VELKOMMEN TIL SESSION 3

Relaterede dokumenter
Vurdering af helbredsoplysninger i rehabiliteringsteamet

Rehabilitering i beskæftigelsesindsatsen

Referat fra møde i Jobforum d. 30. september 2016

Et fælles fagligt perspektiv med borgeren i centrum - Rehabilitering i Gladsaxe Kommune

Barrierer og muligheder for beskæftigelse af personer med handicap

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Som led i projekt Styrket rehabilitering og genoptræning af borgere med erhvervet hjerneskade i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Sammenhængende indsatser - Rehabilitering

Samskabelse og den hverdagsrehabiliterende tilgang

VELKOMMEN TIL SESSION 1

Nye vilkår for socialt arbejde i jobcentrene? - Når rehabilitering oversættes til beskæftigelsesfremme

Rehabilitering 83a Hvad ved vi? Udfordringer & potentialer LOUISE SCHEEL THOMASEN ENHED FOR ÆLDRE & DEMENS

På vej mod en rehabiliterende beskæftigelsesindsats?

En forståelsesramme for forskning, monitorering og evaluering. Programleder, seniorforsker Thomas Maribo, ph.d.

Hvilke muligheder åbner (en bredere) forståelse af rehabilitering for? Folketingets socialudvalg 6. december 2012

Rehabilitering dansk definition:

Handleplan for rehabilitering på daghjem Social og Sundhed

Bevar mestringsevnen aktiv træning. Projektet i Silkeborg kommune Fra oktober 2009 oktober 2010

Rehabilitering i et forskningsperspektiv

Teknologiunderstøttet rehabilitering til den akutte, komplekse og skrøbelige borger

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Dilemmaer og debat. Rehabiliteringsbegrebet Aarhus Universitet og DEFACTUM, Region Midtjylland. Rehabiliteringsbegrebet 2018

Rehabilitering ved demens hvornår, hvordan og hvorfor?

Idealet. Virkeligheden

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Specialundervisning for voksne og rehabilitering

Præstøvej 86 Center for Socialpsykiatrisk Rehabilitering. Praktikstedsbeskrivelse og koncept.

Implementering af det rehabiliterende tankesæt. Sundheds- og Ældreområdet

Emner afasi: Når undervisningen ikke rykker

Neurorehabilitering Del 1 Rehabilitering generelt

Next exit.. Fremtidens rehabiliterende tilbud

Er sygdom et privat anliggende?

Rehabilitering i Danmark: Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet. 2004

Inspirationsseminar Når bliver mere end 4. Program

Hverdagsrehabilitering skaber værdi

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Nye veje i de socialpsykiatriske tilbud

Projektbeskrivelse light

Myndighedsafdelingen. Kerteminde Kommunes indsats på beskæftigelsesområdet. Serviceinformation

Udviklingsplan Helhedstilbuddet Bank-Mikkelsens Vej GENTOFTE KOMMUNE. - Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Rehabilitering i Odense Kommune

DK EUROPLAN-KONFERENCE

Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet. Overordnede principper for indsatser på voksen-handicapområdet i Halsnæs Kommune

Kropsbårne hjælpemidler

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI TIL BØRN OG UNGE

Evaluering af interprofessionelt teamsamarbejde - Dansk version. C Orchard, 2011

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Rehabilitering. v. Seniorkonsulent, cand. Mag. Maj Vingum Jensen

Praksissektoren om 10 år

Solrød Kommunes rehabiliteringstilbud Rehabilitering er en målrettet og en tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk.

Diabetes rehabilitering - sådan gør vi i Hjørring Kommune

Præsentation af problemet. Hvorfor arbejder organisationer med problemet? Indholdet af forslaget

Merudgifter. Efter Servicelovens 100. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Styrket sammenhæng i borgerforløb. Demokrati og medborgerskab. Mere for mindre. Strategisk kompetenceudvikling. sundhed

Rehabilitering på ældreområdet

Rehabilitering og Demens - giver det mening og hvordan? FAGLIG DEMENSDAG

Recovery-orientering fællesfagligt grundlag 2012

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

Fagligt træf 2014 for forflytningsvejledere BAR. Hverdagsrehabilitering en udfordring for arbejdsmiljøet?

Anvendelse af ressourceforløb i Østdanmark

Kropsbårne hjælpemidler

Funktionsevnemetoden

Erfaringer med Ressourceforløb

Ældre, værdighed og rehabilitering

Indkøb. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Rehabilitering, recovery og empowerment begreber i og historien bag rehabilitering

Plan for det psykosociale område

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Netværksmøde for teamledere Kontanthjælpsmodtagere match 2 og 3 Tirsdag den 18.

Rehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsteamet

Godkendt: Oktober 2016

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

Målsætningsarbejde i praksis

Det Gode Hverdagsliv. Beretning Plan

Medicin er vigtig også på botilbud

Effekt det nye velfærdsparadigme 11 oktober 2018 Hotel Koldingfjord Kommunaldirektør Helene Bækmark, Faaborg-Midtfyn Kommune

Praktisk hjælp til kommunal vaskeordning

Mental sundhed hos ældre i praksis - I en rehabiliterende organisation

Genoptræning. efter servicelovens 86 stk. 1 samt sundhedslovens 140. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.

Randers Kommunes udviklingsmodel for kvalitetsarbejdet pa socialomra det. (RUK)

Forebyggende hjemmebesøg

Fra kompensation til progression rehabilitering set i lyset af dansk handicappolitik

VITSI Rehabiliterings Center For Muskelsvind RCFM

FAGLIG DAG OM HJERTE- OMRÅDET

Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner

De traumatiserede flygtninge hvem er de og hvor mange

Recovery og rehabilitering:

Behovsvurdering som udgangspunkt for individuel rehabilitering. Udfordringer i patientforløb på tværs af sundhedsvæsenet

Anretning af mad. Efter servicelovens 83, 83 a, 84 og 88. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Kommunal vaskeordning

Tilberedning og anretning af mad

Velkommen. Myndighedsafdelingen

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

Handicapbegrebet i dag

Rehabilitering en udfordring for sygeplejersker?

Hverdagsrengøring. Efter servicelovens 83. Kvalitetsstandard. Den rehabiliterende tankegang tager udgangspunkt i flg.:

Transkript:

SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 16 VELKOMMEN TIL SESSION 3 Samarbejde om sundhedsudfordringer drivere og barrierer for kommunerne og regionernes fælles indsats

SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 2016 PROGRAM FOR SESSION 3 OPLÆG V. AFDELINGSLÆGE OLE STEEN MORTENSEN, HOLBÆK SYGEHUS DIALOG MED SALEN PANELDEBAT

Sundhed i beskæftigelsesindsatsen. Regionens oplevelser Professor, Overlæge Ole Steen Mortensen

Begyndelsen Ole Steen Mortensen 01032016

Kronik Ole Steen Mortensen 01032016

Mere 3F, nu med Iben Nørup Ole Steen Mortensen 01032016

Nordjyske Ole Steen Mortensen 01032016

Replik Ole Steen Mortensen 01032016

Ole Steen Mortensen 01032016

Ole Steen Mortensen 01032016

Ole Steen Mortensen 01032016

Ole Steen Mortensen 01032016

Ole Steen Mortensen 01032016

Ole Steen Mortensen 01032016

Definitioner "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats." Kilde: Hvidbog om rehabilitering Ole Steen Mortensen 01032016

Community-Based Rehabilitation (CBR) Kilde: WHO 2012 Ole Steen Mortensen 01032016

Status på samarbejdet 3 år er gået, og efter vores bedste overbevisning gået godt. Der er lykkedes at etablere velfungerende rehabiliterings teams i kommunerne. Der er fortsat behov for at arbejde med rehabiliteringsbegrebet. Der er plads til at udvikle ressourceforløb ;-) Der er et udtalt behov for et fælles arbejdsevnebegreb. Brugen af klinisk funktion er stigende. Vi glæder os til at videreudvikle samarbejdet. Ole Steen Mortensen 01032016

Ønskeseddel til kommunerne At socialrådgiveren i jobcentret betragter teamet som en inspiration At der arbejdes efter ICF eller lignende forståelsesramme At alle kommunale aktører er til stede hver gang At de kommunale søjler nedbrydes Henvisningsret til rehabiliteringsteamet Styrket kommunalsamarbejde om produktudvikling Obligatorisk tilbagemelding fra koordinerende sagsbehandler om teamets råd At kommunerne samarbejder om tilbud til borgerne At kommunerne tænker bio-psyko-socialt og ikke juridisk Ole Steen Mortensen 01032016

Ole Steen Mortensen 01032016

SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 2016 DIALOG MED SALEN SPØRGSMÅL OG KOMMENTARER

SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 2016 PANELDEBAT MED: OLE STEEN MORTENSEN, AFDELINGSLÆGE, HOLBÆK SYGEHUS ANNE MØLLER, SUNDHEDSKOORDINATOR, HOLBÆK SYGEHUS LENNA VOGN PETERSEN, TEAMLEDER JOBCENTER NYBORG HELLE HOCKERUP, JOBCENTER OG BORGERSERVICE, AABENRAA HELLE HOLT, SENIORFORSKER, SFI

SUNDHED I BESKÆFTIGELSESINDSATSEN BESKÆFTIGELSESTRÆF 2016 PAUSE VI BEGYNDER IGEN I PLENUM KL. 16.00. HVORDAN MAN FÅR GNIST I TÆNDRØRET OG FART I FØDDERNE? V/ ADJUNGERET PROFESSOR KJELD FREDENS, INSTITUT FOR LÆRING OG FILOSOFI, AALBORG UNIVERSITET

Pakkeforløb Da rehabiliteringsteamet ofte præsenteres for borgere med angst/depression og borgere med smertetilstande kunne man med fordel lade sig inspirere af sundhedsvæsenets pakkeforløb. Disse kunne basere sig på en række moduler af tiltag, der kunne samles i pakker netop relevante for den aktuelle borger. Ville være hensigtsmæssigt, hvis teamet havde henvisningsret til pakkerne. Kunne med fordel samarbejdes med klinisk funktion. Ole Steen Mortensen 01032016

Forskningsbaseret viden Dette kunne sikres gennem oprettelsen af et forskningsprofessorat eller lignende. Er oprettet i Region Sjælland Herigennem kunne man sikre opsamling af viden fra alle aktørerne. Kunne ligeledes være idéskabende i udviklingen af ressourceforløb. Kunne afprøve tiltag og foretage en forskningsbaseret evaluering af disse. Ole Steen Mortensen 01032016

Implementering Rehabilitering er ikke den nye organisering, eller vores almindelige samarbejde. Det er en ny tankemåde. Det tager tid at omstille sig hertil, og hele organisationen; ledelse, sagsbehandlere som rehabiliteringsteamets medlemmer skal tro på projektet. Vi er ikke endeligt færdige med implementeringsprocessen Ole Steen Mortensen 01032016

Ressourceforløb Der blev indført et nyt begreb og arbejdsredskab, ressourceforløb. Der manglede og mangler fortsat en evidensbaseret udvikling af ressourceforløb og en forskningsbaseret evaluering af effekterne heraf. Der manglede og mangler fortsat en evidensbaseret udvikling af arbejdsevnemål og en forskningsbaseret evaluering af effekterne heraf. Denne mangel blev gentaget ved indførelsen af Jobafklaringsforløb Ole Steen Mortensen 01032016