Konference om udvikling af den offentlige sektor SAMMENFATNING Nuuk 4. - 5. juni 2015 KANUKOKA & Grønlands Selvstyre
Konference om udvikling af den offentlige sektor 4.-5. juni 2015 Sammenfatning I en todages konference blev der drøftet og evalueret på strukturreformen af den offentlige sektor, som blev igangsat i 2009. Toppolitikere og topembedsfolk fra Selvstyret og kommunerne gjorde status på implementeringen af strukturreformen og satte pejlemærker for den videre udvikling af den offentlige sektor. Konferencen var delt op i fire hovedtemaer: 1. Holdbar udvikling af den offentlige økonomi. 2. Større og borgernære kommuner. 3. Bedre arbejdsdeling mellem Selvstyret og kommunerne. 4. Veje til vækst og nye jobs. Oplægsholderne ved konferencen som både var specialister, embedsfolk og medlemmer af Naalakkersuisut viste, at implementeringen af strukturreformens anbefalinger og især overførsler af opgaver fra Selvstyret til de nye kommuner har taget længere tid end forudset. Det er især forandringsprocesserne i de kommunale administrationer og tilpasning af borgernes servicebehov til de nye strukturer, der har haltet bagefter. Det har været en væsentlig forudsætning i strukturudvalgets betænkning, at opgaverne først kan udflyttes, når kommunerne havde den nødvendige størrelse, et fagligt dygtigt personale og økonomiske ressourcer, der gjorde dem i stand til at modtage flere og større opgaver fra Selvstyret. Deltagerne vurderer, at kommunerne løser mange af opgaverne tilfredsstillende og er klar til at opfylde flere af betænkningens forudsætninger for modtagelse af nye opgaver. Der er dog stadig problemer, som giver kommunerne store udfordringer omkring opgaveoverførsler af de tungere sagsområder og varetagelse af sagsbehandlingen, så borgerne mærker det som et serviceløft. Flere af kommunerne har vanskelige økonomiske vilkår, ligesom der er udfordringer, når det gælder økonomistyring, kvalificeret sagsbehandling og fastholdelse af kvalificerede medarbejdere. 2
Konference om udvikling af den offentlige sektor 4.-5. juni 2015 Mange af borgerne oplever den nye kommunestruktur som en forringelse af deres medindflydelse på samfundsudviklingen. Mange synes, at nærdemokratiet ikke længere er den samme, da lokalpolitikerne er blevet færre, og at man ikke bare kan møde dem og tale med dem. Specielt bliver det nævnt, at de mindre byer uden en central kommuneadministration føler sig glemt og forfordelt i forhold til administrationsbyerne. Efter mange borgeres mening er der sket så store forringelser i serviceringen af borgerne samt nærdemokratiet, at strukturreformens mål ikke kan opfyldes, og at det er bedre, hvis nogle kommuner deles op i mindre enheder. I Qaasuitsup Kommunia har kommunen efter borgernes ønske lavet en vejledende folkeafstemning om befolkningen ønsker kommunedeling. I den forbindelse kom det frem, at der er et klart flertal for, at kommunen deles op i mindre kommuner. Konferencedeltagerne ønsker, at afstemningens resultat skal respekteres. Vedrørende de verserende rygter om en kommunedeling i Kommuneqarfik Sermersooq sagde borgmesteren, at kommunalbestyrelsen ikke har henvendt sig vedrørende en mulig deling og slog fast, at man heller ikke ønskede dette. Konferencedeltagerne belyste dog gennem deres drøftelser af problematikken, at en kommuneopdeling ikke nødvendigvis vil styrke nærdemokratiet. I den forbindelse blev det bemærket, at et af strukturbetænkningens hovedprincipper nemlig at de mindste kommuners formåen sætter grænser for hvilke opgaver der kan overføres bliver forringet, hvis der kommer flere mindre kommuner. Dette vil muligvis medføre, at overførslen af opgaver til kommunerne vil foregå endnu langsommere end hidtil. Der var dog ikke enighed fra alle sider omkring dette emne. Mange af konferencedeltagerne mener, at opgaveflytningerne kan foregå hurtigere ved at etablere formelle samarbejdsaftaler kommunerne imellem omkring løsning og sagsbehandling af de overflyttede opgaver. Kommunerne er enige om, at opgaveoverførslerne til kommunerne skal fortsætte i et hurtigere tempo efter strukturbetænkningens anbefalinger og at overførslen af anlægsområdet især skal fremskyndes. Det støttes af Naalakkersuisut, som samtidig understreger, at det er den mindste kommunes formåen til at tage nye opgaveområder, der bliver afgørende for, hvilke opgaver der skal flyttes til kommunerne. Det skal samtidig sikres, 3
Konference om udvikling af den offentlige sektor 4.-5. juni 2015 at eventuelle kommunedelinger og en hastigere opgaveflytning ikke skal medføre forringelser i borgernes servicering og sagsbehandling. Under konferencens workshops kom det blandt andet frem, at borgernes fornemmelse af manglende indflydelse på deres lokalsamfund, skyldes de alt for store forskelle der hersker indenfor erhvervsudvikling, udvikling af infrastruktur samt transportmuligheder i de forskellige landsdele. Det blev nævnt fra flere sider, at en grundig koordinering og et godt samarbejde kommuner og Selvstyret imellem, kan eliminere mange af disse forskelle. I den sammenhæng nævnes den politiske koordinationsgruppe, som består af borgmestrene fra de fire kommuner, Naalakkersuisut samt KANUKOKA, til at få en mere fremtrædende og aktiv rolle i fremtidens udvikling. Samtidig var der klare budskaber om, at de fire kommuner skal samarbejde mere for at fremme de kommunalt ansattes faglige niveau gennem fælles udviklings- og uddannelsestiltag. I sin afslutnings tale lagde Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen vægt på vigtigheden af, at der hersker et godt samarbejdsmiljø mellem kommunerne og Selvstyret og rakte hånden symbolsk ud til konferencedeltagerne for at understrege Naalakkersuisuts vilje til at løse opgaverne i fællesskab. Under konferencen var der i øvrigt en generel tilslutning og velvilje til at videreføre strukturbetænkningens anbefalinger blandt konferencedeltagerne. 4
Konference om udvikling af den offentlige sektor 4.-5. juni 2015 Taler og præsentationer fra oplægsholderne samt indlæg fra workshops er vedlagt som bilag: 1. Naalakkersuisuts visioner for udvikling af den offentlige sektor, Kim Kielsen, Formand for Naalakkersuisut 2. Kommunerne som borgernes indgangsport til det offentlige, Palle Jerimiassen, Formand for KANUKOKA 3. Overordnede udfordringer og sigtelinier, Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer 4. Principper for udligning, Peter Juul Andersen, BDO 5. Kommunestrukturen set ud fra et lokaldemokratisk perspektiv, Ulrik Kjær, Professor ved Syddansk Universitet 6. Evaluering af strukturreformen vigtigste konklusioner, Henrik Rafn, BDO (Hans-Erik Bresson) 7. Qeqqata Kommunia, Hermann Berthelsen, Borgmester 8. Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen, Borgmester 9. Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph, Borgmester 10. Analyse af konsekvenserne af en eventuel kommunedeling, Henrik Rafn, pva. Deloitte (Leif Scharling) 11. Workshop 1 - Besvarelser fra gruppe 1-4 12. Bedre processer og organisering, Lars Dencker, Økonomi- og Personalestyrelsen 13. Digitalisering og fælles opgaveløsning, Dorte Bøge Sørensen, Digitaliseringsstyrelsen 14. Principper for flytning af opgaver mellem Selvstyret og kommunerne, Hans-Peder Barlach Christensen, Direktør for KANUKOKA 15. Konkrete initiativer for at nedbryde barrierer prioriterede handlinger, Hans-Erik Bresson, Indenrigsafdelingen 16. Infrastrukturtiltag for at understøtte en dynamisk erhvervsudvikling, Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender 17. Workshop 2 - Besvarelser fra gruppe 1-4 18. Afrunding og konklusioner, Kim Kielsen, Formand for Naalakkersuisut 5
Konference om udvikling af den offentlige sektor SAMMENFATNING Nuuk 4. - 5. juni 2015 KANUKOKA & Grønlands Selvstyre
Konference om udvikling af den offentlige sektor 4.- 5. juni 2015 Sammenfatning I en todages konference blev der drøftet og evalueret på strukturreformen af den offent- lige sektor, som blev igangsat i 2009. Toppolitikere og topembedsfolk fra Selvstyret og kommunerne gjorde status på implementeringen af strukturreformen og satte pejle- mærker for den videre udvikling af den offentlige sektor. Konferencen var delt op i fire hovedtemaer: 1. Holdbar udvikling af den offentlige økonomi. 2. Større og borgernære kommuner. 3. Bedre arbejdsdeling mellem Selvstyret og kommunerne. 4. Veje til vækst og nye jobs. Oplægsholderne ved konferencen som både var specialister, embedsfolk og medlemmer af Naalakkersuisut viste, at implementeringen af strukturreformens anbefalinger og især overførsler af opgaver fra Selvstyret til de nye kommuner har taget længere tid end forudset. Det er især forandringsprocesserne i de kommunale administrationer og til- pasning af borgernes servicebehov til de nye strukturer, der har haltet bagefter. Det har været en væsentlig forudsætning i strukturudvalgets betænkning, at opgaverne først kan udflyttes, når kommunerne havde den nødvendige størrelse, et fagligt dygtigt personale og økonomiske ressourcer, der gjorde dem i stand til at modtage flere og stør- re opgaver fra Selvstyret. Deltagerne vurderer, at kommunerne løser mange af opgaver- ne tilfredsstillende og er klar til at opfylde flere af betænkningens forudsætninger for modtagelse af nye opgaver. Der er dog stadig problemer, som giver kommunerne store udfordringer omkring opgaveoverførsler af de tungere sagsområder og varetagelse af sagsbehandlingen, så borgerne mærker det som et serviceløft. Flere af kommunerne har vanskelige økonomiske vilkår, ligesom der er udfordringer, når det gælder økonomistyring, kvalificeret sagsbehandling og fastholdelse af kvalifice- rede medarbejdere. 2
Konference om udvikling af den offentlige sektor 4.- 5. juni 2015 Mange af borgerne oplever den nye kommunestruktur som en forringelse af deres med- indflydelse på samfundsudviklingen. Mange synes, at nærdemokratiet ikke længere er den samme, da lokalpolitikerne er blevet færre, og at man ikke bare kan møde dem og tale med dem. Specielt bliver det nævnt, at de mindre byer uden en central kommune- administration føler sig glemt og forfordelt i forhold til administrationsbyerne. Efter mange borgeres mening er der sket så store forringelser i serviceringen af borger- ne samt nærdemokratiet, at strukturreformens mål ikke kan opfyldes, og at det er bedre, hvis nogle kommuner deles op i mindre enheder. I Qaasuitsup Kommunia har kommu- nen efter borgernes ønske lavet en vejledende folkeafstemning om befolkningen ønsker kommunedeling. I den forbindelse kom det frem, at der er et klart flertal for, at kommu- nen deles op i mindre kommuner. Konferencedeltagerne ønsker, at afstemningens resul- tat skal respekteres. Vedrørende de verserende rygter om en kommunedeling i Kommu- neqarfik Sermersooq sagde borgmesteren, at kommunalbestyrelsen ikke har henvendt sig vedrørende en mulig deling og slog fast, at man heller ikke ønskede dette. Konferencedeltagerne belyste dog gennem deres drøftelser af problematikken, at en kommuneopdeling ikke nødvendigvis vil styrke nærdemokratiet. I den forbindelse blev det bemærket, at et af strukturbetænkningens hovedprincipper nemlig at de mindste kommuners formåen sætter grænser for hvilke opgaver der kan overføres bliver for- ringet, hvis der kommer flere mindre kommuner. Dette vil muligvis medføre, at over- førslen af opgaver til kommunerne vil foregå endnu langsommere end hidtil. Der var dog ikke enighed fra alle sider omkring dette emne. Mange af konferencedeltagerne mener, at opgaveflytningerne kan foregå hurtigere ved at etablere formelle samarbejdsaftaler kommunerne imellem omkring løsning og sagsbehandling af de overflyttede opgaver. Kommunerne er enige om, at opgaveoverførslerne til kommunerne skal fortsætte i et hurtigere tempo efter strukturbetænkningens anbefalinger. Det støttes af Naalakkersui- sut, som samtidig understreger, at det er den mindste kommunes formåen til at tage nye opgaveområder, der bliver afgørende for, hvilke opgaver der skal flyttes til kommuner- ne. Det skal samtidig sikres, at eventuelle kommunedelinger og en hastigere opgaveflyt- ning ikke skal medføre forringelser i borgernes servicering og sagsbehandling. 3
Konference om udvikling af den offentlige sektor 4.- 5. juni 2015 Under konferencens workshops kom det blandt andet frem, at borgernes fornemmelse af manglende indflydelse på deres lokalsamfund, skyldes de alt for store forskelle der hersker indenfor erhvervsudvikling, udvikling af infrastruktur samt transportmulighe- der i de forskellige landsdele. Det blev nævnt fra flere sider, at en grundig koordinering og et godt samarbejde kommuner og Selvstyret imellem, kan eliminere mange af disse forskelle. I den sammenhæng nævnes den politiske koordinationsgruppe, som består af borgmestrene fra de fire kommuner, Naalakkersuisut samt KANUKOKA, til at få en mere fremtrædende og aktiv rolle i fremtidens udvikling. Samtidig var der klare budskaber om, at de fire kommuner skal samarbejde mere for at fremme de kommunalt ansattes faglige niveau gennem fælles udviklings- og uddannelsestiltag. I sin afslutnings tale lagde Formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen vægt på vigtighe- den af, at der hersker et godt samarbejdsmiljø mellem kommunerne og Selvstyret og rakte hånden symbolsk ud til konferencedeltagerne for at understrege Naalakkersuisuts vilje til at løse opgaverne i fællesskab. Under konferencen var der i øvrigt en generel tilslutning og velvilje til at videreføre strukturbetænkningens anbefalinger blandt konfe- rencedeltagerne. 4
Konference om udvikling af den offentlige sektor 4.- 5. juni 2015 Taler og præsentationer fra oplægsholderne samt indlæg fra workshops er vedlagt som bilag: 1. Naalakkersuisuts visioner for udvikling af den offentlige sektor, Kim Kielsen, Formand for Naalakkersuisut 2. Kommunerne som borgernes indgangsport til det offentlige, Palle Jerimiassen, Formand for KANUKOKA 3. Overordnede udfordringer og sigtelinier, Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Rå- stoffer 4. Principper for udligning, Peter Juul Andersen, BDO 5. Kommunestrukturen set ud fra et lokaldemokratisk perspektiv, Ulrik Kjær, Professor ved Syddansk Universitet 6. Evaluering af strukturreformen vigtigste konklusioner, Henrik Rafn, BDO (Hans- Erik Bres- son) 7. Qeqqata Kommunia, Hermann Berthelsen, Borgmester 8. Kommune Kujalleq, Jørgen Wæver Johansen, Borgmester 9. Qaasuitsup Kommunia, Ole Dorph, Borgmester 10. Analyse af konsekvenserne af en eventuel kommunedeling, Henrik Rafn, pva. Deloitte (Leif Scharling) 11. Workshop 1 - Besvarelser fra gruppe 1-4 12. Bedre processer og organisering, Lars Dencker, Økonomi- og Personalestyrelsen 13. Digitalisering og fælles opgaveløsning, Dorte Bøge Sørensen, Digitaliseringsstyrelsen 14. Principper for flytning af opgaver mellem Selvstyret og kommunerne, Hans- Peder Barlach Christensen, Direktør for KANUKOKA 15. Konkrete initiativer for at nedbryde barrierer prioriterede handlinger, Hans- Erik Bresson, Indenrigsafdelingen 16. Infrastrukturtiltag for at understøtte en dynamisk erhvervsudvikling, Vittus Qujaukitsoq, Naalakkersuisoq for Erhverv, Arbejdsmarked, Handel og Udenrigsanliggender 17. Workshop 2 - Besvarelser fra gruppe 1-4 18. Afrunding og konklusioner, Kim Kielsen, Formand for Naalakkersuisut 5
Naalakkersuisut Siulittaasuata Naalakkersuisoqarfia Formandens Departement 4. juni 2015 Velkomsttale konference om udvikling af den offentlige sektor INDLEDNING Kære alle sammen jeg er glad for at kunne byde velkommen til denne konference om udviklingen af den offentlige sektor. Vi skal drøfte mange vigtige emner de næste to dage og jeg ser frem til et godt udbytte af konferencen. Med Strukturreformen i 2009 tog man det første skridt mod en mere effektiv offentlig sektor, men der er stadig lang vej igen. Vi skal vurdere strukturreformen på denne konference. Har reformen virket efter hensigten, og sikrede reformen de forventninger og krav vi som borgere har til den offentlige sektor? Er kommunernes størrelse rigtig? Bruges midlerne fornuftigt? Kan vi gøre det bedre? Kvaliteten i borgerbetjeningen er helt central, når vi skal gennemføre en ændret indretning af den offentlige sektor. Det betyder som udgangspunkt ikke noget for borgerne, om det er selvstyret eller kommunerne der varetager en opgave det vigtige er, at borgerne får den bedste service til den bedste pris. Vi må altid holde os for øje, at hvad vi kan spare ved at indrette den offentlige sektor hensigtsmæssigt kan vi i stedet bruge til andre områder. Den offentlige administration må indrettes, så den er både kosteffektiv og serviceorienteret og passer til vores virkelighed her i landet. Der er ingen tvivl om, at medarbejderne i den offentlige sektor yder en stor indsats, men vi kan gøre det endnu bedre. Der er i dag en stor udskiftning af personale i den offentlige sektor. Medarbejdere skifter hyppigt arbejdsplads, og nogle forlader desværre også landet efter få års arbejde. Den store udskiftning af personale koster mange penge og giver tab af viden. Derfor bør vi i de kommende år sætte særligt fokus på at øge uddannelsen af medarbejderne og fastholde og udvikle deres kompetencer. Vi er gået i gang med kompetenceafdækningen på udvalgte områder, herunder på økonomistyring, og vi fortsætter arbejdet. Naalakkersuisut vil i samarbejde med kommunerne arbejde for at etablere en større forståelighed og forenkling af reglerne, så den daglige borgerbetjening gøres smidigere, og fri for unødvendigt og dyrt bureaukrati. 1/4
Evalueringerne viser, at der kan konstateres positive effekter af strukturreformen. Vi vil på konferencen få redegjort for de forskellige effekter og anbefalinger som nu foreligger i analyserne. Kommunerne har siden sammenlægningen arbejdet hårdt med at opfylde mange af Strukturreform-kommissionens betænknings forudsætninger. De faglige miljøer er blevet styrket, der er gennemført serviceharmoniseringer til gavn for store grupper i samfundet, og kommunerne arbejder seriøst med at styrke borgerbetjeningen ved etablering af servicecentre. De administrative omkostninger i forhold til kommunernes samlede økonomi er også faldet, ligesom udgifterne til de folkevalgte er reduceret. NÆRDEMOKRATI Der er imidlertid ingen tvivl om, at nærdemokratiet er blevet udfordret i forbindelse med kommunesammenlægningerne. De foreløbige vurderinger peger bl.a. på, at borgerne udenfor hovedbyerne vurderer at lokaldemokratiet er blevet ringere. Det viste blandt andet den vejledende folkeafstemning i Qaasuitsup Kommunia i 2013. Udfordringen er derfor, på den ene side at sikre og styrke de positive effekter af strukturreformen, og samtidig på den anden side at øge nærdemokratiet. Vi må drøfte om en eventuel deling af de nuværende kommuner er løsningen, eller om vi kan finde andre løsninger. Det er jo ingen hemmelighed, at jo mindre kommunerne er, jo vanskeligere har de ved at løfte de kommunale opgaver og fastholde et tilstrækkeligt højt fagligt niveau i borgerbetjeningen. Der er ikke tvivl om, at en deling af kommunerne vil medføre meromkostninger, og organisatoriske udfordringer. Der er ikke nogen garanti for, at en opdeling af kommunerne i sig selv sikrer et bedre nærdemokrati. Efter et ønske fra kommunerne fremsatte Naalakkersuisut i 2013 forslag til ændring af inatsisartutlov om den kommunale styrelse. Det blev herefter muligt for kommunerne at etablere lokaludvalg og yde vederlag til medlemmerne. Som jeg nævnte under debatten i Inatsisartut om bygdebestyrelsesmedlemmers ansvar og beføjelser for nogle uger siden kan det være relevant at drøfte om kommunerne skal etablere bybestyrelser i de tidligere kommunebyer, på samme måde som det i dag i loven er fastsat at bygderne skal have bygdebestyrelser. Dette kan være en måde at styrke nærdemokratiet på. Men det kan også udvikle sig til noget, der minder om de tidligere kommunalbestyrelser. Den kommunale styrelseslov giver i dag muligheder for at kommunalbestyrelsen på budgettet kan afsætte et dispositionsbeløb til bygdebestyrelserne, som kan anvendes 2/4
efter egen beslutning til aktiviteter som for eksempel kultur og folkeoplysning, idrætsaktiviteter, teknisk virksomhed og forsyningsvirksomhed, lokale erhvervsprojekter, og sociale aktiviteter. Kommunerne er frit stillet med hensyn til at vurdere om øvrige områder, som for eksempel besættelse af stillinger lokalt på institutioner m.v. også kunne henlægges til de lokale bestyrelser. Såfremt man indfører bybestyrelser må man forvente, at de skal have et ansvar og beføjelser som bygdebestyrelserne. OPGAVEVARETAGELSE Når vi drøfter de lokale bestyrelsers varetagelse af ansvar og beføjelser må vi imidlertid også drøfte de lokale kompetencer. Varetagelse af ansvar og beføjelser kræver at man har de relevante kompetencer til rådighed. Kompetencerne skal også være på plads når vi drøfter opgavevaretagelsen af de offentlige opgaver. Varetagelsen af de offentlige opgaver skal ske der hvor opgaverne varetages bedst muligt, med det bedst mulige ressourceforbrug menneskeligt og økonomisk, på baggrund af solide faglige kompetencer og hvor betjeningen af borgerne og retssikkerheden er det vigtigste. Naalakkersuisut konstaterer desværre, at det har været vanskeligt at opnå enighed mellem Selvstyret og kommunerne om opgavernes placering. Naalakkersuisut besluttede derfor i marts måned, at Selvstyrets departementer skal indlede månedlige forhandlinger med KANUKOKA om overdragelser af opgaver. Naalakkersuisut overvejer desuden, om der er behov for et mere fast regelsæt omkring varetagelse af opgaver i det offentlige. Naalakkersuisut vil gerne drøfte om det for eksempel kunne være relevant at udarbejde et lovforslag om den offentlige opgavevaretagelse og om overførsel af opgaver, hvor principperne for opgaveoverførsel og processerne fastsættes. AFSLUTNING De sidste økonomiske nøgletal viser fremgang i den offentlige økonomi. Ledighedstallet på landsplan er også dalende. Dette er meget glædeligt, og viser at vores indsats virker, men det må ikke blive en sovepude. Vi står stadig overfor meget store udfordringer, og det er nødvendigt at vi gennemfører reformer på en lang række områder for at sikre en holdbar udvikling også i indretningen af den offentlige sektor. Kommunerne nævner i deres høringssvar behovet for yderligere evalueringer, og for nødvendigheden af borgerinddragelse i beslutningsprocessen. Det er spørgsmål vi skal arbejde videre med på konferencen og efterfølgende i det gode samarbejde der er 3/4
etableret mellem Selvstyret, kommunerne og KANUKOKA i den Politiske Koordinationsgruppe. Jeg glæder mig derfor til at vi sammen kan drøfte de muligheder og udfordringer vi står overfor, og i fællesskab komme frem til brugbare løsninger og til hvordan vi skal arbejde videre med udviklingen af den offentlige sektor. God konference og god debat! 4/4
Konference om udvikling af den offentlige sektor den 4.- 5. juni 2015 Kommunerne som borgernes indgangsport til det offentlige Betænkningen om strukturreform af den offentlige sektor, som blev fremlagt for næsten ti år siden, og som er grundlaget for Inatsisartuts beslutning om sammenlægning af kommunerne, indeholder egentlig mange gode holdninger og målsætninger. Derfor har kommunalpolitikerne allerede under Strukturudvalgets arbejde erklæret, at kommunerne gerne vil samarbejde omkring reformen idet målet i sig selv ikke er kommunesammenlægning, men en bedre og sikrere betjening af borgerne samt bedre udnyttelse af samfundets økonomiske ressourcer ved at sammenlægge kommunerne og ved at reformere hele det offentlige sektor. Det har kommunerne nemlig stor interesse i. Kommunerne er jo borgernes indgangsport til det offentlige hvilket er blevet sat som tema for mit indlæg her. Kommunekontorerne er således naturlige samlingspunkter, når borgerne har behov for at få en eller flere sager afklaret og ikke mindst når de har noget at klage over når det gælder alderspensioner, når gæld skal ordnes, når behovet for boligsikring melder sig, når der lige skal diskuteres udstedelse af erhvervsfangstbevis osv. (man kan nævne mange ting) så er det kommunen, man skal til. Derfor er det kun på sin plads, at kommunerne har villet og fortsat vil gerne være med til reformer, der har til hensigt at forbedre og optimere betjeningen af borgerne. Og følgende vigtige faktor skal nævnes: En central forudsætning for, at kommunerne har villet være med i den så omfattende og så gennemgribende reform i samfundet, er, at man havde til hensigt at overføre en betragtelig del af den centrale magts, det vil sige Selvstyrets, opgaveområder til kommunerne. Kort sagt hører overførsel af opgave- og ansvarsområder til kommunerne fast med i reformen. Dette vil jo betyde, at kommunerne får mere handlefrihed i forhold til betjeningen af borgerne. Det vil give kommunerne mulighed for i regionerne at strukturere i overensstemmelse med de lokale erhvervsmuligheder og det vil igen være i tråd med, at kommunerne betegnes som borgernes indgang til det offentlige. Derfor blev der også talt meget om ønskeligheden af opgaveoverførsler, da kommunalbestyrelsernes repræsentanter i KANUKOKA i går var samlet til seminar, og bl. a. drøftede, hvilke budskaber, der skal formidles på mødet i dag med repræsentanter for Inatsisartut og Naalakkersuisut. Jeg vil her opremse de punkter, som delegerede i KANUKOKA gerne vil have bragt frem: 1. De opgaveområder, som man i betænkningen om strukturturreformen lægger op til overdragelse til kommunerne, skal overføres i hurtigt tempo. 2. Der skal være rigtige / passende rammer for overdragelserne for at modvirke ulighed. 1
Konference om udvikling af den offentlige sektor den 4.- 5. juni 2015 3. Regionale udviklingsprojekter skal ske i regi af Naalakkersuisut uden at gøre det til et konfliktemne mellem kommunerne. 4. Behovet for en mere spredt strategi ved skabelse af rammer for muligheder for erhvervslivet, eksempelvis at ved tilpasse fiskekvoter til kommunerne. 5. Ansvar for anlægsopgaver og tilhørende bevillinger overflyttes til kommunerne. 6. Uddelegering af ansvarsområder til bygdebestyrelserne skal gøres obligatorisk. 7. Inddrivelsesområdet skal tilbageføres til kommunerne som ansvarsområde. 8. Udstedelse af fangstbeviser skal overføres til kommunerne som ansvarsområde. 9. Indgåelse af servicekontrakter på trafikområdet overføres til kommunerne som ansvarsområde. 10. De omstændelige tilskuds- og refusionsordninger skal afskaffes og i stedet bevilges som bloktilskud. 11. Samtidig med udviklingstiltag på struktur og erhverv, skal de opgaver, der har med social og mental sundhed at gøre, snarest overføres til kommunerne som ansvarsområde (eksempelvis familiecentre og behandlingscentre). Det var en del af de problemstillinger, der blev opremset i går i det fælleskommunale seminar, vi havde i går og jeg er sikker på, at man vil få mulighed for at uddybe disse ved vores møde med de nationale myndigheder i dag og i morgen. Men her i begyndelsen af mødet vil jeg gerne slå følgende fast: Strukturreformen af den offentlige sektor er ifølge den betænkning, der er grundlaget for reformen, ikke bare kommunesammenlægning. Det er også overførsel af opgaveområder til kommunerne. Efter 2009 er kun fem større og mindre opgaveområder flyttet til kommunerne. Betænkningen lagde op til overførsel af mange, mange flere områder. Op mod 100 er blevet listet op. Derfor blev der endog sagt i vores seminar, at strukturreformen ville miste mening, hvis der ikke meget snart sættes gang i opgaveoverførslen. Og en anden sagde, at forholdene i dag havde set meget anderledes ud, hvis man havde fulgt betænkningen. Vi værdsætter således mening og mål med den strukturreform af den offentlige sektor, hvis synlige effekt primært er kommunesammenlægningen i 2009. Der er opnået glædelige resultater ved kommunesammenlægningen, resultater, der er værd at bygge videre på ingen tvivl om det, og tak for det. Men der er også mindre gode resultater. Og på en række områder er den nye struktur endda blevet oplevet blandt befolkningen som en tilbagegang. Det er altså noget, som vi skal erkende som en realitet, og som vi bør handle ud efter idet det er netop bedre betjening, strukturreformen har til formål. Derfor bliver det også interessant at høre, 2
Konference om udvikling af den offentlige sektor den 4.- 5. juni 2015 hvad man siger om reformens aspekter omkring lokaldemokrati og nærbetjening af borgerne som netop er stor opmærksomhed omkring blandt borgerne. Så vil jeg også gerne her til sidst komme ind på et emne, der har berøring med et af de ønsker, der blev nævnt i går under vores seminar, nemlig at samtidig med udviklingstiltag på struktur og erhverv, bør de opgaver, der har med social og mental sundhed at gøre, snarest overføres til kommunerne som ansvarsområde (eksempelvis familiecentre og behandlingscentre). Dette har også en del at gøre med de enkelte kommuners og andre offentlige myndigheders rekrutteringspolitik. I de enkelte bosteder er der ofte personale, der i løbet af tiden får en central rolle i forhold til deres kolleger og medborgere, idet de med deres personlige overskud bliver samlingspunkter og får positiv indflydelse på vaner og livsførelse, også på det mentale område. Det er sådanne borgere, man kalder nøglepersoner, som man bør være opmærksom på ved rekruttering af personale i kommuner og i andre myndigheder ved at lægge en målrettet politik på personaleområdet kan man passe på, at mindre bosteder ved centralisering ikke bliver drænet for sådanne ressourcepersoner. Det er selvfølgelig et komplekst område. Men en god borgerservice er ikke bare en god betjening fra kommunekontorerne, det er også rekrutteringspolitik, der er opmærksom på den lokale befolknings styrkelse på det menneskelige, mentale område. Når man taler om samfundsstruktur, kan man ikke komme udenom denne dimension. Da der helt sikkert vil være nogle fra kommunerne, der i dag og i morgen vil komme nærmere ind på andre aktuelle emner, vil jeg slutte her og takke Naalakkersuisut for invitationen til dette møde i håb om, at mødet vil være afklarende, danne basis for gensidig forståelse og skubbe til gode resultater. Palle Jerimiassen, formand for KANUKOKA 3
30/06/15 Overordnede udfordringer og sigtelinjer Anda Uldum, Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer Konference om udvikling af den offentlige sektor 4. juni 2015 Temaer De økonomiske rammer Bag om de økonomiske tal Nødvendig plan for at skabe en holdbar økonomi og vækst De politiske valg bedre økonomistyring Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 30/06/15 2 1
30/06/15 De økonomiske rammer Bloktilskuddets værdi udhules i disse år Svigtende skatte- og afgiftsindtægter Flere kommuner i økonomisk klemme Realvækst i BNP negativ i 2012, 2013 og 2014. Udsigter til en lille stigning i realvækst i BNP i 2015 og måske også i 2016. Udviklingen i 2015 samt 2016 vil afhænge af aktiviteterne på anlægsområdet samt udviklingen indenfor råstofområdet. Udviklingen i verdensmarkedspriser på fiskeprodukter kombineret med kvotetildelinger kan få stor betydning for den offentlige økonomi. Stadig et vist rum for at optage lån til vækstfremmende investeringer Udgiftsudviklingen i den offentlige sektor Selvstyret 2009 2010 2011 2012 2013 Dri0 og Tilskud 5.363 5.430 5.402 5.602 5.709 Kommunerne 2009 2010 2011 2012 2013 Dri0 og Tilskud Kujalleq 394 388 425 437 464 Sermersooq 1.118 1.150 1.313 1.332 1.415 Qeqqata 459 485 538 552 571 Qasuitsup 926 913 989 1.042 1.082 30/06/15 4 2
30/06/15 Fremgang på uddannelsesområdet I Antal aktive studerende på de videregående uddannelser i og udenfor Grønland ultimo 2004-2014 900 800 700 600 500 400 300 200 100 I Grønland Udenfor Grønland 0 2004 2006 2008 2010 2012 2014 Kilde: Grønlands Statistik 30/06/15 5 Fremgang på uddannelsesområdet II Antal fuldførte uddannelsesforløb i GU og på erhvervsuddannelserne 2004-2014 450 400 350 300 250 200 150 100 50 Gymnasiale uddannelser Erhvervsuddannelser 0 2004 2006 2008 2010 2012 2014 Kilde: Grønlands Statistik 30/06/15 6 3
30/06/15 Videre i uddannelse efter folkeskolen 2014: Kun 14,7% går direkte videre med en ungdomsuddannelse fra folkeskolens afgangsprøve (FSA)! 2014: 44,7% går direkte videre til efterskole fra FSA. 2014: 38,4% i gang med en ungdomsuddannelse 1 år efter FSA. 63,5% af de 16-18-årige var ikke i gang med en uddannelse i 2014. Dvs. enten ungdomsuddannelse eller efterskole. Der anvendes i alt ca. 120 mio. kr. årligt til brobygningsuddannelser, dvs. til efterskoler og Piareersarfiit. Hvorfor er de nødvendige? Kan det gøres bedre? Alt for mange især i ungemålgruppen 16-18-årige får ikke en uddannelse. Mange starter først på uddannelse sent store samfundsmæssige tab. Seminar for Naalakkersuisut 30/06/15 7 Afledte strukturproblemer Ca. 1.850 unge mellem 18-34 år er registrerede ledige i hele landet. Særlig høj ungdomsledighed i bygder og i mindre byer. Alt for mange unge starter ikke på en uddannelse eller gennemfører ikke: Forhøjet risiko for senere at blive ledige og sociale klienter, mv. Ca. 90% af de arbejdssøgende er ufaglærte. Mange borgere i arbejdsdygtig alder på sociale overførsler i lang tid/permanent Fortsat store barrierer for at flytte rundt i landet efter job eller uddannelse (bolig) Ret få tilbud til matchgruppe 2 og 3 & førtidspensionister - for at vende udviklingen: Brug for stor politisk fokus på området herunder kompetenceudvikling. Handling for at sikre et rummeligt arbejdsmarked flexjobs/revalidering mv. Bedre organisering af indsatsen mellem sektorer & kommunerne / Selvstyret. 4
30/06/15 Demografisk udvikling Faldende befolkningstal Flere ældre, færre unge 2015 2040 Vækst Unge 11.882 10.393-13% Arbejdsstyrke 39.831 34.829-13% Ældre 4.271 6.631 55% 55.984 51.853-7% Kilde: Grønlands Statistik befolkningsfremskrivning maj 2015 Stigende udgifter til ældre Frem mod 2030 forventes antallet af ældre over 64 at stige fra omkring 4.200 til 6.200 i 2030. Antallet af personer i den erhvervsaktive alder forventes at falde med over 10 %. Der bliver således færre til at betale mere. I reformen af alderspension forhøjes pensionsalderen og der skabes en incitamentsstruktur for at holde de ældre i eget hjem så længe som muligt, eks. fjernes egenbetaling for hjemmehjælp. Kommunerne og selvstyret skal tage højde herfor dette og arbejde sammen 800 700 600 Millioner 500 400 300 200 100 0 2015 2030 Sundhedsvæsen Alderspension Ældrepleje og omsorg 5
30/06/15 Udvikling i arbejdsstyrken Udsigten til en faldende arbejdsstyrke skal imødegås på forskellig vis Sikring af en bedre folkeskole skal gøre flere uddannelsesparate Et velfungerende uddannelsessystem skal blandt andet sørge for, at flest muligt kommer ind på arbejdsmarkedet i varige jobs Beskæftigelsesstrategien har 16 initiativer med samme basale formål Førtidspensionsreform har som målsætning at få 10 % tilbage på arbejdsmarkedet gennem en målrettet revalideringsindsats og skabelse af skåne/fleksjob Eventuel reform af skattesystem, der øger gevinsten ved at gå fra passiv forsørgelse til beskæftigelse (beskæftigelsesfradrag) Ulighed som konsekvens af strukturproblemer Stor gruppe har indkomster under 100.000 kr. / år ca. 18.000 personer svarende til op mod 50 % af arbejdsstyrken. Alder <18 18-27 28-37 38-47 48-57 58-67 >68 I alt 0-99.999 812 7.419 3.609 2.276 3.086 1.462 2.215 20.879 100.000-199.999 2 1.883 1.998 1.536 2.276 1.094 2.387 11.176 200.000-299.999 469 1.549 1.397 1.905 815 487 6.622 300.000-399.999 147 1.081 1.082 1.507 624 210 4.651 400.000-499.999 1 41 500 674 978 405 159 2.758 500.000-599.999 21 194 358 488 231 90 1.382 600.000-699.999 1 7 82 190 270 123 51 724 700.000-799.999 5 48 103 119 59 29 363 800.000-899.999 5 18 67 95 46 24 255 900.000-1.000.000 15 48 58 23 20 164 >1.000.000 2 23 93 172 76 42 408 816 9.999 9.118 7.826 10.955 4.959 5.715 49.388 6
30/06/15 Derfor en holdbarheds- og vækstplan Vi skal håndtere et forøget pres på de offentlige udgifter som følge af, at færre skal forsørge flere, og alt for mange i den potentielle arbejdsstyrke er uden for arbejdsfællesskabet på grund af uløste strukturproblemer Målet for Holdbarheds- og vækstplanen er at lukke gabet mellem fremtidige indtægter og udgifter, så vi også på længere sigt kan opretholde velfærden. Krav til politisk vilje samt langsigtet og tværgående økonomisk planlægning: Der er altafgørende med samarbejde mellem departementer, kommuner og arbejdsmarkedets parter for at løse strukturproblemerne. Behov for skarpe prioriteringer og målrettede investeringer, hvor der er et økonomisk afkast eller andre væsentlige samfundsmæssige gevinster. Økonomisk holdbarhed og finanslovsprioriteringer Økonomisk holdbarhed Løsning af store, strukturelle problemer og hensyntagen til de aktuelle problemer Fremsynet udgiftspolitik Løsning af aktuelle problemer, og prioriteringer med et langsigtet perspektiv 30/06/15 14 7
30/06/15 Reformspor holdbarheds- og vækstplan Forøgelse af uddannelsesniveauet Uddannelse er fundamentet for en positiv udvikling for den enkelte borger og samfundet som helhed. Uddannelse er afgørende for økonomisk vækst og udviklingen af arbejdsmarkedet. Omstilling til en flerstrenget økonomi Fiskerierhvervet skal videreudvikles og der skal skabes rammer for også at opnå vækst i råstof- og turismesektoren, herunder bedre infrastruktur. Reformspor holdbarheds- og vækstplan Modernisering af den offentlige sektor Den offentlige sektor skal effektiviseres og moderniseres med henblik på at sikre et højt serviceniveau for den enkelte borger også på længere sigt. Realvækst i offentlige udgifter skal begrænses via stram økonomistyring. Fremtidssikring af velfærdsydelser og øget selvforsørgelse Skatte- og velfærdssystemet skal indrettes, så det målrettes borgere med størst behov og skaber gode incitamenter for borgerne til at deltage aktivt i samfundet 8
30/06/15 De politiske valg i selvstyret og kommunerne De offentlige budgetter kan kun balancere under følgende forudsætninger: Ø Løbende besparelser og produktivitetsudvikling Ø Realisering af forskellige reformer, der enten er Ø udgiftsdæmpende og bygger på øget selvforsørgelse, eller Ø skaber bedre rammer for egentlig vækst i den private sektor Ø Offentlige anlægsmidler skal betragtes som investeringer Ø Bedre koordination af sektorplanlægning bl.a. via bloktilskudsaftale Ø Nye initiativer skal finansieres inden for samlet ramme Ø Generelt ikke plads til ufinansierede beslutningsforslag og serviceløft Ø Stram økonomistyring i hele den offentlige sektor 30/06/15 17 Revision af budgetloven (FM 2016) Formål: At sikre en sund offentlig økonomi, så der også kan leveres service for borgerne i fremtiden. Indhold: Fastsættelse af nationale målsætninger for de offentlige finanser Begrænsning / styring af vækst i den offentlige sektor der er begrænsede midler, og de politiske prioriteringer skal tydeliggøres! Redskaber til styring (udgiftslofter, opfølgning og eventuelt sanktioner) Udgiftslofter på overordnet niveau bliver styrende for Finanslovsprocessen og bloktilskudsforhandlingerne med kommunerne. Loven gør det ikke alene der er behov for kompetenceudvikling og støtte til god offentlig økonomistyring Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod 30/06/15 18 9
30/06/15 Udgiftsanalyser Hvorfor? For at sikre at vi får mest muligt (og det rigtige!) ud af vores midler Hvordan? Gennem budgetanalyser, nøgletal for økonomi og aktivitet, strukturanalyser skal skabes effektiviseringer, tilskæring af opgaverne, hensigtsmæssige incitamentsstrukturer etc. Hvem? Ansvaret ligger hos ressortområdet det er naturligt, at Finansdepartementet har en rolle ift. initiativ og opfølgning. Det kan være hensigtsmæssigt at inddrage eksterne (sikre faglighed og uvildighed). Det er en nødvendig forudsætning, at der er et politisk mandat til at igangsætte analyserne. Vi er allerede i gang: Der er allerede udgiftsanalyser i gang på sundhedsområdet, og der er besluttet at gennemføre udgiftsanalyser ift. eksterne leverandører og ift. uddannelsesområdet. 30/06/15 19 Nødvendigt med reformer i de kommende år Forudsætninger herfor er flere reformtiltag indarbejdet i FL 2015: Ø Førtidspensionsreform på EM 2015 og fra 2016/2017: Ø Beskatning af pensionsindbetaling ved indbetalingstidspunktet Ø Udbetaling af boligsikring og andre sociale ydelser efter nuværende indkomst. Ø Ressourcerentebeskatning på flere dele af fiskeriet. Ø Beskatning af kapitalgevinster Ø Alderspension Yderligere reformtiltag under forberedelse Ø Obligatorisk ordning, så alle får en egenopsparing Ø Reform af uddannelsesstøtten - flere hurtigt igennem og ud på arbejdsmarkedet Ø Tiltag på bolig- og personskatteområdet Ø Rammevilkår på skatte- og afgiftsområder, der kan skaber bedre vilkår for at investere i vækst og jobskabelse her i landet 10
Principper for udligning Konference om udvikling af den offentlige sektor Nuuk 4. 5. juni 2015 Peter Juul Andersen Principper jf. Ilulissat august 2014 Ø Udligning skal sikre, at kommunerne har samme muligheder for at servicere borgerne Ø Så vidt muligt baseret på et objektivt grundlag der er lige nu mest objektive data for demografi og struktur Ø Hvis modellen skal nuanceres yderligere, skal der tilvejebringes et bedre datagrundlag end det nuværende tidligst muligt for 2016 Ø Indtægter pr. indbygger efter udligning ved sammenlignelige skatteprocenter skal i udgangspunktet være ens eller afspejle forskelligt udgiftspres Ø Udligningen skal ikke straffe kommuner, der effektiviserer eller skaber grobund for nye erhvervsaktiviteter det betyder i praksis, at der ikke er tale om en 100 % - udligning Ø En robust og gennemskuelig model, herunder foreslås fælleskommunalskat ophævet 2 1
To spor: Indtægter og udgifter Ø Udligning af indtægter -> indsamling til en pulje Ø Fordeling af pulje -> lige mulighed for at løse opgaver 3 Indtægter tre kommuner bidrager Kommuner bidrager til udligningspuljen med den del af deres indtægter, der ligger over niveauet i kommunen med de laveste indtægter Indtægterne opgøres som gennemsnit pr. indbygger Indtægter pr. indbygger A B C D 4 2
Indtægter alle kommuner bidrager Ø Der udlignes en andel af indtægter over mindsteindtægten pr. indbygger Ø Eksempel: Kommunerne bidrager til udligningspuljen med 80 pct. af de indtægter, der ligger over 90 pct. af niveauet i kommunen med de laveste indtægter Over 90% grænse, 80% går til pulje Over 90% grænse, 20% bliver i kommunen Under 90% grænse, indgår ikke i pulje 5 1 2 3 4 Indtægter bidragets størrelse Ø Hvor meget af forskellen til fattigste kommune skal indgå? Ø Vi skal undgå forkerte incitamentsstrukturer Ø Hvis vi lader for meget indgå, reducerer vi kommunernes incitament til fx at få folk i arbejde Ø Lader vi for lidt indgå, vil det fastholde en indtægtsforskel, men også sikre et bedre kommunalt incitament Ø Vi skal finde det rette niveau fx 70 %? 80 %? 90 %? Over 90% grænse, 80% går til pulje Over 90% grænse, 20% bliver i kommunen Under 90% grænse, indgår ikke i pulje 6 1 2 3 4 3
Indtægter vedr. Selvstyre 100 % udligning? Ø Skatteindtægter fra Selvstyret kan i 2013 opgøres til ca. 830 mio.kr. med de faktiske skatteprocenter Ø Skatteindtægter fra Selvstyret kan evt. fuldt ud gå til udligning Indtægter fra Selvstyret, 2013 Kujalleq Sermersooq Qeqqata Qaasuitsup 7 Indtægter hvad er der behov for Ø Da alle kommuner har indtægter fra Selvstyret, vil en særskilt udligning af disse indtægter medføre en betydelig forøgelse af puljen Ø Hvilke behov skal puljen dække kan der ske uhensigtsmæssig overudligning?? Selvstyreindtægt til udligning Over 90% grænse, 80% går til pulje Over 90% grænse, 20% bliver i kommunen Under 90% grænse, indgår ikke i pulje 8 1 2 3 4 4
Fordeling af pulje lige muligheder for at løse opgaver Ø Demografiske faktorer vægtning af befolkningsgrupper Ø Strukturelle forhold ulemper i mindre samfund Ø Skoledrift Ø Dagtilbud Ø Befolkningsnedgang Indtægter pr. indbygger Udligning Ø Udligningspuljen fordeles på baggrund af parametre, der afspejler kommunernes forskelle i udgifter A B C D 9 Udeståender Ø Valg af udligningsmodel, puljestørrelse, håndtering af Selvstyreindtægter Ø Valg af kriterier for fordeling af pulje 10 5
Tak for opmærksomheden! J 11 6
30/06/15 Kommunestrukturen set ud fra et lokaldemokra6sk perspek6v Ulrik Kjær Syddansk Universitet Nuuk 4. juni 2015 Kommunalt demokra6 Kommunalt demokra6 forstået som: Omhandler forholdet mellem: Forholdet ses som: Poli6sk decentralisering Selvstyre Kommune AMale Poli6sk interessevaretagelse Borgergruppe Borgergruppe Kamp Poli6sk repræsenta6on Kommune Borger Rela6on 1
30/06/15 FOR Lokalkendskab Varia6on Magtspredning IMOD Overordnede hensyn Lighed Magtkoncentra6on Decentralisering Borgernes syn på om de ønsker ens offentlige ydelser i hele Grønland eller om den enkelte kommune skal have så stor indflydelse, at der kan opstå forskelle fra kommune <l kommune. 2
30/06/15 Borgernes syn på hvorvidt deres demokra<ske rolle i kommunen kun er at stemme ved kommunalvalgene hvert >erde år. Andelen af borgerne i de enkelte kommuner som er meget eller noget <lfredse med forskellige kommunale serviceområder. Kujalleq Qeqqata Qaasuitsup Sermersoo q Kulturområdet 47 74 53 73 63 I alt Teknik og miljø området Børne- og ungeområdet 53 72 37 60 53 29 50 27 44 37 Erhvervsområdet 36 50 29 36 36 Skoleområdet 35 55 36 30 36 Det sociale område 19 34 24 29 27 3
30/06/15 Borgernes grad af <lfredshed med det kommunale demokra<, opdelt eber kommune. Borgernes syn på strukturreformens betydning for den kommunale service, opdelt eber kommune. 4
30/06/15 Borgernes syn på strukturreformens betydning for muligheden for at øve indflydelse, opdelt eber kommune. Fem mulige organiseringer Fire kommuner Nul kommuner Mere end fire kommuner Udstrakt brug af lokalråd Indslag af forpligtende kommunale samarbejder 5
EVALUERING AF STRUKTURREFORMEN KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER 4. Juni 2015 BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Ø Med afsæt i redegørelsen om en ny samarbejdsaftale mellem selvstyret og kommunerne, besluttede den politiske koordinationsgruppe i foråret 2014 at gennemføre en evaluering af strukturreformen Ø Formålet med evalueringen er, at belyse om strukturreformens principper om en bedre og mere effektiv opgaveløsning er opnået, med vægt på disse elementer: Ø At der er etableret en bedre og mere effektiv borgerservice Ø At restsikkerheden er højnet Ø At borgernes adgang til det offentlige er blevet lettere 1
BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Ø Strukturreformudvalget anbefalede blandt andet, at en ny styrket kommunal struktur kunne løfte flere opgaver, med afsæt i: Ø En øget faglighed i kommunernes sagsbehandling Ø Én indgang til det offentlige, via kommunale borgerservicecentre Ø Øget brug af IT løsninger, både i det offentlige internt og i borgerrettede løsninger Ø Evalueringen der er gennemført af BDO omfatter kun en del af strukturreformens samlede formål mere præcist - om formålet, en bedre og mere effektiv opgaveløsningen er gennemført BAGGRUND FOR EVALUERINGEN Ø Ud over denne evaluering, er der gennemført en evaluering af de demokratiske effekter af strukturreformen og iværksat et kompetenceafdækningsarbejde Ø BDO s evaluering er gennemført i tre spor, der alle relaterer sig til de administrative og økonomiske konsekvenser af reformen Ø Serviceharmonisering internt i kommunerne og mellem kommunerne Ø Adgangen til borgerservice og etablering af borgerservicecentre Ø Effektiviteten i den offentlige sektor, herunder besparelsespotentialer Ø Evalueringen tager udgangspunkt i data fra 2008 til 2014. Den blev afleveret i høring i efteråret 2014 Ø Der er selvfølgelig sket en del siden evalueringen, hvilket vil fremgå senere i denne præsentation 2
DELELEMENT 1 SERVICEHARMONISERINGER INTERNT OG MELLEMKOMMUNALT SERVICEHARMONISERINGER - EVALUERING Ø Delelement 1, serviceharmoniseringer, omfatter følgende områder: Ø Takstharmonisering på det tekniske område og dagtilbudsområdet Ø Sammenligning af det aktuelle takstniveau og den tilbudte service Ø Omkostningsstruktur på ældreområdet Ø Kommunernes tildeling af ydelser, ud over de lovpligtige, på social- og ældreområdet Ø Kommunernes normeringer på dagtilbudsområdet, før og efter reformen Ø Omkostninger og timetildelinger på skoleområdet 3
SERVICEHARMONISERINGER - KONKLUSIONER Ø Evalueringen viser, at takstbetalingerne på det tekniske område og dagtilbudsområdet er harmoniseret i de 4 kommuner Ø Borgerne betaler således det samme beløb for den samme ydelse, der dog kan være afhængig af bostedets størrelse Ø En harmonisering kan opleves som både forbedring og en forringelse, afhængigt af niveauet før 2009 Ø For nogle kommuners vedkommende er serviceniveauet på en del områder hævet til niveauet gældende for det højeste niveau i 2009 Ø På andre områder er der lagt en gennemsnitbetragtning, hvilket for nogle borgere virker som en nedgang i serviceniveauet SERVICEHARMONISERINGER - KONKLUSIONER Ø Der er ikke harmoniseret på tværs af de 4 kommuner der er store forskelle på både udgifter og serviceniveauer Ø På social- og ældreområdet er der stor forskel inden for brug af tillæg til overførselsindkomster og anvendelse af fripladser på dagtilbudsområdet Ø Der er stor er stor varians i udgiftsniveauerne på serviceområderne, det gælder delvist internt i kommunerne og i høj grad mellem kommunerne. Dette skyldes formentlig delvist forskelle i rammevilkår og mulighederne for stordriftsfordele Ø Og selvfølgelig de lokale politiske prioriteringer 4
SERVICEHARMONISERINGER - EKSEMPLER Ø Langt de fleste ydelser er harmoniseret internt i de 4 kommuner der er dog enkelte områder hvor lokale forhold spiller ind i forhold til fastsættelse af brugerbetaling og takster Ø Et eksempel fra Kommune Kujalleq, dagrenovation 2008 2014 Ø Reformen har betydet, at borgerne nu betaler enten mere eller mindre, afhængigt af bosted i forhold til 2008, men at alle nu betaler det samme for den samme ydelse SERVICEHARMONISERINGER - EKSEMPLER Ø På dagtilbudsområdet er der forholdsvis stor varians mellem kommunerne Ø Der er ikke en sammenhæng mellem takster, normering og driftsomkostninger hvilket er en konsekvens af de politisk trufne valg, eksempelvis at man ønsker at kunne tiltrække arbejdskraft Ø Nedenstående illustrerer forskellene i omkostninger pr. barn på dagtilbudsområdet 120.000 100.000 97.091 Udgifter til daginstitutioner pr. passet barn, 2013 92.119 94.199 82.938 80.000 Gennemsnit 60.000 40.000 20.000 - Kujalleq Qeqqata Sermersooq Qaasuitsup 5