Beskæftigelsesplan 2015 1
Beskæftigelsesplan 2015 Køge Kommune FORORD Efter en årrække med faldende beskæftigelse og lavkonjunktur ser denne udvikling nu for alvor ud til at vende. Pilen peger på stigende beskæftigelse og faldende ledighed, og prognoser viser allerede nu tegn på paradoksproblemer, hvor der trods ledighed er mangel på arbejdskraft indenfor visse brancher. Det giver Køge Kommune den udfordring at sikre at virksomhederne også i fremtiden kan få den arbejdskraft de har brug for - ikke mindst i lyset af alle de mange store lokale anlægsprojekter og regionale initiativer, der sætter en stærk vækstdagsorden - ikke kun for Køge Kommune men for hele regionen. Vækst kommer ikke af sig selv, og for at komme i mål gælder det for virksomhederne om at finde de rigtige folk til opgaven ligesom nogle borgere har brug for målrettet uddannelse og opkvalificering. Om forandringer kommer i form af konjunkturskift, politiske reformer eller regionale vækstmuligheder - så skal vi som kommune løbende kunne omstille indsatsen og tilpasse både organisering, tilbud og serviceniveau til den gældende dagsorden. Ikke et år uden en reform. I 2014 har vi haft to af slagsen og en på vej - kontanthjælpsreformen, sygedagpengereformen og den kommende beskæftigelsesreform. En særlig udfordring bliver indsatsen overfor de unge kontanthjælpsmodtagere, der i lyset af både kontanthjælpsreformen og den kommende erhvervsuddannelsesreform skal være målrettet uddannelse. Den kommende periode bliver dermed kendetegnet af overgangsudfordringer, hvor vi skal være klar til løbende at justere koblingspunktet i indsatsen overfor virksomheder og borgere. I dagligdagen spænder vores indsats på arbejdsmarkedsområdet over meget forskelligartede opgaver. Lige fra at hjælpe en virksomhed med rekruttering af en lagermedarbejder til at understøtte at en ung misbruger med de første skridt på uddannelsesvejen. Og Hele vejen rundt i organisationen skal hver enkelt medarbejder hver dag kunne omstille egen indsats og tankegang - og balancere borgerfokus med lovgivningsforpligtigelser og kommunal-økonomiske hensyn. Bestemt ikke en let opgave. Men en opgave som medarbejdere på arbejdsmarkeds-området altid har skullet mestre. På den måde lever vi op til kerneopgaven som er: At bistå virksomheder med at få den arbejdskraft de har brug for og hjælpe borgere tilbage på arbejdsmarkedet og de unge i uddannelse. Beskæftigelsesplan 2015 beskriver indsatsen på arbejdsmarkedsområdet i 2015. I 2013 vedtog Køge Byråd Køge Kommunes nye Arbejdsmarkedspolitik og i 2014 har Erhvervs- og Arbejdsmarkeds-udvalget tillige godkendt den Arbejdsmarkedspolitisk Handlingsplan 2014. Handlingsplanen er fremover det samlende styringsdokument, der udmønter både pejlemærkerne i den 4-årige Arbejdsmarkedspolitik og mål i den årlige Beskæftigelsesplan. Bjarne Andersen Arbejdsmarkedschef 2
INDLEDNING Køge Kommunes Arbejdsmarkedspolitik sætter rammen for indsatsen på hele arbejdsmarkedsområdet og dermed også den årlige beskæftigelsesplan. Arbejdsmarkedspolitikken for 2013-2017 har fire fokusområder: 1. Uddannelse til alle en nøgle til vækst 2. Plads til alle på arbejdsmarkedet 3. Fleksibel beskæftigelsesrettet indsats, der understøtter vejen tilbage til arbejdsmarkedet 4. Virksomhedernes behov skal prioriteres i kommunens indsats. For 2015 er der for hvert af de fire fokusområder udpeget en række pejlemærker, som er centrale for de udfordringer som Køge Kommune står overfor i 2015. Pejlemærkerne ligger fint i tråd med de beskæftigelsespolitiske mål som beskæftigelsesministerens har udmeldt for 2015 og som skal indgå som en central del af beskæftigelsesplanen for 2015. Pejlemærker og ministermål er angivet nedenfor. Pejlemærker 2015 Køge Kommune skal bidrage til at 95 pct. af de unge tager en ungdomsuddannelse Køge Kommune skal bidrage til et tæt og forpligtende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Køge Kommune skal optimere en helhedsorienteret indsats for de mest udsatte på arbejdsmarkedet Ledigheden skal som minimum følge landsgennemsnittet. Den virksomhedsrettede indsats skal prioriteres. Køge kommune skal bidrage til, at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for. Ministermål 2015 Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Langtidsledigheden skal bekæmpes En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne 3
Selve Beskæftigelsesplanen er en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Den indeholder de vigtigste indsatsområder og er en plan for hvordan de beskæftigelsespolitiske udfordringer imødekommes. Helt konkret beskriver den målsætningerne for Køge Kommunes beskæftigelsesindsats og de strategier der skal til for at nå en given målsætning. Udfordringerne på arbejdsmarkedet i Køge kommune tager udgangspunkt i antallet af personer på overførselsindkomst i kommunen som fremgår af tabel 1. Tabel 1: Antal helårspersoner på overførselsindkomst i Køge Kommune, januar 2010 til januar 2014, udviklingen 2010-2014 og andel af befolkningen Januar 2010 Januar 2014 Andel af befolkningen i pct. Udv. i pct. April 2014 April 2014 2010-2014 Køge Hele landet A-dagpenge 1.347 1.032-23,4 920 2,5 2,5 Kontanthjælp - jobparat 599 370 385 1,0 0,7 Kontanthjælp - aktivitetsparat 741 744 745 2,0 2,0 14,8 Uddannelseshjælp - uddannelsesparat 245 237 0,5 0,5 Uddannelseshjælp - aktivitetsparat 179 194 0,5 0,7 Revalidering inkl. forrevalidering 150 86-42,7 83 0,2 0,2 Sygedagpenge 1.043 808-22,5 654 1,8 1,9 Ressourceforløb 20 31 0,1 0,1 Ledighedsydelse 256 255-0,4 232 0,5 0,4 Fleksjob 564 625 10,8 646 1,7 1,5 Førtidspension 1.857 1.992 7,3 1.933 5,2 6,2 Efterløn 1.496 930-37,8 890 2,4 2,5 Fuldtidspersoner i alt 8.053 7.266-9,8 6.919 18,5 19,2 Kilde: Jobindsats.dk 4
OVERSIGT OVER MÅL STRATEGIER INDSATSER FOR 2015 Pejlemærke - Arbejdsmarkedspolitikken Køge Kommune skal bidrage til at 95 pct. af de unge tager en ungdomsuddannelse Køge Kommune skal bidrage til et tæt og forpligtende samarbejde med uddannelsesinstitutionerne Ministermål 1 - Beskæftigelsesplanen Flere unge skal have en uddannelse - Køge Kommune skal have maksimalt fokus på at unge påbegynder og gennemfører en ordinær udannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger får den nødvendige hjælp og støtte, for at sikre at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Resultatmål Antallet af unge på uddannelseshjælp skal begrænses i 2015 Som supplement til resultatmålet vil der i løbet af 2015 blive givet en status på de unges uddannelsessituation. Strategi Køge Kommunes strategi for at få flere unge uden en kompetencegivende uddannelse til at påbegynde og gennemføre en uddannelse bygger på to overordnede spor: 1. At få de uddannelsesparate unge uden uddannelse til at påbegynde en uddannelse, så hurtigt som muligt og senest indenfor 12 måneder. 2. At få aktivitetsparate unge i gang med en uddannelse, så snart det er muligt. Indsatser og Aktiviteter Uddannelsesvejledning i udarbejdelsen af uddannelsesplaner/-mål for den enkelte unge Målrettet mentorbistand Mestringsforløb for de sårbare aktivitetsparate unge, for at hjælpe dem til at håndtere deres livssituation Mentor på Campus-Køge for alle unge der påbegynder uddannelse Fastholdelsespakke Garantiskole Individuelt tilrettelagt aktiveringsforløb målrettet ordinær uddannelse, med vægt på brobygningsforløb, uddannelsespraktik og virksomhedspraktik enten i egne tilbud eller hos uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler eller lignende Målrettet anvendelse af FVU-screening og FVUforløb i dansk og matematik 5
Pejlemærke - Arbejdsmarkedspolitikken Køge Kommune skal optimere en helhedsorienteret indsats for de mest udsatte på arbejdsmarkedet Ministermål 2 - Beskæftigelsesplanen Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet færre skal modtage offentlig forsørgelse. Resultatmål Antallet af ressourceforløb skal øges til 150 helårspersoner i 2015 Andelen af delvist raskmeldte skal stige til 18 pct. i december 2015 Antallet af langvarige sygedagpengesager, kontanthjælpssager og ledighedsydelsessager skal nedbringes i 2015 Strategi Strategien i Køge Kommune for at nedbringe antallet af langvarige modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse bygger på tre overordnede spor: 1. Tidlig og målrettet indsats for generelt at begrænse tilgangen af langvarige sager 2. Tæt opfølgning og målrettet indsats for genskabe udsatte borgers tilknytning til arbejdsmarkedet via ressourceforløb/jobafklaringsforløb 3. Øget forpligtende samarbejde med øvrige kommunale samarbejdsparter Indsatser og Aktiviteter Øge andelen af delvis raskmeldte Tidlig aktiv indsats for nyvisiterede til fleksjob med henblik på at understøtte den enkeltes egen jobsøgning Målrettet afklaring af personer med et langvarigt forløb på ledighedsydelse i forhold til det langsigtede arbejdsmarkedsperspektiv Målrettet anvendelse af revalidering Udarbejdelse af kompetencekort for ledighedsydelsesmodtagere Tidlig indsats for at bringe sygemeldte tilbage i job via brug af fast-track Etablering af tværfaglige projekter Løsningsfokuserede og hyppige samtaler Sikre den faglige visitation til fleksjob gennem rehabiliteringsteamet Målrettet anvendelse af ressourceforløb, hvor arbejdsevnen kan udvikles 6
Pejlemærke - Arbejdsmarkedspolitikken Ministermål 3 - Beskæftigelsesplanen Strategi Indsatser og Aktiviteter Ledigheden skal som minimum følge landsgennemsnittet. Langtidsledigheden skal bekæmpes fokus på at sikre en tidlig og forebyggende indsats over for de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet Resultatmål Antallet af langtidsledige kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere skal reduceres med 20 pct. i 2015 Strategien i Køge Kommune for at bekæmpe langtidsledigheden bygger på to overordnede spor: Begrænse tilgangen ved en tidlig og målrettet indsats mod job, jobsøgning og nytteindsats. Nedbringe andelen af langtidsledige ved en afhjælpende indsats med fokus på o målrettet opkvalificeing o virksomhedsnær aktivering Målrettet afklaring af ledige i risiko for langtidsledighed ved 1. jobsamtale mhp. plan for det videre forløb, herunder individuel kompetencevurdering (IKV) Fastholdelse af fokus på, at ledige fremskaffer sit eget virksomhedsrettede tilbud som led i tilgangen om hjælp til selvhjælp Målrettet anvendelse af ordinær uddannelse til ufaglærte, kortuddannede og personer med forældede kompetencer Løbende revurdering af indsatsen i alle kontanthjælpssager, som opnår 2 års ledighed, Intensivt jobsøgningsforløb tidligt i ledighedsforløbet for ledige kontanthjælpsmodtagere som ikke har en tilfredsstillende jobsøgeadfærd Fokuseret anvendelse af jobrotation Jobcenteret igangsætter en gennemgribende sags-gennemgang for at sikre fortsat korrekt matchning af de ledige. 7
Pejlemærke - Arbejdsmarkedspolitikken Den virksomhedsrettede indsats skal prioriteres. Køge kommune skal bidrage til, at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for. Ministermål 4 - Beskæftigelsesplanen En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Øget fokus på virksomhedssamarbejdet, Køge Kommune skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejdere fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Resultatmål Samarbejdsgraden skal i 2015 som minimum fastholdes på niveauet for 2013. Som supplement vil der i løbet af 2015 blive givet en status på virksomhedssamarbejdet og antallet af ledige i virksomhedsrettet aktivering og effekten af aktiveringen. Strategi Den overordnede strategi for virksomhedskontakten er at styrke samarbejdet med virksomhederne for at: medvirke til at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for sikre det rigtige match mellem borger og virksomhed sikre en stor bredde og høj kvalitet i de virksomhedsrettede tilbud til borgerne et stort omfang af virksomhedsnær aktivering i indsatsen Indsatser og Aktiviteter Implementering af en netværks- og besøgsstrategi for virksomhedsindsatsen Øge fokus på og service til (kerne)virksomhederne Øget anvendelse af jobrotationsrordningen Fokus på undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets serviceberedskab Vedligeholde Advisory Board for virksomheder og jobcenter Hotline, hvor virksomhedsserviceteamet, reagerer inden 24 timer efter henvendelse med et akut rekrutteringsproblem Øge jobcentrets synlighed, gennem afholdelse af og deltagelse i forskellige arrangementer Matchningsprojekt for at sikre bedre udsøgning på jobnet Opsøgende indsats over for virksomhederne for at få etableret flere lærlingepladser til de unge Tæt samarbejde med Køge Erhvervsservice 8
Ledighedsprocent ARBEJDSMARKEDET OG DE VIGTIGSTE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER DEN AKTUELLE ARBEJDSMARKEDSSITUASION I KØGE I januar 2014 var der 58.374 indbyggere i Køge kommune, det er en stigning på 603 indbyggere i forhold til januar 2013. Det dækker over et fald blandt de 0-15 årige og en stigning blandt 16-64 årige og dem over 65 år. Generelt er ledigheden været højest blandt kvinderne opgjort på alder er den højes blandt de 25-29 årige. Figur 1: Befolkning, arbejdsstyrke og ledighedsprocent i Køge, 16-64 år Mens befolkningen i alderen 16-64 år er steget med 346 personer det seneste år, er arbejdsstyrken 1 faldet med 58 personer i 2013. Trods et fald i erhvervsfrekvensen det seneste så er der fortsat lidt flere borgere i Køge Kommune i den erhvervsaktive alder, der indgår i arbejdsstyrken end i resten af landet. Seneste kommuneprognose fra Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland (BRHS) viser, at ledigheden forventes at falde betydeligt frem til udgangen af 2015 svarende til et samlet fald på 14 pct. fra 4. kvartal 2013 til 4. kvartal 2015. 2 Mens der i samme periode forventes en stigning i både arbejdsstyrken og beskæftigelsen, som det kan ses af figur 1. 30.000 29.000 28.000 27.000 26.000 25.000 24.000 7,0% 6,0% 5,0% 4,0% 3,0% 2,0% 1,0% 0,0% Ledighed De seneste år er ledigheden faldet betydeligt og lige nu på 5 pct. af arbejdsstyrken, det lidt over niveauet for hele landet og Region Sjælland, men under niveauet for Region Hovedstaden. Opdelt på branche så er ledigheden højest blandt medlemmer af 3f og byggefagene, men også blandt FOAs medlemmer. Arbejdsstyrken Beskæftigede Ledighedsprocent Kilde: Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjælland (BRHS) 1 Arbejdsstyrken er summen af beskæftigede og ledige (der står til rådighed for arbejdsmarkedet) i alderen 16-64 år. 2 Ledighedsprognose fra BRHS på baggrund af Økonomi og Indenrigsministeriets økonomiske redegørelse fra maj 2014. Beskæftigede I 2013 var der i alt 27.527 beskæftigede med bopæl i Køge Kommune, heraf pendlede over 55 pct. ud af kommunen for at arbejde. 9
Tilsvarende var der i 2013 i alt 25.116 beskæftigede på virksomheder i Køge Kommune, hvoraf lige godt halvdelen pendlede ind i kommunen for at arbejde. Tabel 1 viser antallet af beskæftigede på arbejdspladser i Køge Kommune fordelt på brancher. Tabel 1. Beskæftigede på arbejdspladser i Køge Kommune fordelt på brancher, 2011 til 2013 2011 2012 2013 Landbrug, skovbrug og fiskeri 354 343 347 Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed 3.887 3.771 3.667 Handel og transport mv. 6.986 7.008 6.901 Bygge og anlæg 1.585 1.671 1.679 Information og kommunikation 678 647 690 Finansiering og forsikring 309 302 314 Ejendomshandel og udlejning 300 377 346 Erhvervsservice 2.413 2.428 2.310 Offentlig administration, undervisning og sundhed 7.912 7.839 7.896 Kultur, fritid og anden service 856 847 845 Uoplyst aktivitet 142 130 121 I alt 25.422 25.363 25.116 Uddannelsesstruktur Efterspørgslen efter faglært arbejdskraft forventes at stige i de kommende år i takt med at ledigheden forventes at falde, mens efterspørgslen efter ufaglært arbejdskraft fortsat forventes at falde. Som det fremgår af tabel 2, er uddannelsesniveauet for arbejdsstyrken i Køge lidt lavere end for Region Hovedstaden & Sjælland og for hele landet. Der er altså lidt flere, der kun har grundskolen som højest fuldførte uddannelse i Køge og langt flere med en erhvervsuddannelse, men færre med en mellemlang og lang videregående uddannelse. Tabel 2: Uddannelsesniveau, 2013 højest fuldførte uddannelse blandt arbejdsstyrken Køge Region Hovedstaden og Sjælland Hele landet Grundskole 18,2% 15,8% 16,6% Gymnasiale uddannelser 6,5% 7,7% 6,7% Erhvervsuddannelser 44,9% 34,5% 38,8% KVU 6,5% 5,6% 5,8% MVU 14,4% 16,6% 16,9% Bachelor 1,0% 1,8% 1,4% LVU 6,5% 14,5% 10,9% Uoplyst 2,1% 3,4% 3,0% Kilde: Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik/Jobindsats.dk 10
Personer på overførselsindkomst i Køge Kommune Jobcenter Køge og Ungecentret varetager alle beskæftigelsesrettede opgaver i forhold til forsikrede ledige, kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere, revalidender, sygedagpengemodtagere, modtagere af ressourceforløbsydelse, personer på ledighedsydelse og i fleksjob samt i forbindelse med integration af flygtninge og indvandrere. Tabel 3 viser udviklingen i antal fuldtidspersoner på overførselsindkomst i Køge Kommune. Tabel 3: Udvikling i antal 16-64 årige på overførselsindkomst (helårspersoner) januar 2013 til april 2014. Jan. 2013 Jan. 2014 Apr. 2014 A-dagpenge 1.320 1.032 920-30,0 Særlig udd. ydelse 27 156 Arbejdsmarkedsydelse Kontanthjælp 1.592 1.160 1.161-27,1 Uddannelseshjælp 430 440 Revalidering inkl. forrevalidering 77 86 83 7,8 Sygedagpenge 901 808 654-27,4 Ledighedsydelse 272 255 237-12,9 Ressourceforløb 20 31 Udvikling i pct. jan. 2013 apr. 2014 Beskæftigelsespolitiske udfordringer for Køge kommune Overordnet skal jobcentret/ungecentret hjælpe ledige og sygemeldte i beskæftigelse, unge i uddannelse og bistå arbejdsgivere med at finde arbejdskraft. Den økonomiske krise ramte Køge hårdt, og trods en faldende ledighed de seneste år og en forventning om at ledigheden vil fortsætte med at falde frem mod udgangen af 2015 og beskæftigelsen vil stige, er der fortsat udsigt til, at ledigheden i de kommende år vil være på et højere niveau end før krisen. Det vil derfor fortsat være en udfordring i den kommende tid at sikre, at det ikke er de samme ledige, der er ledige hele tiden, og at de ledige ikke mister deres kompetencer og kvalifikationer. Det bliver ligeledes en udfordring at fastholde og ikke mindst styrke indsatsen for, at de der ikke umiddelbart er jobparate får et fodfæste på arbejdsmarkedet. Mange forlader arbejdsmarkedet som følge af aldersrelateret tilbagetrækning i disse år, mens færre forventes at træde ind på arbejdsmarkedet. Det bliver derfor også en udfordring, at målrette indsatsen mod arbejdsmarkedets fremtidige behov, så de rette kompetencer er til stede, når der for alvor kommer gang i beskæftigelses igen ikke mindst i forhold til de store projekter i den kommende tid. For at imødekomme udfordringerne med et længere perspektiv på indsatsen er det politisk besluttet, at der skal vedtages en Arbejdsmarkedspolitik for Køge Kommune, der rækker frem til 2017. Denne politik er en af flere politikker i Køge Kommune, hvor de fælles temaer er Jobskabelse og lokal beskæftigelse. Fleksjob 570 626 647 13,5 Førtidspension 1.994 1.992 1.933-3,1 Efterløn 1.035 930 890-14,0 Personer i alt 7.789 7.495 6.996-10,2 Kilde: Jobindsats.dk 11
De unge Generelt er uddannelsesniveauet lavere i Køge end i Region Hovedstaden & Sjælland og hele landet, som det fremgår af tabel 2, der viser højest fuldførte uddannelse for hele arbejdsstyrken. Konkret i forhold til de unge 3 viser figur 2, at uddannelsesniveauet siden 2006 har ændret sig en smule. Der har været en stigning i andelen der tager en gymnasial uddannelse mens andelen der tager en erhvervsuddannelse er faldet. Figur 2: Udvikling antal unge (20-29 år) fordelt på højest fuldførte uddannelse Sammenlignet med hele landet er uddannelsesniveauet for de unge også lavere i Køge flere har grundskolen som højest fuldførte uddannelse, færre har en gymnasial uddannelse flere har en erhvervsuddannelse, mens færre har videregående uddannelse. I januar 2014 var der i alt 8.743 unge i Køge Kommune i alderen 16-29 år, svarende til 24,4 pct. af alle i alderen 16-64 år. Antallet af unge og udviklingen i antal unge fra januar 2013 til april 2014, fordelt på de enkelte ydelsestyper fremgår at tabel 4. Tabel 4: unge i alderen 16-29 år 40,0 35,0 30,0 25,0 20,0 15,0 10,0 5,0 0,0 Kilde: Danmarks Statistik grundskole gymnasiale uddannelser erhvervs uddannelser videregående uddannelser 3 Her ses alene på udviklingen for de 20-29 årige, da hovedparten af de 16-19 årige kun vil have grundskolen som højest gennemførte uddannelse. 52 pct. af de 16-19 årige, som i 2013 kun havde grundskolen som højest fuldførte uddannelse var i gang med anden uddannelse. Jan. 2013 Jan. 2014 Apr. 2014 Udvikling i pct. jan. 2013 apr. 2014 A-dagpenge 246 237 233-5,3 Kontanthjælp 545 103 82 Uddannelseshjælp 430 440 - åbenlys uddannelsesparat 17 21 - uddannelsesparat 227 223 - aktivitetsparat 179 194-4,2 Sygedagpenge 86 68 53-38,4 Rvalidering inkl. forrevalidering 19 22 17-10,5 ledighedsydelse 8 7 7-12,5 Ressourceforløb 3 Fleksjob 14 14 14 0 Førtidspension 84 79 76-9,5 Personer i alt 1.002 960 925-7,7 Kilde: Jobindsats.dk 12
I januar 2014 var 960 fuldtidspersoner under 30 år på offentlig forsørgelse i Køge svarende til 12,8 pct. af alle på offentlig forsørgelse. Andelen af unge på offentlig forsørgelse er altså mindre end andelen af unge i den erhvervsaktive alder. Samlet set er antallet af unge på offentlig forsørgelse faldet med 77 fuldtidspersoner fra januar 2013 til april 2014, svarende til et fald på 7,7 pct. Til sammenligning er antallet af samtlige ydelsesmodtagere i Køge Kommune faldet med 10,2 pct. jf. tabel 3. sygedagpenge i mere end et år er i Køge 15,9 pct., men 13,3 pct. for hele landet. Tabel 6: Antal langvarige sager fordelt på ydelsestype, april 2014 Antal sager over 1 år Andel langvarige sager Køge Køge Hele landet Kontanthjælp over 2 år 617 34,5 35,9 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse I april 2014 var 7,1 pct. af arbejdsstyrken på førtidspension og 0,1 pct. på ressourceforløbsydelse, det er minder end for hele landet som det fremgår af tabel 5. Ledighedsydelse over 2 år Sygedagpenge over 1år Kilde: Jobindsats.dk 77 33,9 21,8 106 15,9 13,3 Tilsvarende viser tabel 6, at 34,5 pct. af kontanthjælpsmodtagerne har modtaget kontanthjælp i mere end 2 år, det er dog lidt mindre end for hele landet. Ses alene på de aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere så har næsten 50 pct. været på kontanthjælp i mere end 2 år, hvilket er lidt mere end for hele landet. Tabel 5: Antal personer på førtidspension og ressourceforløb, samt andel i pct. af arbejdsstyrken, april 2014 Antal personer Antal personer i pct. af arbejdsstyrken Køge Køge Hele landet Førtidspension 1.933 7,1 8,8 Ressourceforløb 31 0,11 0,13 Kilde: Jobindsats.dk Andelen af ledighedsydelsesmodtagere, der har været på ledighedsydelse i mere end 2 år, er i Køge 33,9 pct., men kun 21,8 pct. for hele landet. Andelen af sygedagpengemodtagere der har modtaget Langtidsledighed Langtidsledige defineres som jobklare ledige, der inden for det seneste år har været ledige i mere end 80 pct. af tiden. Tabel 7 viser, at antallet af langtidsledige fordelt på forsørgelsesydelse fra januar 2013 og frem til april 2014 er faldet med 92 personer, svarende til et fald på 15,6 pct. Det samlede fald dækker over et fald blandt a- dagpengemodtagere på i alt 42,6 pct. og en stigning blandt jobkparate kontanthjælpsmodtagere på 28,7 pct. Tabel 7: Antallet af langtidsledige januar 2013 til april 2014, Køge Jan. 2013 Jan. 2014 Apr. 2014 Udvikling i pct. jan. 2013 apr. 2014 A-dagpenge 366 228 210-42,6 Kontanthjælp 223 290 287 28,7 Langtidsledige i alt 589 518 497-15,6 Kilde: Jobindsats.dk 13
I Køge udgør langtidsledigheden 32,7 pct. af den samlede ledighed, hvilket er mere end for hele landet, som det fremgår af tabel 8. Opdelt på ydelsestyper har både blandet a-dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere en højere andel af langtidsledige end hele landet. Tabel 8: Andel langtidsledige i procent af samlet bruttoledighed, april 2014 Jan. 2013 Jan. 2014 A-dagpenge 21,0 19,5 Kontanthjælp 55,3 49,9 Tabel 9. Samarbejdsgrad mellem jobcenter og virksomheder Samarbejdsgrad mellem jobcenter og virksomheder Antal virksomheder i Køge Jobcenter Køges samarbejdsgrad med virksomheder i Køge, pct. Andre jobcentres samarbejds-grad med virksomheder i Køge, pct. Samarbejdsgrad i alt Andel af virksomhedskontakter i Køge, pct. 2011 1.767 29,4 26,0 42,1 2012 1.754 30,0 24,3 41,8 2013 1.738 29,1 22,0 39,5 Langtidsledige i alt 32,7 28,2 Kilde: Jobindsats.dk Kilde: Jobindsats.dk Virksomhedskontakt Omfanget af Jobcentrets samarbejde med virksomhederne fremgår af tabel 9. I 2013 var der i alt 1.738 virksomheder i Køge hvoraf Køge jobcenter havde et samarbejde med 29,1 pct. af virksomhederne 4, i alt havde 39,5 pct. af virksomhederne i Køge et samarbejde med Køge Jobcenter eller et af de øvrige jobcentre. Samarbejdsgraden dækker dog ikke det fulde samarbejde, da jobcentrets rekrutteringsservice ikke indgår i opgørelsen af samarbejdsgraden. Generelt samarbejdes der mest med store virksomheder og virksomheder inden for det offentlige. 4 Samarbejde omfatter her jobcentrets kontakt til virksomhederne vedrørende: løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlinge, jobrotationsvikarer, fleksjob, mentor personlig assistance og nyttejob. 14
STRATEGI OG MÅL FOR DEN BORGERRETTEDE OG DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE IND I Køge Kommune varetages den beskæftigelsesrettede indsats for kommunens borgere og virksomheder af Jobcentret og Ungecentret. Kerneopgaven er at bistå virksomhederne med at få den arbejdskraft, de har brug for samt at hjælpe ledige og sygemeldte i beskæftigelse og unge i uddannelse. Alle der melder sig ledige, skal derfor mødes med en målrettet indsats med fokus på job og beskæftigelse, der tager udgangspunkt i arbejdsmarkedets behov og den enkeltes forudsætninger. Indsatsen for de voksne og for de unge, som har en uddannelse har fokus på en målrettet jobindsats. For de unge som ikke i forvejen har en uddannelse, skal indsatsen målrettes uddannelser mod erhverv, hvor der er mangler på arbejdskraft. TILGANG I DEN BORGERRETTEDE INDSATS Tilgangen i indsatsen i Jobcentret og Ungecentret er som udgangspunkt hjælp til selvhjælp. Fokus er at sikre, at ledige finder et job så hurtigt som muligt, og at unge påbegynder en uddannelse. For ledige, som ikke her og nu er i stand til at tage et arbejde, eller unge som ikke her og nu er egnede til at påbegynde en uddannelse, er målet en trinvis aktiv indsats, der på sigt vil fører til hel eller delvis selvforsørgelse eller uddannelse. Målet for sygemeldte er en tidlig, evt. delvis tilbagevenden til arbejds-markedet. På det danske arbejdsmarked finder jobsøgere og arbejdsgivere som hovedregel selv hinanden - så her er indsatsen, at understøtte den lediges egen jobsøgning - kombineret med en målrettet virksomhedsrettet indsats, så ledighedsperioden bliver så kort som mulig. På samme måde finder, og påbegynder de fleste unge også selv en uddannelse. Ungecentrets skal derfor understøtte den lediges vej til uddannelse gennem kvalificeret vejledning og rådgivning om uddannelse evt. kombineret med forberedende voksenundervisning og snuseforløb på erhvervsskolerne. Hovedparten af de sygemeldte vender ligeledes hurtigt tilbage til deres arbejdsplads. Jobcenterets rolle er her en tidlig opfølgning på sygdomsforløbet med fokus på fastholdelse gennem fx delvis raskmelding og en målrettet indsats så sygdomsperioden bliver så kort som mulig. For borgere, som har vanskeligt ved at opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet er tilgangen en mere håndholdt, tværfaglig og koordineret indsats i forhold til borgerens muligheder og forudsætninger. For unge, som har vanskeligt ved at tage en uddannelse er det afgørende med en tidlig og helhedsorienteret indsats målrettet uddannelse, så den rigtige indsats kan tilrettelægges fra begyndelsen. Borgerens kontaktforløb og hele den aktive indsatsen er centrale redskaber i forhold til at sikre, at ingen borgere bliver overladt til sig selv. Det er derfor afgørende, at borgerne får en rettidig indsats i overensstemmelse med lovgivningen og Køge Kommunes aktiveringsstrategi. TILGANG I DEN VIRKSOMHEDSRETTEDE INDATS Tilgangen i Jobcentrets og Ungecentrets virksomhedsindsats er, at virksomhederne skal opleve, at de får en god service, og ser jobcentret som en professionel samarbejdspartner, der kender det lokale arbejdsmarked og virksomhedernes behov for arbejdskraft. 15
I virksomhedskontakten kører indsatsen løbende i flere spor, jobcenteret bistår virksomhederne med at få den arbejdskraft de har brug for og virksomhederne medvirker til at understøtte de ledige og sygemeldte borgeres vej tilbage på arbejdsmarkedet, mens ungecentret understøtter de unge i at få en læreplads, som en forudsætning for at kunne komme i gang med en uddannelse. Disse forskellige indsatser stiller store krav til kvailiteten i samarbejdet mellem virksomheder, jobcenter og ungecenter. Da ikke alle ledige og sygemeldte selv kan finde arbejde, skal virksomhedsindsatsen fokuseres mod områder med gode jobmuligheder og mod virksomheder, der ønsker at give plads til ledige, fx i et virksomhedscenter. En vigtig forudsætning for at indsatsen lykkes er, at kommunen har viden om og er i dialog med virksomhederne om, hvor der er jobåbninger, og hvordan der kan skaffes plads til de ledige og sygemeldte, som ikke kan selv. Et godt samarbejde med virksomhederne har sit udgangspunkt i en god og uproblematisk kontakt. I 2015 vil Jobcentret og Ungecentret fokusere på at konsolidere Køge Kommunes strategi for virksomhedsindsatsen. Fokus i 2014 og 2015 er derfor at styrke koordineringen af kommunens kontakt til virksomhederne, og at gøre virksomhedernes kontakt til jobcentret endnu mere smidigt og målrettet. Opgaven er også at sikre, at virksomhederne har så lidt administration som muligt, når de fx tager borgere i virksomhedspraktik eller løntilskud. Visionen er, at virksom-hederne vælger Køge Jobcenter som deres foretrukne samarbejdspartner i beskæftigelsesindsatsen. kandidater til samtale i virksomheden. Denne dialog kan også afklare alternative rekrutteringsmuligheder som fx. ansættelse med løntilskud, international rekruttering og muligheden for at bruge rekrutteringsbureauer. Det er også væsentligt, at virksomhederne får klar besked og støtte undervejs, når de har en borger i et virksomhedsrettet tilbud. For at synliggøre jobåbninger rådgiver jobcentret og ungecentret i forbindelse med virksomhedsbesøg om fordelene ved åben rekruttering, og markedsfører brugen af Jobnet.dk, så flere ledige stillinger bliver synlige til gavn for både jobsøger og virksomhed. Gennem opslag i lokalaviser vil jobcentret løbende henvende sig til virksomheder i Køge Kommune, som ikke anvender Jobnet.dk ved rekruttering af nye medarbejdere, og orientere om mulighederne og fordelene ved at annoncere i Jobnet.dk. Jobcentret skal med andre ord have et effektivt serviceberedskab i forhold til virksomhederne. CENTRALE INDSATSOMRÅDER OG MÅL Flere unge skal have en uddannelse Ministermål 1: Flere unge skal have en uddannelse. Køge Kommune skal have maksimalt fokus på at unge påbegynder og gennemfører en ordinær udannelse, samt at unge med komplekse problemstillinger får den nødvendige hjælp og støtte, for at sikre at flere unge kommer i varig beskæftigelse. Virksomheder, der retter henvendelse om rekrutteringsvanskeligheder skal rådgives og vejledes om mulighederne for at rekruttere den ønskede arbejdskraft, herunder muligheden for, at Jobcentret og Ungecentret henviser et antal egnede 16
Med udgangspunkt i 431 unge på uddannelseshjælp i januar 2014 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2015 for Køge Kommune, at: Begrænse antallet af unge på uddannelseshjælp i 2015 Som supplement til resultatmålet vil Køge Kommune 1-2 gange i løbet af 2015 give en status på de unges uddannelses-situation. Udfordringer Siden januar 2013 og frem til april 2014 er antallet af unge under 30 år på uddannelseshjælp/kontanthjælp 5 faldet med 27 helårspersoner, mens antallet af unge under 30 år på a- dagpenge er faldet med 16 helårspersoner. Det svarer til et samlet fald på i alt 5,4 pct., mens der for alle modtagere af kontanthjælp/ uddannelseshjælp og a-dagpenge i alt har været et fald på 13,8 pct. Derimod er antallet af unge på sygedagpenge og førtidspension faldet betydeligt mere end for alle aldersgrupper i alt. De unge a-dagpengemodtagere og uddannelseshjælpsmodtagere kan groft opdeles i tre undergrupper: 1. Unge med en kompetencegivende uddannelse. En gruppe, som med stor sandsynlighed vil finde beskæftigelse igen, i takt med at konjunkturerne bliver bedre. Afhængig af kvalifikationerne er der dog stadig risiko for, at en gruppe havner i langtidsledighed. 2. Unge uden en kompetencegivende uddannelse, hvor den ene del kan begynde på en uddannelse (åbenlyst uddannelsesparate), mens den anden del måske er egnede til at tage en uddannelse, men har blandede erfaringer fra skoletiden (uddannelsesparate). 3. Unge uden en kompetencegivende uddannelse, og med problemer udover ledighed, og som ikke her og nu er egnede til at tage en uddannelse. (aktivitetsparate) Udfordringen kører i tre spor. Unge uden kompetencegivende uddannelse skal i gang med en uddannelse Unge med en kompetencegivende uddannelse skal under ledighedsperioden vedligeholde deres kompetencer. Unge uden en kompetencegivende uddannelse skal motiveres til at påbegynde en uddannelse og efterfølgende fastholdes i uddannelse. Yderligere betyder den nye erhvervsskolereform, at den unge kun kan starte på 3 grundforløb uden at gennemføre. Det giver en særlig udfordring i arbejdet med de unge, der enten har brugt alle deres forsøg eller kun har et enkelt tilbage. Indsatsen over for de unge med en kompetencegivende uddannelse varetages af Jobcentret, og adskiller sig ikke fra den indsats, som gives dem over 30 år. Indsatsen over for de unge uden en kompetencegivende uddannelse varetages af ungecentret og følger nedenstående strategi. 5 Siden 1. januar 2014 er det kun de unge med en kompetencegivende uddannelse, der har kunnet modtage kontanthjælp, dem uden en kompetencegivende uddannelse er overgået til uddannelseshjælp. 17
Strategi: Strategi for at få flere unge uden en kompetencegivende uddannelse til både at begynde og gennemføre en uddannelse bygger på to overordnede spor: 1. At få uddannelsesparate unge uden uddannelse til at begynde på en uddannelse så hurtigt som muligt - senest indenfor 12 måneder. 2. At få aktivitetsparate unge i gang med en uddannelse, så snart det er muligt. Indsatsen i Ungecentret tager udgangspunkt i et generelt krav om straksindsats. For de uddannelsesparate unge bygger indsatsen overordnet på tanken om, at den unge selv skal være ansvarlig for indsats og udbytte. Ungecentrets indsats er forskellig for de to hovedgrupper af uddannelsesparate: De åbenlyst uddannelsesparate får umiddelbart efter deres tilmelding som ledig en afklarende og vejledende samtale, som målretter sig mod den unges uddannelsesplaner. Den unge får uddannelsespålæg, som skal føre direkte frem til start på en uddannelse indenfor kortest mulige tid. I tiden frem til uddannelsesstart skal den unge som udgangspunkt være selvforsørgene, og ellers beskæftiges i nyttejob. Ungecentret har tilpasset projektet Ungepatruljen, så aktiviteterne i dette projekt fungerer som nyttejob, men vil også medvirke til at skabe andre typer af nyttejob i de kommunale virksomheder. Ungecentret har ansvaret for opfølgningen på den enkeltes uddannelsesplan, helt frem til uddannelsesstart og til sikringen af, at den unge er kommet godt i gang med sin uddannelse. For de unge, som ikke er åbenlyst uddannelsesparate, men som ville kunne blive uddannelsesparate indenfor 12 måneder, bygger indsatsen på de nuværende erfaringer med denne målgruppe. Indsatsen består af et kort (1-2 ugers) introduktionsforløb, som efterfølges af afklarende og vejledende aktiviteter, som kan være et op til 6-8 uger langt afklaringsforløb i Ungecentret, eller hos andre samarbejdspartnere. Derudover kan der etableres et længere forløb i Ungepatruljen med fokus på at få uddannelseskompetencer. Derudover etableres der efter behov virksomhedspraktikker og løntilskudsjob, som skaber det erhvervsmæssige fundament for den unges valg af og beslutning om uddannelse. Som udgangspunkt skal begge grupper unge være i en uddannelsesrettet aktivitet i hele perioden fra tilmelding til uddannelsesstart. Al indsats skal målrettes en uddannelsesstart. I forhold til unge aktivitetsparate modtagere af uddannelseshjælp, sættes der en tidlig afdækkende aktiv indsats i gang inden for en måned. Indsatsen kan være brobygningsforløb, læse-, skrive-, regneundervisning, ordblindeundervisning, forberedende voksenundervisning og virksomhedspraktikker. Unge der har behov for det, får tilknyttet en mentor, som kan støtte den unge, indtil de bliver i stand til at gå i gang med en ordinær uddannelse. Mentorordningen kan også bruges undervejs i det videre forløb i det ordinære uddannelsessystem. Særligt udsatte unge, som ikke kan deltage i en aktiv indsats, har ret til mentorstøtte i op til 6 mdr. Det er afgørende for målet, at indsatsen sker tværfagligt og koordineret i forhold til kommunens øvrige forvaltninger og indsatser. Indsats og aktiviteter: tæt samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i udarbejdelsen af uddannelsesplaner/-mål for den enkelte unge 18
målrettet mentorbistand mestringsforløb for de sårbare aktivitetsparate unge, for at hjælpe dem til at håndtere deres livssituation mentor på Campus-Køge for alle unge der påbegynder uddannelse der fastholdelsespakke garantiskole individuelt tilrettelagt aktiveringsforløb målrettet ordinær uddannelse, med vægt på brobygningsforløb, uddannelsespraktik og virksomhedspraktik enten i egne tilbud eller hos uddannelsesinstitutioner, produktionsskoler eller lignende målrettet anvendelse af FVU-screening og FVU-forløb i dansk og matematik TVÆRFAGLIG OG SAMMENHÆNGENDE INDSATS FOR LANGVARIGE MODTAGERE AF OFFENTLIG FORSØRGELSE Ministermål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet færre skal modtage offentlig forsørgelse. Med udgangspunkt i at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2015 for Køge Kommune, at: Øge antallet af ressourceforløb til 150 helårspersoner i 2015 Øge andelen af delvist raskmeldte til 18 pct. i december 2015 Nedbringe antallet af langvarige sygedagpengesager, kontanthjælpssager og ledighedsydelsessager. Udfordringer: Køge har en relativt lille andel af personer på førtidspension sammenlignet med andre kommuner, og side førtidspensionsog fleksjobreformen trådte i kraft 1. januar 2013 er tilgangen til førtidspension begrænset betydeligt. Samtidig er der kun etableret ganske få ressourceforløb og betydeligt færre end forventet. Det afspejler sig specielt i, at der er en større andel på kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge sammenlignet med andre kommuner herunder også borgere med meget lange forløb. Det er derfor jobcentrets vurdering, at der især blandt borgere med lange forløb er en betydelig andel, som reelt har en så begrænset arbejdsevne, at de ikke umiddelbart vil kunne varetage et job på hverken ordinære eller støttede vilkår. Jobcentrets opgave at sikre at disse borgere får en indsats der kan bringe dem tættere på arbejdsmarkedet. Derudover har Jobcenteret generelt som opgave til stadighed at bevæge borgere fra at være aktivitetsparate til at blive jobparate. Jobcenteret har brug for et stærkt samarbejde med øvrige dele af den kommunale forvaltning eks. Socialafdelingen, Sundhedsafdelingen og Center for Dansk og Integration til at understøtte de borgere, der har brug for en særlig og tværgående indsats. I lyset af den nye sygedagspengereform skal jobcenteret ligeledes løbende sikre, at bl.a. organisering og tilbudsvifte generelt understøtter både reformens hensigt og borgerens behov. Strategi Strategien i Køge Kommune for at nedbringe antallet af langvarige modtagere af kontanthjælp, sygedagpenge og ledighedsydelse bygger på to overordnede spor: 19
1. tidlig og målrettet indsats for generelt at begrænse tilgangen af langvarige sager 2. tæt opfølgning og målrettet indsats for genskabe udsatte borgers tilknytning til arbejdsmarkedet via ressourceforløb/jobafklaringsforløb 3. øget forpligtende samarbejde med øvrige kommunale samarbejdsparter Indsats og aktiviteter: øge andelen af delvis raskmeldte tidlig aktiv indsats for nyvisiterede til fleksjob med henblik på at understøtte den enkeltes egen jobsøgning målrettet afklaring af personer med et langvarigt forløb på ledighedsydelse i forhold til det langsigtede arbejdsmarkedsperspektiv målrettet anvendelse af revalidering Udarbejdelse af kompetencekort for ledighedsydelsesmodtagere Tidlig indsats for at bringe sygemeldte tilbage i job via brug af fast-track Etablering af tværfaglige projekter Løsningsfokuserede og hyppige samtaler Sikre den faglige visitation til fleksjob gennem rehabiliteringsteamet målrettet anvendelse af ressourceforløb, hvor arbejdsevnen kan udvikles LANGTIDSLEDIGHED SKAL BEKÆMPES Ministermål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes. Køge Kommune skal have fokus på at sikre en tidlig og forbyggende indsats overfor de ledige, der er i risiko for at blive langtidsledige, således at flere igen får fodfæste på arbejdsmarkedet. Med udgangspunkt i 228 langtidsledige a-dagpengemodtagere og 290 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i januar 2014 er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2015 for Køge Kommune, at: Reducere antallet af langtidsledige med 20 pct. i 2015 Udfordringer: Siden januar 2013 er langtidsledigheden faldet med 17 pct. i Køge, det dækker imidlertid over et fald blandt a-dagpengemodtagere på 43 pct. og en stigning blandt kontanthjælpsmodtagere på 27 pct. Denne forskydning afspejler især, at flere a-dagpengemodtagere har opbrugt deres dagpengeret, og dermed er overgået til kontanthjælp eller den særlige uddannelsesydelse. 6 Trods den faldende ledighed er der behov for fortsat at have fokus på at hjælpe de langtidsledige tilbage på arbejdsmarkedet. 6 Den særlige uddannelsesydelse udløber i løbet af 1. halvår 2014, men tæller indtil da med i opgørelsen af kontanthjælpsmodtagere. I 2014 og 2015 har ledige der har opbrugt deres dagpengeret mulighed for at overgå til arbejdsmarkedsydelsen. 20
Udfordringen er at opkvalificere de ledige til at kunne varetage de konkrete jobs. Det gælder især for de ufaglærte, hvor ledigheden er størst - næsten dobbelt så høj som ledige med en videre-gående uddannelse. Også de nyuddannede er i risiko for at ende som langtidsledige da de kan have svært ved at klare sig i konkurrencen med ledige med erhvervserfaring. Strategi: Strategien i Køge Kommune for at bekæmpe langtidsledigheden bygger på to overordnede spor: Begrænse tilgangen med en tidlig og målrettet indsats mod job, jobsøgning og nytteindsats. Nedbringe andelen af langtidsledige ved en afhjælpende indsats med fokus på o målrettet opkvalificeing o virksomhedsnær aktivering For at bekæmpe langtidsledigheden er det nødvendigt med en tidlig og målrettet indsats mod job og jobsøgning, herunder mulige brancheskift og geografisk fleksibilitet. Jobcentret har derfor implementeret en indsatsmodel for jobparate ledige over 30 år. Indsatsen er opdelt mellem nyledige og langtidsledige/ledige med risiko for langtidsledighed. Målsætningen er at understøtte, at nyledige selv finder job igen gennem en tidlig, aktiv og målrettet jobsøgningsproces. Den øvrige indsats fokuseres målrettet på at hjælpe langtidsledige og ledige med risiko for langtidsledighed i beskæftigelse. Fra efteråret 2014 forventes indsatsen for alle nyledige a- dagpengemodtagere at blive yderligere fremrykket, så den ledige allerede inden for den første måned vil blive mødt med en motiverende indsats. Indsatsen forventes udbygget til også at omfatte de jobparate kontanthjælpsmodtagere i løbet af 2015. Indsatsen for ledige i risiko for langtidsledighed er personlig jobformidling, individuel tilrettelagt aktivering, fokus på basale regne/læse/skrive færdigheder, målrettet anvendelse af opkvalificering til ufaglærte og kortuddannede. Jobparate kontanthjælpsmodtagere med mere end 2 års ledighed tilbydes forløb med 13 ugers virksomhedspraktik efterfulgt af en udtalelse og en samtale i jobcentret. Hvis ikke det fører til job, tilbydes et nyt 13 ugers virksomhedspraktikforløb, ny udtalelse og ny samtale indtil den ledige kommer i job. Jobcentret vil fortsat fokusere på at anvende individuel kompetencevurdering (IKV) for at få realkompetencevurderet ufaglærte i forhold til en formel anerkendelse af lediges færdigheder og kompetencer. Jobcenteret vil desuden påbegynde en gennemgribende sagsgennemgang og sikre, at ledige fortsat er matchet korrekt. Indsats og aktiviteter: Målrettet afklaring af ledige i risiko for langtidsledighed ved 1. jobsamtale med henblik på plan for det videre forløb, herunder individuel kompetencevurdering (IKV) Fastholdelse af fokus på, at ledige fremskaffer sit eget virksomhedsrettede tilbud som led i tilgangen om hjælp til selvhjælp Målrettet anvendelse af ordinær uddannelse til ufaglærte, kortuddannede og personer med forældede kompetencer Løbende revurdering af indsatsen i alle kontanthjælpssager, som opnår 2 års ledighed, 21
Intensivt jobsøgningsforløb tidligt i ledighedsforløbet for ledige kontanthjælpsmodtagere, som ikke har en tilfredsstillende jobsøgeadfærd Fokuseret anvendelse af jobrotation Jobcenteret igangsætter en gennemgribende sagsgennemgang for at sikre fortsat korrekt matchning af de ledige. for at imødekomme virksomhedens ønske. Virksomhederne skal kunne få information, vejledning og hjælp til selve rekrutterings-processen. Visionen er, at Jobcenter Køge og Ungecentret skal være virksomhedernes foretrukne samarbejdspartner i beskæftigelsesindsatsen. VIRKSOMHEDSKONTAKT Ministermål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Køge Kommune skal levere en proaktiv og systematisk hjælp til rekruttering af arbejdskraft, uddannelse og opkvalificering samt fastholdelse af medarbejderne fx i forbindelse med længerevarende sygemelding. Jobcentrets virksomhedsindsats tager også udgangspunkt i de ledige og sygemeldte borgere, som har et aktivt forløb i jobcentret, og deres behov og kompetencer. Det betyder, at kontakten til virksomhederne ikke skal stoppe ved kommunegrænsen, men afhænger af den enkelte lediges eller sygemeldtes behov og muligheder. Det hænger godt sammen med, at mere end halvdelen af borgerne i Køge Kommune arbejder uden for kommunegrænsen. Jobcentrets kontakt til virksomhederne skal derfor målrettes det naturlige arbejdskraftsopland for Køge, som i princippet er hele Sjælland. Med udgangspunkt i en tættere kontakt med virksomhederne er den konkrete målsætning for Beskæftigelsesplan 2015 for Køge Kommune, at Samarbejdsgraden i 2015 skal som minimum fastholdes på niveauet for 2013. Som supplement bliver der i løbet af 2015 givet en status på virksomhedssamarbejdet, antallet af ledige i virksomheds-rettet aktivering og effekten af aktiveringen. Jobcentret skal yde professionel service til alle virksomheder, der selv henvender sig og være realistisk omkring muligheden Udfordringer: Virksomhederne møder ofte mange aktører og da kommunen har behov for virksomhederne som samarbejdspartnere, bliver det en central udfordring at koordinere virksomhedskontakten på tværs af aktører og de omkringliggende kommuner. Jobcenteret vil gennem 2015 løbende sikre, at de samlede ydelser og serviceniveauet matcher virksomhedernes behov og ønsker. Jobcenteret har brug for at pleje og fastholde de tætte bånd til de (kerne)virksomheder, der i særlig grad kan og vil være med til at løfte opgaven med at sikre, at udsatte borgere kan fastholde eller få en tilknytning til arbejdsmarkedet. 22
Strategi: Den overordnede strategi for virksomhedskontakten er at styrke samarbejdet med virksomhederne for at: - medvirke til at virksomhederne får den arbejdskraft de har brug for - sikre det rigtige match mellem borger og virksomhed - sikre en stor bredde og høj kvalitet i de virksomhedsrettede tilbud til borgerne - et stort omfang af virksomhedsnær aktivering i indsatsen Strategien for virksomhedsindsatsen tager udgangspunkt i, at jobsøgere og arbejdsgivere som hovedregel selv finder hinanden på det danske arbejdsmarked uden jobcentrets medvirken. Jobcentret skal kun træde til i de tilfælde, hvor markedet ikke fungerer af sig selv. For det første skal jobcentret gennem et serviceberedskab hjælpe virksomheder med rekrutteringsvanskeligheder til at finde den arbejdskraft, som de har behov for samt rådgive virksomhederne om mulighederne for at fastholde sygemeldte medarbejdere. For det andet skal jobcentret gennem virksomhedsindsatsen fokusere på de borgere, der har brug for støtte og hjælp til at opnå eller fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. For det tredje skal jobcentret gennem virksomhedsindsatsen synliggøre jobs ved at opsøge jobåbninger på det lokale og regionale arbejdsmarked og formilde dette videre til de jobsøgende og konsulenterne i jobcentret. Indsats og aktiviteter: Implementering af en netværks- og besøgsstrategi for virksomhedsindsatsen Øge fokus på og service til (kerne)virksomhederne Øget anvendelse af jobrotationsrordningen Fokus på undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets serviceberedskab Vedligeholde Advisory Board for virksomheder og jobcenter Hotline, hvor virksomhedsserviceteamet, reagerer inden 24 timer efter at virksomhederne har henvendt sig med et akut rekrutteringsproblem Øge jobcentrets synlighed ved at afholde forskellige arrangementer for virksomhederne, samt ved at deltage aktivt i øvrige arrangementer i lokalområdet Matchningsprojekt for at sikre bedre udsøgning på jobnet Opsøgende indsats over for virksomhederne for at få etableret flere lærlingepladser til de unge Tæt samarbejde med Køge Erhvervsservice 23