NYHEDSBREV SOCIALDEMOKRATISK SKOLEFORUM Indhold En julehilsen s. 2 En ny start for folkeskolen s. 2 Hvor meget skole er der tilbage..? s. 5 Fra bestyrelsesmødet den 23/11 s. 7 Bestyrelsen s. 7 Har du ikke nået at betale kontingent 2010? Så kan du enten bruge det tidligere fremsendte girokort eller indbetale de 120 kr. på konto 5343 0390090. Husk at skrive dit navn. December 2011 www.socialdemokratiskskoleforum.dk
Alle læserne af dette nyhedsbrev ønskes en glædelig jul og et godt nytår. Hva med at lade deltagelse i landsmødet den 26. marts være en del af din start på 2011? En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal have en fagligt stærk folkeskole. En folkeskole, der udfordrer og motiverer det enkelte barn. En folkeskole, hvor alle børn lærer mere og som giver alle en reel mulighed for at uddanne sig senere i livet. Samtidig skal vi værne om skolens fællesskab, som er en forudsætning for, at alle børn kan lære at læse, skrive og regne samt udvikle sociale kompetencer. En femtedel af de danske folkeskoleelever forlader i dag folkeskolen uden tilstrækkelige kompetencer til at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse, og den nyeste PISA undersøgelse viser, at danske skoleelevers evne til at læse er de ringeste i ti år. Også i matematik og naturfag har danske skoleelever for dårlige resultater. Udgifterne til den almene undervisning er faldet siden 2001, og resultatet er flere elever i klasserne, færre undervisningstimer og mindre efteruddannelse af lærerne. Hvis vi ikke gør noget nu, vil folkeskolen svækkes endnu mere i de kommende år, og elevernes udbytte af undervisningen vil forringes yderligere. Det er ikke alene utilfredsstillende for den enkelte elev. Det skal også ses i lyset af, at vi kommer til at mangle uddannet arbejdskraft i fremtiden. Derfor er det afgørende for samfundsøkonomien, at folkeskolen er fagligt stærk og sikrer den sociale mobilitet i samfundet. S og SF vil have en folkeskole med høj faglighed som også sætter fokus på fællesskabet. Det kræver en ny start for folkeskolen samt et bredt og reelt samarbejde om udvikling af fremtidens folkeskole. Man kan ikke gennemføre en stor forandring af folkeskolen fra oven. Fremtidens folkeskole skal udvikles på baggrund af fælles indsatsområder i et tæt samarbejde med de professionelle på skolerne, kommunerne, forældrene og eleverne. S og SF indbyder derfor efter et valg til forhandlinger om en ny start for folkeskolen og til et reelt partnerskab, hvor folkeskolens aktører forpligter hinanden på ambitiøse krav og konkrete indsatsområder. Et partnerskab, hvor ideologiske mærkesager viger for gensidig respekt, og hvor skolens interessenter arbejder sammen. Et partnerskab, der giver plads til, at den enkelte elev kan udvikle sine potentialer bedst muligt i et velfungerende fællesskab. Vores partnerskab bygger på, at alle skal bidrage og yde noget. Eleverne skal være undervisningsparate og respektere undervisningen og fællesskabet. Forældre skal leve op til deres del af ansvaret
og opdrage børnene, så de kan indgå i et fællesskab, og lærerne skal levere god og inspirerende undervisning. Vores krav til, hvad der skal komme ud af et partnerskab, er enkle: Højere faglighed gennem et stærkere fællesskab, hvor alle elever opnår et større læringsudbytte Alle elever opnår det faglige niveau til at starte på og gennemføre en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. Et markant løft af elever med faglige problemer. Såfremt en 2. klasse har elever, der ikke kan læse, skal dette problem være løst i 3. klasse. Markant færre elever i specialundervisning Folkeskolen undergår en IT-revolution, så IT er integreret i al undervisning og alle elever har en bærbar pc. Det er fem ambitiøse men klare krav, som kan realiseres via bedre rammer, mere fleksibilitet i undervisningen samt respekt for fællesskabet. Vores oplæg til de kommende forhandlinger med partnere vil være følgende 10 punkter: 1. Styrket faglighed i indskolingen Indskolingen skal give eleverne fundamentet for at kunne lære hurtigere. Derfor skal der sættes massivt ind i indskolingen. Vi ønsker bl.a. to-lærerordning eller undervisningsassistenter i dansk og matematik og styrket samarbejde mellem lærer og pædagoger, max 24 elever i klasserne, hvilket indfases fra 0. klasse, lektiecafé og særlige læsekurser for elever, der ikke har lært at læse efter 2. klasse. Med de rigtige rammer har skolerne en reel mulighed for at styrke eleverne på deres forskellige faglige niveauer, så alle elever får udfordret deres potentiale samtidig med, at vi fastholder klassen som omdrejningspunktet for skolegangen. Det gør vi fordi, at alle elever lærer mere ved at spejle sig både fagligt og socialt i rollemodeller, og fordi klassen er en tryg base for læring. Der er i dag mulighed for at holddele i op til halvdelen af skoletiden, og vi opfordrer skolerne til at bruge de muligheder langt bedre. 2. Forældrekontrakter skal sikre ro og orden i klassen Børns trivsel skal styrkes, da det er en væsentlig forudsætning for et godt læringsmiljø for alle. En grundforudsætning for at folkeskolen kan fungere, er også et stærkt fællesskab med ro og klare spilleregler for ordentlig opførsel og forældreopbakning til fællesskabet. Uro, støj og mobning nedbryder fællesskabet, og resultatet er dårligere undervisning, utrygge elever og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Skolebestyrelserne skal udvikle forældrekontrakter, som sikrer forpligtende medansvar mellem forældre, elever og skolen om respekt for undervisningen. Det skal gøres helt klart, at der er sanktioner for dårlig opførsel, og at skolerne tager forældrenes og elevernes forpligtelse til at skabe ro og orden meget alvorligt. Hver enkelt skole skal udarbejde konkrete mål for nedbringelse af støj, uro og mobning. Mål og resultater skal fremgå af skolens kvalitetsrapport. 3. En virkelighedsnær uddannelseskultur De praktiske fag skal være en fast del af folkeskolen for alle klasser. Teori skal udvikles sammen med praktiske forløb, så børns forskellige måder at lære på udvikles langt bedre. De praktiskmusiske fag skal prioriteres og udvikles og desuden indgå i de forskellige kernefag, så elever lærer at tænke fra idé til produktion. Der skal være forskellige undervisere, der supplerer lærere og pædagoger, fx håndværksuddannede fra erhvervsskolerne, ligesom undervisningsforløb kan gennemføres i virksomheder, på erhvervsskolers værksteder mv. Det giver nye undervisningsmuligheder også til de skoletrætte elever i overbygningen og til de alt for mange drenge, der dropper ud af en uddannelse. Samtidig bliver iværksætteri og innovation integreret i folkeskolens fag, og man udvikler eleverne inden for en bredere vifte af kompetencer. 4. Færre elever skal have brug for specialundervisning Op mod 30 % af udgifterne til folkeskolen bruges til specialundervisning uden for den almindelige undervisning. Dette beløb er alt for højt. I stedet skal normalundervisningen styrkes, og langt flere elever kan inkluderes i den almindelige undervisning med de nødvendige støtteforanstaltninger. Ressourcerne til specialundervisning skal i højere grad anvendes forebyggende, i stedet for at vente til problemerne er opstået. Der skal etableres et ressourcecenter på alle skoler, hvor der tilknyttes AKT-vejledere, socialrådgivere, lærere med speciale i dansk som andetsprog og psykologer,
der kan indgå som sparringspartner for lærerne i tilrettelæggelsen af undervisningen målrettet elever med særlige behov, og samtidig hjælpe ved akutte problemer med urolige børn. Det er for upræcist at kalde alt for specialundervisning, lige fra mindre læseproblemer til større specialundervisningskrævende diagnoser. Derfor skal den del af specialundervisningen, der skal afhjælpe midlertidige vanskeligheder hos elever i den almene undervisning adskilles lovgivningsmæssigt fra den mere vidtgående specialundervisning i fx specialskoler. Kommunerne skal udarbejde konkrete mål for færre elever med behov for specialundervisning. Mål og resultater skal fremgå af kommunernes kvalitetsrapport. 5. Digital værktøjskasse til elever og lærere Der skal ske et markant løft i kvaliteten af undervisningen gennem en større udnyttelse af digitale redskaber og en omlægning af de nuværende lærings- og undervisningsformer. Bedre undervisningsdifferentiering tættere feedback mellem lærer og elev, nye læringsformer uafhængigt af tid og sted er blot nogle af de mange muligheder en øget digitalisering vil medføre. S og SF vil derfor gennemføre en digital revolution i folkeskolen, hvor alle elever og lærere udstyres med en digital værktøjskasse i form af fx en bærbar PC. Skolebibliotekerne har en væsentlig rolle i forhold til at styrke børns IT- og læsefærdigheder. Lærerne skal uddannes i IT-baserede undervisningsmetoder, der skal integreres i fagene og udvikles gennem fx e-læring, spil og internettet. 6. Lederuddannelse og styrket efteruddannelse Fremtidens skoleledelse skal bestå af lederteams med flere kompetencer, fx administrative og pædagogiske, og flere faggrupper skal kunne være skoleledere. Evnen til at lede en pædagogisk arbejdsplads står over uddannelsesbaggrund. En forudsætning for gode skoler er kompetente ledere, og målet er, at alle skoleledere skal være i gang med relevant lederuddannelse inden for to år. Der skal ske løbende efteruddannelse af lærerne i undervisningsmetoder, klasserumsledelse og særlige indsatsområder fx specialundervisning og dansk som andetsprog. Der skal etableres nationale videnscentre på professionshøjskolerne i et samarbejde med universiteterne, så lærer- og pædagogstuderende og efteruddannelsen bygger på nyeste viden. Samtidig skal der uddannes flere faglige fyrtårne som læsevejledere, naturfagsvejledere m.v., der indgår som fagkonsulenter på de enkelte skoler, så der sker løbende efteruddannelse direkte på skolerne. De skal bl.a. sikre, at indsatsen i dansk og matematik i indskolingen følges op af et systematisk arbejde også i mellemtrinnet og udskolingen. 7. Mulighed for helhedsskoler Helhedsskoler kan med øget fleksibilitet i hverdagen være med til at gøre skoledagene længere og mere spændende og øge elevernes indlæring. I helhedsskolerne er der ikke et skel mellem skoletid og SFO/fritidshjemstid. Undervisning i kernefag kan i løbet af dagen styrkes med praktiske og kreative fag samt sikre, at forenings- og idrætslivet får en ny rolle som faste samarbejdspartnere med f.eks. idrætslærere, kulturklasser og naturvejledere. Derfor skal kommunerne have frihed til at indføre helhedsskoler, og S og SF vil igangsætte et forsøg med 100 helhedsskoler uden forældrebetaling, der skal dække forældreudgiften til SFO en. 8. Fleksibel udskoling for de ældste elever Undervisningen for elever i 7.-9. klasse skal være langt mere fleksibel end i dag, så de ældre elever - også de skoletrætte - i højere grad får mulighed for selv at vælge fag ud fra motivation og evner. Med klassefællesskab som udgangspunkt skal eleverne kunne vælge fag eller særlige linier i f.eks. håndværk og teknologi ovenpå grundfagene. Vi foreslår også øget brug af erhvervsklasser, hvor elever kan koncentrere sig om en reduceret fagpakke med vægt på dansk og matematik kombineret med undervisning i håndværksfag på eller uden for skolen og praktikophold i lokale virksomheder. Der skal udvikles nye prøveformer, og gruppeeksamen skal genindføres. 9. Styrket evalueringskultur på baggrund af viden De nye evalueringsværktøjer som elevplaner, kvalitetsrapporter og nationale test er pædagogiske redskaber, der skal styrke elevernes faglige og sociale udvikling samt løfte kvaliteten af skolernes undervisningsmiljø. Evaluering skal bruges som et internt pædagogisk redskab til at løfte den enkelte elevs faglighed i tæt dialog med lærerne og forældrene. S og SF vender sig imod offentliggørelse
af nationale test, da det risikerer at føre til ensretning af undervisningen samt en opdeling i A og B skoler. De nationale test skal evalueres i 2013. Hvis evalueringen peger på væsentlige problemer, skal problemerne løses, hvilket kan medføre ændringer, men de nationale test fortsætter som et internt pædagogisk evalueringsredskab også efter et regeringsskifte. 10. Bedre skole for pengene S og SF ønsker en moderne og effektiv offentlig sektor, der udnytter vores fælles skattekroner bedst muligt. Det gælder også folkeskolen. Derfor skal de samlede ressourcer udnyttes bedre, hvis vi skal realisere de ambitiøse mål for folkeskolen. En væsentlig udfordring er lærermangel i folkeskolen. Lige nu afskediger kommunerne lærere i stor stil, men i løbet af få år vil der være en betydelig mangel på lærere. Vores forslag til en reform af folkeskolen vil forstærke udfordringen, fordi flere af forslagene kræver flere undervisere. En mere effektiv udnyttelse af ressourcerne, der kan frigøre flere lærerkræfter samt håndteringen af udfordringerne med lærermangel, vil være et centralt punkt i drøftelserne af et partnerskab om folkeskolen efter et valg. Samtidig tilfører vi 2 mia. kr. ekstra i En Fair Løsning til en bedre folkeskole. Pengene finansieres ved en ny lønsumsafgift for bankerne. Hvor meget skole er der tilbage, når røgen letter? Af Niels Chr. Sauer, formand for Socialdemokratisk Skoleforum Ganske som forudset kører alle politiske parter i disse dage kanonerne i stilling rundt om den stakkels folkeskole, der tydeligvis er udset til en af de helt centrale kamppladser i den forestående valgkamp. Alle har siddet på spring op til udsendelsen af den nye PISA-rapport, men dens nedrangering af Danmark er kommet som en overraskelse. Det burde den ret beset ikke. Forskydningerne er reelt marginale, landenes indbyrdes forskelle minimale, og det var forventeligt, at kineserne, der ikke tidligere har deltaget, ville rykke ind på nogle af topplaceringerne. Det underlige er, at vi skal opleve en dansk offentlighed, som gribes af hysteri, fordi Danmark på de ca. 10 % af skolens arbejdsområde, som PISA undersøger, bliver overhalet af Kina, Singapore og Korea. Skulle vi så ligge flade på maven af beundring for en gennemkorrupt, kommunistisk etpartistat, der behandler sine borgere som umyndige børn og henretter lommetyve ved nakkeskud? Falde på knæ for disse nærmest totalitære meritokratier, der bruger spanskrør i skolen og kaster deres opvoksende generation ud i et klasseopdelt rotteræs fra den tidlige barndom? Det kunne lige passe! Vores elever ligger såmænd meget pænt, hvor de ligger, generelt set, sådan lige på gennemsnittet, og de hører til verdenseliten, når det gælder en række af de mere komplekse kompetencer, erhvervslivet efterspørger allermest, men som PISA ikke kan måle på. Dermed ikke sagt at der ikke er plads til forbedring i folkeskolen. Guderne skal vide, at for mange af vores store elever har alt for svært ved at læse og mangler en hel del, hvad angår almen dannelse. Så ja, der skal laves noget om. Men hvad? Regeringens svar er så ringe, at det nærmest er ubegribeligt. Man har tydeligvis været mere optaget af borgerlig signalpolitik end af skolens problemer. Her er hele det rædselsscenarie, mange ville have forsvoret, at nogen kunne finde på at diske op med. Grønt lys for genindførelse af den delte skole, tilmed i en form, hvis skadevirkninger langt overstiger den niveaudelte skole, vi forlod i 1993. Opsplitning af klassen, offentliggørelse af testresultater, rangordning af skoler, resultatløn til lærerne, fjernelse af loftet over klassekvotienten osv. i samme skure alt sammen forslag, hvis
skadevirkninger er veldokumenteret i dansk og international forskning, og som hver for sig rigeligt ville være i stand til at nedbryde skolen. Tilsammen tegner de billedet af folkeskolens totale nedsmeltning. Hvis ikke det var fordi, der stadig er en risiko for, at de kan gå hen og genvinde regeringsmagten, ville man falde om af grin. Nu er det chokerende, intet mindre. Heroverfor står Socialdemokraternes udspil. Det er væsentligt anderledes på alle de afgørende centrale, værdimæssige områder, hurra for det. Der lægges på flere måder op til en styrkelse af klassen og lærerens muligheder for at levere god undervisning. Frem for alt stilles folkeskolens aktører et reelt partnerskab (kanske vi skal finde et andet ord?) i udsigt, når S kommer til magten. Det må tages som udtryk for en helt anden vilje, end hvad vi har set hos den nuværende regering, til at lytte til professionen og den forskning, som den har at trække på. Efterleves denne udmelding, kan det kun gå fremad i skolen. For lærerne er det simpelthen lyset for enden af tunnelen. Men når det er sagt, er der i S-udspillet en række komplikationer, hvoraf jeg vil nævne de mest iøjnefaldende. For det første er det ubestrideligt, at flere af forslagene vil være endog meget dyre at gennemføre. S skal passe på ikke at komme med overbudspolitik her. For det andet fremturer forslaget med den velkendte snak om evalueringskultur, test og elevplaner, der hænger lærerne ud af halsen (uanset at det er lykkedes de ansvarlige politikere at gentage den usande påstand om, at det forholder sig anderledes, så mange gange, at de selv er kommet til at tro på det). For det tredje omtales skolen i udspillet som en pædagogisk arbejdsplads. Det er den ganske vist også, men ordvalget sender nogle helt forkerte signaler, ikke mindst i lyset af tankerne om helhedsskole. Vi må slå fast, at en skole til forskel fra fx en børnehave eller et ældrecenter er en kulturinstitution, og som sådan kan den ikke fungere med lærere, der slet og ret betragtes som ansatte lønarbejdere i en kommunal servicevirksomhed. Og for det fjerde er det skuffende, at vores gennem flere år fremførte forslag om oprettelse af bemandede akutberedskaber til takling af uro i klasserne mv. er fortrængt til fordel for et, undskyld mig, temmelig naivt forslag om at forældrekontrakter skal sikre ro og orden i klassen. Hvornår erkender man, at skolen skal kunne løse dette problem selv? Men det er glædeligt, at S nu rent ud siger, at uro, støj og mobning nedbryder fællesskabet, og resultatet er dårligere undervisning, utrygge elever og et dårligt arbejdsmiljø for lærerne. Det er disse sammenhænge, der skal fokuseres på, hvis vi skal have løst skolens største problem. Lad os tage den derfra med en ny minister efter et valg. Endelig er de Radikale kommet med et udspil, der er blevet overset i dagens skolepolitiske hurlumhejhus. Deres forslag er kendetegnet ved langt hen ad vejen at være en imødekommelse af lærerstandens forhåbninger: Afvikling af det grasserende evaluerings-, kontrol- og testregime, større råderum til skolerne og den enkelte lærer og mange dyre forslag til forbedringer af lærerens muligheder for at levere god undervisning. På et punkt har de Radikale dog desværre fastholdt den politik, der for et par år siden gav anledning til etableringen af Socialdemokratisk Skoleforum med det erklærede formål at sætte elitær, radikal skolepolitik stolen for døren og sikre en socialdemokratisk undervisningsminister i en evt. kommende SR-regering: De Radikale vil lægge specialundervisningen tilbage i den almindelige klasse læs: nedlægge den. Her ligger en skolepolitisk anstødssten af de helt store i forbindelse med et muligt regeringssamarbejde. Et sådan svigt i forhold til de svageste elever - og i forhold til de øvrige elevers læringsmiljø kan S (forhåbentlig) aldrig lægge navn til. Til gengæld burde det være muligt at få de radikales ret ubrugelige forslag om skolefeer (det kalder de dem!) til at mødes med et S-forslag om akutberedskaber. Skolen er vigtig, og vi, der arbejder i den, er meget benovede over den kolossale interesse, vores arbejde er omfattet med. Men det her er næsten for meget af det gode. Gad vide, hvor meget skole der er tilbage, når røgen letter?
Fra bestyrelsesmødet den 23/11 Bestyrelsen holdt møde d. 23. november 2010. Herfra kan berettes, at Der iværksættes en medlemskampagne i begyndelsen af det nye år. Kampagnen tager sigte på socialdemokratiske medlemmer af de kommunale skoleudvalg landet over samt partiforeningernes blade. Vi mangler kontingentindbetalinger fra 31 medlemmer, der vil modtage en lille julehilsen. Landsmødet afholdes lørdag d. 26. marts. Socialdemokratisk Skoleforum har modtaget 7000 kr i støtte fra partiet. Anders Liltorp, medlem af bestyrelsen, har fået sæde i partiets uddannelsesudvalg. Han aflagde rapport om det første møde, han har deltaget i, og en række detaljer vedr. Anders videre arbejde i udvalget blev aftalt. Der afholdes bestyrelsesmøder 6.1.2011 samt 10.3.2011 I løbet af sommeren 2011 vil en ny hjemmeside blive etableret. Indtil da vil opdateringen af den bestående hjemmeside blive strammet op gennem velvillig tilførelse af nye kræfter fra Maria Liltorp. ISDUE ligger helt stille pt. Møde i Bulgarien til sommer. Bestyrelsen Formand: Niels Chr. Sauer, Meistersvej 42, 4700 Næstved, niels.sauer@skolekom.dk Kasserer: Helge Pedersen, helge.petersen@skolekom.dk Bestyrelsesmedlem: Inger Schäfer, Kokhaven 14, Genner, 6230 Rødekro, ischdk@gmail.com Bestyrelsesmedlem: Anders Liltorp Lyngbye, andersliltorp@hotmail.com Bestyrelsesmedlem: Dan Larsen, Gunnekær 21 st. th., 2610 Rødovre, danlarsen51@gmail.com, tlf. 3641 8301 og 5121 8301 Suppleant: Jette Nielsen, Glentehusene 44, 2620 Albertslund, tlf. 4364 1979, jeni@tdcadsl.dk Revisor: Tom Benda, Herluf Trollesgade 24, 1052 København, 33121303, tombenda@mail.tele.dk ISDUE ( international kontakt): ischdk@gmail.com, tlf. 7469 8477 Inger Schäfer, Kokhaven 14, Genner, 6230 Rødekro, NYHEDSBREV: Yvonne Svendsen, Irmingersgade 16, 1.th, 2100 København Ø, tlf. 4870 7049, yvonnesvendsen@hotmail.com