19. september 2012 Vækst gennem Rådgivning Effektmåling af programmet
For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all other correspondence, please contact: DAMVAD A/S Badstuestræde 20 DK-1209 Copenhagen K Tel. +45 3315 7554 info@damvad.com damvad.com Copyright 2012, DAMVAD 2 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
Indhold 1 Sammenfatning 4 2 Programmet Vækst gennem Rådgivning 5 2.1 Deltagelse i Vækst gennem Rådgivning 5 2.2 Rådgivningstyper 5 2.3 Tilfredshed med rådgivningsforløb 7 3 Karakteristika for de deltagende virksomheder 8 3.1 Økonomiske nøgletal 8 3.2 Branchetilknytning 8 3.3 Størrelse 9 3.4 Den regionale fordeling 9 4 Effekten af Vækst gennem Rådgivning 11 4.1 Effektmåling 11 4.1.1 Propensity score matching-metoden 12 4.2 Resultater af effektmålingen 14 4.2.1 Effekt på beskæftigelsen 15 4.2.2 Effekt på salg per ansat 16 4.2.3 Effekt på produktivitet 16 4.2.4 Effekt på eksport per ansat 17 5 Bilag: Metodegrundlag 18 5.1 Data 18 5.1.1 Oplysninger om virksomheder i programmet 18 5.1.2 Registerdata 18 5.1.3 Paneldata 19 5.2 Korrektion af ekstreme observationer 19 5.3 Mathcingmetode 20 5.4 Kvalitetssikring af kontrolgruppen 20 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 3
1 Sammenfatning Det danske samfund står over for store udfordringer i forhold til at sikre fremadrettet vækst og beskæftigelse i dansk erhvervsliv. I den forbindelse har nye og mindre virksomheder en vigtig rolle. Denne analyse måler effekterne af private virksomheders deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning. Programmet har til formål at motivere iværksættere og mindre virksomheder med et vækstpotentiale til at købe ekstern privat rådgivning med det formål at realisere deres vækstpotentiale. Analysen undersøger effekterne af deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning og ikke effekten af privat rådgivning generelt. Den deskriptive analyse viser at de deltagende virksomheder adskiller sig væsentligt fra virksomheder af samme størrelse i erhvervslivet. Deltagervirksomhederne omsætter mindre målt per årsværk, er mere orienteret mod udenlandske markeder, er mere produktive og er overrepræsenteret inden for industrien og information og kommunikationsbranchen i forhold til det øvrige erhvervsliv. Ved hjælp af metoden Propensity Score Matching, der er internationalt anerkendt, udvælges en sammenlignelig kontrolgruppe, hvor den eneste observerbare forskel mellem de deltagende virksomheder og kontrolgruppen er, at virksomhederne i kontrolgruppen ikke har deltaget i programmet. Analysen viser følgende: Virksomheder, der har deltaget i programmet, har i kølvandet på finanskrisen været signifikant bedre til at fastholde beskæftigelse end sammenlignelige virksomheder uden tilknytning til programmet. Beskæftigelsen er faldet med 7,9 pct. for de deltagende virksomheder, mens kontrolgruppen i samme periode oplever et fald på hele 11,3 pct., jf. figur 1.1. Programmet har således bidraget til at fastholde mellem 200-300 jobs på kort sigt, som ellers ville være faldet bort. FIGUR 1.1 Effekt af programmet på beskæftigelsen Indeks over beskæftigelsesudviklingen (Deltagelsesår=100) 110 100 90 80 Deltagervirksomheder Kontrolgruppe År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren indikerer med blåt de intervaller, hvori resultatet findes med 95 pct. sikkerhed. Effektmålingen indikerer, at deltagervirksomhederne i den korte periode, der måles over, opnår en lidt højere vækstrate i produktiviteten samt det samlede salg per ansat end kontrolgruppen. Effekten på produktiviteten og salg per ansat er dog ikke signifikant. Der er i den korte periode, der måles over, en lidt mindre eksportvækst blandt deltagervirksomhederne end kontrolgruppen om end forskellen ikke er signifikant. -1 0 1 Det bemærkes, at langt de fleste virksomheder deltager i programmet i 2010. Effekterne er målt frem til medio 2011, og det er derfor muligt, at ikke alle effekterne er realiseret medio 2011. I kapitel 2 præsenteres virksomhederne, som deltager i programmet, samt hvilken type rådgivningsforløb de indgår i, mens kapitel 3 præsenterer en deskriptiv statistik af virksomhederne i programmet. Kapitel 4 undersøger effekten af programmet målt på virksomhedernes beskæftigelse, salg, produktivitet, og eksport, mens kapitel 5 redegør for den valgte metode samt datagrundlag. 4 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
2 Programmet Vækst gennem Rådgivning Programmet Vækst gennem Rådgivning har til formål at øge væksten i nye og mindre virksomheder ved at give tilskud til køb af privat rådgivning. Med programmet har virksomhederne kunne opnå medfinansiering på 50 pct. af udgifterne til privat rådgivning. Medfinansieringen omfatter rådgivning fra op til 3 private rådgivere og udgør max. kr. 40.000 pr. væksthuskunde. Målgruppen for programmet er iværksættere og mindre virksomheder med vækstpotentiale. Kun virksomheder med under 25 ansatte har kunnet deltage. Derudover skal virksomheder med under 5 ansatte have potentiale til at nå over 10 ansatte inden 3 år. Virksomheder med mellem 5 og 25 ansatte skal have potentiale til en årlig vækst på 20 pct. i mindst 3 år i omsætning eller antal ansatte. Programmet er finansieret af globaliseringspuljens midler via Erhvervs- og Byggestyrelsen (nu Erhvervsstyrelsen) under Økonomi- og erhvervsministeriet (nu Erhvervs- og Vækstministeriet) og administreres af Væksthusene. Der blev afsat i alt 30 mio. kr. til programmet fra 1. september 2009 til 31. december 2010. Der er i programmets løbetid givet tilsagn til rådgivningsforløb for i alt 28,5 mio. kr. Virksomhederne har søgt om tilskud ved at kontakte deres regionale Væksthus. Væksthusene har sammen med virksomhederne gennemgået virksomhederes behov og udviklingspotentiale. Herefter har Væksthuset vurderet om virksomheden kunne modtage tilskud via programmet. 2.1 Deltagelse i Vækst gennem Rådgivning I programmets løbetid på knap halvandet år blev der givet tilsagn til 941 virksomheder i 1.305 rådgivningsforløb. Der blev i gennemsnit givet tilsagn på 35.556 kr. pr. deltagervirksomhed. Hovedparten af rådgivningsforløbene foregik i 2010, jf. tabel 2.1. Det skal ses i sammenhæng med, at puljen startede op i andet halvår af 2009, hvorfor kun få virksomheder nåede at benytte sig af den i 2009. TABEL 2.1 Antal rådgivningsforløb og deltagende virksomheder Antal 2009 2010 I alt Rådgivningsforløb 54 1.236 1.305 Deltagende virksomheder 40 895 941 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Note: Kun 1 virksomhed deltager i to rådgivningsforløb i 2011. 13 rådgivningsforløb er angivet uden år. Virksomhederne har haft mulighed for at deltage i flere rådgivningsforløb gennem programmet. Hovedparten af virksomhederne indgår kun én gang i programmet, mens 242 virksomheder har modtaget medfinansiering til rådgivningsforløb mere end én gang svarende til 26 pct. af virksomhederne, jf. tabel 2.2. TABEL 2.2 Antal deltagervirksomheder opdelt på antal rådgivningsforløb Antal Rådgivningsforløb Antal virksomheder 1 699 2 150 3 78 4 9 >4 5 Total 941 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen 2.2 Rådgivningstyper Programmet er ikke begrænset til en bestemt type rådgivningsforløb. Et generelt træk er, at hovedparten af de gennemførte rådgivningsforløb er VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 5
markedsorienterede. Rådgivningsforløb inden for markedsføring og salg udgør således 35 pct. af det samlede antal rådgivningsforløb, jf. tabel 2.3. Rådgivningsforløb inden for økonomi og strategi er også ofte anvendt, herunder rådgivning om forretningsmodeller, juridisk rådgivning, leverance- og projektstyring, samt rådgivning om forretningsgange og forretningsidéer. TABEL 2.3 Antal rådgivningsforløb opdelt på rådgivningstyper Rådgivningstype Hovedkategori Antal Pct. Markedsføring Salg 273 23,9 Salg Salg 127 11,1 IT-systemer Teknik 102 8,9 Kommunikation & PR Strategi 74 6,5 Forretningsmodel Strategi 64 5,6 Juridiske forhold Økonomi 62 5,4 Projektstyring Økonomi 60 5,3 Forretningsgange Strategi 56 4,9 Forretningsidé Strategi 56 4,9 Branding Salg 51 4,5 Økonomistyring Økonomi 50 4,4 Produktportefølje Strategi 49 4,3 Markedsposition Salg 30 2,6 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen. Note: Rådgivningstype med færre end 30 forløb er udeladt af tabellen. Den høje koncentration af rådgivningsforløb inden for markedsorienterede aktiviteter afspejler sig også i fordelingen af tilsagn efter hovedkategorier af rådgivningstyper. Ud af programmets samlede tilsagn på i alt 28,5 mio. kr. er godt 11 mio. kr. til aktiviteter inden for salg. Den anden største hovedkategori er strategi, hvor der er givet tilsagn for knap 6 mio. kr. i programmets løbetid, jf. figur 2.1. FIGUR 2.1 Fordeling af tilsagn efter hovedkategorier af rådgivningstyper mio. kr. 12,0 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Økonomi Strategi Salg Teknik Andet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Rådgivningsforløb inden for salg er bredt efterspurgt blandt alle brancher bortset fra landbrug, jf. figur 2.2. Det kan indikere, at de salgsfremmende aktiviteter er rettet mod forbrugeren, idet fx landbrug ofte er underleverandører til fødevareindustrien. FIGUR 2.2 Fordelingen af rådgivningstyper på brancher Offentlig administration Erhvervsservice Info. og kommunikation Handel og transport Bygge og anlæg Industri Landbrug 0% 20% 40% 60% 80% 100% Salg Strategi og ledelse Teknik Økonomi Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Rådgivningsforløb inden for strategi og ledelse har især været efterspurgt af virksomheder inden for bygge- og anlægsbranchen samt erhvervsservice. 6 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
Derudover har rådgivning inden for teknik, herunder især IT-systemer, været efterspurgt af offentlige administration samt handel og transport. Økonomiske rådgivningsforløb er især blevet efterspurgt af landbrugsvirksomheder, men også af industrien, bygge og anlæg samt information og kommunikationsbranchen. 2.3 Tilfredshed med rådgivningsforløb Alle virksomheder i et rådgivningsforløb under programmet Vækst gennem Rådgivning er blevet bedt om at evaluere tilfredsheden med forløbet. Virksomheder, der har deltaget i programmet, har været meget tilfredse med den rådgivning, de har modtaget. Blot 3 pct. af de virksomheder, som har deltaget i programmet, har været utilfredse eller meget utilfredse med den modtagne rådgivning, jf. tabel 2.4. TABEL 2.4 Tilfredshed med rådgivningen Status Pct. af Virksomhedsdeltagere Antal Rådgivningsforløb Meget tilfreds 66 743 Tilfreds 32 363 Utilfreds 2 21 Meget utilfreds 1 13 Ikke angivet - 165 Samlet antal 1.305 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen TABEL 2.5 Tilfredshed med rådgivningen opdelt på rådgivningstyper Rådgivningstype Pct. Tilfreds eller Meget tilfreds Antal rådgivningsforløb Salg 94,5 127 Markedsføring 96,3 273 IT-systemer 97,1 102 Kommunikation & 97,3 74 PR Juridiske forhold 100 62 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Note: De fem rådgivningstyper med flest forløb er vist i tabellen Ydermere afhænger tilfredsheden ikke af om rådgiveren er fundet via Væksthusene eller igennem eget netværk, jf. tabel 2.6. TABEL 2.6 Tilfredshed med rådgivningen opdelt på kontakttype til rådgiver Kontakttype til rådgiver Pct. Tilfreds eller Meget tilfreds Antal rådgivningsforløb Via Væksthusene 97,6 289 Via eget netværk 97,4 723 Via søgning på nettet 94,2 52 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Erhvervsstyrelsen Tilfredsheden er stor uanset hvilken type rådgivningen virksomhederne har modtaget, jf. tabel 2.5. Der er altså ikke forskel på tilfredsheden afhængigt af, om virksomheden har modtaget rådgivning eksempelvis til IT-systemer eller kommunikation & PR. VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 7
3 Karakteristika for de deltagende virksomheder I dette afsnit undersøges, hvad der karakteriserer virksomheder, som deltager i programmet, og hvordan de adskiller sig fra det øvrige erhvervsliv. Det er en forudsætning for at deltage i ordningen, at virksomhederne har højst 25 ansatte. Derfor sammenlignes deltagervirksomheder med andre virksomheder i erhvervslivet med højst 25 ansatte. 3.1 Økonomiske nøgletal Deltagervirksomhederne har inden deltagelsestidspunktet en lavere omsætning pr. årsværk sammenlignet med alle øvrige virksomheder med højest 25 ansatte, jf. tabel 3.1. På trods af den lavere omsætning har deltagervirksomhederne en større eksport og import sammenlignet med det øvrige erhvervsliv med højest 25 ansatte. Virksomheder, som deltager i programmet, er altså en TABEL 3.1 Økonomiske nøgletal for deltagervirksomheder og erhvervslivet, opgivet i kroner per årsværk smule mere orienteret mod udenlandske markeder. Deltagervirksomheder Erhvervslivet Omsætning 1.585.445 1.908.226 Eksport 296.335 220.526 Import 230.106 223.020 Værditilvækst 529.188 500.100 Anlægsaktiver 380.287 1.073.538 Køb af varer og tjenester 921.051 1.139.096 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Tabellen er opgjort i 2011-priser. Erhvervslivet inkluderer virksomheder med højst 25 ansatte, hvor den offentlige sektor er udeladt. Deltagervirksomhederne har inden deltagelsestidspunktet ligeledes en større værditilvækst pr. årsværk. Dette på trods af, at de omsætter mindre, og dermed har et mindre salg at genere værditilvæksten ud fra. En af årsagerne til at deltagervirksomhederne har en højere værditilvækst er, at de har lavere udgifter til køb af varer og tjenester pr. årsværk sammenlignet med det øvrige erhvervsliv. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at værdien af deltagervirksomhedernes anlægsaktiver pr. årsværk er væsentlig mindre sammenlignet med det øvrige erhvervsliv under 25 ansatte. Virksomheder, som har deltaget i programmet, er karakteriseret af at være relativt nystartede virksomheder, hvorfor de ikke har nået at opbygge lige så store anlægsaktiver, som de mere etablerede virksomheder i det øvrige erhvervsliv. 3.2 Branchetilknytning Virksomheder, som deltager i Vækst gennem Rådgivning, kommer især fra industrien og brancherne handel og transport, erhvervsservice og information og kommunikation, jf. tabel 3.2. TABEL 3.2 Branchefordeling for deltagervirksomheder og erhvervslivet, opgjort i procent. Branche Deltagervirksomheder Erhvervslivet Landbrug 3 10 Industri 24 7 Byggeri 5 13 Handel og transport 24 31 Info og kommunikation 15 4 Finansiering 1 3 Ejendomshandel 1 3 Erhvervsservice 22 12 Offentlig Adm. 3 9 Kultur 2 8 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Erhvervslivet inkluderer virksomheder, som har højst 25 ansatte og minimum 0,5 årsværk. 8 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
Sammenlignet med erhvervslivet er der en overrepræsentation af deltagervirksomheder fra industrien og branchen information kommunikation, hvor andelen af deltagende virksomheder er mere end tre gange så høj som i erhvervslivet generelt, jf. tabel 3.2 Der er også en større repræsentation af deltagervirksomheder fra branchen erhvervsservice. I alle andre brancher er koncentrationen af virksomheder større i det øvrige erhvervsliv. 3.3 Størrelse Der er en overvægt af deltagervirksomheder med minimum 5 ansatte sammenlignet med fordelingen for erhvervslivet generelt, jf. tabel 3.3. TABEL 3.3 Størrelsesfordeling for deltagervirksomheder og erhvervslivet, opgjort i procent. Deltagervirksomheder Erhvervslivet 0-4 ansatte 47 64 5-10 ansatte 23 22 11-15 ansatte 13 7 16-25 ansatte 17 6 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik Note: Erhvervslivet inkluderer virksomheder, som har højst 25 ansatte, og minimum 0,5 årsværk. Særligt blandt virksomheder med 16-25 ansatte er der en overrepræsentation for deltagervirksomhederne. Virksomheder med 16-25 ansatte udgør 17 pct. af deltagervirksomhederne, mens de udgør blot 6 pct. for erhvervslivet. 3.4 Den regionale fordeling Der er stor forskel på, hvilke typer virksomheder, der har deltaget i ordningen på tværs af regioner. I TABEL 3.4 Branchefordeling for deltagervirksomheder og erhvervslivet fordelt på regioner, opgjort i procent Deltagervirksomheder Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landbrug, skovbrug og fiskeri 8 5 Industri mm. 35 29 29 11 30 Bygge og anlæg 4 7 Handel og transport mv. 27 29 24 20 24 Information og kommunikation 12 9 9 25 13 Erhvervsservice 13 19 17 33 18 Øvrige 6 7 9 9 3 Erhvervslivet Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland Landbrug, skovbrug og fiskeri 21 16 17 2 14 Industri mm. 8 7 7 4 6 Bygge og anlæg 11 11 11 10 15 Handel og transport mv. 23 23 24 24 23 Information og kommunikation 2 3 2 8 3 Erhvervsservice 10 12 11 21 14 Øvrige 26 28 29 31 25 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Enkelte oplysninger er udeladt af tabellen grundet diskretionshensyn. VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 9
region Nordjylland, Midtjylland, Syddanmark og Sjælland kommer ca. 30 pct. af deltagervirksomhederne fra industrien, jf. tabel 3.4. Det på trods af, at industribranchen kun udgør ca. 7 pct. af virksomhederne i det øvrige erhvervsliv i disse regioner. I region Hovedstaden er 11 pct. af deltagervirksomhederne fra industrien, hvilket er markant mindre end de øvrige regioner. Region Hovedstaden er dog også generelt den region med den laveste andel af industrivirksomheder. Deltagervirksomheder fra region Hovedstaden er karakteriseret ved i høj grad at være virksomheder indenfor brancherne information og kommunikation (IKT) og erhvervsservice. Disse to brancher udgør tilsammen 58 pct. af deltagervirksomhederne fra region Hovedstaden. Til sammenligning udgør disse to brancher i gennemsnit blot 27 pct. af deltagervirksomhederne i de andre regioner. I region Hovedstaden er andelen af deltagervirksomheder fra Informations- og kommunikationsbranchen over tre gange så stor, som andelen af IKT virksomheder i det øvrige erhvervsliv i regionen. 10 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
4 Effekten af Vækst gennem Rådgivning Dette afsnit undersøger effekterne af virksomheders deltagelse i Vækst gennem Rådgivning. Analysen stiller skarpt på, hvorvidt der sker en ændring i virksomhedernes størrelse, salg, produktivitet og eksport, sammenlignet med en kontrolgruppe af lignende virksomheder, der ikke deltager i programmet. Effekten af deltagelsen i programmet i efteråret 2009 og i 2010 måles i perioden efter deltagelsen i programmet frem til udgangen af første halvår af 2011, som er det seneste tidspunkt oplysninger om virksomhedernes køb, salg og eksport er tilgængelige. Oplysninger om virksomhedernes størrelse er tilgængelige for hele 2011, hvorfor beskæftigelseseffekten af programmet estimeres frem til udgangen af 2011. Mange andre virksomheder end programdeltagerne har også behov for privat rådgivning og vil derfor købe rådgivning uafhængigt af programmet. Mange af virksomhederne, som indgår i sammenligningsgrundlaget, vil derfor også have modtaget rådgivning. Det betyder, at analysen undersøger effekterne af deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning og ikke effekten af privat rådgivning generelt. Såfremt rådgivning bidrager signifikant til virksomhedernes udvikling vil effektanalysen kun pege på en positiv effekter heraf, såfremt kontrolgruppen i mindre omfang opkvalificeres gennem rådgivning. Effektanalysen er gennemført over en periode med svære tider for dansk erhvervsliv præget af perioder med stagnation eller fald i beskæftigelsen. Metoden sikrer dog, at konjunkturelle forhold har lige stor betydning for både deltagervirksomhederne og kontrolgruppen, hvorfor konjunkturelle forhold ikke spiller ind på resultaterne. Analysen viser følgende: Virksomheder der har deltaget i programmet, har i kølvandet på finanskrisen været signifikant bedre til at fastholde beskæftigelse end sammenlignelige virksomheder uden tilknytning til programmet. Programmet har således bidraget til at fastholde mellem 200-300 jobs, som ellers ville være faldet bort på den korte bane. Effektmålingen indikerer, at deltagervirksomhederne i den korte periode, der måles over, opnår en lidt højere vækstrate i produktiviteten samt det samlede salg per ansat end kontrolgruppen. Effekten på produktiviteten og salg per ansat er dog ikke signifikant. Der er i den korte periode, der måles over, en lidt mindre eksportvækst blandt deltagervirksomhederne end kontrolgruppen om end forskellen ikke er signifikant. 4.1 Effektmåling Formålet med nærværende analyse er at evaluere effekterne programmet. Ideelt måles effekten ved at sammenligne udfaldet for virksomhederne efter deltagelse i programmet med udfaldet, hvor samme virksomheder alligevel ikke havde deltaget. Denne kontrafaktiske situation er naturligvis ikke mulig, og det er derfor essentielt at finde en god kontrolgruppe, som kan træde i stedet for. Forrige kapitel viste, at de virksomheder, der benytter sig af programmet, adskiller sig på flere parametre fra den gennemsnitlige virksomhed i dansk erhvervsliv. Virksomhederne, der har deltaget i programmet, er i højere grad internationalt orienteret, er overrepræsenteret inden for industrien og information- og kommunikationsbranchen, VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 11
har en højere arbejdsproduktivitet samt en lavere omsætning pr. årsværk. Fordi de deltagende virksomheder adskiller sig systematisk fra den gennemsnitlige virksomhed på under 25 ansatte, er det ikke muligt at sammenligne deltagervirksomhederne med tilfældigt udvalgte virksomheder i det øvrige erhvervsliv. Det mest optimale er derfor at forsøge at finde en virksomhed, der på alle måder var en tvilling til den deltagende virksomhed, dengang rådgivningsforløbet blev iværksat, men som i stedet valgte ikke at benytte programmet. For at identificere en tvilling til hver deltagende virksomhed anvendes den økonometriske model kaldet propensity score matching. Det er en internationalt anerkendt metode, der anbefales af bl.a. Eurostat, OECD, FI mfl. 1. Ideen bag metoden er kort sagt at finde virksomheder, der på så mange forskellige faktorer som muligt ligner de deltagende virksomheder. Det drejer sig bl.a. om branchetilhørsforhold, internationalisering, uddannelsesniveau blandt de ansatte, produktivitet, størrelse og vækstforløbet op til indsatsen igangsættes. Med andre ord forhold, som har stor betydning for virksomhedernes vækstpotentiale. Herved dannes en kontrolgruppe, hvor den eneste observerbare forskel er, at virksomhederne ikke har deltaget i programmet. Effekterne af programmet kan herefter estimeres ved at sammenligne, hvordan deltagervirksomhe- 1 Se bl.a. Styrelsen for Forskning og Innovation (2011): Manual for økonometriske effektmålinger af forskningspolitik, OECD Outline of principles in impact evaluation, Eurostat (2002): RTD Evaluation tool box, World Bank (2010): Hand book on impact evaluation quantitative techniques and practices, Fernandez- Ribas & Shapira (2009): The role of national and regional programmes in stimulating international cooperation in innovation i International Journal of Technology Management. der og kontrolgruppen udvikler sig efter deltagelsestidspunktet målt på en række økonomiske nøgleindikatorer. 4.1.1 Propensity score matching-metoden Metoden estimerer for hver virksomhed en sandsynlighed for at deltage i programmet ud fra en lang række baggrundskarakteristika. På baggrund heraf udvælges kontrolgruppen til at bestå af virksomheder, som har samme sandsynlighed for at deltage, men som ikke gør det. For at udregne sandsynligheden bringes en lang række faktorer i spil, som på forskellig vis afslører et bredt spektrum af virksomhedskarakteristika. Disse udvælges bl.a. på baggrund af resultaterne fra forrige kapitel som påviste, hvilke faktorer som særligt beskriver typen af virksomhed, som deltager i programmet. Hertil bringes andre faktorer i spil som forventes at have betydning for, om virksomheder benytter programmet. For eksempel viste forrige kapitel, at virksomheders branchetilhørsforhold og størrelse spiller en rolle for, om virksomheder vælger at benytte programmet. Dertil kunne det tænkes, at uddannelsessammensætningen blandt de ansatte spiller ind i betragtningen af, hvorvidt rådgivning kan omsættes til værdiskabelse i den enkelte virksomhed. Hvis sammenligningsgrundlaget i forbindelse med etableringen af kontrolgruppen blot foretages på et enkelt karakteristika f.eks. antal ansatte, er det en simpel opgave at finde lignende virksomheder. Nærværende analyse har en langt mere kompleks tilgang til dette sammenligningsproblem, da virksomhederne matches ud fra en lang række forhold for at opnå et mere solidt sammenligningsgrundlag. Konkret er parametrene udvalgt inden for fire overordnede kategorier: Økonomiske nøgletal i perioden op til deltagelse 12 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
Væksten i økonomiske nøgletal i perioden op til deltagelse Medarbejdersammensætning i perioden op til deltagelse Andre virksomhedsspecifikke forhold De enkelte variable inden for hver kategori fremgår af tabel 4.1. TABEL 4.1 Faktorer med betydning for programdeltagelse Variabelnavn Før Matching Efter Matching Salgpr. ansat t-1 -** + Eksport pr. ansat t-1 +** + Import pr. ansat t-1 + + Værditilvækst pr. ansat t-1 - - Vækstraten i salg pr ansat t-1 - + Antal ansatte t-1 -** - Andel unge * ansatte t-1 - - Andel unge t-1 +** + Andel faglærte t-1 +* - Andel KVU og MVU t-1 +** - Andel højtuddannede t-1 +** - Import per ansat *andel højtuddannede t-1 - - Antal observationer 431.383 2.412 Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Signifikansniveauer: * p<0.05, ** p<0.01, *** p<0.001 Propensity score matching metoden peger således på faktorer med betydning for, om virksomheder benytter programmet. I kolonnen Før matching i tabel 3.1 ses betydningen af de forskellige baggrundskarakteristika for deltagelsestilbøjeligheden. Også her viser resultaterne, at virksomheder, der deltager i programmet, er signifikant forskellige fra den gennemsnitlige virksomhed i erhvervslivet. Signifikante parametre er angivet med * i tabellen og påpeger, at der er stor sikkerhed for, at den givne faktor bidrager til at forklare deltagelsestilbøjeligheden. Eksempelvis er estimatet for andelen af højtuddannede signifikant og positivt, hvilket indikerer, at sandsynligheden for at benytte programmet stiger i takt med andelen af højtuddannede. Omvendt er estimatet for salg pr. ansat negativt og signifikant, hvilket indikerer en negativ sammenhæng mellem virksomheders salg pr. ansat og tilbøjeligheden til at benytte programmet. Denne sammenhæng stemmer overens med resultatet fra forrige kapitel, som viste en lavere omsætning pr. ansat blandt deltagervirksomhederne end det øvrige erhvervsliv. På baggrund af sandsynligheden for deltagelse matches hver deltagervirksomhed sammen med en eller flere virksomheder i kontrolgruppen. Kolonnen Efter Matching i tabel 4.1 viser resultaterne af at udføre matchingproceduren til at etablere kontrolgruppen. Ingen af de forklarende variable er signifikante efter matchingen, hvilket indikerer, at metoden sammensætter en kontrolgruppe, som ikke adskiller sig signifikant fra de virksomheder, som benytter programmet målt på samtlige forklarende variable. TABEL 4.2 Gennemsnit af effektvariable for deltagervirksomheder og kontrolgruppen Deltagervirksomheder Kontrolgrupppe Eksport per ansat (kr.) 109.531 101.916 Produktivitet (kr.) 178.736 179.727 Salg per ansat (kr.) 453.339 421.765 Antal ansatte 16,4 17,1 Kilde: DAMVAD på baggrund af Danmarks Statistik Note: Tallene er opgjort på halvårsniveau og korrigeret for indflydelsen af ekstreme observationer, jf. metodebilaget. Matchingproceduren sikrer således et troværdigt sammenligningsgrundlag, hvor de økonomiske VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 13
nøgletal anvendt i effektmålingen gennemsnitligt er sammenfaldende for gruppen af virksomhedsdeltagere og kontrolgruppen, jf. tabel 4.2. For at effekterne estimeres korrekt er det vigtigt, at deltagervirksomhederne og kontrolgruppen ikke adskiller sig væsentligt hvad angår effektvariablene på tidspunktet for deltagelse. Effektmålingen undersøger, om der er forskelle i vækstraterne mellem virksomheder, som deltager i programmet, og kontrolgruppen, hvor niveauforskelle i udgangspunktet vil have indflydelse på vækstraten. For at sikre et godt udgangspunkt gennemføres en test for, om gennemsnittet er ens mellem deltagervirksomhederne og kontrolgruppen for hver effektvariabel. Testene viser tydeligt, at der ikke er signifikant forskel i udgangspunktet mellem deltagervirksomhederne og kontrolgruppen for alle effektvariablene. 4.2 Resultater af effektmålingen Nærværende analyse måler effekterne af at deltage i programmet Vækst gennem Rådgivning på følgende 4 nøgleindikatorer: Danmarks Statistik, som for virksomhedernes køb, salg og eksport beskriver perioden til og med maj 2011, mens data på virksomhedsstørrelser dækker hele 2011. Med andre ord er det en relativt lille tidsperiode, der måles over. Det er væsentligt at være opmærksom på, at effektanalysen udelukkende har mulighed for at vurdere om effekten af programmet giver udslag på økonomiske nøgletal i en kort periode efter indsatsen igangsættes. Virksomhederne deltager på forskellige tidspunkter i programmet og kan derfor måles over forskellige tidsperioder. Generelt vil effekter af programmet, som først slår igennem mere end ét år efter indsatsen igangsættes, ikke fremgå af analysen. Eftersom virksomhedernes økonomiske nøgletal er opgjort på måneder, er det muligt at gennemføre effektanalysen på baggrund af halvårlige perioder frem for årlige. Det betyder, at der kommer lidt mere variation i analysen samt, at det er muligt at fastsætte tidspunktet for deltagelse inden for halvårlige intervaller og dermed mere præcist end, hvis analysen blev foretaget på baggrund af årlige observationer. Antal ansatte Salg per ansat Produktivitet Eksport per ansat Ved at måle på disse parametre giver analysen et samlet billede af, hvorvidt virksomhederne opnår vækst på forskellige økonomiske indikatorer som følge af deltagelse i programmet. Som anvist i forrige kapitel deltager de fleste virksomheder i programmet i 2010. Af dem har størstedelen deltaget i anden halvdel af 2010. Datagrundlaget for analysen bygger på registerdata fra Regnskabstekniske forhold kan omvendt betyde, at virksomhederne i større udstrækning opererer med årlige og ikke halvårlige perioder. Det kan betyde, at årlige observationer giver et mere retvisende billede af virksomhedernes økonomiske situation, hvor der kan opstår en skævhed i opgørelsen af virksomhedernes økonomiske nøgletal på baggrund af halvårlige observationer. Det vil dog alene påvirke resultaterne, såfremt der måtte være en systematisk forskel mellem virksomheder, der har deltaget i programmet, og kontrolgruppen. Mange andre virksomheder har behov for rådgivning og vil derfor opnå sparring fra rådgivere uden 14 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
relation til programmet. Det betyder, at mange af virksomhederne i kontrolgruppen må forventes at have modtaget rådgivning dog uden tilknytning til programmet. Såfremt virksomheder opnår økonomiske effekter af rådgivning, vil også virksomhederne i kontrolgruppen opnå tilsvarende effekter i det omfang, som de har modtaget rådgivning. Det er ikke muligt at observere virksomheders brug af rådgivning generelt. Det betyder, at nærværende analyse undersøger effekterne af deltagelse i programmet Vækst gennem Rådgivning og derfor ikke effekterne af rådgivning generelt. I det tilfælde, at kontrolvirksomhederne i tilsvarende omfang benytter rådgivningsydelser, vil analysen ikke pege på en positiv effekt af programmet på trods af, at private rådgivningsforløb potentielt set kan bidrage positivt til virksomhedernes udvikling. Programmet tildeler støtte til rådgivning, hvorfor selve bevillingsstørrelsen målt i kroner ikke per definition vil fremgå positivt af virksomhedernes bundlinje. Virksomhederne skal således selv bidrage økonomisk til rådgivningsforløbet, hvorfor deltagelse i programmet kan tænkes at sænke virksomhedernes bundlinje, såfremt virksomhederne i fravær af programmet ikke ville have købt den pågældende rådgivningsydelse. Virksomhederne kan maksimalt få bevilliget 40.000 kr. til rådgivning, hvorfor den isolerede bevillingsstørrelse ikke vurderes at have nævneværdig indflydelse på effektmålingen. 4.2.1 Effekt på beskæftigelsen De økonometriske analyser peger på, at der er en signifikant beskæftigelseseffekt af programmet, jf. figur 4.1. Det betyder med andre ord, at virksomheder er bedre rustet til at fastholde arbejdspladser, fordi de har deltaget i programmet. FIGUR 4.1: Effekt af programmet på beskæftigelsen Indeks over beskæftigelsesudviklingen (Deltagelsesår=100) 110 100 90 80 Deltagervirksomheder Kontrolgruppe År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. Note: Figuren indikerer med blåt de intervaller, hvori resultatet findes med 95 pct. sikkerhed. Effektanalysen er gennemført over en periode med svære tider for dansk erhvervsliv præget af perioder med stagnation eller fald i beskæftigelsen. Denne udvikling gør sig også gældende for både deltagervirksomhederne og kontrolgruppen. Således viser figur 4.1, at beskæftigelsen er faldet i gennemsnit med 7,9 pct. for de deltagende virksomheder året efter rådgivningstidspunktet. I samme periode oplever kontrolgruppen et beskæftigelsesfald på 11,3 pct., hvilket er 3,4 pct. point større end for deltagervirksomhederne. Reduktionen i beskæftigelsen blandt deltagervirksomhederne er signifikant mindre end beskæftigelsesfaldet blandt sammenlignelige virksomheder uden tilknytning til programmet. Det betyder med andre ord, at de deltagende virksomheder er bedre til at fastholde beskæftigelse, fordi de har deltaget i Vækst gennem Rådgivning. -1 0 1 De deltagende virksomheder fastholder i gennemsnit 3,4 pct. point flere i beskæftigelse året efter igangsættelse af indsatsen, sammenlignet med virksomhederne i kontrolgruppen. Sammenholdt med den gennemsnitlige virksomhedsstørrelse for de 941 deltagervirksomheder på 8,14 ansatte svarer det til et samlet jobbidrag på 260 personer. Estimatet bygger på antagelsen om, at alle 941 virksomheder i programmet opnår samme effekt, VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 15
som de virksomheder, som indgår i effektberegningen 2. Estimatet er således behæftet med usikker, men giver en indikation om et jobbidrag i størrelsesordenen 200-300 jobs på kort sigt. 4.2.2 Effekt på salg per ansat Virksomheder, der deltager i Vækst gennem Rådgivning, opnår i gennemsnit en vækstrate på 28,7 pct. i salg pr. ansat ét år efter rådgivningstidspunktet, hvilket er en smule højere end vækstraten på 25,9 pct. for de sammenlignelige virksomheder i kontrolgruppen. Der er dog ikke signifikant forskel på estimaterne for de to gennemsnit, hvorfor det ikke er muligt at afvise, at deltagervirksomhederne og kontrolgruppen følger samme udvikling i salg pr. ansat, jf. figur 4.2. FIGUR 4.2: Effekt af programmet på virksomhedernes salg pr. ansat Indeks over udviklingen i salg pr. ansat (Deltagelsesår=100) 130 120 110 100 90 80 Deltagervirksomheder Kontrolgruppe -½ 0 ½ 1 År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik. I perioden inden indsatsen igangsættes er estimatet for væksten i salg per ansat ens blandt deltagervirksomhederne og kontrolgruppen. At begge grupper virksomheder opnår samme vækstrate op til tidspunktet for indsatsen indikerer, at kontrolgruppen udgør et godt sammenligningsgrundlag. 4.2.3 Effekt på produktivitet Produktivitet er vigtig når det kommer til fremadrettet at skabe økonomisk vækst. Produktivitet kan være et forholdsvis komplekst begreb, men er vigtige til forståelsen af, hvordan viden kan forbedre produktionen i en virksomhed, hvor produktion skal forstås som et samlet udtryk for de varer og tjenester en virksomhed producerer. Produktivitet opgøres i nærværende analyse som forskellen mellem virksomhedens samlede salg og køb sat i forhold til antallet af ansatte anvendt til produktionen. Produktivitet er dermed et udtryk for, hvor effektivt arbejdsindsatsen udnyttes til at generere overskud i virksomheden. Anvendelsen af dette mål muliggør at anvende et tværgående mål, som har samme udtryk på tværs af forskellige brancher, sektorer og virksomhedsstørrelser over tid. Virksomheder, som deltager i programmet, opnå ét år efter rådgivningstidspunktet en produktivitetsfremgang på 16,7 pct., hvilket er noget højere end væksten på 12 pct. blandt de sammenlignelige virksomheder i kontrolgruppen, jf. figur 4.3. På trods af denne forskel er et ikke muligt statistisk set at afvise, at deltagervirksomhederne og kontrolgruppen opnår samme produktivitetsudvikling. Det skyldes, at resultaterne er behæftet med forholdsvis stor usikkerhed og, at datamaterialet derfor ikke entydigt viser, at gruppen af deltagervirksomheder udvikler sig forskelligt. Usikkerheden skyldes dels, at antallet af deltagervirksomheder er relativt lavt og dels, at det kun er muligt at måle effekterne over en kort periode frem til medio 2011. 2 Frafladet af deltagervirksomheder i effektanalysen skal ses i lyset af, at nogle virksomheder enten ikke genfindes i registerdata eller ikke fremstår med tilstrækkelig information, som kræves i estimeringen af deltagelsessandsynligheden. 16 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
FIGUR 4.3: Effekt af programmet på virksomhedernes produktivitet Indeks over produktivitetsudviklingen (Deltagelsesår=100) 120 110 100 90 80 Deltagervirksomheder Kontrolgruppe -½ 0 ½ 1 År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik FIGUR 4.4 Effekt af programmet på virksomhedernes eksport per ansat 160 Indeks over udvikling i eksport pr. ansat (Deltagelsesår=100) 150 140 130 120 110 100 90 80 Deltagervirksomheder Kontrolgruppe -½ 0 ½ 1 År før og efter deltagelsestidspunktet Kilde: DAMVAD på baggrund af data fra Danmarks Statistik 4.2.4 Effekt på eksport per ansat En del af de mindre virksomheders succes afhænger af, hvorvidt de er i stand til at afsætte deres produkter på markeder uden for landets grænser. Den deskriptive analyse viste, at deltagervirksomhederne i højere grad afsætter dele af produktionen på udenlandske markeder og derved formår at konkurrere med udenlandske markedsaktører. Denne del af effektanalysen vil undersøge, om deltagervirksomhederne også i stigende grad eksporterer mere end kontrolvirksomhederne. Med andre ord undersøges om vækstraten i eksporten er større blandt virksomheder, som deltager i programmet, end blandt kontrolvirksomhederne. Ikke alle virksomheder eksporterer, hvorfor der er færre virksomheder, som ligger til grund for denne delanalyse. Både deltagervirksomheder og kontrolgruppen opnår en kraftig eksportvækst med en gennemsnitlig årlig vækstrate på over 40 pct. Efter et år fra rådgivningstidspunktet opnår virksomheder i programmet i gennemsnit en eksportvækst på 42,5 pct. Det er en smule mindre end de sammenlignelige virksomheder, som i gennemsnit vækster med 52 pct., jf. figur 4.4. Vækstraten i eksporten er dog ikke signifikant forskellig mellem de to grupper virksomheder. VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 17
5 Bilag: Metodegrundlag Dette bilag beskriver metoden og datagrundlaget i detaljer. 5.1 Data Analysen tager dels udgangspunkt i data stillet til rådighed af Erhvervsstyrelsen samt registerdata fra Danmarks statistik. 5.1.1 Oplysninger om virksomheder i programmet Væksthusene indsamler data om de virksomheder, der har deltaget i programmet. Det drejer sig bl.a. om virksomhedernes CVR-numre samt tidspunktet for, hvornår de har deltaget i programmet. Derudover har langt størstedelen af de deltagende virksomheder udfyldt et spørgeskema, der knytter sig til de typer af rådgivning, som virksomheden har modtaget. Herfra indsamles oplysninger om, hvilken type rådgivning virksomhederne har modtaget samt, hvor tilfredse de har været med denne type rådgivning. Ved brug af CVR -numre er det muligt at koble oplysninger om de deltagende virksomheder til registerdata fra Danmarks Statistik. 5.1.2 Registerdata Via forskeradgangen hos Danmarks Statistik har DAMVAD adgang til mikrodata, der indeholder detaljerede oplysninger om enkelte personer og virksomheder i Danmark. Fra momsstatistikken beskrivende virksomhedernes køb og salg findes oplysninger om økonomiske nøgleindikatorer så som virksomhedernes salg, køb, eksport og import. Ved hjælp af CVR - numre kan disse oplysninger kobles til de virksomheder, der har deltaget i programmet. Fra lønmodtagerstatistikken og den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik findes oplysninger om, hvor mange personer der er tilknyttet den enkelte virksomhed. Fra statistikken beskrivende befolkningens uddannelse findes oplysninger om de ansattes uddannelsesbaggrund. Oplysninger om antallet af ansatte samt uddannelsesbaggrund er ikke tilgængelige på månedsbasis, men i stedet på årsbasis. De halvårlige beskæftigelsesniveauer samt de halvårlige fordelinger af de ansattes uddannelsessammensætning antages at svare til niveauerne angivet for udgangen af året. Som følge af forskellen i opgørelsesfrekvensen gennemføres den del af analysen, som omhandler beskæftigelsesvækst, ikke på halvårsbasis, men i stedet på årsbasis. Tabel 5.1 præsenterer datakilder til variable anvendt i analysen samt tidsperioden, hvor oplysninger er tilgængelige. TABEL 5.1 Datakilder Variabel Kilde Tidsperiode Salg MOMS 2008-2011 Køb MOMS 2008-2011 Eksport MOMS 2008-2011 Import MOMS 2008-2011 Branche MOMS 2008-2011 Antal ansatte RAS 2008 eindkomst 2009-2011 Uddannelsesniveau UDDA 2008-2011 Kilde: DAMVAD 2012. Effektanalysen afgrænser populationen til private virksomheder med flere end 0 ansatte. Virksomheder i brancherne Offentlig administration, undervisning og sundhed samt Kultur, fritid og anden service udelades. Det skyldes, at der som udgangspunkt ikke findes økonomiske nøgletal for virksomheder i disse brancher. 18 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM
Desuden er virksomheder tilhørende brancherne råstofindvinding, energiforsyning samt vandforsyning og renovation udeladt af effektanalysen. Dette skyldes, at disse brancher er præget af systematiske anderledes forhold med meget store kapitalbeholdninger med tilhørende påvirkning på virksomhedernes produktivitet. Med andre ord udelades disse brancher for at minimere risikoen for ekstreme observationers indvirkning på analysens resultater. Derudover vil nogle virksomheder falde ud af analysen grundet manglende oplysninger om enkelte baggrundsforhold. I alt deltager 941 virksomheder i Vækst gennem Rådgivning, hvoraf 603 virksomheder indgår i effektanalysen. De fleste virksomheder deltager i programmet i 2010. Af dem har størstedelen deltaget i anden halvdel af 2010. Derfor er det vigtigt at anvende data, der går så langt frem som muligt. Det nyeste tilgængelige data om virksomhedernes salg, køb og eksport findes i statistikken over virksomhedernes køb og salg, som er tilgængelig på månedsniveau frem til og med maj 2011. Data beskrivende virksomhedernes størrelse er tilgængeligt frem til og med udgangen af 2011. For at få en så lang analyseperiode som muligt baseres effektanalysen på halvårlige observationer. Dette analysedesign har samtidigt den fordel, at effekten måles umiddelbart efter tidspunktet for deltagelse. 5.1.3 Paneldata Momsstatistikken muliggør at observere virksomhedernes økonomiske nøgletal over en længere årrække, hvilket åbner op for at anvende en estimeringstilgang, som udnytter tidsseriedimensionen i data. For at opnå et bedre datagrundlag og dermed et mere solidt grundlag for effektmålingen, sammenlægges halvårene for deltagelse. Sammenlægningsmetoden tager udgangspunkt i den anvendte tilgang i Loecker (2007) 3. Metoden involverer en omstrukturering af tidsperioderne afhængigt af det initiale halvår for deltagelse i programmet. Det initiale halvår for deltagelse benævnes periode t0, hvorfor det bliver muligt at analysere effekten af deltagelse i rådgivning i periode t+1, t+2 t+3 osv. Hvis deltagelse sker i første halvdel af 2010 vil denne periode benævnes t0. Tilsvarende fastsættes periode t0 til anden halvdel af 2010 for de virksomheder, som deltager i programmet i denne periode. Denne metode sikrer et mere solidt analysegrundlag, da effekten af programmet analyseres på tværs af årstal. 5.2 Korrektion af ekstreme observationer Tilstedeværelsen af ekstreme observationer kan forvrænge effekterne og mindske præcisionen af effektmålingen. Data kan indeholde ekstreme værdier som følge af fejltastning eller andre faktorer som fusioner eller opsplitning af virksomheder. Desuden kan det forhold, at analysen udelukkende omfatter virksomheder med under 25 ansatte give sig udslag i store udsving. Eksempelvis kan afskedigelsen af en medarbejder i en virksomhed med to ansatte betyde en stor ændring i omsætning per ansat inden for en kort periode. Disse ændringer kan have en uforholdsmæssig stor effekt på resultaterne. For at afhjælpe denne problemstilling følger analysen en korrektionsme- 3 Loecker, J. De(2007): Do exports generate higher productivity? Evidence from Slovenia. Journal of International Economics. VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM 19
tode i tråd med Hall og Mairesse (1995) 4 og fjerner alle observationer for virksomheder, som mellem to på hinanden følgende år enten har oplevet en fordobling eller en halvering i salg per ansat, eksport per ansat, antallet af ansatte eller produktiviteten. For yderligere at sikre analysen mod påvirkning fra ekstreme observationer fjernes de øverste og nederste 5 pct. af observationerne for hver målevariabel i effektanalysen. 5.3 Mathcingmetode Nærværende analyse anvender mathcingmetoden Nearest Neighbour til at identificere, hvilke virksomheder som ligner og derved er bedst egnet til at indgå i kontrolgruppen. Metoden går ud på at finde den eller de virksomheder i kontrolgruppen, der er nærmeste nabo til den deltagende virksomhed, når det kommer til sandsynligheden for at deltage. I analysen er der af hensyn til at få så meget information som muligt valgt at anvende tre nærmeste naboer. Det betyder, at hver deltagervirksomhed matches sammen med de 3 kontrolvirksomheder, der ligger tættest på, når det kommer til sandsynligheden for at deltage. i stedet valgt ikke at deltage i programmet. For at sikre, at effektanalysen bygger på et validt sammenligningsgrundlag gennemføres en såkaldt balancing test af kvaliteten af, hvordan kontrolgruppen er sammensat. Balancingtestet undersøger, om der er tilstrækkelig god balance mellem de faktorer, som har betydning for, om virksomheder deltager i programmet samt har betydning for, hvad der potentielt set kommer ud at deltage i programmet. Er der systematiske forskelle mellem de deltagende virksomheder og kontrolgruppen opstår en metodisk usikkerhed, da den estimerede effekt kan afhænge af de systematiske adskillelser. Der vil således være risiko for, at effekterne af programmet enten over- eller underestimeres. Testet er præsenteret i tabel 4.1 og viser, at det er lykkedes at sammensætte en valid kontrolgruppe og derved et tilstrækkeligt godt sammenligningsgrundlag til effektanalysen af Vækst gennem Rådgivning. Matchingmetoden sikrer, at virksomheder som sammenlignes findes inden for samme branche og dertil ligner hinanden inden indsatsen igangsættes. 5.4 Kvalitetssikring af kontrolgruppen En betydelig del af effektmålingen beror på sammensætningen af kontrolgruppen. Det skyldes, at kontrolgruppen bruges til at give et bud på, hvordan virksomhederne ville have klaret sig, havde de 4 Mairesse, Jacques og Hall, Bronwyn Hughes (1995): Exploring the Relationship Between R&D and Productivity in French Manufacturing Firms. Journal of Econometrics. 20 VÆKST GENNEM RÅDGIVNING DAMVAD.COM