Management på forkant med sundhed og produktion

Relaterede dokumenter
Godt samarbejde mellem mælkeproducent og slagtekalveproducent - Hvad gør I bedst? Kvægkongres 2014 Terese Jarltoft DLBR Slagtekalve Tlf.

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Styr kalven sikkert igennem fravænning. Marie Skau og Thor Thorsen LVK årsmøde 2016

FODRING AF SLAGTEKALVE I OVERGANGSPERIODEN (10 TIL 18 UGER) KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Klovsundhedsrådgivning hvordan?

Slagtekalve - 1. Hovedforløb 2018

Lokaliser indsatsområder via punktvejninger og øg tilvæksten

Projekt Indsætterstrategi Dansk Kvægkongres 26. februar 2018

KALVES BEHOV FOR VAND

Muligheder i fodring med koncentrerede majsensilageprodukter

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

1. hovedforløb Kvier

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

MÆLKEKOPPER ER IKKE EN DØGNFLUE. Lars Winther og Marie Louise M. Pedersen SVINEKONGRES 2017

Fundament for værktøj til fejlfinding

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om:

Sundhedsrådgivning i slagtekalvebesætninger. Slagtekalvekursus 22/5 2012

Svinefagdyrlæge Gerben Hoornenborg VET-TEAM

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

Vallepulver Fedtholdigt vallepulver Dextrose Monohydrat. Methionin 0,06 % Kalcium 0,8 % Fosfor 0,7 % Magnesium 0,1 % Natrium 0,5 % Klorid 1,05 %

Styr på klovsundheden - hvordan?

PRODUKTION AF EN KVALITETSVARE I KLIMASTALDEN

Kalve - programmet. Elitekalv. Flydende mælkeprodukter. Elitekalv. Elitekalvprogram. Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet.

Produktivitet, fodring og produktionsstruktur fremover Seminar den 3. oktober 2008

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Variation i foderoptagelse og ædemønster Har det betydning for vomacidose, vægtforskelle og optimal belægningsgrad

Tre år med Studielandbrug med ammekvæg det har vi lært om produktion

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner.

Immunitet, E-vitamin status hos kalve Erfaringer med ekstra tildeling ved forskellig alder. Kvægs Kongres 29/2 2016

Pelleteret kraftfoder til slagtekalve kraftfoderets sammensætning og kraftfoderets struktur. Betydning for vækst, slagtekvalitet og vomsundhed

Foderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019

Fåret er drøvtygger En drøvtygger er et klovdyr, der fordøjer sin føde i 2 trin Først ved at spise råmaterialet og dernæst gylpe det op, tygge det

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEDRE ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE

TAL OG BEGREBER. SEGES Svineproduktion Foder 2018

SARA hos malkekøer. Undgå sur vom og store økonomiske tab hvad gør vi i praksis?

Høj mælkeydelse med optimal fodring af opdrættet. Alex Bach

Forebyggelse frem for brandslukning

FRA10 TIL 18 UGERS ALDEREN KRAFTFODERPILLER, TMR ELLER BEGGE DELE?

Kvæg nr FarmTest. Kalvestalde kontra kalvehytter

Alle produkter kan bestilles via DLG s kundeportal Effektive løsninger til professionel kalveopdræt

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Slagtekalve. Flere forsøg en totalbetragtning Vores undersøgelser omfatter tre forsøg.

MARIANNE SØNDERKJÆR. Marianne Sønderkjær

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

BLIV SKARP TIL AT REGISTRERE MED DMS OG AGROSOFT. Slagtekalverådgiver Terese Jarltoft, DLBR Slagtekalve Seniorkonsulent Lone Waldemar, SEGES Kvæg

MilkCaps Prestarter Caps. Optimal fodring med caps, både før og efter fravænning

Studietur til Israel 3-8 Juni 2012

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Ammekalve fravænnet ved 3 måneder klarer sig fint

Fravænning uden Zink. Dyrlæge Christian Christoffersen

Klasseprodukter til svin. Fokus på optimale løsninger

Kokomfort, staldsystem og management betydning for sundhedstilstanden

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

UDNYT POTENTIALET OG KAPACITETEN I FARESTALDEN DE SMÅ GRISE SKAL REDDES ØKONOMI VED MÆLKEKOP-ANLÆG

Velfærd for danske køer og kalve

Mælkeerstatninger og mælkeanlæg. Louise Oxholm SRDK

Nr. 1 Februar Mælkepulver

Kalve - programmet. Elitekalv. Flydende mælkeprodukter. Elitekalv. Elitekalvprogram. Morgendagens Malkeko eller Kalvefilet.

ØKOLOGIKALKULER 2010 En- Året 2010 Året 2011 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

SEGES P/S seges.dk FORBEDRET ØKONOMI MED KRYDSNINGSKALVE? INTRODUKTION

Varmestress erfaringer fra Danmark. Bygningsrådgiver i LMO Niels Vitus Hampholt - Mobil:

Råmælk, immunisering og sundhed

Erfagruppe hos Bent Pedersen

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

Stor variation i kløvergræssets indhold af sukker gennem sæsonen (2002)

Producer mælk til under 1 kr. kiloet

HVORDAN KAN DU PRODUCERE SMÅGRISE UDEN ZINK, MED ET LAVT ANTIBIOTIKAFORBRUG?

Swine Innovation Centre Sterksel

Smågrise uden medicinsk zink - erfaringer fra staldgangen

Fodernormer til malkekøer, kvier, tyre, stude og ammekøer

AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.

UDFORDRINGER HOS PATTEGRISEN FRA FØDSEL TIL FRAVÆNNING

Hvad betyder spædkalvens start for dens senere resultater? Terese Myhlendorph-Jarltoft

Klovsundhed i nye og ældre stalde

Afgræsning og sundhed

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Fakta-blad samling 1

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Yversundheden i moderne stalde

SUNDE GRISE I HELE VÆKSTPERIODEN

Spædgrisediarre når medicinen ikke virker

SARA hos malkekøer. En case om fodringsmanagement hos otte mælkeproducenter

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Den bedste kombination af kløvergræsog majsensilage

Mælkeydelsesniveau. Findes det optimale niveau? Dorte Brask-Pedersen, Agri Nord Kvæg

SOENS PASNINGSEVNE Soens yver set ude og indefra

Smågrisefodring til gavn for produktivitet og økonomi

MERE MÆLK UDNYT SOENS FULDE POTENTIALE

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger Kalve Ungdyr...

Pattegrise fodring der sikrer succes efter fravænning

HVORDAN GØR VI DYRENE KLAR TIL SLAGTNING FOR AT SIKRE SPISEKVALITETEN.

Transkript:

Management på forkant med sundhed og produktion Workshop for slagtekalveproducenter 3. 4. og 17. december 2013 Terese C. Jarltoft Cand. Agro. Slagtekalverådgiver DBLR Slagtekalve M: 2311 8618 E: tja@hflc.dk

Disposition Stil krav til Jeres Kalveleverandører (Terese) Indsættelsesvægt og tilvækst Fodring og pasning Leverandørkontrakt Indsættelse og opfedning af stærke kalve (Terese) - Hygiejne Pasning og opstaldning Fodring Staldsystem i relation til smitte og management (Kenneth) Immunitet og smittepres (Kenneth) Kort om Behandling (Kenneth)

Stil krav til Jeres leverandører Krav om indsættelsesvægt samt tilvækst Krav til fodring og pasning Leverandørkontrakt

Indsæt primært efter vægt ikke efter alder Kalvegrupper Antal Indgangs- vægt (- alder*) Lev. vægt Slagte alder Foder dage Tilvækst Stk. Kg (Dage*) Kg Dage Dage g/dag Kalve under 50 kg 213 45 365 298 278 1168 3,59 Kalve over 50 kg 420 58 384 295 268 1244 3,69 Difference 13 19 3 10 76 0,1 Kalve under 20 dage 222 15* 376 296 281 1191 3,65 Kalve over 20 dage 411 30* 378 296 265 1234 3,67 Difference 15* 2 0 16 43 0,02 Form

Indsæt primært efter vægt ikke efter alder Kalvegrupper Antal Indgangs- vægt (- alder*) Lev. vægt Slagte alder Foder dage Tilvækst Stk. Kg (Dage*) Kg Dage Dage g/dag Kalve under 50 kg 213 45 365 298 278 1168 3,59 Kalve over 50 kg 420 58 384 295 268 1244 3,69 Difference 13 19 3 10 76 0,1 Kalve under 20 dage 222 15* 376 296 281 1191 3,65 Kalve over 20 dage 411 30* 378 296 265 1234 3,67 Difference 15* 2 0 16 43 0,02 Form

Indsæt primært efter vægt ikke efter alder Kalvegrupper Antal Indgangs- vægt (- alder*) Lev. vægt Slagte alder Foder dage Tilvækst Form Stk. Kg (Dage*) Kg Dage Dage g/dag Kalve under 50 kg 213 45 365 298 278 1168 3,59 Kalve over 50 kg 420 58 384 295 268 1244 3,69 Difference 13 19 3 10 76 0,1 Kalve under 20 dage 222 15* 376 296 281 1191 3,65 Kalve over 20 dage 411 30* 378 296 265 1234 3,67 Difference 15* 2 0 16 43 0,02 Kalvegrupper Ind pris Slg pris Ekstra foder Ekstra halm Totalt Kr Kr Kr Kr Kr Kalve under 50 kg 561 4.619 265 1 18 2 3.775 Kalve over 50 kg 847 4.937 0 0 4.090 Difference 286 318-265 -18 315 Kalve under 20 dage 720 4.879 119 1 8 2 4.032 Kalve over20 dage 864 4.910 0 0 4.046 Difference 144 31-119 -8 14 1 : Mælkeforbrug (750 gram per dag á 16,5 kr/kg), kraftfoderforbrug småkalve (0,6 kg/dag á 2 kr/kalv), kraftfoder store (8 FE/dag á 1,85 kr/fe); 2: 3 kg halm per ekstra foderdag á 30 øre/kg

Indsæt primært efter vægt ikke efter alder Kalvegrupper Antal Indgangs- vægt (- alder*) Lev. vægt Slagte alder Foder dage Tilvækst Form Stk. Kg (Dage*) Kg Dage Dage g/dag Kalve under 50 kg 213 45 365 298 278 1168 3,59 Kalve over 50 kg 420 58 384 295 268 1244 3,69 Difference 13 19 3 10 76 0,1 Kalve under 20 dage 222 15* 376 296 281 1191 3,65 Kalve over 20 dage 411 30* 378 296 265 1234 3,67 Difference 15* 2 0 16 43 0,02 Kalvegrupper Ind pris Slg pris Ekstra foder Ekstra halm Totalt Kr Kr Kr Kr Kr Kalve under 50 kg 561 4.619 265 1 18 2 3.775 Kalve over 50 kg 847 4.937 0 0 4.090 Difference 286 318-265 -18 315 Kalve under 20 dage 720 4.879 119 1 8 2 4.032 Kalve over20 dage 864 4.910 0 0 4.046 Difference 144 31-119 -8 14 1 : Mælkeforbrug (750 gram per dag á 16,5 kr/kg), kraftfoderforbrug småkalve (0,6 kg/dag á 2 kr/kalv), kraftfoder store (8 FE/dag á 1,85 kr/fe); 2: 3 kg halm per ekstra foderdag á 30 øre/kg

Indsæt primært efter vægt ikke efter alder Kalvegrupper Antal Indgangs- vægt (- alder*) Lev. vægt Slagte alder Foder dage Tilvækst Form Stk. Kg (Dage*) Kg Dage Dage g/dag Kalve under 50 kg 213 45 365 298 278 1168 3,59 Kalve over 50 kg 420 58 384 295 268 1244 3,69 Difference 13 19 3 10 76 0,1 Kalve under 20 dage 222 15* 376 296 281 1191 3,65 Kalve over 20 dage 411 30* 378 296 265 1234 3,67 Difference 15* 2 0 16 43 0,02 Kalvegrupper Ind pris Slg pris Ekstra foder Ekstra halm Totalt Kr Kr Kr Kr Kr Kalve under 50 kg 561 4.619 265 1 18 2 3.775 Kalve over 50 kg 847 4.937 0 0 4.090 Difference 286 318-265 -18 315 Kalve under 20 dage 720 4.879 119 1 8 2 4.032 Kalve over20 dage 864 4.910 0 0 4.046 Difference 144 31-119 -8 14 1 : Mælkeforbrug (750 gram per dag á 16,5 kr/kg), kraftfoderforbrug småkalve (0,6 kg/dag á 2 kr/kalv), kraftfoder store (8 FE/dag á 1,85 kr/fe); 2: 3 kg halm per ekstra foderdag á 30 øre/kg

Vægt, kg Forventet tilvækst fra fødsel til indgang 90 85 80 75 70 65 60 55 50 45 40 500-900 g daglig tilvækst 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Alder, uger OBS. Kalven skal have fordoblet sin vægt efter 8 uger

Sådan opnås høj tilvækst fra fødsel til indgang Høj mælketildeling af god kvalitet Cellemælk Penicillinmælk Skummetmælksbaseret mælkeerstatning Vallebaseret mælkeerstatning 5-8 liter mælk per dag Tilbud om kraftfoder og hø, allerede fra dag 1 Kraftfoder af god kvalitet og god smagbarhed med et proteinniveau på minimum 18-19 % Hø af god kvalitet OBS. Nedtrapning nødvendig God ædelyst

Afregningsmodel Leverandørkontrakt Basispris på 50 kg kalv (Sammarks notering) Fradrag for manglende tilvækst Minimumsvægt på 50 kg Krav om sundhed og oplysning omkring eventuel sygdomshistorik Evt. krav om forebyggende behandling såsom vaccination for Rotavec-corona, Biopect, E-vitamin. Afhentningsintervaller Maksimal mælkemængde inden afhentning Krav om adgang til foder og kvalitet af foder

Indsættelse og opfedning af stærke kalve Hygiejne Pasning og opstaldning Fodring

Bokshygiejne Indsættelse i rengjorte bokse Hygiejne Indvendig vask med højtryksrenser Iblødsætning og mekanisk rengøring Desinficering med ex. Bayocide Strøelsesniveau Tildel altid rigeligt med strøelse, da et tørt miljø sænker smittepreset og nedsætter optagelsen af smittestoffer Rengøring af fodertrug, sutter og vandkopper Nedsætter optagelsen af smittestoffer

Pasning og opstaldning

Dybstrøelsesscore ved småkalve Et højt strøelsesniveau reducere kalvens varmetab Reduceret foderforbrug Færre lungevejslidelse Score 1: Ben er fuldstændig synlige Score 2: Ben er delvist synlige Score 3: Ben er generelt ikke synlige når kalven ligger ned

Forbedring af kalvens vilkår Reducér stressfaktorer omkring Flytning Så få ændringer som muligt Tørt og blødt leje under transport Transport Undgå træk under transport Indsættelse skal ske På fast ugedag I små hold (6-8 kalve per hold) I homogene hold (sorteres efter størrelse) I rengjort, udtørret og nystrøet boks Øg kalvens immunforsvar Velkomstbehandling med E-vitamin og evt. Jern. Undgå Yderligere sammenblanding af kalve Flytning i hold rundt i stalden

Velfærdsmæssigt Plads øger kalvenes aktivitetsniveau, som relaterer til velfærd. Legeadfærd er et tegn på, at kalvenes primære behov er opfyldt Produktionsmæssigt Konkurrence ved foderbord/trug og sutteautomat/mælketrug Foderoptagelse Foderudnyttelse Tilvækst Taberkalve Smittepres Belægningsgrad Belægningsgrad (min. 1,5 m 2 per 100 kg kalv) Indtjeningen vil kunne indhentes, ved at indsætte færre dyr per boks

Fodring

Reducér stressfaktorer omkring fodring Tilvænning til mælkefodring Hvilken mælkefodring er de vant til ift. Mælketype Antal daglige udfodringer Mængde Udfodringssystem Brug af samme type mælkepulver Samme antal udfodringer Leverandør trapper ned eller kalveproducent starter højt Giv kalvene den tid der skal til alle kalve skal med Tilvænning til kraftfoder/fuldfoder Hvilken type foder er de vant til Tilvæn kraftfoder allerede inden kalven flyttes eller medbring lidt kraftfoder fra leverandør til slagtekalveproducent.

Reducér stressfaktorer omkring fodring Tilvænning til mælkefodring Hvilken mælkefodring er de vandt til ift. Mælketype Antal daglige udfodringer Mængde Udfodringssystem Brug af samme type mælkepulver Samme antal udfodringer Leverandør trapper ned eller kalveproducent starter højt Giv kalvene den tid der skal til alle kalve skal med Tilvænning til kraftfoder/fuldfoder Hvilken type foder er de vandt til Tilvæn kraftfoder allerede inden kalven flyttes eller medbring lidt kraftfoder fra leverandør til slagtekalveproducent.

Kvalitet af mælkeerstatning Vurdér Jeres mælkeerstatning ved at se direkte på kalvene Tag Jeres valg af mælkeerstatning op til overvejelse, hvis der observeres en eller flere af følgende: Diarre, klatter på halerne, høj sygdomsforekomst, kulderystelser, tegn på energimangel, tab i tilvækst og/eller bare generel mistrivsel Mælkepulveret skal endvidere have god smagbarhed, blandingsevne og passe ind i Jeres produktionssystem. Mælk, der skummer meget, er eksempelvis ikke hensigtsmæssig at benytte i sutteautomater.

Fordøjelighed af proteinkilder i mælkepulver Alder Alder Proteinkilde: 1-3 uger 3-5 uger Skummetmælkspulver 92 % 96 % Vallepulver 65 % 92 % Sojaproteinkoncentrat 57 % 82 % Kalvene har ikke meget gavn af de vegetabilske proteinkilder, i de første 3 leveuger. Efter 3 uger, har kalvene udviklet tilstrækkeligt med enzymer til, at kunne omsætte de alternative proteinkilder

Næringsstoffer i mælkepulver Protein: 22-24 % Energi: 16-20 % fedt Træstof: < 0,01 % Aske: 6-10 % E-vit: > 300 mg

Fordøjelighed og koagulering Skummetmælk indeholder protein i form af kasein Mælken koagulerer i løben Mælkens kasein og fedtfraktion tilbageholdes i løben og frigives langsomt til tyndtarmen i timerne frem til næste fodring Mælkens vallefraktion med laktose, valleprotein og vandopløselige mineraler, passerer hurtigt til tyndtarmen, hvor de fordøjes hurtigt og effektivt. God koagulering kræver: Ved 38 grader foregår koaguleringen på 5 minutter, mens koaguleringstiden gradvis øges ved faldende temperatur Ved manglende koagulering, løber mælken direkte ud i tarmen Tilførsel er ufordøjet protein (kasein) til tarmen, udgør en generel risiko for reduceret fordøjelighed og diarré Syrning af mælk (ph under 5,5)

Mælkemængde Mælkefodring og fravænning 5-7 liter dag Koncentrationer 140 g/liter mælk Antal daglige udfodringer Én til to daglige udfodringer Fravænningsstrategier Fravæn kalvene over 7 dage Tildel i stedet lunkent vand En god tommelfingerregel 750 gram pulver/dag 70 kg 7 uger med undtagelser

Kuldestres Kuldestres Når temperaturen bliver for lav til, at kalven kan opretholde den normale tilvækst (omkring frysepunktet). Våd pels og strøelse køler yderligere Øget risiko for diarré og lungebetændelse Kalvene er mindre aktive og putter sig i halmen Reducér kuldestres Når temperaturen når frysepunktet, skal kalven have 1 liter mere til vedligehold. For hver 5 grader under 10 grader, skal mælkemængden øges med ½ liter. Kalvene kan godt tåle 800-900 gram mælkepulver per dag Undgå diarre ved variation i mælkemængde og tildel ekstra igennem hele vinterperiode Rigeligt med strøelse benene skal skjules i halmen Dækken til syge og svage kalve

Normer ift. energi, protein og stivelse Vægt Tilvækst Varighed Energibehov Protein i blanding Stivelse kg g pr. dag Dage FE / dag % g pr. FE 55-100 800 56 3,5 18-19 300 100-150 1050 48 4,1 16-17 350 150-200 1150 43 5,4 15,5-16 400 200-250 1250 40 6,4 15-15,5 435 250-300 1350 37 7,2 14,5-15 461 300-350 1400 36 7,8 14-14,5 475 350-400 1600 31 8,4 14-14,5 488 400-450 1400 36 8,9 13-14 500 450-500 1270 39 9,3 13-14 500 500-550 1200 42 9,7 13-14 500 Jvf. de Danske fodernormer for kvæg

Ønskede niveauer for fedt, cellevægge og træstof Fedtsyre Fedtsyre har en tendens til at hæmme aktiviteten af vommens cellulytiske bakterier, hvorfor det er vigtigt, at mængden af fedtsyre i den samlede foderration ikke overstiger 25 g per FE. Skal maksimalt udgøre 5-6 % af rationens tørstof ~ 30 g per FE. Cellevægge Mængden af cellevægge skal være 170 g per FE, for at en blanding kan fungere. Træstof Bør ikke være over 7,5 procent Mineraler og vitaminer Her må ikke spares, da mangelsituationer kan have alvorlige konsekvenser

En af hovedfunktionerne Tildeling af E-vitamin At beskytte kalvens celler mod oxidativ destruktion Styrker kalvenes immunforsvar E-vitaminer oplagres i kalvenes fedtvæv og frigøres først, når kalvene tærer på fedtdepoterne. E-vitamin oplagret i fedtvævet har derfor begrænset værdi for kalvene, hvorfor daglig ernæringsmæssig tilførsel er nødvendig. Selen og E-vitamin virker i tæt samspil, hvorfor også selen bør øges ved øget E- vitamin Anbefalet E-vitamin niveau Kalveblandinger E-vitamin, mg 17 procent færdigblanding 90 25 procent tilskudsblanding 180 28 procent tilskudsblanding 215

Toxiner svækker immunforsvaret Ensilage - Bedst mulig ensilering Hurtig opnåelse af anaerobe forhold samt hurtig sænkning af ph Korn hurtig konservering med propionsyre En et højt vandindhold i kornet, har givet problemer med at få kornet gjort lagerfast og dermed større risiko for udvikling af toksiner i det udviklede korn. Ved konservering af korn med eksempelvis propionsyre, forhindres udvikling af toksiner. Er vandprocenten på 16-28 %, har vi gode erfaringer med propionsyre til konservering af korn. Dosering: Kornets vandindhold, % 16 18 20 22 24 26 28 Propionsyre l/hkg 0,55 0,65 0,75 0,85 0,95 1,05 1,15

Staldsystem i relation til smitte og management

Anbefalinger til opstaldning af kalve Generelt: Dyrenes behov og smittebeskyttelse Homogene hold Hvileareal blødt leje Arealkrav (se ex. Dansk Kalv konceptet) Adgang til Foder, vand af god hygiejne Frisk luft uden træk I praksis Indsætterhold m. dybstrøelse 5-8 i hver Mellemhold i dybstrøelse 15-30 i hver Sluthold i dybstrøelse eller sengebåse (fra 150 kg)

Managementrutiner - Flytninger Flytninger i hold Naturligt og ensrettet flow i besætningen (smittebeskyttelse) Holdstørrelse stigende, minimer sammenblanding Gradvise foderændringer. Sygeboks - aflastning Dyr der ikke kan klare sig i flokken flyttes i sygeboks/aflastningshold - Flyt dem ikke ned til mindre kalve som smittes.

Stort hold og sutteautomater >>>> høj smittegrad

Dansk Kvæg Dårligt eksempel på hygiejne >>>> coccidiose

Dansk Kvæg Stald coccidiose Gødningsmitte via Dårlig hygiejne i nærmiljøet Strøelse, rengøring. Kælvningsboks, kalvehytter/bokse Dårlig drikkevandshygiejne Dårlig fodringshygiejne Dårlig stråfoderhygiejne (æder fra strøelsen)

Dansk Kvæg Stald coccidiose God modstandskraft God råmælksforsyning. God fodring (protein, energi, E-vit mv.) Undgå andre tidligere diarre årsager. Behandling : Sulfapræparater og Baycox. Tilladt at anvende Baycox i slagtekalvebesætninger hvis der tages gødningsprøver hver 3. måned

Klima og kalve Temperatur Træk Kuldestråling Luftfugtighed Ammoniak

Kalvestald m tube-ventilation i USA

Klovlidelser gulv - management Dybstrøelse Blødt Slider ikke klovene Udfordring omkring foderbord og drikkekar/ kopper Klovbrandbylder ind imellem Få Digital Dermatitis Spaltestalde Hårdt (gummi afhjælper) Glat (rilning afhjælper) Gødningstilsmudsede klove Klovbrandbylder ind imellem Digital Dermatitis i flere stalde Effektiv Behandling i tide - Klovbade

Overordnede årsagsforhold ved Fodringsforhold klovlidelser Race Avl Alder Ydelse Management Klovbeskæring Renholdelse Strøelse Tilvænning til systemet Staldsystem Staldtype - Gulv - Gangarealer - Lejet/sengebås - Inventar/indretning - Motion/stå/liggetid Smittepres Hygiejne Indkøb Belægningsgrad Klovdesinfektion

Hornrelaterede klovlidelser Hulvæg Laminitis Dobbeltsål Sålesår Blødninger i sålen Bred hvid linie Dansk Kvæg Kl

Smitsomme klovlidelser Balleerosion Digital dermatitis Klovbrandbyld Interdigital dermatitis Interdigital hyperplasi/nydannelse Dansk Kvæg Kl

Rillede spalter Gummi

Immunitets styring

Immunitet påvirkes af Immununoglobuliner (råmælk) Alder Tidligere sygdom (diarre etc.) Fodring/tilvækst/energibalance/protein E-vitamin niveau Vaccination Stress nedsætter immunresponset Højt smittepres gennembryder immunresponset.

Antistofniveau Immunitet hos kalve (Skematisk) Dårlig immunitet Her flyttes kalve! 0 1 2 3 4 5 6 7 Uger

E vitamin styrker immuniteten

Kort om behandling Behandel rettidigt og målrettet: Diagnose, effektivt medicin Fordeling i kroppen, MIC/resistens, antal dage Sygdomsstadie Metafylaktisk akut kronisk uhelbredelig (aflives) Medicinsk behandling gør det ikke alene! God fodertildeling og vand/mælk (Smertebehandling) Sygeboks eller aflastningshold Vitamintildeling ex. Ido-E og ADEsan

Flaskehalsproblemer i slagtekalveproduktionen. Immunstatus/ Råmælk Stress Foder/vand Fodringssystem Fodringsmanagement Hygiejne Vaccination Sygdomme Sygdomshåntering Behandlingsstrategi Konstitution/ alder Indkøbs politik Sektionering sammenblanding Staldsystem Klima Pasning og overvågning