Informationer ved nedbrud på tværs af de forskellige transportmidler? Svar: Sammenhæng bliver et fokusområde i de kommende år. 5. Banedanmark har sagt at de ikke har ressourcer til at give opdateret information som pendlerne ønsker det, hvordan er samarbejdet mellem DSB og Banedanmark efter den udmelding? Svar: samarbejdet med BaneDanmark er godt. Vi er placeret samme sted og vi arbejder målrettet med udfordringerne. Side 2/10
6. Forbedringer til pendlerne i ny trafikkontrakt, hvad vil DSB byde ind med? Svar: Det er ministeriet der fastlægger grundlaget for trafikkontrakter. 7. Hvordan rammer det dagligdagen, når ca. 300 personer bliver fyret i et hug? Svar: Det rammer ikke kunderne. Besparelserne er primært på administrativt personale. 8. En opdatering på skift mellem tog/bus, bus/tog Er der kommet skred i forsøg med info til fra tog/tog. Eller er dette fortsat på "tegnebrættet"? Svar: det første synlige resultat er samarbejdet mellem S-tog og Lokalbanerne. Dette vil danne grundlag for det fremtidige fokus mellem tog-tog/bus. Ad. 3 - Internet i tog: Underdirektør Claus Klitholm fortalte om de ønsker DSB har for Internet i tog, men også om de udfordringer, der ligger i at få dem ført ud i livet. Det er planen, at der skal internet i alle tog (IC3, IR4, IC4, dobbeltdækkerne og naturligvis alle nye tog). Det er to platforme, der her er tale om: de såkaldte repeatere og wi-fi. Omkostningen til ovenstående anslås til en værdi af 100 mio. kr. Herunder inkluderet udstyr samt installation. Forudsætningen for at komme i mål er i tre tempi, først et endeligt tilsagn fra DSBs ledelse, dernæst en aftale med ministeriet og sidst men ikke mindst en aftale med mobiloperatører og leverandører. Sidstnævnte skal muligvis igennem en udbudsproces. Spørgsmål og svar: Spørgsmål: Status på internet i tog. Svar: se ovenstående. Ad. 4 - K14: Joachim Bak og Per Elgaard gennemgik præsentation af K14. Rettidighed: Da der i K13 indtil nu er registreret en historisk høj rettidighed både på S-togstrafikken samt Fjern- og Regional, er forudsætningerne for såvel K14 som S14 at fastholde og forbedre rettidigheden samt ikke at foretage radikale ændringer. Ny Ellebjerg: der etableres en ny station på fjernbanen. Indledningsvist er der dog en begrænset betjening af den nye station. Sydbanens myldretidstog omlægges dog med standsning ved Ny Ellebjerg. Det drejer sig om følgende afgange: to morgentog (4202 og 4206) tre eftermiddagstog (4249, 4253 og 4257) det betyder at de nuværende Valby- standsninger på ovennævnte afgange afløses af standsning på Ny Ellebjerg Ringsted systemet: som følge af et stærkt kundeønske etableres ren ½ timesdrift i begge retninger i minuttallene: 16 og 46 fra Københavns Hovedbanegård. 20 og 50 fra Ringsted. Vendetiden i Ringsted er på 16 min. Nordvestbanen: Et nyt sikringsanlæg i Holbæk medfører en reduktion i rejsetiden på 1-2 min. mellem København og Holbæk. Side 3/10
Minutjustering på 1-3 min mellem Holbæk og Kalundborg (krydsning i Regstrup vendt). Uændrede tider i Kalundborg. Ny køreplan i Nordjylland: Allerede i K13 er der i sommerperioden direkte tog til Skagen. Den direkte forbindelse kører i 6 uger (fra fredag den 28.6 søndag den 11.8). Overvejelser om ændringer: Direkte forbindelse mellem Vendsyssel og Aalborg Nærbane Kort ophold for lyntogene i Aalborg 4-5 minutter mod nu 11 minutter Faste minuttal mellem Aalborg og Hjørring Færre skift til/fra lyntog i Aalborg DOG: Dårligere korrespondancer med Hirtshalsbanen; ihvertfald udenfor myldretiderne Afklaring senest april Ny køreplan Aarhus H Esbjerg (33xx): Ny køreplan for 33xx baseret på IC4 køretider Rejsetidsreduktion på 15-20 min. De såkaldte MR-ekspresser (et togpar) inddrages mellem Esbjerg og Aarhus, da de i sin tid blev indsat for at kompensere for den meget lange rejsetid med MR Brejning, Børkop og Taulov betjenes ikke af dette system Brejning og Børkop betjenes i stedet af 7xx/37xx, der kører Fredericia- Vejle-Herning-Struer Taulov betjenes i dagtimer ma-fr af Vejle-Kolding systemet (36xx) - når 36xx ikke kører betjenes Taulov af 33xx systemet. Ny køreplan Vejle Kolding (36xx): For at opnå pæn frekvensudjævning flyttes tiderne på regionaltoget Vejle Kolding (afledt af den nye Aarhus Esbjerg køreplan) I den nye køreplan kører 36xx kun Vejle Kolding i myldretidstimer. I disse timer vender 36xx i Grejsdalen og betjener Vejle Sygehus. Mellem myldretidstimer køres kun mellem Kolding Fredericia, hvor der er flest passagerer. 36xx betjener altid Brejning og Børkop (når det kører). Reelt 2 tog i timen i myldretimer Genåbning af Langeskov: en politisk beslutning, som DSB naturligvis imødekommer i K14: Langeskov forventes ifølge Banedanmark ibrugtaget medio august 2014 K14 vil således ikke fra start indeholde genåbning af Langeskov Langeskov forventes betjent af i timedrift med tog fra Svendborgbanen til Nyborg (Desiro) Måske standser enkelte InterCity-tog til/fra København i myldretiderne. Grenaabanen: Etablering af Letbanen påvirker Grenaabanen. I en periode på ca. tre mdr. vil strækningen Aarhus H Østbanetorvet være lukket. Den præcise længde af spærreperioden vil foreligge 1. maj 2013. Der forventes normal kørsel mellem Østbanetorvet og Grenaa. I perioder udenfor lukningen skal der køres med nedsat Side 4/10
hastighed (ca. 15 km/t) hvorfor der i disse perioder må forventes en køreplansjustering. Lunderskov Esbjerg (2014-2015): Der elektrificeres på strækningen, hvilket medfører at der kun kan køres i ét spor hver nat fra kl. 21 til kl. 05. Hertil kommer enkelte weekend-spærringer. Konsekvenserne for køreplanen bliver bl.a. at IC-tog 8xx inddrages mellem Kolding og Esbjerg. I Kolding bliver skiftetiden til/fra 33xx-tog ca.15 min. Aarhus-Esbjerg systemet (33xx) gennemføres med en rejsetidsforlængelse mellem Lunderskov og Esbjerg på ca. 5 min. (IC4). Vamdrup Vojens (2014-2015): Mellem Vamdrup og Vojens udbygges til dobbeltspor. Sporarbejdet får følgende konsekvenser: Der lukkes i følgende tidsrum: Natten mellem lørdag og søndag fra ca. kl. 21 til ca. kl. 08 Mandage fra kl. ca. 9.40 til ca. kl. 18.40 Samt en totalspærring i ugerne: 29-30-31 i både 2014 og 2015 Endvidere ca. 5 weekendlukninger fra lørdag kl. 21 til mandag kl. 18.40 Der indsættes erstatningsbusser i de berørte perioder. Nattoget gennemføres dog. Anvendelse af IC4 og IC2: Følgende oversigt skitserer hvornår der planlægges at anvende IC4 og IC2: IC4: X-lyn: Kastrup København Aarhus (X-lyn) Lyntog: Kastrup Aarhus Aalborg Frederikshavn Regionaltog: Aarhus Esbjerg Regionaltog: Aalborg Frederikshavn Eventuelt Regionaltog: Struer Fredericia IC2: Vejle-Kolding Odense Fredericia (27xx). Struer Fredericia Øget robusthed: Følgende tiltag overvejes: At adskille Sydbanen og Nordvestbanen (også i weekenden) og IC3 på Sydbanen hvor togene bliver til EC toge: Enklere at disponere og genoprette ved uregelmæssigheder Enklere at planlægge/håndtere ved sporarbejder Ingen 3-vogn stammer: Sparer omkostninger til op- og nedformeringer, samt større fleksibilitet ved uorden og mere kapacitet Belægningsgrader: Der er meget fokus på afgange med de højeste belægningsgrader, og på om der løbende viser sig muligheder for at afhjælpe problemet med det materiel, der er til rådighed. Spørgsmål og svar: Spørgsmål: 1. Flere "stillezoner" i IC3 og IR4 tog. Ofte er der på et langt tog kun en kupe med stillezone, og der er rift om disse pladser. Der kunne sagtens være en hel vogn Side 5/10
med stillezone som i dobbeltdækkervognene, og ikke kun halvdelen (vognen deles med 1. klasse). Svar: ønsket er noteret og bragt videre. Det skal dog understreges at det bestemt ikke er så ligetil at efterkomme dette ønske. 2. Flere stillekupeer i S-tog? Svar: Der er ingen umiddelbare planer om dette. 3. K14 Viby SJ.? Svar: DSB undersøger forskellige muligheder, og er i dialog med pendlerformændene i både Viby og Borup. 4. Pladser i tog? Svar: Vi tilstræber hele tiden at undgå stående kunder ved at tilpasse togstørrelserne. Med de tog, vi har nu, har vi desværre ikke mulighed for at tilbyde alle rejsende en siddeplads. Vi har dog forventninger om, at vi får nedbragt i hvert fald antallet af stående kunder lidt med K14. 5. Fremtidigt materiel? Svar: DSB arbejder på at få ca. 15 nye eltog indenfor en overskuelig fremtid. Det er imidlertid et emne, der løbende skal afstemmes mellem DSB og Transportministeriet. Der foreligger ikke noget konkret oplæg pt. Regeringens ambition om elektrificering af hovedparten af jernbanen rejser nye spørgsmål, som pt. ikke er besvaret. 6. Det er et stort problem at de fleste tog morgenen og nogle om aftenen, primært standser ved perron 2 og 3 fordi folk med gangbesvær har vanskeligt ved at forcere en meget stejl trappe til de 2 perroner. Det er ligeledes problematisk for passagerer med barnevogne, klapvogne og ældre mennesker med rollatorer at benytte togene (dette kan ikke være i DSB s interesse). Svar (indhentet fra Banedanmark): Trafikstyring Roskilde kører så vidt muligt alle persontog i spor 1 eller 4. Kun i de situationer hvor det af trafikale hensyn ikke kan lade sig gøre, bliver spor 2 og 3 brugt. Så man kan sige at det enten er spor 2/3 eller der ikke er kapacitet til pågældende tog. Der er endog meget stort fokus på passagererne ude i trafikstyring, så man vil altid planlægge sporbenyttelsen ud fra at det skal være til mindst mulig gene for passagererne. 7. Vi vil gerne have minimum tre tog i timen, også uden for myldretiden? Svar: Det er der ikke planer om 8. Århus nærbane: Opgradering af banestrækningen Ryomgaard-Grenaa til 100 km/t.? Svar: Infrastrukturinvesteringer på Aarhus Nærbane må henvises til Letbaneprojektet. Der er så få år tilbage inden Letbanen skal køre, at større investeringer ikke vil kunne forrentes. Forventes de resterende Desirotog tilført banen når IC-2 togene til Svendborgbanen er leveret? Svar: Af hensyn til letbanen (2016) er det ikke forventeligt at der bliver lavet infrastrukturelle ændringer. Genetablering af krydsningsmulighed i Trustrup så aflysninger til og fra Grenaa kan elimineres? Svar: Infrastrukturinvesteringer på Aarhus Nærbane må henvises til Letbaneprojektet. Der er så få år tilbage inden Letbanen skal køre, at større investeringer ikke vil kunne forrentes. Flere dobbelttraktioner i myldretid eller mulighed for kvartersdrift f.eks. mellem Mårslet og Skødstrup, dette kræver faktisk kun 3 togsæt, som også får en meget bedre udnyttelse frem for dobbelttraktion mellem Odder og Grenaa, som tager 4 timer. Svar: Der vil ikke med den nuværende infrastruktur kunne etableres 15 min s drift. For øvrigt vil det også være op til Midttrafik som skal financere ekstratog på Nærbanen. Side 6/10
Rygter om godstog på banen også efter at letbanen er indført? Svar: Det har vi ikke hørt noget om. Er der muligheder for at forbedre cykelforhold i togene på Århus Nærbane? Som det er nu er de meget ringe. Er der mulighed for at udvide området/gøre det gratis - som start udenfor myldretiden - og i det hele taget så attraktive forhold som i S togene? Svar: Det er der ikke planer om, idet det vil kræve en interiørtilretning. Det vil således gå udover antal siddepladser i Desiro-togene, som i myldretimer har behov for alle siddepladser. Spørgsmål fra pendlerne: - Kan der byttes om på Ringstedtoget og Boruptoget om morgenen? Svar: Som tidligere nævnt ser vi på det. - Kan ophold i Padborg på vej mod Flensborg reduceres. Svar: Vi har under ca. 3 min. s holdetid som er nødvendige fordi der i Padborg skal skiftes sikkerhedssystemer i togets computer. DB og DSB har forskellige sikkerhedssystemer. - Opfordring til at undgå aflåste vogne, når dobbeltdækkertog kører med 6 vogne (personalehensyn?) Svar: Vi skal have strammet op, så dette ikke sker, med mindre det er begrundet i tekniske fejl på vogne. Pendlertalsmændene må gerne skrive til os, hvis de kan give helt præcise informationer om afgange, hvor der registreres aflåste vogne. Så vil vi følge op overfor den enkelte medarbejder. - Generelt ønske om bedre info på perron, når et togsæt er aflåst, så kunderne kan stille sig rigtig på perronen. Svar: Vi vil forsøge at få Banedanmark til via højtaler at underrette om tilgængelige togsæt. Ad. 5 Nye produkttiltag: Christian Glad Filtenborg præsenterer visionen for DSBs produktlinie fremover: 1. Hellere tilfredse kunder end nye kunder (men DSB skal have nye kunder hvert år): tiltag som skal øge kundetilfredsheden er bl.a. at de flere forskellige mobilapp s som findes idag, sammenlægges til én. 2. Fix det der ikke virker: under denne overskrift beskrives tiltag som mobilog internetdækning, der arbejdes på en løsning for en bedre dækning i hele landet. Det er nu muligt for kunderne selv at forny pendlerkort direkte i automaterne, DSB 1 lukkes i regionaltogene så der bliver flere tilgængelige siddepladser. 3. Prioriter efter mængden af kunder: Mobilpladsbillet til alle, ny udlandsstrategi med færre destinationer, Serviceniveau. 4. Elsk pendlerne: selvbetjente pendlerpladsbilletter, glemt kort -service, mobilt periodekort i app. 5. Send et bumletog (specielt når der har kørt et lyntog): 50 produkter udfases, ombygning af D-vogne i S-tog. Side 7/10
6. Nå 80 % af målet ved at bruge 20 % af tiden (det betyder ikke at de sidste 20% ikke er vigtige): et kundelogin på alle digitale platforme, et fordelsprogram i DSB. 7. DSB sælger tid: mere selvbetjening, nemt at være kunde, bedre udnyttelse af DSB 1 lounges. Til sidstnævnte lød opfordringen at kigge på åbningstiderne i eks. Loungen i Odense og de tidlige afgange, da der her ikke var sammenhæng. 8. Vi skal være bedre i morgen end i dag: differentierede billetpriser, service fra togpersonale, cykler og barnevogne i F&R Spørgsmål og svar: 1. Rejsekort bør gælde mellem Aarhus og Odder? Svar: Ja, det bør det, men det kræver at Midttrafik siger ja til Rejsekort. 2. Hvor langt er man med udvikling af prisstrukturen for pendlere i Hovedstadsområdet? Svar: I relation til Rejsekort arbejdes der på et fastprisprodukt. Kommer dog tidligst ultimo 2014. 3. Opfølgning på hvilke regler, der er gældende, når man ønsker at opgradere sit Rejsekort, det lader til at hvis man ønske opgradering bliver man bedt om at starte forfra med et ny og så vil evt. saldo fra det gamle blive overført. Er dette korrekt og er det, det samme som vi fik oplyst sidste år? Svar: 1. Kunden indstiller sit rejsekort fast på første klasse, hvilket kan ske ved førstegangsbestillingen eller efterfølgende i et betjent salg med RITA. 2. Kunden opgraderer sit rejsekort til første klasse på en enkelt rejse, hvilket bl.a. kan ske ved at ændre indstilling på rejsekortautomaten inden rejsens start. Husk at indstillingen automatisk forsvinder når der foretages check ind undervejs og igen ved check ud. Der skal ikke købes et nyt rejsekort og startes forfra. 4. Kan vi få oplyst hvilke kort der kan benyttes i Rejsekort automaterne, det lader til at man er ved at ændre på dette. Er dette i harmoni med, at man både skal kunne betale med Dankort også Visa-Elektron (kort med saldo kontrol før træk kan ske)? Svar: Der bliver ikke ændret på mulige betalingsmidler i Rejsekort automaterne. Listen over mulige betalingskort kan ses på automaterne (MasterCard, Maestro, Visa, V Pay, JCB, UnionPay, Dankort). 5. Jeg kan ikke se at det er blevet muligt at flytte sine data fra Rejsekort til regneark, (jeg snakkede om det sidste år), som man f.eks. kan det fra sin netbank og mange andre steder. Dette ville gøre det lettere for kortbrugeren at følge sine rejser og såfremt der var ønske om rettelser kunne disse data jo enkelt kommenteres og sendes pr. mail. Svar: udestående 6. Differentierede billetpriser? Svar: udestående 7. Nattog: Dårlig service i nattogene mellem Jylland og Kastrup Lufthavn: Togbetjentene er næsten ikke synlige på lange strækninger og går ikke gennem vognene efter hver station for at checke billetter og sikkerhed. Det er meget generende, da der finder mange tyverier Side 8/10
sted ombord på nattogene. Togbetjentene murer sig inde i deres tjenestekupeer eller hyggesnakker med kolleger. Hvorfor skal jeg vandre gennem flere vogne, når jeg har brug for hjælp, vel at mærke med al min håndbagage, som jeg ikke kan efterlade i min kupe? Svar: togpersonalet skal være synligt. Også i vores nattog. Christian Glad Filtenborg sikrer at der kommer ledelsesmæssig opfølgning. Dårlig service på Kolding Station i forbindelse med sammenkobling af togdele. Togpersonalet er ikke altid synligt på perronerne, hvor de burde servicere folk i stedet for at blive inde i togvognene. Svar: Ved sammenkobling er det kun muligt for togpersonalet i det ventende togsæt, at være synlig på perronen, idet togpersonalet jo befinder sig i inde i det ankommende togsæt. Der er typisk én togmedarbejder i det afventende togsæt. Denne medarbejder bør helt rigtig være synlig på perronen. Medarbejderen kan dog have andre opgaver eksempelvis at hjælpe en kunde inde i toget og nogle benytter ventetiden til at få billetteret færdig. Igen ledelsesmæssig opfølgning. Der er stadig problemer med service niveauet på København H i forbindelse med togafgange og forsinkelser. Personalet kan stadig ikke finde ud af at stå de rigtige steder. Typisk står de langt ude på perronen og ryger eller snakker med kolleger i stedet for at bevæge sig hen til de passagerer, som kommer ned ad rulletrappen og leder fortvivlet efter deres togvogn. Svar: Dette punkt kommer op med mellemrum. Togpersonalet skal sprede sig på perronen, være opsøgende, hjælpsomme og være klar ved det togsæt, de individuelt skal betjene. Den togfører, der forestår afgangsproceduren, skal være til stede ved det bageste togsæt ud af København og vil således altid være i nærheden af rulletrappen. Vi har fokus på det og følger løbende og individuelt op. Ad. 6 Ny digital pendlerportal: Anne Dorthe Smith-Hansen præsenterede den nye digitale pendlerportal, der er tale om en eksternt placeret Sharepoint side, som kræver log-in. Siden er stadig under opbygning og der blev opfordret til at pendlerrepræsentanterne melder tilbage med deres oplevelser af og ønsker til siden. Det forventes at der på et tidspunkt opgraderes til en nyere version af Sharepoint, der er dog endnu ingen tidsplan for dette. Spørgsmål og svar: Spørgsmål: Status på Digital pendlerportal? Svar: se ovenfor. Spørgsmål: Hvis muligt, kunne jeg godt tænke mig at høre de andre pendlerklubbers vurdering af informationsniveauet til os pendlerklubber og ikke mindst passagerer? Side 9/10
Svar: Da tiden var knap nåede vi ikke fyldestgørende at behandle dette spørgsmål, men der var bred enighed om at niveauet af information kunne forbedres og at det er oplagt at tænke dette ind i arbejdet med den nye platform. Side 10/10