Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen

Professionelle og forældre skal samarbejde om at inkludere børnene i klassen Af Kirsten Hanne Hansen, skolekonsulent, og Jette Lentz, skolepsykolog I forbindelse med Rejseholdets anbefalinger til fremtidens folkeskole om inklusion er der sat megen fokus på Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning (PPR). Når undervisningen i almenområdet skal omfatte alle elever stiller det krav til, at PPR udvikles for at imødekomme fremtidens specialpædagogiske praksis. Hvilke konsekvenser får det? Samarbejdet mellem nøglepersonerne omkring børn i vanskeligheder er noget, vi skal kigge på. Vi er meget opmærksomme på det værdifulde, der opstår i mødet imellem forskellige faggrupper. Det er i brudfladerne imellem faglighederne, at kreativiteten og nye spor tegner sig og nye veje viser sig. I denne forbindelse er det måske vigtigt, at PPR stiller sig selv spørgsmålet, om de psykologfaglige kompetencer i PPR udnyttes bedst muligt i mødet med det tværfaglige samarbejde, eksempelvis AKT-lærere, læsevejledere og andre af skolens ressourcepersoner? Vi vil senere i artiklen komme med et eksempel på vores tværfaglige praksis i Område Indre By om fælles indsatskurser på en folkeskole i området. Inklusion styrkes af fællesskab KL efterspørger et mere udbudsorienteret PPR, som kan levere varen til skolerne og institutionerne i forbindelse med deres inklusionsbestræbelser. Lærere og pædagoger efterspørger i dag mere dialog og samarbejde hos PPR. Psykologen i PPR har fortsat forpligtigelse til at udarbejde en pædagogisk psykologisk vurdering på indstillede børn med særlige behov. Men en PPR udredning med fokus på at finde den rette diagnose med præcise afklaringer af barnets funktionsnedsættelser er ikke nødvendigvis den ydelse, skolerne alene ønsker. Et kig i krystalkuglen viser en kompleksitet, som er uforenelig med en individorienteret tilgang til problemer. Vi skal i langt højere grad arbejde med i fællesskaberne i skolerne. Inklusionsfremmende paradigmer og PPRs faglighed Vi har i Område Indre By i Københavns Børne og Ungdomsforvaltning været optaget af den nyere ud-viklingspsykologi, der fremhæver samspillenes betydning for udvikling af identiteten. Hjernen er plastic, og selvom der i barnets tidlige udvikling er indikatorer på, at barnet får dys- 64

PPR skal i langt højere grad arbejde med i fællesskaberne i skolerne (t.v.) Jette Lentz er skolepsykolog og leder af PPR Indre By, Børne- og Ungdomsforvaltningen i København (t.h.) Kirsten Hanne Hansen er skolekonsulent i Område Indre By funktioner af den ene eller den anden slags ved fx en for tidlig fødsel eller når familien lever under vanskelige kår m.v., viser den nye forskning, at dette ikke behøver at være afgørende for, om barnet senere klarer sig i livet. Når PPR og skole i en fælles indsats skal skabe bedre muligheder for elever, der er i vanskeligheder i skolen, er udgangspunktet for at forstå problemer og løsninger af dem derfor, at elevernes hjerner udvikler sig i kraft af det sociale samspil, og at barnets problematiske adfærd er invitationer til kommunikation. Fænomenet diagnose skal således ses som et øjebliksbillede. Billedet er fastsat af os professionelle og er et øjebliksbillede på situationen her og nu. Dette gælder også andre beskrivelser, fx den pædagogiske psykologiske vurdering og den børnepsykiatriske vurdering. Konteksten er afgørende for vor tro på børns udviklingsmuligheder Bekymringskulturer kan være kvælende for børns udvikling (jf. spejlneuronforskningen). Skole og PPR skal derfor have øje for det uanede, de potentialer, som barnet besidder til videreudvikling. Tag fx begrebet tidlig opsporing hvad betyder det for at barn i førskolealderen, som er sen i sin sociale udvikling, at det hurtigt bliver opsporet som et barn med store vanskeligheder og derfor sendt til udredning i det psykiatriske system for måske at få diagnosen infantil autist? Hvis denne diagnose bliver en del af dette barns identitet i de kommende år, vil forældre, pædagoger og lærere måske mest se autisten i barnet og ikke alt det andet, dette barn indeholder. Der er så en fare for, at barnet ikke får udviklet sine potentialer og får den nødvendige feed back fra sine omgivelser til at udvikle disse. Måske er PPRs vurderinger og skolernes pædagogiske handleplaner for tilbageskuende? Måske kunne det være mere befordrende at se på barnets ressourcer for udvikling i en fremtid samt kigge på voksen- og børnefællesskaberne? Og stille sig selv spørgsmålet, hvorledes fungerer og samarbejder voksen- og børnefællesskaber? Disse kan netop vise sig at være en del af løsningen på barnets problemer frem for tidligt at sætte stempler på det med en diagnose. Lærerne skal klædes på til opgaven Indsatsen og behandlingen omkring børn i vanskeligheder i skolen må ikke reduceres til ord, men skal følges op af konkrete handlinger og pædagogiske strategier, der er udviklingsstøttende for barnet. Og her kommer den fælles indsats ind. Lærere på skolerne giver ofte udtryk for, at de gerne vil rumme børn i vanskeligheder i deres klasser, men at de ikke har kompetencerne til det. Vi skal i lokalforvaltningen anskue dette som en invitation til samarbejde, og det er vigtigt, at vi lytter til og respekterer denne invitation. Vi skal indgå i et ligeværdigt samarbejde med skoleledelsen for at medvirke til, at lærerne oplever, at de bliver klædt på til at klare opgaverne. Dette sker 65

Lærere vil gerne, men har ikke kompetencerne til at rumme børn i vanskeligheder i deres klasser bl.a. med ekstern bistand fra fx PPR psykologen, inklusionskoordinatoren og internt fra AKT-bistand m.v. på skolen. PPR, inklusionskoordinatoren og skolekonsulent er ofte vigtige aktører i disse sammenhænge, dels som udviklingsagenter, dels som kritiske sparringspartnere overfor skoleledelserne, når de skal beslutte om der skal iværksættes specialpædagogiske tiltag på skolen. Et eksempel på et sådan tiltag kunne være udviklingen af kompetencecentre med interne ressourcepersoner (fx AKT- og speciallærere) bygget op omkring princippet Hjælp til Selvhjælp. PPR og Socialforvaltningen (SOF) skal være tæt knyttet til skolerne for at danne et sikkerhedsnet og re-fleksionsgrundlag for skolerne. Der skal være tydelig struktur for at skabe klarhed. Det er nødvendigt at afdække kompetencer, skabe klarhed om processtyring og placere ansvar i forholdet til arbejdet med børn i vanskeligheder. Eksempelvis kan psykologer som en del af en fælles indsats lede udviklende processer med børn, familier og professionelle, tilbyde narrative samtaler med børn, kognitive sam-taler og evt. teste deres kognitive niveau. PPR psykologer kan igennem deres faglighed støtte det politiske samfundsmæssige ønske og mål om, at flere børn skal fastholdes i almenområdet. Den vurdering og det forslag, som udarbejdes fra PPR, har et inkluderende sigte og vil være skabt i samarbejde med andre (fag) grupper eksempelvis AKT lærere. Men også barnets og forældrenes stemme er nødvendige at inddrage. 66

Formålet er at færre børn bliver sendt til diagnosticering i børnepsykiatrien og til specialklasser og specialskoler Fokus på fællesskaber Som nævnt i indledningen, bør opmærksomheden i fremtidens PPR i højere grad være på fællesskaberne og stille sig spørgsmålet: Hvorfor kobles forståelser af barnets særlige behov (dvs. dets funktionsnedsættelse og diagnoser) til faglighed hos psykolog, lærere og pædagoger? Hvorfor kobles begrebet faglighed ikke i lige så høj grad på de konkrete erfaringer, som det pædagogiske personale og psykologerne m.fl. har gjort sig? Den nye PPR profil skal komme til udtryk ved, at psykologer og talepædagoger skal kunne arbejde i positionerne - som faglig udreder, konsulent og processtyrer. Fremtidens PPR har kapaciteten til at kunne arbejde med forældregrupper og lærerteam for herigennem at opbygge konstruktive og kreative samspil. Opgaven kan bestå i at lede processer, som skabes konkret på stedet, så refleksion og udvikling af viden og kunnen bliver mulig for alle involverede partnere. PPR psykologen vil have opmærksomhed på, at ekspertpositionen i nogle tilfælde kan medføre, at samarbejdspartnere (forældre, lærere og pædagoger) ikke bliver inddraget nok. PPR skal således støtte aktørerne (barn, forældre, lærere og pædagoger) i selv at udvikle relevante kompetencer i forhold til opgaven. Ressourcer i børnefællesskaber og hos forældre bør identificeres og inddrages aktivt i arbejdet. Hele paradigmeskiftet ligger i, at der ikke altid sker en tidlig individualisering af problemstillinger ved børn i vanskeligheder i skolen, men at konteksten ligeledes vægtes. Fokus på fællesskaber Som nævnt i indledningen, bør opmærksomheden i fremtidens PPR i højere grad være på fællesskaberne og stille sig spørgsmålet: Hvorfor kobles forståelser af barnets særlige behov (dvs. dets funktionsnedsættelse og diagnoser) til faglighed hos psykolog, lærere og pædagoger? Hvorfor kobles begrebet faglighed ikke i lige så høj grad på de konkrete erfaringer, som det pædagogiske personale og psykologerne m.fl. har gjort sig? Den nye PPR profil skal komme til udtryk ved, at psykologer og talepædagoger skal kunne arbejde i positionerne - som faglig udreder, konsulent og processtyrer. Fremtidens PPR har kapaciteten til at kunne arbejde med forældregrupper og lærerteam for herigennem at opbygge konstruktive og kreative samspil. Opgaven kan bestå i at lede processer, som skabes konkret på stedet, så refleksion og udvikling af viden og kunnen bliver mulig for alle involverede partnere. PPR psykologen vil have opmærksomhed på, at ekspertpositionen i nogle tilfælde kan medføre, at samarbejdspartnere (forældre, lærere og pædagoger) ikke bliver inddraget nok. PPR skal således støtte aktørerne (barn, forældre, lærere og pædagoger) i selv at udvikle relevante kompetencer i forhold til opgaven. Ressourcer i børnefællesskaber og hos forældre bør identificeres og inddrages aktivt i arbejdet. Hele paradigmeskiftet ligger i, at der ikke altid sker en tidlig individualisering af problemstillinger ved børn i vanskeligheder i skolen, men at konteksten ligeledes vægtes. Praksiseksempel: Fælles Indsats kurser på skoler Fælles Indsats (FI) kurser på skolerne er et specialpædagogisk udviklingstiltag i København, som er udsprunget af et ønske hos skoleledere og lærere om, at samarbejdet med PPR udvides til at tage del i en mere helhedsorienteret samarbejdsmodel. Desuden er det en del af Københavns kommunes inklusionsindsats, der handler om, at der er brug for flere inkluderende tilbud i almenområdet. 67

Det er i høj grad også skolen, lærerne, kulturen, som skal i udvikling Det begyndte med et ønske om at gøre op med en problematik om skyld. En problematik, der handlede om, at forældre mener, at deres barns vanskeligheder opstår, fordi skolen ikke forstår barnet. Og omvendt, at skolen mener, at barnets vanskeligheder skyldes, at forældrene ikke har løftet forældreopgaven. Forældrene inddrages som ligeværdige partnere, og der er et tæt parløb mellem forskellige professionelle, for eksempel pædagoger, lærere og psykologer. Forældrene i flerfamilieforløbene hjælper hinanden til at blive eksperterne i deres egne liv og deres børns liv. Processerne ledes af psykolog og lærere/pædagoger. Formålet med Fælles Indsats kurser Formålet med Fælles Indsats er at kvalificere arbejdet med børn i vanskeligheder i skolen, så færre børn bliver sendt til diagnosticering i børnepsykiatrien og til specialklasser og specialskoler. Det sker ved at forældre og professionelle arbejder sammen i en helhedsorienteret tilgang. Et børnekursus Fælles Indsats er et kursus for børn på Den Classenske Legatskole i København, hvor forældre, lærere og psykologer støtter børnene i at nå nogle aftalte sociale og faglige mål. Det kan foregå ved for eksempel at være til stede og holde børnenes mål levende ved blandt andet 68

Elevernes hjerner udvikler sig i kraft af det sociale samspil at forstærke selv små ændringer, som sættes i spil på kurset. Forældrene får en tættere relation til skolen og oplever anerkendelse for deres afgørende bidrag i kurset i forhold til deres børns udvikling. En af metoderne er at skabe sammenhænge, hvor der hos alle er tro og håb for barnet (de uanede muligheder). Dette sker, ved at PPR og skolelederen samler de betydningsfulde voksne og barnet og laver nogle fremadrettede mål sammen. Det vil være vigtigt at undgå de problemmættede historier og sætte fokus på det, der virker, og ressourcerne. Gennem arbejdet med Fælles Indsats skabes der mulighed for, at lærernes positioner udfordres, idet de sammen med forældrene har et delt ansvar for at der sker ændringer og udvikling i forholdet til ønsket om et positivt skoleliv for barnet. Deltagere i FI-kursus på skolen er AKT-lærere (adfærd, kontakt og trivsel), skoleledere og pædagoger fra Den Classenske Legatskole og Område Indre By, PPR-psykologer, inklusionskoordinatorer og eksterne undervisere og supervisorer fra Psykcentrum i Hillerød. Skolekulturen skal udvikles Mange skoler i landet kender allerede familieorienterede indsatser i form af familieklasser. Vi har i Indre By valgt at kalde denne indsats Fælles Indsats, hvilket betyder, at PPR er en essentiel del af interventionen, ligesom både skole og forældre er. Skolens påvirkes af den specialpædagogiske indsats, idet det ikke kun er forældre og elev, der skal udvikle sig. Det er i høj grad også skolen, lærerne, kulturen, som skal i udvikling. 69

Det vil være vigtigt at sætte fokus på det, der virker, og ressourcerne Inklusion i Københavns Kommune vi tror på fællesskaber Indledning I Københavns Kommune har vi iværksat en Specialreform, der skal vende udviklingen, hvor man i en årrække har sendt flere og flere børn i specialskoler og -institutioner. Fremover er målet, at langt flere børn og unge skal inkluderes og være en del af fællesskabet i kommunens almene miljøer. Derfor handler reformen om at favne og skabe udviklings- og læringsmuligheder for flere børn og unge med særlige behov i almenområdet. Denne målsætning er til gavn for alle børn. Hvad er Specialreformen? Specialreformen er et 4-årigt projekt (2008-2011) forankret i Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Målsætningen er en overordnet forandring i den pædagogiske tænkning - en tænkning rettet mod mere inklusion. Specialreformen handler om alle børn og unge i Københavns Kommune, både de fagligt stærke, de op til 15-20 % der i løbet af opvæksten får tildelt støtte og alle de andre. De inkluderende indsatser finansieres ved at omprioritere op til 10 % af midlerne fra specialområdet til indsatser på almenområdet. Det betyder omorganiseringer på specialområdet, mens almenområdet vil få tildelt flere ressourcer til at kunne inkludere flere af de børn og unge der i dag udskilles til segregerede tilbud. Udfordringerne midlerne fra special- til almenområdet. Dette er blandt andet fordi der gennem en årrække har været legitimt at udskille børn til segregerede tilbud. Set i lyset af at der i flere år har været fokus på social arv og tidlig indsats, er dette måske en naturlig konsekvens. Men det har vist sig, at de børn der har gået på en specialskole kun sjældent får en ungdomsuddannelse. Dermed får alle børn ikke lige muligheder for at lære og udvikle sig socialt. og pædagoger på til at arbejde med et ressourcesyn og fokusere på barnet i relation til fællesskabet. pædagoger til at beholde børn, der udfordrer i fællesskabet. Incitamenter skabes blandt andet ved at tildele ressourcer på en måde der understøtter inklusionsindsatsen på den enkelte skole og institution. skal være på barnets funktionsnedsættelse, frem for at det udelukkende er diagnosen, der bestemmer, hvilket tiltag der er det rette for det enkelte barn 70