UNGE MED ADHD: RESSOURCER I FAMILIEN Helene Oldrup Afd. Børn og Familie, SFI
Børne/ungegruppe med ADHD-diagnose & symptomer Kernesymptomer: - Uopmærksomhed - Hyperaktivitet - Impulsivitet - Stigning i børn og unge med ADHD, både i DK & internationalt TITEL 2
Baggrund - Omstridt diagnose! - Afspejler skift i børnesyn: fra psykodynamiske, relationelle og sociale forklaringer til bio-neurologiske forklaringer TITEL 3
- Afsæt: stiller ikke spørgsmålstegn ved eksistensen af børnegruppe, der opfylder diagnostiske kriterier og som har karakteristisk adfærd og symptomer - MEN identificering af problembørn og diagnose sker altid i social kontekst, her fokus på familien - Hvilken betydning har familiens ressourcer for om børn/unge får diagnose? TITEL 4
Hvad ved vi om børn/unge med ADHD og familiens ressourcer? - Børn og unge af enlige forældre, forældre med psykiske lidelser eller misbrug, forældre afhængige af sociale ydelser forhøjet risiko - Genetisk disponering, sårbare opvækstvilkår, sværere forældrerolle - Især børn og unge af ressourcestærke forældre får diagnose, tal fra USA - Ressourcestærke forældre søger diagnose for at få forståelse for barn og ressourcer i form af fx specialundervisning TITEL 5
Formål - Har børn/unge med ADHD diagnose særlige sociale kendetræk? - Har børn/unge med hyperaktivitet, men ikke diagnose, særlige sociale kendetræk? - DVS. Har familiens ressourcer betydning for om et barn/ung får en diagnose? TITEL 6
Disposition Data og opdeling af grupper Socio-økonomiske ressourcer Familietyper Spørgsmål og perspektivering TITEL 7
Data Børneforløbsundersøgelsen (BFU) opr. 6000 børn, årgang 1995, fulgt ca. hvert 4 år, her 7, 11 og 15 år Data: Spørgeskemabesvarelser fra mor, registerdata fra mor og far TITEL 8
Opdeling af de unge i Børneforløbsundersøgelsen i 3 grupper - Unge med diagnosen ADHD (antal 90) (dvs. 1,85%)(køn: 70/30) - Hyperaktive unge (Defineret ved at den unge falder udenfor normalområdet på SDQ/hyperaktivitetsdimensionen ved to målinger 7, 11 og 15 år) (antal 108) (køn: 76/24) - Øvrige børn og unge i BFU (antal 3511) TITEL 9
De unges hyperktivitet og problembillede, belyst ved SDQ, hyperaktivitet og total SDQ/hyperaktivitet Med diagnose Hyperaktive Øvrige 7 år 5,9 7,9 2,2 11 år 6,5 7,9 2,0 15 år 5,9 5,6 1,9 SDQ/Total 7 år 12,7 15,4 5,9 11 år 14,3 15,8 5,5 15 år 13,1 12,1 5,0 TITEL 10
Ressourcer i familien for de tre grupper af unge: Forældres uddannelse, højeste i hustanden Socio-økonomiske status, mors og fars Indkomst Familietype, kernefamilie, enlig, ny samlever TITEL 11
Højeste uddannelse i familien. Pct. 2011 Grundskole, gymnasial udd. Erhvervsfaglig, kort videregående udd. Mellem, lang videregående udd. Med diagnose Hyperaktive Øvrige 16 25 11 54 51 48 30 24 41 Pct. i alt. 100 100 100 TITEL 12
Fars socio-økonomiske status. 2009 Lønmodtager højt niveau Lønmodtager mellem niv. Lønmodtager grundniv. Andre lønmodtagere & selvstændige Arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere Udenfor arb.markedet Med diagnose Hyperaktive 14 11 22 10 10 16 36 39 27 28 27 27 6 1 3 6 12 5 Øvrige Pct. ialt. 100 100 100 TITEL 13
Mors socio-økonomiske status. 2009 Lønmodtager højt niveau Lønmodtager mellem niv. Lønmodtager grundniv. Andre lønmodtagere & selvstændige Arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere Med diagnose Hyperaktive 16 10 17 26 16 26 31 36 33 16 17 15 4 7 3 Udenfor arb.markedet 7 14 6 Øvrige Pct. ialt. 100 100 100 TITEL 14
Familiens placering i indkomstkvartiler. 2011. Med diagnose Hyperaktive Øvrige Første kvartil 21 23 17 Anden kvartil 31 36 25 Tredje kvartil 33 25 29 Fjerde kvartil 15 16 29 Pct. ialt 100 100 100 TITEL 15
Familietyper Børn/unge Med diagnose Hyperaktive Øvrige Mor samlevende med ny partner 24 23 15 Enlig mor 2011 35 18 19 Kernefamilie 41 59 66 Pct. 100 100 100 TITEL 16
Opsummering uddannelse, socio-økonomisk status, indtægt - Forældre til unge med diagnose og hyperaktive unge spreder sig ud i alle familier, MEN forældre til unge med diagnose og hyperaktive unge har færre ressourcer end øvrige børn ifht uddannelse, indtægt og fars socio-økonomiske status - Forældre til hyperaktive unge har færre ressourcer end forældre til diagnosticerede unge - Skal der forældreressourcer til for at få støtte/behandling via diagnose i de offentlige systemer? TITELe 17
Opsummering uddannelse, socioøkonomisk status, indtægt - Mødre til unge med diagnose har samme socio-økonomiske status som mødre til øvrige børn og unge, dvs, mors ressourcer i form af status på arbejdsmarkedet ser ud til at have betydning - Betyder kvindens position på arbejdsmarkedet at de kan konvertere deres kompetencer/ressourcer her til diagnose til deres børn? TITEL 18
Opsummering familietype - Forældre til ung med diagnose er oftere enlige og har ny samlever end forældre til øvrige unge - Hyperaktive unge lever i kernefamilie i samme grad som øvrige unge - Sætter diagnose familien under pres? Eller er det skrøbelige familier, der har svært ved at rumme et udfordrende barn, der opsøger diagnose og bliver skilt? TITEL 19
Udfordringer i arbejdet med børn og unge med ADHD - Hvad betyder det for den sociale og uddannelsesmæssige indsats overfor denne børne/ungegruppe at de kommer fra hjem med forskellige uddannelsesmæssige, økonomiske og soc.øko. ressourcer - Sker der en underdiagnosticering af mest belastede grupper får de den rette hjælp? Er vi opsøgende nok? - Hvad betyder mors henholdsvis fars ressourcer for samarbejde med disse familier? - Brug for mere viden kvantitative og kvalitative undersøgelser TITEL 20
Tak for opmærksomheden! Tak til videnskabelig assistent Peter Skov Olesen Rapporten kan downloades gratis på www.sfi.dk TITEL 21
Hovedresultater i denne undersøgelse: - Forældre til unge med diagnose og hyperaktive unge har færre ressourcer end øvrige børn ifht uddannelse, indtægt og fars socio-økonomiske status - Mødre til unge med diagnose har samme socio-økonomiske status som mødre til øvrige børn og unge - Forældre til ung med diagnose er oftere enlige/har ny samlever end forældre til øvrige unge, mens hyperaktive unge lever i kernefamilie i samme grad som øvrige unge TITEL 22