Regionplantillæg nr. 136 med VVM-redegørelse

Regionplantillæg nr. 136 med VVM-redegørelse Vestergård, Filholmvej Brønderslev kommune T E K N I K O G M I L J Ø August 2004

Registerblad Titel: Udgiver: Regionplantillæg nr. 136 med VVM-redegørelse for kyllingeproduktion på Vestergård, Brønderslev Kommune. Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Øst Journal nr. 8-50-12-21-805-0001-03 Dato: 10. august 2004 2 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Jens Ejner Larsen, repræsenteret af Landbo- Nord, samt Brønderslev Kommune. Tillægget til regionplanen samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten (del 1). Herefter følger VVM-redegørelsen fra ansøger (del 2). Nordjyllands Amt blev i april 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide den eksisterende kyllingeproduktion på Vestergård. Produktionen udvides fra en årsproduktion på 167 dyreenheder (DE) til 341 DE. Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på mere end 250 DE, skal det forelægges for såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen, inden det etableres. Der skal som hovedregel foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse en vurdering af Virksomhedens Virkning på Miljøet. Udvidelsen er bl.a. betinget af, at 75 % af den producerede husdyrgødning sendes til separation på godkendt separationsanlæg. I denne forbindelse skal der, inden udvidelsen tages i brug, indhentes dispensation hos Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt. Projektet var i juni 2003 fremlagt i en indledende, offentlig høring. I den anledning kom der bemærkninger til projektet fra naboer til Vestergård. Amtsrådet vedtog den 10. februar 2004 at offentliggøre forslag til tillæg til regionplanen. Forslaget lå til debat i en 8 uger debatperiode. I debatperioden var Brønderslev Kommunes forslag til miljøgodkendelse også offentliggjort. Debatperioden udløb den 21. april 2004. Der kom bemærkninger fra Jordbrugskommissionens Sekretariat ved Nordjyllands Amt. Bemærkningerne omhandlede de forudsatte arealforhold og er indgået i amtsrådets Teknik og Miljø 2004 3

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug endelige vurdering af tillæg nr. 136. I regionplantillægget er bemærkningerne behandlet i afsnittet Bemærkninger til projektet. I forhold til forslaget er der foretaget enkelte ændringer i denne endelige udgave af regionplantillæg nr. 136 for Filholmvej 176. Regionplantillægget ligger på amtets hjemmeside på Internettet www.nja.dk (regionplantillæg for landbruget). Tillæg nr. 136 blev vedtaget af amtsrådet den 10. august 2004. Liste F fandt, at stigningen i ammoniakfordampningen ikke er acceptabel. 4 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 136 til Regionplan 2001...7 Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...9 Landskab og arealstatus...9 Grundvand...12 Overfladevand...13 Andre forhold...14 Kumulativ effekt...15 Kommentarer til projektet...17 Klagevejledning...19 Bilag 1: Grundvandsforhold Bilag 2: Naturforhold Bilag 3: Husdyrtryk Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 4b: Udpegningsgrundlag for habitatområder Bilag 5: Ammoniakdepositionspunkter (Situationsplan, transportveje for gylle samt afstand til nabobebyggelser er bilag i VVM-redegørelsen, del 2) Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø 2004 5

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 136 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: På landbrugsejendommen Vestergård, Filholmvej 176, 9700 Brønderslev (matr. nr. 2a, Filholm By, Tise) kan kyllingeproduktionen udvides, så den svarer til 341 DE (dyreenheder). De for produktionsudvidelsen nødvendige bygningsanlæg vil kunne etableres. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinien har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999. De for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder en opførelse af to nye stalde, kan etableres som beskrevet i projektet. Projektet er i øvrigt omfattet af bestemmelser i byggeloven og planloven, hvor kommunen er myndighed. Projektet indebærer ifølge redegørelsen, at 75 % af husdyrgødningen fra kyllingeproduktionen køres til biogasanlæg. Retningslinjen er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Brønderslev Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Teknik og Miljø 2004 7

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Det er en betingelse for udvidelse af husdyrholdet, at arealkravet på landbrugsejendommen Vestergård skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor udvidelsen finder sted, jf. bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v.; at der, inden udvidelsen af dyreholdet sættes i værk, er indhentet dispensation fra Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt til reduktion af arealkravet, idet udvidelsen er baseret på anvendelse af gyllesepareringsanlæg. at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra arealerne i oplandet til Limfjorden i gennemsnit ikke må øges i forhold til nudrift, at der efter udvidelsen skal være fosforbalance på udbringningsarealerne. I bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. ( husdyrgødningsbekendtgørelsen, bkg. nr. 604 af 15. juli 2002 med senere ændringer) er der givet dispensation til, at der må udbringes husdyrgødning fra fjerkræproduktion svarende til 1,7 DE pr. ha. (Uden dispensationen ville det være 1,4 DE/ha). Dispensationen gælder foreløbig til den 1. august 2004. Skov- og Naturstyrelsen arbejder på at få dispensationen forlænget i fire år og lykkes det ikke, forventer Skov- og Naturstyrelsen, at der indføres en overgangsordning. Hvorvidt dispensationen forlænges eller om der indføres andre regler i husdyrgødningsbekendtgørelsen, er endnu ikke afklaret i EU kommissionen. Dette regionplantillæg er derfor udfærdiget ud fra de gældende regler med 1,7 DE/ha. Hvis reglerne ændres og dyretrykket ændres til 1,4 DE/ha, er det ansøgers eget ansvar at supplere ejendommen med jord fra anden ejendom eller reducere antallet af dyreenheder, så husdyrgødningsbekendtgørelsen og landbrugslovens arealkrav er opfyldt. Amtet vurderer, at ansøger vil kunne dokumentere, at han overholder de fastsatte tilladelige udvaskninger af næringsstoffer ved at gennemføre modelberegninger (f.eks. hvert år) for det valgte sædskifte. Beregningsprogrammet SimIIIb 1 vil kunne benyttes. I miljøgodkendelsen er de ovenfor anførte forudsætninger vedrørende udvaskning indbygget. Amtsrådet forudsætter endvidere, at der i miljøgodkendelsen er vilkår, der sikrer fornøden indberetning og kontrol i relation til husdyrgødningsforarbejdningen fra Vestergård. 1 SimIIIb: se rapport nr 32 fra Danmarks JordbrugsForskning: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september 2000 8 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Vestergård ligger lige vest for Filholm omtrent midt mellem Tise og Stenum. Den nuværende produktion består af 550.000 slagtekyllinger om året. Produktionen ønskes øget til ca. 1.125.000 slagtekyllinger årligt. Der opføres to nye stalde ved siden af og i samme størrelse og udseende som de eksisterende kyllingestalde. Ejendommens jorder ligger stort set udelukkende i jordbrugsområde; kun et enkelt areal ligger i naturområde. Projektet bygger på, at 75 % af husdyrgødningen behandles i biogasanlæg med separationsfaciliteter. Ansøger opfylder arealkrav i henhold til landbrugsloven og harmonikrav i henhold til miljøbeskyttelsesloven reduktion som følge af gylleseparation i højteknologisk anlæg er indregnet. Med afsæt i VVM-redegørelsen del 2 knyttes følgende bemærkninger til projektet i relation til regionplanmæssige forhold: Natur Landskab og arealstatus Ved den udvidede husdyrproduktion vil ejendommens planteavlsarealer blive anvendt som hidtil. Det udvidede bygningsanlæg vil visuelt fremstå som en samlet driftsenhed omgivet af et landbrugspræget landskab med spredt bebyggelse. Samlet vurderes det, at udvidelsen ikke vil ændre væsentligt på oplevelsen af landskabet omkring ejendommen. Da det udvidede bygningsanlæg vil markere sig tydeligt i det åbne landskab, kan det anbefales, at anlægget så vidt det er funktionelt muligt omkranses af tæt busk- og træbeplantning. Teknik og Miljø 2004 9

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Hovedparten af landbrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Det sydligste af udbringningsarealerne ved Klovenhøj ligger i et område, der er udpeget som naturområde (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). Økologiske forbindelser Et enkelt af landbrugets udbringningsarealer ligger ved et område, der i regionplanen er udpeget som økologisk forbindelse. Det er en våd forbindelse langs Ryå (regionplankort nr. 7). Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Udpegede arealer rummer enten i forvejen en del natur eller udgør arealer hvor bedre sammenhæng mellem naturarealer ønskes. Det vurderes ikke at udvidelsen indebærer ændringer i markdrift, der kan skade arealets funktion som økologiske forbindelse. Beskyttede naturtyper ( 3 arealer) Udbringningsarealerne omfatter ikke beskyttede naturtyper. Udbringningsarealerne grænser umiddelbart op til enkelte relativt små arealer med beskyttede naturtyper. Det drejer sig om en tilgroet mose og en tilgroet hede ved den nordligste del af udbringningsarealerne, samt moser og overdrev ved de østligste udbringningsarealer og endelig amtsvandløbet Ryå ved det sydligste udbringningsareal. Fortsættelse af hidtidig markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på landbrugets udbringningsarealer vurderes ikke at forringe naturtilstand af nogen af ovennævnte beskyttede naturtyper, der alle i forvejen vurderes at være naturligt næringsrige eller påvirkede af hidtidig markdrift. Udbringningsarealerne grænser 2 steder op til 3-beskyttede vandløb. Det drejer sig om en grøft ved Tise Hede, samt Ryå. Ingen af udbringningsarealerne rummer skrånende terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb. Hovedparten af de beskyttede vandløb vurderes i kraft af obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer at være tilstrækkeligt sikrede mod uønskede direkte påvirkninger fra markdrift. Området i større omkreds omkring kyllingebruget rummer kun få beskyttede naturtyper, mest enge, moser og overdrev langs mindre vandløb, samt småmoser og vandhuller, hvoraf mange er naturligt næringsrige mergelgrave. De nærmeste større og sammenhængende naturarealer er hede og overdrevsarealer ved Tise og Manna, Store Vildmose, engområderne ved Nørreå, overdrev ved Saltum og Saltum Strand i afstande af henholdsvis 1,5 km, 5,6 km, 5,8 km, 7,0 km og 11,6 km fra driftsbygningerne. Ammoniakfordampning fra stalde og lager er beregnet at stige fra nuværende 9.437 kg NH 3 /år til størrelsesordenen 19.304 kg NH 3 /år. Landbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af nærmestliggende naturareal, som er småmoser tilgroet med Grå-Pil ca. 410 meter fra driftsbygningerne, er beregnet at stige fra nuværende 3,31 kg NH 3 /ha/år til fremtidig 6,77 kg NH 3 /ha/år. Landbrugets bidrag til luftbåren N-belastning af et 3 område med gamle mergelgrave og mose domineret af tagrør i en afstand af ca. 820 m fra driftsbygningerne er beregnet til at stige fra 1,63 10 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug til 3,34 kg NH 3 /ha/år. Landbrugets bidrag til luftbåren N-belastning er yderligere beregnet i 4 punkter beliggende henholdsvis 1160 m, 1600 m, 1630 m og 2010 m fra punktkilden. Der er tale om følgende naturtyper: enge, moser og overdrev langs Rørbæk, hede/overdrev ved Tise, enge, moser og overdrev langs et sidevandløb til Rørbæk, samt om et overdrevsareal ved Manna. N-belastningen er beregnet til at stige fra henholdsvis: 0,75 til 1,53 kg NH3/ha/år, 0,41 til 0,84 kg NH 3 /ha/år, 0,39 til 0,80 kg NH 3 /ha/år og fra 0,12 til 0,25 kg NH 3 /ha/år. Den gennemsnitlige N-deposition i Brønderslev kommune er ifølge DMU 19,25 kg/ha/år. Ovennævnte naturtyper vurderes ikke at blive belastet med ammoniak over tålegrænsen. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området omkring landbruget. Forhold til habitat-direktivet - flora og fauna i øvrigt Ingen af fjerkræfarmens arealer ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, EF-habitatområde eller EFfuglebeskyttelsesområde. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområder er habitatområde nr. 12, Store Vildmose, i afstand af henholdsvis 1,1 km fra nærmeste udbringningsareal og 5,6 km fra driftsbygningerne. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er hedepletvinge, havlampret og odder. Derudover er udpegningsgrundlaget højmosesamfund, rigkær, enge, overdrev, søer og vandløb og skove. Hedepletvingen er ikke fundet i de senere år. Udvidelsen vurderes ikke at forringe tilstanden af naturtyper og levevilkår for arter, der er udpegningsgrundlag for habitatområdet, dels på grund af afstanden og dels på grund af vindretningen. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring fjerkræfarmen. Uden detaljeret kendskab til udbredelse vurderer amtet umiddelbart at det kunne være vandflagermus, langøret flagermus, odder, markfirben, spidssnudet frø, løgfrø, bæklampret og hedepletvinge. Udvidelsen vurderes at have en neutral effekt for de nævnte bilag IVarter. Landbrugets småbiotoper vurderes kun i begrænset omfang at kunne være levested for nogen af de nævnte arter af padder og krybdyr. Udvidelsen vurderes ikke at medføre ændringer i markdriften og vurderes ikke at blive ændret til skade for småbiotopernes nuværende tilstand. Markernes og småbiotopernes funktion som tilfældige opholdssteder, forurageringssteder eller spredningsveje for de nævnte arter af flagermus, padder og krybdyr vurderes ikke at blive forringet af ændringer i markdriften. Områdets bilag IV-arter markfirben, stor vandsalamander og spidssnudet frø vurderes knyttet til beskyttede naturtyper udenfor landbrugets marker. F.eks. kunne overdrevsarealerne ved Tise, der er beliggende 1600 meter sydvest for punktkilden være levested for markfirben. Ingen af de vandhuller, der er beliggende indenfor udbringningsarealerne, har en karakter, der gør det sandsynligt, at de er levested for spidssnudet frø. Markdriften på fjerkræfarmen vurderes ikke at medføre øget randpåvirkning af naboarealer, der har betydning for bilag IV-arterne. Teknik og Miljø 2004 11

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Hedepletvinge der tidligere var kendt fra habitatområde 12, Store Vildmose er ikke observeret i de senere år på de kendte lokaliteter her. Amtet er ikke bekendt med forekomst på eller umiddelbart op til fjerkræfarmens arealer af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for de nævnte arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Det i redegørelsen beskrevne projekt for udvidelse af kyllingeproduktionen vurderes samlet at være i overensstemmelse med amtsrådets administrationsgrundlag for VVM-pligtige udvidelser af husdyrbrug samt regionplanen. Grundvand Drikkevand/grundvand generelt Regionplanen - generelt Det fremgår af Regionplan 2001, at amtsrådets mål for grundvand blandt andet er, at den nuværende decentrale vandindvinding fastholdes i videst muligt omfang og at den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. Denne målsætning er i Regionplan 2001 udmøntet i flere retningslinier, bl.a. omkring grundvandsbeskyttelse. I regionplanen er der udpeget 3 områdetyper inden for grundvand og drikkevand (områder med begrænset drikkevandsinteresser, områder med drikkevandsinteresser og områder med særlige drikkevandsinteresser), der hver fastlægger de overordnede interesser for at beskytte imod forurening af hensyn til den fremtidige vandforsyning. Herudover er der udlagt indvindingsoplande til de almene vandværker, som skal indgå i den fremtidige vandforsyning. I Regionplan 2001 er der udpeget nitratfølsomme indvindingsområder inden for områder med særlige drikkevandsinteresser og udlagte indvindingsoplande. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I områder med særlige drikkevandsinteresser og i de udlagte indvindingsoplande er hensynet til grundvandet prioriteret højere end arealanvendelser, der udgør en potentiel trussel mod grundvandet. I områder med drikkevandsinteresser skal grundvandsressourcen sikres gennem en generel beskyttelse af grundvandet, både over for kendte og fremtidige forureningskilder. I områder med begrænsede drikkevandsinteresser begrænses grundvandsbeskyttelsen til at omfatte eksisterende drikkevandsboringer og hensynet til de vådområder, der fødes fra grundvandet. Amtsrådet har den 9. april 2002 i et administrationsgrundlag (revideret den 8. april 2003) vedtaget konkrete, retningsgivende kriterier for den acceptable udvaskning af overskydende gødning med videre fra driften af landbrugsarealer i disse områder. Disse kriterier lægges til grund for vurderingen af forelagte VVM-redegørelser. 12 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Efter individuel vurdering vil der kunne fastsættes skærpede (eller slækkede) kriterier for acceptabel udvaskning. Administrationsgrundlaget Ansøger har arealer i områder med drikkevandsinteresser. Af amtsrådets beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i områder med drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen, dog kan der være særlige geologiske forhold, der indikere yderligere overvejelser. Ansøger har arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Af amtsrådet beslutning den 9. april 2002 fremgår det: - at for arealer i områder med begrænsede drikkevandsinteresser fastsættes der ingen særlige begrænsninger ud over de begrænsninger, der i forvejen måtte følge af lovgivningen. Udbringningsarealer for Vestergård i relation til grundvandsressourcen Sammenholdes ovenstående oplysninger fra redegørelsen med administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 og regionplanens retningslinier 6.1.6 og 6.1.7 vurderes det: - at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med drikkevandsinteresser. Det vurderes, at der ikke er særlige forhold, der indikerer yderligere overvejelser, - at der ikke er grundlag for at stille vilkår til driften af arealerne i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Der henvises i øvrigt til beskrivelsen i VVM-redegørelsen (del 2). Overfladevand Udbringningsarealerne ligger alle i oplandet til Haldager Vejle i Limfjorden. Arealerne ligger i oplande til vandløbene Ryå og tilløb til Rørbæk, som er en del af Ryå-systemet. Nedstrøms arealerne er Ryå i regionplanen målsat som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Målsætningen var opfyldt ved tilsyn i 2001. Nedstrøms arealerne er både tilløb til Rørbæk og Rørbæk i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Der er ikke ført tilsyn med tilstanden i tilløb til Rørbæk. I Rørbæk var målsætningen ikke opfyldt ved tilsyn i 2001. Der er ingen stærkt skrånende arealer umiddelbart ned mod vandløbene, der får tilført husdyrgødning. Udskylning eller erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbene under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Teknik og Miljø 2004 13

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Haldager Vejle har skærpet målsætning og er en del af internationalt beskyttelsesområde (EF-Habitatområde nr. 15, EF-Fuglebeskyttelsesområde nr. 1 og Ramsarområde nr. 7). Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilførsler medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Det vides endnu ikke, hvor meget belastningen af Limfjorden skal reduceres, før målsætningen kan opfyldes. I administrationsgrundlaget vedtaget af amtsrådet er det dog besluttet, at den arealvægtede kvælstofudvaskning ikke må øges og at der skal være fosforbalance, dvs. den tilførte mængde fosfor skal modsvare den fraførte. Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen i gennemsnit ligger på 68 kg N/ha i før-situationen og 58 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra virksomheden er beregnet til ca. 2 ton N/år før og ca. 1,7 ton N/år efter udvidelsen. Belastningen fra virksomheden svarer til, at arealbidraget til vandløb falder fra godt 20 kg N/ha før til godt 17 kg N/ha efter udvidelsen. Efter udvidelsen er der fosforbalance på bedriften, dvs. overensstemmelse mellem tilført fosfor med både husdyrgødning og evt. andre kilder og fraført fosfor med planter. Fosforbalancen opnås i eftersituationen vha. at 75 % af husdyrgødningen eksporteres til biogasanlæg. Projektets forhold til administrationsgrundlag og regionplan Det vurderes, at der er behov for, at projektet lever op til følgende forudsætninger: Den arealvægtede kvælstofudvaskning fra arealerne i oplandet til Limfjorden må i gennemsnit ikke øges i forhold til nudrift efter udvidelsen skal der være fosforbalance på udbringningsarealerne. Ansøger har i redegørelsen godtgjort, at ovenstående forudsætninger kan opfyldes. Hermed giver projektets gennemførelse ikke anledning til en forværring af tilstanden i Limfjorden. Andre forhold Transport Ejendommen ligger ved Filholmvej. Transport af kyllinger, husdyrgødning og foder sker i dagtimerne på offentlig vej (ad Filholmvej). Kyllinger, der skal til slagt, køres også ad Filholmvej i dagtimerne, mens de kørsler, der foregår mellem kl. 22 og kl. 6 foregår ad Klovnhøjvej for at genere mindst muligt. Udbringningsarealerne ligger dels omkring ejendommen, dels vest for Øster Hjermitslev. Der vil blive et mindre fald i antallet af transporter af 14 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug husdyrgødning til udbringningsarealerne, da 75 % af husdyrgødningen køres til biogasanlæg. På baggrund af ejendommen og tilhørende udbringningsarealers beliggenhed samt Brønderslev Kommunes vilkår om transport vurderes det, at der ikke er grund til at stille yderligere krav til forholdet omkring transport. Lugt I dette projekt vil lugtgener primært stamme fra staldsystemet og for en mindre dels vedkommende fra husdyrgødningen (dybstrøelse). For at minimere lugten er der etableret naturlig ventilation. Der er i Brønderslev Kommunes miljøgodkendelse stillet vilkår til både drift og vedligeholdelse heraf. Hvad angår udbringning af husdyrgødning på markerne, regulerer almindelig gældende lov denne arbejdsgang og der er efter amtets vurdering ikke grundlag for at stille skærpede krav til dette forhold. Støj og støv Støj og støv begrænser sig til selve ejendommen. Amtet vurderer, at disse forhold er passende reguleret i Brønderslev Kommunes miljøgodkendelse. Alternativer Mulige alternativer og 0-alternativet er beskrevet i dette tillægs del 2. Amtet vurderer, at der ikke er alternativer til det forelagte projekt, der på væsentlige punkter kan forbedre dette. Projektet, der er behandlet i dette regionplantillæg, vil efter amtets vurdering kunne gennemføres under de forudsætninger, der er opstillet i afsnittet retningslinier. Udvidelsen af dyreholdet skal ske i nye bygninger, og der er ikke miljømæssige forhold, der taler mod denne udvidelse og løsning. Kumulativ effekt Kortet bilag 3, viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Vestergård. Kortet er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er usikkerheder på data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling / udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. For så vidt angår ammoniakfordampningen vurderes udvidelsen ikke i kumulation med bidrag fra andre af amtet kendte kilder til ammoniakfordampning at øge den samlede luftbårne N-belastning i området i væsentligt eller uacceptabelt omfang. Denne vurdering er foretaget ud fra oplysninger fra det centrale husdyrregister, viden om aktuelle projekter i området samt en konkret vurdering (besigtigelse) af områdets naturtyper. Indtil specifikke kriterier bliver fastsat i regionplanen vil det med det nuværende videngrundlag ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til Teknik og Miljø 2004 15

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug recipienter og grundvandet. Det må ventes, at der i en kommende revision af regionplanen sættes specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til den pågældende recipient for området. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. 16 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet Idéfasen I idéfasen kom der bemærkninger til projektet fra tre hold naboer til Vestergård. Bemærkningerne gik på lugtgener, placering af de nye stalde og transportstøj, når kyllingerne skal hentes til slagtning. Med bemærkningerne blev der sendt forslag til to alternative placeringer af staldanlægget samt forslag om, at transport af kyllinger til slagteri og husdyrgødning til biogasanlæg foregår ad anden vej end hidtil eller at transporten kun foregår i dagtimerne (fra kl. 6 til kl. 22). I forbindelse med naboernes bemærkninger valgte ansøger at forlægge transporten af kyllinger, så de ikke køres forbi naboerne, men fragtes ad Klovnhøjvej mellem kl. 22 og kl. 6 i stedet for ad Filholmvej. I dagtimerne køres kyllingerne dog ad Filholmvej. Debatperioden I debatperioden kom der bemærkninger fra sekretariatet for Jordbrugskommissionen ved Nordjyllands Amt. Bemærkningerne gælder en opstramning af forudsætningerne for, at amtsrådet kan vedtage regionplantillægget. Jordbrugskommissionens ønske er imødekommet ved direkte at angive, at det er en betingelse for, at amtsrådet vedtager regionplantillægget, at der indhentes dispensation fra arealkrav efter Landbrugsloven fra Jordbrugskommissionen, før udvidelsen af kyllingeproduktionen kan iværksættes. Teknik og Miljø 2004 17

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 18 Teknik og Miljø 2004

Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside www.nja.dk ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af tillægget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. e-mail nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Naturklagenævnet opkræver et gebyr på 500 kr. for at behandle en klage. Når Naturklagenævnet har modtaget klagen, sender nævnet en opkrævning til den, der har indgivet klage. Naturklagenævnet begynder ikke at behandle klagen, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klageren får helt eller delvis medhold i sin klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Naturklagenævnets hjemmeside på adressen www.nkn.dk. Efter klagefristens udløb kan du ved telefonisk henvendelse til Naturklagenævnet få oplyst, om der er kommet klager over amtets beslutning. Naturklagenævnets telefonnummer er 3395 5700. Hvis der kommer klager, vil nævnet orientere dig direkte. Teknik og Miljø 2004 19

12 Store Vildmose 1065 Hedepletvinge (Euphydryas aurinia) 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 6230 6410 6430 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende skovbryn 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7230 Rigkær 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: 8-50-12-21-805-0001-03 MGK/dlg 15.12.03 Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd.86.1029

Del 2 VVM-redegørelse

VVM redegørelse for Vestergård Udvidet kyllingeproduktion Brønderslev kommune 8-50-12-21-805-0001-03

Forord _ Amtet blev i april 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende kyllingeproduktion til 341 dyreenheder (DE) på ejendommen, Vestergård, Filholmvej 176, 9700 Brønderslev, Brønderslev kommune. Ejendommen tilhører Gdr. Jens Ejner Larsen, som har bopæl på ejendommen. Redegørelsen er udarbejdet af Planteavlskonsulent Anna Birgitte Thing og Miljøtekniker Elin Jensen, LandboNord, Valdemarsgade 20, 9700 Brønderslev, tlf. 96242424 LandboNord den 24. oktober 2003

_ Indhold 1. Ikke teknisk resumé... 4 2. Beskrivelse af bedriften og produktionen... 5 2.1 Placering og udformning...5 2.2 Husdyrhold og produktion...5 2.3 Forbrug og afkast...5 3. Arealkrav og Harmoniregler... 11 3.1 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler...11 3.2 Landbrugslovens arealkrav...12 4. Beskrivelse af bedriften, miljøforhold... 13 4.1 Grundvand...13 4.2 Overfladevand...15 4.3 Natur...16 4.4 Landskab og vejtransport...19 4.5 Vej transport...19 4.6 Lugt...19 4.7 Naboforhold...20 5. Foranstaltninger og Alternativer... 22 5.1 Andre forhold...22 5.2 0-alternativet...22 5.3 Alternative løsninger...22 6. Eventuelle mangler i vurderingsgrundlaget... 23 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Bilag 2: Bilag 3: Kort over transportveje. Kort over afstand til naboer. Situationsplan

Resumé VVM-redegørelse 1. Ikke teknisk resumé Ejendommen Vestergård har i dag en produktion på 550.000 prod. slagtekyllinger. Denne produktion - svarende til 167 dyreenheder (DE) på ansøgningstidspunktet - ønskes udvidet til produktion af 1.125.000 prod. slagtekyllinger, svarende til 341 DE. I den følgende redegørelse er der udarbejdet en beskrivelse samt en vurdering af Vestergård. Vestergård ligger ca. 1800 m Øst for Thise by i Brønderslev kommune. Alle bedriftens arealer ligger i opland til Ryå, og afvandes via denne til Limfjorden. Bedriftens arealer ligger i områder med følgende udpegninger: Drikkevandsinteresse og begrænset drikkevands interesse. Udbringningsarealerne ligger i to områder; 1. et område i tæt tilknytning til ejendommen med meget begrænset transportvej og 2. et mindre område omkring Lærkevej 130, hvor der vil foregå en vis transport ligesom i dag. For udbringningsarealerne er der udarbejdet en beregning på udvaskningen af nitrat. Beregningen viser, at der vil være en mindre udvaskning af næringsstoffer til grundvandet efter udvidelsen. Der er ligeledes udarbejdet fosforbalance som viser, at der opnås en fuldstændig styring af fosfortilførslen som følge af, at 75% af husdyrgødningen behandles i biogasanlæg med separationsfaciliteter. Det er en væsentlig forbedring i forhold til før situationen. Der er udarbejdet beregninger af ammoniakfordampningen fra bedriften. Modelberegningen viser en stigning i ammoniakfordampningen på 9.867 kg NH 3 / år. Det giver en øget ammoniak deposition på de nærmeste beskyttede naturarealer i intervallet mellem 0,13 kg NH 3 /ha/år og 3,46 kg NH 3 /ha/år. De nærmeste ejendomme til Vestergård er beliggende 200-610 m fra ejendommen. Tre naboer har stillet 3 ændrings forslag til udvidelsen af produktionen. Alle 3 forslag er beskrevet i redegørelsen. Konklusionen på beregningerne på lugt viser, at udvidelsen ikke vil medføre en væsentlig ændring af lugt i forhold til den nuværende produktion på ejendommen. Til gengæld vil den øgede transport fra ejendommen i forbindelse med levering af kyllinger til slagtning give øget støj i nattetimerne. Derfor er der i projektet indregnet, at kørsel med lastbil i tiden mellem kl. 22.00 og 6.00 foregår af Klovnhøjvej for at lette støjgener fra disse transporter (7,2 gang om året). Alternativer til udvidelsen på Vestergård vil være opstart af produktion på anden ejendom eller opkøb af anden ejendom med en eksisterende kyllingeproduktion. VVM-redegørelse for husdyrbrug 4/30

2. Beskrivelse af bedriften og produktionen Beskrivelse 2.1 Placering og udformning Vestergård ligger ca. 1800 meter nord øst for Thise og 2,4 syd vest for Stenum i Brønderslev kommune. Ejendommen ligger midt i et åbent, bølget landskab, meget landbrugspræget. Til ejendommen hører 75,7 ha. Ejendommens arealer afvander til Mejlsted grøft, Rørbæk og Ryå, som via Ryå løber ud i Limfjorden ved Haldager Vejl. Ejendommen ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde. Mod sydøst er et mindre areal ca. 3 hektar (ha) udpeget som naturområde, der dyrkes i dag juletræer på dette areal. Nærmeste beboelse ligger 200 meter borte, øst for Vestergård, og tætteste bebyggelse er Thise by, hvor byzonen ligger ca. 1800 meter vest for ejendommen. Ejendommens byggemasse består af den oprindelige trelængede gård med stuehus, lade og maskinhus. Umiddelbart sydvest for ladebygning er de to eksisterende kyllingehuse og fodersiloer placeret. Nye kyllingehuse og fodersiloer opføres mod syd i tæt tilknytning til eksisterende. Alle bygninger er i gule teglsten. Stuehus har tag af teglsten. Staldbygninger har grå eternittag. Eksisterende bygningsanlæg, samt projekteret nybyggeri er vist på bilag 3. 2.2 Husdyrhold og produktion Ejendommens produktion er slagtekyllinger. Der er i dag en produktion af 550.000 slagtekyllinger pr. år. Den ansøgte udvidelse betyder en produktion på 1.125.000 slagtekyllinger pr. år. Kyllingerne modtages som daggamle kyllinger (50 g) og sælges ved en vægt på ca. 2250 gram (38 dage). Der produceres 7,2 hold pr. år. Inden indsætning af nye hold står staldene tomme i 10 dage. 2.3 Forbrug og afkast Stof- og energimængder, der tilføres ejendommen for at opretholde produktionen, har betydning for de reststoffer og øvrige miljøbelastninger, som produktionsanlægget påfører omgivelserne. I tabel 2.1 ses en oversigt over de væsentligste elementer, der indgår i anlæggets ressourceregnskab. VVM-redegørelse for husdyrbrug 5/30

Beskrivelse Forbrug Afkast Vand Energi Foderstoffer Handelsgødning Kemikalier Medicin Såsæd Pesticider Tabel 2.1: Anlæggets forbrug og afkast. Forbrug Husdyrgødning Ammoniakfordampning Kemikalier Affald Spildevand Vejtransport Støj Lugt Markafgrøder Vand Vandforsyning til beboelse og besætning, sker fra kommunal vandværk (Tømmerby Vandværk I/S). Det årlige vandforbrug i besætningen er ca. 5.500 m 3. Det forventes, at vandforbruget vil stige til ca. 10.000 m 3 efter udvidelsen af besætningen. Privat vandforbrug er sat til 170 m 3. Energi Der forventes en stigning af energiforbruget, da al opvarmning foregår ved central varmeanlæg med olie som brændsel. Der er i dag et olieforbrug på ca. 99.500 l. Efter fuldt udbygget staldanlæg forventes olieforbruget at stige til ca. 152.000 l. Heraf anvendes ca. 2.500 l til opvarmning af bolig. Strømforbruget årligt er ca. 136.500 Kwh. Det forventes at stige til ca. 230.000 Kwh. Energiforbruget til maskiner er ca. 33.000 liter dieselolie årligt, og her forventes ingen stigning. Foderstoffer Til kyllingeprokuktionen anvendes indkøbt tilskuds- og færdigfoder på i alt ca. 1.800 tons. Efter udvidelsen vil indkøbt tilskuds og færdigfoder være ca. 3.500 tons. Hertil kommer et kornforbrug på ca. 410 tons i nuværende produktion. Efter udvidelsen vil kornforbruget være ca. 1.000 tons. Handelsgødning Der indkøbes kun handelsgødning i form af kvælstof. Markerne grundgødes med dybstrøelse og handelsgødning anvendes kun til at opfylde afgrødernes kvælstofbehov. (Plantedirektoratets normer) VVM-redegørelse for husdyrbrug 6/30

Beskrivelse Da 75% af husdyrgødningen forarbejdes i biogasanlæggets separationsdel er der kun 25% af husdyrproduktionens fosfor tilbage på ejendommen. Tildelingen til marken kan således styres fuldstændigt således, at der altid kun tilføres det planterne har behov for. Der vil således i fremtiden være balance i fosfortildelingen pr. ha. Der arbejdes løbende med tiltag for begrænsning af kvælstof til omgivelserne. Dybstrøelsen er overdækket i de perioder der er markstakke på ejendommen. Dybstrøelsen udkøres kun under optimale forhold, hvor der kan forventes en høj udnyttelse af kvælstoffet. Medicin Der benyttes kun medicin der er ordineret af dyrlægen, og kun i det omfang, det er nødvendigt. Besætningen kontrolleres af fødevaredirektoratet 2 gange om året. Pesticider Der forventes ikke et større forbrug af pesticider på ejendommen, da der ikke sker ændring i sædskiftet, men der er gennem den seneste tid taget følgende tiltag for at minimere forbruget: I vækstsæsonen besøges ejendommen af en planteavlskonsulent således, at der kun tildeles pesticider efter behov. Doseringen ved 1. sprøjtning er 1/2-1/3 af anbefalet dosering, og valget af sprøjtetidspunkt forsøges optimeret. Der sprøjtes ikke tæt på naturlige vandløb. Afkast Dybstrøelse spildevand Dybstrøelse fra staldene opbevares i overdækket markmødding. Udbringes af maskinstation og nedpløjes i henhold til husdyrgødningsbekendtgørelsen. Udbringes hovedsageligt om foråret. 75% af dybstrøelsen afsættes direkte til biogasanlæg når staldene tømmes (7,2 gange pr. år). Efter udvidelsen til 341 DE vil den årlige husdyrgødningsproduktion være på 1.818 tons dybstrøelse. Gyllebeholder anvendes til opbevaring af vaskevand fra stalde og overfladevand fra støbte pladser ved stalde. Spildevand udgør ca. 1.060 m 3 pr. år. VVM-redegørelse for husdyrbrug 7/30

Beskrivelse Tanken tømmes af maskinstation med slamsuger og udspredes på marken. Ammoniakfordampning Ammoniakfordampning forekommer fra flere kilder på ejendommen. Der må forventes, at fordampningen fra lager af husdyrgødningen reduceres væsentligt, da 75% af husdyrgødningen transporteres til biogas/separationsanlæg i forbindelse med rengøring af staldanlægget mellem hvert hold kyllinger. En anden kilde, som også må betragtes som begrænset, er fordampning ved udbringning af dybstrøelsen. Dette foregår tidlig forår, hvor temperaturen er lav eller nedarbejdes i jorden umiddelbart efter udbringningen, og den generelle lovgivning foreskriver, at husdyrgødningen skal nedarbejdes i jorden indenfor 6 timer. Den største kilde til ammoniakfordampning er fra staldsystemet. I afsnittet om Natur er der udarbejdet beregninger på ammoniakfordampningen, og betydningen af denne på omgivelserne er beskrevet. Kemikalier Der er kun små mængder kemikalierester fra ejendommens drift. Disse afleveres til foderstofforretning eller kommunal afleveringsordning. Affald Der er 14-dags renovation på ejendommen hvor almindeligt affald fjernes. Døde dyr afhentes af DAKA en gang ugentligt. Farligt affald som kemikalier og lignende afleveres til foderstofforretning eller kommunalt affaldsplads. Spildevand Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15.juli 2002). Spildevand fra beboelsen føres til bundfældningstank med nedsivningsanlæg. Vejtransport I tabel 2.3 er transporten ad offentlig vej i forbindelse med driften angivet før og efter udvidelsen. VVM-redegørelse for husdyrbrug 8/30

Beskrivelse Art Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Daggamle kyllinger 8 15 Kyllinger til slagtning 93 186 Døde dyr 5% 52 52 Indkøbt foder 60 129 Eget korn/frø 54 54 Olie m.v. 12 17 Dybstrøelse markkørsel 74 51 Dybstrøelse til biogasanlæg 40 Spildevand 30 53 Tabel 2.3: Transporten for ejendommen ad offentlig vej. Antal kørte ture er 2 x det angivne. En del af trafikken på ejendommen foregår internt uden brug af offentlig vej bilag 1. Støj Støjkilder på ejendommen er ventilationsanlæg, kornblæsere, den daglige brug af traktorerne samt transporter til og fra ejendommen. Ventilationsanlæg er i brug døgnet rundt og året rundt, og derfor vil støjen være kontinuerlig. Dog er ventilationsanlæg i nye stalde og eksisterende stalde MultiStep-anlæg, hvor der spares effekt ved at køre ON/OFF på de øvrige ventilatorer. Brugen af traktorer i det daglige vil begrænse sig til dagtimerne. Transporten på ejendommen vil i nogen grad være sæsonbestemt i forbindelse med forårsarbejdet i marken samt efterårets høstarbejde. Der vil være et større antal transporter til og fra ejendommen når staldene tømmes og nyt hold kyllinger modtages (7,2 gange årligt). Krav om støjgrænser stilles i kommunens miljøgodkendelse. Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener vil forekomme primært ved tømning og rengøring af kyllingehusene og spredning af dybstrøelse på markerne. Staldene tømmes 7,2 gange om året, herefter fjernes dybstrøelsen og staldene fejes og vaskes. For at begrænse ventilationsluftens lugtindhold gennemføres produktionen med en høj standard af hygiejne, hvilket også er meget vigtigt med hensyn til dyrenes sundhedstilstand. Overførsel af dybstrøelse til biogasanlæg sker samtidig med tømning af kylling husene, da det er vigtigt at biogasanlæg- VVM-redegørelse for husdyrbrug 9/30

Beskrivelse get modtager frisk gødning. Den del at dybstrøelsen der anvendes på bedriften placeres på de marker, hvor dybstrøelsen skal anvendes som gødning. Lugt fra produktionsanlægget Kravene til lugt fra staldsystemet er beskrevet i Miljøgodkendelsen. VVM-redegørelse for husdyrbrug 10/30

Arealkrav 3. Arealkrav og Harmoniregler 3.1 Miljøbeskyttelseslovens harmoniregler I følge husdyrgødningsbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) må den samlede mængde af husdyrgødning på bedriften højest udgøre 1,7 dyreenhed (DE) pr. hektar pr. år. Dette svarer til 201 ha ved 341 DE. Der medregnes ikke arealer som ikke må tilføres gødning i henhold til anden lovgivning. Til ejendommen er der 75,7 ha tilknyttet, hvoraf 64,7 ha kan benyttes til udbringning af husdyrgødning, samt 2,8 ha brak. Derudover forpagtes ejendommen på Lærkevej 130 med et harmoniareal på 30,2 ha. Samlet harmoniareal på bedriften er således på 94,9 ha. Husdyrgødningen opdeles således, at 75% afsættes til biogas/separationsanlæg og de resterende 25% af husdyrgødning udbringes på harmoniarealerne. De 25% af husdyrgødningen svarer til 85,4 DE beslaglægger 50,3 ha. De resterende harmoniarealer modtager separationsprodukter fra biogas/separationsanlægget svarende til fosfor behovet på arealerne og en kvælstofmængde svarende til 1,4 DE pr. ha, i alt modtages 62,4 DE ( 6240 kg total N) retur fra anlægget. Biogas/separationsanlægget fører logbog over tilført og afgivet husdyrgødning. Hvert år opgøres og indberettes disse opgørelser inden 1. november til Plantedirektoratet, som fører tilsyn med anlægget. Ligeledes kontrollerer Plantedirektoratet via indberetninger fra biogas/separationsanlægget, at harmonibestemmelserne bliver overholdt på Vestergård. Det vil sige, at der harmonimæssigt tilføres husdyrgødning til 50,3 ha og separationsprodukter svarende til 1,4 DE/ha på 44,6 ha. De overskydende separationsprodukter svarende til 193,2 DE afsættes gennem anlægget til anden side. VVM-redegørelse for husdyrbrug 11/30

Arealkrav 3.2 Landbrugslovens arealkrav Arealkravet er et krav til andel af egen jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002). Arealkravet stilles ud fra det beregnede harmoniareal. For produktioner, der overstiger 250 DE pr. år, skal arealkravet for de første 120 DE være 25% af harmoniarealet, for intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det beregnede harmoniareal og for produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmoniareal. Arealkravet for ejendommen er 116,2 ha. Med sidste ændring af 2. oktober 2002 i arealkravsbekendtgørelsen, er det med baggrund i at 75% af husdyrgødning forarbejdes i et højteknologisk separationsanlæg, muligt at opnå jordbrugskommissionen godkendelse for en 50% reduktion for ejerkravet. Ejerkravet vil med denne dispensation være på 58,1 ha og dermed opfyldt. Jordbrugskommissionen er ansøgt om dispensation i henhold til bekendtgørelsen. Det forudsættes, at harmoniarealet er beregnet ud fra 1,7 DE/ha (kyllingeproduktion) og de krav der hermed følger. Til ejendommen Vestergård hører 64,7 ha. Herved er harmonikravene opfyldt på Vestergård. VVM-redegørelse for husdyrbrug 12/30

Miljøforhold 4. Beskrivelse af bedriften, miljøforhold 4.1 Grundvand Beliggenhed Ejendommens arealer ligger pænt samlet omkring gårdens bygninger. Udbringningsarealerne udgør 67,49 ha. Der er forpagtet 30,18 ha beliggende 2,8 km syd øst for Vestergård. Jordboniteten varierer mellem JB 2 og JB 4. Vandindvinding Alle udbringningsarealer både ejede og forpagtede arealer, ligger i områder med drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser, hvor der kun skal ske en generel beskyttelse af grundvandet i forhold til de generelle regler på området (Husdyrgødningsbekendtgørelsen). Geologisk vurdering De geologiske forhold i området er ikke yderligere beskrevet da alle ejendommens udbringningsarealer ligger i områder med drikkevands interesse og begrænset drikkevandsinteresse. Disse områder er beskrevet i Regionplanen for Nordjyllands amt og amtet kræver ikke yderligere dokumentation. Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Ifølge Amtsrådets beslutning på mødet den 9. april 2002, fastsættes der i områder med drikkevandsinteresser og i områder med begrænset drikkevandsinteresser, ingen begrænsninger ud over dem, der i forvejen må følge af lovgivningen på området. For de udbringningsarealer der er placeret i nitratfølsomme områder må der maks. udledes 50 mg nitrat fra rodzonen. I visse situationer hvor der er god beskyttelse af grundvandet, kan kravet sænkes til 60 mg nitrat pr. l jordvæske der forlader rodzonen. Alle udbringningsarealer ligger i et område med drikkevandsinteresse og begrænset drikkevandsinteresse. Udvaskningsberegninger Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til VVM-redegørelse for husdyrbrug 13/30

Miljøforhold beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark og for det enkelte år. I de følgende beregninger er udnyttelsesgraden af husdyrgødning før udvidelsen sat til 45% inkl. eftervirkning og efter udvidelsen til 45% inkl. eftervirkning på husdyrgødningen og 75% udnyttelse på separations produktet, der modtages retur fra biogas/separationsanlægget. Sædskiftet på ejendommen ændres ikke som følge af besætningsudvidelsen. Afgrødefordelingen i sædskiftet kan ses af tabel 4.1. Efter Afgrødevalg 49 ha Vinterhvede 15 ha Vårbyg 2 ha Vinterraps 13 ha Alm. rajgræs 13 ha Kartofler 3 ha Juletræer 3 ha Brak Tabel 4.1 Oversigt over sædskifte Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen ligger på 72 mg nitrat/l i det vand der forlader rodzonen, hvilket svarer til 68 kg N/ha. Efter udvidelsen ændres sædskiftet ikke. Derimod bliver der en væsentlige højere udnyttelse af kvælstoffraktionen der kommer retur fra biogas/separationsanlægget. Gødningsforholdet i den fremtidige drift vil således bestå af dybstrøelse (kyllinger) fra 85 DE og kvælstof fraktion fra biogas/separationsanlægget svarende til 62 DE og en mindre mængde handelsgødning. Den totale planteoptagelige gødningsmængde (handelsgødning + husdyrgødning) vil være uændret og følge de gældende regler. Tabet fra husdyrgødningen vil blot være mindre. Udvaskningen for den fremtidige drift vil blive 62 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, svarende til 58 kg N/ha. Det betyder, at udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne er væsentlig mindre efter udvidelsen. Dette skyldes udelukkende forarbejdning og forbedring i den tekniske løsning der er gennemført i biogas/separationsanlægget, hvor de 75% af husdyrgødningen er behandlet. /2/ VVM-redegørelse for husdyrbrug 14/30