Udvikling i overførselsmodtagere 133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har de seneste mange år haft en nedadgående tendens. Ud fra befolkningens alderssammensætning og etniske sammensætning ville man egentlig have forventet en stigning. Når det på trods af demografien alligevel er lykkedes at sænke antallet af overførselsmodtagere, vidner det om, at vi har øget arbejdsmarkedsdeltagelsen. I løbet af de sidste 1 år er der kommet 133. færre overførselsmodtagere, end den demografiske udvikling isoleret set tilsiger. af Cheføkonom Erik Bjørsted & stud.polit Emilie Agner Damm 6. april 216 Analysens hovedkonklusioner Antallet af overførelsesmodtagere mellem 16-64 år har de sidste mange år haft en nedadgående tendens. Befolkningen er i perioden blev ældre, og samtidig er der blevet flere med udenlandsk baggrund. Begge grupper har historisk haft en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og derfor ville man faktisk have forventet en stigning i gruppen af overførelsesmodtagere. Det har dog ikke været tilfældet tværtimod er antallet faldet. Det vidner om, at vi på trods af adgangen til offentlige ydelser alligevel har formået at øge arbejdsmarkedsdeltagelsen. Særligt blandt danskere er tilbøjeligheden til at være på overførelsesindkomst blevet mindre. Ser man på med ikke-vestlig baggrund, har vi de sidste 1 år set en stigning i antallet af overførselsmodtagere. Stigningen er dog ikke så stor, som man på forhånd kunne have forventet. Kontakt Cheføkonom Erik Bjørsted Tlf. 33 77 12 Mobil 27 68 79 eb@ae.dk Kommunikationskonsulent Sarah Steinitz Tlf. 33 77 16 Mobil 28 68 34 6 ss@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V 33 77 1 www.ae.dk
133. færre er på overførsel end forventet Gruppen af overførelsesmodtagere er skrumpet de sidste tyve år Antallet af overførselsmodtagere mellem 16 og 64 år har igennem de sidste mange år haft en faldende tendens. Ser man på befolkningen alderssammensætning og etniske sammensætning, ville man imidlertid have forventet en stigning. Befolkningen er i perioden blevet ældre, og samtidig er der kommet flere i befolkningen med udenlandsk baggrund. Begge grupper har historisk ikke haft en lige så tæt tilknytning til arbejdsmarkedet som resten af befolkningen, hvorfor man egentlig kunne have forventet en stigning. På baggrund af Danmarks Statistiks registre og DREAM-databasen er det muligt at analysere betydningen af alderssammensætningen i befolkningen og den etniske sammensætning tilbage til 1999. (se boks 1 for en kort beskrivelse af metoden). Figur 1 viser den faktiske udvikling i antallet af overførselsmodtagere på baggrund af DREAM-databasen. Det faktiske antal overførselsmodtagere er faldet med godt 6. siden 1999. Sammen med den faktiske udvikling er der i figur 1 vist den kontrafaktiske udvikling i antallet af overførselsmodtagere. Den kontrafaktiske udvikling er beregnet ved at holde tilbøjeligheden til at være på overførselsindkomst konstant inden for etnisk fordelte aldersgrupper og viser, hvor mange overførselsmodtagere, der ville have været med uændret tilbøjelighed til at være på overførselsindkomst og den faktiske demografiske udvikling. Figur 1. Udvikling i antal overførselsmodtagere, faktisk og kontrafaktisk Personer 9. 93. 91. 89. 87. 8. 83. 81. 79. 77. 7. Personer 9. 93. 91. 89. 87. 8. 83. 81. 79. 77. 7. Kontrafaktisk udvikling Faktisk udvikling Anm.: Den kontrafaktiske udvikling er beregnet ved at holde tilbøjeligheden til at være på overførselsindkomst konstant på 1999-niveau og se på den demografiske udvikling. Figuren viser antallet af fuldtids. Tallene viser, at man på baggrund af den demografiske udvikling med flere ældre og flere med anden etnisk baggrund kunne have forventet, at antallet af overførselsmodtagere ville være vokset med 72. fra 1999 til 214. 2
133. færre er på overførsel end forventet Antallet af overførelsesmodtagere er dog faldet med 6. siden 1999. Der er altså kommet 13. færre overførselsmodtagere, end den demografiske udvikling isoleret set tilsiger. Tabel 1. Færre end forventet er på overførselsindkomst 214 Så mange 'burde' være på overførsler i forhold til demografien 923. Antal på overførsler 79. Færre på overførsel end forventet -133. Anm.: Den kontrafaktiske udvikling er beregnet ved at holde tilbøjeligheden til at være på overførselsindkomst konstant på 1999-niveau og se på den demografiske udvikling. Figuren viser antallet af fuldtids. Der har således været en demografisk udvikling i Danmark siden 1999, som uden ændret tilbøjelighed til at være på overførselsindkomst, ville have medført langt flere på offentlig forsørgelse, end der faktisk er i 214. Det vidner om, at tilbøjeligheden til at være på overførselsindkomst er faldet, og arbejdsmarkedsdeltagelsen er øget markant henover perioden. Boks 1. Metode Det kontrafaktiske antal overførselsmodtagere er beregnet ved at fremskrive den, som befolkningen havde i 1999. Det vil sige, at andelen af overførselsmodtagere fordelt på alder og etnicitet er fastholdt på 1999-niveau og fremskrevet med udviklingen i befolkningens sammensætning på tværs af alder og etnicitet. Der skelnes i fremskrivningen mellem af dansk, anden vestlig eller ikke-vestlig oprindelse, mens der ikke skelnes mellem indvandrere og efterkommere. Årsagen hertil er at antallet efterkommere især i den første del af perioden er for lille til at udgøre grundlag for fremskrivningen. I figur 2A-D kan man se, hvordan hhv. demografi og ændret har påvirket udviklingen af overførselsmodtagere. Figuren er opdelt på etnicitet. For alle etniske grupper er der færre på overførselsindkomst, end den demografiske udvikling alene ville have medført. Antallet af danskere på overførselsindkomst ville således med uændret tilbøjelighed til at være på overførselsindkomst kun være faldet med 6. siden 1999. Det samlede antal er dog faldet med næsten 9., hvorfor antallet af overførelsesmodtagere er reduceret med mere end 8. alene som følge af ændret og mindre tilbøjelighed til at være på overførselsindkomst. Antallet af både vestlige og ikke-vestlige indvandrere på overførselsindkomst er højere end i 1999, men det er ikke nær så højt som forventet ud fra den demografiske udvikling. Mens antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i befolkningen er steget med 89 pct. fra 214, er antallet af ikke-vestlige overførselsmodtagere således kun steget med 32 procent eller 24.. 3
133. færre er på overførsel end forventet Figur 2A. Antal overførselsmodtagere samlet 9 9 8 8 7 7 81 +72-133 9 79 214 9 8 8 7 7 Figur 2B. Udvikling for danskere 76 74-6 72 7 73-83 68 66 64 62 6 76 74 72 7 68 66 664 64 62 6 214 Anm.: Figuren viser vækstbidrag fra hhv. demografisk udvikling og ændret bl.a. som følge af arbejdsmarkedsreformer. Figuren viser antallet af fuldtids. Anm.: Figuren viser vækstbidrag fra hhv. demografisk udvikling og ændret bl.a. som følge af arbejdsmarkedsreformer. Figuren viser antallet af fuldtids. Figur 2C. Vestlige indv. og efterkommere 4 3 3 +14-11 2 1 22 1 4 3 3 2 1 1 214 Figur 2D. Ikke-vestlige indv. og efterkommere 16 14 12 1 8 6 4 2 76 +64-4 16 14 12 1 8 6 11 4 2 214 Anm.: Figuren viser vækstbidrag fra hhv. demografisk udvikling og ændret bl.a. som følge af arbejdsmarkedsreformer. Figuren viser antallet af fuldtids. Anm.: Figuren viser vækstbidrag fra hhv. demografisk udvikling og ændret bl.a. som følge af arbejdsmarkedsreformer. Figuren viser antallet af fuldtids. Fokusér på de sociale problemer De ovenstående beregninger viser, at udviklingen i antallet af overførselsmodtagere ikke kan ses uafhængigt af befolkningens udvikling, herunder demografiske baggrundsvariable som fx alder og etnisk sammensætning. Derudover kan faktorer som køn og uddannelsesniveau også spille ind på udviklingen, og endelig svinger antallet af overførselsmodtagere også med konjunkturerne. Tallene viser entydigt, at arbejdsmarkedsdeltagelsen er øget markant henover perioden. Selv under krisen er det faktisk lykkedes at begrænse stigningen i antallet og andelen af overførselsmodtagere. At andelen og antallet af overførselsmodtagere i dag ligger så relativt tæt på niveauet før krisen er i lyset af det store tab af arbejdspladser, vi har haft, på alle måder overraskende og positivt. Derudover skal man huske på, at vi på trods af vores veludbyggede velfærdssystem med mulighed for offentlig forsørgelse har den 4. højeste beskæftigelsesfrekvens i EU. Det ses i figur 3. Andelen af befolkningen i den arbejdsdygtige alder, som er i arbejde, ligger på godt 72,8 pct., mens den i EU-28 som helhed er på 64,8 pct. Før krisen havde Danmark endda den højeste beskæftigelsesfrekvens i hele EU. 4
133. færre er på overførsel end forventet Figur 3. Beskæftigelsesfrekvenser i EU, 214 Pct. 8 7 6 4 3 2 1 Pct. 8 7 6 4 3 2 1 GRC CRO ITA ESP BUL ROM SVK IRE POL HUN BEL CYP MAL POR Euro FRA SVN EU-28 LIT LVT LUX FIN CZE EST AUT UK DEN NLD DEU SWE Beskæftigelsesfrekvens Kilde: AE på baggrund af Eurostat Danmark har dog været hårdere ramt af krisen end fx Sverige og Tyskland, som har overhalet os bl.a. fordi vi i modsætning til Sverige og Tyskland har haft en boble på boligmarkedet. Strukturelt er der ikke noget der tyder på, at Danmark har en lavere andel, der går på arbejde end fx Sverige eller Tyskland, selvom adgangen til sociale ydelser her er mere restriktiv. Dertil kommer, at de arbejdsmarkedsreformer, vi har gennemført de seneste mange år, kommer til at sænke antallet af overførselsmodtagere yderligere. Iflg. EU-kommissionens 21-ageging report er Danmark blandt de fem EU-lande, der frem mod 23 øger arbejdsmarkedsdeltagelsen mest blandt de 1-74-årige. Dermed ikke sagt, at vi ikke skal forsøge at reducere gruppen af overførselsmodtagere yderligere. Men mange af de grupper, der i dag er på overførelsesindkomst, har sociale problemer, der rækker udover ledighed. Disse barrierer er langt vigtigere at fokusere på end de økonomiske incitamenter. Også vismændene konkluderer i deres seneste rapport, at potentialet for at sænke antallet af kontanthjælpsmodtagere markant gennem lavere ydelser er begrænset. Hvis man vil reducere gruppen af de der i dag befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, skal man samle op på de initiativer, som ekspertudvalget for beskæftigelsesindsatsen (Carsten Koch-udvalget i daglig tale) kom med. Ekspertgruppen påviser, at selv om virksomhedsrettede indsatser som virksomhedspraktik, løntilskud mv. har vist forholdsvis gode resultater i forhold til at få gruppen af på kanten af arbejdsmarkedet i job, bruges disse instrumenter alt for sjældent. Alt for ofte er det aktiveringstilbud i form af generel vejledning og opkvalificering, der ikke er målrettet nok i mod arbejdsmarkedet, som overførelsesmodtagerne på kanten af arbejdsmarkedet henvises til. Ekspertgruppen påpeger også, at den aktive beskæftigelsesindsats skal tage udgangspunkt i den enkeltes situation, og at gruppen af overførselsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet har mange forskellige problemer, som det er nødvendigt at tage hånd om.