Evaluering Kommunens plan mod overvægt Krop, mad & bevægelse 2007 2010 Generel forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune. Pia Kirkegaard 1 og Janus Laust Thomsen 2 September 2010 1 Institut for Folkesundhed, Afdeling for Almen Medicin, Aarhus Universitet 2 Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet
Forord Kommunens plan mod overvægt: Krop, mad og bevægelse blev officielt opstartet i Syddjurs kommune i september 2007, med støtte fra Sundhedsstyrelsens satspulje. I foråret 2008 var de fleste initiativer i projektet igangsat, og der blev indhentet data til en start-evaluering. Nærværende evalueringsrapport erstatter denne start-evaluering og beskriver udviklingen i den generelle forebyggelse af overvægt og usund livsstil blandt børn i Syddjurs kommune fra forår 2008 til forår 2010. Der skal i den forbindelse lyde en stor tak til sundhedsambassadører, øvrige medarbejdere på skoler og dagtilbud og ikke mindst børnene i projektet, der har gjort evalueringen mulig ved at svare på spørgsmål via spørgeskemaer og interview. Desuden skal der lyde en stor tak til styregruppen for sparring og input, til projektleder Liselotte Dahl for uundværlig hjælp til at indsamle data til evalueringen, og til ph.d.-studerende Pernille Andreassen og professor Bjarne Ibsen fra Center for Forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet, for et frugtbart samarbejde. Pia Kirkegaard, antropolog, ph.d.-studerende Janus Laust Thomsen, praktiserende læge, lektor, ph.d. 2
Indholdsfortegnelse Indledning og baggrund s. 4 Projekt 1 formål og ide s. 4 Evaluering af projekt 1 s. 5 Fokusgruppeinterview med sundhedsambassadører s. 5 Resultater fra fokusgruppeinterview s. 6 Registreringsark til sundhedsambassadører. 9 Resultater fra registreringsark til sundhedsambassadører s. 9 Registreringsark til lærere s. 11 Resultater fra registreringsark til lærere s. 11 Konklusion og anbefalinger s. 16 Referencer s. 18 Bilag 1-5 s. 19 3
Indledning og baggrund. Overvægt er blevet et stort sundhedsmæssigt problem i Danmark. I perioden 1987 til 2005 er der sket næsten en fordobling i andelen af svært overvægtige voksne i Danmark fra 6 % til 11 %. Overvægt kommer af en dårlig balance mellem kost og bevægelse det vil sige for meget og forkert kost i kombination med for lidt motion og energiforbrug. Der er sket en kraftig reduktion i den fysiske aktivititet som følge af transportmuligheder og stillesiddende arbejde, og det menes at være en af hovedårsagerne til overvægt. Overvægt indebærer en forøget risiko for hjerte-karsygdomme, diabetes og visse typer af kræft, og kan desuden have en negativ indvirkning på socialt og psykisk velbefindende. Formålet med projekt Krop, mad og bevægelse har været at forbedre sundhed og forebygge overvægt blandt 0-16-årige børn i Syddjurs kommune. De overordnede målsætninger for Krop, mad & bevægelse var at forbedre sundhed, øge trivsel og forebygge overvægt blandt børn ved at: Øge andelen af fysisk aktivitet Fremme sunde kostvaner Dæmme op for antallet af overvægtige børn og koordinere indsatsen i udsatte familier Fastholde vægttab hos børn, der har været i behandling for overvægt Projektet har været fordelt på tre delprojekter. Nærværende evaluering behandler den ene del af tre indsatser projekt 1 hvis formål er at skabe sundere bevægelses- og madvaner for børn gennem konkrete tiltag i børnenes hverdag. Projekt 1 blev formelt afrundet foråret 2010. De to andre delprojekter bestod af en specifik indsats overfor udsatte familier (projekt 2), afsluttet juni 2010, og et motionsprogram for overvægtige børn i alderen 10-12 år (projekt 3), afsluttet april 2008. Disse delprojekter er blevet evalueret separat. Projekt 1 formål og ide. Formålet med projekt 1 var at fremme sunde kostvaner hos børn og motivere dem til at bevæge sig både i dagtilbud/skole og i fritiden. På hvert dagtilbud og på hver skole blev en medarbejder udpeget som såkaldt sundhedsambassadør. Sundhedsambassadørerne deltog i halvårlige temadage med henblik på kompetenceudvikling indenfor sundhedsfremme og inspiration til arbejdet med børn og sundhed. Disse temadage indeholdt foredrag, workshops og erfaringsudveksling. Desuden udarbejdede projektlederen et inspirationskatalog, som blev udsendt til alle skoler og dagtilbud med tilbud om støtte til igangsætning og opfølgning af sundhedsfremmende aktiviteter, f.eks. foredrag, forbedret skolebod, ekstra motionstilbud og Legepatruljen. 4
For de 0-6 årige i dagtilbud var målsætningerne: Motivation af børnene til at være mere aktive dagligt Nedbringelse af sukkerindtag Fremme af sunde kostvaner For de 6-16 årige i skoler og tilhørende fritidstilbud var målsætningerne: Nedbringelse af antallet af timer med TV, playstation, gameboy og PC. Forøgelse af antallet af elever der går eller cykler til og fra skole Nedbringelse af forbruget af søde læskedrikke Fremme af sunde motionsvaner Fremme af sunde kost- og måltidsvaner Evaluering af projekt 1 Evalueringen af projekt 1 er faldet i to dele: dels en indsamling af data fra begyndelsen af projektet foråret 2008 og dels en indsamling af data ved afslutningen af projektet foråret 2010. Data fra 2010 vil i nærværende evaluering blive sammenholdt med data fra 2008 med henblik på vurdering af projektets værdi for målgruppen og mulighed for videreførelse af gavnlige elementer i hverdagen i dagtilbud og på skoler. Ved begge dataindsamlinger er der benyttet fokusgruppeinterview med sundhedsambassadører, registreringsark til sundhedsambassadører i både skoler og dagtilbud, samt registreringsark til skolelærere til udfyldelse via håndsoprækning på klassen. Fokusgruppeinterview med sundhedsambassadører Formålet med fokusgruppeinterview med sundhedsambassadørerne var i 2008 at få viden om deres forventninger, incitamenter og eventuelle barrierer i forbindelse med rollen som sundhedsambassadører. I 2010 var formålet med fokusgruppeinterviewene at få viden om sundhedsambassadørernes erfaringer med rollen som sundhedsambassadør og deres vurdering af fordele og ulemper ved projektet. Ved interviewene i 2008 medvirkede projektleder Iris Nielsen med henblik på at afklare eventuel tvivl hos sundhedsambassadørerne i forhold til det nystartede projekt, mens Pia Kirkegaard medvirkede som interviewer. I 2010 medvirkede projektleder Liselotte Dahl og Pia Kirkegaard som interviewere. I foråret 2008, hvor der blev sendt invitation til fokusgruppeinterview ud til sundhedsambassadørerne, var der registreret i alt 35 sundhedsambassadører. I november 2008 var der sundhedsambassadører på alle skoler og i alle dagtilbud, 38 i alt. I 2010 var der registreret 34 sundhedsambassadører. I foråret 2008 deltog 18 sundhedsambassadører i et interview, fordelt på 5
fem fokusgrupper. I 2010 blev 11 sundhedsambassadører interviewet, fordelt på to fokusgruppeinterviews med hver to deltagere samt et fokusgruppeinterview med otte sundhedsambassadører i forbindelse med en temadag, hvoraf den ene sundhedsambassadør havde deltaget i et af de to små fokusgruppeinterview nævnt ovenfor. Det fokusgruppeinterview, der blev afholdt i forbindelse med en temadag, tog ligesom de andre fokusgruppeinterviews udgangspunkt i en interviewguide, men blev undervejs suppleret med materialer fra et gruppearbejde, som var igangsat af projektlederen i forbindelse med temadagen. Resultater fra fokusgruppeinterview. De medarbejdere, der påtog sig rollen som sundhedsambassadør, er medarbejdere, der ønsker at vide noget mere om hvordan man konkret får sundhed ind i arbejdet med børnene. Flere af dem betegnede både i 2008 og 2010 sig selv som ildsjæle og følte, at de kæmper en brav kamp for at bidrage til sundhed for børnene f.eks. i forhold til at få råd til økologisk mad i dagtilbuddet, eller i forhold til at opfordre forældrene til at give børnene sund mad med i madpakken. Følgende oplevedes i 2008 som motiverende for at blive sundhedsambassadør o Muligheden for at få mere viden om et emne, som medarbejderen i forvejen er meget interesseret i o Muligheden for at få konkrete værktøjer til at omsætte viden til praksis i en budgetteret hverdag o Muligheden for et kompetenceløft o Muligheden for at sende et kollektivt signal om, at stedet fokuserer på sundhed. o Der er støtte i ledelsen til at øge opmærksomheden på sundhed Sundhedsambassadørerne i interviewene definerede i 2008 sundhed for børnene som generel trivsel, lyst til at bruge sig selv, glæde, mod på livet, god søvnrytme, og at de er vågne og nysgerrige. Af vigtige elementer i at opnå sundhed, nævnes sund morgenmad hjemmefra mad, der ikke indeholder hurtigt sukker, men som holder længe i kroppen, en god søvnrytme, som efterlader barnet udhvilet, og en aktiv hverdag i skolen/dagtilbuddet og hjemme, hvor kroppen og sanserne bruges til udendørs såvel som indendørs aktiviteter. En stor del af nøglen til sundhed for børnene ligger altså ikke bare i skolens/dagtilbuddets aktivering af børnene men i høj grad hjemme hos barnet med forældre, der sørger for at barnet får gode rammer for søvn og at barnet spiser morgenmad inden en dag i skole/dagtilbud. Sundhedsambassadørerne mente, at skolen/dagtilbuddet har et ansvar for børnenes sundhed, og at det er en del af deres arbejde at informere forældrene og de større børn om sundhed. Det handler om at få et godt samarbejde med forældrene, og ikke være bange for at sige upopulære ting. Omvendt udtrykte sundhedsambassadørerne også, at det er 6
vigtigt at have og bevare en god relation til forældrene. Information om og opfordring til f.eks. at give barnet noget sundt med i madpakken, skal kommunikeres til forældrene på en balanceret måde, så der ikke bliver lukket for samarbejdet. Det kan f.eks. være ved at give opskrifter med hjem eller ved at sige, at barnet har udtrykt ønske om at få f.eks. gulerødder med. Sundhedsambassadørerne var dog meget uenige om, hvor meget pædagogerne skal blande sig i rækkefølgen af indtagelsen af den mad, der er i madpakken (skal det sunde spises først?). Uenighed i personalegruppen ansås af sundhedsambassadørerne som et problem i forhold til at sende et ensrettet signal udadtil. Sundhedsambassadørerne angav i 2008 ønske om at få: o en teoretisk viden om feltet, koblet med praktisk erfaring o mulighed for erfa-grupper o sparring med kolleger og med oplægsholdere/undervisere, som kommer på temadagene. Sundhedsambassadørerne så det i 2008 som projektets succeskriterium, at det ville blive en endnu mere naturlig del af hverdagen i skolen/dagtilbuddet, at der tænkes sundhed ind i alle aspekter, især vedrørende kost og bevægelse. I 2010 blev der i fokusgruppeinterviewene spurgt ind til, om forventningerne til projektet i løbet af perioden er blevet indfriet, og om sundhedsambassadørerne har oplevet barrierer og udfordringer, der har haft betydning for projektets formål. Sundhedsambassadørerne udtrykte i 2008 både forventninger om øget fokus på børnenes sundhed og forventninger i forhold til sundhedsambassadørernes egne evner og muligheder for at præge børnenes sundhed. I 2010 udtrykte flere sundhedsambassadører at de har kæmpet en hård kamp med følelsen af ikke at have tid eller opbakning fra ledelse eller kolleger til at sætte nok fokus på sundhed. Flere udtrykte at de ikke har levet op til deres egne forventninger og indimellem har tvivlet på egne evner til at agere løftestang for sundhed i dagtilbuddet eller på skolen. I disse tilfælde har sparring med andre sundhedsambassadører været essentiel for videreførelse af funktionen. Denne sparring har især fundet sted på de halvårlige temadage. I 2008 var det forventningen blandt sundhedsambassadørerne, at de ville mødes i såkaldte erfa-grupper efter behov mellem de halvårlige temadage. Disse erfa-grupper skulle opstå og køre på sundhedsambadørernes egne initiativer, men viste sig ikke rentable i praksis. Sundhedsambassadørerne angav tidspres i det daglige som hovedårsag til dette, sammen med det faktum at ikke alle sundhedsambassadører har fået timer sat af til funktionen, men derimod har skullet indpasse funktionen i en i forvejen travl hverdag. 7
Muligheden for at få mere viden om børnesundhed og for at få konkrete værktøjer til at omsætte denne viden til praksis har været essentiel for projektets gennemførelse. De halvårlige temadage blev af sundhedsambassadørerne beskrevet som helt nødvendige for at tilføre inspiration, som sundhedsambassadørerne kan formidle videre og anvende i konkrete sammenhænge i arbejdet med børnene. Til projektet er der lavet et inspirationskatalog, som indeholder konkrete ideer til en sund hverdag, både i forhold til kost og bevægelse. Dette inspirationskatalog har sammen med de halvårlige temadage været bærende for sundhedsambassadørernes vedvarende engagement og udvikling. I 2010 gav sundhedsambassadørerne udtryk for, at de fleste barrierer i forhold til at skabe øget fokus på sundhed har haft at gøre med ledelsens og/eller kollegernes holdning til at støtte op om dette fokus. Flere sundhedsambassadører udtrykte, ligesom i 2008, at projektets fokus på sundhed blot var en støtte til en god udvikling, som allerede var i gang i den pågældende daginstitution eller skole. Andre sundhedsambassadører udtrykte både i 2008 og 2010, at dette fokus, og især dets praktiske implikationer, manglede opbakning fra ledelse og/eller kolleger. I forbindelse med ledelsen har det drejet sig om hvorvidt funktionen kræver ekstra timer eller skal indkorporeres i de eksisterende, og om hvorvidt ledelsen har været villig til at afsætte ressourcer til at prioritere sunde tiltag. Nogle sundhedsambassadører har oplevet uenighed eller konflikter med kolleger om mad. Det gælder især i forhold til grænsedragning mellem sund og usund mad, der indgår i børnenes hverdag, herunder indholdet af medbragt madpakke, udbud i skoleboden, mad som pædagogisk aktivitet og mad til festlige lejligheder (fx fødselsdag). Ifølge sundhedsambassadørerne udmønter denne uenighed sig ofte i debatter mellem kollegerne og indebærer refleksion med udviklingspotentiale. De fleste sundhedsambassadører har oplevet god opbakning fra kolleger til at øge fokus på sundhed, men har også følt at opbakning ikke nødvendigvis afføder vilje til at hjælpe med konkrete initiavier. Som en udtrykker det: Mine kolleger synes at det er så og så godt, men jeg mangler handle-delen fra dem (FGI 12.maj 2010). Sundhedsambassadørerne udtrykte i 2010 at de har haft særdeles mange positive tilbagemeldinger fra forældre, som støtter op om de forskellige initiativer i dagtilbuddet og på skolen. Men som det var tilfældet med kollegerne har sundhedsambassadørerne også bemærket, at definitionerne af sund mad/usund mad er flydende størrelser, der er til forhandling. Da projektet blev startet op i 2007 blev rollen som sundhedsambassadør introduceret ud fra antagelsen om, at forandring skal starte ét sted via en person, som i forvejen brænder for 8
projektets ide i dette tilfælde sund kost og bevægelse. Som nævnt er begrebet ildsjæl anvendt af sundhedsambassadørerne gentagne gange til at betegne denne type pædagog eller lærer som skal have engagementet til at motivere de andre. Dette individ-fokus gør naturligvis projektet sårbart, da ansatte kan få en ny funktion, gå på orlov/pension eller skifte job. I det hele taget er udfordringen at få projektet gjort til almindelig hverdag, hvor det ikke er ildsjæle der bærer det, men alle involverede altså at få flyttet projektets ideer fra individniveau til strukturniveau, så sundhed bliver en del af en hverdagskultur. Registreringsark til sundhedsambassadører I foråret 2008 blev der sendt registreringsark ud til alle sundhedsambassadører i dagtilbud og på skoler, herunder tilhørende fritidstilbud. På dette tidspunkt var der udpeget sundhedsambassadører på 16 skoler, og heraf har 14 udfyldt et registreringsark. Desuden har samtlige 24 registrerede sundhedsambassadører i dagtilbud udfyldt et registreringsark. Arkene er blevet udfyldt i perioden ultimo marts til primo juni 2008. De blev udsendt igen i maj 2010 med henblik på sammenligning med 2008. Her har 10 ud af 12 registrerede sundhedsambassadører på skoler udfyldt et registreringsark, og det samme gælder for samtlige 24 registrerede sundhedsambassadører i dagtilbud. I nedenstående tabel kan aflæses ja-besvarelser, angivet i procent. Resultater fra registreringsark til sundhedsambassadører Dagligdagen i dagtilbud angivelse i procenter 2008 2010 Madpolitik 88 96 Bevægelsespolitik 32 67 Slik til daglig 8 4 Slik til fødselsdag 88 88 Sundhedstegnet 16 4 Let adgang drikkevand 92 100 9
Cykelstier 28 46 Her ses at madpolitik i 2008 var beskrevet i størstedelen af alle dagtilbud, og at det i 2010 er tæt på alle dagtilbud der har en madpolitik. Alle dagtilbud har let adgang til koldt drikkevand i 2010. Der er sket en fordobling i andelen af dagtilbud der har en bevægelsespolitik fra 2008 til 2010, så der 2010 er en bevægelsespolitik i 2/3 af dagtilbuddene. I langt størstedelen af dagtilbud må børn ikke have slik med til daglig, mens de gerne må have slik med til fejring af fødselsdag. Der er i 2010 næsten dobbelt stor andel af dagtilbud, der er forbundet til en cykelsti, som i 2008. Dagligdagen i skoler angivelse i procenter: 2008 2010 Madpolitik 64 90 Slik til daglig 21 20 Slik til fødselsdag 86 90 Skolebod med sund mad 50 80 Let adgang drikkevand 79 100 Sundhedstegnet 7 0 Bevægelsespolitik 14 30 Cykelstier 36 30 Bilfri zone 14 10 Legepatrulje 36 90 Ekstra idrætstilbud 50 70 10
Her ses at andelen af skoler med en madpolitik er stedet fra 64 % til 90 % fra 2008 til 2010. Holdningen til slik i dagligdagen og slik til fejring af fødselsdag er stort set uændret fra 2008 til 2010; i hver femte skole må eleverne spise slik til dagligt, og i godt 9 ud af 10 skoler må eleverne spise slik i forbindelse med fejring af fødselsdag. Der er sket en markant stigning af andelen af skoler, hvor der er etableret en skolebod med sundmad fra 50 % i 2008 til 80 % i 2010. Der er let adgang til koldt drikkevand på alle skoler i 2010. Der er sket en fordobling i andelen af skolen der har en bevægelsespolitik, så den i 2010 er på 30 %. Der er sket en markant forøgelse i andelen af skoler der har etableret legepatruljer omtrent en tredobling og der er sket en stigning i andelen af skoler der har ekstra idrætstilbud fra 50 % til 70 %. Det er stadig et fåtal af skoler, der har bilfri zone ved skolen i 2010 er det 10 %. Registreringsark til lærere. I foråret 2008 og foråret 2010 blev der sendt registreringsark ud til alle skoler i Syddjurs kommune. Lærere blev bedt om at udfylde 1 registreringsark pr. skoleklasse, fra børnehaveklasse til 10.klasse. Udfyldningen skete via elevernes håndsoprækning. Spørgsmålene på registreringsarket henviser til konkrete handlinger på en konkret dag i går. Denne spørgeteknik er valgt for at få et øjebliksbillede af børnenes hverdag ud fra så konkrete selvrapporterede data som muligt for at gøre det muligt for børn i alle aldre at svare. Denne metode er tilrettelagt og specielt udviklet til at imødekomme den praktiske hverdag i daginstitutionerne og skolerne, i et tæt samarbejde med daværende projektleder Iris Nielsen. Vi vurderede at ikke alle årgangene selv ville kunne besvare spørgeskemaer, og derfor valgte vi at lade det være lærer/pædagogstyret for at sikre ensartet dataindsamling. Det betyder, at svarene udgør et nøjagtigt øjebliksbillede på gruppeniveau i 2008 og 2010, og det samlede datasæt er stort nok til at pege på generelle tendenser. Variablerne er køn og klassetrin. Der er i 2008 data fra 217 skoleklasser, fordelt på 13 skoler 3, og i 2010 data fra 124 skoleklasser, fordelt på 10 skoler. Klassestørrelsen varierer fra 1-48 elever. Klasser med under 5 elever er sorteret ud af datasættet, og det samme er klassen med 48 elever (to klasser slået sammen). Når der er taget højde for dette, er der i gennemsnit 18.4 elever pr. klasse i 2008 og 18.9 elever pr. klasse i 2010. Resultater fra registreringsark Spørgsmål: Hvor mange cyklede til skole i går? Totalt set er der sket en stigning i andelen af elever, der har angivet at være cyklet til skole. I 2008 var andelen 27 %, og den er i 2010 steget til 35 %. Denne stigning er statistisk signifikant. 3 Skole nr. 13 Egedalsskolen indgår dog ikke i analysen, da den ikke har de sædvanlige klassetrin, men opererer med 1-7. klasse, 1-3.klasse og 2-7.klasse. 11
Fordelt på køn ser det således ud: I 2008 angav en eller flere drenge i 80 % af klasserne at være cyklet til skole, mens det samme var tilfældet for en eller flere piger i 65% af klasserne. Dette var udtryk for en statistisk signifikant forskel mellem kønnene, idet signifikant flere klasser havde en eller flere drenge, der var cyklet, end piger. I 2010 angiver en eller flere drenge i 82 % af klasserne at være cyklet til skole, mens det samme er tilfældet for en eller flere piger i 76 % af klasserne. Her er forskellen mellem kønnene ikke længere statistisk signifikant. Der er heller ingen forskel mellem 2008 og 2010 i forhold til andelen af klasser, hvor en eller flere drenge angiver at være cyklet til skole. Til gengæld er der en statistisk signifikant stigning i andelen af klasser, hvor en eller flere piger angiver at være cyklet til skole. Dermed er andelen af klasser, hvor en eller flere piger angiver at være cyklet til skole lige så stor som andelen af klasser, hvor en eller flere drenge angiver at være cyklet til skole. Fordelt på lilleskolen, mellemskolen og storskolen (1.-3. klasse, 4.-6.klasse, 7.-10. klasse), sammenholdt med køn, ser billedet således ud: I 2008 angav en eller flere drenge i 84 % af lilleskoleklasserne at være cyklet til skole. En eller flere drenge angav at være cyklet til skole i 87% af mellemskoleklasserne, og en eller flere drenge angav at være cyklet til skole i 78 % af storskoleklasserne. I 2010 angav en eller flere drenge i 71 % af lilleskoleklasserne at være cyklet til skole. En eller flere drenge angav at være cyklet til skole i 92 % af mellemskoleklasserne, og en eller flere drenge angav at være cyklet til skole i 86 % af storskoleklasserne. Forskellen mellem 2008 og 2010 på hhv. lilleskoleniveau, mellemskolenivau og storskoleniveau er ikke signifikant. Men der er en statistisk signifikant tendens til at drengene i 2010 cykler mere, hvis de går i mellemskolen end hvis de går i lilleskolen, men ikke hvis de går i storskolen. I 2008 angav en eller flere piger 65 % af lilleskoleklasserne at være cyklet til skole. En eller flere piger angav at være cyklet til skole i 78 % af mellemskoleklasserne, og en eller flere piger angav at være cyklet til skole i 57 % af storskoleklasserne. I 2010 angav en eller flere piger i 76 % af lilleskoleklasserne at være cyklet til skole. En eller flere piger angav at være cyklet til skole i 82 % af mellemskoleklasserne, og en eller flere piger angav at være cyklet til skole i 82 % af storskoleklasserne. 12
I 2008 var der en statistisk signifikant tendens til at færre storskoleklasser havde en eller flere piger, der angav at være cyklet til skole. Denne tendens er i 2010 ikke længere statistisk signifikant. Spørgsmål: Hvor mange gik til skole i går? Totalt set er andelen af elever, der angiver at være gået til skole, steget fra 18 % til 20 % fra 2008 til 2010. Stigningen er dog kun tilnærmelsesvis statistisk signifikant (p-værdi: 0,058). Fordelt på køn ser det således ud: I 2008 angav en eller flere drenge i 75% af klasserne at være gået til skole, mens det samme var tilfældet for en eller flere piger i 71% af klasserne. Det er ikke en signifikant forskel mellem kønnene. I 2010 angiver en eller flere drenge i 74% af klasserne at være gået til skole, mens en eller flere piger angiver at være gået til skole i 81% af klasserne. Det er heller ikke en signifikant forskel mellem kønnene, og der er ingen signifikant forskel mellem 2008 og 2010 i forhold til andelen af klasser hvor en eller flere drenge angiver at være gået til skole. Til gengæld er der en signifikant stigning i andelen af klasser, hvor en eller flere piger angiver at være gået til skole en stigning fra 71 % til 81 %. Både i 2008 og 2010 var andelen af klasser med en eller flere drenge eller piger, der angiver at være gået til skole, ensartet på tværs af klassetrin. Spørgsmål: Hvor mange spiste slik i går? Totalt set er der sket en stigning i andelen af elever, der angiver at have spist slik i 2008 hhv. 2010, fra 44 % til 47 %. I 2008 angav en eller flere drenge i 96 % af klasserne at have spist slik, og en eller flere piger angav at have spist slik i 86 % af klasserne. I 2008 var denne forskel mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge i 94% af klasserne at have spist slik, og en eller flere piger angiver at have spist slik i 90% af klasserne. I 2010 er forskellen ikke længere signifikant mellem kønnene. Der er dog ikke sket nogen signifikant stigning fra 2008 til 2010 i andelen af klasser hvor en eller flere piger eller drenge angiver at have spist slik. Slikindtaget er jævnt fordelt på alle klassetrin. 13
De klasser, hvor børnene angiver at have været til fødselsdag eller Blå Mandag dagen før, er også regnet med, da det antages at festligholdelse af mærkedage er en tilbagevendende og forholdsvis hyppig begivenhed i børnenes sociale liv. Spørgsmål: Hvor mange drak sodavand i går? Den totale andel af børn, der drak sodavand i 2008, var 34%, mod 35% i 2010. Forskellen er ikke statistisk signifikant. I 2008 angav en eller flere drenge i 96 % af klasserne at have drukket sodavand, mens en eller flere piger i 82 % af klasserne angav at have drukket sodavand. I 2008 var forskellen mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge i 93 % af klasserne at have drukket sodavand, mens en eller flere piger angiver at have drukket sodavand i 89 %. I 2010 er forskellen mellem kønnene ikke længere signifikant. Ændringerne er dog ikke signifikante, hverken mellem 2008 og 2010 eller mellem kønnene. Der er heller ingen signifikante forskelle mellem klassetrinene. Spørgsmål: Hvor mange sad foran computer i skolen i mere end 2 timer i går? Børnehaveklasserne er udeladt, fordi flere lærere har noteret, at børnene ikke kan tidsbestemme deres eget forbrug. Totalt set havde 4% af alle elever i 2008 angivet at sidde foran en computer mere end 2 timer i skolen i 2008, mod 10% af alle elever i 2010. Stigningen er signifikant. I 2008 angav en eller flere drenge i 14% af klasserne at have siddet mere end 2 timer foran computer i skolen, mens det samme var tilfældet for en eller flere piger i 9 % af klasserne. I 2008 var forskellen mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge at have siddet foran computer i skolen mere end 2 timer i 23 % af klasserne, mens det samme er tilfældet for en eller flere piger i 19 % af klasserne. I 2010 er forskellen mellem kønnene ikke længere signifikant. Stigningen i brug af computer mere end 2 timer i skoletiden er statistisk signifikant fra 2008 til 2010 for både drenge og piger. 14
Spørgsmål: Hvor mange sad foran computer/tv i mere end 3 timer efter skoletid?: Børnehaveklasserne er udeladt af samme grund som ovenfor nævnt. Totalt set angav 26 % af eleverne i 2008 at have siddet mere end 3 timer foran computer/tv derhjemme, mod 37 % i 2010. Stigningen er signifikant. I 2008 angav en eller flere drenge i 83% af klasserne at have siddet mere end 3 timer foran computer/tv derhjemme. Det samme var tilfældet for en eller flere piger i 57 % af klasserne. I 2008 var forskellen mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge i 91% af klasserne at have siddet mere end 3 timer foran computer/tv. Det samme er tilfældet for en eller flere piger i 78 % af klasserne. Også i 2010 er forskellen mellem kønnene signifikant. Stigningen fra 2008 er signifikant for både drenge og piger. I 2008 var der en signifikant tendens til at computer/tv-forbruget for drenge var højere i mellemskolen, sammenlignet med andre klassetrin. Dette er ikke tilfældet i 2010. For pigerne er computer/tv-forbruget fordelt jævnt på alle klassetrin i både 2008 og 2010. Spørgsmål: hvor mange var til sport i går? I mange af besvarelserne var det noteret, at eleverne går til sport andre dage end lige den dag, der blev angivet i registreringsarket. Det ser ud til, at et meget stort flertal af eleverne går til sport eller motion i løbet af en uge. Totalt set angiver 31 % af alle eleverne i både 2008 og 2010 at have dyrket sport. I 2008 angav en eller flere drenge i 81 % af klasserne at have dyrket sport, mens en eller flere piger i 67 % af klasserne angav at have dyrket sport. I 2008 var forskellen mellem kønnene signifikant. I 2010 angiver en eller flere drenge i 84 % af klasserne at have dyrket sport, mens en eller flere piger angiver at have dyrket sport i 75% af klasserne. Også i 2010 er forskellen mellem kønnene signifikant. Stigningen mellem 2008 og 2010 er dog ikke signifikant for hverken drenge eller piger. Opsummering af resultaterne fra skoleklasserne: Fra 2008 til 2010 er der sket en markant stigning i andelen af elever der cykler. Stigningen er især markant for piger. Fra 2008 til 2010 er der sket en signifikant stigning i andelen af klasser, hvor en eller flere piger angiver at være gået til skole. 15
Fra 2008 til 2010 er der sket en lille stigning i slikindtag, mens sodavandsindtaget er uændret. Det viser, at vores kostmønster og især måden at fejre sociale begivenheder på er præget af usunde vaner. Stigningen i brug af computer mere end 2 timer i skoletiden er statistisk signifikant fra 2008 til 2010 for både drenge og piger. Dette er i tråd med regeringens mål om at anvendelse af it skal være en naturlig del af børnenes hverdag i skolen. Stigningen i brug af computer/tv derhjemme mere end 3 timer er også signifikant, og der er signifikant flere klasser med en eller flere drenge med nævnte forbrug, end der er klasser med piger med nævnte forbrug. Der er signifikant flere klasser med en eller flere drenge, der dyrker sport, end der er klasser med piger, der dyrker sport. Der er ikke sket nogen signifikant ændring over tid. Konklusion og anbefalinger Evalueringen har beskrevet tre områder: sundhedsambassadørernes opfattelser af egen rolle i projektet, skolers og dagtilbuds organisatoriske rammer for kost og bevægelse samt børnenes selvrapporterede forbrug af slik/sodavand samt bevægelsesaktivitet på en konkret dag. Svagheden ved denne type evaluering et såkaldt follow-up studie er at der ikke er nogen kontrolgruppe at sammenligne eventuel effekt med. Det er derfor ikke muligt at afgøre den præcise årsag til en eventuel effekt. Styrken ved evalueringen er anvendelsen af to forskellige metoder en kvantitativ og en kvalitativ der tilsammen giver et mangesidigt billede som kan bruges i erfaringsopsamlinger, når tiltag fra projektet skal føres videre, eller et nyt projekt skal bygges op. De mest centrale pointer i evalueringen er følgende: Sundhedsambassadørerne har taget rollen til sig og ønsker at arbejde videre med sund kost og bevægelse. Sundhedsambassadørerne har set rollen som en mulighed for opkvalificering, for erfaringsudveksling og for gensidig inspiration. Især de halvårlige temadage og inspirationskataloget har støttet op om rollen som sundhedsambassadør. I perioden 2008 2010 er der sket en markant forøgelse af antallet af dagtilbud og skoler, der har en bevægelsespolitik. Næsten alle dagtilbud og skoler har en madpolitik. 16
Der er sket en markant forøgelse i andelen af børn, der cykler til skole. Forøgelsen er især markant hos pigerne. Andelen af børn, der sidder mere end 3 timer foran computer/tv derhjemme er markant forøget. Især drengene sidder hyppigt mere end 3 timer foran computer/tv, både derhjemme og i skolen. Drengene er til gengæld også mere aktive end pigerne, hvad angår sport efter skoletid. Flertallet af børn går til en eller anden form for sport i løbet af en uge. På baggrund af evalueringen anbefales det at: funktionen som sundhedsambassadør fortsætter der er to sundhedsambassadører på hver skole (en på skolen, en i SFO en) hver sundhedsambassadør indgår en form for kontrakt med ledelsen om mål og formål med funktionen, og om at afsætte timer til formålet de halvårlige temadage fortsætter. 17
Referencer. Berkey CS, Rockett HR, Field AE et al. Sugar-added beverages and adoles-cent weight change. Obes Res 2004;12:778-88. Cooper AR, Wedderkopp N, Wang H et al. Active travel to school and cardiovascular fitness in Danish children and adolescents. Med Sci Sports Exerc 2006;38:1724-31. Currie C, Roberts C, Morgan A et al. Young People's Health in Context. Health Behaviour in School-Aged Children: a WHO cross-national collaborative study (HBSC). København: WHO, 2004 Dietz WH. Health consequences of obesity in youth: childhood predictors of adult disease. Pediatrics 1998;101:518-25 Due P, Holstein BE. Skolebørnsundersøgelsen. 2. rev. udg. København: Københavns Universitet, Institut for Folkesundhedsvidenskab, 2003. Fabritius K, Rasmussen M. Morgenmadsvaner og overvægt blandt danske skolebørn. Ugeskr Læger 2008;170(34):2559 Lobstein T, Jackson-Leach R. Estimated burden of paediatric obesity and comorbidities in Europe. Part 2. Numbers of children with indicators of obes-ity-related disease. Int J Pediatr Obes 2006;1:33-41. Mølgaard C, Dela F, Froberg K et al. Forebyggelse af overvægt hos børn og unge - oplæg til strategi. København: Motions- og Ernæringsrådet, 2007. Sundhedsprofilen. Center for Folkesundhed, Region Midt, november 2006. Summerbell CD, Waters E, Edmunds LD et al. Interventions for preventing obesity in children. The Cochrane Database of Systematic Reviews 2005;Issue 3. Wedderkopp N, Froberg K, Hansen HS et al. Secular trends in physical fitness and fatness in Danish 9-year old girls and boys: Odense School child Study and Danish substudy of The European Youth Heart Study. Scand J Med Sci Sports 2004;14:150-5. Whitaker RC, Wright JA, Pepe MS et al. Predicting obesity in young adulthood from childhood and parental obesity. N Engl J Med 1997;337: 869-73. 18
BILAG 1 Interviewguide til fokusgruppeinterview 2008 [Kernespørgsmål: hvilke forventninger har I til jeres egen rolle som s.a. i projektet?] Hvad er sundhed for jer? Hvad vil det sige for jer at være s.a.? Hvordan har I det med at skulle udfylde rollen som s.a.? Skal der nogle særlige personlige egenskaber til for at kunne udfylde rollen? Kan alle blive en god s.a.? Betyder det noget, at man selv er sund, når man skal inspirere andre til at leve sundt? Hvordan vil I udfylde rollen som s.a. overfor børnene? Hvordan vil I udfylde rollen overfor de voksne (lærere, pædagoger, ledere, forældre), så det går op for dem, at det er vigtigt at opfordre børnene til at leve sundere? Har I oplevet nogen frustrationer i forhold til at skulle være s.a.? Hvordan har jeres kolleger reageret? Føler I, at I har opbakning fra ledelsen? Fra jeres kolleger? Føler I, at I har mulighed for sparring/networking vedr. sundhed udover kredsen af s.a.? Føler I, at I har tilstrækkelig viden om sundhed til at udfylde rollen som s.a.? Mangler I nogle værktøjer eller mere viden? Hvad er sundhed for de børn, I arbejder med? Hvordan forventer I, at børnenes forældre reagerer på initiativerne i skolen/institutionen? Har I forventninger om, at forældrene vil tage ideerne med hjem og bruge dem til at få en sundere hverdag? Hvor meget tror I, at initiativerne vil fylde i børnenes bevidsthed, når de kommer hjem fra skole/institution? Hvilke dele af projektet tror I bliver lette at gennemføre? Hvilke bliver svære? Tror I, at initiativerne og tankerne om sundhed og trivsel vil bundfælde sig i børnene og kunne måles flere år efter projektets afslutning? Hvad skal der til, for at I vil kalde projektet en succes, når det slutter om tre år? 19
BILAG 2 Interviewguide til fokusgruppeinterview 2010 [Kernespørgsmål: hvilke erfaringer har I gjort jer som s.a. i projektet?] Hvordan har I haft det med at skulle udfylde rollen som s.a.? Hvordan har I udfyldt rollen som s.a. overfor børnene? Hvordan vil I udfyldt rollen overfor de voksne (lærere, pædagoger, ledere, forældre)? Har I oplevet nogen frustrationer i forhold til at skulle være s.a.? Hvordan har jeres kolleger reageret? Føler I, at I har haft opbakning fra ledelsen? Fra jeres kolleger? Føler I, at I har haft mulighed for sparring/networking vedr. sundhed udover kredsen af s.a.? Føler I, at I har haft tilstrækkelig viden om sundhed til at udfylde rollen som s.a.? Mangler I nogle værktøjer eller mere viden? Hvilke barrierer og udfordringer har I oplevet som s.a.? Hvilke erfaringer skal tages med, når ideer om sundhed for børn skal videreføres? 20
BILAG 3 Sendt ud 2008 og 2010 Skema til sundhedsambassadører i dagtilbud - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Har I en madpolitik? Ja Nej Ved ikke Har I en bevægelsespolitik? Må børnene spise slik i dagtilbuddet til daglig? Må børnene medbringe/spise slik og kage til fødselsdage? Bruger I Sundhedstegnet? Er der let adgang til koldt drikkevand? Er der cykelstier til og fra dagtilbuddet? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Dato: Dagtilbud: 21
BILAG 4 Sendt ud i 2008 og 2010 Skema til skole-sundhedsambassadører - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Har I en madpolitik? Ja Nej Ved ikke Må børnene spise slik på skolen til daglig? Må børnene medbringe/spise slik og kage til fødselsdage? Har I skolebod, hvor børnene kan købe sund mad? Er der let adgang til koldt drikkevand? Bruger I Sundhedstegnet? Har I en bevægelsespolitik? Er der cykelstier til og fra skolen? Har I bilfri zone ved skolen? Har I etableret en Legepatrulje? Har I ekstra idrætstimer eller andre ekstratilbud i forhold til motion, f.eks. svømning, dans, gymnastik? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Dato: Skole: 22
BILAG 5 Sendt ud 2008 og 2010 Skema til lærere - vedrørende Krop, Mad og Bevægelse. Skemaet udfyldes af læreren via opråb på klassen. Hvor mange er cyklet i skole i dag? Antal drenge Antal piger Ved ikke Hvor mange er gået i skole i dag? Hvor mange spiste slik i går? Hvor mange drak sodavand i går? Hvor mange sad mere end 2 timer foran en computer i skolen i går? Hvor mange sad mere end 3 timer foran computer/tv efter skoletid i går? Hvor mange var til sport efter skoletid i går fx fodbold, håndbold, svømning, dans, gymnastik? Eventuelle uddybende kommentarer til svarene i skemaet eller til Krop, Mad og Bevægelse generelt: Udfyldt af: Klassetrin: Dato: Skole: 23