1 Medlemsundersøgelse Sammenfatning Den Almindelige Danske Jordemoderforening
2 Indhold 1. SAMMENFATNING...3 1.1 HER KLARER JORDEMODERFORENINGEN SIG GODT IFØLGE MEDLEMMERNE...4 1.2 HER PEGER MEDLEMMERNE PÅ EN RÆKKE MULIGE INDSATSOMRÅDER...4 1.3 KONSULENTENS KOMMENTARER...5 1.4 EMNEOPDELT SAMMENFATNING...7
3 1. Sammenfatning Denne rapport er resultatet af Jordemoderforeningens medlemsundersøgelse. Formålet med medlemsundersøgelsen er at undersøge relationen mellem foreningen og medlemmerne for at kunne udvikle kvaliteten af ydelserne. Derfor har et af hovedspørgsmålene i medlemsundersøgelsen været: Hvordan skal Jordemoderforeningen som faglig organisation udvikle sig de kommende 5-10 år? Dataindsamlingen er baseret på spørgeskemaer, som blev udsendt til samtlige, såvel aktive som passive, medlemmer af Jordemoderforeningen den 14. august 2003, med svarfrist den 8. september 2003. I alt 2014 medlemmer har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet og 1142 har benyttet denne mulighed. Det giver en svarprocent på 57. 71% af de aktive medlemmer har svaret, 43% af de passive og 44% af de studerende. Det er en svarprocent, som danner grundlag for at lave såvel en deskriptiv som en analytisk gennemgang af resultaterne. Hovedrapporten er omfattende og indeholder mange tabeller og analyser derfor er der i denne korte sammenfatning lagt vægt på at trække de centrale resultater frem. Desuden er der i sammenfatningen trukket en række forhold frem, hvor medlemmerne vurderer, at Jordemoderforeningen klarer sig godt, og en række forslag til indsatsområder med anbefalinger. Der vil i afsnit 2.1 blive peget på en række områder, hvor medlemmerne mener, at Jordemoderforeningen klarer sig godt og i afsnit 2.2 en række forslag til indsatsområder. For detailoplysninger vedrørende disse forhold henvises til hovedrapporten. Desuden vil der under overskriften Konsulentens kommentarer i afsnit 2.3 blive trukket en række forhold frem, som alene står for konsulentens regning. Dette vil være skrevet med kursiv. I afsnit 2.4 er der lavet en emneopdelt sammenfatning. Også her henvises til hovedrapporten for detailoplysninger.
4 1.1 Her klarer Jordemoderforeningen sig godt ifølge medlemmerne Der er generel tilfredshed med at være medlem af Jordemoderforeningen. 40% er tilfredse, 41% er hverken tilfredse eller utilfredse med deres medlemskab og 18% er direkte utilfredse med at være medlem af foreningen. Næsten ¾ af medlemmerne synes i høj/nogen grad, at foreningen arbejder med de emner, som er vigtige for dem. Medlemmerne bedømmer i høj/nogen grad (74%), at Jordemoderforeningen har en fremtid som selvstændig fagforening. Der er stor tilfredshed med den service, som Jordemoderforeningen yder generelt og i den direkte kontakt med fagmedarbejderne i foreningen. Der er stor tilfredshed med Tidsskrift for Jordemødre. Tidsskriftet har en stor værdi for Jordemødrene, og læses så godt som af alle, hver gang det udkommer. 1.2 Her peger medlemmerne på en række mulige indsatsområder Der er næsten en tredjedel af medlemmerne, der indenfor de sidste 2 år har overvejet at melde sig ud af foreningen. Som hovedårsager til disse overvejelser er to forhold væsentlige for medlemmerne. 1. Utilfredshed med foreningens forhandling af løn- og overenskomst 2. Utilfredshed med foreningens synlighed i omverdenen Medlemmerne peger på, at foreningen skal bliver bedre til: At skabe resultater for dem (løn- og ansættelsesforhold) At skabe mere synlighed i medierne At markere synspunkter skarpere i medierne At skabe en fælles faglig identitet blandt jordemødre i Danmark At markedsføre de særlige jordemoderfaglige kvalifikationer At forbedre arbejdsmiljøet (fysisk og psykisk) for jordemødre Medlemmernes angivelse af de væsentligste udfordringer for Jordemoderforeningen de næste 5-10 år er ifølge medlemmerne: 1. At sikre jordemødre en løn, der svarer til ansvar og kompetence 2. At sætte fokus på, hvordan fødesteder kan organiseres, så nærhed og kontakt mellem jordemoder og den fødende bevares
5 3. At arbejde for den fødendes ret til at have en jordemoder kontinuerligt hos sig under fødslen Medlemmerne kunne desuden godt tænke sig, at medlemsbladet indeholdt mere jordemoderfagligt stof. 1.3 Konsulentens kommentarer Varetagelse af løn- og overenskomstforhandlinger samt ønsket om at være en del af et fagligt fællesskab er de to væsentligste årsager til, at man vælger at være medlem af Jordemoderforeningen. Det drejer sig altså med andre ord om at være sikker på at få noget i lønposen, samtidig med at man ønsker en tilknytning til et fagligt fællesskab. Ca. en tredjedel af medlemmerne har indenfor de sidste 2 år tænkt på at melde sig ud af foreningen. Det er et stort antal. Som hovedårsag til dette peges på utilfredshed med foreningens forhandling af løn- og overenskomster. Desuden peger 85% af svarpersonerne på, at foreningen skal beskæftige sig mere med løn- og ansættelsesforhold, og når der spørges til Jordemoderforeningens væsentligste udfordringer de næste 5-10 år, svarer 79%, at det handler om at sikre jordemødre en løn, der svarer til ansvar og kompetencer. Desuden er der mange, der i spørgeskemaets kommentarfelter har påpeget løn som et væsentligt fokusområde for foreningen fremover. I foreningens ledelse bør det kraftigt overvejes, hvordan man kan imødekomme medlemmernes udprægede ønske om bedre løn- og overenskomstforhandlinger. Ca. en tredjedel af svarpersonerne mener i høj/nogen grad, at det ville gavne Jordemoderforeningen at fusionere med en eller flere andre faglige organisationer. Det bør overvejes, om der i et samarbejde med andre ligger en mulighed for at opnå bedre løn- og overenskomster. Det er dog stadig væsentligt for langt de fleste at bevare et fagligt fællesskab og den jordemoderfaglige identitet. Her kan være et dilemma, som man må forholde sig til i foreningen og blandt medlemmerne. Er det muligt at opnå begge ting? At samarbejde med en eller flere andre faglige organisationer og samtidig bevare den jordemoderfaglige identitet i en selvstændig organisation? Langt de fleste peger på, at Jordemoderforeningen har en fremtid som selvstændig fagforening. Der er dog et behov for, at foreningen sætter retning og markerer sig, når det gælder synlighed i omverdenen og profilering af faget udadtil, men samtidig er medvirkende til at skabe en fælles faglig identitet blandt jordemødre i Danmark internt. Hvad ligger der i en fælles faglig identitet? I foreningen bør man forholde sig til, hvad der for medlemmerne ligger i en fælles faglig identitet. Hvordan opnås denne? Er det f.eks. gennem mulighed for fælles efter- og videreuddannelse? Det er i aldersgruppen under 30 år, at den mest tilfredse gruppe af medlemmer findes i forhold til tilfredsheden med medlemskabet af foreningen. Dette er måske lidt atypisk i forhold til tendensen i samfundet generelt, hvor fagforeninger må stå for skud, når det gælder nye og ændrede krav fra nyoptagne og kommende medlemmer fra den yngre generation. Samtidig viser data fra undersøgelsen også, at det er i aldersgruppen 30-39
6 år, samt blandt de personer, der har afsluttet deres uddannelse for 1-5 år siden, at der er flest, der har tænkt på at melde sig ud af foreningen. Et væsentligt punkt for foreningen bliver at holde fokus på og tæt kontakt til de studerende på de to uddannelsesinstitutioner. Det er en gruppe af medlemmer, som kan være med til at trække det bedste af det eksisterende fra faget med ind i deres fremtidige jobs og samtidig være med til at skabe fokus og synlighed på foreningen og faget. Der er forskelle på, hvordan svarpersonerne på store og små fødesteder oplever en række forhold (bl.a. psykisk belastning og handlefrihed). Svarpersonerne peger på, at man ønsker, at foreningen fremover lægger stor vægt på at finde ud af, hvordan de store fødesteder kan organiseres, så nærhed og kontakt mellem jordemoder og den fødende bevares. Måske er dette et udtryk for en accept af en tendens mod større fødesteder, men samtidig en påpegning af nødvendigheden af organisatoriske ændringer, såfremt kerneydelsen stadig skal kunne leveres til en tilfredsstillende kvalitet for såvel den fødende som for jordemoderen. Rapporten peger på, at tillidsrepræsentantordningen er velfungerende. De personer, der oplever psykiske eller fysiske belastninger i deres jobs, henvender sig også til tillidsrepræsentanterne og får i langt de fleste tilfælde et tilfredsstillende svar på deres spørgsmål eller løst det problem, de kommer med. Data viser, at deltagelse i efter- og videruddannelsesaktiviteter har en stor indflydelse på tilfredsheden med arbejdet som jordemoder. Samtidig er der 38%, der angiver, at de sjældent eller aldrig deltager i efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Der er også stor utilfredshed med de muligheder, som arbejdspladserne giver for efteruddannelse og deltagelse i interne og eksterne kurser. Peger dette på et behov for at genoprette Jordemoderforeningens kursusafdeling? Signalet og behovet er i hvert fald tydeligt fra medlemmerne. Mange faktorer har betydning for det psykiske arbejdsmiljø blandt medlemmerne af Jordemoderforeningen. Nærværende undersøgelse er ikke en undersøgelse af medlemmernes psykiske arbejdsmiljø. Det ville have krævet en anden og mere tilbundsgående undersøgelse med fokus på arbejdsmiljøfaktorer. Vi får dog i undersøgelsen et pejlemærke på, hvordan det står til med det psykiske arbejdsmiljø blandt medlemmerne. Ca. halvdelen af svarpersonerne angiver, at de er meget eller noget psykisk belastet af deres arbejde. Jo større fødested (målt på antallet af fødsler), des større psykisk belastning. Dette peger igen på, at organiseringen af arbejdet på de store fødesteder bør komme i fokus. Alt i alt peger undersøgelsen på, at Jordemoderforeningen har en række udfordringer, om hvilke medlemmerne er relativt enige. På medlemsmødet i november vil medlemmerne få lejlighed til at deltage i at give Jordemoderforeningens forandringsproces retning for de kommende år og være med til at konkretisere, hvilke tiltag, der er vigtigst.
7 1.4 Emneopdelt sammenfatning I det følgende gennemgås de enkelte emneafsnit og de væsentligste resultater gengives. Baggrundsspørgsmål I forhold til den reelle medlemssammensætninger er der 71% af de aktive medlemmer, der har svaret på spørgeskemaet, 43% af de passive og 44% af de studerende. Der er ingen kredse med markante frafald. Dog er der fra Færøerne og Grønland for få besvarelser til, at der er laves særanalyser på disse to kredse. Tilfredshed med Jordemoderforeningen 40% af svarpersonerne er meget tilfredse/tilfredse med at være medlem af Jordemoderforeningen. 41% er hverken tilfredse eller utilfredse og 18% angiver, at de er direkte utilfreds/meget utilfredse. Tilfredsheden med medlemskabet af Jordemoderforeningen er størst i Bornholms Amt, Fyns Amt, Sønderjyllands Amt og Ringkøbing Amt. Tilfredsheden er mindst i Hovedstadskredsen, Københavns Amt og Storstrøms Amt. Årsager til medlemskab af Jordemoderforeningen Medlemmerne er blevet spurgt om, hvilke årsager der er de væsentligste til, at de er medlemmer af Jordemoderforeningen. Som den absolut væsentligste årsag til medlemskab af Jordemoderforeningen peger svarpersonerne på løn- og overenskomstforhandlinger. Der er 67% af svarpersonerne, der peger på dette forhold som værende blandt de tre væsentligste årsager til medlemskab. Der er 42%, der som årsag til medlemskab peger på, at de gennem deres medlemskab bliver en del af et fagligt fællesskab. På tredje og fjerdepladsen som årsager til medlemskab kommer, at man modtager Tidsskrift for Jordemødre (23%) og at foreningen er med til at sætte den jordemoderfaglige identitet til debat (21%). Overvejelser om udmeldelse af Jordemoderforeningen Ca. en tredjedel (30%) af svarpersonerne har indenfor de sidste 2 år tænkt på at melde sig ud af Jordemoderforeningen. 65% har ikke overvejet en udmeldelse og 5% angiver, at de ikke ved, om de har overvejet en udmeldelse.
8 De tre forhold, som flest angiver som årsager, er (i høj/nogen grad): 1. Utilfredshed med foreningens forhandling af løn- og overenskomst 2. Utilfredshed med foreningens synlighed i omverdenen 3. Utilfredshed med, at der ikke lyttes nok til foreningen medlemmer Jordemoderforeningens indsatsområder løn, synlighed og arbejdsmiljø 67% af svarpersonerne synes kun i mindre grad eller slet ikke, at foreningen er synlige i medierne. Dette forhold er gældende trods det at 72% af medlemmerne i høj/nogen grad synes, at foreningen arbejder med de emner, som er vigtige for dem. 67% af svarpersonerne synes kun i mindre grad eller slet ikke, at foreningen markerer synspunkter tilstrækkeligt skarpt i medierne. Næsten to tredjedele (62%) angiver, at foreningen kun i mindre grad/slet ikke er gode til at opnå resultater til gavn for medlemmerne. 72% synes i høj/nogen grad, at foreningen arbejder med de emner, som er vigtige for dem. 22% synes kun dette er tilfældet i mindre grad eller slet ikke. 45% af svarpersonerne synes, at Jordemoderforeningen har en fremtid som en selvstændig fagforening, 29% synes dette er tilfældet i nogen grad, 12% i mindre grad og 5 % synes slet ikke, at Jordemoderforeningen har en fremtid som en selvstændig fagforening. Ca. en tredjedel (30%) tror i høj eller nogen grad, at det ville gavne Jordemoderforeningen at fusionere med en eller flere andre faglige organisationer. 23% synes kun dette i mindre grad, og 27% synes slet ikke, at det vil gavne at fusionere med en eller flere andre faglige organisationer. 21% har angivet, at de ikke ved, om det vil gavne at fusionere. 5% af svarpersonerne synes, at foreningen har succes med at skabe en fælles faglig identitet blandt jordemødre i Danmark, 42% synes dette er tilfældet i nogen grad og 35% synes det kun gælder i mindre grad, mens 10% slet ikke synes foreningen har succes med at skabe en fælles identitet blandt jordemødre i Danmark. Der peges på tre forhold, som svarpersonerne angiver, at Jordemoderforeningen skal beskæftige sig mere med. Disse er: 1. Løn- og ansættelsesforhold 2. Markedsføring af de særlige jordemoderfaglige kompetencer 3. Arbejdsmiljøforhold (fysisk og psykisk)
9 Jordemoderforeningens væsentligste udfordringer de næste 5-10 år Når svarpersonerne bliver spurgt om, hvad de synes er Jordemoderforeningens væsentligste udfordringer de næste 5-10 år, træder et forhold meget markant frem, nemlig Jordemoderforeningens evne til at sikre jordemødre en løn, der svarer til ansvar og kompetencer. Dette har 79% af svarpersonerne svarende til 954 personer angivet som den væsentligste udfordring for foreningen. Herefter følger tre forhold, der har fået mellem 40% og 46% af besvarelserne. - At sætte fokus på, hvordan store fødesteder kan organiseres, så nærhed og kontakt mellem jordemoder og den fødende bevares (46%) - At arbejde for den fødendes ret til at have en jordemoder kontinuerligt hos sig under fødslen (44%) - At arbejde på at skabe bedre arbejdsmiljø for medlemmerne (40%) Serviceniveau i Jordemoderforeningen Næsten halvdelen af svarpersonerne (46%) har haft kontakt med Jordemoderforeningens sekretariat indenfor de sidste 2 år. 51% har ingen kontakt haft med Jordemoderforeningens sekretariat indenfor de sidste 2 år. Over halvdelen (57%) er meget tilfredse/tilfredse med den service, man i Jordemoderforeningen yder overfor dem. 10% er utilfredse eller meget utilfredse med samme. Den direkte kontakt med fagmedarbejdere bedømmes af over halvdelen af svarpersonerne som værende meget tilfreds eller tilfreds. 11% er utilfredse eller meget utilfredse med denne kontakt. Tilfredsheden med svarhastigheder ved skriftlige henvendelser, telefoniske henvendelser og e-mails bedømmes forskelligt. Størst tilfredshed er der med svarhastigheder ved telefoniske henvendelser (61% meget tilfreds/tilfreds), herefter kommer svarhastigheden på e-mails (32% meget tilfreds/tilfreds) og svarhastigheden ved skriftlige henvendelser (27% meget tilfreds/tilfreds). Hjemmesiden To femtedele af svarpersonerne benytter meget sjældent eller aldrig foreningens hjemmeside. 23% benytter den sjældent. 26% en gang imellem. 9% ofte og 2% meget ofte. Langt de fleste (69%) synes, at den skriftlige information på hjemmesiden er dækkende for deres behov. 14% synes kun dette er gældende i mindre grad og 2% slet ikke. 80% oplever hjemmesiden som overskuelig og nemt at benytte. Kun 7% synes kun i mindre grad eller slet ikke, at dette er tilfældet. Der er stor opbakning til, at foreningen kan lægge mere information på hjemmesiden. Hele 65% angiver, at de støtter dette i høj eller nogen grad.
10 Medlemsbladet Tidsskrift for Jordemødre Langt de fleste (82%) af svarpersonerne læser Tidsskrift for Jordemødre, hver gang det udkommer. 17% læser medlemsbladet regelmæssigt og kun 1% læser det sjældent. 10% bruger under ½ time på at læse bladet. Ca. to tredjedele bruger mellem ½-1 time på at læse medlemsbladet. Ca. en fjerdedel bruger 1-2 timer. Op mod halvdelen af svarpersonerne (47%) angiver, at Tidsskrift for Jordemødre har stor værdi for dem. 45% angiver, at bladet har nogen værdi og kun 8% angiver, at bladet kun har lidt værdi. Der er stor tilfredshed med medlemsbladet som helhed. 77% angiver, at de er enten meget tilfredse eller tilfredse med medlemsbladet. Kun 5% angiver, at de er direkte utilfredse. Ligeledes er der stor tilfredshed med medlemsbladets valg af emner. 72% angiver, at de er meget tilfredse eller tilfredse og 6% at de er utilfredse. Samme positive forhold gør sig gældende, når det drejer sig om aktualiteten af de valgte emner, kvaliteten af det redaktionelle stof samt medlemsbladets udseende generelt. Tre forhold skiller sig ud som forhold med stor relevans for medlemmerne: 1. Det jordemoderfaglige stof 2. Det fagpolitiske stof (løn- og ansættelsesforhold) 3. Temaer Når medlemmerne får lejlighed til at svare på, om de kunne tænke sig, at medlemsbladet indeholdt mere af en række forhold, træder tre forhold frem (i høj/i nogen grad). De er: 1. At medlemsbladet indeholdt mere jordemoderfagligt stof 2. At medlemsbladet indeholdt flere debatindlæg 3. At medlemsbladet indeholdt mere arbejdsmiljøstof Forhold vedrørende medlemsbladets form, opbygning, forståelighed og troværdighed er der stor tilfredshed med. Meget få (under 8%) har angivet, at de ikke eller afgjort ikke synes disse forhold er i orden. Men langt de fleste (mellem 40% og 65%) angiver, at forholdene i høj grad er til stede, og de resterende angiver, at de i nogen grad er til stede. En tredjedel af svarpersonerne mener kun i mindre grad eller slet ikke, at medlemsbladet er med til at give Jordemoderforeningen et godt omdømme. Ca. halvdelen af svarpersonerne synes dette er tilfældet i nogen grad og 14% mener i høj grad, at bladet styrker Jordemoderforeningens omdømme. Dig som medlem tilfredshed med arbejdet som jordemoder Ca. en femtedel (21%) er meget tilfredse med deres arbejde som jordemoder. Ca. halvdelen er tilfredse med arbejdet og 15% angiver, at de hverken er tilfredse eller utilfred-
11 se. 15% er utilfredse med deres arbejde og 2% er meget utilfredse med arbejdet som jordemoder. Efteruddannelse og kompetenceudvikling Over en tredjedel deltager sjældent/meget sjældent eller aldrig i efter- og videreuddannelsesaktiviteter. 40% deltager engang imellem og 18% deltager ofte og 5% deltager meget ofte i efter- og videreuddannelsesaktiviteter. Der er relativ stor utilfredshed med de muligheder, arbejdspladsen giver for at efteruddanne sig og lære nyt samt deltage i interne og eksterne kurser. 48% er utilfredse/meget utilfredse med muligheden for at efteruddanne sig og lære nyt på jobbet, 36% er utilfredse/meget utilfredse med muligheden for at deltage i interne kurser, og over halvdelen af svarpersonerne er utilfredse/meget utilfredse med muligheden for at deltage i eksterne kurser. Svarpersonerne mener, at deres kompetenceudvikling primært bør opnås gennem deltagelse i kurser (45% i høj grad), deltagelse i længere undervisningsforløb (44% i høj grad), og efteruddannelse på jobbet (43% i høj grad) og i mindre grad gennem at få nye arbejdsområder og større ansvar i jobbet. Ledelse, samarbejde og brug af egne evner Ca. en tredjedel (34%) er utilfredse/meget utilfredse med den måde, deres afdeling ledes på. Der er meget stor tilfredshed med samarbejdet med nærmeste kolleger. Hele 92%, angiver, at de er meget tilfredse/tilfredse med samarbejdet med deres nærmeste kolleger. Næsten ingen (1%) har angivet, at de er utilfredse med samarbejdet med nærmeste kolleger. 78% er meget tilfredse/tilfredse med samarbejdet med andre faggrupper. Også her er der ganske få (7%), som angiver, at de er utilfredse. Samarbejdet med ledelsen bliver mindre positivt bedømt. Der er stadig ca. halvdelen af svarpersonerne (47%), der angiver, at de er meget tilfredse/tilfredse med samarbejdet med ledelsen, mens der er ca. en fjerdedel (26%), der angiver, at de er utilfredse/meget utilfredse med samarbejdet med ledelsen. Der er stor tilfredshed med den måde, ens evner bruges på. To tredjedele af svarpersonerne har angivet, at de er meget tilfredse/tilfredse med den måde, deres evner bruges på. 17% har angivet, at de er utilfredse/meget utilfredse med dette. Der er blandt svarpersonerne også en stor oplevelse af handlefrihed (ansvar) i jobbet. Hele 76% er meget tilfredse/tilfredse med handlefriheden (ansvaret) i deres job. Over en tredjedel (37%) er utilfredse/meget utilfredse med arbejdsmiljøet på deres arbejdsplads. Kun 8% er meget tilfredse med arbejdsmiljøet, 31% er tilfredse og ca. en fjerdedel (24%) er hverken tilfredse/utilfredse.
12 Psykisk og fysisk arbejdsmiljø samt sygefravær 11% af svarpersonerne angiver, at de er meget belastet af deres arbejde. 38% af svarpersonerne er noget belastet, 38% er kun lidt belastet og 13% er slet ikke psykisk belastet af deres arbejde. Svarpersonernes fysiske belastning ligger meget tæt på den psykiske belastning. 10% er meget fysisk belastet af arbejdet. 39% noget belastet. 36% kun lidt belastet og 15% slet ikke belastet. 28% har indenfor de sidste 12 måneder ingen sygedage haft. Næsten halvdelen af svarpersonerne (46%) har haft mellem 1-5 sygedage de sidste 12 måneder, 13% mellem 6-10 sygedage, 5% 11-20 sygedage og 8% over 20 sygedage. Få (7%) oplever, at alt deres sygefravær skyldes deres arbejde. 16% at en stor del skyldes deres arbejde, ca. en fjerdedel (27%), at kun lidt af deres sygefravær skyldes deres arbejde. Halvdelen af svarpersonerne oplever, at intet af deres sygefravær skyldes deres arbejde. Rekruttering til lederstillinger Særligt fire forhold træder frem som årsager til, at det i høj grad er vanskeligt at rekruttere til lederstillinger, heraf er en af årsagerne særligt fremtrædende: 1. Vanskelige arbejdsvilkår 58% 2. Lederjobbet er en administrativ byrde 45% 3. Lønmæssige årsager 43% 4. Manglende lederkompetencer 42% Overvejelser om at søge væk fra faget Der er blevet spurgt til, hvor mange svarpersoner, der indenfor det sidste års tid har overvejet at søge væk fra jordemoderfaget. 7% har allerede søgt væk fra faget. Ca. en tredjedel (34%) har overvejet det alvorligt, ca. en fjerdedel har overvejet det, men ikke alvorligt og endnu ca. en tredjedel (34%) har ikke overvejet at søge væk fra jordemoderfaget. Tre forhold træder frem som væsentligste årsager til at søge væk fra faget. Disse er: 1. Lønniveauet 2. Arbejdspresset 3. Utilfredshed med muligheden for at gøre arbejdet på en tilfredsstillende måde
13 Ledere (resultater fra spørgsmål til medlemmer, som er aflønnet på lederoverenskomsten) Personaleledelse anses som værende den vigtigste ledelsesopgave i jobbet. Hele 86% anser i høj grad denne funktion som den vigtigste. 60% anser i høj grad strategisk ledelse som vigtig. 55% faglig ledelse (i høj grad) og 45% administrativ ledelse (i høj grad). Mest tid bruges på personaleledelse (65% i høj grad) herefter kommer administrativ ledelse (61% i høj grad) strategisk ledelse (28% i høj grad) og faglig ledelse 20% i høj grad. 72% af svarpersonerne oplever kun i mindre grad eller slet ikke Jordemoderforeningen som en støtte i forbindelse med udøvelsen af deres lederjob. Til gengæld opleves Jordemoderforeningen af langt de fleste heller ikke som en barriere/modspiller (72% kun i mindre grad/slet ikke). 42% af svarpersonerne mener, at ledergruppen hører hjemme i en fag- og professionsforening som Jordemoderforeningen. 36% synes det ikke og 22% har angivet, at de ikke ved, om dette skal være tilfældet. Langt de fleste af svarpersonerne (76%) mener, at alle ledere på lederoverenskomsten bør være medlem af Jordemoderforeningens lederkreds.