Århus Kommune Miljøhandlingsplan for Århus Kommune 2004-2007 Projektbeskrivelse Indholdsfortegnelse 1 Formål 2 2 Forslag til temaer 3 3 Fremgangsmåde 3 3.1 Start 6 3.2 Status for Miljøhandlingsplan 2000-2003 6 3.3 Opstilling af prioriteringsrum 6 3.4 Sammenligningsgrundlag, andre byer 7 3.5 Målsætninger, mål og indikatorer 7 3.6 Udarbejdelse af Handlingsplan 7 3.7 Formidling af arbejdet 8 4 Organisering og Tidsplan 8 4.1 Organisering 8 4.2 Tidsplan 10 4.3 Ressourceforbrug 12 5 Kritiske punkter 12 6 Direktørgruppens godkendelse 12 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Temaforslag Bilag 2 Bæredygtighedsmålsætninger Bilag 3 Integreret miljøledelsesmodel Bilag 4 Miljøvurderinger Bilag 5 Referenceliste Udgivelsesdato Den 10. dec. 2003 Udarbejdet CLN, LH, HPD Godkendt Direktørgruppen den 10. dec. 2003
2 / 19 Projektbeskrivelsen bygger på følgende grundlæggende idéer og antagelser: Den nuværende situation kan karakteriseres ved, at der er mange mål ("Målmylder"), og at målene er sidestillet, således at det er svært at skelne "stort fra småt". Den nuværende handlingsplan prioriterer et stort antal indsatsområder omfang, forankring og den manglende fokusering er barrierer for indsatsen. Der er kun i lille omfang allokeret ressourcer til indsatsområderne. Der er en begrænset ledelsesmæssig bevågenhed om Miljøhandlingsplanen. Målsætninger og mål er uklare. Der savnes prioritering. Der er behov for en grundlæggende opbygning af et miljøledelsessystem. Der skal være fokus på ledelse, helhed og små skridt. Miljøledelsessystemet skal rumme både miljøpolitik, mål, ansvar, konkrete handlinger, grønt regnskab og miljøvurdering. De politiske ønsker på miljøområdet er store. Det er vanskeligt at råde og navigere på den nuværende administrationsplatform. Målsætninger 1 Formål Miljøhandlingsplanlægningen skal udvikles, så Byrådets målsætninger på miljøområdet så effektivt som muligt omsættes til handlinger, jf. Handlingsplan for Århus Kommune i det 21. århundrede 2002-2005. Dette søges opnået via afklaring og udvikling inden tre indsatsområder: 1. Klarere prioritering af indsatsen. Om muligt udpegning af områder, hvor det er specielt vigtigt, at Århus Kommune gør en indsats. 2. Revurdering og videreudvikling af operationelle delmål for Århus Kommunes miljøpolitik med henblik på forankring af disse i Århus Kommunes organisation og procedurer. 3. Udvikling af indikatorer, der er sammenlignelige med indikatorer anvendt i andre danske og europæiske byer. Baggrund Overordnet formål I forbindelse med Miljøhandlingsplan 2000-2003 blev det vedtaget, at midtvejsstatus og initiativer i handlingsplanen skulle forelægges Byrådet primo 2002, og at handlingsplanen skulle revideres til forelæggelse for Byrådet primo 2004. Projektets primære formål er at skabe en model for Miljøhandlingsplanen, der har direkte fokus på synlighed og konkret handling i planperioden. Der udpe-
3 / 19 ges en (begrænset) række temaer, som foreslås som fokusområder for de kommende fire års arbejde. Konkrete mål For at udforme en miljøhandlingsplan, der kan opfylde dette, opstilles der følgende konkrete mål for projektet: At evaluere Miljøhandlingsplan 2000 2003 ved at udarbejde en status, og oversigt over effekten af igangsatte initiativer. At komme med forslag til prioritering af miljøindsatsen i Århus for perioden 2004 2007 - som virksomhed og som kommune. At udvikle målsætninger, delmål og indikatorer indenfor en ramme som giver perspektiv og effektive handlinger. At klarlægge, hvor Århus Kommunes indsats med at reducere miljøbelastningen og ressourceforbruget er en følge af dels specifikke lovgivningsmæssige pålæg dels selvvalgte lokale tiltag. Der udarbejdes en oversigt over prioriteringsrummet for Århus Kommune. At udvikle indikatorer som grundlag for en sammenligning af indsatsen i Århus Kommune med sammenlignelige byer/bytyper både indenlands og udenlands. Indikatorer, der synliggør hvordan Århus relativt forbedrer sig på miljøområdet indenfor ressourceforbrug, miljøpåvirkning, miljøkvalitet samt indsats og resultater på miljøområdet. Sideløbende mål For at understøtte implementeringen af Miljøhandlingsplanen samt udviklingen af Århus Kommunes miljøarbejde har projektet yderligere to målsætninger, som vi foreslår indgår som fokusområder for de næste fire års arbejde: At inspirere afdelingerne til at udføre en indledende miljøvurdering på de planlagte initiativer i perioden 2004 2007. På længere sigt bør der udvikles og implementeres en ny struktureret ledelsesmodel for miljøarbejdet, som sikrer en forankring af indsatsen i magistratsafdelingerne, og som sikrer den ønskede fremdrift. 2 Forslag til temaer I bilag 1 er oplistet mulige temaer for en indsats i planperioden. Det er styregruppen, der endeligt beslutter hvilke 2 4 temaer, der skal prioriteres. Vi foreslår, at opbygningen af et miljøledelsessystem samt miljøvurderinger bliver fokusområder for de næste fire år sammen med 2 til 4 temaer. Vi henviser til Bilag 3 og Bilag 4 for en nærmere gennemgang af de to områder. 3 Fremgangsmåde Projektet vil blive opdelt i 6 hovedaktiviteter:
4 / 19 1 Status for Miljøhandlingsplan 2000-2003 2 Opstilling af prioriteringsrum 3 Målsætninger, mål og indikatorer 4 Udarbejdelse af sammenligningsgrundlag 5 Handlingsplan 6 Formidling Nedenstående figur viser en oversigt over de forskellige aktiviteter, resultater og sammenhængen mellem dem.
Opstartsfasen Resultat: Styregruppe udpeget Ressourcepersoner fra magistratsafdelingerne udpeget Forankring af projektet i magistratsafdelingerne Fælles forståelse for projektet blandt de involverede parter Status Prioriteringsrum Sammenligningsgrundlag Resultat: Notat der beskriver status, resultater og effekter ved udgangen af 2003 Resultat: Notat med oversigter over internationale, nationale, regionale mål og mål fastlagt af byrådet. Oversigt over eksisterende væsentlige målsætninger, mål og indikatorer Resultat: Oversigt over sammenlignelige byer Mål og Indikatorer Resultat: En prioritering mellem alternative miljømålsætninger inden for de valgte temaer. Indikatorer til at måle målopfyldelsen Miljøhandlingsplanen Resultat: Handlingsorienterede beskrivelser af de udvalgte temaer, og de konkrete målsætninger inden for disse temaer. Formidling Resultat: En Miljøhandlingsplan, som er tilpasset målgruppen, hvor der er fokus på formidling, og hvor formidling via Internettet er indtænkt. ndt til styregruppen.doc
Formål 3.1 Start Projektet indledes med en startfase, hvis formål det er at sikre, at projektet kommer godt fra start. Som det første udpeges der en Styregruppe for projektet, som består af en chef fra hver magistratsafdeling. Styregruppen udpeger ressourcepersoner fra de respektive magistratsafdelinger, og projektbeskrivelsen opdateres med disse personer. Ressourcepersonerne skal være indstillede på at inddrage andre personer fra deres afdeling, hvis de udvalgte temaer tilsiger dette. Det er vigtigt, at der helt fra start er et fælles billede af projektet mellem de involverede parter. Derfor indgår der en workshop med de involverede i starten af projektet. Resultat Resultat af projektet er for det første at projektets organisering kommer endelig på plads. For det andet skabes der en fælles forståelse for projektet og endelig sikres forankring i magistratsafdelingerne. Formål Resultat 3.2 Status for Miljøhandlingsplan 2000-2003 Primo 2002 blev Århus Kommunes miljøhandlingsplanen 2000 2003 status for aktiviteter udarbejdet. Der skal foretages en opsamling på de gennemførte initiativer og udarbejdes et notat, der beskriver status, resultater og effekter ved udgangen af 2003. Resultatet bliver et notat, som vil indgå som bilag til Miljøhandlingsplanen 2004-07. Formål 3.3 Opstilling af prioriteringsrum En miljøhandlingsplan, der prioriterer et stort antal indsatsområder uden at allokere øgede ressourcer til områderne, risikerer let at ende som business as usual. En bevist øget indsats må derfor opnås ved at tydeliggøre, hvor indsatsen skal øges i forhold til det allerede vedtagne/opnåede og ved at allokere ressourcer til de valgte indsatsområder. For at kunne lave en sådan prioritering kan der være behov for at vide, hvilke lovgivningsmæssige minimumskrav der findes på området. Resultat Der udarbejdes et notat med oversigter over internationale mål, nationale mål, regionale mål og mål fastlagt af byrådet. I notatet skal der derudover være en oversigt over eksisterende væsentlige målsætninger, mål og indikatorer. Notatet vil blive anvendt som baggrundsmateriale for det videre arbejde.
7 / 19 Formål Resultat 3.4 Sammenligningsgrundlag, andre byer Århus Kommune signalerer med sin Miljøpolitik, at den vil sammenligne sig med andre tilsvarende byer. En tydeliggørelse af Århus Kommunes prioritering kan derfor bestå i, at man udpeger et antal byer, som Århus Kommune kan måle sin indsats i forhold til. Der udarbejdes en oversigt over sammenlignelige byer med indplacering af Århus Kommune. Byerne kunne f.eks. være Odense, København, Aalborg samt 2 4 relevante storbyer i Europa. Fastlæggelsen af sammenligningsgrundlaget vil både have indflydelse på valget af indikatorer og på længere sigt vil det have indflydelse på opfølgningen omkring Miljøhandlingsplanen. Formål 3.5 Målsætninger, mål og indikatorer På baggrund af de tre foregående aktiviteter: Status, Prioriteringsrum og Sammenligningsgrundlag, skal der opstilles målsætninger, mål og indikatorer. Formålet er at udvikle planlægningen på miljøområdet, så Byrådets målsætninger på miljøområdet så effektivt som muligt omsættes til handlinger. Dette søges opnået via afklaring og udvikling indenfor tre indsatsområder: Klarere prioritering af indsatsen. Om muligt udpegning af områder, hvor det er specielt vigtigt, at Århus Kommune gør en indsats. Revurdering og videreudvikling af operationelle delmål for Århus Kommunes miljøpolitik med henblik på forankring af disse i Århus Kommunes organisation og procedurer. Udvikling af indikatorer, der er sammenlignelige med indikatorer anvendt i andre danske og europæiske storbyer. Målmylder Den nuværende situation kan karakteriseres ved, at der er mange mål, og at målene er sidestillet, således at det er svært at skelne "stort fra småt". Den kommende miljøhandlingsplan skal tydeliggøre, hvilken indsats der skal gøres i planperioden. Aktiviteter, der ikke er realistiske at gennemføre/igangsætte i planperioden, nedtones. Det er en forudsætning, at der er sammenhæng mellem målsætningerne i kommunen. Derfor er det nødvendigt, at der opnås enighed om prioriteringerne på tværs af magistratsafdelingerne. Projektets styregruppe godkender den endelige prioritering af målsætningerne. Resultat Resultatet af denne aktivitet vil være en prioritering mellem alternative miljømålsætninger, samt en række indikatorer til at måle målopfyldelsen. Dette vil være et væsentligt bidrag til Miljøhandlingsplanen. Formål 3.6 Udarbejdelse af Handlingsplan På baggrund af de udvalgte temaer, de prioriterede målsætninger samt indikatorerne skal Miljøhandlingsplanen for 2004-2007 udformes.
8 / 19 Der udpeges en person, som er ansvarlig for beskrivelsen af de enkelte temaer i Miljøhandlingsplanen. Beskrivelserne skal udarbejdes efter en fælles skabelon, og fokus skal være på handlingsorienterede tiltag. Beskrivelserne af de enkelte temaer fremlægges for projektledelsen, og rettes derefter til. Resultat Resultatet vil være handlingsorienterede beskrivelser af de udvalgte temaer. Rapportering 3.7 Formidling af arbejdet Modtagergruppen fastlægges sammen med målsætningen for anvendelsen. Der fastlægges et grafisk snit på rapporten og principperne for anvendelsen på Internettet. 4 Organisering og Tidsplan Dette afsnit skal opfattes som et foreløbigt bud på en organisering. Der kan ikke udarbejdes en detaljeret arbejdsplan for projektet før de projektansvarlige samt ressourcepersonerne er fundet. 4.1 Organisering Styregruppe Projektledelsen PA0* PA1 PA2 PA3 PA4 PA5 PA6 * PA = Projektansvarlig Ressourcepersoner fra Magistratsafdelingerne Styregruppe Miljøkontoret ved Miljøchef Claus Nickelsen har ansvaret for revisionen af Miljøhandlingsplanen. Som projektejer foreslås nedsat en styregruppe med deltagelse af en chef fra hver af magistratsafdelingerne samt fra Borgmesterens afdeling. Det er hensigtsmæssigt, at deltagerne alle er på ledelses niveau, for at sikre en solid forankring af projektet i afdelingen. Styregruppen mødes som udgangspunkt 4 gange i projektforløbet. Styregruppens opgave vil for det første være at udpege ressourcepersoner fra de forskellige magistratsafdelinger. For det andet skal styregruppen træffe det endelige valg omkring hvilke mål, der skal prioriteres i miljøhandlingsplanen. Styregruppen har ansvar for forankringen af projektet i deres respektive magistratsafdelinger og for den samlede implementering.
9 / 19 Projektledelsen Projektet foreslås organiseret med en projektledelse bestående af Claus Nickelsen som projektleder og Lars Stenvang Hansen samt Hanne Søndergård Pedersen, COWI som assisterende projektledere. Projektledelsens opgaver vil være at sikre projektets fremdrift og bistå og give sparring til ressourcepersoner. Projektledelsen refererer til styregruppen. Projektgrupper Til hver af hovedaktiviteterne udpeges en projektansvarlig og en projektgruppe på 2-4 ressourcepersoner. De har ansvar for gennemførelsen af aktiviteten i de respektive deltagende afdelinger. Den projektansvarlige refererer til Projektledelsen. Projektgrupperne udpeges af styregruppen. I nedenstående tabel er vist et foreløbigt forslag til projektansvarlige. Hovedaktivitet Projektansvarlig Projektgruppe Produkt 0. Miljøhandlingsplan Lars Stenvang Hansen Rapport 1. Miljøhandlingsplan 2000-2003 Uffe Rasmussen Notat 2. Prioriteringsrum Uffe Rasmussen Notat 3. Målsætninger, mål og indikatorer Lars Stenvang Hansen COWI Notat Notat 5. Miljøvurdering Kim H. Meilstrup Proces, koncept 6. Formidling Stadsarkitekten Rapport 4. Sammenligningsgrundlag Hjemmeside Der tilknyttes desuden en sekretær til projektet.
4.2 Tidsplan Projektet skal sættes i gang primo december 2003 og afsluttes ultimo juni 2004. Nedenfor følger tidsplanen og en tentativ beskrivelse af projektets milepæle. Opstart Prioriteringsrum Sammenligningsgrundlag Status Mål og indikatorer Handlingsplan Formidling Workshop Styregruppemøder Måned December Januar Februar Marts April Maj Juni Uge 49 50 51 52 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 2004-2007\
Hvad Hvem Hvornår Godkendelse af projektoplæg Direktørgruppen Uge 49 Udpegning af Styregruppe Direktørgruppen Uge 49 Fastlægge temaer for handlingsplanen Styregruppen Uge 49 Udpegning af ressourcepersoner Styregruppen Uge 49 Projektledelsen modtager liste med ressourcepersoner for udarbejdelse af hhv. 1. Prioriteringsrum 2. Status for Miljøhandlingsplan 2000 2003 3. Målsætninger, mål og indikatorer 4. Sammenligningsgrundlag Samtlige afdelinger involveret i Miljøhandlingsplan 2000 2003 samt nye handlingsplan Uge 50 Skabelon for Prioriteringsrum Miljøkontoret Uge 50 Skabelon for Status COWI Uge 50 Skabelon for Målsætninger, mål og indikatorer COWI Uge 50 Workshop Alle Uge 51 Deadline Prioriteringsrum PA+ressourcepersoner Uge 4 Deadline Status PA+ressourcepersoner Uge 6 Deadline Sammenligningsgrundlag PA+ressourcepersoner Uge 6 Deadline forslag til mål og indikatorer PA+ressourcepersoner Uge 6 Godkendelse af målsætningerne Styregruppen Uge 8 Deadline for beskrivelse af Målsætninger, mål og indikatorer PA+ressourcepersoner Uge 11 Deadline færdiggørelse af materialet Projektledelse+PA+ressourcepersoner Uge 14 Statusmøde Styregruppen Uge 18 Deadline Miljøhandlingsplanen Projektledelse Uge 23 Godkendelse af miljøhandlingsplanen Styregruppen Uge 24 Afsluttende workshop Alle Uge 25 Høring i magistratsafdelingerne Styregruppen Uge 26 Deadline formidlingen Projektledelse Uge 26 Byrådets godkendelse Efter juli 2004
12 / 19 4.3 Ressourceforbrug Projektets økonomiske ramme er fastsat til sammenlagt kr. 500.000,- til ekstern konsulent. Omkostningerne til ekstern konsulent afholdes af Miljøkontoret. Miljøkontoret bidrager med 4,5 måneder. De øvrige magistratsafdelinger bidrager med 3 måneder hver. Det endelige ressourceforbrug kan ikke fastlægges inden Temaerne for miljøhandlingsplanen er udvalgt og en detaljeret arbejdsplan er udarbejdet. 5 Kritiske punkter Der er en række kritiske punkter i projekt: For det første er det vigtigt, at magistratsafdelingerne stiller de relevante ressourcepersoner til rådighed for projektet. Det bliver medlemmerne af styregruppen, som bliver ansvarlige for at identificere de rette personer til projektet i deres respektive afdelinger. For det andet er det vigtigt, at der opnås enighed om hvilke målsætninger der skal prioriteres mellem de forskellige magistratsafdelinger. Dette er ikke nødvendigvis enkelt, da afdelingerne kan have forskellige interesse. For at sikre, at der opnås enighed udarbejdes listen over prioriterede mål i tæt samarbejde med ressourcepersonerne fra de enkelte magistratsafdelinger. Det er styregruppen, der skal give endelig godkendelse af prioriteringerne. For det tredje er det vigtigt, at der bliver commitment til projektet ude i afdelingerne. For det fjerde har projektet en meget stram tidsplan. Skal den overholdes kræves det, at afdelingerne prioriterer projektet højt. Commitment søges opnået gennem forankringen på ledelsesniveau i styregruppen, og gennem inddragelsen af relevante ressourcepersoner, der skal føle ejerskab for projektet. For det femte er det kritisk, om der findes sammenligningsgrundlag og indikatorer i forbindelse med de udvalgte miljømålsætninger. Viden herom kan være væsentlig for valg af temaer. For det sjette er den ønskede forankring i organisationen ikke på plads på tidspunktet for udarbejdelse af ex. Prioriteringsrummet. 6 Direktørgruppens godkendelse Nærværende dokument forventes behandlet i direktørgruppen i december 2003. Direktørgruppen anmodes om : At godkende projektbeskrivelsen.
13 / 19 At udpege en ledelsesrepræsentant fra hver Magistratsafdeling til styregruppen. Af referatet fra direktørgruppens møde den 10. december 2003 fremgår det: "Pkt. 9. Projekt vedr. udarbejdelse af Miljøhandlingsplan. Bilag vedlagt. Tiltrådt med bemærkning om, at der ikke hermed lægges op til en mere ambitiøs model for miljøvurdering end den, der allerede er vedtaget af Byrådet. Der er tale om at skitsere en model, som kan anvendes af den enkelte afdeling. Der lægges med beslutningen ikke op til, at der skal udarbejdes et miljøbudget, men derimod skabes en tættere sammenhæng mellem Grønt Regnskab og Miljøhanldingsplan".
14 / 19 Bilag 1 Temaforslag Styrkelse af miljøpolitikken (eksisterende indsatsområde) Viden holdninger og adfærd (eksisterende indsatsområde) Energi og CO2 (eksisterende indsatsområde) Trafik og transport (eksisterende indsatsområde) Affald (eksisterende indsatsområde) Grund- og drikkevand (eksisterende indsatsområde) Vandmiljø (eksisterende indsatsområde) Naturen (eksisterende indsatsområde) Byøkologi (eksisterende indsatsområde) Det visuelle Miljø (eksisterende indsatsområde) Grøn indkøbspolitik (eksisterende indsatsområde) Kemikalier (forslag til nyt tema) Ressourcer (forslag til nyt tema) Opbygning af integreret miljøledelsessystem (forslag til nyt tema) Miljøvurderinger (forslag til nyt tema)
15 / 19 Bilag 2 Bæredygtighedsmålsætninger I det følgende opridses en række nationale og internationale målsætninger på miljøområdet. Nationalt Regeringen offentliggjorde i 2000 Danmarks strategi for bæredygtig udvikling som et oplæg til Rio + 10 konferencen i Johannesburg i 2002 om bæredygtig udvikling. En central målsætninger i strategien er, at Danmark skal være blandt de industrialiserede lande, der er bedst til at nedbringe forureningen. Det gøres ved: At afkoble sammenhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastningen. At bidrage væsentligt til at imødegå de globale klimaændringer. At ressourcerne bruges mere effektivt. At miljøhensyn skal indgå i alle sektorer. At bæredygtig udvikling er en international udfordring, der skal løses i fællesskab. EU Også EU har fokus på miljøområdet og har i 2001 vedtaget EU's 6. Miljøhandlingsprogram. Miljø 2010 vores fremtid vores ansvar prioriterer 4 indsatsområder: Forebygge humanbetingede klimaændringer. Natur og biodiversitet beskyttelse af en unik ressource. Miljø og sundhed. Bæredygtig udnyttelse af naturressourcerne og håndtering af affald. EU har - ligeledes i 2001 vedtaget den reviderede miljøstyringsordning EMAS II. Med EMAS ordningen anbefales virksomheder og organisationer en miljøproces, der i fastlagte trin og intervaller afklarer, om den af ledelsen fastlagte miljøpolitik er gennemført. Hovedelementerne er, at man: 1. Skal fastlægge en miljøpolitik. 2. Denne miljøpolitik skal nedbrydes i gerne talbestemte målsætninger på længere sigt. 3. Målsætningerne nedbrydes derefter i gerne talbestemte mål på kortere sigt.
16 / 19 4. Disse mål skal derefter indfries gennem opstilling af konkrete handlinger/projekter/initiativer på området. Efter et passende tidsrum skal indsatsen evalueres og resultaterne opgøres, hvorefter ledelsen kan afgøre, om miljøpolitikken og de tilhørende mål skal skærpes, svækkes eller på anden måde justeres, så der er en overensstemmelse mellem målene og indsatsen. I denne sammenhæng kan nævnes, at miljøledelse er indført på nogle af de kommunale skoler i Århus Kommune.
17 / 19 Hvorfor? Bilag 3 Integreret miljøledelsesmodel Overordnede mål, der primært har signalværdi og ikke revideres ofte, kan være formuleret meget elastiske. Hvis ikke sådanne overordnede mål konkretiseres med hensyn til ambitionsniveau og tidshorisonter, vil der være usikkerhed om, hvor højt målene skal prioriteres i de daglige aktiviteter. Hvor målene ikke åbenlyst hører til en bestemt organisatorisk enhed, vil faren for, at målene ikke får praktisk effekt være endnu større. Udviklingen af miljøpolitikken og gennemførelse af målene skal derfor i højere grad integreres i kommunens almindelige ledelsessystemer og procedurer. Internationalt har man via ISO14000 regler om miljøstyring og EU's EMASforordning søgt at beskrive, strukturere og stille krav til effektive miljøledelsesordninger. Århus Kommune vil sandsynligvis med fordel kunne implementere vedtagen miljøpolitik gennem et ledelsessystem opbygget efter sådanne principper. KISS-modellen Koordinering, Integration, Strategi og System forkortet KISS anvendes som grundlag for ledelsessystemet. Udgangspunktet for KISS er en strategisk miljøledelsescirkel. Samspillet mellem de miljøpolitiske instrumenter inden for rammerne af den strategiske cirkel illustreres nedenfor: Udgangspunktet er klare mål. Det er opfyldelse af disse mål, som er kernen i arbejdet med miljøet. Mål og indikatorer fastlægges simultant. Der kan opstilles eksterne og interne mål; dvs. mål for Århus som by og mål for Århus Kommune som virksomhed.
18 / 19 Formål Bilag 4 Miljøvurderinger Miljøvurderinger knytter sig til indstillinger til de politiske beslutningstagere, og indeholder en beskrivelse og en vurdering af en beslutnings miljøkonsekvenser. Miljøvurderinger kan også anvendes i forbindelse med beslutninger, der tages internt i forvaltningerne. Miljøvurderinger kan bidrage til at skabe opmærksomhed omkring, hvilke miljøkonsekvenser en beslutning vil have. Kobles miljøvurderingerne op på kommunens målsætninger og indikatorer, kan de således betyde, at politikerne eksplicit kan tage stilling til, om det er acceptabelt at træffe en beslutning, som måske har negative miljøkonsekvenser. Det vil det være i nogle tilfælde, da der er andet end miljø, der har betydning i kommunen, men miljøvurderingerne kan bidrage med at gøre afvigelser eksplicitte. Miljøvurderingerne er således et instrument, der medvirker til planlægningen af, hvordan kommunens målsætninger kan nås. Miljøvurderinger i praksis I det følgende skitseres et eksempel på, hvordan formen på miljøvurderinger kan se ud. Det er vigtigt at understrege, at det er de relevante målsætninger for den konkrete beslutning, der skal inddrages. Miljøkontoret foreslår, at der i Århus Kommune anvendes et simpelt målesystem med flere ambitionsniveauer. Ambitionsniveauet gøres afhængig af opgavetypen og miljøpåvirkningen. Et simpelt eksempel er vist nedenfor. Mag2 har startet udviklingen af et system, som pr. 1. januar 2004 anvendes af alle fagkontorer. I målesystemet foretages løbende opsamling på igangværende initiativer i samtlige involverede afdelinger. Målsætning Indikatorer Vurdering Indikator 1 Målsætning 1 Indikator 2 Indikator 3 Indikator 1 Indikator 2 Målsætning 2 Indikator 3 Indikator 4 Indikator 5 Målsætning 3 Indikator 1 Indikator 2
19 / 19 Bilag 5 Referenceliste /1/ Miljøhandlingsplan 2000 2003. Århus Kommune. Miljøkontoret, oktober 2000. /2/ Århus Kommune miljøhandlingsplan 2000 2003 status for aktiviteterne. Internt notat, Miljøkontoret, 2002. /3/ Miljømål i Århus Kommune. Internt notat januar 2003. Uffe Rasmussen /4/ Indikatorer for Århus Kommune. Internt notat oktober 2003. Henning I. Hansen og Uffe Rasmussen. /5/ KISS- modellen, COWI notat. /6/ Grønt regnskab, 2001, /7/ Handlingsplan 2002-2005 for Århus Kommune i det 21. århundrede.