SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET RE-EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Torsdag den 9. februar 2006 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data Documenta Physiologica udlånes af fagområdet Dette opgavesæt består af 5 nummererede sider. Efterse venligst straks, at alle sider forefindes i det udleverede opgavesæt. Besvarelserne skal gives på det udleverede, specielle besvarelsesark inkl. kopier. Flere sider kan fås hos eksamensvagten. Der må kun skrives med kuglepen. Skriv så tydeligt som muligt. Husk, at påtegne samtlige besvarelsesark med eksamensnummer, fag, dato og sidetal. Ved bedømmelsen vil alle delspørgsmål blive vægtet ligeligt. 1
Følgende termer anvendes i opgaveformulering Angive (eller anføre): Beregne: Beskrive: Beskriv kort:: Definere: Gør rede for: Gør kort rede for: Karakterisere: Klassificere: Markere, indtegne: Nævne (eller benævne, navngive): Opdele eller inddele: Skitsere: Tegne: En besvarelse i få, klare ord og med angivelse af enheder, hvor det er relevant. -fx angiv en muskels virkning. -fx angiv størrelsen af det normale blodvolumen. En kvantitativ behandling af flere konkrete talstørrelser. -fx beregn den samlede cirkulerende blodmasse for en normal person i hvile. En systematisk, sammenhængende meddelelse i ord, evt. ledsaget af forklarende tegninger. -fx beskriv forløbet af en udførselsgang. Anvendes også, hvor man ønsker en faktuel fremstilling af fysiologiske sammenhænge uden inddragen af årsags-virkningsmekanismer. -fx beskriv galdesyrekredsløbet og betydningen af galde i fordøjelsesprocesserne. Detaljer udelades. En kort beskrivning af begrebets eller strukturens væsentligeste træk. Bør løses præcist med korrekt anvendelse af fagets termer. -fx definér et perifert ganglion. -fx definér kolloidosmotisk tryk. En systematisk, sammenhængende fremstilling, der omfatter struktur, funktionelle/strukturelle sammenhænge eller årsagsvirkningsmekanismer og eventuelle forløb i tid (embryonale udviklingsforløb eller aldersvariationer). -fx gør rede for udviklingen af septum interatriale eller galdeblærens funktion. -fx gør rede for virkningen af insulin på glykose- og glykogenomsætningen. Detaljer udelades. En kort angivelse af de funktionelle/strukturelle hovedtræk, som kendetegner strukturen eller organet, d.v.s. sætte i kategori på grundlag af angivne egenskaber (morfologiske og/eller funktionelle). -fx karakterisér et organ i forhold til peritoneal beklædning. Gruppere anatomiske strukturer i kategorier eller klasser. -fx klassificér trådkomponenter i hjernenerver. Ofte på en skematisk tegning. -fx markér klapperne i hjertets ostier eller relationer til naboorganer. En simpel opremsning af anatomiske navne. -fx nævn hjernenerverne. Afgrænse og benævne de dele af strukturer eller organer, der er anatomisk navngivne. -fx tyndtarmens inddeling i duodenum. jejunum, ileum. Anvendes, når man ønsker kendskab til kurvens forløb. Der angives, hvilke parametre der belyses, men uden kvantitative data. -fx skitsér compliancekurver for en isoleret lunge under oppustning og udtømning. Anvendes, når man ønsker tegnet et nøjagtigt kurveforløb med angivelse af enhedernes størrelse på ordinat og abscisse. -fx tegn en ekspirationskurve for forceret eksiratorisk volumen. 2
72-årig mand, tidligere støberiarbejder, som gennem mange år har haft arteriel hypertension og været velbehandlet herfor med diuretikum og betablokker. Har for 2 måneder siden haft et timer varende tilfælde af voldsomme, trykkende smerter i brystet. Smerterne svandt spontant. Brystsmerterne er forårsaget af iltmangel i myokardiet på grund af koronararteriesygdom (atherosclerosis) 1. Beskriv hjertets arterieforsyning, herunder arteriernes navne og forsyningsområder. 2. Angiv de tre steder i hjertets arterier hvor der oftest forekommer okklusion (blodprop). De seneste tre uger har han fået tiltagende åndenød ved fysisk aktivitet, som skyldes svær beskadigelse af myokardiet. På grund af hjertets dårlige pumpefunktion bliver det arterielle middelblodtryk (MAP) for lavt og det centrale venetryk (CVP) for højt. 3. Redegør for de neurale reguleringsmekanismer som aktiveres af faldet i MAP. 4. Redegør for de hormonelle systemer som aktiveres af fald i MAP og stigning i CVP. 5. Redegør for aldosterons cellulære virkningsmekanisme i nyren, herunder mekanismer for påvirkning af nyrens behandling af natrium og kalium. Hos patienter med hjerteinsufficiens ses ofte forstyrrelser i nyrens behandling af kalium, både som følge af sygdommen, og som følge af medikamentel behandling. 6. Redegør for faktorer af betydning for sekretion af kalium i samlerørene. Røntgen af thorax er en vigtig undersøgelse ved hjertesvigt. 7. Benævn de markerede dele af hjerte-karstammen (A-C) på det viste røntgenbillede. Han behandles for sin hjerteinsufficiens med diuretikum, ACE-hæmmer og en betaadrenoceptor antagonist, også kaldet betablokker, som kaldes metoprolol. 3
8. Definér en betaadrenoceptor antagonist (betablokker). 9. Angiv kriterier for inddeling af betablokkere. 10. Redegør for betablokkeres virkning på blodglukose. Metoprolol nedbrydes af CYP2D6. 11. Redegør kort for lægemiddelnedbrydning via CYP2D6. Han viser sig desuden at have forhøjet fastende p-glucose og altså sukkersyge, samt forhøjet serum kolesterol. 12. Gør rede for det signal, der initieres i en tværstribet muskelcelle, når den adrenerge beta-receptor stimuleres. 13. Gør rede for virkningen heraf på kulhydrat omsætningen i muskelcellen. 14. Gør rede for leverens rolle i opretholdelsen af en normal plasmakolesterolkoncentration. 15. Gør rede for kolesteroltransporten i plasma a. i timerne efter indtagelse af et større måltid rigt på animalsk fedt b. i en fastesituation 16. Gør rede for, hvordan du som læge kan rådgive patienten med henblik på at sænke sit høje plasma-kolesterol. Han har som støberiarbejder været udsat for både støv og irritative gasser, der kan føre til såvel forbigående som mere alvorlige lungelidelser. Deponeringen af partikler i luftvejene er afhængig af partiklernes størrelse ligesom de irritative gassers virkested er afhængig af deres opløselighed. 17. Gør rede for partiklers størrelsesafhængige deponering i de forskellige dele af luftvejene (gerne med figur/figurer). 18. Gør rede for elimination og videre skæbne af alveolært deponerede partikler samt den mulige betydning af årelangt betydeligt tobaksforbrug. 19. Gør rede for irritative gassers virkested i forhold til gassernes opløselighed. 20. Gør med baggrund i støberiarbejderens pulmonære eksponering rede for begrebet first pass metabolisme. 21. Gør rede for de trin der bør indgå i en vurdering af hvorvidt mandens lungelidelse kan relateres til hans arbejde. 4
Patienten udviklede gennem de sidste år som støberiarbejder en række motoriske symptomer som tegn på manganforgiftning i form af uvilkårlige, ukoordinerede bevægelser, bedst beskrevet som dyskinesi og hyperkinesi. 22. Angiv hvilken struktur i hjernen, hvor et tab af nerveceller typisk udløser sådanne symptomer. 23. Beskriv den generelle opbygning af den pågældende hjernestruktur og dens afferente, interne og efferente nerveforbindelser. 24. Redegør kort for grundlaget for, at det fremkaldte tab af nerveceller kan udløse motorisk dyskinesi og hyperkinesi med symptomer. 5