PRAKTIKINTRO TIL 1. GANGSVEJLEDERE FORÅR 2016 V/ LEKTOR GINA S. LYDERSEN

PRAKTIKINTRO TIL 1. GANGSVEJLEDERE FORÅR 2016 V/ LEKTOR GINA S. LYDERSEN 1

Dagens temaer formålet med praktikken (læringsmålene og dimittendprofilen) Praktikvejleder - min nye rolle/funktion - Erfaringsudveksling - Hvordan kan jeg gå til opgaven - igangsætte lærerprocesser - Hvad skal jeg være opmærksom på - Håndtering af udfordringer Obligatoriske elementer i praktikken (stud. Opgaver) 2

PRÆSENTATION AF/TIL SIDEMAND Hvilke tanker gør I Jer om Jeres rolle/funktion som som praktikvejleder? - Forventninger - Udfordringer - Organisering - Hvad er jeg usikker på? (skriv 3-5 stikord) Hvilke tanker gør I Jer om de studerende? - Forventninger - Udfordringer - Hvad er jeg usikker på? (skriv 3-5 stikord) 3

MÅLET MED PRAKTIKKEN Studieordningen: praktikken skal i samspil med uddannelsens teoretiske dele styrke den studerendes læring og bidrage til opfyldelse af uddannelsens mål for læringsudbytte Praktikken skal give den studerende mulighed for at arbejde med faglig relevante problemstillinger og opnå kendskab til relevante erhvervsfunktioner De studerende skal tilegne sig kompetencer til at kunne agere inden for et fag Kompetencer handler om at omsætte sin viden og færdigheder i en praksis Kompetencer er opnås gennem handling 4

VIDEN OM De politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen Sociale problemer og de livsbetingelser der knytter sig til målgruppen Praktikinstitutionens værdier grundlag Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber Tværprofessionelle samspil som det udspiller sig i praktikinstitutionen

FÆRDIGHEDER Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering Avende juridisk metode ift. en konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartere Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet

KOMPETENCER Selvstændig opgaveløsning inden for praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk inden for praktikinstitutionens rammer Reflektere og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egen læringsbehov i tilknytning til professionen

PROGRESSION: VIDEN, FÆRDIGHEDER, KOMPETENCER Viden; praksis viden, teoretisk viden viden inden for et fag eller inden for et erhverv. En forståelse af hvordan man kan sætte sin viden ind i en sammenhæng (børns udvikling, misbrugerprofiler, arbejdsløse, hjemløse, organisationstyper) Færdigheder; angiver hvad en person kan udføre konkrete færdigheder i den praktiske udførelsessituation ( udarbejde 50 undersøgelse, handleplaner, VUMmetoder, borgersamtaler osv.) Kompetencer; handler om ansvar og selvstændighed at omsætte viden og færdigheder i forskellige/komplekse arbejdssituationer 8

UDDRAG FRA DIMITTEND PROFIL (UDDANNELSE OG PRAKSIS) Dimittenden skal besidde kompetencer til at varetage opgaver inden for socialrådgivning og socialt arbejde Dimittenden skal besidder generelle socialfaglige kompetencer til selvstændigt og i samarbejde med andre professioner at bidrage til at forebygge, behandle, reducere, eller løse sociale problemer Dimittenden skal være kvalificeret til at indgå i socialt arbejde på individ-, gruppe- og samfundsniveau i regi af kommuner, regioner og stat samt det private og frivillige område. 9

3 LOGIKKER I SPIL Den studerenes egen læringsforløb (bedømmelseskriterier, læringsmål, personlige kompetencer) Praktikinstitutionens logik( organisatoriske-, juridiske- og økonomiske rammer, faglige kompetencer) Uddannelsens logik; samspil mellem teori at kunne koble teori til praksis (bedømmelseskriterier og læringsmål, eksamination) De 3 logikker har overlap 10

FORHOLDET MELLEM TEORI/UDDANNELSE OG PRAKSIS/PROFESSIONSUDØVELSE Læreprocesser på uddannelsesstedet og lærerprocesser i praksis rummer forskellige logikker og kvaliteter Vi er indbyrdes afhængige af hinanden Vi er afgrænset hinanden At bevæge sig i mellemrummet` 11

Som Lave og Wenger udtrykker; hvis adskillelsen mellem den færdighed, der læres, og den praktiske udførelsessituation er tilstrækkelig stor, kan man forestille sig en aktør, som bliver ekspert som lærende - dvs. blive mester i at beherske læresituationen men som egentlig aldrig lærer de praktiske færdigheder (Lave og Wenger 2003:24). At agere som udøver af professionen hænger uløseligt sammen med det at handle - at gøre noget 12

OBSERVERENDE, DELTAGENDE TIL SELVSTÆNDIG UDØVENDE (PROGRESSION) De studerende observerer; borgersamtaler, telefonsamtaler, sagsmøder, læse journaler/ankeafgørelse/interne arbejdspapirer/organisationsbeskrivelser - og observerer helt almindelige daglige arbejdsgange(viden om) Den studerende bliver gradvist mere deltagende; ex. referat af møder, skriver journal, formulere breve, varetager egne samtaler evt. med Jer som observatører (færdigheder i) Den studerende er selvstændig udøvende; har egne sager, egne samtaler, udarbejder handleplaner, 50 undersøgelser, mødeleder, varetage en koordinerende rolle/funktion (kompetencer til) 13

PAUSE 14

DRØFTELSE MED SIDEMAND Hvordan tilegner I Jer bedst viden om og færdigheder i at kunne varetage en ny færdighed/funktion? Ex. - Læse en beskrivelse af funktionen? - Gennem oplæg fra kollega/leder? - observere en kollega? - Varetage funktionen? Hvordan forestiller I Jer at I vil lære de studerende færdigheder/funktioner? - Hvad vil I være opmærksom på? - Hvilke udfordringer kan der opstå? - Hvornår vil I vurdere og bedømme at færdigheden/funktionen (ind)lært? 15

LÆRING OG LÆRERPROCESSER MIN ROLLE SOM VEJLEDER Knud Illeris: der er fælles konsensus om at: læring finder sted i mødet mellem nye impulser og den viden, kunnen eller forforståelse, der er etableret i forvejen Læring er derfor både et individuelt- og et socialt anliggende Vi er alle forskellige! Der vil derfor være forskel på studerendes måde at lære på, ligesom der vil være forskel på den måde hvorpå I lærer de studerende at udøve professionen 16

AT FÅ ITALESAT DET TAVSE Det handler om at være konkret og specifik og forklare hvordan og hvorfor jeg handler som jeg gør - hvad ligger til grund for mine beslutninger/overvejelser/afgørelser Vi glemmer ofte hvorfor vi gør som vi gør..vi gør det bare Vi handler på baggrund af erfaringer og en viden som ofte er usagt/tavs i en travl hverdag At reflektere sammen med de studerende 17

HVEM ER DE STUDERENDE? kan det passe at man selv skal sidde med borgere? Jeg synes man er meget i tvivl sådan inden man starter, fordi puha.nu skal man ud og har man nu lært det rigtige. Jeg har oplevet nogen fra min klasse som overhovedet ikke følte sig parat, de var nærmest paniske Jeg glæder mig helt vildt til at komme ud i virkeligheden og se den praksis vi har talt så meget om Jeg har ventet på dette semester siden jeg startede på uddannelsen 18

DET GIVER SOM REGEL ANLEDNING TIL BESTEMTE TYPER AF SPØRGSMÅL Hvilken metode anvender I? Hvilken teori bygger den metode på? Hvilket perspektiv/model arbejder I ud fra? Hvad er metodefrihed? Og kan det virkelige passe? Har du læst modeller i socialt arbejde/perspektiver på sociale problemer? 19

MEN. Den gode læresituation er: Når den studerende selv, selvfølgelige med hjælp fra Jer, kan transfer viden fra uddannelsen til praksis, og se det i sammenhæng med læringsmålene Når den studerende med afsæt i teoretiske begreber kan foretage en analyse af praksis og selv kommer frem til koblingen mellem teori og praksis Når der er en fornuftig progression mellem det observerende-, til det deltagende-, til det selvstændigt udøvende niveau Når den studerende tager ansvar for egen læring 20

HVORDAN KAN JEG FORBEREDE MIG INDEN DE STUDERENDE STARTER? Hvad har den studerende i udgangspunktet brug for at vide? Hvordan overleverer jeg bedst mulig den viden? Hvordan kan den studerende selv sættes i stand til at finde de informationer de har brug for? Husk at ALT er nyt (kollegaer, kantine, kageordning, alt det uformelle) 21

MIN ROLLE UNDER PRAKTIKKEN Være den der stiller sin viden til rådighed Have forventninger til de studerende Igangsætte læreprocesser Fast vejledningstid Brug den første vejledning til forventningsafstemning og tilrettelæggelse af vejledningsforløb) 22

PAUSE 23

HVORDAN GRIBER JEG DET AN? 1. Præciserer formålet med det I skal i gang med (tag udgangspunkt i praktikplanen) 2. I beskriver de mål der skal nås, for at opgaven er fuldført (formået) 3. Præciserer deltagernes forudsætninger (hvor i praktikforløbet er vi hvad er Jeres forventning) 4. Informere den studerende om hvordan I vil evaluere den studerendes arbejde set i forhold til formål og mål 24

GIV ALTID FEEDBACK, DET ØGER REFLEKSIONSNIVEAUET Hvad gjorde du/vi? Hvad var grundlaget for at du/vi handlende som vi gjorde? Giv den studerende mulighed for refleksioner over egen praksis 25

HVAD SKAL DEN STUDERENDE FREMADRETTE VÆRE OBS. PÅ? Hvad gik godt? Hvad gik mindre godt? Hvad lærte den studerende? Hvordan den studerende overføre sin erfaring/læring til andre arbejdsfunktioner? 26

COMFORT ZONE http://www.kommunikationsforum.dk/log/multimedi a/billeder%20til%20artikler/comfort%20zone/komfort zone-cirkel.gif At turde at komme ud af sin comfort zone At skabe `sikkerhed i rummet 27

TAG UDGANGSPUNKT I PP NR. 24 Beskriv en funktion/opgave I forventer at sætte den studerende i gang med, og hvordan i tilrettelægge læringsforløbet: I starten af praktikken I midten af praktikken I slutningen af praktikken Præsenter for sidemanden 28

FROKOST: 12.00-12.30. 29

HVORDAN HÅNDTERER JEG VANSKELIGE SITUATIONER? Hvilke dilemmaer/udfordringer kan jeg stå i - og hvordan håndter jeg disse? 30

CASE 1 Du har en studerende der har været i praktik i 3 måneder. De arbejdsopgaver hun har varetaget bliver løst tilfredsstillende, men det begynder at blive et problem at hun ikke kan arbejde på et selvstændigt niveau. Hvordan vil du sætte den studerende i stand til at arbejde mere selvstændigt? 31

CASE 2 Du har studerende der har været i praktik i 3 uger. Hun er er en studerende med mange meninger og holdninger som hun gerne deler ud af. I frokoststuen fortæller hun ofte ting som for de fleste er ret private. Dine kollegaer er begyndt at kommentere den studerendes adfærd over for dig Hvordan vil du tackle dette? 32

CASE 3 Du har en studerende som flere gange kommer for sent til møder. Hun/han lader som ingenting og det virker ikke som om den studerende synes det er et problem. Du har derudover en mistanke om at den studerende ikke leverer en 37 timers arbejdsuge Hvordan vil du tackle denne situation? 33

HAR I OPLEVET ANDRE DILEMMAER/PROBLEMSTILLINGER? 99,9% af praktikforløbene glider uden problemer Italesæt problemet inden det vokser Kontakt underviserrepræsentant (alle studerende får tildelt en VO1ér) Kig på Jeres stikord fra starten - er der spørgsmål/problemstillinger vi mangler at drøfte? 34

OBLIGATORISKE ELEMENTER I PRAKTIKKEN Praktikplan Statusmøde Besøg fra 2. semesters studerende (sidste halvdel af praktikperioden) Dokumentation for gennemført mødepligt Mundtlig eksamen 35

PRAKTIKPLANEN (INDHOLD/FORMÅL) At udarbejde en (lærings)plan for praktikforløbet Skal tilgodese læringsmål Skal fungere som et styringsredskab for praktikforløbet Skal indeholde plan over progression i læring; observerende, deltagende, selvstændig udøvende At give underviseren mulighed for at vurdere om rammerne og opgaverne muliggør opfyldelse af læringsmålene At indgå som et centralt element i statusmødet og den mundtlige eksamen 36

PRAKTIKPLANEN Udarbejdes i samarbejde med praktikvejleder inden for de første 4 uger Underskrives af den studerende og praktikvejleder og mailes til underviser Underviser godkender praktikplanen og malier den retur med underskrift og dato for statusmødet(ligger i sidste del af praktikken) Praktikplanen og dokumentationen for dens godkendelse indgår i eksaminationsgrundlaget for det mundtlige prøve 37

VIDEN OM: (DEL A) De politiske, retlige, økonomiske og organisatoriske rammer for praktikinstitutionen Sociale problemer og de livsbetingelser der knytter sig til målgruppen Praktikinstitutionens værdigrundlag Praktikinstitutionens indsatser, metoder og redskaber Tværprofessionelle samspil som det udspiller sig i praktikinstitutionen

FÆRDIGHEDER (DEL B) Kommunikere professionelt herunder tilrettelægge, gennemføre og evaluere samtaler Gennemføre en helhedsorienteret undersøgelse af en konkret social problemstilling og på den baggrund udarbejde en socialfaglig vurdering Avende juridisk metode ift. en konkrete problemstillinger Etablere relationer og indgå i samarbejdsprocesser med borgere og samarbejdspartere Formidle faglige problemstillinger og løsninger såvel mundtlig som skriftlig til samarbejdsparter og borgere Indgå i drøftelser af praktikinstitutionens opfølgninger og evalueringer med henblik på kvalificering og udvikling af arbejdet

KOMPETENCER TIL: (DEL B) Selvstændig opgaveløsning inden for praktikinstitutionens rammer med anvendelse af relevante metoder og redskaber Etablere kontakt og indgå i relationer med borgere samt arbejde metodisk og systematisk inden for praktikinstitutionens rammer Reflektere og arbejde på grundlag af praktikinstitutionens værdigrundlag Identificere egne faglige og personlige forudsætninger og egen læringsbehov i tilknytning til professionen

STATUSMØDET Sidste halvdel af praktikforløbet (dato fremgår af mailen med godkendelse af praktikplanen) Afholdes på praktikinstitutionen Deltagelse af praktikvejleder, den studerende og underviserrepræsentant Konsulterende møde med en varighed på ca. 11/2 time (hvilke mål er opfyldt indtil videre, hvordan kan den studerende arbejde med at indfri læringsmålene inden praktikkens afslutning) Der er særligt fokus på læringsmålene inden for færdigheder Den studerende udarbejder en case og på baggrund heraf udarbejdes en dagsorden der kan danne grundlag for en faglig drøftelse af den studerendes arbejde med læringsmålene

CASE INDHOLD DAGSORDEN INDHOLD Casen må max fylde 2400 anslag og skal indeholde en problemstilling i relation til praktikantens samarbejde/møde med en konkret målgruppe/borger (husk anonymisering) Dagsordenen skal indeholde punkter hvorved den studerende kan demonstrere hvordan denne har arbejdet med læringsmålene inden for færdigheder (se side 18) Dagsorden og case mailes til underviser senest 4 hverdage inden statusmødet

STATUSMØDET Underviser skriver referat af mødet (En kort status over praktikforløbet med fokus på læringsmålene under færdigheder samt progression) Beslutninger om fremtidige fokus- og arbejdsområder Er der usikkerheder ift. opfyldelse af læringsmål kan der skrives supplerende notater Referatet godkendes og underskrives af alle parter Referatet indgår i eksaminationsgrundlag for den mundtlige eksamen

DEN MUNDTLIGE EKSAMEN Læringsmålene inden for kompetencer er i fokus 45 min. Incl. votering Underviserrepræsentant er eksaminator Ekstern bedømt (7-trinsskala)

OPGAVER DER SKAL FORELIGGE INDEN EKSAMEN (KRAV) Case Dagsorden Dokumentation for gennemført mødepligt (I skal underskrive - den studerende skal maile det til uddannelsen

CASE (INDHOLD) Den studerende kan anvende den samme case som til statusmødet (uddybet) Der kan udarbejde en ny Casen skal tage udgangspunkt i en problemstilling i relation til praktikantens samarbejde med praktikinstitutionens målgruppe enkeltpersoner, grupper, lokalsamfund eller samarbejdsparter/organisationer (husk at casen skal danne grundlag for at den studerende kan demonstrere hvordan denne har arbejdet med læringsmålene under kompetencer) Max. 4800 anslag

DAGSORDEN (INDHOLD) Den studerende skal udarbejde en dagsorden Dagsordenen skal fungere som styringsredskab for den mundtlige prøve Dagsordenen skal indeholde punkter der giver anledning til at diskutere casens problemstilling

VÆRT FOR STUDERENDE FRA MODUL 2 (1-3) 2 sammenhængende hverdage (liste på studienet) Udarbejde et program for dagene og sendes til de studerende der kommer på besøg (seneste en uge før) Det er de studerendes ansvar - I kan være med på sidelinjen Gælder ikke for studerende på NET-uddannelsen

INDHOLD OG FOKUSPUNKTER FOR DAGENE Viden om socialrådgivning og socialrådgiverens rolle/funktion Viden om politiske, organisatoriske og retlige rammer og betydningen for det sociale arbejde Reflekterer over professionens etikgrundlag ud fra en konkret praksis kontekst (eksemplificer) At give de studerende bud på undersøgelsesfelter der kan være relevant for en 1. semesters studerende

HVAD KAN I BIDRAGE MED Måske er det muligt at den besøgende studerende kan overvære en samtale mellem praktikvejleder og borger Måske kan den/de besøgende studerende få lov til at være med til et teammøde ol. men det er stadig praktikantens opgave og ansvar! 50

OBS! Alle bilag er i Praktikhåndbogen Alle deadlines kan findes forrest i praktikhåndbogen I Praktikhåndbogen findes alle relevante oplysninger (mailadresser o.l.) Praktikhåndbogen er biblen (i hvert fald for de studerende ) 51

HVAD SIGER DE STUDEREND EFTER PRAKTIKSEMESTERET det er det bedste semester jeg har haft på hele studiet det er helt vildt så meget jeg har lært det var slet ikke så skræmmende som jeg troede gid der var mere praktik på uddannelsen min praktikvejledere var sindssygt dygtige 52

TAK FOR I DAG 53