Velkomst og præsentation af projektets mål



Relaterede dokumenter
AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

Barrierer for Integreret Rådgivning

Hvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?

Et pilotprojekt om implementering af Vandrammedirektivet ved øget dialog mellem landbrug, forskning og miljømyndigheder

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet

Økonomiske konsekvenser ved målrettet regulering - Hvad koster det at forskelsbehandle?

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Landbrugspakken det var hårde forhandlinger

Omkostninger og potentialer ved de valgte virkemidler

Virkemidler og omkostninger for landbruget?

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Afprøvning af prototyper for kvælstofreguleringsmodeller

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Møde i Det Grønne Råd, Ærø Kommune den 26. februar 2015

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Plantekongres i Herning den 14. januar 2010

Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima

Den økonomiske gevinst ved målrettet regulering - i lyset af ny arealregulering

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Orientering om den kompenserende målrettede efterafgrødeordning

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner Viborg Kommune. Skive Kommune

AGWAPLAN. Manual for Integreret Rådgivning

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

Velkommen til Informationsmøde

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

Velkommen til Informationsmøde

Vand, miljø, klima, natur

Horsens, 16. november 2016 Temadag MÅLING AF KVÆLSTOFUDLEDNING OG EMISSIONSBASERET REGULERING PÅ BEDRIFTSNIVEAU

Plantekongres : Målrettet indsats

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Trusler Har Staten overset mulige trusler ud fra jeres viden og lokalkendskab?

Analyse af landbrugsmæssige konsekvenser. vandplanerne

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Velkommen til Informationsmøde

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Implementering af Vandrammedirektivet. Redigeret version: Indlægsholder Irene A. Wiborg Uddrag af Harley Bundgaard Madsens indlæg

Den forventede udvikling frem til 2015

Kort gennemgang af: Udarbejdet af Jens Erik Ørum, IFRO-KU samt Charlotte Kjærgaard og Ingrid Kaag Thomsen, AGRO-AU.

Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer

48% braklægning i oplandet til Norsminde Fjord i 2027?

Spildevandsplan Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

VURDERING AF MILJØMÆSSIGE KONSEKVENSER AF UDVIDELSER AF HUSDYRBRUG

Velkommen til Informationsmøde

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

Hvor god økonomi er der i differentieret regulering?

Vandløbene, Vandrammedirektivet, Fødevare- og Landbrugspakken

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Odense Kommune et praktisk eksempel vedrørende vandrammedirektivet

Axelborg den 9. september 2015 Irene Wiborg INDLÆG FOR VANDRAMME- OG NATURA2000 UDVALGET MÅLRETTET INDSATS

Randzoner status på implementering. Peter Ritzau Eigaard NaturErhvervstyrelsen

Projekt Biogas og Miljø

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

Den findes jo knap endnu Hvad tænker den nye Kommune om sig selv som miljømyndighed over for landbruget. Jakob Bisgaard Ringkøbing-Skjern Kommune

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Tabeller til Det Økologiske Råds høringssvar af 6. april 2011 vedr. vandplanerne

Målrettet regulering!

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

VMP3-projekt: Udpegning af risikoområder for fosfortab til overfladevand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Emissionsbaseret regulering

Skønnet økonomisk vurdering af sårbarhedsdifferentieret N-regulering Jacobsen, Brian H.

Bilag til sag på Klima og Miljøudvalgets dagsorden den 4. oktober 2016 om Statens Vandområdeplan for Sjælland

RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Analyse af omkostningerne ved scenarier for en yderligere reduktion af N-tabet fra landbruget i relation til Vandplan 2.0

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Følgegruppemøde Søren Kolind Hvid SEGES Planter & Miljø PROJEKT: EMISSIONSBASERET KVÆLSTOF- OG AREALREGULERING

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Vandområdeplaner for anden planperiode

Erfaringer med udpegning af robuste og sårbare landbrugsarealer fra Aquarius-projektet

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vandplanindsatsens konsekvenser for landbruget. v/ Leif Knudsen, chefkonsulent, Videncentret for Landbrug.

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Har Danmark forstået vandrammedirektivets vandplaner?

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

MILJØ &GØDSKNING. JOHAN von ROSEN Landmand GUSTAV SCHROLL Landmand JOHANNES MOURITSEN Docent emeritus

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Transkript:

Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

AGWAPLAN EU LIFE projekt 15 mio. kr. 2005-2008 Forskning, - DJF, Århus Universitet Myndighed(er), MC Århus og 4 kommuner Landbrugskonsulenter i LRØ, LMØ og LC og landmænd fra de tre oplande

De tre oplande AGWAPLAN

Hvorfor projektet? Perspektivet fra landbrugsside Vandrammedirektiv fra landbrugsside stor nervøsitet landbrugets overlevelse Tradition for fagligt samarbejde med DJF Erkendt behov for at søge at finde fælles løsninger i samarbejde med vandmyndigheden

Forsvar af interesser Udfarende/ Involvering/ dialog Optimal indflydelse Faglighed

Og så den officielle Samarbejdsprojekt der skal sikre optimalt samspil mellem produktion og miljø, gennem; dialog og ejerskab, faglighed og målrettethed

Fastlæggelse af miljømål for Hinnerup Indsatsplan har fastlagt et miljømål, der hedder drikkevandskvalitet i det grundvandsdannende opland til vandværket (50 mg NO3/l) Miljømål: 4520 kg N/år Udvaskning 7074 kg N/år Reduktionsmål: 2663 kg N/år Svarer til 20 25 kg N/ha i gennemsnit

Fastlæggelse af miljømål for Ravn sø Det anbefales at fosfortilførslen reduceres med 40-50 % Kvælstoftilførslen skal reduceres med mindst 75 %, hvis grænseværdierne for kvælstof skal overholdes. Det vurderes, at målet om en god økologisk tilstand vil kunne nås alene ved at reducere fosfortilførslen med 40-50%,

Projektmål Ravn sø Målsat fosfortilførsel, der giver god økologisk tilstand, er 0,75 t P/år. Medfører et reduktionsmål på 0,55 tons P/år. Reduktion på 0,3 tons P/år ved forbedret spildevandsrensning i henhold regionplan, Rest reduktion på 0,25 tons P/år kan ske ved at halvere tabet af fosfor (målt i vandløbene) fra landbrugsarealerne i oplandet.

Reduktionsmål Norsminde Fjord

Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 1. Barriereundersøgelse 2. Tæt dialog med alle parter i 2 workshops 3. Afprøvning på bedrift og i oplandsproces 4. Koncept afprøvet rundt i landet 5. Afsluttende barriereundersøgelse

Egely AGWAPLAN

Barrierer Kendskab til forskellige mål, interesser og sprog Samarbejde Struktur på oplandsniveau Implementering af forbedret landbrugspraksis Miljø i rådgivningen Vidensoverførsel Ressourcer til dokumentation Lokal forankring

Udvikling af strategier

4 centrale værktøjer Integreret rådgivning -På oplandsniveau -På bedriftsniveau GAP-manual Med tiltag og effekter DIS Miljø og produktionsoplysninger på samme side

DIS, - i Dansk Markadatabase

GAP-manual Relevans Effekt pr. ha Kg N pr ha Effekt i alt Kg N (10 ha) Udtagning af lavbundsjord Øget anvendelse af efterafgrøder Meget relevant Meget relevant 100,0 1000 25,0 250

Hvad er effekterne? Planer er lavet og noget er implementeret Grønne Regnskaber Modellering Ting tager tid!

Oplandsløsninger AGWAPLAN

Oplandsideer Vådområder, - minivådområde og andre typer.. Sø, - en lille fosforsø og en stor sø Klargøring af bygninger og område til fritidsbrugere Fællesgræsning af engarealer Pileproduktion på marginale jorder Separere biogas Fjernvarmeanlæg der kan modtage pileflis og separeringsprodukt og slam

Hvilke oplandsløsninger kan være relevante? Afhænger af området, - hvad er problemet? Afhænger af landmændene, - hvilke typer har vi med at gøre? Afhænger myndighedspersonerne, kommunen, konsulenten, om der er ildsjæle i området etc.

Handleplan(er) for gennemførelse Hvad skal der ske nu? Der skal laves rammer for, at model kan fungere Hvem gør hvad? Kommuner og landbrug skal samarbejde Hvornår? Når vi har vandplanerne? Og når der er sat en model op, der giver incitament til at gøre noget..