Regionplantillæg nr. 137 med VVM-redegørelse

Transkript

1 Regionplantillæg nr. 137 med VVM-redegørelse Thorkil Dam Hals kommune T E K N I K O G M I L J Ø Maj 2004

2 Registerblad Titel : Udgiver : Regionplantillæg nr. 137 med VVM-redegørelse for husdyrbruget Poulstrup, Hals Kommune Nordjyllands Amt Virksomhedskontoret Niels Bohrs Vej Aalborg Øst Journal nr Dato: 11. maj Teknik og Miljø 2004

3 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Forord Dette regionplantillæg med VVM-redegørelse og miljøgodkendelse er udarbejdet i samarbejde mellem Nordjyllands Amt, gårdejere Inge Katrine og Thorkil Dam Poulstrup, repræsenteret af Aalborg Amts Landboforening og Hals Kommune. Tillægget til regionplanen, samt vurdering af redegørelsen er udarbejdet af Nordjyllands Amt og er at finde i et særskilt kapitel først i rapporten, del 1. Herefter følger VVM-redegørelsen, som er udarbejdet af Aalborg Amts Landboforening, del 2. Nordjyllands Amt blev i foråret 2003 anmodet om at tilvejebringe det plangrundlag, der skal ligge til grund for at udvide en eksisterende svinebedrift på Poulstrup, Hals Kommune. Udvidelsen vil bringe årsproduktionen op på 499 DE (dyreenheder). Når et projekt bringer en husdyrproduktion op på flere end 250 DE, skal det godkendes i såvel amtsrådet som kommunalbestyrelsen. Der skal foreligge et tillæg til regionplanen og en miljøgodkendelse. Grundlaget for regionplantillægget skal bl.a. være en særlig VVM-redegørelse dvs. en Vurdering af virksomhedens Virkning på Miljøet. Projektet var juni-juli måned 2003 fremlagt i en indledende, offentlig høring. Amtsrådet vedtog den 9. december 2003 at offentliggøre et forslag til regionplantillæg i en 8 uger lang debatperiode. Samtidig bliver Hals Kommunes forslag til miljøgodkendelse offentliggjort. Liste B og F fandt stigningen i ammoniakfordampningen uacceptabel. Debatperiodens 8 uger løb til d. 23. februar I debatperioden kom der indsigelser/ bemærkninger fra SF-Hals og Direktoratet for Fødevarererhverv. Disse er herefter indgået i amtsrådets endelige vurdering af regionplantillægget. Regionplantillægget blev vedtaget endeligt på amtsrådsmødet d. 11. maj Teknik og Miljø

4 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 4 Teknik og Miljø 2004

5 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Indhold Side Del 1 Forord...3 Tillæg nr. 137 til Regionplan Retningslinie...7 Redegørelse...7 Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen...9 Projektet...9 Natur...10 Grundvand...12 Overfladevand...12 Kumulativ effekt...14 Kommentarer til projektet...15 Klagevejledning...17 Bilag 1: Grundvandsforhold Bilag 2: Naturforhold Bilag 3: Husdyrtryk Bilag 4a: Internationale beskyttelsesområder Bilag 4b: Udpegningsgrundlag for habitatsområder Bilag 4c: Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder Bilag 5: Ammoniakdepositionspunkter Del 2 VVM-redegørelse Teknik og Miljø

6 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 6 Teknik og Miljø 2004

7 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Tillæg nr. 137 til Regionplan 2001 Retningslinie I Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt indsættes som supplerende retningslinie: - På landbrugsejendommen Poulstrup, Houvej 244, Øster Hassing, 9362 Gandrup i Hals Kommune, matr. 4a, Den nordøstlige del, Øster Hassing, tilhørende Inge Katrine og Thorkil Dam Poulstrup, kan svineproduktionen udvides, så den svarer til 499 DE (dyreenheder). De for projektet nødvendige bygningsanlæg, herunder et nyt staldafsnit og foderlade, kan etableres som beskrevet i projektet. Projektets arealer for udbringning af husdyrgødning er vist på kortbilag 1 og 2. Redegørelse Retningslinien er en tilføjelse til Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt. Retningslinierne har hjemmel i planloven. Den tilknyttede VVM-redegørelse er udarbejdet efter reglerne i samlebekendtgørelsen Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni Retningslinjerne er ikke til hinder for, at der senere kan foretages ændringer eller udvidelser på ejendommen. Hvis der skal ske ændringer i forhold til det projekt, som er behandlet i denne redegørelse, skal det forelægges Nordjyllands Amt, som vil screene det konkrete projekt for en eventuel VVM-pligt. Husdyrbrug med en kapacitet på mere end 250 DE er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 om særligt forurenende virksomheder. Hals Kommune kan meddele miljøgodkendelse af det ønskede produktionsanlæg, når det sker i overensstemmelse med dette regionplantillægs retningslinier og VVM-redegørelse. Teknik og Miljø

8 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Det er en betingelse for udvidelse af husdyrholdet, at arealkravet på landbrugsejendommen Poulstrup skal være opfyldt på det tidspunkt, hvor udvidelsen finder sted, jf. 6 i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. at der inden udvidelsen er indhentet dispensation fra Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt til reduktion af arealkravet, idet udvidelsen er baseret på anvendelse af gyllesepareringsanlæg, jf i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. Det er endvidere en forudsætning for regionplantillægget, at disse vilkår for udvidelsen af produktionen overholdes: Der må ikke ske en øget udvaskning fra rodzonen på dyrkede arealer i forhold til nuværende drift. Der skal være fosforbalance på 0 for bedriften som helhed, dvs. balance mellem tilført og fraført fosfor. For arealer der er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, må udvaskningen af nitrat fra rodzonen ikke overstige 50 mg nitrat pr. liter. Da udvidelsen af produktionen udvides til mere end 250 DE, kræves en tilladelse efter planlovens 35 stk. 1, fordi ejendommen ændrer status fra "landbrug" til "landbrug med industriel karakter". Hals Kommune er myndighed på området. Landzonetilladelsen vil kunne meddeles, når regionplantillægget er vedtaget af amtsrådet. Projektet og dets virkninger på miljøet er beskrevet i VVM-redegørelsen. Ansøger skal løbende kunne afgive dokumentation for udvaskningen fra rodzonen. Dette kan udarbejdes samtidig med sædskifte- og gødningsplanen for førstkommende dyrkningsår efter endelig godkendelse. Ved beregning af udvaskningen fra rodzonen kan beregningsprogrammet SimIIIb benyttes. Programmet er udarbejdet på grundlag af Danmarks Jordbrugsforskningsrapport nr. 32: Empirisk model til beregning af kvælstofudvaskning fra rodzonen, september Såfremt der fremkommer en nyere og bedre beregningsmodel kan denne, på kommunens foranledning, benyttes. 8 Teknik og Miljø 2004

9 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Områdets status i Regionplan 2001 for Nordjyllands Amt - med amtets vurdering af VVM-redegørelsen Projektet Inge Katrine og Thorkil Dam Poulstrup har anmodet om at amtsrådet udarbejder et regionplantillæg med VVM-redegørelse som baggrund for gennemførelse af produktionsudvidelse på ejendommen Poulstrup, Houvej 244, Øster Hassing i Hals Kommune. Der sker en udvidelse af svinebruget fra 249 DE til 499 DE. De 499 DE svarer til producerede FRATS-grise (fravænning til slagtning), der modtages med en vægt på 8,2 kg, og slagtes når de har en vægt på 100 kg. I forbindelse med udvidelsen af besætningen vil der blive bygget en stald parallelt med den eksisterende FRATS-stald. I forbindelse med staldene bygges en foderlade. Efter udvidelsen vil svinegyllen blive eksporteret direkte fra stalden til lavteknologisk separationsanlæg. Der vil som følge af separeringen ændres på bestanddelen af husdyrgødning. Gyllen vil blive opdelt i en tørstof og en væskefraktion. Efterfølgende vil fraktionerne delvis blive importeret til ejendommen igen. Den importerede mængde vil afstemmes efter aktuelt udspredningsareal og afgrødernes fosforbehov. Landbrugslovens krav til ejet areal og husdyrbekendtgørelsens harmoniregler vil ved inddragelse af separationsanlæg være opfyldt. Det er dog en betingelse, at der inden udvidelsen er indhentet dispensation fra Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt til reduktion af arealkravet, idet udvidelsen er baseret på anvendelse af gyllesepareringsanlæg, jf i bekendtgørelse nr. 824 af 2. oktober 2002 om husdyrhold og arealkrav m.v. En stor del af udspredningsarealerne ligger i nitratfølsomt indvindingsom- Teknik og Miljø

10 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug råde, heraf ligger ca. 22 ha i nitratfølsomt indvindingsopland til henholdsvis Ulsted, Gandrup og Skindbjerg Vandværk. Øvrige udspredningsarealer ligger i henholdsvis område med drikkevandsinteresse og område med begrænsede drikkevandsinteresser. Nitratudvaskningen fra rodzonen fra udspredningsarealerne i det nitratfølsomme indvindingsområde vil efter udvidelse ikke overstige 50 mg nitrat pr. liter. Indenfor en afstand af 500 meter fra Poulstrup er der ingen naboer. Natur Arealstatus og landskab Hovedparten af svinebrugets arealer ligger i områder, der i regionplanen er udpeget som jordbrugsområde eller regionalt jordbrugsområde. Den resterende del, beliggende henholdsvis ved Søndergård syd for Øster Hassing og vest for ejendommen Poulstrup, ligger i områder, der er udpeget som naturområder efter afsluttet råstofindvinding. En mindre del af udbringningsarealerne ved Skindbjerg er beliggende indenfor et naturområde. Driftsbygningerne ligger i jordbrugsområde (regionplankort nr. 1, hovedstruktur). I regionplantillæggets del 2, Redegørelsen er der en landskabsbeskrivelse for ejendommen og landskabet omkring den. Den nye tilbygning vil blive placeret parallelt med den eksisterende stald, således at gårdens udseende ikke ændres væsentlig. Byggeriet vil ikke få væsentlig indvirkning på det omgivne landskab og det vurderes, at der ikke er anledning til at optage retningslinier, der fastlægger bestemmelser for byggeriets udformning. Økologiske forbindelser Et enkelt af svinebrugets udbringningsarealer ligger i et område, der i regionplanen er udpeget som økologisk forbindelse. Det er en strandengsforbindelse ved Skiveren langs Langerak (regionplankort nr. 7). Målet med udpegning af økologiske forbindelser er sikring af spredningsmuligheder for planter og dyr. Udpegede arealer rummer enten i forvejen en del natur eller udgør arealer, hvor bedre sammenhæng mellem naturarealer ønskes. Det vurderes ikke, at udvidelsen indebærer ændringer i markdrift, der kan skade arealets funktion som økologiske forbindelse. Beskyttede naturtyper Udbringningsarealerne omfatter ikke beskyttede naturtyper. Udbringningsarealerne grænser umiddelbart op til få mindre arealer med beskyttede naturtyper. Det er en strandeng ved Skiveren, en kultureng ved Østerå, en mindre kultureng syd for Ulsted, samt flere spredtliggende vandhuller, der typisk er gamle ler/mergelgrave. Fortsættelse af hidtidig markdrift med omlægning, gødskning, behandling med plantebeskyttelsesmidler, dræning o.a. forskriftsmæssige jordbrugsaktiviteter på svinebrugets udbringningsarealer vurderes ikke at forringe naturtilstand af nogen af ovennævnte beskyttede naturtyper, der alle i forvejen vurderes at være naturligt næringsrige eller påvirkede af hidtidig 10 Teknik og Miljø 2004

11 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug markdrift. Udbringningsarealerne grænser flere steder op til 3-beskyttede sidevandløb til Gåser Å. Ingen af udbringningsarealerne rummer skrånende terræn med særlig risiko for overfladeafstrømning af udbragt gødning til vandløb. Hovedparten af de beskyttede vandløb vurderes i kraft af obligatoriske 2 m dyrkningsfrie bræmmer at være tilstrækkeligt sikrede mod uønskede direkte påvirkninger fra markdrift. Området i større omkreds omkring svinebruget rummer kun ganske få beskyttede naturtyper, altovervejende småmoser og vandhuller, hvoraf mange er naturligt næringsrige mergelgrave. Nærmeste større og sammenhængende naturarealer er Hals Nørreskov, Ulsted Mose/Galtrimmen, Hals Mose, strandenge ved Langerak og Hals Sønderskov i afstande af henholdsvis 4,4 km, 6,0 km, 6,5 km, 7,5 km og 8,5 km fra driftsbygningerne. Ammoniakfordampning fra stalde og lager er beregnet at stige fra nuværende 3861 kg N/år til størrelsesordenen 7722 kg N/år. Svinebrugets bidrag til luftbåren N-belastning af nærmestliggende naturareal, småmoser/mergelgrave ca. 560 meter fra driftsbygningerne er beregnet at stige fra nuværende 0,99 kg N/ha/år til fremtidig 1,99 kg N/ha/år. Svinebrugets bidrag til luftbåren N-belastning af et 3 område med eng, mose og overdrev i en afstand af ca m fra driftsbygningerne er beregnet til at stige fra 0,26 til 0,53 kg N/ha/år. Den gennemsnitlige N-deposition i Hals kommune er ifølge DMU 19,89 N kg/ha/år. Ovennævnte naturtyper vurderes ikke at blive belastet med ammoniak over tålegrænsen. På denne baggrund vurderes udvidelsen ikke at forringe tilstanden af beskyttede naturtyper og skove i området omkring svinebruget. Forhold til habitatdirektivet og flora og fauna i øvrigt Ingen af svinebrugets arealer ligger indenfor områder udpeget som internationale naturbeskyttelsesområder, EF-habitatområde eller EFfuglebeskyttelsesområde. Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er habitatområde nr. 14, Aalborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, samt EF-fuglebeskyttelsesområde 2, Aalborg Bugt, nordlige del, i afstand af henholdsvis 6,4 km fra nærmeste udbringningsareal og 9,4 km fra driftsbygningerne. Udpegningsgrundlaget for habitatområdet er enkelte saltvandsfisk, Spættet Sæl og Odder, samt planten Mygblomst. Derudover er udpegningsgrundlaget kyst- og klitsamfund, heder, overdrev og rigkær, næringsrige søer og skove. Den sjældne Mygblomst er kun fundet ved Mariager Fjord. Udpegningsgrundlaget for Fuglebeskyttelsesområdet er ynglende terner, samt rastende havænder og Toppet Skallesluger. I den nordlige del af habitatområdet består udpegningsgrundlaget hovedsagligt af strandenge og sand- og mudderflader, der er blottet ved ebbe. Udvidelsen vurderes ikke at forringe tilstanden af naturtyper og levevilkår for arter, der er udpegningsgrundlag for habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet, dels på grund af afstanden og dels på grund af strandengenes tålegrænse. En række dyr omfattet af habitatdirektivets bilag IV kan have levested, fødesøgningsområde eller sporadisk opholdssted på egnen omkring svine- Teknik og Miljø

12 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug bruget. Uden detaljeret kendskab til udbredelse vurderer amtet umiddelbart at det kunne være vandflagermus, langøret flagermus, markfirben, stor vandsalamander, spidssnudet frø og bæklampret. Amtet er ikke bekendt med forekomst på eller umiddelbart op til svinebrugets arealer af planter og dyr omfattet af artsfredning eller optaget på nationale eller regionale rødlister. Udvidelsen vurderes ikke at forringe levevilkår for de nævnte arter. Forhold til administrationsgrundlag og regionplan Udvidelsen giver ikke anledning til at fastsætte specielle retningslinier for naturbeskyttelse, og vurderes samlet til ikke at være i strid med regionplanens retningslinier for naturbeskyttelse. Grundvand Grundvandshensyn, ifølge Regionplan 2001, og efterfølgende målsætninger fastsat af amtsrådet samt beskrivelsen af det konkrete projekt, fremgår af dette tillægs del 2 (ansøgers redegørelse). På baggrund af denne beskrivelse er følgende vurdering foretaget. Ifølge udpegning i Regionplan 2001 ligger ca. 198 ha af ansøgers arealer i nitratfølsomt indvindingsområde. Ud af de 198 ha udgør ca. 23 ha nitratfølsomt indvindingsopland til henholdsvis Gandrup, Skindbjerg og Ulsted Vandværk. Af ansøgers øvrige arealer - ca. 146 ha - ligger nogle få ha i område med drikkevandsinteresser, resten i område med begrænsede drikkevandsinteresser. Af udvaskningsberegningerne fremgår det, at udvaskningen for arealerne i nitratfølsomt indvindingsområde, i gennemsnit er 50 mg nitrat pr. liter fra rodzonen efter produktionsudvidelse. For de øvrige arealer i område med drikkevandsinteresser og område med begrænsede drikkevandsinteresser er udvaskningen i gennemsnit 67 mg nitrat pr. liter fra rodzonen før og efter produktionsudvidelsen. Da ansøger ikke har udarbejdet en beskrivelse af den naturlige beskyttelse og vandindvindingen i området, er der ikke grundlag for detaljeret at vurdere påvirkningen af grundvandet i området, herunder blandt andet, hvor sårbart grundvandsmagasinet er i forhold til nedtrængning af nitrat og om grundvandsmagasinet allerede er påvirket af nitrat. På baggrund af grundvandsinteresseområderne, der er udpeget i Regionplan 2001, udvaskningsberegninger og administrationsgrundlaget fra den 9. april 2002 stilles der krav til driften af den ansøgte udvidelse, så udvaskningen af nitrat fra arealer i nitratfølsomt indvindingsområde i gennemsnit ikke må overstige 50 mg/l. For de øvrige arealer, stilles der vilkår til driften af udbringningsarealerne om, at udvaskningen fra rodzonen ikke må forøges. Overfladevand Udbringningsarealerne ligger alle i oplandet til Langerak i Limfjorden. 12 Teknik og Miljø 2004

13 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Arealerne ligger i oplande til vandløbene Skiveren Grøft, Gåser Å, Hedebæk som er tilløb til Gåser Å samt Østerå. Skiveren Grøft er nedstrøms arealerne i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II-III. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i Gåser Å er nedstrøms arealerne i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i Hedebæk er nedstrøms arealerne i regionplanen målsat som Yngel- og opvækstvand for laksefisk (B1) eller Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i Østerå er nedstrøms arealerne i regionplanen målsat som Karpefiskevand (B3) med forureningsgrad II. Længere nedstrøms er vandløbet målsat som Opholds- og opvækstvand for laksefisk (B2) med forureningsgrad II. Målsætningen var ikke opfyldt ved tilsyn i De vandløbsnære udbringningsarealer ved Hedebæk skråner ikke stejlt ned mod vandløbet. Erosion af udbragt husdyrgødning til vandløbet under kraftige regnskyl anses på den baggrund ikke at udgøre en risiko. Langerak har i amtets regionplan basismålsætning med områder fri for muslingeskrab tættest på kysten. Tilstanden i Limfjorden opfylder i dag ikke målsætningen pga. for store tilførsler af næringsstofferne kvælstof og fosfor. De store tilførsler medfører dårlige miljøforhold i fjorden, bl.a. er der meget ringe sigt som følge af stor produktion af planktonalger med risiko for iltsvind til følge. Det vides endnu ikke, hvor meget belastningen af Limfjorden skal reduceres, før målsætningen kan opfyldes. I administrationsgrundlaget vedtaget af amtsrådet er det dog besluttet, at den arealvægtede kvælstofudvaskning ikke må øges og at der skal være fosforbalance, dvs. den tilførte mængde fosfor skal modsvare den fraførte. Beregninger viser, at den arealvægtede kvælstofudvaskning fra rodzonen i gennemsnit ligger på 51 kg N/ha i før-situationen og 47 kg N/ha i efter-situationen. Kvælstofbelastningen af Limfjorden fra bedriften er beregnet til godt 5 ton N/år før og knap 5 ton N/år efter udvidelsen. Arealbidraget til vandløb falder fra godt 15 kg N/ha før til godt 14 kg N/ha efter. Reduktion i kvælstofudvaskningen sker som følge af ændret sædskifte i form af flere efterafgrøder og en højere udnyttelsesgrad af den importerede husdyrgødning - efter behandling i separationsanlæg. Efter udvidelsen er der fosforbalance på bedriften, dvs. overensstemmelse mellem tilført fosfor med både husdyrgødning og evt. andre kilder og fraført fosfor med planter. Fosforbalancen opnås i eftersituationen ved hjælp af, at gyllen eksporteres til separering, hvorefter tørfraktionen med fosfor Teknik og Miljø

14 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug tilbagekøbes efter afgrødernes behov. Projektets forhold til administrationsgrundlag og regionplan Det vurderes, at der er behov for, at projektet lever op til følgende forudsætninger: - Den arealvægtede kvælstofudvaskning fra arealerne i oplandet til Limfjorden må i gennemsnit ikke øges i forhold til nudrift. - efter udvidelsen skal der være fosforbalance på udbringningsarealerne. Ansøger har i redegørelsen godtgjort, at ovenstående forudsætninger kan opfyldes. Hermed giver projektets gennemførelse ikke anledning til en forværring af tilstanden i Limfjorden. Kumulativ effekt Bilag 3 viser en illustration af husdyrtrykket i området omkring Poulstrup. Bilaget er udarbejdet på basis af det centrale husdyrregister samt gældende harmonikrav. Det bemærkes, at der er visse usikkerheder vedrørende data fra det centrale husdyrregister, idet disse ikke er ajourført i ønskeligt omfang. Således er den løbende strukturtilpasning i landbruget (afvikling/udvikling i husdyrholdet) usikkert oplyst. Med baggrund i bl.a. oplysninger fra det centrale husdyrregister vurderer amtet, at udvidelsen ikke alene eller sammen med bidrag fra andre kendte ammoniakudviklinger vil øge den samlede luftbårne kvælstofbelastning i området i uacceptabelt omfang. Indtil specifikke kriterier er fastsat i regionplanen, vil det imidlertid - med det nuværende videngrundlag - ikke være muligt at vurdere en kumulativ (dvs. ophobende) effekt af projektets udledning af næringsstoffer i forhold til Limfjorden og grundvandet. Regionplanen vil på dette punkt skulle sætte specifikke mål for den acceptable udledning af næringsstoffer i et givet område til recipient og/eller grundvand. Indtil sådanne mål foreligger, vil det af amtsrådet i april 2002 vedtagne administrationsgrundlag danne rammerne for det enkelte projekts udledning af næringsstoffer. 14 Teknik og Miljø 2004

15 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Kommentarer til projektet I debatperioden har amtet modtaget bemærkninger fra SF-Hals og Direktoratet for Fødevarererhverv. SF-Hals, har i brev af 20. januar 2004 sendt indsigelse. SF-Hals anfører en række politiske og generelle betragtninger. Herudover har man den betragtning, at der ikke i ønskeligt omfang tages tilstrækkelig højde for den kumulative effekt af (mange) husdyrbrug i et område. Med hensyn til den kumulative effekt indgår overvejelser om kumulativ effekt i amtets sagsbehandling. Eksempelvis vurderes ammoniakbelastningen på omkringliggende natur i sammenhæng med baggrundsbelastningen for aktuel kommune. Det kumulative regnestykke er imidlertid vanskeligt, og amtet erkender, at dette aspekt kan forbedres, og at der arbejdes på at få bedre muligheder for at vurdere den kumulative effekt. Direktoratet for Fødevareerhverv har i brev af 20. februar 2004 sendt bemærkninger. Direktoratet for Fødevareerhvervs bemærkninger gik på at præcisere den nødvendige forudsætning, at udvidelsen kræver dispensation for arealkravet efter landbrugsloven. Dispensationen er nødvendig, fordi ejendommen ikke råder over tilstrækkeligt areal, men ved at benytte gylleseparation kan søges dispensation hos Jordbrugskommissionen for Nordjyllands Amt. Direktoratet for Fødevareerhvervs bemærkninger (vedlagt som bilag) er imødekommet ved redaktionel opstramning i redegørelsens beskrivelse og tillæggets forudsætninger. Teknik og Miljø

16 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug 16 Teknik og Miljø 2004

17 Regionplantillæg med VVM-redegørelse for husdyrbrug Klagevejledning Regionplantillægget vil ligge på amtets hjemmeside på internettet ( Regionplan / Vedtagne regionplantillæg ). Der vil ske en offentliggørelse af forslaget i den lokale ugepresse. Særlige adressater, herunder ansøger, kommune m.fl. vil få tilsendt en trykt version. Herudover vil tillægget kunne rekvireres i fotokopi hos Nordjyllands Amt. Det nu vedtagne endelige regionplantillæg, vil, efter reglerne i planloven 58, kunne påklages med hensyn til retlige forhold i regionplantillægget. Det vil sige, at der kan klages over spørgsmål om planens lovlighed, herunder om den er blevet til på en korrekt, lovlig måde. Der kan derimod ikke klages over planens hensigtsmæssighed. Med godkendelsen af regionplantillægget meddeler amtsrådet VVMgodkendelse til produktionsudvidelsen efter 8 i bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 ( samlebekendtgørelsen ). Klage over regionplantillægget og VVM-godkendelsen skal ske til Naturklagenævnet, Frederiksborggade 15, 1360 København K, evt. nkn@nkn.dk. En klage skal modtages i nævnet senest 4 uger fra datoen for offentliggørelsen. Det er en betingelse for Naturklagenævnets behandling af en eventuel klage, at der indbetales et gebyr på 500 kr. Naturklagenævnet sender en opkrævning på 500 kr. til den, som har indsendt klagen og nævnet begynder ikke at behandle en klage, før gebyret er modtaget. Gebyret tilbagebetales, hvis klager får helt eller delvist medhold i klagen. Vejledning om gebyrordningen kan ses på Naturklagenævnets hjemmeside Teknik og Miljø

18

19

20

21

22 14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjo rd 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 *Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter *Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Natura2000. Udpegningsgrundlag for habitatsområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: SUM/dlg Bilag: Rev.: 4b Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

23 2 Ålborg Bugt, nordlige del splitterne (Sterna sandvicensis) og havterne (Sterna paradisaea) bjergand (Aythya marila), sortand (Melanitta nigra), fløjlsand (Melanitta fusca), hvinand (Bucephala clangula) og toppet skallesluger (Mergus serrator). Natura2000. Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområder. Jour. nr. Kort: Mål: Udf. af: Dato: SUM/dlg Bilag: Rev.: 4c Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort/flyvefotografier er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsens tilladelse. Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/kd

24

25 Del 2 VVM-redegørelse

26 Forord Aalborg Amts Landboforening Denne rapport er fremkommet i tæt samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Hals Kommune, Inge K. Poulstrup og Thorkil Dam. Inge K. Poulstrup og Thorkil Dam, ejere af gårdene Poulstrup og Sønderlund, er repræsenteret af Tina Madsen, Aalborg Amts Landboforening. 1

27 Indholdsfortegnelse Aalborg Amts Landboforening Forord... 1 Indholdsfortegnelse Ikke-teknisk resumé Beskrivelse af anlægget Produktionen Besætning Bygninger Produktion af husdyrgødning Gyllehåndtering Input og output Arealerne Harmoni- og Arealkrav Landskabsbeskrivelse Anlægget i forhold til miljøet og omgivelserne Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Ammoniakfordampning Fredning Naturbeskyttelseslovens Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og Grundvand Beliggenhed Vandindvinding og geologi Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Overfladevand Vandløb Marine områder Landskab og Vejtransport Lugt- og støjbelastning Støj Lugt Naboforhold Foranstaltninger og alternativer Andre forhold alternativ til udvidelsen Alternative løsninger Bilag Bilagsfortegnelse Bilag 1: Kort over transportveje 1: Bilag 2: Kort over naboafstande Bilag 3: Situationsplan 2

28 Aalborg Amts Landboforening 1 Ikke-teknisk resumé Inge Poulstrup og Thorkil Dam har søgt Nordjyllands Amt og Hals Kommune om tilladelse til at udvide sin svineproduktion fra 249 DE til 499 DE (dyreenheder) på Poulstrup, Houvej 244, Øster Hassing, 9362 Gandrup. 499 DE svarer til producerede FRATS-grise (fravænning til slagtning), der modtages med en vægt på 8,2 kg, og slagtes når de har en vægt på 100 kg. Landbrugslovens krav om ejet areal er opfyldt, såfremt der etableres et højteknologisk separationsanlæg. Alternativt skal der reduceres i antallet af dyreenheder. Husdyrgødningsbekendtgørelsens harmoniregler er ikke opfyldt, da der vil ske afsætning til et separationsanlæg. I forbindelse med udvidelsen af besætningen vil der blive bygget en stald parallel med den eksisterende FRATS-stald. Imellem staldene placeres en foderlade. Visuelt vil udvidelsen ikke ændre meget på gårdens udseende, da udbygningen sker parallelt. Ligeledes er produktionsbygningerne indhyllet i læbeplantning. Nogle af Thorkil Dams marker ligger i områder, der har henholdsvis drikkevandsinteresse, begrænset drikkevandsinteresse og særlig drikkevandsinteresse. Dele heraf er desuden klassificeret som nitratfølsomt indvindingsområder. Nogle få hektarer er beliggende i vandindvindingsopland. Nitratudvaskningen i det nitratfølsomme indvindingsområde ligger efter udvidelsen på 50 mg nitrat/l. For de øvrige arealer, der har drikkevandsinteresse eller begrænset drikkevandsinteresse, ligger nitratudvaskningen efter udvidelsen uændret på 67 mg nitrat/l. Ved eksport af husdyrgødning til separationsanlæg og efterfølgende import af fraktioner herfra, vil fosfortildelingen til afgrøderne kunne reguleres uafhængig af fosforindholdet i den leverede husdyrgødningen. Der vil derfor være opnået fosforbalance. Poulstrup ligger forholdsvis isoleret i forhold til naboer. Der er ingen naboer indenfor 500 meter. Der er i området omkring Poulstrup kun få områder, som hører under naturbeskyttelseslovens 3, 4 og

29 2 Beskrivelse af anlægget Aalborg Amts Landboforening 2.1 Produktionen Thorkil Dams svineproduktion sker på ejendommene Poulstrup, Houvej 244, Øster Hassing, 9392 Gandrup og Sønderlund, Sønderlundsvej 46, Ulsted, 9370 Hals. I forbindelse med udvidelsen på Poulstrup vil der blive bygget en stald langs den eksisterende og en foderlade imellem dem (bilag 3). Der er pt. ansat halvanden medhjælper i stalden. Efter udvidelsen vil der yderligere blive ansat en medhjælper. Udspredningsarealerne fremgår af bilag Besætning Den nuværende besætning på ejendommen Poulstrup er på 249 DE bestående af FRATS-grise (fravænning til slagtning) fordelt på smågrise 8 30 kg og slagtesvin kg. Efter udvidelsen vil der på Poulstrup være 499 DE fordelt på ca smågrise 8-30 kg og slagtesvin kg. Derudover drives ejendommen Sønderlund med 52 DE i FRATS-grise (8-100 kg). Det svarer til ca stk Bygninger Staldbygningerne på Poulstrup udvides med en stald identisk med den nuværende FRATS-stald, se bilag 3. Placeringen af den nye stald vil være parallelt med den nuværende stald på sydsiden. Staldindretningen vil være med delvist spaltegulv. Imellem staldene opføres en foderlade. Hele produktionsanlægget er omgivet af læbeplantning. Udvidelsen vil derfor ikke ændre ejendommens udseende synderligt. Staldene er med diffus ventilation og gulvvarme. Til opvarmningen af staldene er installeret et halmfyr. Der bruges ingen fyringsolie til opvarmning. Efter udvidelsen vil husdyrgødningen blive eksporteret ud af bedriften til et separationsanlæg Produktion af husdyrgødning Opbevaringskapaciteten bliver 912 m3 under stalden og hhv m3, m3 og 400 m3 i gyllebeholdere. Opbevaringskapaciteten er total m3. Den årlige produktion af husdyrgødning fra både Poulstrup og Sønderlund er m3 efter udvidelsen. Ved eksport af husdyrgødningen til separationsanlæg og efterfølgende import af væske- og tørstoffraktion vil den mængde husdyrgødning, der maximalt skal kunne opbevares i gyllebeholdere være ca m3. Det svarer til en opbevaringskapacitet på 9,2 mdr. Reglerne i husdyrbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002) om 9 mdr. opbevaringskapacitet af husdyrgødning er derfor opfyldt. Tørstoffraktionen udgør ca. 15% af den oprindelige husdyrgødningsproduktion. 4

30 Aalborg Amts Landboforening Gylleproduktion, Opbevaringskapacitet, m 3 Poulstrup andre gårde m 3 Gylletank Stald Gylletank I alt Antal måneder Før udvidelse > 12 Efter udvidelse ,2 Tabel 2.1 Opbevaringskapaciteten før og efter udvidelsen. Gylleproduktionen er inkl. vaskevand ol. Andelen af importerede fraktioner fra separationsanlægget afhænger af harmoniarealets størrelse og behovet for fosfor i sædskiftet Gyllehåndtering Gyllehåndteringen på ejendommen vil ændres efter udvidelsen. Pt. opbevares gyllen i gylletanke med flydelag. Flydelaget har til formål at reducere ammoniakfordampningen fra gylletanken, og dets tilstand kontrolleres jævnligt. Efter udvidelsen vil svinegyllen blive eksporteret direkte fra stalden til et lavteknologisk separationsanlæg. Hyppigheden heraf vil afhænge af hvilken type separationsanlæg, som opsættes. Der vil som følge af separering ændres på bestanddelen af husdyrgødningen. Husdyrgødningen vil blive opdelt i en tørstof- og en væskefraktion. Efterfølgende vil fraktionerne delvis blive importeret til ejendommen igen. Den tilbagekøbte tørstoffraktion fra separationsanlægget vil blive afhentet umiddelbar før udbringning på marken. Der vil ikke forefindes markstakke med dette materiale på ejendommens arealer i længere perioder. Regler i Bekendtgørelsen om erhvervsmæssigt dyrehold af 1. august 2002 vil blive overholdt. Udbringningen af gødningsfraktionerne både før og efter udvidelsen sker vha. udstyr med slæbeslanger. Tørstoffraktionen vil dog ville udbragt vha. en gødningsspreder eller lignende. Udbringningen sker ikke på søn- og helligdage, dog kan der i ekstreme dyrkningsår være undtagelser. Forud for udbringningen af husdyrgødningen (og fraktioner heraf) bliver berørte naboer varskoet. Der udsendes en folder udarbejdet af Landskontoret for Svin, hvori datoen for udbringningen er påført. Det er muligt for berørte naboer at få ændret datoen, såfremt den er uhensigtsmæssig i forhold til planlagte aktiviteter Input og output I forbindelse med udvidelsen vil forbruget af vand, strøm og foder ændres, jf. tabel 2.1. Forbruget af pesticider vil være uændret. Der vil kun ændres lidt på mængden af handelsgødningen, da der hidtil er importeret en del husdyrgødning til bedriften udefra. 5

31 Aalborg Amts Landboforening Poulstrup bliver forsynet med vand fra egen boring. Vandforbruget dækker dels over den direkte vandforsyning til besætningen, samt vandforbruget ved overbrusning af stierne. Forbrug pr år Vand (m3) Strøm (kwh) Foder (tons) Handelsgødn. (heraf egen avl) (tons) Før udvidelse (1.067) Efter udvidelse (2.134) Tabel 2.2 Forbrug før og efter udvidelsen. Privat vandforbrug på 170 m3 er ikke medtaget. Foder er både indkøbt foder og egen produceret foder. For mere detaljeret oplysninger se miljøgodkendelsen. Affald håndteres og afskaffes i henhold til lovgivningen. Kemikalierester og spildolie afleveres til et kommunalt affaldsdepot. Medicinrester afleveres på apoteket. Andet affald hentes af renovationen. Døde dyr afhentes af DAKA. Opbevaringen indtil afhentning sker i en lukket container eller i en større lukket beholder med låg afhængig af dyrenes størrelse. Opbevaringen sker mere end 50 meter fra nærmeste nabo. Spildevand og vaskevand fra staldene føres til gyllebeholder, hvilket er i overensstemmelse med gældende lovgivning ( 20 stk. 2 i Husdyrgødningsbekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002). Spildevand fra beboelsen føres til en septiktank og videre til grøft. Spildevand fra toilet i stalden udledes til sivedræn. Anlægget er godkendt af kommunen. Vand til rengøring af sprøjten udbringes på marken. 2.2 Arealerne Hovedparten af de dyrkede arealer ligger sammenhængende omkring Poulstrup og Sønderlund. Derudover er der nogle arealer lige vest for Øster Hassing og ved Hjorterimmen. Disse arealer er forpagtede, jf. bilag 1. Den samlede bedrift består af 344,45 ha ifølge markplanen. Der er ingen gylleaftaler på bedriften. Rådighedstype Ejendom Dyrkbare areal, ha Udbringningsareal Ejet Poulstrup 115,36 110,81 Sønderlund 61,55 59,75 Forpagtet Alle 167,54 139,52 Gylleaftaler 0 0 Total 344,45 310,08 Tabel 2.3 Arealfordelingen på ejede ejendomme, forpagtning og gylleaftaler efter udvidelsen. Sædskiftet på ejendommen vil ikke ændres efter udvidelsen af husdyrproduktionen. Sædskiftet er tilpasset besætningen. En stor del af de 6

32 Aalborg Amts Landboforening dyrkede afgrøder bliver fodret op på ejendommen. Byg og hvedehalmen fjernes fra marken. Halmen bruges til opvarmning. Sammensætningen af sædskiftet kan ses af tabel 2.4 Før udvidelsen Efter udvidelsen Brak 34,4 34,4 Vårsæd ,6 Vintersæd Vinterraps Tabel 2.4 Oversigt over afgrødefordelingen i de opstillede sædskifter Harmoni- og Arealkrav I følge husdyrgødningsbekendtgørelsen, Bekendtgørelse nr. 604 af 15. juli 2002, må den samlede mængde af husdyrgødning, der i gennemsnit udbringes på bedriftens arealer, højest udgøre 1,4 DE pr ha pr år. Til beregning af DE pr ha pr år indgår kun de arealer, hvorpå der må og kan udbringes husdyrgødning. Disse arealer defineres som udbringningsarealer, jf. 1 stk. 5 i Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav mv.. En udvidelse til 499 DE svarer til harmonibehov på 356,4 ha. Til bedriften hører et udbringningsareal på 310,08 ha ekskl. brakarealer. Heraf beslaglægger husdyrholdet på Sønderlund 37,1 ha. Udbringningsarealets nuværende fordeling ses af tabel 2.3 og kravet af tabel 2.5. Der er ikke tilstrækkelig udbringningsareal til bedriften. Harmonikravet kan dog også opfyldes gennem skriftlige aftaler om afsætning af den overskydende mængde husdyrgødning, jf. 28, stk. 8 i bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage mv. Når der eksporteres husdyrgødning ud af ejendommen til f.eks. et separationsanlæg vil kravet til udbringningsareal på ejendommen reduceres. Reduktionen i kravet afhænger af den mængde kvælstof, som eksporteres ud af ejendommen. Ved eksport af husdyrgødningen fra Poulstrup til separationsanlægget bliver harmonikravet opfyldt, da den efterfølgende import afhænger af indholdet af kvælstof og udbringningsarealets størrelse. 499 DE Krav, ha Krav med lavtekno. separationsanlæg, ha Faktiske forhold på Poulstrup, ha Harmonikrav 356,4 272,98 (1,4DE/ha) Arealkrav Jf. Tabel 2.6 (1,4 DE/ha) Tabel 2.5 Beregning af harmoni- og arealkrav. Arealkravet er kravet til andelen af ejet jord for ejendomme med husdyrhold jævnfør Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav (Bekendtgørelse nr. 128 af 22. februar 2000). Arealkravet kan opfyldes af udbringnings- og brakarealer, samt bortforpagtede arealer tilhørende ejendommen.. Arealkravet for de første 120 DE er 25% af det beregnede harmonikrav. I intervallet fra 121 til 250 DE er arealkravet 60% af det 7

33 beregnede harmonikrav. For produktionen over 250 DE er arealkravet 100% af det beregnede harmonikrav. Aalborg Amts Landboforening Opførelse af separationsanlæg giver mulighed for at søge dispensation til en reduktion af kravet om ejet areal. Reduktionen kan være på hhv. 25 % for lavteknologiske anlæg og 50 % for højteknologiske anlæg. Dispensationen kan kun gives i de tilfælde, hvor minimum 75 % af den totale husdyrgødningsmængde bliver separeret. Derudover skal separationsanlægget være typegodkendt for at kunne opnå en eventuel dispensation. Ubehandlet husdyrgødning Lavteknologisk separation Antal dyreenheder, DE Harmonikrav, ha Arealkrav total, ha Reduceret arealkrav på Poulstrup, ha Arealkrav på anden ejet ejendom el. forpagtninger, ha ,6 172, , ,7 172, ,8 Højteknologisk ,4 127, ,1 separation Tabel 2.6 Maksimal antal dyreenheder med den nuværende arealfordeling. Til ejendommen, Poulstrup, hører 115,36 ha jord, som kan opfylde arealkravet. Det er derfor arealkravet, som er den begrænsende faktor ved udvidelsen. Tabel 2.6 viser det maksimale antal dyreenheder, som er mulig, hvis husdyrgødningen forbliver ubehandlet eller separeret i et lavteknologisk anlæg. Det er kun muligt på nuværende tidspunkt, at udvide fuldt ud til 499 DE, hvis der etableres et højteknologisk anlæg. Derudover ejes 52,25 ha på Sønderlund, når arealkravet på 9,3 ha til besætningen på Sønderlund er fratrukket. Resten af arealkravet på 4,55 ha er opfyldt af forpagtede arealer. Forpagtningsaftalerne er otteårige og udløber i år Forpagtningerne er delvis tinglyste, dvs. mere end 12 hektarer er tinglyste. Af tabel 2.6 fremgår det, at kravet til ejet areal ved en udvidelse til 499 DE pt. kun kan opfyldes, hvis der opstilles et højteknologisk separationsanlæg, samt opnås dispensation til reduktion af arealkravet.. I tabel 2.3 kan fordelingen af arealerne uddrages Landskabsbeskrivelse Området er et åbent svagt kuperet terræn, der overvejende er landbrugspræget og med mange kulturspor. I egnen dannes en overgang mellem et storbakket område til et mere sletteagtigt fladt område ud mod Limfjorden. Byerne Stae, Gandrup, Ulsted, Vester- og Øster Hassing ligger i denne overgangszone. Det flade landskab er af betydning for oplevelsen af det åbne land ud mod Limfjorden. 8

34 Aalborg Amts Landboforening Ejendommen ligger imellem byerne Øster Hassing og Ulsted, ligeledes i overgangen mellem terrænforholdene. Afstanden til byerne er hhv meter og 1700 meter. Ejendommen er tilbagetrukket i forhold til naboer og landevejen med en 500 meter lang indkørsel. Gårdens bygninger er fritliggende i det opdyrkede agerland, delvis indhyllet i træer. Den nye tilbygning vil blive placeret parallelt med den eksisterende stald, således at gårdens udseende ikke ændres væsentligt. Materialet der bygges i er søstenselementer. Dette materiale passer til gårdens øvrige kalkede bygninger og den eksisterende stald i søstenselementer. På ejendommens omkringliggende jorde er der etableret en del læbeplantning. Ligeledes er der læbeplantning omkring produktionsbygningerne. Infrastrukturen er hovedsagligt landeveje og hovedveje. Der er ikke motorvej eller jernbane i umiddelbar nærhed. 9

35 Aalborg Amts Landboforening 3 Anlægget i forhold til miljøet og omgivelserne 3.1 Natur Beskyttede naturtyper på bedriften Der er få registrerede 3-naturtyper på ejendommen. Nord for arealerne tilhørende Poulstrup er der udpeget et område med sø og mose. Ligeledes er der vest for Poulstup udpeget to søer med hhv. omgivende mose og natureng. I kanten af mark 41 er der en mindre sø og op mod den vestlige del af mark 31 grænser en kultureng. Engen tilhører ikke ejendommen Beskyttede naturtyper i området i øvrigt Vest for Poulstrup mod Hals er der et område med en del sammenhængende 3-registreringer. Afstanden dertil er ca. 5 km. Derudover er der i området omkring ejendommen kun mindre arealer udpeget som beskyttet natur Ammoniakfordampning Landbrugets bidrag til ammoniakfordampningen sker fra flere kilder; gylletanke, stalde og i forbindelse med udbringning af husdyrgødning. Tabet fra gylletankene minimeres ved, at etablere flydelag på beholderne. Flydelaget kan bestå af halm, lecasten osv. Thorkil Dam fører en logbog over flydelagets tilstand. Det tilses jævnligt, og eventuelle opståede huller i laget lukkes. Ved udbringning af husdyrgødning vil flydelaget blive ødelagt. Det etableres dog umiddelbart efter udbringningen er tilendebragt for at minimere tab til omgivelserne. Metodebeskrivelse: Størrelsen af ammoniakfordampningen fra bedriften er beregnet ved hjælp af et regneark udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Beregningerne er baseret på normtallene i Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 36, Kvælstof, fosfor og kalium i husdyrgødning normtal Belastningen af punktområder udpeget af Nordjyllands Amt beregnes ved hjælp af trin 4 i Manual til vurdering af ammoniakeffekter på lokal skala i forbindelse med VVM-vurderinger og kapitel 5 godkendelser af intensive husdyrbrug udviklet af Jesper Bak ved Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). I modellen for trin 4 indsættes konkrete oplysninger om bedriften før og efter udvidelsen. Det er oplysninger som afstand fra stalde og gylletanke (punktkilde) til det udpegede punkt, fordampning fra punktkilde, vindhyppighed fra punktkilde til punkt, højde af punktkilde og områdets udseende mellem punktkilde og punkt. Der kan ligeledes beregnes på fordampningen fra udbringningsarealer. I modellen er der indbygget en lang række standardoplysninger om bl.a. klima, fordampningsprocent fra staldindretninger og praksis for husdyrgødningsopbevaring. Resultat: Modelberegninger viser ændringen i fordampningen af kvælstof fra punktkilde som følge af udvidelsen. Fordampningen fra stalde og gylletanke vil ifølge beregningen stige fra kg N/år til kg N/år 10

36 Aalborg Amts Landboforening ved udvidelsen. Ændringen er dog mindre, end det fremgår af beregningerne, da modellen beregner lagertabet efter husdyrproduktionen størrelse. Lagerkapaciteten (og dermed også overfladearealet) er uændret, og derfor må lagertabet ligeledes være stabilt. Lagertabet stiger ifølge beregningen med 494 kg N/år fra før til efter udvidelsen. Der er beregnet deposition for to udvalgte punkter. Det ene er søen lige nord for ejendommen, og det andet er en natureng nordøst for ejendommen. Punktnummer Før udvidelse Kg N/ha/år Efter udvidelse Kg N/ha/år 1. Sø med mose 0,99 1,99 1,00 2. Natureng og mose 0,26 0,53 0,27 Tabel 3.1 Ændringen i deposition på to punkter udvalgt af amtet Fredning Der er ingen fredninger på ejendommen. Ændring Kg N/ha/år Naturbeskyttelseslovens 4 Der er et stendige beliggende op ad ejendommen på øster side. Derudover er der dige omkring kirken syd for Ulsted og kirken vest for Øster Hassing Naturbeskyttelseslovens 16, 17 og 18 Der er ingen fortidsminder på bedriftens arealer. Ved kirken vest for Øster Hassing er der nogle fortidsminder. Der er en sø beskyttelseslinie omkring søen nordøst for Gandrup. Nogle af de tilforpagtede arealer ligger op til denne sø. Udvidelsen vurderes ikke at få indflydelse på hverken fortidsmindet eller beskyttelseslinien, da driften af arealerne ikke ændres som følge af udvidelsen. 3.2 Grundvand Amtsrådets målsætninger på grundvandsområdet er: At uforurenet grundvand skal være basis for både drikkevandsforsyningen og kvaliteten i vådområder og vandløb. At den nuværende decentrale vandindvinding og forsyning skal fastholdes i videst mulig omfang. At grundvandstruende forurening fra industrigrunde og lossepladser om muligt skal forhindres, og fremtidig forurening undgås. At den generelle forebyggende indsats for at sikre rent grundvand skal have høj prioritet overalt. Videregående beskyttelse af grundvandsressourcen skal sikres i de vigtige og sårbare grundvandsområder. At vandforekomsternes mængde og kvalitet skal sikres ved at skabe større ansvarlighed over for den samlede ressource. Regionsplanens har sat nogle retningslinier indenfor grundvandsområdet. Som følge heraf er alle arealer udpeget i forhold til grundvand og 11

37 Aalborg Amts Landboforening vandindvinding. Udpegningerne dækker over 3 områdetyper inden for grundvand og vandindvinding: Områder med særlige drikkevandsinteresser Områder med drikkevandsinteresser Områder med begrænsede drikkevandsinteresser Udover de tre udpegninger er der yderligere tre udpegninger som overlapper disse. De udpegninger er nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder og udlagte indvindingsoplande til almene vandværker. De nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor der er kendte nitratproblemer, eller hvor den geologiske beskyttelse i forhold til de betydende grundvandsmagasiner er ringe. I takt med ny viden og nye kortlægningsresultater vil områderne blive revideret Beliggenhed Størstedelen af Poulstrups og lidt af Sønderlunds jordtilliggender ligger i et nitratfølsomt område med særlige drikkevandsinteresser. De tilforpagtede arealer nord for Sønderlund ligger i samme grundvandskategori. Resten af de ejede arealer ligger enten i et område med drikkevandsinteresse (nogle få hektarer) eller i et område med begrænsede drikkevandsinteresser. De tilforpagtede arealer ligger ligeledes i dette område. Områder med begrænsede drikkevandsinteresser og drikkevandsinteresser har identiske miljøkrav. Arealfordeling (Ha) Andre forhold Område m. særlig drikkevandsinteresser 197,8 146,2 Nitratfølsomt Tabel 3.2 Arealfordeling mellem områdetyper af grundvand. Område med drikkevandsinteresser & Område m. begrænsede drikkevandsinteresser Arealerne vest for Øster Hassing og en lille del af de tilforpagtede arealer nord for Sønderlund ligger i indvindingsopland. Total ligger 22.8 hektarer over områder udpeget som indvindingsopland. En stor del af disse arealer er pt. braklagte. Indvindingsoplandet forsyner tre vandværker; Skindbjerg, Gandrup og Ulsted almene vandværker Vandindvinding og geologi For de tilforpagtede arealer, som ligger i et indvindingopland, er der regnet på udvaskningen af nitrat. Udvaskningen er beregnet til 50 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen. Grænseværdien for indholdet af nitrat i drikkevand er 50 mg nitrat/l. Der er ikke set yderligere på geologien under arealerne, der vil dog ske en vis kemisk reduktion i nitratindholdet ned gennem jorden Udvaskning af kvælstof fra rodzonen Amtsrådet besluttede på mødet den 9. april 2002, at der i område med drikkevandsinteresse og i områder med begrænset drikkevandsinteresse, ingen begrænsninger fastsættes ud over dem, der i forvejen må følge af lovgivningen. I områder med særlig drikkevandsinteresse kan der være specielle geologiske forhold, der indikerer yderligere overvejelser. 12

38 Aalborg Amts Landboforening Beregninger på udvaskning af kvælstof fra rodzonen udarbejdes i regnearksprogrammet SimIIIb. (Empirisk model til beregning af kvælstof fra rodzonen, Danmarks Jordbrugsforsknings rapport nr. 32). Med modellen beregnes kvælstofudvaskningen fra den enkelte mark det enkelte år. I beregning af situationen efter udvidelsen er udnyttelsesgraden af husdyrgødning sat til 80,0 % inkl. eftervirkning (udnyttelsesgraden i før situationen er 72,0 %). Udnyttelsesgraden i beregningen er sat højere, end den er for svinegylle. Det begrundes med, at der vil blive importeret en procentvis større andel af væskefraktionen end tørstoffraktionen i forhold til det oprindelige indhold i svinegyllen. I væskefraktionen er kvælstoffet overvejende plantetilgængeligt, og udnyttelsesgraden er derfor høj. I tørstoffraktionen er kvælstoffet organisk bunden og skal først nedbrydes i jorden, før det bliver plantetilgængeligt. Ligeledes ændres forholdet mellem organisk bunden kvælstof og uorganisk kvælstof ved separering. Et lavteknologisk separationsanlæg skal kunne opdele fosfor og kvælstof i fraktioner, således at minimum 60 % fosfor og 20 % kvælstof forefindes i næringsrige fraktioner (koncentrater). Koncentrationerne heraf skal være mindst 1,5 gange højere end i den ubehandlede gylle, jf. nr. 824 af 2 oktober 2002; Bekendtgørelse om husdyrhold og arealkrav m.v. 9, stk. 4 punkt 2. Forudsættes det således, at 60 % af den udledte fosfor fra stalden forefindes i tørstoffraktionen, vil 48 % af denne fraktion kunne benyttes med det opstillede sædskifte. Dermed vil knap kg N sælges med tørstoffraktionen, forudsat at 20 % af totalkvælstof forefindes i tørstoffraktionen. Beregnes den mængdevægtede udnyttelsesprocent ud fra de opstillede forudsætninger vil den være 79 %. Den mængdevægtede udnyttelsesprocent på ejendommen med det opstillede sædskifte vil stige med øget fosforindhold og falde med øget kvælstofindhold i tørstoffraktionen. Det er ved forsøg påvist, at kvælstof i separeret gylle kan udnyttes bedre. Ved separationen vil en del af den organiske bundne kvælstof (ikke plantetilgængeligt) blive omsat til uorganisk kvælstof (plantetilgængeligt). Uorganisk kvælstof er plantetilgængeligt straks ved udbringningen af husdyrgødningen. Organisk bunden kvælstof skal først omsættes i jorden til uorganisk kvælstof. Denne omsætning sker løbende over året også udenfor planternes vækstsæson. Når omsætningen allerede er startet ved separationen, vil der være en mindre andel af organisk bunden kvælstof, som tilføres jorden. Den mængde kvælstof, som omsættes udenfor vækstsæsonen, vil hermed også blive mindre. Det giver en reduktion i kvælstoftab gennem udvaskning. Udvaskningen af kvælstof før udvidelsen fra arealer i nitratfølsomme områder og med særlig drikkevandsinteresse (område 2) ligger på 59 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen, hvilket svarer til 48 kg N/ha. Udvaskning på de resterende arealer (områder med drikkevandsinteresser og arealer med begrænsede drikkevandsinteresser, defineret som område 1), er på 67 mg N/l. Udvaskningen efter udvidelsen for område 1 og 2 er hhv. 67 mg nitrat/l og 50 mg nitrat/l i det vand, der forlader rodzonen. Det svarer til hhv. 56 kg N/ha og 41 kg N/ha. 13

39 Aalborg Amts Landboforening Udvaskning Drikkevands interesse Kg N/ha Nitrat følsomt mg Nitrat/l Drikkevands interesse Før udvidelse Efter udvidelse Tabel 3.3 Oversigt over udvaskningen før og efter udvidelsen. Nitrat følsomt Nitratudvaskningen falder efter udvidelsen i forhold til før situationen. Udvidelsen betyder derfor en reduceret belastning af grundvandet. Reduktionen sker som følge af et ændret dyrkningspraksis i form af en øget andel med efterafgrøder og en højere udnyttelsesgrad på ejendommen. Det forventes, at der sker en reduktion af nitratmængden, inden nedsivet vand når det øvre grundvand. 3.3 Overfladevand Til vurdering af bedriftens påvirkning af vandmiljøet er der beregnet fraførslen af fosfor fra de arealer, som tilføres husdyrgødning efter udvidelsen. De pågældende arealer har en fraførsel på kg P med det opstillede sædskifte. Overskuddet af fosfor fra svineproduktion på Poulstrup er på kg P. Der er dermed en overproduktion af fosfor på bedriften, når tilførslen sammenholdes med fraførslen. Ved eksport af husdyrgødningen til et separationsanlæg og efterfølgende import af de enkelte fraktioner er det muligt at regulere på mængden af fosfor i forhold til kvælstof på bedriften. Det er dermed muligt at tildele markerne den mængde fosfor, som afgrøden behøver. Tilført markerne med husdyrgødning kg P Fraført med afgrøderne, kg P markerne Før udvidelsen ,7 Efter udv. u separation ,8 Efter udv. m separation Balance, kg P/ha Tabel 3.4 Til- og fraført fosfor (P) fra bedriften samt balance for udspredningsarealerne (kg P/ha). Den overproduktion, der er af fosfor på Poulstrup, bliver via separationsanlægget afsat til ejendomme med fosforunderskud. Separationsanlægget gør det muligt at transportere fosfor fra husdyrgødning over længere strækninger, da rumfanget af tørstoffraktion, som indeholder størstedelen af fosforen, er væsentligt mindre end den oprindelige mængde husdyrgødning. Det giver mulighed for udbringning på flere ejendomme end hidtil, og dermed en bedre fordeling af næringsstoffer fra husdyrproduktionen på de dyrkede arealer. Med fosfor i overskud vil det ikke være nødvendigt at indkøbe fosfor i handelsgødningen til et almindeligt kornsædskifte. Der vil dog være nogle afgrøder, som kan behøve lettilgængeligt fosfor tidligt i vækstsæsonen. Dette fås i handelsgødningen. Vil der blive behov for indkøb af fosfor i handelsgødningen, bliver mængden af indkøbt tørstoffraktion reduceret med den tilsvarende mængde fosfor. 14

40 Aalborg Amts Landboforening Vandløb Terrænet omkring Ulsted er forholdsvis fladt. Nord for ejendommen præges landskabet af nogle bakkeøer. Terrænforholdene på udbringningsarealerne stiller ikke specielle krav til gylleudbringning, da risikoen for overfladeafstrømning er minimal. Fraktionernes tilstand er også med til at minimere risikoen, da væskefraktionen hurtigt inkorporeres i jorden, og tørstoffraktionen bliver indarbejdet i jorden. Der er en mindre strækning ved Poulstrup (ca. 180 m), hvor udbringningsarealer ligger op til Gåser Å. Gåser Å har en forureningsgrad II. Gåser Ås målsætning er B3 indtil den sammensluttes med forgreningen fra Øster Hassing, derefter er målsætningen B2 indtil udløbet i Limfjorden. Dele af udbringningsarealerne vest og syd for Øster Hassing grænser op mod det vandløb, som løber ud i Gåser Å (før omtalt som forgreningen fra Øster Hassing). Den berørte strækning er hhv. ca. 150 m og ca. 550 m. Målsætningen for vandløbet vest for Øster Hassing er B1. Syd for Øster Hassing er målsætningen B2. Forureningsgraden er II på hele strækningen. Resten af arealerne, der grænser op mod målsatte vandløb, er udlagt med brak og bruges ikke til udbringning af husdyrgødning. Der er krav om 2 meter dyrkningsfrie bræmmer op mod de målsatte vandløb. Den beregnede kvælstofudvaskning i kg N/ha fra rodzonen viser et samlet fald i udvaskning af kvælstof fra før til efter udvidelsen, jf. tabel Marine områder Overskudsnedbøren fra arealerne ved Ulsted og Øster Hassing transporteres med vandløbene ud i Limfjorden mellem Skiveren og Hals. Der er to åer i området omkring ejendommens udbringningsarealer Gåser Å og Østerå. Limfjorden er i amtets regionplan målsat til bl.a. at kunne fungere som levested for et naturligt dyre- og planteliv. 3.4 Landskab og Vejtransport Udvidelsen resulterer i en staldbygning svarende til den, der i dag er opført på ejendommen. Placeringen af den nye bygning parallelt med den eksisterende vil betyde, at ejendommens udseende ikke ændres væsentligt. Imellem staldbygningerne opføres en foderlade. Anvendelsen af de tilhørende arealer, som dyrkningsarealer er uændret. Udvidelsen vil derfor ikke påvirke landskabet i negativ retning. Antallet af kørsler ad offentlig vej med gødningsfraktionerne fra ejendommen vil stige. Efter udvidelsen importeres der ikke længere husdyrgødning fra andre produktioner. Den samlede transport til udbringningsarealerne vil derfor ikke ændres. Nuværende Transporter/år Udvidet Transporter/år Levende dyr

41 Døde dyr Aalborg Amts Landboforening Indkøbt foder Afgrøder Gylle Olie m.v. 5 5 Tabel 3.5 Transporten for ejendommen ad offentlig vej. Der forefindes ikke udstyr til udbringning af husdyrgødning på ejendommen. Arbejdet udføres af en maskinstation. Udbringningsteknikken ændres derfor løbende med udvikling af nye maskiner, da maskinstationer hyppigere udskifter deres udstyr. Transportvejenes fysiske placering ses af bilag Lugt- og støjbelastning Støj De væsentlige støjkilder på ejendommen er traktorkørsel, korntørringsanlæg og blandeanlægget til foder. Traktorkørslen er periodebestemt i forbindelse med forårsarbejdet, høst og efterårsarbejdet. Traktorkørsel vil primært foregå i dagtimerne i forbindelse med markarbejdet. Korntørringsanlægget er ligeledes periodebestemt, da det kun er i brug i forbindelse med høsten. Det bruges i det omfang kornet har behov for tørring, hvilket varierer fra år til år. Der er ingen støj fra ventilationen, da den er diffus. Blandeanlægget til foder vil køre ca. 6 timer pr dag efter udvidelsen. Anlægget starter, når siloerne med færdigblandet foder er tomme. Kapaciteten i disse siloer svarer til det daglige forbrug. Færdigblandet foder forbruges indenfor samme døgn, da holdbarheden heraf er lav. Anlægget fyldes vha. kornsnegle og ikke indsugning og er derfor lydsvagt. Støjgenerne bør ikke blive udtalte for naboerne, da afstanden hertil er stor Lugt Den primære lugtkilde er lugten fra produktionen, der spredes via staldenes ventilationssystem. Periodiske lugtgener kan forekomme, når væskefraktionen pumpes til og fra gylletankene, og når fraktionerne spredes på markerne. Lugtgener i forbindelse med udbringningen af husdyrgødningsfraktionerne forventes at blive mindre, da fraktionerne efter separeringen bedre og hurtigere inkorporeres i jorden. Udbringningen sker ikke på søn- og helligdage, dog kan der i ekstreme dyrkningsår være undtagelser. 16

42 Aalborg Amts Landboforening 3.6 Naboforhold Der er ingen naboejendomme indenfor 500 meters afstand fra Poulstrup, jf. bilag 2. Der er under den første offentliggørelse ikke fremkommet ideer til projektet. Thorkil Dam har adspurgt de nærmeste naboer, hvorvidt de føler sig generet af produktionsanlægget. Naboerne har ikke umiddelbart været generet af støj eller lugt fra produktionsanlægget. 17

43 4 Foranstaltninger og alternativer Aalborg Amts Landboforening 4.1 Andre forhold På Poulstrup er begreberne management og orden centrale. Dette er også fremherskende inde i stalde, hvor omtanke og pertentlighed er en stor del af opskriften i dyrevelfærd. I sin daglige rutine bruger Thorkil Dam en del resurser på at følge dyrenes udvikling og adfærd. Dette sker bl.a. ved dagligt at håndfodre grisene med majsensilage, som for en grisemund er det rene slik. Hvis der ved denne runde i stalden er grise, som ikke reagerer ved at komme hen til truget, er det som oftest et tegn på begyndende sygdom. Thorkil Dam kan derved tidligt i forløbet gribe ind og flytte grisen til en sygesti. Her får grisen den fornødne ro til at rekreere. Denne flytning er oftest nok til, at grisen igen bliver rask. En anden metode til sundhed i stalden er at bruge Moler (tørret ler som gennemgår diverse processer). Det forebygger diarre. Årsagen hertil er, at der i denne type ler findes bakterier, som stimulerer grisens tarmsystem. Thorkil Dam har erfaret at ved indførelsen af tørret ler og majsensilage, faldt medicinforbruget til det halve. Denne erfaring er med til at øge Thorkil Dams interesse for hele tiden at inkorporere nye strategier i stalden. Han er stærkt opsat på at forebygge frem for at helbrede. Denne holdning var også drivkraften til at få jordspyd installeret i forbindelse med stalden. Forud havde der været problemer med ledbetændelse og halebid i stalden. Efter at have undersøgt årsagssammenhænge og prøvet diverse kendte forebyggelsesmetoder uden held blev muligheden, at det var jordstråler fremlagt. Thorkil Dam kontaktede et firma, som er specialiserede indenfor dette område. De undersøgte stalden og konstaterede, at der var stråler langt over det normale niveau. Herefter blev et jordspyd banket i jorden. Problemet med ledbetændelsen og halebid forsvandt kort tid efter at jordspyddet blev installeret. I forbindelse med udvidelsen vil Thorkil Dam indgå i et selskab, som skal opføre et lavteknologisk separationsanlæg. Til anlægget skal der sandsynligvis også kobles et biogasanlæg. Det er dog stadig kun på tegnebrættet. Det er svært på nuværende tidspunkt at komme med et konkret projekt, da udviklingen af nye og bedre anlæg stadig sker med en så høj hastighed alternativ til udvidelsen En statisk tilstand er oftest ikke et udtryk for noget positivt, da det er ensbetydende med at hjulene er gået i stå. Dette er også tilfældet for landbruget. Det er derfor uundgåeligt, at landbruget hele tiden ændres i takt med omgivelserne. Det er i dag svært at få medarbejdere på landet, især kan der ledes længe efter arbejdskraft, hvis man ikke har en topmoderne gård. En gård med 18

44 Aalborg Amts Landboforening husdyrproduktion skal desuden holdes kørende dagligt, uanset om det er weekend eller helligdag. Det passer ikke til den strukturudvikling, der er sket i samfundet, hvor det er blevet normalt at have tidligt fri om fredagen og fri i weekenden. Derfor kræver det, at antallet af ansatte er af en vis størrelse, så antallet af arbejdsweekender pr medarbejder kan reduceres. Det er derfor nødvendigt at have et produktionsapparat, som er stort nok til at kunne trække mere end en medarbejder, hvis det fortsat skal være muligt at være en attraktiv arbejdsplads. I alle virksomheder er der løbende krav til at tilpasse og optimere driften efter markedsforholdene. Inden for landbrugserhvervet er det en realitet, at landmanden står over for faldende afregningspriser i forhold til inflationen samtidig med, at omkostningerne stiger. Der skal således produceres et stadigt stigende antal enheder for at overleve økonomisk. Derfor vil det være uundgåeligt, at produktionen løbende skal optimeres og udvides. Hvis produktionen ikke optimeres, smuldrer det økonomiske grundlag for virksomheden. Et konstant produktionsniveau er reelt en begyndende afvikling af produktionen med de personlige, samfundsmæssige og landskabelige konsekvenser, det giver. Samtidig vil grundlaget for en nødvendig udskiftning af ejendommens nuværende produktionsbygninger forsvinde. Den planlagte ansættelse af endnu en medarbejder vil heller ikke finde sted. 4.3 Alternative løsninger Alternativet til etableringen af produktionen på Poulstrup er at udvide besætningen på Sønderlund. Der er dog fordele ved at etablere produktionen på Poulstrup frem for Sønderlund. Dels opnås der et bedre forhold mellem placeringen af husdyrholdet og udspredningsarealerne, så transport ad offentlig vej ikke blive uhensigtsmæssig stor. Dertil kommer, at produktionen på Poulstrup ligger ugeneret i det åbne land i forhold til naboer, så eventuel lugt og støj ikke bliver et problem. En stor produktionsenhed frem for adskillige mindre giver ligeledes også mulighed for et bedre arbejdsmiljø, da der er flere medarbejdere i stalden på tiden. Medarbejderne vil således kunne hjælpes ad med opgaverne i stalden og ikke være nødsaget til at arbejde isoleret i adskilte produktionsenheder. 19

45 5 Bilag Aalborg Amts Landboforening 20

46 Aalborg Amts Landboforening Planteavl Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, Tlf Fax Målforhold: 1:10000 J.Nr Bilag 1a: Transportveje Dato Init. Godk. Thorkild Dam, Houvej 244, 9362 Gandrup TM

47 Aalborg Amts Landboforening Planteavl Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, Tlf Fax Målforhold: 1:10000 J.Nr Bilag 1b: Transportveje Dato Init. Godk. Thorkild Dam, Houvej 244, 9362 Gandrup TM

48 Aalborg Amts Landboforening Planteavl Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, Tlf Fax Målforhold: 1:10000 J.Nr Bilag 1c: Transportveje Dato Init. Godk. Thorkild Dam, Houvej 244, 9362 Gandrup TM

49 Aalborg Amts Landboforening Planteavl Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, Tlf Fax Målforhold: 1:10000 J.Nr Bilag 1d: Transportveje Dato Init. Godk. Thorkild Dam, Houvej 244, 9362 Gandrup TM

50 Aalborg Amts Landboforening Planteavl Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV, Tlf Fax Målforhold: 1:10000 J.Nr Bilag 1e: Transportveje Dato Init. Godk. Thorkild Dam, Houvej 244, 9362 Gandrup TM

51 500 m Aalborg Amts Landboforening Planteavl Hobrovej 437, 9200 Aalborg SV Tlf Fax Målforhold: 1:7000 J.Nr Bilag 2: Naboafstande Dato Init. Godk TM