Implementering af førtidspensions- og fleksjobreformen Beskæftigelsesrådets konference Januar 2013 Oplæg ved adm. dir. Niels Kristoffersen, mploy
Indhold i oplægget Kort om den nye reform om førtidspension og fleksjob Krav og rammer for indsatsen fremadrettet To tilgange til arbejdet med at forebygge førtidspension Tidlig og forebyggende tværfaglig indsats Tværfaglig indsats i ressourceforløbene Hvad bliver vigtigt i implementeringen af reformen Ambitionen for den tværfaglige indsats i kommunen Det tværfaglige samarbejde internt i kommunen Det tværfaglige samarbejde mellem kommuner og regioner m.fl. 2
Kort om reformen 3
Den centrale intentioner med reformen Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i ordinært arbejde og forsørge sig selv, og at færrest muligt ender på varig, passiv forsørgelse. Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne. Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb Under 40 årige skal som udgangspunkt ikke have førtidspension men i stedet flere ressourceforløb Over 40 årige skal som udgangspunkt have et ressourceforløb inden der kan tilkendes førtidspension Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Flere personer med en lille arbejdsevne skal i fleksjob Besparelse via en omlægning af tilskuddet til personer med en høj indkomst
Centrale elementer i reformen Ressourceforløb varighed 1-5 år ad gangen Tværfaglig sammenhængende indsats, som skal udvikle og hjælpe borgeren videre Fokus på borgerens ressourcer og fokus på at skabe progression for borgeren Fokus på at bringe de rigtige fagligheder og kompetencer i spil i indsatsen for borgeren Borgerinddragelse Borgeren skal inddrages aktivt i indsatsen og tage ejerskab til indsatsen Rehabiliteringsteams, rehabiliteringsplan og koordinerede sagsbehandler Det tværfaglige rehabiliteringsteam skal vurdere borgere i ft. ressourceforløb, fleksjob og førtidspension Borgeren skal have en rehabiliteringsplan og en koordinerende sagsbehandler Tværfagligt samarbejde internt i kommunen Formalisering og udvikling af det tværfaglige samarbejde mellem beskæftigelse, social, sundhed, UU, m.fl. Tværfagligt samarbejde mellem kommuner og sundhedssystemet Formalisering og udvikling af samarbejdet mellem kommuner, regionen og læger
De centrale aktører i reformen: Aktører internt i kommunen De politiske beslutningstagere fra de forskellige områder der indgår i indsatsen Beskæftigelsesafdelingen, socialafdelingen, sundhedsafdelingen og UU Regionen etablerer en klinisk funktion med en sundhedskoordinator Leverer rådgivning og lægeerklæringer til sagsbehandlingen Den praktiserende læge inddrages i forberedelse og opfølgningen på ressourceforløbet Leverer rådgivning og lægeerklæringer til sagsbehandlingen Tilbud og mentorer (virksomheder, projekter, private aktører m.fl.) Skal understøtte og fastholde borgeren i selve ressourceforløbet Skal bidrage til opfølgningen med viden om borgerens udvikling og progression i ressourceforløbet
To tilgange til at forebygge førtidspension 7
Vigtigt at fastholde fokus på to overordnede pejlemærker for at forebygge førtidspension Tidlig indsats / forebyggende indsats Forebygge, at personer kommer i nærheden af førtidspension og fleksjob Foregår i normalindsatsen for kontanthjælpsmodtagere, sygedagpengemodtagere, ledighedsydelsesmodtagere m.fl. Udviklende indsats for personer tæt på førtidspension Den nye reform fleksjob med lavt timetal og ressourceforløb Ressourceforløbene sættes først ind når mulighederne i den almindelige indsats er opbrugt 8
Perspektiver ved at fremrykke den tværfaglige indsats Tidlig og forebyggende tværfaglig indsats Tværfaglig indsats i ressourceforløbet Indsatsen for sygedagpengemodtagere Ressourceforløb Indsats for kontanthjælpsmodtagere Ressourceforløb Ungeindsats eller andre indsatser Ressourceforløb Personer i fleksjob og på ledighedsydelse Ressourceforløb
Hvad bliver vigtigt i implementeringen af reformen? 10
Reformen udfordrer styring, ledelse og organisering fordi den er tværgående. Det er både vertikalt og horisontalt Sundhed Beskæftigelse Social Regionen Politisk niveau Direktør/forvaltningschef Fagchefniveau Rehabiliteringsteam Tilbud 1 Tilbud 2 Tilbud/indsatser i Tilbud 3 ressourceforløb Tilbud 4
Fælles ambitionen og strategi for implementering af reformen og den tværfaglige indsats Fælles ambitionen for implementeringen af reformen på tværs af de politiske udvalg og beslutningstagere fælles ambition, mål og strategi for området Hvor meget skal der investeres i at tilbyde en tidlig og forebyggende tværfaglig indsats? Hvor meget skal der investeres i at udvikle den tværfaglige indsats i ressourceforløbene? Hvilke målgrupper skal prioriteres i den tværfaglige indsats? er der særlige grupper der skal prioriteres? Hvilke indsatser skal borgerne tilbydes i den tværfaglige indsats? hvad har vi i forvejen og hvad skal udvikles? Hvordan øges antallet af fleksjob med et lavt timetal? 12
Udvikling af samarbejdet om den tværfaglige indsats internt i kommunen Klare mål for og aftaler om hvad de enkelte forvaltninger og enheder skal levere i forhold til den tværfaglige indsats? hvilke indsatser, ressourcer og kvalitet Klar ledelses- og ansvarsplacering af ansvaret for implementeringen og den tværfaglige indsats hvem har det overordnede ledelsesansvar og hvem har ansvaret for den daglige indsats? Klar organisatorisk set up hvordan samarbejdes der på det strategiske og praktiske niveau?, skal der være en tværfaglig styregruppe?, hvilken kompetence skal placeres hos rehabiliteringsteamet og den koordinerende sagsbehandler?, hvordan er arbejdsgangene? Klare aftaler og rammer for samarbejdet hvordan foregår samarbejdet i praksis?, hvilke ressourcer trækkes der på?, hvordan handles der på tværs af forvaltninger?, hvordan udveksles viden og informationer? Hvordan styres økonomi, indsats og resultater på tværs af forvaltninger og enheder? 13
Udvikling af samarbejdet mellem kommunen, regionen og øvrige eksterne aktører Klar samarbejdsaftale mellem kommune og den kliniske funktion/sundhedskoordinator mål og fokus i indsatsen, opgave- og rollefordeling, leverancer, kvalitet, pris, arbejdsgange mv. Forventningsafstemning og aftale med praktiserende læge mål og fokus i indsatsen, hvordan indgår lægen i indsatsen?, hvem har kontakten til lægen? Involvering af andre centrale aktører i indsatsen: Strategi for etablering af mentorkorps der kan understøtte indsatsen Strategi for involvering af frivillige organisationer og enkeltpersoner Strategi for involvering af virksomheder i indsatsen herunder i ft. fleksjob Strategi for involvering og tilpasning af eksisterende projekter, leverandører m.fl. 14
Hvad taler for at investere i indsatsen? 15
Hvad taler for at investere i indsatsen? Der er risiko for at tabe på reformen, hvis kommunen ikke når samme resultater som andre kommuner Der er mulighed for at vinde på reformen, hvis kommunen når bedre resultater end andre kommuner Der er tale om en rammelovgivning der er relativ få krav til og bindinger på indsatsen og dermed brede rammer for at investere og udvikle indsatsen Investering i en tidlig og forebyggende indsats har gode muligheder for at give effekt Det er centralt at ressourceforløbene fører til reelle effekter ellers er der kun tale om en tidsmæssig forskydning af førtidspension Målgruppen for ressourceforløb vil typisk trække mange ressourcer i kommunen og der er dermed mulighed for at hente langsigtede gevinster via en investering 16
Langsigtede økonomiske perspektiver ved 4 mulige forløb for en 30-årig med risiko for FØP Eksempel 1: En 30 årig kontanthjælpsmodtager Varighed i offentlig forsørgelse Indsats Kommunal nettoudgift Ingen investering Kommunal nettoudgift Investering Kontanthjælp til 65 år 35 år Ingen 3,3 mio. kr. Førtidspension til 65 år 35 år Ingen 2,8 mio. kr. Ressourceforløb 5 år og efterfølgende kontanthjælp i 5 år Ressourceforløb 5 år og efterfølgende kontanthjælp i 5 år 10 år 5 års indsats (26.192 kr. årligt) 10 år 5 års indsats (100.000 kr. årligt) 1,1 mio. kr. 1,4 mio. kr. 17
18
Hvorfor en reform på området? Personer 30.000 29.000 28.000 27.000 26.000 25.000 24.000 23.000 22.000 Personer 30.000 29.000 28.000 27.000 26.000 25.000 24.000 23.000 22.000 I juni 2012 var ca. 26.500 på førtidspension i Nordjylland. En stigning på ca. 1.300 personer siden 2008 Ca. 30 pct. af de nye førtidspensionister er under 40 årige Større andel af førtidspensionerne gives som følge af psykiske lidelser Førtidspension kan have flere negative konsekvenser: For den enkelte tab af netværk, relationer, identitet og indkomst Det er dyrt for kommuner og stat Tab af arbejdsstyrke Risiko for negativ social arv 19
Hvor kommer tilgangen fra? hvilke grupper skal der arbejdes med? Udvikling i risikogrupperne i Nordjylland Procent Procent 100 100 14 8 19 8 25 17 11 16 21 19 20 17 80 16 16 13 80 11 13 21 9 8 23 14 17 7 12 60 28 23 14 60 43 29 25 26 25 30 16 29 40 34 40 20 39 49 27 36 38 33 36 47 38 25 39 36 20 0 0 Brønderslev Frederikshavn Hjørring Jammerbugt Læsø Mariagerfjord Morsø Rebild Thisted Vesthimmerland Aalborg Nordjylland Sygedagpenge Kontanthjælp Ledighedsydelse Revalidering Beskæftigelse/SU Øvrigt 2011 Indeks 250 200 150 100 50 0 dec 08 mar 09 jun 09 sep 09 dec 09 mar 10 jun 10 sep 10 dec 10 mar 11 jun 11 sep 11 KTH Match 2 KTH Match 3 Sygedagpengeforløb over 52 uger Ledighedsydelse dec 11 mar 12 Indeks 250 200 150 100 50 0 jun 12 20
Langsigtede økonomiske perspektiver ved 4 mulige forløb for en 45-årig med risiko for FØP Eksempel 2: En 45 årig kontanthjælpsmodtager Varighed i offentlig forsørgelse Indsats Kommunal nettoudgift Ingen investering Kommunal nettoudgift Investering Kontanthjælp til 65 år 20 år Ingen 1,9 mio. kr. Førtidspension til 65 år 20 år Ingen 1,6 mio. kr. Ressourceforløb 5 år og efterfølgende kontanthjælp i 5 år Ressourceforløb 5 år og efterfølgende kontanthjælp i 5 år 10 år 5 års indsats (26.192 kr. årligt) 10 år 5 års indsats (100.000 kr. årligt) 1,1 mio. kr. 1,4 mio. kr. 21