1 Til Kommunalbestyrelsen og forvaltningen i Dragør Kommune Kommentarer vedrørende ændring af nuværende skolestruktur (udtalelse) Udtalelse afgivet af børn, personale (kun SFO) og forældreråd fra den samlede SFO under Store Magleby Skole afdeling Vierdiget og Kirkevej samt børn, personale og forældrebestyrelse fra Sølyst børnehave Konklusion Som det fremgår af de nedenfor beskrevne forhold, er det vores opfattelse, at vi på baggrund af det foreliggende materiale ikke konkret kan udtale os om kommunalbestyrelsens beslutning. Kommunalbestyrelsen har efter vores opfattelse truffet en beslutning på et ikke veloplyst og veldokumenteret grundlag, som i værste fald kan ende med at medføre en betydelig ringere kvalitet i undervisningen og blive en stor økonomisk belastning for kommunen og i bedste fald status quo. Vi skal derfor på det kraftigste anbefale, at der ikke foretages yderligere vedrørende den fremtidige skolestruktur før end forholdene omkring sikring af undervisningskvaliteten samt økonomien er afklaret og belyst i et endeligt materiale, som kan danne grundlag for en egentlig høringsproces. Udover de direkte økonomiske konsekvenser, ses der også at være en lang række følgevirkninger og måske endda helbredsmæssige konsekvenser, som i første omgang ikke kan gøres op i kroner og øre. Med de massive ændringer der er lagt op til som en konsekvens af beslutningen, der medfører samling af flere børn på mindre plads i lokaler, som ikke kan rumme antallet af børn, der placeres i lokalerne, må det forventes, at der på både kort og lang sigt vil skulle afsættes flere ressourcer til børn og unge på det socialpædagogiske område med de følgevirkninger det har for børnene og deres familier. Dette vil medføre øgede omkostninger for Dragør Kommune på dette område, som i øvrigt allerede i dag er et meget omkostningstungt område for kommunen. Procedure for udtalelse og materiale Der ved brev af 14. marts 2012 fra chefen skole, kultur og fritid anmodet om udtalelse vedrørende kommunalbestyrelsens beslutning af 13. marts 2012 omkring en række ændringer til den nuværende skolestruktur. Ændringerne vedrører bl.a. antallet af klasser på de enkelte årgange (reduktion fra 8 til 7 spor) samt antallet af afdelinger på de enkelte skoler (lukning af Vierdiget Skole). I modsætning til tidligere udsendelser fra Dragør Kommune gør vi opmærksom på, at der ikke er anmodet om høringssvar, men alene en udtalelse. Vores brev her kan derfor ikke betragtes som et høringssvar, men blot en udtalelse. Vi forventer derfor, at kommunalbestyrelsens beslutning senere sen-
2 des ud i en egentlig høring, hvilket vi forventer sker, når det samlede og endelige materiale, som kan danne grundlag for beslutningen foreligger. Baggrunden for vores forventninger er, at det til rådighed værende materiale som grundlag for udtalelsen på flere områder efter vores vurdering ikke kan betragtes som endeligt, idet der efter vores opfattelse udestår flere væsentlige forhold, som endnu ikke er afklaret eller belyst i materialet. Det er derfor ikke er muligt på det foreliggende grundlag at tage stilling kommunalbestyrelsens beslutning, da vi ikke kan vurdere udmøntningen af beslutningen. Efter vores opfattelse udestår der blandt andet punkter: 1. Økonomien bag beslutningen, herunder finansieringen af udbygning og tilpasning af bygningsmassen, er det muligt at opnå de forventede besparelse? 2. Kan der foretages udbygning og tilpasning af den eksisterende bygningsmassen så der er plads til alle nuværende skoleelever? 3. Klassekvotienten er sat til 25, men på mere end 50% af årgangene overstiges klassekvotienten. Hvordan har man tænkt at løse dette? 4. Vurdering af risiko (helbredsmæssigt og økonomisk) for PCB. Hvilke tiltag har man tænkt at gøre i forhold til indeklimaet, der allerede i dag er dårligt på grund af for mange elever i klasserne i forhold til, hvad lokalerne er godkendt til? 5. Hvilke dele af model 2A vil man fravælge for at reducere byggeomkostningerne i forhold til det budget man har lagt? 6. Hvordan har man tænkt sig øge kvaliteten i undervisningen, herunder øget aktivt brug af IT og moderne undervisningsmaterialer, og hvor er der i budgettet sat midler af til det? 7. Hvordan har man tænkt sig inklusionsbørn skal integreres, og hvor er der afsat midler til det, herunder hvordan er man kommet frem til, at inklusionsbørnene kan rummes i beregningen af klassekvotienten? Vi er rystede over, at en beslutning med så vidtrækkende konsekvenser for så mange mennesker ikke er underbygget af grundige analyser af såvel økonomien samt antallet af elever, herunder vurdering af om den foreslåede model overhovedet kan tilpasses til både kommunens økonomi, antallet af elever samt det lovede kvalitetsløft i undervisninger. På nuværende tidspunkt er det vores opfattelse, at det foreliggende materiale er så ufuldstændigt, at det ikke tydeligt fremgår hvilken skolestruktur der reelt tilbydes elever og deres forældre i Dragør Kommune. Det er derfor vanskeligt at komme med en konkret udtalelse vedrørende kommunalbestyrelsens beslutning.
3 Hele processen omkring den fremtidige skolestruktur gør, at vi ikke har stor tillid til beslutningsprocessen, og til at kommunalbestyrelsen og forvaltningen har forstået deres ansvar og dermed omfanget og konsekvenserne af deres beslutninger. Reduktion af 1 spor på skolerne fra 8 til 7 spor En del af kommunalbestyrelsens beslutning vedrører en reduktion af 1 spor på skolerne fra 8 til 7 spor. I Dragør har vi allerede en forholdsvis høj klassekvotient, som ligger over landsgennemsnittet og er højere end i de kommuner Dragør normalt sammenligner sig med, men som dog ligger på niveau med nabokommunen. Hertil kommer, at vi allerede har problemer med indeklimaet og der allerede i flere af skolelokalerne er flere elever end lokalerne er godkendt til. Det fremgår af materialet, at der forventes en reduktion af lærestaben på 13,5 fuldtidsstilling, og at det gennemsnitlige elevantal stige fra 22 til 25. Men her kan der jo ikke regnes med gennemsnit, da der i flere klasser allerede er mere end 22 elever, og at der i flere klasser allerede er flere elever end lokalerne er godkendt til. Vi har foretaget en analyse af det nuværende elevtal der viser, at der på mere end 50% af klassetrinene vil være en klassekvotient på mere end 25, hvis der reduceres fra 8 til 7 spor. I disse tal er der ikke taget højde for inklusionsbørn samt udviklingen i børnetallet. Vi vil derfor gerne stille spørgsmålstegn ved den forventede besparelse, idet der ikke ses økonomisk at være taget højde for de klassetrin, hvor der skal opretholdes 8 spor, ligesom vi ikke ser, at der er taget højde for omkostninger til inklusionsbørn. Det der egentlig er spørgsmålet her er jo, hvilke konsekvenser en reduktion med 1 spor har for dels skolerne, men i allerhøjeste grad også for SFO erne, der jo nu er underlagt skolernes ledelse. Vi kan ikke noget sted i materialet se, hvordan man har tænkt sig at forholde sig til SFO erne. Man har valgt model 2A som grundmodel, men det fremgår ikke hvilke dele der skal skæres væk fra modellen for at tilpasse økonomien. Modellen forudsætter integreret SFO, men spørgsmålet er om det er den del der skæres væk. Skæres SFO ud af model 2A, fremgår det ingen steder af materialet, hvordan kommunen forholder sig til følgende: Hvor skal børnene fysisk gå i SFO? Skal de blive på deres nuværende institution eller skal flyttes op i klasselokalerne? I lovede jo ved implementeringen af SFO erne, at der ikke ville blive ændret på de fysiske rammer!!
4 Hvor bliver egentlig elvernes fysiske placering henne, når de skal på SFO? Kommer de overhovedet til at følges med deres nuværende kammerater og bliver det overhovedet i nærheden af deres skole? Hvor er kvalitetsløftet, hvis børnene skal blive på skolen? Hvad har I egentlig at byde på af aktiviteter efter skoletiden? Hvad har i egentlig forestillet jer der skal ske ude i den virkelige verden for vores børn? I har jo haft rigtig lang tid til at tænke over det, da I jo i mindst 2 år har haft overvejelser om at sælge mindst den ene skole!! Antal og fordeling af elever på skolerne Er 5 mio.kr. overhovedet nok til at etablere nyt spor på Dragør Nord. Hvad sker der, hvis der er flere end 25 børn til en klasse? Går man så bare op på den maksimale klassekvotient? I mange af de eksisterende klasser er der allerede nu ikke plads til flere børn, hvis kvotienten på 25 skal holdes. Og hvad gør man hvis tilgangen af elever tilhører et andet skoledistrikt? Hvordan har man i det hele taget tænkt sig at opdele skoledistrikterne? Og hvordan har man tænkt sig at fordele eleverne ved overgangen? Der er efter vores opfattelse alt for mange uafklarede forhold til det er muligt at udtale sig om beslutningen af reduktionen fra 8 til 7 spor. Fordeling af eleverne på de enkelte SFO er Hvordan sikres en god overgang til nye SFO er for børn der skal skifte? Mange børn risikerer at blive splittet fra klassekammerater, når de fordeles på SFO erne. Hvordan sikres det, at der er lige muligheder for alle børn, så der ikke sker en opdeling i A-hold og B-hold i forhold til dem der i givet fald kommer til at blive på den nuværende institution og dem der i givet fald bliver placeret på skolerne? Inddragelse af inklusionsbørn Kommunen ønsker at inkludere børn med særlige behov i den almindelige undervisning. Vi kan ikke i det foreliggende materiale se, at der økonomisk er taget højde for dette. Vores bekymring er derfor, at inddragelse af inklusionsbørnene bliver en besparelse igen. Vi stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet kan lade sig gøre, at tage inklusionsbørnene hjem igen, på de i forvejen enormt trængte og nedslidte skoler og institutioner og så samtidigt kunne give dem et fornuftigt fagligt pædagogisk tilbud. Vi vil ikke udelukke, at en del børn vil kunne have gavn af at blive inkluderet i den almindelige undervisning, men det forudsætter, at der følger penge med til uddannelse af personale og at personalet
5 bliver uddannet inden hjemtagelse af børnene på institutionerne. Hvis børn skal inkluderes kræver det flere ressourcer og dermed mere personale i de enkelte institutioner. Rammerne skal opgraderes og tilpasses til børn med særlige behov. Vi stiller stort spørgsmålstegn ved om der overhovedet kan stoppes flere børn ind i klasserne og på vores institutioner, når der samtidig er tale om børn med så stort behov for de rigtige fysiske rammer, der både kræver ro, udfoldelsesmuligheder og plads til at rumme det enkelte barns behov. Med vores viden, som i forvejen ikke er særlig stor, ser vi det som en stor bekymring at trække børnene hjem fra deres specialklasser og -institutioner til nogle forhold, som langt fra lever op til krav, behov og i øvrigt er udsat for en stor besparelse i forvejen. Inden at man hjemmesender børn fra deres specialinstitutioner kræver det, at alt det ovennævnte er 100% opfyldt. Vi kan ikke på baggrund af det foreliggende materiale udtale os om hvorvidt det er forsvarligt at inddrage inklusionsbørn i den almindelige undervisning, da der ikke noget sted i materialet er præsenteret, hvorledes man ønsker at inkludere børnene, ligesom vi ikke kan se, at der er afsat en fornuftig økonomisk ramme til inddragelsen. Hvilke til-/fravalg har man overvejet i forhold til model 2A i Arkitema s rapport I kommunalbestyrelsens beslutning af 13. marts 2012 skal ombygningerne tage udgangspunkt i model 2A fra Arkitema. Der er i den udsendte og oprindelige rapport fra Arkitema skitseret forslag til ombygninger på tre skoler med tilhørende SFO er. Der er på Dragør Nord fremlagt en skitse på 2½ spor. Der er på Dragør Syd fremlagt en skitse på 2 spor, og på St. Magleby Skole en skitse på 3 spor. Der er på nuværende tidspunkt tiltænkt et budget på henholdsvis 45 mio.kr. på Store Magleby Skole, Kirkevej, samt 5 mio.kr. hver på Dragør Skole Nord og Syd. Der er dog ikke i materialet specificeret hvilke af de oprindelige skitser der vil blive fastholdt, hvilke der vil blive modificeret, og hvilke der bliver nedlagt, bortset fra at SFO forslagene ikke er medtaget. Det er derfor meget uoverskueligt og forvirrende at prøve at gennemskue, hvordan de endelige modeller vil se ud på de respektive skoler. For at kunne udtale os om den, som grundlag for kommunalbestyrelsens beslutning om den fremtidige skolestruktur, forventede udbygning og tilpasning af den eksisterende bygningsmasse, forventer vi, at der i forbindelse med høringen vedrørende beslutningen fremlægges et materiale, hvoraf det tydeligt fremgår, hvilke etableringer og ombygninger der forventes foretaget.
6 Endvidere forventer vi, at der i det endelige høringsmateriale er taget stilling til den fysiske placering af de enkelte klasser, så det er muligt at vurdere, om der er kapacitet nok i lokalerne. Herudover bør der være en plan for anvendelse og udvidelse af faglokaler, idet de eksisterende faglokaler ikke er tilpasset øget elevantal og øget antal spor på skolerne. Endvidere bør det sikres, at faglokalerne i det hele taget er anvendelige. Hvor er de tiltænkte kvalitetsløft Kommunalbestyrelsen har som en del af det tilgængelige materiale som grundlag for deres beslutning om en ny fremtidig skolestruktur udtalt, at der skal sikres et kvalitetsløft for undervisningsmiljøet i det samlede Dragørs Skolevæsen således, at undervisningen sker gennem fleksible læringsrum og læringsmiljøer med øget brug af IT og moderne undervisningsmidler. Når der ses bort fra, at de nuværende lokaler ikke er vedligeholdte, at nogle faglokaler ikke er anvendelige samt at indeklimaet flere steder ikke er i orden, så er det velkendt, at Dragørs nuværende skolevæsen er anerkendt som en af Danmarks bedste og billigste. Med henvisning til det udsendte materiale, kan vi ikke noget sted se, at der ændres på disse forhold, så hvor er det tiltænkte og lovede kvalitetsløft henne? Det er heller ikke i detaljer præciseret, hvordan pengene skal fordeles mellem ombygninger og undervisningsmaterialer på hvert enkelt skole. Vi sætter derfor spørgsmålstegn ved om forslaget overhovedet kan sikre et kvalitetsløft. Vi kan ikke se at en ombygning og flytning af elever og lærere kan give bedre læring, gladere børn eller mere tilfredse lærere og forældre. Specielt ikke med de meget begrænsede midler der er tiltænkt at blive brugt på skolerne. Hvad går kvalitetsløftet ud på? Vi mener ikke at flere børn per klasseværelse og medfølgende dårligere indeklima kan øge kvaliteten. En længere skolevej, hvor børnene skal krydse farlige veje, er ikke nogen forbedring. En opsplitning af klasser, hvor børnene skal skilles fra kammerater, lærere og kendte omgivelser medfører ikke et kvalitetsløft. For at kunne vurdere og udtale os om et kvalitetsløft i kommunalbestyrelsens beslutning, er det vores opfattelse, at det endelige høringsmateriale bør indeholde en plan for, hvor de fleksible læringsmiljøer påtænkes etableret, ligesom det bør fremgå hvilke midler der er sat af til øget IT anvendelse og moderne undervisningsmidler (både udstyr og ressourcer), herunder hvordan man har tænkt sig at løse indeklimaproblemer, når der nu kommer flere i klasselokalerne. Vi kan på det foreliggende grundlag ikke få øje på andet end besparelse som basis for den planlagte forandring. Det kan kun føre til et forringet skolesystem og IKKE noget kvalitetsløft.
7 PCB undersøgelser PCB (Poly-chlorerende biphenyler) er et blødgørende middel, som blev brugt i årene 1950 til 1977 særligt i forbindelse med modul- og betonbyggeri. PCB blev f.eks. brugt i fuger ved vinduer og døre, samt ved sammenføjninger af betonelementer. PCB blev forbudt i 1977, da det vise sig, at stoffet er kræftfremkaldende. Der er kommet særligt fokus på PCB igen inden for de sidste par år, da det har vist sig, at PCB er særdeles giftigt i store koncentrationer. PCB er kræftfremkaldende og det sætter sig i arveanlæggene. Endvidere har det vist sig, at mængden af PCB i luften øges, hvis man begynder at pille i materialer der indeholder PCB, altså f.eks. i forbindelse med ombygninger. PBC kan i visse tilfælde kapsles inde, så de uheldige påvirkninger fra stoffet minimeres, men ved en ombygning vil PCB en blotlægges, hvilket ikke er ønskeligt, hvorfor ombygning af f.eks. en skole indeholdende PCB kræver stor varsomhed. Hvis Dragørs skoler indeholder PCB, skal der handles hurtigt, så børn og lærere ikke udsættes for yderligere påvirkning af PCB. Tilstedeværelsen af PCB kan således have en stor betydning ved en eventuel ombygning af skolerne i forbindelse med planerne for den fremtidige skolestruktur. Fjernelse af PCB er dyrt, og undersøgelser heraf samt eventuelle omkostninger til fjernelse ses ikke at være taget med i beregningerne for ombygningerne. Vi vil på det kraftigste opfordre Kommunalbestyrelsen til hurtigst muligt at undersøge den mulige tilstedeværelse af PCB på skolerne. Vi er bekendt med, at der er foretaget en screening af bygningerne. Dette er efter vores opfattelse langt fra tilstrækkeligt, da ikke alt kan ses med det blotte øje, således kan ikke alle samlinger i betonelementer ses. Den eneste sikre metode er at få taget luftmålinger. Vi forventer derfor, at der i det endelige høringsmateriale er afsat omkostninger til luftmålinger for undersøgelse af PCB, og at disse målinger gennemføres og resultatet heraf foreligger før eventuelle om- og tilbygninger påbegyndes. Det vil efter vores opfattelse ikke være helbredsmæssigt (og økonomisk) forsvarligt at fortsætte processen med den nye skolestruktur førend resultaterne af undersøgelserne kendes. Den potentielle helbredstrussel for de berørte børn og lærere, der skal opholde sig i lokalerne før og under ombygningerne, kan ikke negligeres. Det vil heller ikke være rimeligt for alle de børn, lærere og forældre, som påvirkes af hele denne skoleproces, hvis forudsætningerne endnu engang viser sig at skride pga. dette element. Finansiering På nuværende tidspunkt foreligger der ikke en finansieret plan for den fremtidige skolestruktur. Forudsætningen for den fremtidige skolestruktur var salget af Vierdiget Skole. Dette salg er imidlertid faldet til jorden, da køber har trukket sig fra aftalen. Vi skal ikke her kommentere dette forhold yderligere,
8 men vil lige påpege, at kommunen måske burde have gjort yderligere for at sikre sig i forhold til den indgåede aftale med køber, ligesom man måske burde have justeret i offentliggjorte tegninger i forhold til anvendelsen af bygningerne der var tiltænkt opført på grunden. Det er vores vurdering med den foreliggende økonomi i Dragør Kommune, at det er ganske uansvarligt at gå ud og gældsætte sig yderligere i forbindelse med implementeringen af den fremtidige skolestruktur. Dette begrunder vi med, at der ikke noget sted i det foreliggende materiale er en grundig økonomisk analyse af kommunalbestyrelsens beslutning. Man har valgt, at model 2A skal være grundlaget for den nye skolestruktur. Budgettet for model 2A overstiger imidlertid væsentligt den sum kommunalbestyrelsen agter at bruge på den ændrede skolestruktur. Følgende forhold omkring økonomien savnes der en afklaring af: Det fremgår imidlertid ingen steder, hvilke tilpasninger i model 2A der skal foretages, og hvilken betydning det har for økonomien i beslutningen Betydning for økonomien ved inddragelse af inklusionsbørn både for så vidt angår skolerne og SFO erne, herunder uddannelse af personale ses ikke at være medtaget Der ses ikke at være taget højde for, at der på flere klassetrin vil være behov for oprettelse af et 8. spor Der ses ikke i materialet at være indregnet årlige omkostninger til lånefinansiering Der ses ikke at være medtaget omkostninger til undersøgelser for PCB samt indeklima, idet der flere steder på Store Magleby Skole, Kirkevejen allerede i dag er indeklimaproblemer grundet overfyldte klasser samt skimmelsvamp i flere faglokaler Der ses ikke at være afsat omkostninger til selve fusionsprocessen OG SIDST MEN IKKE MINDST, der ses på ingen måde at være afsat midler til kvalitetsløft i undervisningen, hvor er midlerne til yderligere IT anskaffelser samt moderne undervisningsmidler. Hvor er de fleksible læringsrum, hvor er midlerne til den øgede faglige fleksibilitet med mere fleksible læringsmiljøer som skal muliggøre differentierede undervisningsformer? Finansieringen og økonomien i kommunalbestyrelsens beslutning efterlader så mange åbne og uafklarede spørgsmål, så det efter vores opfattelse er uansvarligt at gennemføre den politiske beslutning, som kommunalbestyrelsen har truffet. Dette særligt, hvis man vælger at lade beslutningen finansieres ved yderligere låneoptagelse, hvorved vi som borgere i Dragør risikerer, at skoleflertallet bringer hele kommunens økonomi og dermed eksistens i fare.