It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje Taastrup Kommune
Nye muligheder nye faldgruber Digitale redskaber Rød stue Digital dannelse Digitale kompetencer Mindre voksenkontakt Mindre fysisk leg 4
Agenda Brug af digitale redskaber i dagtilbud v. Astrid Starck, Implement Consulting Group Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem digitale redskaber v. Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Daginstitutionen Grønhøj, Høje Taastrup Kommune Ledelse af digitalisering i dagtilbud v. Astrid Starck, Implement Consulting Group 5
Kortlægning af brug af digitale redskaber i dagtilbud KORTLÆGNINGEN ER BESTILT AF OG UDFØRT AF 6
Definition af digitale redskaber DIGITALE REDSKABER ER: Hardware, fx tablet, mikroskop, digital kamera. Software, fx programmer og apps. Et it-system, fx en dialogportal til forældre. DIGITALE REDSKABER ER INDDELT I: Læringsredskaber Dialogværktøjer Dokumentations- og planlægningsværktøjer 7
Sådan gjorde vi Gennemgang af eksisterende national og international litteratur Survey blandt 600 dagtilbud hos ledere af vuggestuer, integrerede institutioner, børnehaver og dagplejer Casestudier i 6 kommuner og 12 dagtilbud Zoom på udvalgte tiltag 8
PÅ TVÆRS
6 observationer og refleksioner - fortsat Fælles retning digitalisering kan være med til at understøtte dagtilbudsloven og folkeskolereform: Læring potentiale ift. inklusion samt sproglige og matematiske færdigheder, hvis de digitale redskaber underlægges en didaktisk strategi. Dialog med hjemmet potentiale ift. mål om at involvere forældre forpligtende og det bl.a. i forbindelse med inklusions-problematikker Dokumentation potentiale ift. at øge betydningen af læreplaner og understøtte en evaluerings- og refleksionskultur Fælles retning kan stimuleres af policy-tiltag i to spor: Teknologi-spor: Rammerne for at arbejde digitalt i dagtilbuddene på plads både i forhold til hardware, software og forbindelse. Didaktik-spor: Pt. begynder mange tilbud fra bar mark rent didaktisk. Elementer kunne være: a) digitalisering i pædagoguddannelsen og efteruddannelse af ledere b) nemmere adgang til vidensdeling om digitale redskaber, c) mere fokus på effektstudier 10
Udbredelsen af digitale redskaber Figur 1. Samlet overblik over digitale redskabers udbredelse I den ene grøft: Hver 5. dagtilbud er i høj grad digitalt understøttede både ift. læring, forældredialog og dokumentation. I den anden grøft: Hver 5. dagtilbud er ikke langt fremme med digitaliseringen på nogle af disse 3 områder. 11
Faktorer bag digitaliseringsgrad Børn, forældre og personale er parate Det er op til ledelsen at prioritere tid, penge, udstyr og dagligt ledelsesfokus Og op til kommunen at sikre kvalificeret support 12
Fokus på udstyr Figur 1. Adgang til trådløst netværk fordelt på typer af dagtilbud Teknologisk set er der et formativt øjeblik i disse år: 1. Hardware (tablets) 2. Software 3. Trådløst bredbånd Hardware: Skal anskaffes fleksibelt og ud fra en klar didaktisk strategi Software: Markedet er langt med gode, billige og nemme apps og programmer men brug for at synliggøre mulighederne og gøre det muligt at dele erfaringer Trådløs internet: Er en forudsætning. Trådløs internet på udearealer vil gøre det nemmere også at integrere digitale redskaber i forhold til krop og bevægelse 13
LÆRING
Udbredelse og oplevelse af læringseffekt Halvdelen af dagtilbuddene anvender digitale redskaber og oplever en betydelig effekt, og effekt en fjerdedel ift. læring anvender uden effekt og en fjerdel anvender ikke af dagtilbud i forhold til brug 15
Læringseffekt Læringseffekten viser sig i mange former; sprog, inklusion, sociale kompetencer, digital dannelse mv. Kreativitet er det ord eksperter oftest knytter til potentialet ift. digitale læringsredskaber Konsekvenserne for krop og bevægelse dér hvor bekymringen er størst men også her er der gang i en rivende teknologisk udvikling 16
Vigtigste drivere Ledelsesfokus er den stærkeste driver for, om digitale redskaber bruges til læring. Casestudierne bekræfter denne sammenhæng. 17
Vigtigste drivere - fortsat Figur 12. I hvilken grad karakteriserer følgende udsagn jeres brug af digitale læringsredskaber? Digitalisering skal underlægges didaktikken - forudsætning for, at digitale redskaber benyttes til udvikling og innovation af den måde, der arbejdes med læring i dagtilbuddene Figur 1. 3 former for digital læring Innovation Teknologien bruges til nye læringsaktiviteter, der tidligere ikke var mulige Udvidelse Teknologien erstatter den analoge aktivitet men med betydelige funktionelle forbedringer Erstatning Teknologien bruges til at gennemføre legog læringsaktiviteter digitalt, som ellers er gennemført anlogt. 18
DIALOGVÆRKTØJER
Hvilke informationsformer kommunikeres digitalt? 20
Oplevede effekter af digitale dialogredskaber 21
DOKUMENTATION OG PLANLÆGNING
Formål med brug af digitale dokumentationsværktøjer Nogle/mange dagtilbud mangler grundlæggende officefunktioner sende mails, kalenderbooke mv. elektronisk 23
Oplevet effekt ved brug af digitale redskaber til dokumentation og planlægning 24
Drivkræfter og barrierer for brug af digitale dokumentations- og planlægningsværktøjer 25
Agenda Brug af digitale redskaber i dagtilbud v. Astrid Starck, Implement Consulting Group Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem digitale redskaber v. Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Daginstitutionen Grønhøj, Høje Taastrup Kommune Ledelse af digitalisering i dagtilbud v. Astrid Starck, Implement Consulting Group 26
Refleksion Hvordan er jeres digitale tilstand?
Agenda Brug af digitale redskaber i dagtilbud v. Astrid Starck, Implement Consulting Group Hvorfor og hvordan udvikler vi vores pædagogiske praksis gennem digitale redskaber v. Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Daginstitutionen Grønhøj, Høje Taastrup Kommune Ledelse af digitalisering i dagtilbud v. Astrid Starck, Implement Consulting Group 28
Ledelse af digitalisering i dagtilbud DIGITALT LEDERSKAB På baggrund af interview med ledere og pædagoger i dagtilbud, kan vi se, at godt digitalt lederskab udøves ved at: Være nysgerrig og afsøge det digitale mulighedsrum Koble det digitale til fagligheden og sætte fagligheden først Støtte op om digitale ildsjæle Give medarbejderne kompetencer og rum til at blive fortrolige med digitale redskaber Prioritere investering i og brug af digitale redskaber Sikre den nødvendige infrastruktur Kommunikere hvorfor 29
Digitalt lederskab Digitale ledere Ildsjæl Leder Digitalt lederskab Undersøger og holder sig ajour med, hvilke digitale redskaber og muligheder, der findes. Inspirere kolleger og ledere. Bakker op om digital ildsjæls indsats. Skaber dialog med personale om brug af digitale redskaber og understøtter deres nysgerrighed. Giver personalet digitale redskaber med hjem. Kommunikerer hvorfor digitale redskaber anvendes. Områdeleder Konsulenter i forvaltningen Administrativ ledelse Politisk ledelse Bakker indsatsen op overfor kolleger, forældre og forvaltning. Skaber gode rammer, fx gennem indkøb i området eller kompetenceudvikling. Stiller krav om pædagogiske mål. Understøtter dagtilbud med viden om faglighed og digitale redskaber. Skaber rammer for, at man lokalt kan arbejde digitalt. Fx gennem strategi og adgang til teknisk og faglig støtte. Insisterer på fagligt indhold, men skaber først og fremmest plads til, at man lokalt kan eksperimentere. Tænker digitale redskaber ind i et bredere forløb. 30
Nye muligheder nye faldgruber Digital redskaber Rød stue Digital dannelse Digitale kompetencer Mindre voksenkontakt Mindre fysisk leg 31
Refleksion Hvordan gør vi arbejdet med digitale redskaber til en del af hverdagen?