3. Hvem har hvilke indkomsttyper i 2005
|
|
- Georg Laustsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 42 - Indkomsttyper 3. Hvem har hvilke typer i 2005 Forskellige befolkningsgrupper har forskellig sammensætning af. Det er klart, at pensionistens og den arbejdsløses hovedsageligt består af overførsels, mens toplederens hovedsageligt består af erhvervs. Men hvilke faggrupper og uddannelsesgrupper, får procentuelt mindst i overførsler eller har mest i formue? Disse og lignende spørgsmål om sammensætningen for forskellige person- og familiegrupper, bliver belyst i dette afsnit. 3.1 Indkomsttyper for personer Erhvervsen udgør 86 pct. for personer på år Tabel 32. Indkomstsammensætningen varierer mellem aldersgrupperne. For personer over 64 år udgør erhvervsen 9,4 pct., mens den for aldersgruppen mellem år udgør 85,7 pct. For persongruppen over 55 år og under 25 år udgør overførselserne mere end 20 pct. af deres, mens overførselser kun udgør 10,4 pct. for aldersgruppen år. Formueens betydning for personens er størst for personer over 65 år, hvor den udgør 9,0 pct. af deres i alt. Indkomsttyper - fordelt efter alder Antal Indkomst i alt Erhvervs Overførsels Formue brutto pers kr. pct. I alt ,9 70,9 24,3 3,9 Under 25 år ,5 76,2 20,1 0, år ,6 82,5 15,7 1, år ,6 85,5 11,8 2, år ,8 85,7 10,4 3, år ,6 69,5 23,4 6,2 Over 64 år ,0 9,4 80,6 9,0 For faggrupper med mere end personer er gruppen af Bankbestyrer, bureaudirektører og lign. (DISCO-kode=1227) i top med 1,8 mio. kr., mens gruppen med den laveste gennemsnits er personer beskæftiget som bude, dragere o.l. (DISCO-kode=9151) med kr. Erhvervsen udgør 98 pct. for Lokomotiv og elektrofører... For alle faggrupper med mere end personer er den faggruppe, hvor erhvervsen udgør den største andel, faggruppen Lokomotiv og elektroførerarbejde (8311). For denne discogruppe, 8311, udgør erhvervsen 98,1 pct. af deres i alt. Den gruppe i Top-5, hvor erhvervsen udgør den største andel, er Flypiloter (3143), hvor erhvervsen udgør 95,7 pct.
2 Indkomsttyper og kun 61 pct. for personer med Omsorgsarbejde. Den faggruppe i Bund-5, hvor andelen af erhvervs er lavest er for personer, der arbejder med Omsorgsarbejde (5130). For denne faggruppe udgør erhvervsen kun 60,7 pct. Det er til gengæld også denne faggruppe, som har den største andel af overførsels. De persongrupper, hvor formueen udgør den største andel, er personer i DISCO-kategorierne 1300 og 1210, som fremgår af nedenstående Top-5. for Top-5 er andelen af formue højst hos personer indenfor Skovbrugsarbejde (6141) og personer med Arbejde med såvel markafgrøder som husdyr, fx som landmand (6130). Disse to grupper har en andel opgjort efter bruttometoden på henholdsvis 31,3 og 19,6 pct. af en i alt, jvf. tabel 73. I de faggrupper, hvor personerne har de laveste er, er billedet anderledes. Hos disse grupper udgør formueen under 2 pct., erhvervsen mellem pct. og overførslerne mellem pct. Der er i alt 231 faggrupper med mere end personer. Af disse 231 faggrupper er der i alt 5 grupper, der har mere end 20 pct. i overførsels. Alle 231 faggrupper med mere end personer fremgår af tabel 73. Tabel 33. Top-5 og Bund-5 fordelt efter i alt for alle faggrupper med over personer Faggruppe (DISCO-88 kode) Antal Indkomst i alt Erhvervs Overførsels Formue brutto personer kr. pct. TOP-5 Ledelse i virksomheder inden for forretningsservice med 10 eller flere beskæftiget. Fx. Bankdirektør, bureaudirektør og lign.(1227) ,8 84,6 0,5 14,7 Ledelse omfattende virksomheder med 10+ (1210) ,0 76,2 1,3 21,8 Ledelse af virksomheder med under 10 beskæf. (1300) ,7 72,7 1,7 24,8 Generelt husholdningsarbejde (5121) ,1 67,6 3,8 19,3 Flypilotarbejde (3143) ,9 95,7 1,2 1,6 BUND-5 (på 3 eller 4 cifret niveau) Manuelt transport- og lagerarbejde m.v. (9330) ,2 88,3 9,9 1,0 Salgs- og servicearbejde fra gaden eller telefon (9113) ,8 77,6 20,1 1,3 Kartoteksarbejde og andre specialopgaver (4190) ,0 82,7 14,6 1,4 Omsorgsarbejde (5130) ,0 60,7 38,4 0,3 Bude, dragere o.l. (9151) ,0 82,7 13,4 1,8
3 44 - Indkomsttyper 3.2 Indkomsttyper for familier For enlige med flere er 35 pct. af en overførsler Tabel 34a. For familier udgør erhvervsen den største andel for familietypen med 2, nemlig 87,6 pct. Den familietype, hvor overførselsen udgør den største andel, er med 2 eller flere. For denne familietype udgør overførslerne 35,4 pct. af deres familie i alt. De med 2 eller har markant mere i Dagpenge o.l. og Andre overførsler end nogen anden familietype. Indkomsttyper fordelt på familietyper kr. Familie i alt ,2 297,4 315,2 Erhvervs i alt ,7 202,9 182,7 Løn mv. i alt ,7 191,2 174,5 Virksomhedsoverskud... 10,0 11,6 8,2 Overførsels i alt... 89,0 80,1 111,6 Pensioner o.l. i alt... 66,8 10,9 7,4 Dagpenge o.l. i alt... 12,2 37,3 48,3 Andre overførsler... 10,0 32,0 55,9 Formue brutto... 9,2 6,2 4,1 Anden familie... 2,2 8,2 16,8 Tabel 34b. Indkomsttyper fordelt på familietyper barn 2 3 eller kr. Familie i alt ,1 642,7 692,4 684,3 Erhvervs i alt ,2 560,3 606,4 558,2 Løn mv. i alt ,2 511,9 554,9 485,4 Virksomhedsoverskud... 41,0 48,4 51,6 72,8 Overførsels i alt ,6 61,4 63,9 98,5 Pensioner o.l. i alt ,4 9,9 5,5 7,0 Dagpenge o.l. i alt... 16,3 36,3 34,2 52,2 Andre overførsler... 5,0 15,2 24,2 39,3 Formue brutto... 27,3 16,2 16,6 19,6 Anden familie... 4,0 4,9 5,4 8,0
4 Indkomsttyper - 45 Des højere uddannelse, des mindre overførsler Tabel 35a. Grupperes familier efter deres uddannelsesniveau tegner der sig et billede, som viser, at des højere uddannelse der er repræsenteret i familien, des større andel udgør erhvervsen, og des lavere andel udgør overførselsen af familiens totale. Erhvervsens andel af familie i alt - fordelt efter højeste fuldførte uddannelse Grundskole... 37,6 49,9 35,6 Gymnasial... 70,3 64,5 56,2 Erhvervsfaglig... 65,3 73,2 63,1 Kort videregående... 72,5 75,6 68,6 Mellemlang videregående... 68,4 78,7 72,3 Lang videregående... 75,9 79,1 78,4 Uddannelse udenfor niveau... 15,7 41,4 23,2 pct. Tabel 35b. Erhvervsens andel af familie i alt - fordelt efter højeste fuldførte uddannelse barn 2 3 eller Grundskole... 45,2 75,0 72,2 59,6 Gymnasial... 74,1 79,8 79,7 65,2 Erhvervsfaglig... 69,3 87,1 86,9 81,1 Kort videregående... 76,8 88,9 88,2 82,3 Mellemlang videregående... 73,4 89,1 89,9 86,1 Lang videregående... 75,0 89,6 90,3 87,1 Uddannelse udenfor niveau... 26,9 59,2 59,4 37,5 pct. uden, hvor højeste afsluttede uddannelse er grundskole, får kun 37,6 pct. af deres fra erhvervsarbejde. Dette skyldes, at der i denne gruppe er mange unge, som endnu ikke har afsluttet deres gymnasiale uddannelse. På tværs af alle familietyper vægter erhvervsen mindst i de familier, hvor højeste uddannelse er grundskole eller uddannelse udenfor niveau. I alle grupper indgår både familier, hvor erhvervsen udgør 0 pct. og familier, hvor erhvervsen udgør 100 pct. Til at vurdere spredningen indenfor de forskellige grupper, kan man anvende det statistiske begreb varianskoefficienten.
5 46 - Indkomsttyper Varianskoefficient: Observationernes varianskoefficient er standardafvigelsen divideret med gennemsnittet. Standardafvigelse: Standardafvigelsen er et udtryk for observationernes afvigelse fra gennemsnittet. Standardafvigelsen kan ikke blive negativ, idet man kvadrerer afvigelsen fra gennemsnittet i beregningerne. Varianskoefficienten størst for par uden Varianskoefficienten er størst for uden, hvor Uddannelsen er udenfor niveau og for uden, hvor familiens højeste uddannelse er Kort videregående. Sagt på en anden måde er der størst forskel mellem erne for familier i disse grupper mens den mest homogene gruppe er familietypen Enlig med 2 eller, hvor højeste uddannelse er enten Grundskole eller Uddannelse udenfor niveau. Når varianskoefficienten er lav, har den overvejende del af de familier, som tilhører gruppen, er, som ligger tæt på gruppens gennemsnit, og gennemsnitsbetragtninger er derfor velegnet til beskrivelse af disse grupper. For de grupper, hvor varianskoefficienten er høj, fordeler erne sig langt mere spredt omkring gennemsnittet, og man er derfor nødt til at betragte hele fordelingen, for at kunne tegne et retvisende billede af disse grupper. Tabel 36. Varianskoefficienten for i alt, fordelt efter højeste fuldførte uddannelse i familien og familietype barn 2 3 eller Grundskole... 1,48 0,53 0,32 0,97 0,48 0,47 0,45 Gymnasial... 1,59 0,58 0,70 1,54 1,16 1,01 1,18 Erhvervsfaglig... 0,96 0,69 0,42 1,14 0,58 0,62 0,64 Kort videregående... 2,41 0,55 0,48 6,29 0,51 0,54 0,63 Mellemlang videregående... 1,12 0,60 0,62 1,18 0,95 1,37 0,66 Lang videregående... 1,66 2,92 0,97 1,92 0,85 0,67 1,11 Uddannelse udenfor niveau... 10,94 0,51 0,35 2,48 3,09 0,82 0,58
6. Formueopgørelser 2005
70 - Formueopgørelser 6. Formueopgørelser 2005 Danmarks Statistik har ikke produceret en statistik siden 1996. Dette er fortsat ikke muligt, men det er muligt at lave nogle opgørelser på basis af de oplysninger,
Læs mereFigur 1. Voksne københavnere opdelt på familieform ultimo
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT Besvarelse af uddybende spørgsmål fra Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen ang. lighedsudredning Sagsbeskrivelse Økonomiudvalget
Læs mereIndkomster 2011. Tema: Indkomstmobilitet
Indkomster 2011 Tema: Indkomstmobilitet Indkomster 2011 Indkomster 2011 Udgivet af Danmarks Statistik September 2013 Oplag: 125 Printet hos PRinfoParitas Foto: Bee-Line Trykt udgave Pris: 175,00 kr. inkl.
Læs mere5. Indkomstudvikling
64 - Indkomstudvikling 5. Indkomstudvikling 1995-2005 40 pct. i indkomststigning på 10 år Den gennemsnitlige indkomst for personer er steget med 39,4 pct. fra 1995 til 2005. For familier med én voksen
Læs mereBefolkning og folkekirke Lystrup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2011 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Alders- Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 199 172 371 185 154 339
Læs mereJUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET. Undersøgelse vedrørende perioden til
JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR DECEMBER 2015 LÆGDOMMERES REPRÆSENTATIVITET Undersøgelse vedrørende perioden 1.1.2016 til 31.12.2019. 1. Indledning I år 2000 gennemførte Justitsministeriets Forskningskontor
Læs mereStor stigning i gruppen af rige danske familier
Stor stigning i gruppen af rige danske familier Gruppen af rige danskere er steget markant siden 2004. Hovedparten af familierne består af to voksne i aldersgruppen 50-65 år uden hjemmeboende børn. Personer
Læs mereKommunal flytteanalyse Randers Horsens - Viborg
Kommunal flytteanalyse 2012 2014 Randers Horsens - Viborg Tabellen sammenholder til- og fraflytning, samt nettoudviklingen i Randers, Horsens og Viborg i perioden 2012 2014. Til- og fraflytninger, samt
Læs mereStatistik på geografi. Kvadratnet. Dokumentation af standardvariabler
Statistik på geografi Kvadratnet Dokumentation af standardvariabler 13 02 2019 Indhold DST 01 Højest personlige indkomst... 2 DST 02 Husstandsindkomst... 4 DST 03 Husstandenes nettorestformue (v2)... 6
Læs mereBørn og unge i kommunens institutioner
Børn og unge i kommunens institutioner Kontakt hos Danmarks Statistik: Anita Saaby Datagrundlag Anvendte registre Datakonstruktion Befolkningsstatistikken pr. 1.1.2019 med familietype og herkomst Familiernes
Læs merepersoner under 65 år har mindst 40 år bag sig på arbejdsmarkedet
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 FEBRUAR 219 4. personer under 65 år har mindst 4 år bag sig på arbejdsmarkedet Der er 4. personer mellem 55 og 64 år, som har været mindst 4
Læs mereCHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED
CHAUFFØR OG LAGERARBEJDERES LEDIGHED OG BRANCHESKIFT Resume Det primære formål i denne analyse er at undersøge de chauffører og lagerarbejderes ledighed og beskæftigelse i forhold til de u. I analysen
Læs mereDe sociale klasser i Danmark 2012
De sociale klasser i Danmark 2012 Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Her opdeles befolkningen i fem sociale klasser: Overklassen, den højere middelklasse, middelklassen,
Læs mereBefolkning og folkekirke Hover Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 233 189 422 223 182 405 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke X-strup Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 370 368 738 317 325 642 05-09 år
Læs mereBefolkning og folkekirke Vor Frue Sogn
Befolkning og folkekirke Tabel 1-2014 Antal personer fordelt efter aldersgruppe, køn, etnisk herkomst og medlemskab af folkekirken Befolkning Af dansk herkomst 00-04 år 152 141 293 137 127 264 05-09 år
Læs mereDokumentation af serviceopgave
Dokumentation af serviceopgave Datagrundlag Anvendte registre Befolkning pr. 2 kvartal. 2015 http://www.dst.dk/da/statistik/dokumentation/kvalitetsdeklarationer/befo lkningen.aspx Vejregistret for valgdistrikterne
Læs mereSundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 190 Offentligt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Bilag 1 Genindlæggelser Tabel 1-4 er opgørelser over genindlæggelser
Læs mereBilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader
Bilag 3: Parameterestimater og forklaringsgrader I tabel 1 findes parameterestimaterne for de enkelte socioøkonomiske baggrundsvariable i modellen for gennemsnittet af de bundne prøvefag. De viste estimater
Læs mereUlighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist
Ulighed i arbejdslivet sætter spor som pensionist Der er væsentlige forskelle på indkomster og nettoformuer som pensionist, afhængigt af hvilken social klasse man tilhørte i arbejdslivet. Mens de 70-årige,
Læs mereAnalyse segregering i de fire største danske byområder
17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis
Læs mere9. Indeks - tabeller og figurer
Indeks - 123 9. Indeks - tabeller og figurer 9.1 Persontabeller Persontabeller Side Tabel Alder disponibel indkomst, decil... 120 75 indkomst i alt, indkomsttyper... 42 32 indkomst i alt, oprindelseslandegruppe...
Læs mere- hvor går de hen? Viborg Katedralskole Stx
Viborg Katedralskole Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling
Læs mereSundhed i de sociale klasser
Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse er der fokus på sundhedstilstanden i de sociale klasser. Der er stor forskel
Læs mereSTOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK
7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne
Læs mereSocial arv i de sociale klasser
Det danske klassesamfund Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I denne analyse undersøges det, om der er en sammenhæng mellem den
Læs mereUdviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau
Udviklingen i beskæftigelsen i 2015 opdelt på uddannelsesniveau Beskæftigelsen voksede med 29.000 i 2015 Akademikere står for over 1/3 af den samlede beskæftigelsesfremgang fra i 2015 (jf. figur 1) Akademikerne
Læs mereIkke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse
1 Ikke-vestlige efterkommere i uddannelse og beskæftigelse Det går fremad med integrationen af efterkommere af ikke-vestlige indvandrere i Danmark. Det er især de unge efterkommere, der er i gang med en
Læs mereViborg Gymnasium og HF Stx
HF Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereEn akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet
En akademiker tjener det dobbelte af en ufaglært gennem livet Der er meget at vinde ved at tage en uddannelse. Med uddannelse følger højere indkomst og bedre arbejdstilknytning, end hvis man forbliver
Læs mereKapitel 2: Befolkning.
7 Kapitel 2: Befolkning. 2.1 Indledning. De danske kommuner har forskellige grundvilkår at arbejde ud fra. Ud fra befolkningens demografiske og socioøkonomiske sammensætning har kommunerne i forskellig
Læs mereViborg Gymnasium og HF Hf
HF Hf giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015 Læsevejledning
Læs mereOvervægt blandt børn i 0. og 1. klasse indvandrere og efterkommere
Overvægt blandt børn i. og 1. klasse indvandrere og efterkommere Af Mette Egsdal, meeg@kl.dk, og Signe Frees Nissen Side 1 af KL analysen Overvægt blandt børn i. og 1. klase forekomst viste en overhyppighed
Læs mereTil Knud Holt Nielsen, MB. 4. juni Sagsnr Dokumentnr Kære Knud Holt Nielsen
KØBENHAVNS KOMMUNE Beskæftigelses- Integrationsforvaltningen Direktionen Til Knud Holt Nielsen, MB E-mail: Knud_Holt_Nielsen@kk.dk Kære Knud Holt Nielsen 4. juni 19 Sagsnr. 19-396 Dokumentnr. 19-396-4
Læs mereIndkomster 2013. Udgivet af Danmarks Statistik September 2015 Foto: Signelements
Indkomster 2013 Indkomster 2013 Indkomster 2013 Udgivet af Danmarks Statistik September 2015 Foto: Signelements Pdf-udgave Kan hentes gratis på www.dst.dk/publ/indkomster ISBN 978-87-501-2186-2 ISSN 1902-7052
Læs merePrivatøkonomi og. uddannelse. Martin Jeppesen. analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003
Privatøkonomi og uddannelse analyser på baggrund af forbrugsundersøgelsen 2001-2003 Martin Jeppesen Privatøkonomi og uddannelse Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2005 Oplag: 400 Danmarks Statistiks
Læs mereDanmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø. Tlf. 39 17 39 17. www.dst.dk dst@dst.dk INDKOMSTER 2010
7 mm Tlf. 39 17 39 17 www.dst.dk dst@dst.dk INDKOMSTER Danmarks Statistik Sejrøgade 11 2100 København Ø 2010 INDKOMSTER 2010 DANMARKS STATISTIK Indkomster 2010.indd 1 03-09-2012 14:58:54 Indkomster 2010
Læs mereAnalyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold
ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går
Læs mereForskel i levetid og tilbagetrækningsalder
Thomas Klintefelt, seniorchefkonsulent thok@di.dk, 3377 3367 MAJ 2019 Forskel i levetid og tilbagetrækningsalder Forskellen i levetid mellem ufaglærte og akademikere reduceres betydeligt, når man ser på
Læs merePå alle områder er konklusionen klar: Der er en statistisk sammenhæng mellem forældre og børns forhold.
Social arv 163 8. Social arv nes sociale forhold nedarves til deres børn Seks områder undersøges Der er en klar tendens til, at forældrenes sociale forhold "nedarves" til deres børn. Det betyder bl.a.,
Læs mereKvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i. Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002
Århus Kommune Økonomisk Afdeling, Statistisk Kontor Oktober 2003 Kvinders beskæftigelse og arbejdsløshed fordelt efter herkomst i Århus Kommune, 1. januar 1996 til 1. januar 2002 -------------------------------------------------------------------------------------
Læs mereOver hver femte ung uden uddannelse er ledig
Over hver femte ung uden uddannelse er ledig I løbet af den økonomiske krise er ledigheden steget for alle aldersgrupper, men med en klar tendens til, at den er steget mest for de unge. De nyeste tal viser,
Læs mereStudenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?
Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark
Læs mereElever, der skifter skole i løbet af skoleåret
Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne
Læs mereDet psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen
Det psykiske arbejdsmiljø forværret under krisen Ufaglærte har oftest det hårdeste fysiske arbejdsmiljø. Det er således den gruppe, der oftest er udsat for belastende arbejdsstillinger, tunge løft og hudpåvirkninger.
Læs mereSeks ud af ti i stabil beskæftigelse
14. juni 2017 2017:9 Seks ud af ti i stabil beskæftigelse Af Pernille Stender Beskæftigelsesfrekvensen er en central indikator, når temperaturen på arbejdsmarkedet skal tages. Beskæftigelsesfrekvensen
Læs mereKERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE
17. marts 2008 af Kristine J. Pedersen direkte tlf. 33557727 og Jes Vilhelmsen direkte tlf. 33557721 Resumé: KERNEARBEJDSKRAFTEN FORLADER DET OFFENTLIGE Fra 2005 til 2006 var der flere beskæftigede, der
Læs mereStatistisk oversigt over Vollsmose
Statistisk oversigt over Vollsmose Statistisk oversigt over Vollsmose 2012 2012 Udgives af: Odense Kommune Økonomi og Organisationsudvikling Tlf. 65 51 11 13 www.odense.dk Indholdsfortegnelse Tabel IE001.
Læs mereHVEM ER I MARGINALGRUPPEN?
2. juni 2006 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 HVEM ER I MARGINALGRUPPEN? Antallet af marginaliserede personer er omtrent blevet halveret i perioden 1997-2003 og var i 2003 på omkring 38.400 personer.
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereUfaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse
Ufaglærte og unge har størst risiko for at blive arbejdsløse Det er forholdsvis stor forskel på ledigheden mellem de forskellige uddannelsesgrupper i Danmark. Ledigheden er næsten pct. blandt ufaglærte,
Læs mereKÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE
21. oktober 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 KÆMPE SKATTELETTELSE TIL DE RIGESTE 64-ÅRIGE Forslaget om et skattefrit år for de 64-årige giver næsten en mia. kr. i skattelettelse til de rigeste
Læs mereUfaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen
Ufaglærte arbejdere har betalt en høj pris for krisen De mindst uddannede har betalt en stor del af kriseregningen. De ufaglærte med grundskolen som højest fuldførte uddannelse har den højeste ledighed
Læs mereForslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier
Forslag til fordeling efter socioøkonomiske kriterier Nationalitet (tabel 4) Højt Udd niveau (tabel 5) Arbejds markedstilknytning (tabel 6) Indkomst (tabel 7) Off. Ydelser (tabel 8) Aalestrup Skole 260
Læs mereVækst og beskæftigelse
Vækst og beskæftigelse Udsatte byområder Materiale til udlevering / Kvantitativ analyse Velfærdsanalyseenheden i Københavns Kommune Vækst og beskæftigelse for borgere i tre udsatte boligområder 2.660 boliger
Læs mere8. Bilag med indkomsttabeller. 2005
Indkomsttabeller - 97 8. Bilag med indkomsttabeller. 2005 Tabel 68 Gennemsnitlig indkomst fordelt efter køn, alder og indkomsttype. 2005 Mænd og kvinder Alle Under 25 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64
Læs mereAmbition Segment- og Profilanalyse. DM Media basen. August 2018
Ambition Segment- og Profilanalyse DM Media basen August 2018 Overrepræsenterede segmenter => Mosaic Grupper Sociale forskelle 20% Øvrige 39% Velstillede i provinsen 15% Parcelhus og familiehygge 12% Seniorer
Læs mereStigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København
Stigende arbejdsstyrke, men færre faglærte i København Hvem er københavnerne? I denne analyse er der udarbejdet en karakteristik af københavnerne, hvor der bl.a. er set på befolkningsudvikling, familietyper,
Læs mereHistorisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke
Historisk skæv fordelingsprofil af VK s genopretningspakke Regeringens Genopretningspakke giver i 2013 et tab for de ti pct. fattigste på 3,3 pct., mens de ti pct. rigeste får et tab på 0,1 pct. Det relative
Læs mere4.4 Alternativ behandling
Kapitel 4.4 4.4 Afgrænsningen af, hvad der er alternativ behandling, og hvad der ikke er, ændrer sig over tid, og grænsen mellem alternativ og konventionel behandling er ikke altid let at drage. Eksempelvis
Læs mereRegeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste
Regeringens skattelettelser for over 50 mia. kr. er gået til de rigeste I 2010 bliver der givet over 50 mia. kr. i skattelettelser, som følge af de skattepakker regeringen har gennemført i perioden fra
Læs merekonklusioner det gode liv
Analysen har indtil nu haft fokus på kommunen, dens borgere og dens erhvervsliv. I dette afsnit fokuseres der igen på borgeren. Dette afsnit er dog anderledes, da det viser hvorvidt man som borger i Kommune
Læs mereBeskæftigelse i de sociale klasser i 2012
Beskæftigelse i de sociale klasser i Denne analyse er den del af baggrundsanalyserne til bogen Klassekamp fra oven. Analysen beskriver arbejdsmarkedets sammensætning på brancher fordelt på de fem sociale
Læs mereTIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03.
05:2009 ARBEJDSPAPIR Mette Deding Trine Filges APPENDIKS TIL RAPPORTEN DANSKE LØNMODTAGERES ARBEJDSTID EN REGISTERBASERET ANALYSE, SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD 09:03. FORSKNINGSAFDELINGEN
Læs mereStore forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde
Store forskelle imellem efterlønnere og personer i arbejde Der er udpræget forskel på efterlønsmodtagere og personer i beskæftigelse i alderen 60-64- årige. Generelt er der flere kvinder, ufaglærte og
Læs mereAlder ved skolestart i børnehaveklasse 1
Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereMere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs
Mere end hver femte ung uden uddannelse er arbejdsløs I løbet af den økonomiske krise har ledigheden ramt de unge hdt. Blandt de 1-9-ige er ledigheden over fordoblet, hvor arbejdsløsheden for de unge er
Læs mereANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE
ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret
Læs mereDanskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse
Danskerne gifter sig med folk i samme sociale klasse Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. For hver af de sociale klasser i Danmark
Læs mereKvartalsstatistik nr. 1 2014
nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde
Læs mereDen samlede model til estimation af lønpræmien er da givet ved:
Lønpræmien Lønpræmien i en branche kan indikere, om konkurrencen er hård eller svag i branchen. Hvis der er svag konkurrence mellem virksomhederne i branchen, vil det ofte give sig udslag i både højere
Læs mereFamilieforhold for de sociale klasser
Familieforhold for de sociale klasser Denne analyse er en del af baggrundsanalyserne til bogen Det danske klassesamfund et socialt Danmarksportræt. I analysen er der fokus på herkomst-, køns- og aldersfordelingen
Læs mereLedighed: De unge er hårdest ramt af krisen
Ledighed: De unge er hårdest ramt af krisen Samlet er der i dag knap. arbejdsløse unge under 3 år. Samtidig er der næsten lige så mange unge såkaldt ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, som
Læs mereSingler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene
Singler i Danmark: Flere og flere ufaglærte bor alene I dag bor der over en million enlige i Danmark. Udviklingen siden viser, at andelen af singler blandt de --årige er steget fra knap procent til knap
Læs mereKlar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst
Klar sammenhæng mellem børns og forældres livsindkomst Der er stor forskel på størrelsen af den livsindkomst, som 3-årige danskere kan se frem til, og livsindkomsten hænger nøje sammen med forældrenes
Læs mereWebtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage
Webtabel SR 11.1 Meget generet af nedtrykthed, deprimeret, ulykkelig samt ængstelse, nervøsitet, uro og angst inden for de seneste 14 dage Nedtrykthed deprimeret ulykkelig Ængstelse nervøsitet uro angst
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\pensionsindbetalinger.doc VLRQ
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** 3(16,216,1'%(7$/,1*(5 5HVXPp 3HUVRQHUPHOOHPnULQGEHWDOHULJHQQHPVQLWSURFHQWDIEUXWWRLQG NRPVWHQSnSHQVLRQVRSVSDULQJHU'HWWHJHQQHPVQLWG NNHURYHUHQVWRU YDULDWLRQDIK QJLJDIHWQLVNKHUNRPVWLQGNRPVWRJVRFLRJUXSSH'HUHU
Læs mere- hvor går de hen? Vejlefjordskolen Stx
Vejlefjordskolen Stx giver et overblik over de elever, der kommer ind på ungdomsuddannelsesinstitutionen, hvor mange, der fuldfører og hvor de går hen, når de forlader uddannelsen. Regional Udvikling 2015
Læs mereUddannelse går i arv fra forældre til børn
Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er
Læs mereMuslimske frie grundskoler. Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren
Muslimske frie grundskoler Registerbaseret sammenligning af elevernes sociale baggrund på muslimske frie grundskoler og resten af grundskolesektoren August 2017 August 2017 Udarbejdet af Analyse & Tal
Læs mereOrientering. Kvindelige efterkommeres beskæftigelse og uddannelsesforhold
2006 Orientering Statistisk Kontor 8. maj 2006 Kvindelige s beskæftigelse og uddannelsesforhold 73 pct. af de enlige kvindelige fra ikke-e lande i alderen 18-35 år er enten i beskæftigelse eller under
Læs mereRestgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne
9. JUNI 215 Restgruppen defineret ud fra pensionsindbetalingerne AF SØS NIELSEN, PETER FOXMAN OG ANDREAS ØSTERGAARD NIELSEN Resume I debatten om restgruppen, der sparer for lidt op til pension, er der
Læs mere3.2 Specifikke sygdomme og lidelser
Kapitel 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser 3.2 Specifikke sygdomme og lidelser Dette afsnit handler om forekomsten af en række specifikke sygdomme og lidelser, som svarpersonerne angiver at have på nuværende
Læs mereIncitamenter til beskæftigelse
Incitamenter til beskæftigelse Dansk økonomi er kendetegnet ved, at mange deltager aktivt på arbejdsmarkedet. Langt de fleste i de erhvervsaktive aldre er således i job. Der er dog også mennesker, som
Læs mereStatistiske informationer www.aarhus.dk/statistik
Højeste fuldførte uddannelse Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Befolkningens uddannelsesmæssige baggrund i Aarhus, 2013 Befolkningen i Aarhus og København har pr. 1. januar 2013 generelt
Læs mereEtnicitet, uddannelse og beskæftigelse
Resumé Vejene gennem uddannelsessystemet kan være mange og forskelligartede. Forskellige befolkningsgrupper er karakteriseret ved at have forskellige veje. Dette notat belyser en række parametre på uddannelsesvejen,
Læs mereI Danmark bliver 8% af mændene ledere, mens det kun gælder for 3,3% af kvinderne. Forskellen er således på 4,7 procentpoint.
Marts 2017 Der er fortsat store forskelle på kvinder og mænds lederchancer Djøf har på baggrund af Danmarks Statistiks registre foretaget en analyse af kvinder og mænds sandsynlighed for at blive leder.
Læs mereI 2012 havde de 68-årige (årgang 1944) samme beskæftigelsesfrekvens som de 67-årige (årgang 1941) havde i 2008.
A nalys e Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer i pensionsalderen Af Nadja Christine Andersen En række politiske tiltag har de sidste ti år haft til hensigt at få flere ældre i pensionsalderen
Læs mere18. oktober H C:\Documents and Settings\hsn\Skrivebord\Hvidbog pdf\den gyldne procent - AE.doc
18. oktober 2007! " # %$&'&(())** '(1*
Læs mereHver 8. unge dansker er hverken i job eller uddannelse
Hver. unge dansker er hverken i job eller uddannelse Ser man på arbejdsstyrkens uddannelsesniveau, er der markante forskelle mellem Danmark og Tyskland. I den tyske arbejdsstyrke er det omkring hver 7.
Læs mereIfølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge
Læs mereKvinde Mand Kvinde Mand
analyse=39 Vordingborg Kvinde Mand Kvinde Mand I alt antal antal I alt antal antal -9 år -9 år 7 353 85 97 87 5 8 8 7 35-9 år 8 39 9 3 98 3-39 år 57 3 3 38 73-9 år 59 9 3 3 99 3 5-59 år 5 7 89 78 9 8-9
Læs mereStigende social ulighed i levetiden
Analyse lavet i samarbejde med Statens Institut for Folkesundhed Der er store forskelle i middellevetiden for mænd og kvinder på tværs af uddannelses- og indkomstdannede og lavindkomstgrupper har kortere
Læs mereSammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår
Læs mereDe gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014
De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2014 I 2014 dimitterede i alt 48.100 studenter fra de gymnasiale uddannelser fordelt på hf 2-årig, hf enkeltfag, hhx, htx, studenterkursus og stx. Studenterne
Læs mereTilbageflytninger. Hovedkonklusioner:
U nges f lyttemønstre Tilbageflytninger Motivationen til at flytte kan være mangeartet, herunder afsøgning af nye jobmuligheder, uddannelse, etablering af familie eller en form for tilknytning til det
Læs mereUngdomsuddannelser otte år efter 9.klasse
Rapport 20. februar 2013 LEAD Ungdomsuddannelser otte år efter 9.klasse Analyse af data fra Danmarks Statistik, andel delrapport Indledende om analysen Det brændende spørgsmål: Hvad betyder socioøkonomiske
Læs mereELITEN I DANMARK. 5. marts 2007. Resumé:
5. marts 2007 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 og Jakob Mølgaard Resumé: ELITEN I DANMARK Knap 300.000 personer er i eliten i Danmark og de tjener omkring 60.000 kr. pr. måned. Langt hovedparten
Læs mereMarkant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner
Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning
Læs mere