Forældrebestyrelsen for Områdeinstitutionen Furesø Sydvest

Relaterede dokumenter
Deskresearch i forbindelse med evaluering af områdeledelse forår 2015

Informationsmateriale til forældre om den fleksible frokostordning i Furesø Kommunes daginstitutioner

FællesMED-udvalg Børn og Undervisning

Ændring af vuggestuen og børnehaven Ærtebjerg til to kombinerede institutioner, samt omlægning af Mågen

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud

Udvalg for dagtilbud og familier

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune

Referat Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 12. juni 2017

Notat. Sammenlægning af dagtilbud i Gellerup og Toveshøj

Styrelsesvedtægt. Daginstitutioner i Assens Kommune

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Assens Kommune

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen

Værdier og mål for dagtilbuddene i Furesø Kommune er yderligere beskrevet i værdigrundlag og politikker for området.

Udskrift af protokol

Styrelsesvedtægt for institutionsbestyrelser i Furesø Kommunes kommunale dag- og fritidsinstitutioner

Høringssvar til Stevns Kommunes budget for 2018 på børneområdet

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud

Børnehjørnet opnormeres, hvilket også kommer Skattekisten i Tybjerg til gode. I fremtiden tilbydes børnehave/vuggestue/ressourcegruppe i Elverhøj.

Styrelsesvedtægter for kommunale dagtilbud i Nordfyns Kommune

Børnetalsprognose og kapacitet

Oversigt over høringssvar til ny budgettildelingsmodel for kommunale og selvejende daginstitutioner

Styrelsesvedtægt for Furesø Kommunes kommunale dagtilbud

vedr. forslag til en ændret struktur på dagtilbudsområdet fra 1. januar 2015

Dragør Kommune Skole/Børn & Pædagogik

Notat vedr. grundlaget for fratagelse af kommunalt tilskud til Gyngehesten

Generel ramme og vejledninger for forældrearrangerede frokostordninger i Vejen Kommune

NOTAT: Sammenfatning af høringssvar til tilpasning af kapacitet på dagtilbudsområdet

Velkommen i forældrebestyrelsen

Handlingskatalog - Budgetproces 2019

4. at godkende, at forældrebestyrelserne alene kan fravælge frokostordningen hvert andet år

Til Kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Dragør Kommune

Prioriteringsskema budget 2017 BESKRIVELSE AF FORSLAG

Børne- og Skoleudvalget. Beslutningsprotokol

Kære Områdebestyrelse, Børne- og Skoleudvalg og Byråd i Egedal Kommune.

Feriepasning i dagtilbud. / 1. behandling af budget 2019 Børne- og Ungdomsudvalget

GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD

Høringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger

Børneunderudvalg 6. september 2006, Kl Møde nr. 9 Mødelokale 4, Rådhuset, Værløse Kommune

Overblik over budskaber i høringssvar

Tilsynsrapport. Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget. Faktuelle oplysninger

Styrelsesvedtægt. for daginstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. Bøgehaven og Nøddehøj

Administrationsgrundlag for dagpleje-, daginstitutions-, SFO-, og klubområdet i Roskilde Kommune. Gældende fra 1. januar 2012

Sammenfatning af høringssvarene vedr. resursemodellen på Daginstitutionsområdet.

Socialudvalget den , kl. 07:30 i Udvalgsværelse 2 Parkskolen M4 lok. 227

Notat. Institution. Modtager(e): Børne- og Skoleudvalget. Opsamling på høringssvar

NOTAT: Kapicitetsredegørelse for dagtilbudsområdet 2019

Til Børne- og Ungdomsudvalget. Sagsnr

Dagtilbudskapacitet Hornsherred

Mødet holdes torsdag den 21. juni 2012 kl. 15:00 på Rådhuset i Mødelokale C.

Udmøntning af Masterplan 2015 og 2016

GUIDELINES TIL UDVIKLING AF DAGTILBUD

NOTATARK. Bilag 1. Baggrundsnotat. Hvidovre Kommune. Danner grundlag for mødesag Køkkener i daginstitutioner, Projekt nr. 5702

Page 1 of 1. Liz T. Johannesen

NOTAT. Høringssvar vedrørende budget Generelle bemærkninger:

Sammenskrivning af høringssvar Ny resursetildeling for dagtilbud (0-6 år)

Bilag: Fra høringsmaterialet, juni 2014 samt opsamling på høringssvar, sept. 2014

Dagsorden 124. Indstilling vedr. Fønsafdeling af Nørre Aaby Børnehus 1

Analyse af kapacitet og kapacitetsbehov på dagtilbudsområdet. April 2016

Oplæg til politisk drøftelse: Kapacitetsfordeling mellem dagpleje og vuggestue

Frokostafstemning 2016

NOTAT. Medudvalget og områdeforældrebestyrelsen ønsker at udtale følgende:

Evalueringer fra forældrebestyrelser og de lokale MED-udvalg

Børn - Dagtilbud. Børn - Dagtilbud Fælles formål

BESLUTNINGSSAG: UDMØNTNING AF BESPARELSER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET

Kompenserende besparelser 2015 i Center for Dagtilbud og Skoler

Børnerådet. Referat Onsdag den 26. marts 2014

Dagplejens gæsteordning

Endvidere indstilles det, at udvalget over for Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen anbefaler

Evaluering af ny tildelingsmodel på dagtilbudsområdet

Budget 2019 Anlæg : Investeringsoversigt - Udvidelsesforslag

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for skoler og dagtilbud 2017

Børneudvalget. Protokol. Mødedato: 28. februar Mødetidspunkt: 8:30. Sluttidspunkt: 9:30

Viberedens forældre skal vælge den kommunale frokostordning til eller fra

Referat fra IR møde den 23. marts 2017

Optimering af dagtilbudsstrukturen i Langå og Harridslev

Høringssvar til Forslag: Dagtilbud i Ballerup Kommune organiseres i fem distrikter.

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Indledning. NOTAT: Evaluering af områdestruktur

Referat Udvalget for Børn & Ungdom mandag den 18. september 2017

Tilsynsrapport for Hørsholm Kommunes dagtilbud

Præsentation af dagtilbudsområdet. Opvækstudvalget, den 8. januar 2018

Muligheder og begrænsninger i forslag om selvstyrende dagtilbudsområde i Holbæk By

Møde i områdebestyrelsen Område Nord

Institutionsrådsmøde Referat den 10. maj 2012

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Fravalg af kommunal frokostordning

Hørringssvar vedrørende tildeling af midler til Hvidovre kommunes dagtilbud.

Baggrund for forvaltningens anbefaling af en ændret implementeringsplan

Referat fra bestyrelsesmøde i Børnehusene Nivå Onsdag den 5. november kl I Lærkereden, Nivåhøj 80, 2990 Nivå

Prognose årige Befolkningsprognosen tager udgangspunkt i flyttemønstre og den planlagte udbygning af kommunen.

Styrelsesvedtægt for kommunale dagtilbud i Hvidovre Kommune

Allerød Kommune Aktindsigt offentlighedsloven

Godkendelse af tilknytning af vuggestue til Hou og Bislev Landsbyordninger

Denne styrelsesvedtægt er gældende fra den 1. august 2015 og omfatter Hjørring Kommunes dagtilbud oprettet efter 19 stk. 2 i dagtilbudsloven.

Hvis der skal tilbydes pasningsgaranti inden for dagtilbudsdistrikter er det nødvendigt at se på følgende faktorer:

NOTAT: Kapacitetsredegørelse for dagtilbudsområdet 2018

Business Case for. Tidligere overgange. fra Dagpleje/vuggestue til børnehave. Version 01, den

Business Case for Sammenlægning af Regnbuen og Carl Nielsen Børnehaven. Version 03, den

Transkript:

Furesø Kommune Dato: 23. november 2010 Børn og Unge Sekretariatet Rådhustorvet 2 E-mail: 3520 Farum boernogunge@furesoe.dk Høringssvar Kapacitetstilpasning Forældrebestyrelsen for Områdeinstitutionen ( områdebestyrelsen ) fik torsdag den 4. november 2010 information fra områdeleder Janie Rantov Kristensen om, at Børne- og skoleudvalget på deres møde den 3. november 2010 har behandlet behovet for kapacitetstilpasning, og at der var truffet politisk beslutning om, at iværksætte en høringsproces vedrørende lukning af en afdeling i områdeinstitutionen Sydvest for at få økonomi, børnetal og kapacitet til at hænge sammen. Ifølge områdebestyrelsens oplysninger, skal beslutningen om kapacitetstilpasning endeligt træffes på et møde i Børneog Skoleudvalget den 1. december 2010. Uagtet, at en kort proces er værdifuld for de berørte afdelinger, kan denne også blive for kort. Områdebestyrelsen må udtrykke sin bekymring for, om en så alvorlig beslutning kan træffes med så kort varsel, samt bekymring for, at bedre alternativer ikke kan blive afdækket tilstrækkeligt. Områdebestyrelsen har på et møde den 18. november 2010 behandlet det fremsatte forslag, der indebærer en besparelse på DKK 450.000 for budget 2011 og DKK 700.000 for budget 2012. Der henvises i øvrigt til områdebestyrelsens høringssvar vedrørende Budget 2011 - BSU18, se bilag. Forud for områdebestyrelsesmødet har der været afholdt lokalrådsmøder i de fleste afdelinger i området, der ligeledes har afleveret tilkendegivelser til materialet til

områdebestyrelsen. Ligeledes er områdebestyrelsens blevet præsenteret for lederteamets indstilling, og områdebestyrelsen må understrege, at vi ikke deler samme opfattelse og klassificering af de enkelte afdelinger, samt at områdebestyrelsen er uenig i lederteamets indstillinger. Konklusionen af områdebestyrelsens drøftelser er nemlig følgende: Områdebestyrelsen afviser, at indstille til lukning af en afdeling i områdeinstitutionen Sydvest. Det er områdebestyrelsens opfattelse, at der hverken er økonomisk grundlag eller andre saglige grunde for en så alvorlig beslutning. Baggrund for konklusionen Indledning I 2009 sammenlagdes det daværende Lynghuset og Bavnebo til det nuværende Ryet. Områdebestyrelsen fik på et møde den 18. februar 2009 gennemgået Dynasofts prognoser af Anni Laursen, og det blev i den forbindelse påpeget, at prognoserne viste, at der var en overkapacitet i Sydvest på 47 børn, primært vuggestuebørn. På baggrund af den information, iværksatte den i øvrigt nyetablerede områdebestyrelse en proces med henblik på at varetage den alvorlige opgave, man var stillet af det daværende Børne- og Ungeudvalg. Det blev i den forbindelse anført, at man ønskede sikkerhed for, at det var nok med den angivne kapacitetstilpasning, idet ingen var i tvivl om, at smerten var den samme, om man afviklede en stor eller en lille institution. Områdebestyrelsen må derfor først og fremmest udtrykke sin alvorlige frustration over, at det kun 1½ år herefter viser sig, at området har en overkapacitet på ikke mindre end 78 pladser! Områdebestyrelsen fik ved sit møde den 18. november 2010 en gennemgang af Dynasofts nye prognoser af Kirsten Pamperin. Gennemgangen af prognoserne viser, at det denne gang

primært er i aldersgruppen 3-5 år, at overkapaciteten er tilstede. Det gennemsnitlige tal for 0-2 års aldersgruppen er således stabilt. Områdebestyrelsen har hertil fire kommentarer: 1) Først og fremmest må områdebestyrelsen anføre, at Lynghuset fortsat står tomt, hvorfor den forventede besparelse på ejendomsudgifterne fortsat ikke er realiserede. Tilsvarende er de øvrige institutioner, der er blevet lukket inden for de seneste par år (Palægården og Månedalen) fortsat ikke solgt uanset at Månedalen ifølge områdebestyrelsens oplysninger er udlejet. Denne historik viser, at omkostningsbesparelser i form af sparet ejendomsudgifter på daginstitutionsområdet er umådelig svære at opnå, og genererer derfor alene minimale sparede driftsudgifter, og et umanerlig højt børne- og personalemæssigt offer. 2) Derudover er det områdebestyrelsens opfattelse, at enten skal prognoserne tages alvorligt, eller også er det netop prognoser. Var prognoserne blevet taget alvorligt primo 2009, havde vi ikke i dag stået med den anførte overkapacitet, hvorfor afvikling af Lynghuset således ikke var den rette beslutning. Det er områdebestyrelsens opfattelse, at politikerne har et ansvar for den proces, der blev gennemført den gang, og især et ansvar overfor de forældre, der meget mod deres vilje måtte se en yndet og mindre institution blive afviklet. 3) Forløbet med Ryet uanset en dedikeret og ansvarsfuld indsats fra såvel forældre som personale viser med al tydelighed, at afvikling/sammenlægning/lukning af institutioner er én af de alvorligste beslutninger på området, og det er områdeinstitutionens klare opfattelse, at en sådan alvorlig beslutning skal stå mål med formålet, især når dette udelukkende er af økonomisk art. Det er områdebestyrelsens klare opfattelse, at de beskrevne besparelsesmæssige fordele, der kan opnås ved den foreslåede kapacitetstilpasning, på ingen måde er proportionalt med en så alvorlig beslutning. Derudover er det områdebestyrelsens opfattelse, at der ikke ved det anførte forslag opnås de beskrevne besparelsesmæssige fordele, nærmere herom nedenfor.

4) Endelig bemærker områdebestyrelsen, at søgningerne til områdeinstitutionens afdelinger er bemærkelsesværdigt stort, og at den aktuelle venteliste for langt langt de fleste afdelinger er lang. Alene af den grund forekommer en lukning af en afdeling med virkning fra 1. maj 2011 som grundløs. Det er derfor områdebestyrelsens opfattelse, at overkapaciteten reelt ikke er at finde i områdeinstitutionen Sydvest, men må findes i de institutioner, der i kraft af deres selvejer status, står uden for. En ting er, at dette faktum nu må drive de enkelte afdelinger til nødtvungne overvejelser om selvejerstatus. Men områdebestyrelsen ønsker børne- og skoleudvalgets begrundelse for, at eksempelvis Espebo ikke er en del af de institutioner, der kan blive berørt af en kapacitetstilpasning. Oplyste forudsætninger 1) Børnehuset Søndersø som optage institution Det er forudsat i forslaget, at Børnehuset Søndersø skal kunne optage børn og personale fra den afdeling, der lukker. Det er dermed forudsat, at Børnehuset Søndersø ombygges, således at Søndersø bliver i stand til at modtage en børnegruppe på mindst 50, samt personale. Områdebestyrelsen konkluderer følgende hertil: Alene omkostningerne ved udvidelsen af Søndersø overstiger væsentligt besparelsen ved lukning af en afdeling. Begrundelse for konklusion: Det er forudsat, at Børnehuset Søndersø skal optage såvel vuggestue- som børnehavebørn. Børnehuset Søndersø er i dag Furesøs største afdeling med 42 vuggestuebørn og 78 børnehavebørn, eller i alt 120 børn. Børnehuset Søndersø har ikke umiddelbart rum til etablering af yderligere børnehavestuer. Såfremt Børnehuset Søndersø tillige skal optage børnehavebørn, vil dette kræve inddragelse af essentielle fællesrum, dvs. afdelingens eneste frirum til pædagogiske projekter og indsatser, samt frirummet ved regnvejrsdage. Derudover vil det kræve inddragelse af

nuværende værksteder/depotrum, der fremstår som da bygningerne rummede fritidshjem/miniklub. Der vil være tale om nyetablering af de pågældende rum som imødekommer de krav, der må stilles til børnehavestuer. De anslåede omkostninger hertil vurderes til DKK 150.000,-. Hertil kommer, at de anslåede omkostninger for ombygning af Børnehuset Søndersø alene i relation til vuggestuebørn er som følger: Ombygning af minimum to eksisterende 'voksen' toiletter til toilet/puslerum med hævesænke borde, børnetoilet, vaske m.m. inkl. VVS-arbejde, maling m.m. Anslået omkostning: DKK 100.000,- pr. stk. eller i alt DKK 200.000. Tallene er baseret bl.a. på de tal, der har været præsenteret i forbindelse med Børnehuset Søndersøs etablering og ombygning fra fritidshjem til 0-6 års institution. Etablering af liggehal, hvilket er en forudsætning for optagelse af yderligere vuggestuebørn. Liggehallen blev sparet væk i forbindelse med Børnehuset Søndersøs etablering og ombygning fra fritidshjem til 0-6 års institution. Børnene sover i stedet primært inden døre, og et mindre antal kan nødtørftigt stå uden for i de små indhak. Dette kan ikke fortsætte med yderligere vuggestuebørn. Anslået omkostning: DKK 180.000. Tallene er baseret bl.a. på de tal, der har været præsenteret i forbindelse med Børnehuset Søndersøs etablering og ombygning fra Fritidshjem til 0-6 års institution. Etablering af minimum to nye vuggestuestuer, materiel og udstyr: Anslået omkostning: DKK 40.000. Procesudgifter til bl.a. proceskonsulenter, kurser for personaler, udvidelse af lederkapacitet samt adm. assistent, vikaromkostninger til dækning af personalets organisatoriske fravær, samt evt. ved opsigelser fra personale, Anslået omkostning: DKK 130.000,

Områdebestyrelsen mener, at den anslåede værdi kan kvalificeres yderligere ved gennemgang af procesudgifter i forbindelse med etablering af Ryet. Samlet set vil udgifter i forbindelse med etablering af de nødvendige omgivelser for vuggestuebørnene i Børnehuset Søndersø medføre en omkostning svarende til minimum DKK 550.000. Såfremt Børnehuset Søndersø tillige skal optage børnehavebørn, vil dette samlet set medføre omkostninger svarende til minimum DKK 700.000. 2) Lukning af afdeling Allerede med virkning fra 1. maj 2011, skal en afdeling lukke. Forslaget betyder, at der flyttes pladser til Børnehuset Søndersø, men at samtlige pladser i de øvrige institutioner også fyldes op. Det er områdebestyrelsens klare opfattelse, at der også herved gås på alvorlig kompromis med kvaliteten i dagtilbuddene i Furesø kommune. Dette sammenholdt med den annoncerede mindre økonomiske besparelse, som områdebestyrelsen altså i øvrigt stiller spørgsmålstegn ved om der er grundlag for, betyder, at der ikke er saglige eller økonomiske grunde for en så alvorlig og irreversibel beslutning. Derudover har områdebestyrelsen ikke prognosemæssigt grundlag for at antage, at behovet ikke stiger igen, tværtimod viser prognoserne, at børnetallet nu stagnerer. På dette grundlag må områdebestyrelsen afvise at indstille til lukning af en afdeling. --oo0oo-- Områdebestyrelsen har imidlertid forståelse for den økonomiske situation, som Furesø befinder sig, samt Børne- og skoleudvalgets behov for at pege på besparelser. Udover, at områdebestyrelsen vil henvise til det afgivne høringssvar i forbindelse med budget 2011, jf. bilag, og de heri anførte forslag og kommentarer, vil områdebestyrelsen komme med følgende konkrete besparelsesforslag: 1) Der stemmes nej til madordning for børnehavebørn

Grundlaget for frokostordningen i børnehaverne er, at forældrene betaler 66%. Forældreandelen af frokosttaksten udgør (jvf. Budgetforslag BSU17 - Budget 2011) 69%, mens den kommunale andel udgør 31%. Det er blevet annonceret, at forældreandelen vil beløbe sig til ca. kr. 502,- pr. barn pr. mdr.. Dermed må den kommunale andel beløbe sig til kr. 225,- pr. barn pr. mdr. Der er 371 børnehavebørn i Områdeinstitutionen Sydvest. Såfremt alle forældrene til samtlige børnehavebørn stemmer nej, giver dette en Reel besparelse: DKK 1.001.700. Dette betyder, at blot ved at stemme nej opnås en besparelse, som er dobbelt så stor som den en eventuel lukning af en institution vil give. Ifølge områdebestyrelsens indikationer, vil det forventelige udfald at afstemning blive et nej i børnehave og ja i vuggestue. Områdebestyrelsen er i øvrigt ikke i tvivl om, at stillet overfor valget om at lukke en afdeling, vil forældrene gerne fortsætte med at smørre madpakkerne. 2) Forældrebetalte bleer. Områdebestyrelsen foreslår, at der for kommunen indføres krav om forældrebetalte bleer. Forældrene kan vælge at organisere sig i bleordninger på niveau med frugtordninger, hvor administrationen varetages af forældrene. Dette vil som værdsat sidegevinst betyde, at personalet ikke længere skal varetage indkøb og opmagasinering af bleerne, der som ovenfor anført kan varetages af den enkelte forælder eller via en bleordning. Forslaget kan iværksættes hurtigt og uden administrative omkostninger for områdets afdelinger, tværtimod. Det er områdebestyrelsens opfattelse, at samtlige forældre i Furesø kommune vil støtte op om dette forslag, således at lukning af afdelinger kan undgås. Anslået besparelse: DKK 200.000. Der er tale om anslået omkostning, jf. dog budget 2007 sparekataloget.

--oo0oo-- Herudover har områdebestyrelsen følgende kommentarer: 1) Forslaget om at lukke en afdeling i områdeinstitutionen er i modstrid med Furesø Kommunes opstart af praksis og fokus på værdier vedrørende inklusion. Yderligere børn i Børnehuset Søndersø og øvrige afdelinger vil medføre en væsentlig forringelse af daginstitutionstilbuddene i området, og vil afgørende forringe områdeinstitutionens muligheder for inklusion. I hvert fald ikke, hvor det skal give bonus for børnene. Beslutningen vil medføre en væsentlig forringelse af normeringer og maksimal udnyttelse af kvadratmeter pr. barn. Dette er imod Furesøs visioner såvel om inklusion som arbejdet med pædagogiske læreplaner, forebyggelsesgrundlag og ikke mindst i modstrid med Furesø værdigrundlag for daginstitutionsområdet. 2) En tidlig indsats og investering i børns vilkår, eksempelvis via inklusion og børnemiljøvenlige omgivelser, vil på den lange bane forventes at kunne medføre en omkostningsbesparelse og vil betyde, at Furesøs børn vokser op som de glade og naturlige børn man får, når man giver børnene plads, såvel fysisk som psykisk, såvel geografisk som pædagogisk. 3) Ved etablering af det Børnehus Søndersø, som ligger i forslaget, er det områdebestyrelsens opfattelse, at fokus på stordrift har taget overhånd i en grad, så kommunalbestyrelsen går på kompromis med selv de naturligste fordele ved et varieret udbud af tilbud og sniger nye pædagogiske linjer ind i Furesøs daginstitutionsliv. Værdien af mindre enheder er indiskutabel, og områdebestyrelsen må hæfte sig ved, at de mindre enheder igen skal holde for, hvilket er i modstrid med det af det tidligere børne- og ungeudvalg oplyste, direkte forespurgt herom i forbindelse med lukning af Syvstjernen. 4) En beslutning af denne karakter kræver udførlig dokumentation og beskrivelse af den enkelte afdeling, blandt andet i form af bygningsmæssig stand, behov for

vedligeholdelse, gennemsnitlig belægningsprocent for 2010, personaleomsætning, driftsomkostninger, særlige pædagogiske opgaver, planmæssige begrænsninger i forhold til eventuel alternativ anvendelse af bygninger, samt beskrivelse af fysiske faciliteter, såvel udendørs som indendørs. Områdebestyrelsen har ikke set nogen former for dokumentation af ovenstående karakter, hvorfor områdebestyrelsen også af den grund ser sig ude af stand til at drøfte og beslutte en saglig indstilling. Med venlig hilsen Forældrebestyrelsen for Områdeinstitutionen Jane Flintholm Lange Formand, Søndersø Dorte Skov Christensen Næstformand, Brumbassen Jens Ottar Hansen Kirke Værløse Catrine Søndergaard Byrne Dalgården Lisbeth Serup Hansen Solbjerg (suppl.) Nanna Wrangel Ryet Ann Kristine Krag Krudthuset Lakshmi Tissera TR, Pædagogmedhjælperne Charlotte Steenfeldt Sikkerhedsrep. Sydvest Maria R. Jørgensen TR Pædagogerne

Sus Frølund Stedfortræder for Områdeleder Brumbassen Janie Rantov Kristensen Områdeleder

Bilag: Områdebestyrelsens høringssvar vedrørende BSU 18/budget 2011: BSU 18 Kapacitetstilpasning på dagtilbudsområdet for 0-6 årige Områdebestyrelsen kan tilslutte sig forslaget, med følgende begrundelse og forudsætninger: 1) Det må anerkendes, at det faldende børnetal medfører et behov for tilpasning af de fysiske rammer til de faktiske behov. Der skal dog være tale om kapacitetstilpasning, som ikke nødvendigvis er ensbetydende med lukning af institutioner. Områdebestyrelsen opfordrer således til, at man indregner værdien af et lavere antal børn på de samme kvadratmeter, og den heraf følgende bedre trivsel for såvel børn som personale, med deraf følgende reduktion af sygefravær og inde miljø relaterede belastninger. 2) Områdebestyrelsen vil opfordre til, at besparelsen findes på områder, hvor der er grundlag for reelle besparelser. Eksempel på en besparelse, der ikke forekommer reel er lukning af Lynghuset og Syvstjernen i lyset af, at disse ejendomme nu på snart 2. år står ubenyttede hen, således at den i de beslutninger forudsatte besparelser på ejendomsudgifter ikke har været reel. 3) Områdebestyrelsen vil opfordre til, at der primært forsøges reduktion af den meget store post, kommunen afholder til husleje, en post, der næsten udgør halvdelen af de samlede budgetterede ejendomsrelaterede udgifter. 4) Der skal fra Børn & Skole-udvalget ske en klar udmelding af opgaver til områdeledelse og områdebestyrelse. Det er således efter områdebestyrelsens opfattelse en klar forvaltnings afgørelse, såfremt der skal foretages lukninger, og denne beslutning kan og skal ikke overlades til områdeledelse og områdebestyrelse indpakket som en løs opgave om at finde besparelser. Områdebestyrelsen for Sydvest har således særlige erfaringer i forbindelse med beslutning om lukning af institutioner, idet Bavnebo og Lynghuset sidste år blev lagt sammen til Ryet. Der var tale om en yderst vanskelig proces, da denne opgave ikke klart og tydeligt blev meldt ud til (en i øvrigt helt nyetableret) områdeledelse og bestyrelse. Områdebestyrelsen vil kraftigt opfordre til, at skal der ske egentlige lukning eller sammenlægninger, skal den i Samrådet drøftede procesplan følges (se samrådsmøde den 19. august 2009), ligesom der skal drages nytte af de erfaringer og den viden, der er opsamlet hos leder og medarbejdere berørt af tidligere beslutninger om samme.